searchable_1229-1992..

Danmarks Nationalbanks årsrapport for 1989, tabel 11, fremgår, at danske
selskaber i 1989 investerede for 16,0 mia. kr. netto i udlandet, mens
udenlandske selskaber investerede for 7,9 mia. kr. netto i Danmark. De
tilsvarende tal for 1990 er henholdsvis 10,0 mia. kr. og 7,5 mia. kr. Tallene
omfatter investeringer, hvor der opnås, opretholdes eller udbygges adgang
til at udøve væsentlig indflydelse (min. 10% af stemmerne) på ledelsen
af en erhvervsvirksomhed.
EF-Kommissionen har ladet Booz-Allen Acquisition Services udarbejde
en rapport - Study on Obstacles to Takeover Bids in the European Community,
Dec. 1989. Det anføres her bl.a., at en virksomheds første udbud
af aktier ofte sker med differentieret stemmevægt, således at midler kan
rejses samtidig med, at stemmevægten bevares. Det er rigtigt, men det har
karakter af en gisning, når det videre hævdes, at udpræget familieejerskab
i Danmark er grunden til, at kun to danske selskaber var med på listen over
de 500 største selskaber i EF. Der er nu tolv danske selskaber med på denne
liste. Der kan ikke føres bevis hverken for eller imod denne påstand eller
for en påstand fremsat i OECD om, at dansk erhvervsliv skulle være
blandt Europas mest lukkede, og at dette kan hæmme en nødvendig omstrukturering.
Rigtigt er imidlertid, at nogle selskaber, som oprindeligt er
grundlagt og arbejdet op af en enkeltperson, i tidens løb er overgået til
fondseje enten 100% eller med børsnotering af en - stor - minoritet af
aktierne. Hidtidig erfaring kan imidlertid ikke siges at tyde på, endsige
godtgøre en påstand om, at disse selskabers særlige ejerforhold skulle
have hæmmet dem i deres fortsatte udvikling.
Det er forståeligt, at mange investorer - både ejere af B-aktier og investorer,
der er interesserede i at købe aktier - ønsker sig en indflydelse, der
svarer til størrelsen af deres investering, men en ophævelse ved lov af bestående
forskelle i stemmevægt af aktier i eksisterende selskaber er ikke et
rimeligt middel til at nå dette mål. Ophævelsen ville være et indgreb i de
nuværende A-aktionærers ret, som disse har indrettet sig efter og - ofte -
har betalt for ved købet af deres aktier. En gennemgang af kurslisten for
Københavns Fondsbørs viser, at der for flere selskaber er afstand - i nogle
tilfælde en betydelig afstand - mellem kursen på A- og B-aktier. Fortrinsretten
for A-aktier er en velerhvervet ret, som kun bør kunne fjernes ved
en vedtagelse, der opfylder betingelserne i aktieselskabslovens § 79.
Skulle det vise sig, at et selskab ikke kan skaffe sig kapital på attraktive
vilkår ved udstedelse af (yderligere) B-aktier, må selskabet gå andre veje.
Det er meget muligt, at en del selskaber i fremtiden vil afstå fra at udstede
26