Pædagogiske læreplan i pdf-fil

Sociale
kompetencer
Sprog
Barnets
alsidige
personlige
udvikling
LÆRE
PLANER
Krop
og
bevægelse
Kulturelle
udtryksformer
og
værdier
Naturen
og
naturfænomener
Læreplaner udarbejdet af Forældrebestyrelse
og personale i Blokhusvejens Børnehave.
August 2009
1

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse: side 2
Dokumentation side 3
Børn med særlige behov side 4
Barnets alsidige personlige udvikling side 5
Sociale kompetencer side 11
Sprog side 18
Krop og bevægelse side 23
Naturen og naturfænomener side 29
Kulturelle udtryksformer og værdier side 34
Eksempel på brug af læreplanstemaerne side 35
2

DOKUMENTATION
I loven om læreplaner er der fokus på dokumentation af det pædagogiske arbejde,
hvorfor dette selvfølgelig også er blevet behandlet i såvel Forældrebestyrelsen som
personalegruppen.
• Besluttet at bruge materialet TRAS udleveret af PPR i forbindelse med den dokumentation
som kræves. Materialet velegnet til at analysere på hvilket udviklingstrin et barn står. Har
afprøvet det sammen med psykolog og talepædagog, og der er enighed om, at det er godt
brugbart materiale. Kan bruges i dagligdagen af det pædagogiske personale i forbindelse
med udarbejdelse af handleplaner for det enkelte barn, men kan også inddrages i
forældresamtaler.
Materialet vil også blive anvendt i samarbejdet med PPR.
Tidskrævende hvilket vil betyde, at pædagogerne foretager prioritering i forhold til hvilke
børn der aktuelt udarbejdes TRAS omkring, men vi forventer det bliver et godt
arbejdsredskab.
• Digitale billeder. Vi har ligeledes besluttet, at digitale fotos med tilhørende tekst vil blive en
del af dokumentationen. Vi vil løbende lave ophæng i børnehaven, som fortæller om såvel
hverdagsbegivenheder samt specielle begivenheder.
Børnene vil herigennem få mulighed for, at genopleve/genfortælle deres oplevelser både
over for hinanden og deres forældre.
Samtidig giver det forældrene en god mulighed for at følge med i og spørge ind til de
pædagogiske aktiviteter, der foregår i børnehaven.
Vi kan ikke garantere, at alle børn er med på billederne, men forældrene har mulighed, for at
komme i dialog med personalet om, hvorvidt deres barn var med eller ej og i givet fald
hvorfor eller hvorfor ikke.
• Videooptagelser og efterfølgende analyse af disse vil i begrænset omfang komme i brug. Et
helt nyt arbejdsredskab for os, så derfor vil det i første omgang kun være til internt brug til
det pædagogiske personale.
Vi ser dokumentation som et godt arbejdsredskab og en god mulighed for pædagogisk udvikling
og vil lave dokumentation i forhold til de ressourcer vores dagligdag giver os. Skal indgå i vores
hverdag med børnene og ikke blive på bekostning af disse.
3

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV
I lovgrundlaget for læreplaner er der krav om, at der i forbindelse med udarbejdelse af læreplaner
skal rettes speciel fokus på børn med særlige behov.
Forældrebestyrelse og personale er enige om, at udarbejdelsen har taget højde for dette.
Vi mener, at alt materialet i læreplanerne omhandler alle børn.
I forbindelse med børn med særlige behov skal den pædagogiske tilrettelæggelse vedr. det enkelte
barn ske mere intensivt. Med læreplanen som grundlag er der et godt afsæt til individuel
handleplan.
KONKRET
Sproggrupper:
Har i samarbejde med talepædagog etableret sproggrupper for børn med særlige behov.
Formålet med disse grupper er, at stimulere børnenes sprog. Der arbejdes med udtale,
sprogforståelse, begreber, kommunikation o.s.v. Samtidig arbejdes der også med at styrke
koncentrationsevnen, vente på hinanden, turtagning m.m.
Disse ting foregår i små grupper hvilket selvfølgelig kræver personaleressourcer, men vi vælger, at
prioritere dette arbejde. Vi kunne dog ønske også set i forhold til læreplaner, at vores ressourcer gav
mulighed for at intensivere endnu mere. Der er ingen tvivl om, at det for børn med behov for
sproglig stimulering er udbytterigt at deltage i sproggruppen, men skal arbejdet være af en
udbytterig kvalitet kræver det, at kun få børn deltager pr. gang.
To pædagoger har på skift indgået i et samarbejde med talepædagog, således at disse bliver rustet til
selvstændigt at påtage sig denne opgave. De deltager ligeledes i inspirationsmøder tilrettelagt af
PPR.
Relations- og ressourceorienteret pædagogik:
Have fokus på ressource syn modsat mangelsyn i forhold til barn og forældre.
Forældresamarbejde:
Se forældrene som aktive medspillere.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:
Samarbejde med henholdsvis psykolog og talepædagog fra PPR vedrørende handleplaner for børn
med særlige behov. Igen med vores læreplaner som grundlag, idet vi ser betydningen af, at disse
børn indgår mest mulig i samme dagligdag som øvrige børn.
.
Tværfagligt samarbejde:
Indgå i tværfagligt samarbejde afhængigt af den aktuelle problematik. F.eks. distriktsteammøder,
familieafdeling, sundhedsplejerske, skole, S.F.O, dagpleje.
4

Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som
involverer sig i barnets engagement i verden, for at barnets personlighed kan udvikle sig.
Derfor skal børnehaven give børnene mulighed for at udvikle brugbare sociale og kulturelle
erfaringer
Det sociale kulturelle liv i børnehaven skal give plads til, at børnene kan udfolde sig som
stærke og alsidige personer.
Børnehaven skal give mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i et
socialt og kulturelt fællesskab.
Sociale erfaringer
Hvordan forstår vi begrebet sociale erfaringer:
Sociale erfaringer indebærer omgang med andre mennesker. Barnet får sociale erfaringer bla.
gennem institutions tiden, hvor det udvikler sig fra at kunne forholde sig til få voksne og børn, til at
indgå og navigere i større grupper af både børn og voksne.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at udvikle børnenes sociale erfaringer:
Institutionen er funktionsopdelt, dog har vi valgt at tilknytte børnene, så de hver har en stue som er
deres trygge base. Herfra bevæger de sig rundt i huset og mødes med andre børn og voksne, ofte
omkring interessebetonede aktiviteter.
Vi laver aktiviteter på tværs af stuerne, f.eks. aldersopdelt og andre projekter for hele huset såsom
fastelavn, svømning og børnehavens fødselsdag.
Vi voksnes roller er med udgangspunkt i det enkelte barn, at støtte og guide børnene så de bliver i
stand til at navigere på den sociale arena.
Kulturelle erfaringer
Hvordan forstår vi begrebet ”kulturelle erfaringer”:
Når børn gør sig sociale erfaringer, er den kulturelle erfaring måden, børnene får de sociale
erfaringer på. Til de kulturelle erfaringer hører omgangsformer – tone.
5

