searchable_1229-1992..

fremt mange store investorer ikke efterspørger B-aktier, falder priserne
på disse aktier, og selskaberne nødsages til at gå andre veje, at udstede
A-aktier eller søge (ansvarlig) lånekapital.
Nogle repræsentanter for institutionelle investorer har påpeget, at stemmeretsbegrænsninger
kan afskære også aktionærer, der besidder store aktieposter,
fra repræsentation i bestyrelsen, og at disse aktionærer dermed
sættes udenfor reel indflydelse i selskabet. Dette kan i nogle tilfælde være
rigtigt, men institutionelle investorer er ikke nødvendigvis de bedst egnede
til at drive erhvervsvirksomhed, og der er i lovgivningen - ud fra
forskellige motiver - optaget bestemmelser, som netop har til formål at
hindre institutionelle investorer i at opnå bestemmende indflydelse.
Ifølge lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6, stk. 5, må fondens anbringelse
af midler i en enkelt virksomhed ikke tage et sådant omfang, at
fonden alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
datterselskaber, som de ejer fuldt ud, kan udøve en bestemmende indflydelse.
En tilsvarende bestemmelse gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. § 26, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Formuen i ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond udgjorde efter deres
regnskaber ved udgangen af 1990 henholdsvis kr. 80 mia. og kr. 28 mia.
Kritikere af hindringer mod overtagelsesforsøg, herunder stemmeretsbegrænsninger,
har anført, at et selskabs ledelse ikke bør være beskyttet mod
udskiftning på grundlag af tilslutning af aktionærer, der kun repræsenterer
en mindre del af aktiekapitalen. Det er imidlertid heroverfor anført, at
stemmeretsbegrænsninger kan sikre, at et selskab drives efter langsigtede
mål og uden at være tvunget til at imødekomme aktionærers kortsigtede
ønsker om store udbytter og udlodninger, og at selskabet får mulighed for
at varetage andre interessegruppers synspunkter, herunder også medarbejdernes
og samfundets interesser. En koncentration af indflydelsen hos
færre aktionærer kan i øvrigt undertiden lette gennemførelsen af velbegrundede
ændringer, såfremt de rette betingelser herfor i øvrigt er til
stede.
Kritikere af hindringer mod overtagelsesforsøg har anført, at visse selskaber
ikke drives rationelt, idet de opsamler store formuer, som burde
investeres aktivt. Andre har fremhævet, at den øgede gældsætning, der
ofte vil følge med et takeover, gør virksomheden mere sårbar. Erfaringer
navnlig fra USA tyder på, at dette sidste synspunkt har betydelig vægt.
28