Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton
Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton
Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Beton</strong><br />
2 · Maj M j <strong>2011</strong><br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
Bred vifte af krav til Femernbeton<br />
120 års levetid kræver styr på mange parametre<br />
Succesfuld Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konference<br />
Fire prisuddelinger og spændende indlæg<br />
Spændende læsning om livet <strong>som</strong> betonarbejder<br />
Ny bog fortæller på godt og ondt om dagligdagen på byggepladsen
Avanceret analyse af<br />
delmaterialer og hærdnet beton<br />
Det stærke hold med cement- og betontekniske<br />
kompetencer – de tekniske konsulenter:<br />
Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen,<br />
Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe,<br />
Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen.<br />
Få en kompetent dialog om beton..!<br />
Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke<br />
altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og<br />
kompetence for at sikre stærke betonløsninger.<br />
Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.<br />
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter<br />
handlinger, der sigter mod bedre resultater med<br />
beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,<br />
fordi 2+2 bliver til 5…<br />
Vi er klar...!<br />
2+2=5<br />
Aalborg Portland A/S<br />
Telefon 9816 7777<br />
Telefax 9810 1186<br />
sales@aalborgportland.com<br />
www.aalborgportland.dk
ISSN 1903-1025<br />
<strong>Beton</strong><br />
Nr. 2 · Maj <strong>2011</strong> · 28. årgang<br />
<strong>Beton</strong>s formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton<br />
og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og<br />
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor<br />
betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede<br />
kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.<br />
<strong>Beton</strong> udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og<br />
november i et distribueret oplag på 5.500.<br />
Udgiver Samvirket for udgivelse af <strong>blad</strong>et <strong>Beton</strong><br />
DANSK<br />
BETONFORENING<br />
Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)<br />
redaktionen@danskbeton.dk<br />
Tlf. 57 80 78 69<br />
Abonnement og <strong>Dansk</strong> Byggeri<br />
administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015<br />
København K<br />
Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk<br />
Tlf. 72 16 01 91<br />
Annoncer Media-People ApS<br />
Post box 64, DK-2830 Virum<br />
Ole Bolvig Hansen<br />
annoncer@danskbeton.dk,<br />
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65<br />
Grafisk produktion Prinfoparitas<br />
Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)<br />
Udland, kr. 260,- (4 numre)<br />
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms<br />
NORDISK MILJØMÆRKNING<br />
541 422<br />
4 10 26<br />
Bred vifte af specifikke betonkrav skal give<br />
Femernforbindelsen 120 års levetid. . . . . . . . . . . . 4<br />
Pas godt på den unge beton. . . . . . . . . . . . . . . . 5<br />
89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland 6<br />
Loft over CO2 frametrobeton og armering . . . . . . . . 8<br />
Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen . . . . . 10<br />
Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde . . . . . . . . . 13<br />
Byggeprojekter med mod på innovation søges . . . . . . 14<br />
Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale <strong>som</strong> tilslag 15<br />
Kompliceret beton i Den Blå Planet . . . . . . . . . . . . 16<br />
Konference satte fokus på bæredygtighed . . . . . . . 18<br />
Bæredygtigt vandhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />
Flere kandidater til ammoniak i nye huse. . . . . . . . . 22<br />
Spændende læsning om livet <strong>som</strong> betonarbejder. . . . . 24<br />
80 studerende støbte betonbænke . . . . . . . . . . . . 25<br />
Industrien forstærker sig til ekstra etager . . . . . . . . 26<br />
Atter tid til Nordisk betonforskningsmøde . . . . . . . . 28<br />
Nu skal permeable belægninger dokumenteres. . . . . . 29<br />
Nyt fra <strong>Beton</strong>element-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30<br />
Nyt fra betoncentret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36<br />
Forside<br />
<strong>Dansk</strong> Industri genbruger de bærende<br />
konstruktioner ved modernisering af<br />
Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.<br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
Tænk på et tal<br />
Tænk på et tal. Det kunne fx være 3.146, <strong>som</strong> er<br />
summen af 128, 518 og 2.500.<br />
Gang så tallet med 1.000. Resultatet er 3.146.000.<br />
Tilføj enheden kubikmeter, og du har et bud på den<br />
mængde beton, der skal bruges til tre store anlægsprojekter:<br />
Ny jernbane til Ringsted, Metro Cityring<br />
og Femernforbindelsen.<br />
Hvis vi antager, at en rotérbil kan levere 10 kubikmeter<br />
beton, svarer det til cirka 315.000 læs. Så<br />
heldigvis bruges hovedparten af betonen i Femernforbindelsens<br />
tunnelelementer, der støbes på<br />
land og sejles ud til den endelige placering. Ellers<br />
ville der blive travlt på vejene omkring de danske<br />
betonværker.<br />
Den store mængde beton viser, at beton er og<br />
bliver samfundets vigtigste materiale til anlæg og<br />
byggeri. Heldigvis for bæredygtigheden består<br />
beton består primært af sand, grus og sten. Hvis<br />
de tre projekter skulle realiseres med andre materialer,<br />
ville både miljøbelastningen og prisen være<br />
kolossal.<br />
Artiklerne i dette nummer sætter også fokus på<br />
betonkonstruktionernes holdbarhed og de forskellige<br />
strategier for levetidsdesign, der anvendes for<br />
at eftervise 100 eller 120 års levetid.<br />
Det handler igen om bæredygtighed – jo længere<br />
levetid og jo mindre vedligehold, desto større bæredygtighed,<br />
<strong>som</strong> skal måles over hele levetiden.<br />
www.danskbeton.dk<br />
jbn
Bred vifte af specifikke betonkrav<br />
skal give Femernforbindelsen<br />
120 års levetid<br />
Delmaterialer, betonsammensætning, produktionsudstyr, udstøbning, efterbehandling,<br />
certificering og uddannelse. Det er bare nogle af de områder, hvor Femern A/S vil stille<br />
betonkrav.<br />
Umiddelbart kunne en bygherre blot kræve betonkonstruktioner<br />
med en levetid på 120 år – uden at stille<br />
yderligere og specifikke krav. Men i praksis stilles traditionelt<br />
en række detaljerede krav til en lang række parametre.<br />
Men hvilke krav, og hvad skal værdierne være?<br />
Denne problematik var et vigtigt emne for den ekspertgruppe<br />
<strong>som</strong> Femern A/S i marts 2009 nedsatte med<br />
civilingeniør Ulf Jönsson fra Femern A/S og civilingeniør<br />
Christian Munch-Petersen fra Emcon A/S i spidsen.<br />
Ekspertgruppen skulle afklare, hvordan betonkonstruktionerne<br />
til den faste forbindelse mellem Danmark<br />
og Tyskland får en levetid på 120 år i et aggressivt, ma-<br />
<strong>Beton</strong>konstruktionerne i den faste<br />
forbindelse til Tyskland skal holde 120 år.<br />
Det betyder krav til, at delmaterialerne<br />
skal være i god kvalitet, og at der sættes<br />
grænser for betonsammensætningen – fx<br />
krav til maksimalt vand-cement forhold.<br />
4<br />
rint miljø – og hvorledes kravene svarende hertil skulle<br />
formuleres over for entreprenøren.<br />
Svært at eftervise levetid<br />
En bygherre <strong>som</strong> Femern ønsker en høj grad af vished<br />
for den lange levetid via håndterbare og kontrollerbare<br />
krav til betonen og betonarbejdet.<br />
På baggrund af Ekspertgruppens arbejde har Femern<br />
konkluderet, at det ikke er en farbar vej blot at stille krav<br />
om 120 års levetid. Hovedproblemet heri er, at det vil<br />
være umuligt at eftervise, om entreprenørens løsning
lever op til kravet. Kravet kan derfor ikke anvendes i en<br />
kontrakt.<br />
Det er også en udfordring at regne sig frem til levetiden.<br />
”De beregningsmetoder, <strong>som</strong> i praksis kan bruges til<br />
at beregne en betonkonstruktions levetid ud fra forskellige<br />
betonparametre, mangler i høj grad veldokumenterede<br />
inddata ”, siger Ulf Jönsson og Christian Munch-<br />
Petersen.<br />
Dette problem er ofte overset, fordi megen forskning<br />
og udvikling blot har drejet sig om at bestemme chlorids<br />
indtrængningsdybde i betonen - og ikke om hvor stor en<br />
chloridmængde, der sætter korrosionen i gang.<br />
”Man kan bestemme betons chloridmigrationskoefficient<br />
forholdsvis godt. Men der er stor usikkerhed om<br />
tærskelværdien for, hvornår der opstår armeringskorrosion<br />
på grund af chlorider – man mangler så at sige<br />
den ene side af ligningen”, uddyber Christian Munch-<br />
Petersen.<br />
Pas godt på den unge beton<br />
De første måneder efter støbning er langt mere afgørende<br />
for egenskabsudviklingen i beton end hidtil antaget.<br />
Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser<br />
og fra den eksponeringsplads,<br />