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at udvikle børnenes kulturelle erfaringer:
Når børnene gør sig erfaringer om at indgå i en gruppe, så følger der en kultur med. Grundlaget for
kulturen er børnehavens pædagogik ( børns selvbestemmelse). Udfra respekten for det enkelte
menneske, er det den voksnes opgave at være rollemodel, hvad angår omgangstone – og form, f.eks.
konflikthåndtering og bordskik.
Stærke og alsidige personer
Hvad mener vi med at børnene er stærke og alsidige personer:
Børn er stærke og alsidige personer, når de gennem en udvikling fra som små 3 – årige der ser og
oplever sig selv som verdens absolutte centrum, til ved skolestart at kunne indgå i forskellige
sociale og kulturelle sammenhænge, uden tab af selvtillid og selvværd.
_______________________________________________________________________________
Hvad mener vi med at skabe rum for stærke og alsidige personer
Institutionens kultur er afgørende for, om børnene udvikler sig til stærke og alsidige personer.
Alsidigheden underbygges af at indgå i mange sammenhænge og grupper, en vekslen mellem at
børnene selv vælger til og fra, og aktiviteter som de ikke kan vælge fra.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at udvikle børnene til stærke og alsidige personer:
For at opnå at børnene bliver stærke personer, er det vigtigt at vi voksne er med til at støtte op om
det enkelte barns vanskeligheder.
At vi hjælper børnene til bedre at kunne overskue små som store situationer.
At vi støtter og udfordrer børnene til at prøve nye ting.
Vi har valgt at funktionsopdele huset således, at der er mulighed for at børnene kan indgå i
forskellige grupper, og lave aktiviteter med vekslende deltagere.
Værdifuld deltager
Hvordan definerer vi, at et barn er en værdifuld deltager:
Et barn er en værdifuld deltager, når det både kan give og tage, dvs. at barnet f.eks. i en leg selv kan
komme med ideer til legen og acceptere de forslag, andre børn har at tilbyde.
At barnet forstår det gode ved fællesskabet og har respekt for andre. En værdifuld deltager føler
også, at andre er værdifulde deltagere.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at gøre børnene til værdifulde deltagere:
At kulturen i institutionen lægger op til, at barnet føler sig som en værdifuld deltager i fællesskabet,
uanset om det har en ledende rolle eller bare er med i det stille.
En kultur hvor der er respekt for hinanden og plads til alle, uanset hvilke kompetencer det enkelte
barn besidder. Det er gennem barnets aktive deltagelse i fællesskabet, det får erfaringer med
demokrati / medindflydelse, og erhverver handlekompetencer.
6

Børn skal have mulighed for at føle sig ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af
fællesskabet.
Børn skal lære at kunne se og takle sociale spil og konflikter med andre børn og voksne.
Børn skal lære at sige til og fra i fællesskabet uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller
den personlige integritet.
Børn skal lære at være med i en social sammenhæng med andre børn og voksne, som gør
verden stor, sjov og spændende.
- at erfare sig ansvarligt passet på
Hvad mener vi med at ”et barn erfarer sig ansvarligt passet på:
At vi er synlige voksne der tager ansvar for at det enkelte barn føler sig tryg, at det`s følelser bliver
taget alvorligt.
Vi er opmærksomme på, at børnene har det godt i det fællesskab, de nu befinder sig i. Vi er der og
hjælper / støtter, når barnet har behov.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene ”erfarer sig ansvarligt passet på”:
At vi voksne fordeler os efter, hvor børnene befinder sig.
At børnene erfarer, at der altid er en tilgængelig voksen.
At vi voksne hjælper børnene med at sætte ord på, så de derigennem får en forståelse for andre
børn`s følelser f.eks. ved konflikter, glæde og sorg.
At vi voksne støtter / motiverer børnene i daglige og nye aktiviteter f.eks. svømmehal, ture til skov
og strand, gymnastiksal, maleværksted osv.
- at erfare sig værdsat som en del af fællesskabet
Hvad mener vi med at ”et barn erfarer sig værdsat som en del af fællesskabet”:
At et barn føler sig tryg / holdt af i institutionen selv om det af og til får en irettesættelse for dets
handling.
At det enkelte barn oplever, at det er vigtigt at tage del i fællesskabet ved at bidrage med dets`
meninger.
7

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene ”erfarer sig værdsat som en del af fællesskabet”:
Vi voksne opmuntrer og motiverer børnene til at deltage i fællesskabet.
Det enkelte barns mening / bidrag tages alvorligt.
- Maddage: det, det enkelte barn bidrager med er vigtig for at vi i fællesskab får lavet mad til
alle.
- Når vi laver forskellige inddelinger af grupper, er det vigtigt at det enkelte barn føler at det
er vigtigt for gruppen at det deltager.
- Bevidst brug af ris / ros fra vi voksne.
Børn skal have mulighed for at deres engagement i omverdenen vækker interesse og medfører
de voksnes støtte til, at nye ideer får opbakning og bliver ført ud i livet.
Børn skal have erfaringer med og kunne bearbejde modstand og medgang, frustration og det
at møde konkurrence og kærlighed.
Børn skal mulighed for at forfølge små og store projekter for herigennem at kunne erfare
fremskridt og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i børnehaven.
- at få de voksnes støtte til, at nye ideer får opbakning og bliver ført ud i livet
Hvad mener vi med at ” få de voksnes støtte til, at nye ideer får opbakning og bliver ført ud i livet:
- At børnene erfarer de får rum og muligheder til at eksperimentere.
- At børnene erfarer de får lov til at løse opgaver.
- At børnene erfarer de de bliver taget alvorlig, bliver lyttet til.
-
Hvilke pædagogiske tilbud sigter mod at give denne opbakning:
F.eks. når børnene bygger / konstruerer lego, og sidder med et næsten færdigt hus, braser taget og
barnet bliver vred / ked af det. Her går vi voksne ind og støtter barnet / hjælper med at sætte ord på,
så de kan komme videre.
Ved konflikter børnene imellem lader vi børnene prøve at løse dem selv, kan de ikke hjælper vi dem
ved at opmuntre og give dem nogle redskaber til løsning af konflikten
Lytter til børnenes ideer og hjælper dem med at føre dem ud i livet, for herigennem at udvikle deres
selvværd. Være opmærksom på at vi ikke kommer til at overtage ”ideen”.
Nærværende / lyttende voksne som følger børnenes realistiske initiativer / spor.
Børn skal have mulighed for at blive set og udvikle et stadig mere nuanceret kendskab til sig
selv og andre.
Børn skal have mulighed for at føle sig genkendt og husket af andre som dem, der engang
startede som treårig, prøvede sig af og blev stor i løbet af sin børnehavetid.
8

Børn skal have mulighed for gennem deres opvækst at sætte spor i børnehavens liv og dermed
gjort en vigtig forskel for andre mennesker og i børnehavens kultur.
Børn skal have mulighed for at forestille sig, drømme om og tage hul på fremtiden sammen
med andre børn og voksne.
At blive set og få støtte til at udvikle et stadigt mere nuanceret
kendskab til sig selv og andre
Hvad mener vi med at et barn bliver set og får støtte til at udvikle et mere nuanceret kendskab til
sig selv og andre:
- At børnene får lov til at mærke efter.
- At børnene er medbestemmende.
- At børnene bliver udfordret.
Hvilke pædagogiske tilbud sigter mod at give barnet denne støtte til udvikling:
Vores pædagogiske praksis giver børnene mulighed for at vælge hvad de har lyst til at lege /
beskæftige sig med, under ansvar for sig selv og andre.
Via fælles oplevelser / udflugter skaber vi sammenhold / fællesskabsfølelse, både i vores tre
grupper, men også i hele børnehaven.
Vi opfordrer de store børn i børnehaven til hjælpe de små, være kulturformidlere.
Giver børnene mulighed for at få kendskab til sig selv, såsom.:
- Hvad hedder jeg.? – Hvem er min familie.? – Hvor bor jeg.?
- Ser jeg ud som de andre.? – Kommer jeg fra et andet land.?– Spiser jeg anderledes mad.?
- Vil de andre lege med mig.? – Har jeg brug for stille stunder / vilde stunder.?
- Hvad er jeg god til.? – Kan jeg lide at tegne.? – Banke søm i.?
9

Barnets alsidige personlige udvikling
Efter fælles succesfyldt jagt skal jagten snakkes igennem. Hvad bidrog jeg med, og hvad var du god
til på jagten. Var det fordi vi var så gode til at hjælpe hinanden, at det gik godt. Er der noget vi skal
gøre anderledes næste gang, vi skal lave noget sammen.
Vi vil hjælpe hinanden med at lave et billede, så vi kan fortælle alle vores indianervenner om,
hvordan vores jagt har været, og vi håber vores venner vil gøre det samme, så vi kan høre om deres
jagt og finde ud af, om de har fundet rådyr, og om de også synes fødderne var lidt farlige/ulækre at
røre ved. Det var godt vi alle sammen fik en med hjem (grænseoverskridende for det enkelte barn).
10

