Klar til kamp mod de nedfaldne blade - Banedanmark

Her graves
det gamle Ølby ud
side 3
banedanmarks medarbejderavis | 6. oktober 2011 | 12. årgang | nr. 19
Disponeringsplanen
er lagt, alle fire løvfaldstroljer
kører nu
med spuleenheder på
500 bar, udstyret er
trimmet, og der er nu
mulighed for manuel
udlægning af Sandite.
Alt er gjort klar til
årets løvfaldskampagne.
aF sØren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Løvfaldskampagnen står for
døren, og materiel og mandskab
er klar til at tage kampen op
mod de nedfaldne blade, så antallet
af forsinkede tog kan blive så lavt
som muligt.
I år er den sidste af de fire løvfaldstroljer
blevet ombygget til at kunne spule skinnerne
rene med et tryk på 500 bar, mod
de 200 bar som den tidligere kunne klare.
Det nye spuleanlæg fra Alto Nilfisk har
kostet 1,5 millioner kroner, og samtidig
kan troljen i fremtiden udstyres med en
ekstra vandtank og et Sandite-anlæg,
hvis det skulle blive aktuelt.
347 store og små projekter i Anlæg & Fornyelse
har allerede taget forskud på fremtidens projektstyring.
De vil være de første til at sikre,
at 90 procent af alle projekter i Banedanmark
i 2014 afleveres til aftalt tid, pris og kvalitet.
aF sØren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Skal 90 procent af alle projekter i
Banedanmark i 2014 afleveres til
aftalt tid, pris og kvalitet, kræver
det nogle ændringer i projektstyringen
i hele organisationen. Og det giver
god mening, at projekterne i Anlæg
& Fornyelse går i gang allerede nu
i stedet for at vente på, at projektet
når ud i hele virksomheden, fortæller
projektleder Rasmus Rytter.
”De principper for projektstyring, vi nu
har taget i brug i Anlæg & Fornyelse,
er nogle, som resten af Banedanmark
også kommer til at arbejde efter, og
de implementeres i det system for
projektstyring, som alle skal bruge i
rasmus klarer
sig med tegnsprog
bagsiden
baneavisen
Klar til kamp mod de nedfaldne blade
lØvFald. løvfaldsindsatsen i 2011 skal leve op til en flot indsats i 2010, hvor medarbejdere og troljer mere end nåede
målet for, hvor mange tog der maksimalt måtte påvirkes af løvfaldet. Foto: peter elmholt
skal leve op til godt resultat
Sidste år gik løvfaldssæsonen rigtig godt.
Målet i 2010 var, at antallet af påvirkede
tog skulle 30 procent ned i forhold til
2009. I alt blev 1462 tog påvirket sidste
år, hvilket var over 50 procent færre end
i 2009. I år er målet, at maksimalt 1316
tog må påvirkes af de blade, der blæser
ned i sporet.
”Vejret er naturligvis en afgørende
faktor, og her var vi ”heldige” sidste år,
da løvfaldet stort set foregik inden for
en uge, men vi kan også selv gøre rigtig
fremtiden. Der bliver ikke tale om, at
vi kommer til at lave dobbeltarbejde,
og kan vi allerede nu høste frugterne
på nogle områder, er der ingen grund
til at vente,” siger han.
For at blive i planteavler-sproget, så
blev de fordele, som Anlæg & Fornyelse
nu høster, allerede sået tidligere på
året. Her blev der indsamlet erfaringer
fra fire store sporprojekter for at se,
hvilke problemer der typisk dukkede
op under et projekt.
”Mange af de læringspunkter, der
kom ud af erfaringsopsamlingen,
er nogle, der direkte handlede om
projektstyring, og ud af dem har vi
så lavet en pakke med temaer, som vi
lige så godt kunne sætte i gang med
det samme,” siger projektchef Klaus
meget for at nå målet. Det drejer sig både
om, at udstyret skal være i orden, at vi
hele tiden lærer af vores erfaringer, og at
vi har et godt samarbejde med Trafikal
Drift,” siger Peter Lassen Skrubbeltrang,
sektionschef i Måleydelser.
tæt samarbejde
En styregruppe med repræsentanter
fra Produktion og Trafikal Drift har
udarbejdet planerne for kørslen med
løvfaldstroljerne, ligesom der har været
dialog med jernbanevirksomhederne
Fordelene høstes med det samme
”Mange af de
læringspunkter,
der kom ud af
erfaringsopsamlingen,
er nogle,
der direkte
handlede om
projektstyring,
og ud af dem
har vi så lavet
en pakke med
temaer, som
vi lige så godt
kunne sætte i
gang med det
samme.”