<strong>som</strong> Femern A/S har udført i Rødbyhavn <strong>som</strong> en del af<br />
Ekspertgruppens indsats.<br />
”Blandt andet er chloridmigrationskoefficienten for<br />
unge betoner højere, end vi forventede. På den anden<br />
side ser værdierne ud til at udvikle sig meget positivt i<br />
hvert fald i det første halve år. Det betyder, at forhold<br />
<strong>som</strong> hærdebetingelser og tidspunktet for første eksponering<br />
for saltvand kan blive afgørende for at opnå et<br />
godt resultat”, siger et af Ekspertgruppens medlemmer,<br />
civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon.<br />
De første resultater vil blive fremlagt på <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>dag<br />
i september <strong>2011</strong>.<br />
jbn<br />
De første måneder er langt mere<br />
afgørende for betonen end hidtil antaget.<br />
Det viser de første resultater fra de<br />
omfattende laboratorieundersøgelser og<br />
fra den eksponeringsplads, <strong>som</strong> Femern<br />
A/S har opført i Rødbyhavn.<br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
Krav til materialer, udstyr og udførelse<br />
Femern A/S kommer derfor <strong>som</strong> bygherre til at stille en<br />
vifte af detaljerede betonkrav til den eller de kommende<br />
entreprenører. Dette svarer i princippet til fremgangsmåden<br />
fra Øresund.<br />
Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i<br />
god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen<br />
– fx krav til maksimalt vand-cement forhold.<br />
I forhold til Øresund vil der blive fokuseret endnu<br />
mere på emner <strong>som</strong> produktionsfaciliteter, kvalitetssikring,<br />
certificering, uddannelse af medarbejdere og<br />
sporbarhed.<br />
Udgangspunktet for kravene – herunder indholdsfortegnelsen<br />
- bliver de velkendte standarder EN 206-1<br />
(beton) og EN 13670-1 (udførelse) og deres understandarder<br />
– med talrige Femern-bestemte justeringer,<br />
uddybninger og tilføjelser for at opnå 120 års levetid i<br />
stedet for standardernes 50.<br />
jbn<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
5
89 tunnelelementer skal<br />
forbinde Danmark og Tyskland<br />
Fra Grenå til Szczecin. Byer og havne i fire lande står i kø for at huse<br />
produktion og arbejdspladser.<br />
I februar <strong>2011</strong> kom den politiske opbakning til Femern<br />
A/S´ anbefaling af en sænketunnel mellem Danmark og<br />
Tyskland. Derfor vil projekteringen følge dette spor indtil<br />
den endelige afgørelse, <strong>som</strong> først bliver truffet ved<br />
behandling af anlægsloven, når alle undersøgelser er<br />
afsluttet. Efter planen skal forbindelsen tages i brug i<br />
2020.<br />
Femern A/S anbefaler en sænketunnelløsning, fordi<br />
den indebærer færrest risici både i anlægsperioden, og<br />
når tunnelen er i drift. Anbefalingen sker på baggrund af<br />
en foreløbig, samlet vurdering af ikke mindst miljømæssige<br />
og sikkerhedsmæssige forhold, herunder sejladssikkerhed,<br />
tekniske, trafikale, tidsmæssige og økonomiske<br />
forhold.<br />
Sænketunnelen mellem den danske og den tyske<br />
kyst bliver 17,6 km lang. Baseret på erfaringer fra Øresundsforbindelsen<br />
skal tunnelen samles af 79 standardelementer<br />
med en længde på 217 m og 10 kortere<br />
specialelementer.<br />
Elementerne produceres på land på en eller flere<br />
særligt indrettede produktionspladser. Herfra sejles elementerne<br />
til placering i den udgravede rende og kobles<br />
sammen med det foregående element. Tunnelen beskyttes<br />
af et 1,2 m tykt lag sten. Prisen for en tunnelløsning<br />
er 37,9 mia. kroner (2008 priser).<br />
6<br />
22 byer eller store havne har meddelt Femern A/S,<br />
at de er interesserede i at huse de produktionsanlæg,<br />
der skal fremstille tunnelelementerne. De bedst egnede<br />
steder vil blive udvalgt i <strong>2011</strong>.<br />
Valget står mellem Grenå, Kalundborg, København<br />
(Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund),<br />
Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn),<br />
Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn<br />
i Sverige. I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg,<br />
Wismar, Grossenbrode, Sassnitz og Rostock, der har<br />
meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og<br />
Szczecin.<br />
Flere faktorer spiller ind. Nærhed på linjeføringen er<br />
vigtigt for at mindske risikoen og udgiften til transport.<br />
Produktion af tunnelelementer placeres mest optimalt<br />
op til 120 km fra linjeføringen. En placering længere væk<br />
kan også komme på tale, hvis det er økonomisk konkurrencedygtigt.<br />
jbn<br />
Femern-tunnel<br />
Anlægsperiode: 2014 - 2020<br />
<strong>Beton</strong>mængde, anslået: 2.500.000 m 3<br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter
Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA<br />
Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,<br />
C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –<br />
anvendt med succes i mere end 50 år!<br />
Dyckerhoff<br />
NANODUR – for UHPC<br />
Ultra High Performance<br />
Concrete – without<br />
Silica fume<br />
DS/INF 135-1<br />
Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland<br />
telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Loft over CO 2 fra<br />
metrobeton og armering<br />
Metroselskabet stiller ved anlæg af Cityringen <strong>som</strong> noget nyt krav til betonproduktionens<br />
CO2-udledning, <strong>som</strong> skal være næsten halveret i forhold til den<br />
eksisterende Metro.<br />
Cityringen, Københavns nye Metrostrækning, tager ved<br />
design af stationer og skakte højde for scenarier, <strong>som</strong><br />
peger på, at CO 2-begrundede klimaforandringer kan vise<br />
sig at hæve vandstanden i Øresund med 2,5 meter i<br />
løbet af strækningens levetid.<br />
Derfor er det både rimeligt og naturligt, at Metroselskabet<br />
I/S samtidig stiller krav til Cityringens bæredygtighed,<br />
herunder de kommende betonkonstruktioners<br />
egen CO 2-udledning.<br />
”Vi foreskriver, at det totale CO 2-bidrag fra beton og<br />
armering skal være mindre end 400 kg pr. kubikmeter”,<br />
siger construction manager Mikkel Kjær Jensen fra Metroselskabet.<br />
Det er ifølge Metroselskabets rådgivere et loft, <strong>som</strong><br />
det med ny viden og moderne betontyper vil være muligt<br />
for entreprenøren at overholde uden dramatiske<br />
krumspring.<br />
Men dog også et signal om, at omtanke er påkrævet.<br />
Det tilsvarende tal for den eksisterende Metro er<br />
således beregnet til næsten det dobbelte: 700 kg CO 2<br />
pr. kubikmeter.<br />
Den valgte værdi på 400 kg CO 2 pr. kubikmeter er<br />
baseret på beregninger, udført af COWI, kombineret med<br />
en nedadgående tendens udledt fra udenlandske og<br />
danske tunnelprojekter.<br />
Omfattende betonopgaver<br />
Opgaven er omfattende. To gange 15 kilometer boret<br />
tunnel, 17 nye stationer, 5 skakte, 2 kaverner og en<br />
række andre opgaver, <strong>som</strong> i denne sammenhæng kan<br />
betegnes <strong>som</strong> mindre. Selv om fx 800 meter cut &<br />
cover tunnel i andre sammenhænge er en betydelig<br />
opgave.<br />
Tunnelrørene fremstilles af præfabrikerede betonelementer<br />
og får en indre diameter på 4,9 meter.<br />
Alle stationer og skakte anlægges <strong>som</strong> cut & cover.<br />
Både stationer og skakte udføres med slidsevægge/sekantpæle<br />
samt en vandtæt membran og en bærende<br />
indre væg for at opnå en robust og tæt konstruktion.<br />
Anslået skal der anvendes 518.000 m3 beton –<br />
290.000 m3 til stationer, 169.000 m3 til tunneler og<br />
59.000 m3 til skakte.<br />
De store entreprenørarbejder begynder efter <strong>som</strong>merferien,<br />
når ledning<strong>som</strong>lægninger og arkæologiske<br />
undersøgelser er afsluttet.<br />
8<br />
Principtegning af den kommende metrostation København<br />
H, <strong>som</strong> anlægges i Stampesgade.<br />
Beskedne brandkrav<br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
Brandmæssigt er kravene til betonen forholdsvis beskedne.<br />
”Det er en forholdsvis lempelig brandkurve, vi opererer<br />
med. Moderne metrotog kan stort set ikke brænde,<br />
og vi kører jo ikke med godsvogne <strong>som</strong> andre jernbaner”,<br />
siger Mikkel Kjær Jensen.<br />
Cityringen<br />
Anlægsperiode: <strong>2011</strong> – 2018<br />
<strong>Beton</strong>mængde, anslået: 518.000 m 3
Derfor skal tunnelen reelt branddimensioneres efter<br />
en situation, hvor der udbryder brand i en tunnelboremaskine.<br />
Entreprenøren på projektet blev fundet i slutningen<br />
af 2010. Det er Copenhagen Metro Team, <strong>som</strong> består af<br />
tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont<br />
og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A.<br />
jbn<br />
Cityringen: To gange<br />
15 kilometer boret<br />
tunnel og 17 nye<br />
stationer i København.<br />
Løft kvaliteten til nye højder<br />
Systematik. Dokumentation. Udvikling<br />
Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver<br />
du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske<br />
tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer,<br />
produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted.<br />
Bureau Veritas<br />
Oldenborggade 1B<br />
DK-7000 Fredericia<br />
Telefon 77 31 10 00<br />
www.bureauveritas.dk<br />
www.bureauveritas.dk<br />
Bureau Veritas<br />
Østbanegade 55, 2. sal<br />
DK-2100 København Ø<br />
Telefon 77 31 10 00<br />
www.bureauveritas.dk<br />
15. april 2010<br />
Eksisterende Metrolinje<br />
Cityringen<br />
Bureau Veritas<br />
Vestkraftsgade 1<br />
DK-6700 Esbjerg<br />
Telefon 77 31 10 00<br />
www.bureauveritas.dk<br />
Nørrebro<br />
Tunnelarbejdsplads,<br />
Nørrebroparken<br />
Nuuks Plads<br />
Aksel Møllers Have<br />
Skjolds Plads<br />
Nørrebros Runddel<br />
Frederiksberg Allé<br />
Enghave Plads<br />
Skaktarbejdsplads,<br />
Halmtorvet<br />
Skaktarbejdsplads,<br />
Sønder Boulevard<br />
Kontrol- og<br />
vedligeholdelsescenter<br />
(CMC)<br />
Bureau Veritas HSE<br />
Birkemosevej 7<br />
DK-6000 Kolding<br />
Telefon 77 31 10 00<br />
www.bureauveritas.dk<br />
Vibenshus Runddel<br />
Rådhuspladsen<br />
København H<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
Trianglen<br />
Poul Henningsens Plads<br />
Gammel Strand<br />
Tunnelarbejdsplads,<br />
Sortedams Sø<br />
Østerport<br />
Marmorkirken<br />
9<br />
Amagerbro
Sådan sikres 100 års<br />
betonlevetid til Cityringen<br />
En lav – men ikke urealistisk lav – chloridmigrationskoefficient er central i<br />
levetidsdesignet, <strong>som</strong> skal sikre beskyttelse af armeringen i de kommende<br />
betonkonstruktioner under København.<br />
Chloridmigrationskoefficient er ikke ligefrem et mundret<br />
ord.<br />
Men øv dig bare på at sige det alligevel, for det bliver<br />
snart et centralt begreb for beton til større anlægskonstruktioner<br />
med krav til lang levetid. Det mener COWI’s<br />
fagansvarlige for nye betonkonstruktioner, civilingeniør,<br />
10<br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
<strong>Beton</strong>en til den kommende Cityring skal<br />
have en chloridmigrationskoefficient, <strong>som</strong><br />
tilgodeser både levetid og bearbejdelighed,<br />
og <strong>som</strong> ikke er vanskelig at opnå i praksis.<br />
Foto af betonarbejde fra anlæg af den<br />
eksisterende metro.<br />
Ph.d. Carola Edvardsen, <strong>som</strong> er overbevist om, at begrebet<br />
om 10 år er indarbejdet i Eurocode 2.<br />
”Alle rådgivere kommer til at bruge chloridmigration<br />
<strong>som</strong> en meget væsentlig parameter ved levetidsdesign<br />
for betonkonstruktioner”, siger Carola Edvardsen.<br />
Fortsættes side 12
Chronos<br />
Superplastificeringer<br />
til elementindustri<br />
Til beton med store krav til tidligstyrker.<br />
Superplastificeringer<br />
til færdigbeton<br />
Til beton <strong>som</strong> holder<br />
bearbejdeligheden i lang tid.<br />
R.E.A.L.<br />
Dynamon System<br />
Dynamon-systemet inkluderer<br />
specialprodukter til elementindustri,<br />
færdigbeton og infrastrukturprojekter.<br />
NYHED!<br />
Ny teknologi til beton med flere timers<br />
åbningstid uden tab af tidligstyrke.<br />
Robustness Enhancing Admixture Line<br />
Til pumpet beton og selvkompakterende<br />
beton uden<br />
separation og bleeding.<br />
Superplastificeringer<br />
til gulvbeton<br />
Til beton med god bearbejdelighed<br />
og kontrolleret afbinding.<br />
Multi-purpose<br />
superplastificering<br />
Til beton med projekttilpassede<br />
egenskaber.<br />
Nanoteknologi i betonens tjeneste<br />
Oslo Gardermoen Airport<br />
Mapei Denmark A/S<br />
www.mapei.com<br />
Falkoner Allé 7,4 - 2000 Frederiksberg<br />
Tlf: +45 69 60 74 80<br />
Fax: +45 69 60 74 89<br />
post@mapei.dk<br />
www.mapei.dk<br />
ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING
Fortsat fra side 10<br />
I første omgang bliver en tilpas lav chloridmigrationskoefficient<br />
den styrende faktor for at opnå 100 års levetid<br />
for betonkonstruktionerne til Cityringen, Københavns<br />
ny Metrostrækning, <strong>som</strong> efter planen åbner i 2018.<br />
COWI udgør sammen med den engelske rådgiver<br />
Arup og franske Systra det konsortium, <strong>som</strong> rådgiver<br />
bygherren, Metroselskabet I/S, om Cityringens bygge- og<br />
anlægsarbejder – og <strong>som</strong> derfor har fastlagt de overordnede<br />
krav til den beton, der skal anvendes. Ud over<br />
migrationskoefficienten er det fx styrke- og miljøklasser<br />
for konstruktionerne.<br />
Design & Construct<br />
Den endelige betonsammensætning er entreprenørens<br />
afgørelse, idet Cityringen blev udbudt <strong>som</strong> ”Design &<br />
Construct”. Udbuddet blev i øvrigt vundet af Copenhagen<br />
Metro Team, der består af tre italienske selskaber:<br />
Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società<br />
Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A.<br />
”Levetiden afhænger overordnet af, hvor godt armeringen<br />
i tunnelelementerne er beskyttet mod indtrængende<br />
chlorider fra enten havvand, hvor metroen<br />
føres tæt på Øresund og Københavns kanaler, eller fra<br />
nedsivende vejsalt. I dag har vi gode modeller til at<br />
beregne levetiden, og derfor kommer chloridmigrationen<br />
i fokus i stedet for v/c-forholdet,”, siger Carola<br />
Edvardsen.<br />
Baggrunden er, at chloridmigrationen kan variere meget<br />
i forskellige betoner, selv om v/c-forholdet er det<br />
samme. Brug af slaggecement giver fx en meget lavere<br />
værdi end portlandcement, og såvel flyveaske <strong>som</strong> mikrosilica<br />
nedsætter migrationen.<br />
NOTER<br />
12<br />
Rambøll skal designe bro<br />
ved Edinburgh<br />
Rambøll skal i samarbejde med Gifford, Grontmij<br />
UK og Leonhard, Andre & Partners (LAP) designe<br />
Forth Replacement Crossing, <strong>som</strong> består<br />
af en ca. tre km lang bro over Forth flodens<br />
udmunding ved Edinburgh i Skotland. Broen<br />
bliver en skråstagsbro med to spænd, hver på<br />
650 m. Broen over floden Forth bliver Skotlands<br />
og Nordeuropas største broprojekt de<br />
kommende år.<br />
Årets unge rådgiver<br />
Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) har<br />
kåret Frank Schwartz fra COWI <strong>som</strong> årets unge<br />
rådgiver. Prisen er et syv måneder langt uddannelsesprogram<br />
i ledelse, <strong>som</strong> International<br />
Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står<br />
for. Kåringen sender også automatisk Frank<br />
Schwartz videre til konkurrencen om at blive til<br />
årets europæiske, unge rådgiver i <strong>2011</strong>.<br />
”Vi har valgt at foreskrive en chloridmigration på højst<br />
5 · 10 -12 m 2 /s, <strong>som</strong> svarer til en levetid på 100 år for det<br />
konkrete tunnelprojekt”, siger Carola Edvardsen.<br />
Tilgodeser levetid og bearbejdelighed<br />
Nogle læsere vil måske huske, at der til Storebæltsbetonen<br />
blev forskrevet en næsten 10 gange lavere migrationskoefficient.<br />
”Det var en teoretisk værdi, fordi vi ikke den gang<br />
havde de levetidsmodeller, vi har nu. Og i øvrigt en<br />
værdi, der førte til en beton, <strong>som</strong> var meget vanskelig<br />
at udstøbe. Den værdi, vi forskriver nu, tilgodeser både<br />
levetid og bearbejdelighed, og den er ikke vanskelig at<br />
opnå i praksis”, fortsætter Carola Edvardsen, <strong>som</strong> tilføjer<br />
at migrationskravet kun gælder ved brug af sædvanlig<br />
armering.<br />
Der gælder således andre krav, hvis entreprenøren<br />
vælger at armere tunnelelementerne med stålfibre, <strong>som</strong><br />
gør konstruktionen mere robust over for korrosion. Fiberarmering<br />
kan være en mulighed, fordi tunnelelementer<br />
på grund af tunnelens cirkulære tværsnit primært har<br />
brug for armering under transport og montage.<br />
Levetidsdesignet er baseret på resultater fra forskningsprojektet<br />
DuraCrete og ikke DS/EN 1992-1-1 (EC2)<br />
og DS/EN 206/DS2426, fordi krav til beton i disse normer<br />
gælder for almindelige betonkonstruktioner og er<br />
baseret på en levetid på 50 år. Desuden indgår fib Model<br />
Code for Service Life Design.<br />
DS/EN-standarderne gælder dog for materialer (cement,<br />
tilslag, vand, flyveaske, mikrosilika etc.), afprøvning<br />
og kontrol samt overensstemmelseskriterier med<br />
nogle justeringer eller tilføjelser.<br />
jbn<br />
PL <strong>Beton</strong> lukker<br />
Elementfabrikken PL beton i Muleby på Bornholm<br />
vil blive lukket i <strong>som</strong>merens løb, når de sidste<br />
ordrer er leveret. Omsætningen er på grund af<br />
krisen i byggeriet faldet til en tredjedel.<br />
Viden om radon fra SBi<br />
Det nye Bygningsreglementet 2010 stiller et<br />
målbart krav til det maksimale radonindhold i<br />
nye bygningers indeluft. Derfor har SBi netop<br />
udgivet to anvisninger om radon. SBi-anvisning<br />
232, Radon kilder og måling, redegør for radons<br />
oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed.<br />
Anvisningen beskriver metoder til måling<br />
af radonindholdet i en bygnings indeluft og<br />
metoder til lokalisering af indtrængende radon.<br />
Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233,<br />
Radonsikring af nye bygninger, der indeholder<br />
en række byggetekniske løsninger, <strong>som</strong> forebygger<br />
radonindtrængning i nybyggeri.
