Behandling og genoptræning - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

18 OVERGANGEN TIL GENOPTRÆNING UDEN FOR SYGEHUS en udskrivningskonference med deltagelse af den skadede og nærmeste pårørende, det professionelle sygehusteam af behandlere, samt en repræsentant fra socialforvaltnin- gen i hjemkommunen og indtil 2007 også fra hjemamtets hjerneskadeteam. Fra 2007 er det kun hjemkommunen, der måske sender en socialrådgiver. Disse unge og midald- rende mennesker med hjerneskade kan have mange erhvervsaktive år tilbage, men forudsætningen herfor vil være kvalifi ceret hjælp, for det meste på grund af mentale følgevirkninger, for at undgå, at de falder helt af sporet. Men som sagt, hvor er den udsendte so- cialrådgivers mulighed for at have opnået ekspertise på med hensyn til den fortsatte støtte til genoptræning og uddannelse/ arbejdsintegrering på baggrund af 0,4 barn eller 0,8 ung pr år? Specielt da optræningen som oftest drejer sig mere om de usynlige skader på tænkeevnen og følelseslivet end om arme og ben? Og hvordan skal det gå i det store fl ertal af tilfælde, hvor der ikke bliver holdt udskrivningskonference, idet den skadede for en umiddelbar betragtning synes at kunne klare sig uden? Det skal her understreges endnu en gang, at hjerneskaden for de fl este yngre hjerneska- deramte ikke afsløres i fuldt omfang, før de prøver på at genoptage tidligere aktiviteter. Kun de sværeste skader afsløres straks, og de fl este først efter udskrivelsen. Det er derfor vigtigt at holde vejen åben for (gen)optagelse af behandlingen. De problemer, vi ser blandt disse mennesker, er altså mest de familie- og arbejdsmæssige konsekvenser af de mentale forandringer. Det siger sig selv, at der i mange tilfælde udover den nedsatte evne til at begå sig på en arbejdsplads bliver ægteskabelige problemer - og selvfølgelig også forældre/ børn problemer, både med hensyn til børns besvær med at anerkende en hjerneskadet som sin far eller mor og med hensyn til for- ældres problemer med at affi nde sig med, at deres barns fremtidsmuligheder ikke er, hvad de havde håbet på. Først når man kommer op over de 64 år ved skaden, kommer antallet af nye tilfælde pr år op på et niveau, hvor en passende ekspertise kan opretholdes i de fl este kommuner, samtidig med at der kvalitativt ikke stilles helt så store krav. For mennesker med følger efter hjertestop eller apopleksi gælder, at skaden i de fl este tilfælde sker nærmere på den sædvanlige alderspensionsalder, så perspektivet kun for en mindre del af disse mennesker er forsøg på gennemførelse af et studium eller genoptagelse af tidligere beskæftigelse i fuldt omfang. Oftest drejer det sig om at genvinde førlighed og talens brug samt at bevare de sociale relationer fra
før skaden og få indrettet en meningsfuld hverdag på ændrede betingelser. Hidtidige foranstaltninger ved overgangen fra hospitals- til socialsektoren På baggrund af erkendte vanskeligheder med at få et sammenhængende genoptrænings- forløb til at foregå hen over grænsen mellem hospitals- og socialsektoren anbefalede Sund- hedsstyrelsen i sin redegørelse fra 1997 (5), at der for at sikre en sammenhængende og koordineret indsats blev oprettet tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i samtlige amter. Hjerneskadesamrådene skulle være bindeleddet mellem sundhedsvæsenets optræning, de ambulante optræningscentre, de kommunale tilbud og amternes social- og undervisningssektor. Hjerneskadesamrådene skulle fungere som sagkyndige i forhold til forvaltninger og politi- ske udvalg. Endvidere skulle de kunne henvise til eksisterende tilbud og pege på behovet for fremtidige optræningstilbud. Denne anbe- faling er i det væsentlige blevet fulgt, med forskellig udformning i de forskellige amter. I Sundhedsstyrelsens redegørelse anbefaledes også, at Hjerneskadesamrådene skulle tage initiativ til oplysnings- og informationsvirksom- hed, opsamle og formidle erfaringer på områ- det og igangsætte uddannelsesaktiviteter. En række af de sidstnævnte aktiviteter er i stedet blevet varetaget af det i 1993 Behandling og genoptræning efter pludseligt opstået senhjerneskade stiftede Videnscenter for Hjerneskade, som siden er drevet med amtslig fi nansiering. Videnscenteret, hvis virksomhed er beskre- vet i en publikation fra 2006: ”Vejviser til viden om hjerneskader”(7), har gennem årene haft til opgave at indsamle og bear- bejde samt formidle relevant viden blandt andet til amtsligt og kommunalt ansatte. Videnscenteret har hidtil samarbejdet med en kontaktperson for hvert amt og holdt møder, hvor disse kontaktpersoner blev samlet og kunne udveksle erfaringer og idéer. Kommunalreformens betydning for rådgivningen ved overgangen fra hospitals- til socialsektoren En konsekvens af kommunalreformen fra 2007 vil være, at Hjerneskadesamrådene nedlægges, måske med enkelte undtagelser. Det samme sker med de amtslige special- rådgivninger. Det vil sige, at de strukturer, som er opbygget med det formål at sikre en sammenhængende og koordineret indsats, simpelthen forsvinder! Men så får vi jo de kommunale handicapråd! Problemet er her nøjagtig det samme som for socialforvaltningerne. Også handicaprådene skal interessere sig for alle typer handicap. Men befolkningsunderlaget vil typisk vil være ca. 10 gange mindre end i de hidtidige amter. Det vil sige, at focus vil være hos de mest talstærke grupper, og der vil ikke kunne op- bygges erfaring med hensyn til mindre, men 19
Page 1 and 2: Behandling og genoptræning efter p
Page 3 and 4: Forord Formålet med denne publikat
Page 7 and 8: Typiske forløb efter senhjerneskad
Page 9 and 10: keligt, men de unge hjerneskadede b
Page 11 and 12: • afasi, det vil sige beskadiget
Page 15 and 16: hensyn til den fysiske førlighed e
Page 17: Behandling og genoptræning efter p
Page 21 and 22: me. Når det har taget skade, ja, s
Page 23 and 24: og belastende at have med de langva
Page 27 and 28: tet lokal opfølgning, hvor der er

Behandling og genoptræning - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?