Jørgensen.
En del af det
strategiske tema
”Professionelle
projekter” er
netop at standardisereprojektstyringen,
og endemålet er,
at alle projekter
i Banedanmark
skal styre efter de
samme principper
med fælles processer
og fælles
værktøjer.
Faseskift
med time-out
Et anlægsprojekt
går over fem faser
– fra projekterin-
gen går i gang, til de sidste restarbejder
er udført, og den sidste dokumentering
er overstået. Et af de områder, hvor
der nu sættes ind, er, når et projekt
går fra en fase til en anden.
om, hvordan trafikken kommer til at
køre bedst muligt, når der er risiko
for glatte skinner.
”Der er flere lokale hensyn, vi skal
tage højde for. Eksempelvis bør vi
undgå, at der kører godstog med stor
belastning i spor 1 i Middelfart, fordi
vi erfaringsmæssigt ved, at her er der
store problemer med løvfald,” siger
vagthavende trafikleder Lars Honoré,
der har udarbejdet disponeringsplanen.
Der køres på ”fokusstrækninger”,
hvor løvfaldet erfaringsmæssigt driller,
Her er det vigtigt, at projektleder
og projektchef får mulighed for en
time-out for at få det nødvendige
overblik over, hvor langt projektet
er – og hvilke risici og udfordringer
der kan anes i fremtiden.
”Ved at give dem et frirum, hvor de
får overblikket, bliver eventuelle problemer
opdaget tidligere. Er der risici
eller ting, der ikke er på plads, så kan
de arbejde målrettet på, at problemerne
bliver løst i begyndelsen af den næste
fase,” siger Klaus Jørgensen.
kontrakter og møder
Den anden del af projektstyringen,
som Anlæg & Fornyelse har taget fat
på, gælder kontraktstyringen. Igen er
der tale om, at man her har hentet
og køreplanen for troljerne er ændret,
så der nu også køres fra Århus og
mod Hobro.
Til gengæld er Svendborgbanen ikke
længere dækket af løvfaldskørslen,
fordi det ikke længere er nødvendigt
– det skyldes, at Desiro-togene på
strækningen i høj grad selv kan tackle
bladmængden.
Under hele løvfaldsperioden vil der
være en tæt kontakt mellem Driftcenter
Danmark og Måleydelser/Kampagne, så
troljerne kan sendes i andre retninger
end oprindelig planlagt, hvis det er
nødvendigt.
mobil sandite
Sidste år blev der forsøgt nyt på
Kystbanen, hvor troljerne sprøjtede
Sandite, der er en sandholdig gelé,
på skinnerne. Forsøget faldt så godt
ud, at troljerne igen i år vil køre med
Sandite på strækningen, og som noget
nyt vil der være forsøg med manuel
udlægning af Sandite i nærheden af
Glumsø og Sorø.
”Her er nogle ganske korte stræk på
blot nogle få hundrede meter, hvor
godsoperatørerne sidste efterår oplevede
problemer, når de skulle op i fart. Og så
er det oplagt at have en mobil enhed,
som hurtigt kan rykke ud, hvis der er
problemer med løvfald disse steder,”
siger Peter Lassen Skrubbeltrang.
erfaringer fra tidligere sporprojekter.
Tids- og aktivitetsplanerne skal udarbejdes
på en ensartet måde, hvor der
lægges op til en større fokus på milepæle
og kritisk vej gennem projektet.
Inden årsskiftet er planen, at alle
tids- og aktivitetsplaner i Anlæg &
Fornyelse er overgået til den nye form,
og samtidig tages der fat på referaterne
fra byggemøder og rådgivermøder.
”Der er tale om forholdsvis lavpraktiske
elementer, såsom at rådgivermøderne får
mere fokus på fremdriften i projektet og
bliver mere ensartede, så alle rådgivere
mødes af samme krav fra os. Men det
er også en vigtig del af den ændrede
adfærd omkring projektstyringen, der
skal til, så vi kan skabe de nødvendige
resultater,” siger Klaus Jørgensen.
standardisering aF projektstyring
Projekt 2.1 i strategien ”Fremtidens Jernbane” har det sigte at etablere og
implementere fælles processer og værktøjer i alle projekter i Banedanmark,
således at der opnås en fælles tilgang og bevidsthed om projektstyring, samt
fælles forståelse for anvendte styringsbegreber.