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
Den ny banestrækning vil få rammebroer, hvor banen føres i tunnel eller i smalle passager.<br />
Jernbaneprojekt bliver<br />
stor betonkunde<br />
Med over 100 større og mindre betonkonstruktioner skal der i de kommende år bruges<br />
masser af beton ved etablering af den nye jernbane fra København til Ringsted via Køge.<br />
De danske betonblandeanlæg kommer i sving, når Banedanmark<br />
begynder at anlægge den nye dobbeltsporede<br />
jernbane fra Vigerslev i København til Ringsted via Køge.<br />
Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton<br />
og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre<br />
konstruktioner, før banen er klar til drift.<br />
Anlægsloven trådte i kraft i slutningen af maj 2010.<br />
Hermed var der grønt lys fra Folketinget til Banedanmark<br />
om at gå i gang med at projektere forbindelsen,<br />
så den nuværende trafikflaskehals København-Roskilde-<br />
Ringsted elimineres.<br />
Den nye bane bygges med mulighed for at køre op<br />
til 200 km/h med persontog, og den er forberedt til hastigheder<br />
på op til 250 km/h. Banen vil <strong>som</strong> hovedregel<br />
følge motorvejene.<br />
Over 100 betonkonstruktioner<br />
Efter planen skal den nye banestrækning være klar til<br />
brug i 2018. Men først skal der opføres 45 vej- og banebroer,<br />
4 tunneler på i alt cirka 1.750 meter, 3 specialbroer<br />
på i alt cirka 800 meter, et pæledæk på cirka<br />
1.000 meter, 36 stibroer plus diverse faunapassager,<br />
støttemure m.v. Hertil kommer en række nye perroner<br />
og en ny station, Køge Nord. Plus det løse, fristes man<br />
til at skrive, <strong>som</strong> fx sveller og fundamenter til køreledningsanlæg.<br />
"Vi regner med at bruge 2,5 til 3 milliarder kroner på<br />
betonkonstruktioner", siger anlægschef Jette Aagaard<br />
fra København-Ringsted Banen, <strong>som</strong> er Banedanmarks<br />
projektorganisation for opgaven med cirka 25 medarbejdere.<br />
Hele projektet har et budget på 10,4 milliarder<br />
kroner.<br />
Internationale rådgivere<br />
I januar <strong>2011</strong> tog projektet et langt skridt fremad, da<br />
Banedanmark skrev kontrakt med et dansk-tysk-svensk<br />
rådgiverkonsortium bestående af Atkins Danmark A/S<br />
og EKJ Consulting Engineers A/S, begge fra Danmark,<br />
Ingenieurbüro Dipl.-Ing. H. Vössing GmbH fra Tyskland<br />
samt svenske Sweco Infrastructure AB.<br />
Konsortiet skal fastlægge den endelige linjeføring,<br />
udarbejde kravspecifikationen for stationen Køge Nord,<br />
opstille rammer for en lang række delopgaver samt udarbejde<br />
udbudsgrundlag for entreprenør opgaverne i forbindelse<br />
med spor, køreledning og stærkstrømsanlæg til<br />
den elektrificerede bane.<br />
Fortsættes side 14<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
13
Fortsat fra side 13<br />
Grontmij|Carl Bro A/S vandt i marts <strong>2011</strong> rådgivningskontrakten<br />
på jord- og naturområdet i forbindelse med<br />
banen.<br />
Innovative udbud<br />
Alle entrepriser kommer i EU-udbud, og projektet gennemføres<br />
på engelsk.<br />
"Vi vil udbyde opgaverne i større og mindre bidder,<br />
så der både er interessante opgaver for internationale<br />
konsortier og for mindre, måske danske, virk<strong>som</strong>heder",<br />
siger Jette Aagaard, <strong>som</strong> erkender, at det er et stort og<br />
ambitiøst projekt at gennemføre mere eller mindre samtidig<br />
med en omfattende række af brorenoveringer både<br />
i regi af Banedanmark og Vejdirektoratet samt Metro<br />
Cityring og Femern-projektet.<br />
"Derfor vil vi også gerne være innovative, både med<br />
løsninger og i udbudsfasen. Vi vil både udbyde totalentrepriser<br />
og detailprojekter, og vi vil gerne have entreprenører<br />
og leverandører med til at nytænke og finde<br />
de bedste løsninger", fortsætter Jette Aagaard, der <strong>som</strong><br />
eksempel peger på, at elementbroer kan være med til<br />
at mindske trafikgenerne på de eksisterende veje i anlægsperioden.<br />
For at fremme innovationen vil fire broer <strong>som</strong> pilotprojekt<br />
blive udbudt <strong>som</strong> "udbud med forhandling", hvor<br />
de bydende selv kan foreslå løsninger.<br />
Ny jernbane<br />
Eksisternde jernbane<br />
Ny station<br />
Eksisternde station<br />
Byggeprojekter med<br />
mod på innovation søges<br />
Roskilde<br />
Køge Nord<br />
0 5 Km<br />
Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton<br />
og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre<br />
konstruktioner på den ny jernbanestrækning fra Ellebjerg til<br />
Ringsted.<br />
Tidsplanen for de forskellige udbudsrunder forventes<br />
at være klar i løbet af <strong>2011</strong>, så de første arbejder kan påbegyndes<br />
i slutningen af 2012 eller begyndelse af 2013.<br />
TailorCrete søger projekter til demonstration af nyudviklede teknologier<br />
Skal din virk<strong>som</strong>hed i gang med et innovativt byggeprojekt,<br />
hvori der indgår beton?<br />
Så har konsortiet bag det store, europæiske forsknings-<br />
og udviklingsprogram TailorCrete måske et godt<br />
tilbud, der kan gøre projektet endnu mere nyskabende.<br />
”Vi søger nu demonstrationsprojekter i form af innovative<br />
byggeprojekter, der vil samarbejde med Tailor-<br />
Crete om at implementere de nyudviklede teknologier i<br />
14<br />
Ringsted<br />
Køge<br />
Ny Ellebjerg<br />
jbn<br />
byggeprocessen. Det er vores ambition, at de udviklede<br />
teknologier skal demonstreres gennem konkrete byggeprojekter”,<br />
siger arkitekt Thomas Juul Andersen fra<br />
<strong>Beton</strong>centret på Teknologisk Institut, <strong>som</strong> er projektleder<br />
for TailorCrete.<br />
TailorCrete udvikler helt nye, digitaliserede og industrialiserede<br />
metoder til at fremstille ikke-standardiserede<br />
betonkonstruktioner til fremtidens spændende<br />
betonarkitektur. Således forskes der både i forskallings-,<br />
armerings- og betonteknologi. TailorCrete arbejder med<br />
in-situ beton og betonelementer til såvel bærende <strong>som</strong><br />
ikke-bærende konstruktioner.<br />
TailorCrete er medfinansieret af EU’s 7. rammeprogram.<br />
Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner<br />
for en fireårig periode.<br />
Teknologisk Institut er overordnet koordinator og<br />
projektleder. De øvrige deltagere er: Bekaert, Chalmers,<br />
Czech Technical University, DesignToProduction, Dragados,<br />
El Caleyo Technologías, ETH Zürich, Gibotech A/S,<br />
Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og<br />
Syddansk Universitet.<br />
jbn
Slagge fra affaldsforbrænding<br />
har potentiale <strong>som</strong> tilslag<br />
Nyt udviklingsprojekt skal belyse mulighederne for at bruge slagge fra affalds forbrænding<br />
<strong>som</strong> bæredygtigt tilslag i beton<br />
En ny type fint tilslag til beton kan blive resultatet af<br />
et miljøprojekt, <strong>som</strong> miljøvirk<strong>som</strong>heden Afatek A/S har<br />
igangsat. Projektet skal blandt andet se på mulighederne<br />
for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på<br />
linje med flyveaske og mikrosilica.<br />
Afatek A/S modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge<br />
i form af bundaske fra fem sjællandske<br />
affalds forbræn dingsanlæg. Virk<strong>som</strong>hedens opgave er at<br />
sikre genanvendelse af slaggen på en både økonomisk<br />
og miljømæssig forsvarlig måde.<br />
Hidtil er slaggen primært blevet brugt <strong>som</strong> bundsikring<br />
og opfyldning ved vejbygning. En anvendelse, hvor slaggen<br />
faktisk har bedre tekniske egenskaber end stabilgrus.<br />
Metalpriser driver udvikling<br />
Men i dag er det muligt at fjerne rester af metal så effektivt,<br />
at den mineralske del af slaggen måske også kan<br />
anvendes <strong>som</strong> et værdifuldt tilslag i beton.<br />
”Det er de stigende råvarepriser på metal, der driver<br />
udviklingen af de teknologier, der kan finde og fjerne<br />
metalrester fra slaggen. Vi håber i projektet at kunne<br />
fortsætte denne udvikling, så vi også kan fjerne metalpartikler,<br />
der er mindre end to millimeter”, siger direktør<br />
Jens Kallesøe fra Afatek.<br />
Det vil dels gøre det muligt at genbruge en større del<br />
af slaggens metalindhold, dels frembringe en forholdsvis<br />
ren mineralfraktion, <strong>som</strong> kan anvendes til mere værdifulde<br />
formål end fyld under motorveje.<br />
Ud over Afatek deltager <strong>Beton</strong>centret på Teknologisk<br />
Institut, IBF og DTU i projektet sammen med hollandske<br />
og schweiziske udviklingsinstitutter og virk<strong>som</strong>heder.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> har en plads i projektets styregruppe.<br />
Vægt på bæredygtighed<br />
<strong>Beton</strong>centret og IBF skal bidrage til at udvikle og demonstrere<br />
anvendelse af affaldsforbrændingsslagge i beton<br />
og finde ud af, hvilke betonprodukter slaggen kan finde<br />
anvendelse i. DTU bidrager med livscyklusanalyser af de<br />
potentielle løsninger.<br />
”Som en offentlig ejet miljøvirk<strong>som</strong>hed lægger vi stor<br />
vægt på, at slaggen anvendes bæredygtigt”, understreger<br />
Jens Kallesøe, <strong>som</strong> tilføjer, at projektet udspringer af<br />
et ønske om at skabe innovation inden for bæredygtig<br />
udnyttelse af restprodukter.<br />
Afatek finansierer sammen med Amagerforbrænding<br />
derfor selv udviklingsprojektet med 10 millioner kroner.<br />
Projektet er femårigt, men hovedparten af delprojekterne<br />
afsluttes efter de første tre år.<br />
jbn<br />