Sociale kompetencer
· Sociale kompetencer: Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt
for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier.
Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til.
Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn. Der tages
afstand fra mobning og drillerier og der skal være rummelighed.
Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og
er med i demokratiske beslutningsprocesser.
11

Tryghed og tillid
Hvordan definerer vi, at børn oplever tryghed og tillid:
Synlige voksne.
Tillid til de voksne.
Godt arbejdsmiljø – fysisk og psykisk.
God forældrekontakt.
Beskrevet pædagogik.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene oplever tryghed og tillid:
God omgangstone.
Vi sørger for at få sagt ordentlig goddag og farvel (glæde og smil) – Lytter til børnene, og guider
dem i konflikthåndtering. – Indgyde børnene selvtillid gennem ros, anerkendelse. – Stille
individuelle krav (udvikling og alder) – God introduktion af nye børn. – Godt fysisk og psykisk
arbejdsmiljø. – Børnehavens fysiske sikkerhed, både indendørs og på legepladsen.
Rummelighed
Hvordan definerer vi, at børn oplever rummelighed i institutionen:
Plads til og mulighed for fordybelse. Begrænsninger indendørs for vild leg udenfor puderummene.
–Tage hensyn til hinanden (vi skal alle være her) – Åbne stuer – funktionsopdelte stuer – faste
grupper. – Mobile voksne som følger med børnene rundt i børnehaven. Følger børnenes interesser
(spor).
Tolerante børn og voksne overfor de der er anderledes (sprog , påklædning, hygiejne, hudfarve,
adfærd) – Plads til kørestolsbruger.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene oplever rummelighed i institutionen:
Tage hånd om særlige grupper når der er behov. – Små rum og kroge til leg – mulighed for at
trække sig lidt tilbage. – Bevidst om indretning af institutionen. – Åbne døre. – Så få regler som
muligt. Lov til forskellighed børn/ voksne imellem (under ansvar).- Godt indrettet legeplads, med
plads til fysiske udfoldelser, fordybelse, udforskning.
Afstand fra mobning og drilleri
Hvordan definerer vi, at børn oplever, at der tages afstand fra mobning og drilleri:
Vi kræver en ordentlig omgangstone. – Når vi oplever mobning/ drillerier involverer vi os, griber
ind og giver klar udmelding om, at det vil vi ikke have.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod, at børnene oplever, at der tages afstand fra mobning og
drilleri:
Snakke og informere børnene om de forskelligheder nogle børn har (adfærd – sprog- bruger ble
osv.) Børnene ser at vi voksne reagerer og tager afstand fra mobning og drillerier.
12

· Sociale kompetencer som tilgang til fællesskaber.
Børn skal have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab.
Børn skal have mulighed for at blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper,
hvor de kan give og opnå anerkendelse fra andre.
Børn skal have mulighed for at kommunikere med andre om det, der opleves sammen, og at
indgå i en hverdag, der lægger op til fortællinger om den fælles historie.
Mulighed for at lege
Hvordan definerer vi, at børn har mulighed for at lege:
Give rum og tid til leg, fysiske rammer bevidst udnyttet. – Plads til spontanitet.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børn får mulighed for at lege:
Funktionsopdelt børnehave hvad angår legetøj og aktiviteter for herigennem at skabe rum til
fordybelse. – Engageret personale som inspirer børnene til lege, og som lærer dem sociale
spilleregler. – Så få afbrydelser som muligt. – Støtte op om venskaber. – Hjælper børnene med at
vælge til og fra under hensyntagen til hinanden.
Samarbejde – og det at løse opgaver
Hvordan definerer vi, at børn oplever, at de samarbejder, og at de løser opgaver:
At det enkelte barn i gruppen er afhængigt af de andre, og at alle kan bidrage med noget f.eks.
oprydning/ leg. – At børnene finder løsninger gennem samspil baseret på gensidig respekt
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børn samarbejder og løser opgaver:
At børnene har et ansvar for oprydning efter leg og aktiviteter. – Maddage, alle skal bidrage med
et eller andet til maddagen, så alle kan få frokost.- Vi voksne er rollemodeller og sætter ord på
vigtigheden af at der bliver samarbejdet. At barnet får afsluttet en aktivitet før det går videre til den
næste, specielt med fokus på respekten for den man er sammen med/leger med.
Fortællinger om den fælles historie
Hvordan definerer vi, at børn oplever at de er med til at fortælle den fælles historie:
Børnene oplever en samhørighed i traditioner og oplevelser, som er en del af vores fælles historie.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børn oplever, at de er med til at fortælle en fælles historie:
Billeder fra ture til skov og strand, og fra hverdagen i børnehaven. – Samtale om oplevelser –
Gentagelser (traditioner). Musik/ plakater fra teaterture og fra børnehavens fødselsdagsfest.
13

· Social kompetence som tilgang til sig selv.
Børn skal have mulighed for at opnå omsorg og respekt og udvikle konstruktive
tilknytningsrelationer til andre voksne og børn, herunder lære at give og tage.
Børn skal have mulighed for at møde andres følelsesmæssige udtryk og behov og selv vise
samme.
Børn skal have mulighed for at sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt de kan
eller vil gå.
Konstruktive tilknytningsrelationer
Hvordan definerer vi, at børn opnår konstruktive tilknytningsrelationer:
At børnene danner venskaber, der er baseret på et ligeværdigt samspil, hvor alle kan bidrage til en
positiv udvikling. – Vi voksne har ansvaret for at børnene får både gode/positive voksenrelationer
og positive barn/ barn relation.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod, at børn opnår konstruktive tilknytningsrelationer:
At tage på ture ud af huset - Stuevis, hvor børnene har forskellige aldre, eller ture hvor børnene er
opdelte efter alder/ udviklingstrin, pige eller drengegrupper.
Ved at børnehaven er funktionsopdelt omkring legemuligheder og aktiviteter med stor mulighed for
fordybelse og venskaber på tværs af stuerene.
Børn og voksne fast base på stue.
at sætte grænser for sig selv
Hvordan definerer vi, at børn kan sætte grænser for sig selv:
Når barnet kan sige til og fra gennem kommunikation. – At barnet kan mærke efter inden i sig selv,
når noget ikke er i orden. – Evnen til at aflæse egne og andres grænser, og ikke overskride de andre
børns grænser.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter imod, at børn lærer at sætte grænser for sig selv:
Ved at vi voksne opfordrer børnene til at sætte ord på deres følelser, så det barn der overskrider
grænserne bedre kan forstå at dets handling, gør det andet barn ked af det.
Den voksne fortæller barnet når vores grænser overskrides.
At børnene øver sig i at sige til og fra, vi voksne får barnet til at tænke, og mærke efter i sig selv.
· Social kompetence som tilgang til verden.
Børn skal have mulighed for at være nysgerrigt udforskende sammen med andre og sætte sig
spor i form af bidrag til det fælles.
14