2 |
”Det gælder om
at holde tungen
lige i munden”
Der er ikke plads til fejl, når kæmpeopgaven
med at skifte sportavlen og dens 2600 elkabler
i Fjernstyringscentralen på København H
udføres i efterårsferien.
aF erik lorentZ larsen
elol@bane.dk
De sidste forberedelser til udskiftningen
af sportavlen på Centralapparatet
på Fjernsstyringscentralen
på Hovedbanegården i København
er i fuld gang. 2600 kabler skal søndag
den 16. oktober afmonteres det gamle
apparat og monteres på det nye, og så
skal alle tænkelige kombinationer af
sporskifter og signaler for fjern- og
regionaltog gennemtestes i løbet af den
følgende uge 42 – efterårsferien, hvor
mange af de daglige pendlere holder fri.
Nå, ja, og så skal den cotainer, som
indeholder det fire meter lange møbel,
sportavlen sidder i, løftes op i tredjesals
højde og rulles ind i kommandopostens
køkken lige ved siden af selve kontrolrummet.
Det gamle centralapparat
skal afmonteres og lirkes ud gennem
de to vinduesrammer, hvor vinduerne
er fjernede, inden det nye skubbes ind
og sættes på plads.
signalprogrammet
Seks tilbudsgivere afleverede tilbud på de to
signalkontrakter på fjernbanen. Dermed lykkedes
en af de vigtigste målsætninger for
Signalprogrammet. Nemlig at skabe maksimal
konkurrence.
aF renÉ madsen
rmsn@bane.dk
Et kvarter før deadline afleverede
den sidste af i alt seks
tilbudsgivere to tilbud på et nyt
signalsystem på fjernbanen. Dermed
kulminerede to års arbejde, hvor Signalprogrammet
målrettet har arbejdet
på at få alle seks mulige leverandører
til at aflevere tilbud på udskiftning af
signalerne på fjernbanen.
”Vores målsætning har fra starten
været, at vi skal have alle seks tilbudsgivere
til at aflevere et tilbud
i sidste ende for at opretholde en
konkurrencesituation. Det har været
vigtigt for os, fordi det øger chancerne
for, at vi får den rigtige kvalitet til
den rigtige pris,” siger projektleder
Gunnar Lohmann.
For at udarbejde et godt udbudsmateriale
har man blandt andet
konsulteret danske og udenlandske
aktører, som har gennemført lignende
udbud, og eksperter fra udenlandske
jernbaneselskaber har gennemset
udbudsmaterialet og givet en såkaldt
”second opinion”.
En operation, der præcist opsummeres
af trafikleder Carsten Støckel i
Trafikstyring Fjern:
”Det gælder om at holde tungen lige
i munden”.
Flere ufordringer
Carsten Støckel er en af de trafikledere,
der får fornøjelsen af at betjene den nye
sportavle, når den efter planen sættes
i drift den 22. oktober. Og selv om det
i princippet er som det plejer at være,
så vil knapperne have nye farver og
være placeret lidt anderledes. Så også
det bliver en udfordring.
Dog sikkert ikke en udfordring i
samme størrelsesorden, som når de
fire hold på to mand på skift og i
døgndrift igennem flere dage skal
gennemtjekke de 2600 kabler, der
styrer sporskifter og signaler.
må ikke blive bims
”Det er Bravidafolk, der monterer
kablerne i den trange krybekælder
bedre forståelse for løsningerne
”Vi har været meget åbne i forhold til
at hente inspiration forskellige steder
fra. Selv om det ikke er alle erfaringer,
man kan overføre direkte, så har det
givet os et billede af, hvilke erfaringer
andre har gjort sig, og det har vi kunnet
lære af,” siger Gunnar Lohmann.
Normalt laver man et udbudsmateriale,
som beskriver, hvad man vil
have, og på den baggrund afleverer
leverandørerne så et tilbud. Men ved
udbuddet af signalkontrakterne har
man igennem hele processen haft
en omfattende og tæt dialog med de
mulige leverandører. Det har blandt
andet betydet, at leverandørerne i
første omgang afleverede et foreløbigt
tilbud, som Signalprogrammet gav en
detaljeret tilbagemelding på. Desuden
blev der gennemført en lang række
møder, hvor de samme temaer blev
drøftet med hver enkelt tilbudsgiver,
og i den forbindelse fik leverandørerne
også mulighed for at give input til
udbudsmaterialet.