Projektet skal undersøge mulighederne for at bruge slagge,<br />
der er renset for metalrester, <strong>som</strong> tilslag i beton. ”Vi vil<br />
gerne finde en mere værdifuld anvendelse af slaggen end<br />
<strong>som</strong> opfyldning ved vejbygning, siger direktør Jens Kallesøe<br />
fra Afatek.<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
15
Den Blå Planet i Kastrup indvies i foråret 2013. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S.<br />
Kompliceret beton i<br />
Den Blå Planet<br />
Kraftig armering og mulighed for omfattende katodisk beskyttelse skal sikre<br />
Den Blå Planets store tanke og bassiner lang levetid<br />
De store tanke til det kommende akvarium, Den Blå Planet,<br />
stiller særlige krav til beton og betonarbejde. Kombinationen<br />
af store vandtryk, saltvand, lang levetid og<br />
total tæthed kræver både meget omhyggelig udførelse<br />
og kraftige konstruktioner.<br />
Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest<br />
moderne akvarium. Akvariet skal indeholde sektioner<br />
med bl.a. varmt ferskvand, koldt ferskvand, varmt saltvand,<br />
koldt saltvand, en regnskov, et oceanarium og en<br />
udendørs sø. Den spændende bygning opføres ud til<br />
Øresund nord for Kastrup Havn og tæt på lufthavnen.<br />
Både af hensyn til revnevidder og styrke er bundpladen<br />
til den kæmpestore oceantank så hårdt armeret,<br />
at det er en udfordring at udstøbe den 0,5 meter tykke<br />
konstruktion. Det samme gælder nogle af de hårdest<br />
belastede vægge, <strong>som</strong> er op til én meter tykke.<br />
"Som entreprenør kunne jeg da godt tænke mig, at<br />
rådgiverne tegnede armeringen i den rigtige skala på<br />
tegningerne. Så burde de med det samme kunne se,<br />
hvor svært det vil blive at udstøbe konstruktionen ordentligt”,<br />
siger sektionsdirektør Esper Christophersen<br />
fra MT Højgaard <strong>som</strong> et fagligt drilleri til de rådgivende<br />
ingeniører.<br />
For at løse opgaven og opnå den ønskede, høje betonkvalitet<br />
har MT Højgaard udvalgt de bedste betonsjak<br />
til projektet, der også har flere funktionærer tilknyttet<br />
end andre projekter af samme størrelse.<br />
16<br />
16<br />
Katodisk beskyttelse<br />
Ud over masser af armering bliver betonkonstruktionerne<br />
forberedt for katodisk beskyttelse af armeringen.<br />
Faktisk bliver der indstøbt anodebånd med 15 centimeters<br />
mellemrum - op mod 40 kilometer anodebånd i alt.<br />
Normalt udføres katodisk beskyttelse i felter, men<br />
her bliver hvert anodebånd ført selvstændigt ud af konstruktionen.<br />
Derefter testes hvert enkelt bånd elektrisk<br />
før udstøbning.<br />
"Vi har valgt den løsning for at opnå høj pålidelighed.<br />
Udfald på enkelte bånd er acceptabelt, dog ikke mere<br />
end to ved siden af hinanden. Hvis vi havde serieforbundet<br />
anodebåndene, <strong>som</strong> man ofte gør, ville større<br />
områder være ubeskyttede ved blot en enkelt fejl", forklarer<br />
Esper Christophersen.<br />
Den katodiske beskyttelse skal først sættes i drift, når<br />
elektriske målinger på et tidspunkt viser, at der er risiko<br />
for armeringskorrosion.<br />
Nej tak til SCC<br />
MT Højgaard har fravalgt selvkompakterende beton til<br />
tankene, selv om det måske kunne gøre det nemmere<br />
at udstøbe de hårdt armerede konstruktioner.<br />
”Vi har langt mere viden om at styre temperatur og<br />
revneudvikling i traditionel beton. Så vi har valgt at være<br />
forsigtige og ikke bruge SCC til den store, vandtætte<br />
bundplade. Fordelene er ikke risikoen værd i dette til-
fælde, hvor tidsplanen er meget vigtig", siger Esper Christophersen.<br />
Således er det allerede meldt ud, at Den Blå Planet<br />
holder indvielse med royalt besøg i marts 2013. MT Højgaard<br />
skal aflevere byggeriet i november 2012.<br />
"Trods den strenge vinter i år holder tidsplanen så<br />
godt <strong>som</strong>", tilføjer Esper Christophersen.<br />
630 mio. kroner<br />
Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S i<br />
samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende<br />
Ingeniører, Kvorning design & kommunikation, Jesper<br />
Kongshaug Architechtural Lighting, Anders Jørgensen<br />
Sound Design og Gade & Mortensen Akustik.<br />
Hovedparten af bygningens konstruktioner støbes insitu.<br />
Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter<br />
med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter<br />
plus parkeringsplads.<br />
De først støbninger var meget vellykkede, idet kun ganske<br />
få af de mange anodebånd viste sig ikke at fungere. I alt<br />
skal der bruges 40 km anodebånd til konstruktionen.<br />
NOTER<br />
Titandioxid tilpasses<br />
dansk lys<br />
Et treårigt forskningsprojekt på <strong>Beton</strong>centret,<br />
Teknologisk Institut, skal skabe et gennembrud<br />
for brug af titandioxid (TiO 2) i beton med selvrensende<br />
overflade og evne til at nedbryde en<br />
række forskellige luftforureninger. Projektets<br />
formål er at fjerne den væsentligste barriere<br />
for at opnå gode resultater med TiO 2 på danske<br />
breddegrader. I Danmark indeholder sollyset<br />
langt mindre UV-lys end længere sydpå, hvor<br />
man opnår gode resultater med TiO 2. Løsningen<br />
ligger i at modificere TiO 2, så synligt lys kan<br />
nære de nedbrydende processer. Projektet<br />
Bundpladen til oceantanken er meget hårdt armeret.<br />
Anlægsbudgettet er på 630 mio. kr. i 2006-priser.<br />
Pengene kommer fra Realdania, Knud Højgaards Fond,<br />
Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins<br />
Henriks Fond. Det forventes, at ca. 700.000 gæster hvert<br />
år vil besøge akvariet.<br />
Den Blå Planet skal afløse det nuværende Danmarks<br />
Akvarium i Charlottenlund, <strong>som</strong> blev indviet i 1939. En<br />
historisk detalje er, at Danmarks Akvarium blev opført<br />
af Knud Højgaard, hvis navn i dag indgår i MT Højgaard.<br />
Derfor var det – meget forståeligt - afgørende for MT<br />
Højgaard at vinde entreprisen på jord- og anlægsarbejder,<br />
råhusarbejder og byggeplads.<br />
Hoffmann A/S vandt entreprisen på installationer, Kai<br />
Andersen A/S vandt stålentreprisen og entreprisen på<br />
tag og facader, E. Pihl & Søn A/S står for apteringsarbejdet<br />
og akvarieteknikken leveres af Advanced Aquarium<br />
Technologies fra Mooloolaba, Australien.<br />
jbn<br />
er finansieret af EU. Det gennemføres <strong>som</strong><br />
et postdoc-projekt af den italienske forsker<br />
Andrea Folli.<br />
Ny Alectiadirektør<br />
Jens Moberg tiltrådte 5.<br />
april <strong>2011</strong> <strong>som</strong> administrerende<br />
direktør for Alectia<br />
Gruppen. Jens Moberg er<br />
HD i afsætning og har tidligere<br />
været ansat i Better<br />
Place, Microsoft og IBM<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
17
Konference satte fokus<br />
på bæredygtighed<br />
Jens Meinheit fra tyske SF-Kooperation GmbH fortalte om<br />
permeable belægninger<br />
Deltagerne var uhyre tilfredse med Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konferencen<br />
<strong>2011</strong>, <strong>som</strong> fandt sted den 22. marts i Musikhuset<br />
Aarhus. Konferencen var arrangeret af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>,<br />
<strong>som</strong> efterfølgende kunne konstatere, at krydserne blev sat<br />
i felterne ”tilfreds” og ”meget tilfreds” på evalueringsskemaerne<br />
– og at 90 procent af de svarende deltagere ville<br />
deltage i en tilsvarende konference næste gang.<br />
In-Situ Prisen <strong>2011</strong> blev vundet af Nibsbjerg Vandcenter<br />
for samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse<br />
af beton. A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard<br />
fik overrakt In-situ Prisen <strong>2011</strong> af bedømmelseskomiteens<br />
formand, arkitekt maa Signe Kongebro. Bygherren<br />
Vestforsyning fik samtidig overrakt en plakette til at hænge op<br />
på Vandcentret.<br />
18<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>s formand,<br />
direktør Ole<br />
Nørklit fra Unicon, fastslog<br />
i sin åbningstale,<br />
at bæredygtigt byggeri<br />
fremover bliver endnu<br />
mere vigtigt, og at det<br />
er i den sammenhæng,<br />
Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konferencen<br />
skal ses.<br />
”Vi er sikre på, at beton<br />
har endnu mere bæredygtighed<br />
at byde på<br />
Arkitekt maa Lone Wiggers<br />
fra Arkitektfirmaet C. F. Møller<br />
satte lighedstegn mellem<br />
bæredygtighed og sand<br />
arkitektonisk kvalitet.<br />
end i dag. <strong>Dansk</strong> beton vil gerne love at spille aktivt med,<br />
når det gælder om at finde og udnytte mulighederne”,<br />
sagde han.<br />
Der var både arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører,<br />
betonleverandører og mediefolk blandt deltagerne,<br />
<strong>som</strong> hørte om bæredygtigt byggeri - fra permeable<br />
belægninger til hedonistiske skibakker på toppen af et<br />
forbrændingsanlæg.<br />
På konferencen præsenterede <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> også en<br />
ny publikation, <strong>Beton</strong>s Bæredygtige Fordele, <strong>som</strong> overskueligt<br />
gennemgår alle aspekter af betons bæredygtighed.<br />
jbn<br />
<strong>Beton</strong>prisen <strong>2011</strong> tilfaldt centerchef Mette Glavind<br />
fra <strong>Beton</strong>centret på Teknologisk Institut for mange års<br />
succesfuld indsats for at sikre sammenhæng mellem<br />
forskning, udvikling og anvendelsen af beton i dansk<br />
byggeri. Prisen blev overrakt af Jørgen Schou, formand<br />
for <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>forening.