Børn skal have mulighed for at indgå i relationer med andre børn og voksne, hvor alle
forpligtiger sig, viser ansvar og er parate til at løse konflikter.
Børn skal have mulighed for at have indflydelse på sit hverdagsliv, herunder foretage valg og
argumentere for sine meninger.
- at være nysgerrigt udforskende
Hvordan definerer vi, at børn er nysgerrigt udforskende.
Et barn er nysgerrigt udforskende, når det viser interesse i at undersøge, når det er spørgelysten,
lyttende og engageret. Når barnet viser vilje og fantasi til at undersøge muligheder og
begrænsninger både om sig selv og omverdenen.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børn bliver nysgerrigt udforskende:
Pædagogiske tiltag kan være en tur i krattet med mariehønsene, hvor de voksne er undersøgende,
engagerede og lægger op til fantasien ved spørgsmål
Udnyttelse af de fysiske rammer både indendørs og udendørs. At vi skaber rum til impulsive og
spontane handlinger. Det kan også være planlagte aktiviteter, såsom et kunstprojekt, hvor vi
benytter forskellige materialer, som skal udforskes.
At være parat til at løse konflikter
Hvordan definerer vi, at børn er parate til at løse konflikter:
Børn er parate til at løse konflikter, når de har udviklet, eller er i gang med, at udvikle
empatifølelser, en fornemmelse af og respekt for andre. Når de kan tilpasse deres behov efter en
given situation.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at gøre børn parate til at løse konflikter:
De voksne skal være lyttende og vejledende. Vi skal hjælpe børnene Lære at lytte til hinanden,
sætte ord på. Give os tid med speciel fokus på børn med f.eks. sprogvanskeligheder. Vi skal skabe
en kultur for konflikt-håndtering både blandt personalet og børnene, som er med til at give børnene
redskaber til senere selv at kunne løse konflikter – man prøver først selv at løse konflikten, og hvis
det ikke lykkes henter man hjælp hos en voksen.
At have indflydelse på sit hverdagsliv
Hvordan definerer vi, at børn har indflydelse på deres hverdagsliv:
Børn har indflydelse på deres hverdagsliv, når de indenfor strukturens/ institutionens rammer gives
mulighed for at komme med initiativer og ideer, og når de har mulighed for at vælge til og fra under
hensyntagen til andre.
15

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene indflydelse på deres hverdagsliv:
At børnene, under hensyntagen til andre og med pædagogisk opmærksomhed på alder og
udviklingstrin kan vælge efter interesse. Funktionsopdelte aktiviteter og legemuligheder der giver
mulighed for fordybelse. At vi inddrager børnene i hverdags ting, f.eks. dækning af
madpakkebordene og maddage.
· Social kompetence som tilgang til læring af andre kompetenceområder.
Børn skal have mulighed for at samarbejde om fælles projekter med andre og her afprøve nye
fremgangsmåder.
Børn skal have mulighed for at afgøre, hvad der er sjovt og meningsfyldt at beskæftige sig
med – og at få tid og rum til fordybelse og fælles problemløsning.
Børn skal have mulighed for at blive udfordret af andre til at udforske og skabe gennem
alsidig anvendelse af alle kompetencer.
At få tid og rum til fordybelse
Hvordan definerer vi, at børn har tid og rum til fordybelse:
Børn har tid og rum til fordybelse, når institutionens fysiske rammer og struktur muliggør dannelse
af mindre grupper – grupperinger, hvor børnene kan få mulighed for at lege uforstyrret og få ro til
fordybelse i forskellige aktiviteter.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene tid og rum til fordybelse:
At vores hus er funktionsopdelt forstået på den måde, at legetøj er delt op i grupper, således at hvis
barnet vil lege med lego, er der kun legoklodser på en stue, således at barnet ikke lader sig
distrahere af, at noget som mangler skal hentes/lånes på anden stue.
Aktiviteter hvor barnet deltager af lyst, giver et større engagement og dermed plads til fordybelse i
arbejdet. En forudsætning er også, at vi voksne er i ro og koncentrerede.
Så få opbrud i løbet af dagen, som muligt.
At vi voksne har fokus på bevarelse og udvikling af venskaber og leg, f. eks. i form af besøg ved
spisning via aftaler med vennerne.
16

Sociale kompetencer
Indianerne fik en fælles opgave, som de nu i fællesskab har løst. Vi havde fået at vide, at hvis
opgaven skulle løses, skulle vi alle sammen have en rådyrfod med hjem. Vi var derfor nødt til at
hjælpe hinanden med at finde dem, og vi måtte også opmuntre hinanden til at bære en fod hjem selv
om det betød, at nogen af os måtte overvinde os selv til at røre ved dem.
Det var dejligt, at det lykkedes os at løse opgaven, for da vi kom hjem havde Høvdingen en
belønning til os.
Fælles opgave – fælles løsning.
17

Sprog
Der er mange forskellige sprog som f.eks. nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog,
kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker
og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres
identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.
Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.
Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig via forskellige metoder.
Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler.
18

Børn skal udfordres til sproglig kreativitet
Hvordan definerer vi, at børn udfordres til sproglig aktivitet:
Børnene præsenteres for en vifte af forskellige sprog – talesprog, skriftsprog, kropssprog og
billedsprog, der tilsammen danner grundlag for sproglig kreativitet.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at udfordre børnene til sproglig aktivitet:
Højtlæsning, rim og remser, sproglege (vrøvleord), sange, sanglege.
Eks.: En tur i teater hvor vi forbereder børnene inden teaterturen ved at tale om/fortælle om stykket,
læse oplægget.
Selve teaterforestillingen opleves med alle sanser og efterfølgende erfarer vi, at børnene har meget
at tale om, og at de bruger både ord og kropssprog, når de fortæller om deres oplevelser.
Den voksnes rolle er her at være igangsættende / støttende – bruge den fælles historie til at bygge
videre på.
Den voksne er opmærksom på det enkelte barn samtidig med, at man har ansvaret for fællesskabet.
Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed for den skriftlige verden
Hvordan definerer vi, at børn støttes i at udvikle deres nysgerrighed for den skriftlige verden:
Børnene opmuntres, anerkendes og bevidstgøres i deres interesse for skriftsproget.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene denne støtte:
I institutionens indretning tages der højde for at børnene er i kontakt med skriftsprog – navneskilte,
plakater, med alfabetet hvor bogstaverne kobles sammen sammen med billeder, bøger, rim og
remser, skriftsprog i omgivelserne, computerspil med bogstavlege, blyanter i passende tykkelse
(pincetgreb).
Den voksnes rolle er at bevidstgøre børnene omkring anvendelse af skriftsprog eks. Navn på
tegninger, legeskrivning osv.
Børn skal have adgang til forskellige kommunikationsmidler
Hvordan definerer vi, at børn har adgang til forskellige kommunikationsmidler:
Børnene har adgang til blyanter, papir, bogstav-/ talklodser, CD, computer og forskellige spil i
børnehaven.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene denne adgang:
Gennem institutionens indretning og aktiviteter – computerrum med lærerige spil, male/tegne rum
med indbydende materiale (godt papir, spidsede blyanter) samt involverende voksne, der støtter op
om det enkelte barn/gruppen.
19

Børn skal have mulighed for at blive støttet i at kommunikere nuanceret med bl.a. mimik,
kropssprog og talesprog.
Børn skal have mulighed for at indgå i samtaler med voksne eller andre børn, hvor der både
tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, eller hvor der i fællesskab planlægges fælles
handlinger.
Børn skal have mulighed for at blive fortrolig med sammenhængen mellem f.eks. kropssprog,
mimik og det talte sprog.
Børn skal have mulighed for at blive støttet i at udvikle både deres ordforråd og begreber og
deres interesse for det skrevne sprog bl.a. gennem de større børns legeskrivning og de mindre
børns ”højtlæsning” af kendte billedbøger.
Børn skal have mulighed for at de voksne støtter dem i at udvikle varieret sprog samt en evne
til at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer.
At blive støttet i at udvikle ordforråd og begreber
Hvordan definerer vi, at børn støttes i at udvikle ordforråd og begreber:
Ved at sætte ord på det vi gør, og samtidig opfordre/motivere børnene til at sætte ord på det, de gør.
Møde børnene på deres udviklingstrin.
Stille krav til f.eks. sværhedsgraden af spil.
Vi anerkender børnene, når de søger viden, så de bevarer lysten til at lære nye ord og begreber.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene denne støtte:
Spil: Bruge sproget samtidig, sætte ord på.
Højtlæsning, sang, sanglege, samtale: udvide aktiviteten via uddybende / supplerende spørgsmål.
Ture ud af huset: Sætte ord på det vi ser og gør.
Søge viden i leksikon / bøger og børnene får svar på deres spørgsmål, derved opstår nye spørgsmål.
Praktiske gøremål; f.eks. klargøring af rulleborde inden madpakke. Bruge begreberne ovenpå,
nedenunder, mængdeforståelse, tale om hvad der skal på rullebordet: knive, gafler, tallerkner, glas
m.m.
At bruge sproget så det passer i forskellige situationer
Hvordan definerer vi, at børn bruger sproget så det passer i forskellige situationer:
Ved at lære dem en ordentlig omgangstone. At lære dem, at der er forskel på, hvad der er legalt at
sige i forskellige situationer / rum.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene bruger sproget så det passer i forskellige
situationer:
At de voksne er gode rollemodeller. Vi griber ind, hvis børnene ikke taler ordentligt til et andet barn
/ voksen.
Snakke med børnene om, at f.eks. vrøvlenavne er ok, når man leger med rim og remser, men i en
anden situation/leg kan det samme barn blive ked af et vrøvlenavn, for lige nu laver vi noget andet.
20