”Formålet har været, at vi fik en
bedre forståelse af de tilbudte løsninger,
og at tilbudsgiverne har fået den
bedst mulige forståelse af, hvad det
er for en løsning,
vi gerne vil have,
og dermed kunne
tilbyde den helt
rette ydelse til
den rette pris,”
siger Gunnar
Lohmann.
Frugtbar proces
Han peger også
på, at den tætte
dialog har givet
mulighed for
at afprøve, om
der var krav i
udbudsmaterialet,
som gjorde
tilbuddene dyrere i forhold til, hvad
man fik ud af de ekstra penge, samtidig
med at det også har give mulighed for
Fakta om kontrakterne på Fjernbanen
Der er to kontrakter på nye signaler på fjernbanen. En øst- og en vestkontrakt.
Øst: Dækker udskiftningen af signalerne på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn.
Vest: Dækker udskiftningen af signalerne i Jylland.
Seks virksomheder har budt på kontrakterne: De seks er: Alstom, Ansaldo STS,
Bombardier, Invensys, Siemens og Thales/Balfour Beatty Rail.
Alle seks tilbudsgivere har afleveret et tilbud på henholdsvis øst- og vestkontrakten.
Men tilbudsgiverne kan kun vinde en af kontrakterne. Det skal sikre, at der
er et alternativ, hvis den ene vinder viser sig ikke at kunne leve op til kravene.
6. oktober 2011 | baneavisen
nyt CentralanlÆg. den nye sportavle er i øjeblikket ved at blive gjort klar hos den tyske leverandør mauell. om et
par uger styrer den al regional- og fjerntogstrafik på Hovedbanegården. Foto: lars k. g. andersen.
under centralapparatet, og eksperter
fra Atkins, der kommer til at stå for
afprøvningen, som vi så overvåger.
Det siger sig selv, at der ikke må ske
fejl, men alle er vant til opgaven,”
siger projektchef Klaus Jørgensen fra
Anlæg & Fornyelse.
For at sikre, at koncentrationen
holdes, skiftes de to mand i hvert
hold til at være den, der kontrollerer
sportavlen, og den, der tjekker, om
de rigtige relæer i sikringsanlægget
slår ud. De får maksimalt en
time ved hver opgave, for, som
de siger i Fjernstyringscentralen:
”Ellers bliver de bims, og risikoen
for fejl øges.”
Færre spor
Mens de to kabeleksperter bakser
med ledningerne, skal der fortsat
afvikles fjern- og regionaltogstrafik
på Hovedbanegården. Modsat de sædvanlige
40 tog i timen, som krydser
stationen, vil der i perioden højst køre
ti tog i timen. Og de kommer til at
køre ensrettet ad fire spor, alt efter
om de kommer fra eller skal imod
Kastrup og Valby.
”Men de skal nærmest styres manuelt,
og heller ikke her må der ske fejl, for
så skal de måske ud mod en anden
station for at kunne vende”, siger
sektionschef i Trafikstyring Fjern,
Erik Vindbæk Madsen:
Seks tilbud vidner om professionelt udbud
”Vores målsætning
har fra
starten været,
at vi skal have
alle seks tilbudsgivere
til
at aflevere et
tilbud i sidste
ende for at
opretholde en
konkurrencesituation.”
at diskutere ideer med leverandørerne.
Og på baggrund af møderne med
tilbudsgiverne fastlagde Signalprogrammet
det endelige udbudsmateriale,
som ligger til grund for de endelige
tilbud, der blev afleveret i september.
”Det har været en utrolig frugtbar
proces, som også tilbudsgiverne har
været glade for at være med i. Vi har
ikke det samlede overblik over alle
tilbuddene endnu, men det er min
klare overbevisning, at det har givet
nogen bedre endelige tilbud,” siger
Gunnar Lohmann.
Tilbuddene bliver nu gennemgået
af Signalprogrammet. Forventningen
er, at man kan udpege vinderne sidst
på året og underskrive kontrakterne
inden nytår.
”Derfor er bemandingen lige så stor,
som hvis der kørte langt flere tog. Det er
anstrengende, og derfor vil de få behov
for en pause i ny og næ, og så skal der
være andre til at tage over.”
HvorFor?
Den nuværende sportavle fra 1986
er tæt på at have nået sin kapacitet,
og i de kommende år vil trafikmængden
øges på Københavns
Hovedbanegård. Til næste år åbner
for eksempel et nyt spor mellem
København Hovedbanegård og Ny
Ellebjerg og giver plads til to tog
mere i timen.