Arkitekt David Goehring<br />
fra den hollandske<br />
arkitektvirk<strong>som</strong>hed RAU<br />
talte om koncepterne<br />
oneplanetarchitecture og<br />
Cradle-to-Cradle.<br />
Engagement prægede arkitekt Bjarke Ingels indlæg om<br />
hedonistisk bæredygtighed, i modsætning til bæredygtighed<br />
baseret på fravalg, frygt og dårlig samvittighed.<br />
<strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2011</strong> blev vundet<br />
af arkitekten Bjarke Ingels fra Tegnestuen<br />
BIG for VM Bjerget. Bjarke Ingels fik også<br />
Utzon-Statuetten, der lige <strong>som</strong> prisen blev<br />
overrakt af adm. direktør i <strong>Dansk</strong> Arkitektur<br />
Center, Kent Martinussen.<br />
Vandcenter vandt<br />
In-Situ prisen<br />
På bæredygtig <strong>Beton</strong> Konferencen<br />
blev det afsløret,<br />
at Nibsbjerg Vandcenter i<br />
Holstebro vandt In-situ<br />
Prisen <strong>2011</strong>. Prisen blev<br />
overrakt til A2 Arkitekterne<br />
og entreprenøren MT<br />
Højgaard, der sammen<br />
med bygherren Vestforsyning<br />
står bag byggeriet.<br />
Det midtjyske vandværk<br />
er helt igennem in-situ<br />
støbt.<br />
"Bygningens samspil<br />
med lokalmiljøet og en<br />
meningsfuld anvendelse<br />
af betonen gør Nibsbjerg<br />
Vandcenter til et lille stykke<br />
vandkultur. Rå og naturlig<br />
beton giver for eksempel<br />
bygningen et rent<br />
udtryk, <strong>som</strong> passer godt med vandværkets opgave<br />
med at levere rent vand," forklarede formanden for<br />
bedømmelses komitéen, arkitekt maa Signe Kongebro<br />
fra Henning Larsen Architects.<br />
Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen <strong>2011</strong> gik til DANVA Vandhuset i Skanderborg<br />
for kreativ brug af beton, der på én gang skaber oplevelser og bidrager til<br />
en miljørigtig og fremtidssikret håndtering af regnvand. Repræsentanter<br />
for rådgiveren COWI, entreprenøren A. Enggaard A/S, arkitekten AART og<br />
bygherren DANVA fik overrakt diplom og statuette af dommerkomiteens<br />
formand, Julian Weyer fra arkitektfirmaet C. F. Møller.<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
19
VINDER AF BÆREDYGTIG<br />
BETON PRISEN <strong>2011</strong>:<br />
Bæredygtigt<br />
vandhus<br />
Bæredygtighed, miljørigtig håndtering af regnvand og<br />
kreativ brug af beton præger DANVA Vandhuset i Skanderborg.<br />
Regnvand fra taget opsamles og udspyes <strong>som</strong> et mindre<br />
vandfald til vandrender via en række vandbede af<br />
pladsstøbt beton, hvor planter kan drikke løs, før det<br />
overskydende vand udledes til nedsivning i et vådområde.<br />
Permeable betonbelægninger tillader nedsivning af<br />
regnvand fra parkeringspladsen, og en del af parkeringsarealet<br />
fungerer <strong>som</strong> overløbsbassin ved vold<strong>som</strong>me<br />
regnskyl, så DANVA ikke belaster kommunens kloaksystem.<br />
Derudover er huset udført i lavenergiklasse 1 ved<br />
blandt andet at udnytte betons termiske masse i konstruktionen.<br />
Bygherre:<br />
<strong>Dansk</strong> Vand- og Spildevandsforening<br />
Arkitekt:<br />
Arkitektgruppen AART<br />
Ingeniør:<br />
COWI A/S<br />
Entreprenør:<br />
A. Enggaard A/S<br />
Opført:<br />
2010<br />
20<br />
Foto: Thomas Mølvig<br />
Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mø
vig Foto: Thomas Mølvig Foto: IBF<br />
FREMRAGENDE ARKITEKTUR<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
TEMA<br />
Tre store anlægsprojekter<br />
21
Flere kandidater til<br />
ammoniak i nye huse<br />
<strong>Beton</strong> med flyveaske kan afdampe små mængder ammoniak, men brug af urea <strong>som</strong><br />
tømiddel ved vinterbyggeri kan også være en kilde<br />
Ammoniak i nybyggeri afdamper ikke nødvendigvis fra<br />
beton med flyveaske. Det viser resultater fra Teknologisk<br />
Institut, <strong>som</strong> peger på, at brug af tømiddel i forbindelse<br />
med vinterbyggeri også kan være årsag til ammoniakafdampning<br />
i nye huse.<br />
Afdampningen af ammoniak kom på dagsordenen<br />
for at par år siden, hvor parketgulve af eg i et nybyggeri<br />
blev sortfarvede, sandsynligvis af ammoniakdampe.<br />
22<br />
Ny og enkelt test metode for<br />
afdampning af ammoniak<br />
For effektivt at kunne vurdere afdampningen af ammoniak<br />
fra beton har Teknologisk Institut nu udviklet<br />
en enkel og forholdsvis billig test, hvor luften over en<br />
knust betonprøve analyseres for ammoniak.<br />
Den ny metode giver en hurtig indikation på, om<br />
betonen afgiver væsentlige mængder ammoniak eller<br />
ej. Tidligere blev målingerne fortaget i klimakammer,<br />
hvor der gennem en periode udtages luftprøver,<br />
<strong>som</strong> analyseres for ammoniak.<br />
Urea eller urinstof er et effektivt tømiddel, der også<br />
anvendes i hudcremer dog her under navnet carbamid<br />
af markedsføringsmæssige årsager.<br />
Kemien er ikke ukendt; møbelindustrien bruger ammoniakdampe<br />
til at fremstille såkaldt røget egetræ med en<br />
eftertragtet mørk farve i retning af moseeg.<br />
"Der er flere kandidater til ammoniak i nye huse. Den<br />
største mistanke har hidtil været på beton med indhold<br />
af flyveaske, men det er også muligt, at anvendelse af<br />
urea <strong>som</strong> tømiddel i forbindelse med vinterbyggeri kan<br />
have en stor del af skylden for ammoniakafdampning<br />
i nye huse", siger seniorkonsulent Jørn Bødker fra Teknologisk<br />
Institut.<br />
44 procent ammoniak i urea<br />
Urea, <strong>som</strong> ofte anvendes <strong>som</strong> tøsalt ved vinterbyggeri,<br />
er nærmest koncentreret ammoniak. Urea indeholder<br />
populært udtrykt 44 procent ammoniak, hvilket er årsagen<br />
til, at stoffet også er et effektivt gødningsmiddel.<br />
Tests gennemført på Teknologisk Institut tyder på,<br />
at alkaliniteten i beton er i stand til at frigive ammoniak<br />
fra urea.<br />
"Det ser endvidere ud til, at selv hærdet beton <strong>som</strong><br />
fx et betongulv i kontakt med urea vil kunne bevirke<br />
fraspaltning af ammoniak, så brug af urea ved vinterbyggeri<br />
bør ske med omtanke, hvis man vil sikre sig<br />
mod efterfølgende lugtproblemer eller sortfarvning af<br />
egetræsgulve", siger Jørn Bødker.<br />
Ny beton afdamper ammoniak<br />
For teknikerne er det velkendt, at nyudstøbt beton afdamper<br />
ammoniak i de første måneder. Det gælder både<br />
beton med og uden flyveaske, men mængderne er langt<br />
mindre uden flyveaske.<br />
Ammoniakken i flyveasken skyldes, at kraftværkerne,<br />
der producerer flyveasken, tilsætter ammoniak til røggassen<br />
for at fjerne udledningen af NOX. Når ammoniumsaltene i flyveasken kommer i forbindelse<br />
med det alkaliske miljø i betonblandingen, vil saltene<br />
omgående omdannes til ammoniak, <strong>som</strong> så lang<strong>som</strong>t<br />
over adskillige måneder afgives til atmosfæren.<br />
Afdampningshastigheden aftager med tiden, efterhånden<br />
<strong>som</strong> ammoniakken fordamper, og fordampningshastigheden<br />
er stærkt afhængig af betontype<br />
og betonlagets tykkelse. Afdampnings hastigheden er<br />
proportional med den reciprokke af kvadratroden af<br />
tiden, en lovmæssighed <strong>som</strong> betoningeniører kender<br />
fra karbonatiseringsprocessen og fra indtrængning af<br />
klorid i beton.<br />
jbn
ANNONCE<br />
ADFIL Construction Fibres Investment<br />
for Advanced Technology<br />
We are actively investing in cutting edge<br />
technology in our European production facilities to<br />
drive further improvements in quality and ensure we<br />
continue to lead the market in Construction Fibres.<br />
Further investment will be seen in new fi bre<br />
production machinery as we increase our range of<br />
macro synthetic fi bres.<br />
At ADFIL we pride ourselves in our ability to<br />
align ourselves with our partners and after close<br />
consultation we have developed new macro fi bres<br />
in our range and with our continuous research and<br />
development program we will be looking into even<br />
more technically superior macro synthetic products.<br />
Efter 3 rigtigt spændende år har vi nu i et<br />
glimrende samarbejde med stort set samtlige<br />
færdigbetonværker i DK nu rundet de 350 T DURUS<br />
plastfi bre til vore danske kunder og vi kan med glæde<br />
konstatere at ikke bare landbruget men i sandhed<br />
også den danske industri har fået øjnene op for<br />
mulighederne i vores plastfi bre produktprogram. Med<br />
en dosering på typisk 3-6 kg pr. m³ er vores nyeste<br />
macro syntetiske plastfi ber DURUS S300 nu klar til at<br />
tilbyde markedet endnu et stærkt alternativ og <strong>som</strong><br />
altid er vi med ingeniører i vores bagland klar til at<br />
udføre design opgaver <strong>som</strong> markedet måtte<br />
efterspørge.<br />
Som et eksempel på hvad vi kan tilbyde har vores<br />
ingeniør udarbejdet et design på en 2000 m² gulv<br />
konstruktion i et salt lager og i samarbejde med den<br />
The new addition to ADFIL’s range of synthetic fi bres<br />
is the Durus S300. The macro synthetic fi bre has been<br />
designed to replace traditional steel reinforcement<br />
for a wide range of construction applications with the<br />
benefi ts of increased performance, reduced costs and<br />
health and safety advantages.<br />
We take Health and Safety very seriously and our<br />
fi bre solutions offer not only technical benefi ts to<br />
the concrete, but the fi bres themselves are safer than<br />
other forms of reinforcement available. Not only<br />
are they easier to handle in the concrete production<br />
process, but in the hardened concrete, they will not<br />
create a hazardous site environment as <strong>som</strong>e other<br />