Børn skal have mulighed for at møde voksne der forstår og anerkender dem, så de kan
formidle egne meninger, tvivl, følelser og tanker.
Børn skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer som f.eks.
fortælling, vrøvlesnak, rim og remser.
Børn skal have mulighed for at få indblik i, forstå og få erfaringer med årsag virkning og
sammenhæng.
At møde voksne, der forstår og anerkender dem
Hvordan definerer vi, at børn møder voksne der forstår og anerkender dem:
Vi aflæser kropssprog.
Vi skal være lydhøre og opmærksomme og udvise respekt for sproglige forskelligheder.
Respekterer børnene for den de er, og hvad de kan.
Anerkender børnenes ret til at være sig selv, og respektere deres stærke og svage sider. Vi voksne
skal være opmærksomme på ikke at overtage barnets historie/ bygge videre på barnets historie
således af fokus for barnet går tabt.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene møder voksne, der forstår og anerkender dem:
Støtte og stimulere sproget, ved at være lydhøre og nærværende.
Styrke barnets selvværd gennem ros og anerkendelse.
Synlige voksne der støtter børnene i at bruge sproget som kommunikationsmiddel, give dem nogle
redskaber til konfliktløsning for at imødegå mobning og drillerier.
Børn skal have mulighed for ved hjælp af sproget at få viden om deres omverden.
Børn skal have mulighed for at få støtte til at sætte ord og begreber på det, der foregår i
dagligdagen.
Børn skal støttes i at anvende sproget til problemløsning.
At børn ved hjælp af sproget får viden om deres omverden
Hvordan definerer vi at børn ved hjælp af sproget får viden om deres omverden:
Aktiv lytning.
Inspiration fra andre børn og voksne. Børnene skal lære at lytte til hinanden.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børn ved hjælp af sproget får viden om deres omverden:
Give tid og rum til fordybelse / samtaler, søge mere viden sammen med børnene, med
udgangspunkt i deres historier / spor. Højtlæsning – Lade børnene lytte og fortælle.
Teaterture, biograf, bibliotek – oplevelse af det kulturelle. Ture til skov og strand.
Opfordre de store til at hjælpe de små (kigge i bøger – lære spil osv.).
21

At anvende sproget til problemløsning
Hvordan definerer vi, at børn anvender sproget til problemløsning:
At børnene løser konflikter sprogligt. At de mærker efter inden i sig selv. Giver verbalt udtryk for
det de føler. At det er legalt at hente hjælp.
Bruger sproget til at løse opgaver / udfordringer.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børn anvender sproget til problemløsning:
Støtte og vejledning ved konfliktløsning, uden at de voksne er dommere / få børnene til at sætte ord
på det skete.
Udforske et problem og i fællesskab løse en opgave.
Vi voksne skal være gode rollemodeller. Vi henter også hjælp hos hinanden eller hos børnene.
SPROG
Børnene bruger deres sprog i forbindelse med, at de fortæller forældrene om, hvad de har oplevet på
indianerturen. Formidler deres oplevelser.
Vi startede med at høre om indianere, derefter malede vi dragter, så fortalte de voksne en historie
om en indianerdreng, som vi skulle hjælpe med at finde rådyrfødder ude i skoven.
Så gik vi ud i skoven og lavede flere ting til vores dragt. Vi lavede også en Tomahavh, som er et af
indianernes våben. Heldigvis fandt vi også rådyrfødderne, så vi kunne give dem tilbage til
indianerdrengen.
22

Krop og bevægelse
Barnet er sin krop og har sin krop. Kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med.
Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden,
følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og
sikre dens udfoldelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.
Børn skal have mulighed for at opleve glæden ved deres krop og ved at være i bevægelse samt
støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte
fysiske udfordringer.
Børn skal have betingelser som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som
ernæring, hygiejne og et aktivt liv i børnehaven.
23

Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle
forståelse og respekt for egen og andres kropslighed.
Børn skal støttes i at videreudvikle kroppens funktioner
Hvordan definerer vi, at vi støtter børn i at videreudvikle kroppens funktioner:
At vi støtter og udfordrer børnene til både fin- og grovmotoriske aktiviteter, ved at have både
indendørs og udendørs tilbud som udfordrer dem til bevægelse f.eks. puderum og legeplads.
At vi støtter børnene i at blive selvhjulpne.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at støtte børn i at videreudvikle kroppens funktioner:
Vi lægger vægt på, at børnene får vasket hænder før måltider, efter toiletbesøg og når de kommer
ind fra legepladsen, og snakker med børnene om betydningen heraf.
Vores indretning af børnehaven og vores pædagogiske praksis giver børnene mulighed for at
videreudvikle kroppens funktioner.
Indendørs: har vi tilbud såsom puderum - dans til musik - værksteder/ klippe – male – lave
perleplader- tegne – træarbejde osv.
I garderoben opfordrer og støtter vi børnene i at blive selvhjulpne.
Udendørs: har vi indrettet vores legeplads med udfordringer for alle, og vi giver børnene mulighed
for at afprøve egne grænser f.eks. spring fra gynger, klatre i træer, hoppe fra legeredskaber, brug
af motorikbane.
Ture til skov og strand – bevæge sig i terræn.
Vi benytter skolens musiklokale og gymnastiksal – samt svømmehal.
Børn skal have betingelser, som støtter deres fysiske sundhed
Hvordan definerer vi, at vi giver børnene betingelser som støtter deres fysiske sundhed:
Vi giver dem mulighed for at være ude.
Vi giver dem ro og tid til at spise.
Vi giver dem ro til fordybelse.
Vi giver dem kendskab til sund og usund kost.
Vi gør børnene opmærksomme på vigtigheden af at bevæge sig.
24

