Konference om rusmiddel- uddannelser - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Rusmiddelområdet – et udviklingsfelt med sin egen faglighed Tanken om en eller flere offentlige uddannelser på rusmiddelområdet har både vakt interesse og debat. Måske fordi forestillingen om en fælles uddannelse repræsenterer en ny måde at tænke på. Af Peer Aarestrup, centerleder på Videnscenter om Alkohol og medlem af DNU På konferencen ”Rus, afhængighed og uddannnelse”, som blev afholdt her i efteråret på Christiansborg (se reportagen på s. 6-7), blev der lagt op til en større koordinering og vidensudveksling på rusmiddelområdet. Konkret forestiller arrangørerne fra DNU sig, at der nu arbejdes målrettet på etableringen af en flerstrenget, offentlig rusmiddeluddannelse i regi af CVU (Center for Videregående Uddannelse). Tog bolden op Uddannelsesdiskussionerne startede så småt for et par år siden, da Kornumudvalget (se s. 3) tog fat på deres arbejde. Arbejdsgruppen var nedsat af Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab og havde til opgave at kulegrave hele alkoholområdet herhjemme. Skønt udddannelsesspørgsmålet ikke var en del af udvalgets kommissorium, blev problematikken alligevel berørt, og inden længe tog de frivillige organisationer – Blå Kors, KFUMs Sociale Arbejde m.fl. – bolden op. Det førte til dannelsen af den såkaldte referencegruppe, først som et uformelt forum og senere som en mere formaliseret arbejdsgruppe, der er støttet økonomisk af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og har repræsentanter fra bl.a. statslige myndigheder, CVU Kbh., Amtsrådsfor- 10 eningen og Kommunernes Landsforening. Da der i forbindelse med konferencen viste sig behov for en mere formel betegnelse, blev navnet Det Nationale Udviklingsforum for afhængighed (DNU) til. Også i andre henseender arbejdes der fortsat på både at forbedre organiseringen og ikke mindst sikre DNUs forankring i de faglige miljøer. Efter uddannelseskonferencen er personsammensætningen i DNU blevet ændret, således at bl.a. narkoområdet og sundhedssektoren er repræsenteret. DNUs nuværende sammensætning: Egil Andersen Socialministeriet Ulrik Becker H:S Alkoholenhederne Thomas Clement Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Johan Damgaard Jensen Afholdsselskabernes Landsforbund Lene Haderup Center for Videregående Uddannelser, Kbh. Steen Hartvig Hansen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Susanne Kvolsgaard Kommunernes Landsforening Vibeke Lenskjold Center for Videregående Uddannelser, Kbh. Hans Henrik Nordly Greve Kommune Peter Nyhus KFUMs Sociale Arbejde Jens Peter Olsen Afholdsselskaberns Landsforbund Et videre perspektiv Udgangspunktet for DNUs arbejde er en tænkning, der på mange bryder med den vante herhjemme. Mens man f.eks. i USA har tradition for at koble uddannelse, forskning og praksis og se rusmiddelområdet som et samlet felt – om end stort og sammensat – hersker der en langt større opsplitning af området i Danmark. Ikke mindst, når det gælder uddannelse, hvor det typiske billede er regionale og private kurser, der knyttes til en eksisterende uddannelse inden for f.eks. det pædagogiske eller social- og sundheds- Frits Raunstrup Alkologuddannelsen i Danmark og Thaarup Behandlingscenter Jytte Rosenberg Den Sociale Højskole, Esbjerg Heinz Reugboe Amtsrådsforeningen Hasse Schneidermann (DNU’s projektkoordinator) Blå Kors Thomas Sprenger Lænke-ambulatorierne i Danmark Anette Søgaard Andersen Alkoholbehandlingscentret Fyns Amt Alice Thaarup Forebyggelsesafdelingen på Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt Peer Aarestrup Videnscenter om Alkohol Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002