alternative products.<br />
When used with the appropriate design and at the<br />
recommended dosage, the fi bre will enhance the<br />
toughness of the concrete and alleviate the need for<br />
steel mesh. When compared to steel reinforcing mesh,<br />
the fi bre is much easier and safer to handle and there<br />
is no risk of the fi bre being misplaced as the Durus<br />
S300 offers a 3-Dimensional reinforcement system<br />
throughout the total concrete matrix.<br />
Andrew Kitchen<br />
General Manager, ADFIL Construction Fibres<br />
udførende entreprenør Emborg Industrigulve og<br />
Unicon <strong>som</strong> færdigbeton leverandør er opgaven blevet<br />
udført endog meget tilfreds stillende. I en opgave<br />
<strong>som</strong> denne er DURUS S300 plastfi bre en meget stærk<br />
løsning idet plastfi brene ikke angribes af korrosion og<br />
de dertil hørende problemer.<br />
Så har vi vakt din nysgerrig og har du lyst til at vide<br />
mere så se vore hjemmesider www.adfi l.co.uk og www.<br />
ppnordica.dk eller tøv ikke med at tage kontakten<br />
til din færdigbeton leverandør eller os og dermed<br />
velkommen til vores DURUS plastfi berarmeret verden.<br />
Palle Olsen<br />
Indehaver, PP Nordica<br />
(+45) 27 21 16 32 - pol@ppnordica.dk<br />
www.ppnordica.dk<br />
23
Spændende læsning om<br />
livet <strong>som</strong> betonarbejder<br />
<strong>Beton</strong>arbejder Jakob Mathiassen fortæller historier med mening fra byggepladsen<br />
og skurvognen. Levende, velskrevet og slet ikke så dumt at få forstand af.<br />
Mange ingeniører og arkitekter vil med udbytte kunne<br />
læse bogen "<strong>Beton</strong> - Historier fra skurvognen", for der<br />
er næppe nogensinde før udkommet en så godt fortalt<br />
og velskreven bog om tilværelsen <strong>som</strong> betonarbejder.<br />
På godt og ondt. Man læser både om stoltheden<br />
ved arbejdet, livet <strong>som</strong> betonner, overtrædelse af reglerne,<br />
mudder, kulde, regn, bagende sol, rusmidler, billig<br />
udenlandsk arbejdskraft og smukke solopgange. Fortalt<br />
uden filter, men heller ikke alt for belærende og moraliserende.<br />
Byggepladsen er <strong>som</strong> den er. Både arbejdsgiver<br />
og arbejdere har et medansvar.<br />
"Jeg har ikke løsningerne, men derfor kan jeg godt<br />
pege på nogle af problemerne", siger forfatteren Jakob<br />
Mathiassen, da <strong>Beton</strong> møder ham i København en kold<br />
formiddag, hvor foråret trods lidt solskin ikke føles lige<br />
om hjørnet.<br />
Jakob Mathiassen er født i 1977, og han har været<br />
betonarbejder siden 2001. Så bogen beskriver også hans<br />
24<br />
egen rejse fra uerfaren til garvet betonner, der både har<br />
styr på opgaverne og spillet på byggepladsen. Mellem<br />
sjak og sjakbajs, betonfolk og jordarbejdere, arbejdere<br />
og ingeniører, formænd og folk, kollega og kollega.<br />
Bogen er opbygget <strong>som</strong> arbejdet, der flytter fra byggeplads<br />
til byggeplads og sjak til sjak. Kapitlerne beskriver<br />
dagligdagen på en gang sammenhængende og<br />
opdelt i næsten novellelignende historier. Undervejs sætter<br />
Jakob Mathiassen fokus på de problemer, <strong>som</strong> set fra<br />
betonnernes skur er de største.<br />
"En gang var Danmark en førende byggenation, nu<br />
bliver vi invaderet af billig og ofte uorganiseret arbejdskraft<br />
fra Polen og Tyskland. Styrkeforholdet på byggepladsen<br />
har ændret sig til arbejdsgivernes fordel. Tidligere<br />
var der en balance; i dag er arbejderne så angste<br />
for fyring, at sammenholdet let svigter. Vi undergraver<br />
os selv", siger Jakob Mathiassen, <strong>som</strong> også peger på, at<br />
brug af sikkerhedsbonus for færre arbejdsulykker efter<br />
hans mening er farligt.<br />
"Sikkerhedsbonus fører nemt til, at arbejdsulykker<br />
bliver skjult og kamufleret, så man ikke går glip af bonussen",<br />
siger han af egen erfaring. ”Hvorfor siger vi ikke<br />
samlet nej tak til det tilbud”?<br />
Selv om Jakob Mathiassen stadig er en ung mand, har<br />
han allerede mærket, at kroppen reagerer på det til tider<br />
tunge arbejde. Alligevel ser han sig selv <strong>som</strong> betonner<br />
i mange år fremover. Som så mange andre i branchen<br />
håber han her i foråret <strong>2011</strong> bare på, at formanden<br />
snart ringer…<br />
"Jeg kan godt lide betonarbejdet og kollegerne. Vi er<br />
de sande håndværkere i dag. Det er os, der opfører næsten<br />
alle bygninger i Danmark, og ikke hverken tømrere<br />
eller murere. Om mange år vil jeg gerne kunne vise min<br />
datter, at den og den og den bygning har jeg været med<br />
til at bygge", fortsætter Jacob Mathiassen.<br />
Som derfor også finder det frustrerende, at der næsten<br />
altid kommer en anden faggruppe med teglsten,<br />
aluminium, træ eller maling, så betonoverfladen bliver<br />
gemt væk - og æren tilfalder nogle andre end dem, der<br />
egentlig rejste bygningen.<br />
jbn<br />
<strong>Beton</strong>, Historier fra Skurvognen.<br />
Af Jakob Mathiassen. Fotos af Torben Eskerod.<br />
176 sider, 199 kroner. Informations Forlag.
80 studerende<br />
støbte<br />
betonbænke<br />
Studerende på første år fra<br />
Kunstakademiets Arkitektskole og DTU<br />
fik deres betondebut på workshop<br />
Travlheden på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole<br />
blev intens, da betonpumpen på Unicons betonbil begyndte<br />
at fylde støbeformene med fiberbeton en tirsdag<br />
midt i marts <strong>2011</strong>.<br />
50 arkitektstuderende og 30 ingeniørstuderende var<br />
på workshop med den bundne opgave at designe og<br />
fremstille en bænk af beton med polypropylenfibre og<br />
traditionel armering.<br />
Workshoppen er en årligt tilbagevendende begivenhed<br />
for førsteårsstuderende med arkitekt og Ph.d.studerende<br />
Anne-Mette Manelius <strong>som</strong> primus motor.<br />
Lektor Finn Bach fra Arkitektskolen og erhvervs-Ph.d.studerende<br />
Johannes Rauff Greisen fra <strong>Beton</strong>centret på<br />
Teknologisk Institut bidrog <strong>som</strong> lærerkræfter.<br />
jbn<br />
Omhyggeligt arbejde med komplicerede former.<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
25
Den moderniserede bygning får en markant glasfacade. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Transform.<br />
Industrien forstærker<br />
sig til ekstra etager<br />
Billigere at modernisere, forstærke og udbygge Industriens Hus på Rådhuspladsen i<br />
København end at bygge nyt<br />
Rådhuspladsen i København er en større byggeplads for<br />
tiden. Arkæologerne graver, så der senere kan bygges<br />
en station til Metro Cityringen. Og Industriens Hus står<br />
uden facader og vægge <strong>som</strong> en blanding af et råhus<br />
under opførelse og en forladt bygning.<br />
<strong>Dansk</strong> Industri er med E. Pihl & Søn <strong>som</strong> totalentreprenør<br />
i færd med at modernisere og udvide bygningen<br />
både i grundareal og med to ekstra etager. Byggeriet<br />
26<br />
gik i gang den 1. september 2010 og afleveres den 31.<br />
maj 2013.<br />
Fremgangsmåden er utraditionel og kompliceret, idet<br />
de bærende konstruktioner i vidt omfang genbruges.<br />
Det vil sige, at søjler og dæk bibeholdes i den del<br />
af byggeriet, der ses fra Rådhuspladsen og Vesterbrogade.<br />
Fundamentet forstærkes ved nedramning af 40<br />
såkaldte minipæle for at kunne klare de to ekstra etager.<br />
En række søjler i parkeringskælderen forstærkes
ved omstøbning med beton, lige<strong>som</strong> kældervæggene<br />
forstærkes.<br />
Ind mod Tivoli opføres dog en ny bygning efter<br />
nedrivning af den eksisterende. Dermed bliver det<br />
muligt at trappe bygningen ned fra otte etager til to -<br />
og samtidig etablere tagterrasse på etagerne.<br />
På <strong>Beton</strong>s spørgsmål om, hvorfor denne fremgangsmåde<br />
blev valgt frem for en total nedrivning,<br />
svarer DI’s projektchef Anne G. Jensen:<br />
”Den eksisterende bygning blev taget i brug i 1979<br />
og er derfor ikke særlig gammel. Støj- og støvgener<br />
minimeres en del ved at bibeholde den eksisterende<br />
bygning. En total nedbrydning ville have medført en<br />
betydelig forøget tung trafikbelastning på et meget<br />
trafikføl<strong>som</strong>t sted, hvilket igen ville påføre omgivelserne<br />
og naboerne større gener, end det har været<br />
tilfældet med de nedrivninger, <strong>som</strong> har været nødvendige<br />
at udføre ved genanvendelsen af den eksisterende<br />
bygning”.<br />
”Desuden er Industriens Hus beliggende på kanten<br />
af den gamle voldgrav og har derfor vanskelige<br />
jordbunds- og funderingsforhold, hvilket kan give betydelige<br />
problemer, hvis en ny kælder skulle opføres.<br />
Hertil kommer, at beregningerne viste, at en total<br />
nedbrydning og retablering ville være dyrere og tage<br />
længere tid end projektet med at genbruge dele af<br />
den eksisterende bygning”.<br />
jbn<br />
De bærende konstruktioner i Industriens Hus genbruges.<br />
Det er både billigere og mindre generende for<br />
københavnerne, oplyser <strong>Dansk</strong> Industri.<br />
Neutronsonde type IPI 101<br />
Neutronspredningsmetoden:<br />
Den eneste metode til korrekt at måle<br />
vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved<br />
betonfabrikation.<br />
Måler i grus- såvel <strong>som</strong> i stenmaterialer.<br />
Første sonde monteret i 1968, og<br />
sonden måler stadig korrekt.<br />
Instrument type ICI 650 for måling af<br />
fugtigheden og densiteten.<br />
Instrumentet kan modtage signaler fra<br />
1 til 12 sonder.<br />
Densitet sonde type IGI 241<br />
Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold<br />