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene betingelser som støtter deres fysiske sundhed:
Vi lægger vægt på at vores måltider foregår i en hyggelig og rolig atmosfære.
Vi tilbyder morgenmad i børnehaven.
Vi laver mad sammen med børnene, hvor hver stue skiftes til at lave mad til hele huset, og har her
fokus på sund og usund kost.
Vores legeplads er åben det meste af dagen, hvor børnene kan vælge om de vil være ude, dog sikrer
vi at alle børn kommer ud daglig.
Vi tager i svømmehallen / gymnastiksalen, ture til skov og strand, for at give børnene mulighed for
at opleve glæden ved at bruge kroppen på forskellige måder.
Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner
Hvordan definerer vi, at børn har kendskab til kroppens grundlæggende funktioner:
Når barnet ved, at mennesket består af hoved, arme, ben, krop m.m., og har en fornemmelse af,
hvor de forskellige kropsdele sidder, samt hvilken funktion de har.
Kendskab til eget køn / kønsforskelle.
Kendskabet til kroppen øges med alderen.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at give børnene kendskab til kroppens grundlæggende
funktioner:
Finmotorisk:
Materialer til finmotoriske aktiviteter såsom blyanter, sakse, perler osv., er tilgængelige for
børnene. Vi lærer dem at holde på en blyant – udvikle pincetgreb, lærer dem at klippe med en saks.
Grovmotorisk:.
Legepladsen byder på mange muligheder f.eks. fodbold, fangeleg, gynge, motorikbane, klatrestativ,
hoppe, trille ned af bakken, cykle. Børnene får styrket brugen af arme, ben – hele kroppen.
Aktive voksne som både følger børnenes spor og selv motiverer og er igangsættere.
Gymnastiksal – puderum:
Med de muligheder der er.
Projekter:
Vi har mulighed for at fordybe os i kroppens funktioner, f.eks. hvor vi snakker / undersøger hvad
der sker, når maden kommer ned i maven.
Svømmehal:
Af og påklædning, forskellige køn, vægtløshed.
Ture ud af huset:
Til skov og strand. Her får børnene mulighed for at bruge kroppen på andre måder, f. eks. lege i
klitterne, mærke forskellen på løst og fast sand, klatre i træer.
Krop og bevægelse som redskab til at erobre verden.
Børn skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og
bevægelighed.
Børn skal have mulighed for at møde mange forskellige bevægelsesudfordringer i
dagligdagen.
Børn skal have mulighed for motorisk at udnytte de muligheder der ligger i f.eks. leg, naturen
og årstiderne.
25

At blive udfordret i varierede bevægelsesmiljøer
Hvordan definerer vi, at børn bliver udfordret i varierede bevægelsesmiljøer:
At vi voksne motiverer børnene til at turde noget nyt.
At vi voksne skal være bevidste om, at vi (voksne) har forskellige grænser for hvad vi mener
børnene kan klare.
At børnene møder forskellige krav til, hvordan de bevæger sig i forskellige miljøer, f.eks. sidde
stille til spisning kontra leg i puderum (skulle kunne omstille sig).
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at udfordre børnene i varierede bevægelsesmiljøer:
På legepladsen er der mulighed for at børnene kan lege både stille og vilde lege.
Vi tager børnene med på ture til skov og strand, og bruger de muligheder som er der. F.eks.
skrænten i skoven, gå i sandet osv.
Vi guider børnene, hvis de f.eks. har brug for at røre kroppen, opfordrer vi dem til at gå i
puderummet eller på legepladsen.
Vi voksne retter opmærksomheden mod både de urolige børn og de stille børn.
Børnehavens indretning gør at børnene bliver præsenteret for både stort og småt møblement. Der er
plads og rum til at børnene kan lege på gulvet.
Krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde.
Børn skal have mulighed for at udvikle kropslige færdigheder og vaner gennem aktiv
deltagelse i fællesskaber.
Børn skal have mulighed for at gøre erfaringer med at koble bevægelseshandlinger og sprog.
Børn skal mulighed for at udvikle forståelse og respekt for andres kropslige udtryk og
reaktioner.
Børn skal have mulighed for at få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og
med at sætte grænser.
At gøre erfaringer med at koble bevægelseshandlinger og sprog
Hvordan definerer vi ”at koble bevægelseshandlinger og sprog”:
At bevægelse og sprog kombineres og bliver til handling.
F.eks. sang- og bevægelseslege hvor børnene bevæger sig til det der bliver formidlet via sangen.
F. eks. rollelege hvor børnene aftaler hvilke roller de hver især har.
26

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene får erfaringer med at koble bevægelseshand-
linger og sprog:
Institutionens indretning og pædagogiske bevidsthed om de bevægelsesmæssige
udfoldelsesmuligheder og børnenes udbytte heraf.
Eksempelvis gymnastik hvor den voksne fortæller en historie, og opfordrer til at børnene bruger
deres fantasi.
Rytmik, sang og sanglege med såvel fin- som grovmotoriske udfoldelser f.eks. ” tommelfinger,
hvor er du” og ”alle mine kyllinger kom hjem”.
Puderummet hvor børnene bevæger sig rundt i puderne, samtidig med at de imiterer løver og tigre.
En gyngetur på legepladsen, hvor børnene bevæger hele kroppen for at få fart på, mens de rimer og
remser og synger i takt til bevægelserne.
At få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed
Hvordan definerer vi at børn får erfaringer med forskellige former for ”kropslig nærhed”:
At børnene udfordres og afprøver forskellige situationer, som kræver kropslig nærhed med andre
mennesker.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene får erfaringer med forskellige former for kropslig
nærhed:
I institutionens indretning har vi valgt at have et puderum på hver stue, hvor børnene kan være
fysisk aktive i mindre grupper, og har mulighed for at få afprøvet egne grænser.
Lære børnene at udvise respekt for grænser og privatsfæren eks. har vi aflåselige toiletter.
Vores rolle som kulturformidlere for, hvor grænserne er f.eks. kysse far og mor og ikke pædagogen
i børnehaven.
I vores pædagogiske praksis, er fysisk berøring en del af vores kultur f.eks. ved trøst, og måske et
kram i afleveringssituationen og ved gensynsglæde.
Krop og bevægelse som tilgang til egen person.
Børn skal have mulighed for at opleve kropslig tryghed og værdi samt kunne forstå egne
kropslige reaktioner.
Børn skal have mulighed for at erfare egen kropslig styrke og konsekvenser af egen kropslig
handling.
Børn skal have mulighed for at få viden og indsigt i kroppens funktion og dens betydning for
sundhed.
At få viden om og indsigt i kroppens funktion og dens betydning for sundhed
Hvordan definerer vi ”indsigt i kroppens funktion og dens betydning for sundhed”:
En stigende grad af kropsbevidsthed og bevidstgørelse om sammenhængen mellem kost, motion og
hygiejne.
27

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene får viden om og indsigt i kroppens funktion og
dens betydning for sundhed:
Vi har papirhåndklæder og berørings fri vandhaner på børnenes toiletter, og har fokus på
betydningen af hyppig håndvask.
Legepladsen er indrettet med mange udfordringer, der giver mulighed for fysisk udfoldelse og
udvikling.
Vi voksne er indlevende, opmuntrende og opmærksomme ” hvor er du blevet stærk / modig /
smidig osv.”
Fokus på krop og sundhed i den daglige samtale ved måltiderne ang. madpakker og evt. livretter,
sund og usund kost, med henblik på at børnene forstår vigtigheden af at kroppen får brændstof på.
Motorik
Indianerne bevæger sig ud i det ujævne terræn, for at udforske naturen og undersøge mulighederne
for at gå på jagt. Dette kræver grovmotorisk udfoldelse. Kan jeg holde balancen, kan jeg følge med
de andre op og ned af bakkerne, falder jeg over trærødder, der stikker op af jorden.
Samtidig indebærer jagten, at indianerne er afhængige af deres våben, og derfor bliver de udfordret
finmotorisk i forbindelse med, at de er afhængige af, at få lavet et våben (en tomahawk), som de
kan nedlægge deres bytte med.
At lave tomahawk kræver finmotorisk snilde og samarbejde. Holde for hinanden, når der skal
hamres, hjælpe hinanden med snor, sætte perler på.
28

Naturen og naturfænomener
Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig
dimension. Naturfaglig dannelse for børn i børnehaven handler om, at børn får mange
forskellige naturoplevelser samt interesse for og viden om naturen.
Børn skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for
naturen.
Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi,
og som rum for både vilde og stille aktiviteter.
Børn skal have mulighed for at få mange forskelligartede erfaringer med naturen og
naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden.
29

