searchable_1229-1992..

3.5. Strukturændringer i erhvervslivet.
I Danmark og i de øvrige nordiske lande er både regler om stemmeretslofter
og om stemmeretsdifferentiering indarbejdet som en fast og værdsat
bestanddel af vedtægterne i et stort antal selskaber og både aktiernes
værdi og aktionærernes indflydelse beror bl.a. for en del på disse regler.
En ændring med virkning også for bestående selskaber ville derfor være
meget vanskelig at gennemføre og ville uundgåeligt få indgribende og formentlig
for en del utilsigtede virkninger. Adgangen til at skaffe kapital ved
som noget nyt at udstede B-aktier har i flere tilfælde vist sig værdifuld i
situationer, hvor ejerne af en ekspanderende virksomhed, der beslutter
sig for at blive børsnoteret, ønsker fortsat at kunne lede virksomheden og
kan få sikkerhed herfor ved hjælp af en stemmeretsdifferentiering.
Det er blevet gjort gældende, at stemmeretsbegrænsninger hindrer eller
vanskeliggør strukturændringer i erhvervslivet ved sammenlægning af
virksomheder, virksomhedsovertagelser og privatisering af koncessionerede
eller offentlige virksomheder. Kommissionen vil med sit forslag til 5.
direktiv fjerne disse hindringer eller vanskeligheder. Kommissionens intention
kræver formentlig, at forslaget gennemføres med virkning også for
eksisterende virksomheder med A- og B-aktier. Panelet er enig i, at der er
et behov for strukturændringer, men er ikke enig i, at afskaffelse af stemmeretsdifferentiering
og stemmeretslofter er nødvendig, for at dette behov
kan tilgodeses. Der er i de senere år gennemført et betydeligt antal
virksomhedsoverdragelser og fusioner, og langt de fleste af disse overtagelser
er sket i enighed mellem ledelse og aktionærer i de involverede
selskaber. Generationsskifte og andre personlige forhold har været medvirkende
til gennemførelse af en del overdragelser og fusioner. Personlige
interesser har formentlig i nogle tilfælde forsinket hensigtsmæssige strukturændringer.
Opnåelse af enighed om overtagelsen af en virksomhed er
imidlertid især afhængig af, om den rigtige pris tilbydes. En svækkelse af
ledelsens forhandlingsposition vil ikke altid være til aktionærernes gavn.
Personlige interesser vil i hvert fald kun sjældent i det lange løb forhindre
en strukturændring, som er hensigtsmæssig og af værdi for både køber og
sælger.
Overtagelse af en virksomhed i strid med ledelsens eller visse aktionærgruppers
interesser er omgivet med stor opmærksomhed. Sådanne
»fjendtlige« overtagelser har længe været kendt i England og USA, og der
har i disse lande været ført en omfattende diskussion om motiverne bag og
24