Ny transportminister
Den 54-årige socialdemokrat
Henrik Dam
Kristensen havde syv
års ministererfaring
med sig, da han i
denne uge satte sig i
stolen som transportminister.
aF sØren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Den nye transportminister, Henrik
Dam Kristensen (S), er den af
de ministre i Helle Thorning-
Schmidts nye regering, der har mest
ministererfaring. Han har tidligere stået
i spidsen for Landbrugs- og fiskeriministeriet,
for dets efterfølger, Fødevareministeriet,
og for Socialministeriet.
Henrik Dam Kristensen blev første gang
valgt ind i Folketinget i 1990, og fire år
senere blev han Landbrugs- og fiskeriminister.
I alt var han minister uafbrudt
i syv år fra 1994 til 2001, og i 2004 blev
han valgt til Europa-Parlamentet, men
valgte at stoppe, da han i 2006 blev
valgt til partisekretær, og siden 2007 har
han igen siddet i Folketinget, hvor han
er valgt ind i Horsenskredsen. Han har
de seneste to år i flere perioder været
stedfortræder i Trafikudvalget.
I pressen har det været nævnt, at den
nye minister holder meget af naturen
og af at læse krimier, og så er han
stor fan af Vejle Boldklub Kolding,
der er hjemmehørende i den øvre del
af første division.

aneavisen | 6. oktober 2011 | 3
kort nyt
kulturnat. man kan møde
banedanmark flere steder på
kulturnatten i københavn. Foto:
peter elmholt.
klar til
kulturnat
Igen i år er Banedanmark med
på kulturnatten i København,
der foregår fredag den 14. oktober.
I år er der linet en række
af de store arbejdskøretøjer op
i Ingerslevsgade ved Dybbølsbro
Station, hvor publikum har
mulighed for at komme op i
blandt andet en kørestrømstrolje
og en skinneombygger og høre
nærmere om, hvordan arbejdet
i sporet foregår. Den nye bane
København-Ringsted præsenterer
sig selv ved Transportministeriet,
hvor det også bliver muligt at
opleve en multi-trailer, der både
kan køre på skinner og på vej,
og her lokkes der desuden med
en vægtløftnings-konkurrence.
Som tidligere år vil der også være
rundvisning i DIC-S’en. På Nørreport
Station vil der desuden være
en stand, hvor medarbejdere vil
stå klar til at fortælle om arbejdet
med Ny Nørreport – og om, hvordan
stationen ser ud, når den står
færdig. Hos Ingeniørforeningen
på Kalvebod Brygge kan man se,
hvordan Banedanmark vedligeholder
it-miljøer, transmissionssystemer,
analoge radiosystemer,
telefonisystemer og trafikinformationssystemer.
nyt
stationsnavn
Inden længe skifter S-togstationen
Gl. Toftegård navn til
Egedal Station, og det er Egedal
Kommune, der står bag, fordi
man gerne vil sætte Egedal på
landkortet. Det er ikke nok bare
at skifte de mørkeblå skilte ud
på stationen, når den skal have
nyt navn. Først og fremmest
skal fjernstyringen i DIC-S’en
omprogrammeres, samtidig med
tegningsmateriale skal rettes til
i den udstrækning, det har sikkerhedsmæssig
betydning. Det er
ikke hver dag, at stationer skifter
navn. Inden for de sidste 10 år er
den største station, der har skiftet
navn, Nørresundby. Den fik i
forbindelse med etableringen af
Aalborg Nærbane navnet Lindholm,
da den blev indviet i 2002.
Fortsat
god motivation
Motivationen blandt Banedanmarks
medarbejdere er fortsat
god. Kvartalsmålingen for 3.
kvartal viser, at motivationen
fortsat ligger med en score på
5,5, svarende til det overordnede
mål for motivation. Produktion
og Trafikal Drift har svagt stigende
motivation, andre steder
i Banedanmark har der været
svage fald. Når det gælder tilfredshed
med nærmeste leder, så
er tallet steget fra 5,9 til 6,0. På
teamlederniveau er den faldet en
smule fra 5,1 til 4,9.
Den nye bane København-Ringsted
tager hensyn til fortiden
Ved at være ude i god tid med de arkæologiske
udgravninger minimeres risikoen for forsinkelser,
når Den nye bane København-Ringsted
skal anlægges.
aF sØren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
De arkæologiske udgravninger i
forbindelse med Den nye bane
København-Ringsted har været
i gang siden begyndelsen af september.