Børn skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen
Hvordan definerer vi ”opleve glæden ved at være i naturen”:
At vi møder naturen med åbne sanser.
At der er plads til spontanitet.
At der er rum og tid til motorisk udfoldelse f.eks. i skoven, hvor børnene kan kravle op og ned af
bakkerne, og på stranden hvor børnene ser hvor langt de kan løbe ud i vandkanten, inden bølgerne
når dem. (Bader ikke med børnene).
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene får mulighed for at opleve glæden ved at være i
naturen:
At vi bruger vores buskort på ture til skov og strand.
Vi udforsker naturen ved leg og undersøgelse, hvilke muligheder giver stedet f.eks. rutsje ned af
klitterne, klatre op af skovskrænten.
Ved stranden undersøge hvad havet har skyllet op, muslingeskaller, tang osv., tage det med hjem og
arbejde videre med det.
Gåture i nærmiljøet f.eks. til anlægget.
Tager på koloni.
Børn skal kunne opleve naturen med alle sanser
Hvordan definerer vi ”at opleve naturen med alle sanser”:
At vi oplever naturen ved at lytte, smage, se, føle og lugte naturen på forskellige årstider og steder
f.eks. skov / strand / børnehavens legeplads.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene oplever naturen med alle sanser:
Ture til skov og strand, hvor vi er udforskende sammen.
F.eks. i skoven: høre at gøgen kukker (høresansen)
Smage på hyld og bøgeblade (smagssansen)
Lugte til skovbunden (lugtesansen)
Se efter dyrespor (synssansen)
Føle på jord, mos, grene (følesansen)
Give tid og rum til børnenes nysgerrighed og fantasileg.
Bevidst opbygning af legeplads med henblik på at føre naturen ind på børnehavens område f.eks.
skovbevoksning, buske og bakker.
Finde og undersøge insekter.
Natur som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse.
Børn skal have mulighed for at være i naturen på forskellige årstider og få anledning til at
bruge krop og sanser.
Børn skal have mulighed for at blive udfordret motorisk gennem leg i naturen og opleve
hvordan naturen er større end en selv.
Børn skal have mulighed for at opleve naturen som en kilde til kunstneriske oplevelser og som
et sted, hvor fantasien kan udfolde sig.
30

At være i naturen på forskellige årstider
Hvordan definerer vi ”At være i naturen på forskellige årstider”:
At børnene får mulighed for at ude i alt slags vejr.
At børnene bliver udfordret motorisk gennem leg i naturen.
At børnene får mulighed for at udforske de forskellige årstider.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene er i naturen på forskellige årstider:
Vi giver børnene mulighed for at være ude en stor del af dagen, dog skal alle ud hver dag.
Ture til skov og strand hele året rundt, både i forbindelse med projekter eller oplevelsen af bare ”at
være i naturen”
Igennem naturen giver vi børnene mulighed for sansemæssige oplevelser f.eks. regn – blæst – sne –
kulde – varme – dufte.
Vi giver børnene mulighed for at udforske naturen hele året rundt ved at snakke med børnene om
forskellen på årstiderne f.eks. hjælpe børnene med at indsamle forskellige naturmaterialer og dyr,
og lave små terrarier.
På legepladsen oplever børnene hvordan deres ”naturlige” huler ændrer udseende og facon ved
årstidernes skiften.
At opleve naturen som kilde til kreativ udfoldelse
Hvordan definerer vi ”At opleve naturen som kilde til kreativitet:
At børnene får indtryk og inspiration i naturen.
At børnene får sansemæssige oplevelser.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene oplever naturen som kilde til kreative udfoldelser:
Store og små kunstprojekter med naturmaterialer, tegninger – bladkranse – billeder – strandskaller
osv.
Aktiviteter i naturen såsom bygge sandslotte – tegne i sandet – lave bål med pinde/grene, give tid til
fordybelse.
Vi gør dem opmærksomme på det smukke i naturen såsom en grøftekant med mælkebøtter, en
kornmark, bladenes skiftende farver forår/efterår osv.
31

At opleve naturen som motorisk legeplads
Hvordan definerer vi ”At opleve naturen som motorisk legeplads”:
At naturen er et sted med mange forskellige udfoldelsesmuligheder.
At der er plads og rum også til vilde lege.
At naturen består af forskellige materialer, og terræn som udfordrer børnenes motorik, fantasi og
grænser
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene oplever naturen som motorisk legeplads:
Vi tager på skovtur, hvor børnene klatrer i træer, går på line på et væltet træ. De rutsjer ned af
bakken på numsen – styrker balancen.
På stranden hvor de løber i sandet, klatrer op i klitterne og triller ned igen.
Børnene kommer på legepladsen, hvor de cykler, klatrer i træerne og kravler mellem buskene.
At vi i børnehaven vægter at dele legepladsen op i temaer, såsom klatretårn – motorikbane –
fodboldbane – svævebane – bakker og buskområder, så børnene erfarer kropslige styrker og
grænser af de fysiske aktiviteter i forskellige og anderledes miljøer.
Natur og miljø
Børn skal have mulighed for at møde voksne som viser glæde, interesse og ansvarlighed for
natur og miljø i hverdagen.
Børn skal have mulighed for at opleve og give udtryk for alle de følelser, de får i forbindelse
med at være i naturen.
32

At møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen
Hvordan definerer vi ”At møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og
miljø i hverdagen:
At børnene oplever de voksne som indlevende, engagerede og aktivt deltagende.
At vi viser børnene glæde, begejstring og udfoldelsesmuligheder i naturen.
At vi viser respekt for natur og miljø i vores adfærd.
Nysgerrige voksne skaber nysgerrige børn.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene møder voksne, som viser glæde, interesse og
ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen:
At vi voksne deltager både via tale om naturen, og oplevelser i praksis såsom. Se og mærke,
udforske regnormen sammen med børnene, bruge forstørrelsesglas, bøger, bruge terrarium til at
samle blade, bær, dyr, strandskaller osv.
Så i plantekasser hvor vi oplever fra jord til bord.
At vi voksne udviser god etik, ved at forklare børnene hvorfor vi ikke river vingerne af fluerne,
hvorfor vi ikke piller barken af træerne og bærrene af buskene osv.
Gøre børnene bevidste om ikke at smide affald i naturen.
I det hele taget vægter vi gode vaner, respekt og ansvarlighed for naturen og miljøet og forklarer
børnene vigtigheden deri.
Natur og naturfænomener
Indianerne har nu bevæget sig rundt i naturen. Undersøgt naturen og fundet ud af at skal man være
heldig at nedlægge et rådyr, skal man ikke stå ude på en åben mark. Fundet ud af forskelligheden i
naturen og udnyttet træer og buske til at gemme sig bag. Undersøgt jorden for dyrespor, kigget på
dyrenes efterladenskaber og brugt lugtesansen til at snuse til det.
Indianerne viser stolt deres bytte frem. Har taget mod til sig og tør efter en del overvejelser at røre
ved dyrene og beslutter, at de vil gemme rådyrfødderne som deres lykkebringer.
Vinden er kraftig, så indianerne fandt også ud af hvor svært det kan være at beholde fjerne på
33

hovedet.
Solen skinnede i øjnene, afhængig af hvad vej de gik.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Børn skal møde voksne der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere
med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
Børn skal have adgang til materialer og redskaber og moderne medier, som kan bruges både i
forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet.
34

Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og kunstneriske tilbud, herunder
musik, teater og udstillinger.
Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur
Hvordan definerer vi, at ”Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur”:
At vi voksne formidler kultur på en indlevende måde.
At vi voksne motiverer/ støtter de børn der ofte vælger fra.
At vi er åbne overfor arrangementer og deltager heri.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene møder voksne, der aktivt formidler kultur:
Vi tager på teaterture, biografture, kunstudstillinger, biblioteket, og har maddage i børnehaven
Formidler den danske kultur / traditioner: Jul – fastelavn – påske – fødselsdage osv.
I forhold til børn fra anden kultur (flygtningebørn bl.a.) snakker vi med alle børnene om, at ikke alle
mennesker i verden gør tingene som os i Danmark. F.eks. traditioner som jul, fastelavn, den mad
man spiser, hvorfor er madpakken anderledes, det sprog man snakker
Præsenterer børnene for sange, sanglege, højtlæsning, tegninger.
Måltider hvor ro og hygge er grundlæggende elementer.
Den måde vi tilrettelægger måltiderne på i dagligdagen og den måde vi tilrettelægger på, når der er
særlige begivenheder som f.eks. fødselsdag. Snakker om, er rollemodeller for i hvilke situationer
man gør hvad, og i hvilke der kan være anderledes normer. Forskellen på at være inviteret hjem til
barn til fødselsdag og holde fødselsdag i børnehaven. Spise hjemme – spise på restaurant.
Børn skal afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer
Hvordan definerer vi, at ”Børn skal afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle
udtryksformer:
Børn skal have mulighed for at afprøve sig selv ved at blive præsenteret for forskellige kulturelle
tilbud, og efterfølgende afprøve dem i praksis.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af
kulturelle udtryksformer:
Maleværksted – arbejde med ler, male og tegne. Træværksted – arbejde med træ. Sang – sanglege,
cirkusforestilling, fremvise en sang med udklædning, lege i dukkekrog.
At vi har en CD afspiller i puderummet som inspirerer til at børnene synger, danser og laver
forestillinger for hinanden.
Vi laver aldersopdelte sang og rytmikgrupper.
35

Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder PC
Hvordan definerer vi ”adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder PC:
At børnene har fri adgang til papir, farveblyanter, sakse og lim.
At børnene efter aftale med de voksne har adgang til CD afspiller og PC. Vi voksne stiller krav til
kvaliteten af indholdet på CDèr og computerspil, samt tidsmæssigt forbrug.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne
medier, herunder PC:
At der på ællingestuen er papir, farveblyanter, sakse og lim til fri afbenyttelse.
Træværksted og maleværksted sammen med voksne, hvor vi opfordrer børnene til at prøve at
arbejde med forskellige teknikker / materialer.
PC rum med 2 computere, hvor børnene selv vælger hvilke spil de vil spille, vi voksne guider
børnene om sværhedsgrad, og der er plads til tilskuere og medspillere.
I to af puderummene er der CD afspiller, hvor børnene selv vælger hvilke CD`er de vil høre.
Børn skal have mulighed for at møde voksne, der aktivt formidler kultur og som giver børn
inspiration for at udvikle forskellige kulturelle udtryksformer.
Børn skal have mulighed for at møde voksne, der sikrer, at børn oplever kunst og kultur, så
børn selv kan improvisere, omforme og eksperimentere.
At møde voksne, som sikrer at børn kan improvisere, omforme og eksperimentere
Hvordan definerer vi ”at møde voksne, som sikrer at børn kan improvisere, omforme og
eksperimentere:
At børnene får plads og rum til fri leg – spontanitet.
At følge børnenes spor og inspirere dem til at videreudvikle legen / aktiviteten.
At vi voksne er igangsættere – inspiratorer, og formidler viden.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene møder voksne, som sikrer at børn kan improvisere,
omforme og eksperimentere:
Børnehaven er indrettet med forskellige legerum som via materialer / legetøj giver mulighed for
inspiration / eksperimentere og fordybelse.
På legepladsen kan børnene eksperimentere med sand – vand – grene – blade, f.eks. hvad for noget
sand er bedst til at bygge sandslot med.? Hvordan laver man en vandkanal.?
Vi har Lademanns Børneleksikon som vi ofte bruger sammen med børnene, som inspiration til
hvordan verden hænger sammen.
Vi følger naturens gang, sår karse og sår forårsblomster i plantekasser.
36

Børn skal have mulighed for at have indflydelse på planlægning af hverdagsrytmer og fælles
kulturelle aktiviteter i børnehaven, herunder valg af materialer og kunstneriske oplevelser.
Børn skal have mulighed for at have tilstrækkelig med tid, som de selv kan disponere over.
Børn skal have mulighed for at have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både
når det handler om pladskrævende og støjende lege og om rolige sysler.
At have indflydelse på planlægning og fælles kulturelle aktiviteter
Hvordan definerer vi ”at have indflydelse på planlægning og fælles kulturelle aktiviteter”:
At børnene er medbestemmende, har indflydelse på deres hverdag.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene har indflydelse på planlægning og fælles kulturelle
aktiviteter
Vores pædagogiske praksis giver børnene mulighed for at have stor indflydelse på deres egen
hverdag. F. eks. højtlæsning – sanglege – rollelege – danse til musik osv.
Børnene er med til planlægning og indkøb til maddage.
Vi giver børnene forskellige tilbud såsom male / ler værksted – træværksted – klippe/klistre – tegne
osv., dette giver børnene mulighed for selv at vælge til og fra.
At have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes
Hvordan definerer vi ”at have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes”:
At børnene har fysisk og psykisk rum til kulturelle udfoldelser.
Fysisk rum: male – og træværksted, læsekrog, køkken, legeplads med mange kroge til at gemme sig
i – buske, pilehytte osv., samt mange forskellige slags materialer til inspiration, såsom grankogler,
bær, grene osv. Mulighed for udeaktiviteter i al slags vejr, bålhytte, legeskib, legehuse osv.
Psykisk rum: at der er plads til at det enkelte barn i vid udstrækning kan fordybe sig og være aktiv.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at børnene har rum hvor den kulturelle inspiration kan
udfoldes:
Vi har valgt at opdele børnehaven med værksteder, hvor materialerne er til rådighed, dog sammen
med en voksen på male/ træværksted.
Disse værksteder benytter vi både på børnenes og de voksnes initiativer.
Vi har funktionsopdelte stuer, således at materialer er delt ud på stuerne. F.eks. perler på en stue,
sakse, lim og papir på en anden stue osv. Vi har i vores indretning af børnehaven været meget
bevidste om at skabe rum/ kroge, hvor børnene både fysisk og psykisk får mere plads til at fordybe
sig og eksperimentere.
Vi er bevidste om at udnytte de materialer, som vi kan finde i naturen
37

Børn skal have mulighed for at de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske
arrangementer og af udflugter til kulturelle tilbud.
Børn skal have mulighed for værksteder med forskellige materialer og redskaber.
At de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske arrangementer
Hvordan definerer vi ”at de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske arrangementer”:
At vi i institutionen vælger at fokusere på et bestemt emne i en periode.
Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod at bryde de daglige rutiner med særlige kunstneriske
arrangementer:
Teaterture til Aalborg.
Vi planlægger udflugter til lokalområdets kulturelle tilbud såsom biograf og teaterture, besøg på
biblioteket hvor der kan være kunstudstillinger vi kan se, eller vi kan udstille vores egne værker.
Laver kunstprojekter med efterfølgende udstilling i børnehaven.
Synger og spiller med børnene.
Laver drama/ teaterforestilling / cirkus.
38

Kulturelle udtryksformer og værdier
Indianerne har afsluttet deres jagt med succes, de har nedlagt rådyr, og nu skal maden tilberedes,
hvilket afstedkommer en snak om, hvorledes vi laver vores mad, og hvad vi plejer at spise
sammenlignet med den måde, som indianerne gør tingene på.
Indianerne bliver nødt til at hente grene i skoven for efterfølgende at tilberede maden over bål.
Indianerne eksperimenterer med maden. Finder ud af, hvor tæt kødet og brødet skal være på ilden
for ikke at blive sort. Hvor lang tid tager det, at lave maden (koncentration), hvor tæt kan jeg
komme på før det bliver for varmt og hvor er bestikket egentlig henne.
39

For at være rigtige indianere kræves det, at udstyret er i orden. Hvordan ser indianernes tøj egentlig
ud og hvad for noget udstyr, har de?
Der skal males dragter, laves bælter og hovedfjer, hvilket kræves kreativ udfoldelse,
farvesammensætning, mønstre m.m. Her er det rigtig godt, at vi kan snakke sammen om, hvad vi
laver og få gode ideer ved at kigge på hinandens dragter.
Da vi ved (har fundet ud af), at indianerne elsker farver, fjer og perler skal vi bruge meget af det.
;;.
40