searchable_1229-1992..

værn imod overtagelser, der er i strid med ledelsens og visse aktionærgruppers
interesser. Andre regler, der kan have en tilsvarende omend svagere
virkning, såsom regler om notering af navneaktier, om fastsættelse i vedtægterne
af en noteringsfrist som betingelse for udøvelse af stemmeret, om
at aktiebogen er lukket bortset fra fortegnelsen over større aktionærer
(storaktionærdirektivet) og om nominee-ordningen ved registrering i
Værdipapircentralen, der sikrer aktionærerne mulighed for anonymitet,
har ikke tiltrukket sig væsentlig opmærksomhed. Det bør imidlertid understreges,
at stemmeretsbegrænsninger, både i form af differentieret
stemmevægt og af stemmeloft, har betydning i mange forskelligartede relationer.
Ved kun at fremhæve, at stukturændringer gennem fjendtlige
overtagelser kan være ønskelige og derfor - i hvert fald i nogle situationer
- ikke bør møde hindringer, overses både, at sådanne overtagelser eller
forsøg herpå, i mange andre situationer kan være skadelige, og at der findes
en række andre gode grunde for stemmeretsbegrænsning.
Som situationer, hvor stemmeretsdifferentiering har en anden betydning
end at værne mod en uønsket overtagelse, kan nævnes:
a. Ved generationsskifte, hvor den oprindelige stifter og ejer af en virksomhed
ønsker at bevare indflydelsen samtidig med, at hans formue
gradvist overgår til andre - som oftest til stifterens arvinger. Det kan i
denne forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne udstede aktier med
forskellig stemmeværdi.
b. Ved tilførsel af egenkapital ved et private placement kan brugen af differentieret
stemmevægt være hensigtsmæssig. En regulering af den indbyrdes
indflydelse i selskabet mellem de tidligere ejere af selskabet og
kapitalindskyderne, som er tilpasset forholdene i virksomheden, vil oftest
ske i en samtidig oprettet aktionæroverenskomst.
c. Ved delvis salg af en virksomhed eller ved kapitaltilførsel i forbindelse
med børsintroduktioner, hvor den eller de tidligere ejere har ønsket at
bevare indflydelsen. En ophævelse af adgangen til stemmeretsdifferentiering
vil kunne hæmme virksomheders bestræbelser for at skaffe kapital.
Om virksomheden vil kunne finde købere af B-aktier til en acceptabel
kurs vil vise sig ved en undersøgelse af markedet. Investorernes
behov for beskyttelse er tilgodeset ved reglerne om oplysningspligt.
30