Der er tale om forundersøgelser,
som skal klarlægge, om der er steder
på strækningen, hvor der er så værdifulde
fund, at der skal en egentlig
udgravning til.
Og der er en god grund til, at såvel
gravemaskiner som arkæologer er ude
i god tid i forhold til de entreprenører
og gravemaskiner, der skal i jorden
i forbindelse med arbejdet med at
anlægge selve banen.
”Finder arkæologerne eksempelvis en
gravplads, så kan vi sørge for, at den
bliver udgravet i god tid, inden banen
skal anlægges. Det vil være alt for dyrt
og ikke hensigtsmæssigt, hvis entreprenørerne
skal vente på udgravningerne,”
siger arkæolog og projektleder på Den
nye bane København-Ringsted Anne
Birgitte Hansen.
Gravearbejdet kommer ikke kun til at
foregå i tracéet. Også arbejdsarealer,
jorddepoter, regnvandsbassiner og
erstatningsbiotoper skal gennemgraves,
inden arbejdet med at anlægge banen
kan gå i gang.
mange samarbejdspartnere
Arkæologerne fra Køge Museum har
kigger på den og giver så føreren af
gravemaskinen tegn til, at han godt
kan grave videre.
Denne gang var der tale om en nitte,
men i de spor, som gravemaskinen
trækker, har der været en række fund,
som gør, at det måske ender med en
decideret udgravning ved Ølby lidt
nord for Køge, hvor jernbanen og
motorvejen i 2018 kommer til at ligge
nærmest parallelt.
”Finder
arkæologerne
eksempelvis en
gravplads, så
kan vi sørge for,
at den bliver
udgravet i god
tid, inden banen
skal anlægges.”
men på en helt ny
måde, så Banedanmark
også
skal varetage
de områder, der
normalt dækkes
af museumsloven
og naturbeskyttelsesloven.
Det
kræver et meget
tæt og noget
anderledes samarbejde
med Kulturarvsstyrelsen,
museerne og Naturstyrelsen.
”Selve lovgivningen er lagt over til
os, så vi har ansvaret for loven. Vi er
pålagt at følge principperne i museumsloven
og naturbeskyttelsesloven,
som blandt andet siger, at væsentlige
fortidsminder skal udgraves,” siger
Anne Birgitte Hansen.
Her graves det gamle Østsjælland ud
aF sØren-peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Den orange gravemaskine drejer
en halv omgang, sætter skovlen
i jorden og skræller et lag
muldjord af i cirka en halv meters
dybde. Arkæolog Lehne Mailund Christensen
undersøger med et trænet øje
den rende, som maskinen har gravet.
Med en skovl vipper hun en sten op,
været i gang siden begyndelsen
af september, og siden følger flere
andre. I alt vil banen køre gennem
fire museers ”ansvarsområde”, så der
er også tæt kontakt med Københavns
Museum, Kroppedal Museum og
Sydvestsjællands Museum, ligesom
der er en række øvrige samarbejdspartnere,
som skal tages med på råd
og koordineres med.
Det gælder eksempelvis lodsejere, der
skal give lov til, at gravearbejdet kan
gå i gang inden ekspropriationerne, og
Vejdirektoratet, som har udgravninger
i gang i forbindelse med udvidelsen
af Køge Bugt Motorvejen. Her er der
indgået et samarbejde, så de berørte
lodsejere kun skal have kontakt med
én offentlig myndighed, selv om der
er to, som står bag udgravningerne.
ny type anlægslov
Anlægsloven for Den nye bane
København-Ringsted er skruet sam-
udgravning. arkæolog lehne mailund Christensen og hendes kolleger er i øjeblikket i gang med de arkæologiske forundersøgelser ved Ølby nord for køge.
se flere billeder på intranettet. Foto: Christoffer regild.
Til næste år går Den nye bane København-
Ringsted i jorden på udvalgte steder. Arkæologerne
fra Køge Museum er dog allerede i gang
med gravemaskinerne for at se, om der gemmer
sig vigtige fund fra fortiden i den sjællandske
jord.
kogestensgruber
De to arkæologer fra Køge Museum, som
arbejder på stedet, har her fundet rester
af mellem 40 og 50 kogestensgruber. Det
kan være et tegn på, at der er tale om
resterne af en festplads, hvor beboerne
fra forskellige områder i nærheden har
mødtes – måske til en årstidsfest, til en
religiøs fejring eller til noget helt tredje.