DNU åbner en hjemmeside med et debatforum efter nytår på adressen www.dnu-a.dk Her vil man kunne følge udviklingsarbejdet og tilkendegive sin mening. Indtil da kan DNUs projektkoordinator Hasse Schneidermann kontaktes på e-mail hs@dnu-a.dk faglige gebet. Vægten er gerne lagt på intervention i form af behandling. Men i DNU vil vi gerne se området i et videre perspektiv og planlægger en strategi herom. I Danmark er vi vant til at tænke i forebyggelse, behandling og efterbehandling, og denne trekant kan meget vel være én dimension af en kommende uddannelse. Men man kan også tænke i f.eks. indsatsområder og fokusere på børn, unge, gravide, ældre, udviklingshæmmede, socialt udstødte med kombinerede problemstillinger osv. Eller i sektorer og aktører: statslige, amtslige, kommunale, frivillige og private. Eller i netværk og relationer: familier, daginstitutioner, arbejdspladser, lokalområder og boligområder. I praksis og forskning. I det sociale, det juridiske og det medicinsk-farmakologiske perspektiv. Og selvfølgelig også i brug, misbrug og afhængighed og i forskellige former for rusmidler. Der er mange muligheder og mange niveauer. Og ligesom det i forrige århundrede tog tid, før det blev alment accepteret, at socialrådgiverfeltet har sin egen faglighed – selv om den er tværgående – skal vi måske vænne os til, at noget tilsvarende gælder rusmiddelområdet. Fleksibelt system Når det er sagt, skal det imidlertid også understreges, at det er vigtigt, at man tænker i et flerstrenget og fleksibelt system, der rummer både en efteruddannelsesmodel og en grunduddannelse. Og hvor der er plads til, at fagsammensætningen kan tones efter den enkeltes interesser, samtidig med at alle studerende sikres en teoretisk og praktisk basisviden såvel som øvelse i at reflektere over denne viden. Uddannelser uden teori, metode eller overblik er ikke relevante inden for rusmiddelområdet. En væsentlig opgave i den forbindelse bliver at sørge for, at den eksisterende, relevante uddannelsesfag- UDGIVELSE Den medskabende familie Erfaringerne fra Familieværkstederne i Århus er udgangspunktet for ”Den medskabende familie”, der sætter fokus på dagbehandling af børn og familier med særlige behov, f.eks. pga. misbrugsproblemer. Bogen er skrevet af cand.psych. John Andersen, der har udført en række evaluerings- og konsulentopgaver inden for dagbehandlingsområdet, og socialrådgiver Bodil Burian, der som leder af Familieværkstederne gennem 16 år har arbejdet med familiebehandling i praksis. Familiebehandling indebærer – som navnet antyder – at hele familien involveres i et behandlingsforløb. Centralt for Familieværkstedernes metode er, at familien i samspil med behandleren selv erkender, hvilke nye muligheder, den har som familie. Jf. titlen er det således forfatternes grundsyn, at det enkelte menneske er medskabende i sit liv, selv åbner for nye for- lige viden på området bliver samlet op, så vi ikke bruger ressourcer på at opfinde den dybe tallerken en gang til, men bruger af de erfaringer, som allerede foreligger, hvad enten de nu er indhøstet i Djursland eller USA. Ser vi samfundsøkonomisk på det, er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at man forholder sig konkret til nogle mere effektive indsatsformer og metoder. Det påpeges i Kornum-udvalgets rapport, der bl.a. sætter tal på det meget alvorlige misforhold mellem behovet og kapaciteten på rusmiddelområdet. Oplagt er det ståelser, nye håb og nye muligheder for handling. Med sine mange konkrete eksempler og cases er bogen i høj grad en beskrivelse af levet praksis. Men praksis er systematiseret og generaliseret, således at den kan bruges i andre og bredere sammenhænge, end der hvor den er udviklet. Bogen kan således også bruges som en metodisk indføring i familiebehandlingsmodellen, der har sit teoretiske tyngdepunkt i familieterapeutiske og systemiske teorier. John Andersen og Bodil Burian: Den medskabende familie – dagbehandling med børnefamilier. Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal Uddannelse. 223 sider, 225 kr. også, at der er brug for en større samordning og koordinering på området. Som vi ser det i DNU, er det i den forbindelse vigtigt at satse på en kompetenceudvikling, der kan sikre professionalismen, og som samtidig repræsenterer en fleksibilitet, der er tilstrækkelig til også at imødekomme morgendagens krav. Vi må derfor også forsøge at kigge i krystalkuglen, og som en af de første arbejdsopgaver i DNU foretage en afdækning af aftagermiljøernes både nutidige og fremtidige behov for rusmiddeluddannede medarbejdere. Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002 11
Page 1 and 2: Kornum-rapporten Kornum-rapporten k
Page 3 and 4: Kornum-rapporten I november kom den
Page 5 and 6: måneden, fortrinsvis er at finde b
Page 7 and 8: findes én og kun én mirakelmetode
Page 9: Ny behandlingsmanual Behandlingshje

Konference om rusmiddel- uddannelser - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?