”Det er tydeligt, at pladsen har været
benyttet til andet end beboelse, hvilket
er med til at gøre den spændende.
Noget tyder på, det kan have været
en festplads fra jernalderen, hvor
beboerne fra forskellige nærliggende
bebyggelser har mødtes,” siger Lehne
Mailund Christensen.
Håb om gode fund
De nærliggende bebyggelser er allerede
spottet ved en anden udgravning, hvor
arkæologerne har fundet stolpehuller
fra jernalderhuse. Tæt på udgravningen
stikker en fredet gravhøj op i landskabet,
og i nærheden blev der for en række
år siden fundet en bronzecelt – en art
oldtidsøkse - som ofte forbindes med
offerfund. Så der er et begrundet håb
om at gøre gode fund i jorden.
”Det kan være en gravplads eller
et offerfund, hvis vi er heldige. Men
alene beboelsesområdet og de mange
spor efter kogestensgruber, som vi
har fundet, gør, at det er muligt, at
der indstilles til, at vi får foretaget en
decideret udgravning her på stedet,”
siger arkæolog ved Køge Museum
Maja Kildetoft Schultz.

aneavisen | 6. oktober 2011 | 4
jubilÆer
40 år
1. november 2011
Overtrafikkontrollør, Ole Henrik Lyby
Trafikal Drift, Trafikplanlægning
22. november 2011
Produktionsenhedsleder
Søren Bergquist
Produktion Øst, Hovedstad Strøm/Omformer
25 år
29. oktober 2010
Jernbanearbejder, Preben Pedersen
Produktion Øst, Sjælland Spor
1. november 2011
Overtrafikkontrollør, Allan Tom Jessen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern, Fa
Overtrafikkontrollør, Charlotte Sundvall
Trafikal Drift, Trafikkoordinering, S-bane
Trafikinspektør, Keld Haandbæk
Trafikal Drift, Trafikkoordinering, DcDk
Overtrafikkontrollør, Kenneth Poul Petersen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern, Sjælland Ro
Trafikinspektør, Michael Frandsen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern, Sjælland Ro
Banemontør, Bent Ove Mortensen
Produktion Øst, Sjælland Spor
Banemontør, Per Jonassen
Produktion Øst, Hovedstad Spor
3. november 2011
Banemontør, Finn Gregers Larsen
Produktion, Maskinstation, Svejseydelser Es
17. november 2011
Trafikinspektør, Gerhard Helge Nielsen
Produtkion, Maskinstation, Sporjust Ro
20. november 2011
Sportekniker Carlo Birk
Produktion Øst, Hovedstad Spor
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ansvarsHavende redaktØr
Karina Nelsing
redaktionen
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, René Madsen,
Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og
Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
kontakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til
baneavisen, er du velkommen til at kontakte os.
ring eller skriv til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
René Madsen 8234 9767,
baneavis@bane.dk
Rasmus taler med fingrene
Rasmus Jensen kan
sagtens passe sit
arbejde og kommunikere
med kollegerne,
selv om han er døv.
Som ansat i Intern
Service i Banehuset
klarer han sig for det
meste uden tolk.
aF renÉ madsen
rmsn@bane.dk
Når der er dækket op til møde,
eller når skraldet bliver fjernet
udenfor kontoret i Banehuset,
så er det ofte Rasmus Jensen, som har
gjort det. Men hvis du siger tak, og
han ikke svarer, så er det ikke fordi,
han er uhøflig, men fordi han ikke
kan høre, hvad du siger.
Rasmus er nemlig døv, men det giver
i det daglige ikke de store vanskeligheder
for den unge mand, der siden
juni har været ansat i Intern Service
i Banehuset. Her hjælper han til med
at rydde op efter møder og tager sig
af lettere rengøring.
”Jeg er døv, fordi min mor blev smittet
med røde hunde af min halvbror,
da hun var gravid med mig. Jeg har
da ofte tænkt fandens også, hvis hun
ikke var blevet smittet, så kunne jeg
høre og snakke med alle andre, men
sådan er det nu en gang, og jeg har
det alligevel godt i den døve verden,”
siger Rasmus.
Når han taler, så er det fingrene,
som taler for ham, og da Baneavisen
interviewer ham, så sker det med hjælp
fra en døvetolk, som kan oversætte
fra tegnsprog. Men i det daglige klarer
han arbejdet og kommunikationen
med kollegerne uden hjælp fra en tolk.
”Lige i starten så Lasse, min kollega, lidt
undrende på mig, når jeg forsøgte at gøre
mig forståelig. Men det går meget godt
nu. Nogle gange skriver vi til hinanden,
og de fleste kan jo gøre sig forståelig med
mimik og kropssprog,” siger Rasmus.
konkurrenCe
I sidste nummer af baneavisen gik konkurrencespørgsmålet
på, hvornår man
skulle forlade Banehuset, hvis man
havde det møde i Vasbygade den 28.
september klokken. Spørgsmålet var
lidt tricky, da det skulle være en rejse,
hvor man kun skulle benytte S-toget.
Skal mødedeltagerne være i Vasbygade
til tiden, så skal de forlade
Banehuset klokken 12.24, og det vidste
blandt andre projektsupporter Inge
ballast
aF lars andersen
lydlØst samarbejde. rasmus jensen er døv og ansat i intern service i banehuset. nogle gange må han og kollegaen
lasse thorgård (th) skrive sedler til hinanden, men ellers klares kommunikationen med fagter. Foto: peter elmholt
glad for at folk bliver glade
Men i og med han ikke kan høre,
hvad der foregår omkring ham, så kan
møder indimellem være lidt kedelige.
”Jeg har tolk med, når møderne
drejer sig om mig, men når det bare er
almindelige møder, har jeg ikke nogen
med. Så sidder jeg bare og tænker, at
de godt må blive færdige, for jeg vil
gerne i gang med arbejdet,” siger han.
Egentlig var det i DSB, han søgte
arbejde, men det var hos Banedanmark,
at han blev ansat, og han er rigtig glad
for såvel sit arbejde som kollegerne
i Banehuset.
”Jeg kan godt lide, at det ser godt
ud, når jeg har gjort mit arbejde, og
at folk bliver glade for det arbejde, jeg
har gjort. Indtil videre har det også
kun været positivt. Jeg har fået en
god modtagelse, og jeg føler, at jeg
har fået samme behandling som alle
andre,” siger Rasmus.
Han er ansat i løntilskud, men han
Grau fra Anlæg & Fornyelse, som får en
præmie tilsendt.
Denne gang bliver vi i området, for ikke
langt fra Vasbygade ligger KH Fjern, som
skal have udskiftet sit centralapparat. Og
i den forbindelse vil vi gerne vide, hvor
mange tog på fjernbanen, der dagligt
benytter Københavns Hovedbanegård et
ganske almindeligt hverdagsdøgn. Det
er nok et spørgsmål, der hører til i den
vanskeligere ende, men kom med dit bud
lægger ikke skjul på, at han håber
på, at det fører et rigtigt job med sig.
”Jeg gør alt for, at mit arbejde skal
se godt ud, og min chef kan se, at jeg
sagtens kan passe mit arbejde, for jeg
”vi skriver til Hinanden”
Når man skal gøre sig forståelig med fagter og tegnsprog, så kan det indimellem
give misforståelser. Det fortæller Rasmus’ nærmeste kolleger, Steen Petersen
og Lasse Thorgård.
”Jeg bad ham en af dagene om at fylde papir op, det misforstod han så og
begyndte at tømme papirkurve. Men det var ikke noget problem, det skulle jo
også gøres,” siger Steen Petersen.
Den slags misforståelser opstår indimellem, men ellers er der ingen problemer
i at arbejde sammen med Rasmus.
”Han er supergod, og vi er rigtig glade for ham. Og normalt er det ikke så
svært at vise, hvad man mener, ved at bruge fagter, og ellers bruger vi en blok
og skriver til hinanden,” siger Lasse Thorgård.
Den eneste forskel på at arbejde sammen med en døv og en almindelige
hørende er, at man ikke kan småsnakke på samme måde.
”På den måde er det lidt anderledes, men ellers er der ikke den store forskel,”
siger Steen Petersen.
– den, der kommer tættest på, snupper
præmien.
Svaret skal som altid sendes til konkurrence@bane.dk,
og vi skal have svaret
senest den 13. oktober.
kH Fjern. dette billede er taget i
1986, sidst der skulle udskiftes centralanlæg
på kH Fjern. i uge 42 skal
det udskiftes igen. Foto: erik Hjelme.
synes, at det dejligt at have et arbejde
og selv tjene penge,” siger han.
Foreløbig skal Rasmus blive i Banedanmark
frem til juni næste år.