i genbrugsvand med meget<br />
stor nøjagtighed.<br />
Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre<br />
Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74<br />
www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
27
Atter tid til Nordisk<br />
betonforskningsmøde<br />
Når det XXI Nordiske <strong>Beton</strong>forskningsmøde åbnes den<br />
30. maj <strong>2011</strong>, håber Dirch Bager <strong>som</strong> dansk medlem<br />
af Nordisk <strong>Beton</strong>forbunds Forskningskomité (NBFK) på<br />
fremgang for den danske deltagelse i arrangementet,<br />
der finder sted hvert tredje år.<br />
”Ved de seneste betonforskningsmøder har der været<br />
en ret lav dansk deltagelse. Forhåbentlig kommer der<br />
flere til mødet i Finland”, siger Dirch Bager.<br />
28<br />
År Sted<br />
MODERNE P-HUSE KRÆVER ROBUSTE<br />
OG FLEKSIBLE SAMLINGDETALJER<br />
De elegante søjler der bær den cirkelformede opkørselsrampe<br />
på p-huset Edvard Thomsensvej forankres i mellem hver etage<br />
med Peikko søjlesko & ankerbolte<br />
P-hus Edward Thomsenvej, Ørestad<br />
Ingeniør; ORBICON, entreprenør; Pihl & Søn, elementer; Ambercon<br />
<strong>Beton</strong>forskningsmødet finder sted i Hämeenlinna,<br />
der ligger cirka 100 km fra Helsinki. Der er velkomstreception<br />
søndag aften d. 29. maj. Mødet slutter ved<br />
frokosttid onsdag d. 1. juni. Det er muligt at tilmelde<br />
sig helt frem til mødets begyndelse. Se mere på<br />
www.nordicconcrete<strong>2011</strong>.fi.<br />
Deltagere Indlæg<br />
I alt DK I alt DK<br />
2002 Helsingør 131 31 117 29<br />
2005 Sandefjord 111 9 114 18<br />
2008 Bålsta/Stockholm 129 13 110 13<br />
<strong>2011</strong> Hämeenlinna 122 14<br />
P-huse & søjlesko<br />
Fuld indspænding af søjler<br />
Robusthedskrav sikres<br />
Bedre stabilitet i byggeriet i<br />
byggefasen<br />
Rationel søjlebjælkesamling uden<br />
korrugerede rør<br />
Ingen afstivning af søjler<br />
Projekter søjlesko i dansk version<br />
af Peikko Designer<br />
<br />
<br />
jbn
Nu skal permeable<br />
belægninger dokumenteres<br />
Fuldskala-forsøg med belægninger i København skal vise, om fremtidens<br />
parkeringspladser og torve skal have permeable belægninger til at aflaste<br />
afløbssystemerne ved skybrud<br />
Lokal nedsivning af regnvand gennem permeable belægninger<br />
skal nu afprøves i større skala for at skabe<br />
dokumentation for virkningen.<br />
Projektet omfatter Teknologisk Institut, Københavns<br />
Kommune og tre virk<strong>som</strong>heder: BASF, IBF og Blå Belægning.<br />
De tre virk<strong>som</strong>heder leverer hver en type belægning<br />
til fuldskalaforsøget. BASF bidrager med en in-situ løsning,<br />
hvor sten bindes sammen med polyuretan. IBF<br />
kommer med en belægningssten af beton forsynet med<br />
udsparinger i kanten. Blå Belægning deltager med en<br />
importeret permeabel sten fra USA.<br />
"Formålet med permeable belægninger er at tillade<br />
regnvand at sive ned fra fx parkeringspladser og torve,<br />
så vandet ikke belaster kloaksystemerne ved kraftige<br />
regnskyl. Derfor er der brug for at dokumentere såvel<br />
Permeabel belægning udført med specialsten fra IBF.<br />
bortledningsevnen <strong>som</strong> vandkvaliteten”, siger konsulent<br />
Thomas Pilegaard Madsen fra <strong>Beton</strong>centret på Teknologisk<br />
Institut.<br />
Fx er det vigtigt, at den permeable belægning kan<br />
forhindre nedsivning af olie til grundvandet, hvis belægningen<br />
skal kunne bruges på parkeringspladser.<br />
Konkret bliver de tre typer belægning afprøvet på<br />
flere forskellige lokaliteter. Under bærelaget lægges en<br />
membran, så nedsivende vand kan opfanges og ledes<br />
til en målebrønd.<br />
Projektet omfatter også forsøg med at lægge geotekstil<br />
under belægningen <strong>som</strong> et vækstlag for bakterier,<br />
der kan nedbryde olie. Hertil kommer den optimale<br />
opbygning af bærelag fremstillet af danske materialer.<br />
Projektet blev påbegyndt i februar <strong>2011</strong> og varer i<br />
halvandet år. Det samlede budget er på 1,6 mio. kroner.<br />
Heraf støtter Miljøstyrelsen med cirka 0,5 mio. kroner.<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
jbn<br />
29
På Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konferencen i Aarhus den 22. marts modtog<br />
arkitekten Bjarke Ingels fra BIG <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2011</strong><br />
for VM Bjerget i Ørestad, hvor betonelementer har banet vej for<br />
nyskabende arkitektur med en overraskende og original placering<br />
af boligerne i forskudte planer oven på et parkeringshus.<br />
Sammen med <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2011</strong> modtog Bjarke Ingels<br />
Utzon-Statuetten, <strong>som</strong> i særlige tilfælde kan gives sammen<br />
med <strong>Beton</strong>element-Prisen.<br />
"Bjarke Ingels er vor tids Utzon, der gennem sin originalitet<br />
viser, hvor arkitekturen bevæger sig hen. Lige<strong>som</strong> Utzon, der<br />
eksempelvis brugte betonelementer til at løse kompleksiteten<br />
30<br />
– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Festlig og flot<br />
prisoverrækkelse<br />
Deltagerne på Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konferencen hyldede Bjarke Ingels ved<br />
overrækkelsen af <strong>Beton</strong>element-Prisen og Utzon-Statuetten<br />
Bjarke Ingels (th) fik overrakt<br />
<strong>Beton</strong>element-Prisen og Utzon-<br />
Statuetten af Kent Martinussen.<br />
Bjarke Ingels, der også anvender<br />
betonelementer på en nyskabende<br />
måde i VM Husene og 8tallet på<br />
Amager, satte i sin takketale stor<br />
pris på anerkendelsen fra den<br />
danske byggebranche.<br />
Kent Martinussen overrakte<br />
<strong>Beton</strong>element-Prisens plakette til<br />
Per Høpfner fra Høpfner ApS <strong>som</strong><br />
repræsentant for bygherren.<br />
i operahuset i Sydney, bruger Bjarke Ingels i VM Bjerget betonelementer<br />
til at skabe en rummelighed, <strong>som</strong> ikke kan lade sig<br />
gøre med andre materialer," sagde priskomiteens formand,<br />
adm. direktør i <strong>Dansk</strong> Arkitektur Center.<br />
Overrækkelsen blev ledsaget af en videohilsen fra arkitekten<br />
Jan Utzon, søn af Jørn Utzons, <strong>som</strong> gav udtryk for stor beundring<br />
over Bjarke Ingels imponerende karriereforløb.<br />
VM Bjerget, der blev initieret i regi af Bjarke Ingels' første<br />
tegnestue PLOT, blev projekteret og gennemført af BIG i 2008.<br />
Byggeriet består af 80 boliger med store tagterrasser og taghaver.<br />
"Kære Bjarke Ingels. Vi har fulgt dit imponerende karriereforløb,<br />
og det er fantastisk at se på den frækhed og frihed, du<br />
har udført dit arbejde med, <strong>som</strong> man kun finder blandt unge<br />
og initiativrige arkitekter. Du har om nogen fortjent at få<br />
denne pris i dag. Rigtig hjertelig tillykke med prisen", lød en<br />
videohilsen fra arkitekt Jan Utzon i forbindelse med overrækkelsen<br />
af Utzon-Statuetten til Bjarke Ingels.<br />
Se hele videoen på www.bef.dk.
Den nye bro over Holbæk-motorvejen ved Fløng blev opført på blot to weekender i <strong>som</strong>meren 2010.<br />
Elementbroer er billigere,<br />
hurtigere og mere sikre<br />
På tide med en holdningsændring hos bygherrer og rådgivere, mener <strong>Beton</strong>element-Foreningen.<br />
Der er mange millioner at spare.<br />
Broer opført af betonelementer er både billigere, hurtigere og<br />
mere sikre end betonbroer, <strong>som</strong> støbes på stedet. Det fastslår<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen, <strong>som</strong> konkluderer, at danske bygherrer<br />
– <strong>som</strong> f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet - og deres<br />
entreprenører kan spare millioner med elementbroer.<br />
I dag bliver de fleste broer over danske motorveje støbt på<br />
stedet til stor gene for trafikken under opførelsen.<br />
”Det kan give anlægstider på op mod et halvt år – men så<br />
lang tid behøver det slet ikke tage at lave en vejbro”, påpeger<br />
formanden for <strong>Beton</strong>element-Foreningen Claus Bering.<br />
Broelementer forkorter byggetiden markant – og det betyder<br />
langt færre gener for bilisterne.<br />
I <strong>som</strong>meren 2010 blev den nye bro over Holbæk-motorvejen<br />
ved Fløng opført på blot to weekender. Det øvrige arbejde på<br />
broen - <strong>som</strong> asfalt og autoværn - foregik i normal arbejdstid,<br />
mens trafikken forløb uden problemer under broen. Og <strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />
har Vejdirektoratets ord for, at elementløsningen<br />
var både billigere og hurtigere end den traditionelle<br />
løsning, hvor broen støbes på stedet.<br />
Elementbroerne har i årevis været den foretrukne løsning i<br />
en lang række lande – bl.a. Belgien, Holland, Italien, Spanien,<br />
England, USA og Canada. Der er således ikke tale om ny, uafprøvet<br />
teknologi, men derimod en konstruktionsmåde, hvor<br />
Danmark kan høste masser af erfaringer - blot ved at kigge<br />
uden for landets grænser.<br />
Det en eneste, der kræves, er et opgør med traditionerne og<br />
en holdningsændring hos de danske bygherrer og rådgivere. Et<br />
opgør, <strong>som</strong> <strong>Beton</strong>element-Foreningen mener, det er på høje<br />
tid at tage.<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
31
Et betonhus på kanten af Gribskov<br />
Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger familiens drømmehus på en smuk grund i Nordsjælland<br />
– med sandwichfacader og elementdæk<br />
En byggegrund på 2.800 kvadratmeter, højt på en bakketop i<br />
Esbønderup Skovhuse, cirka 14 kilometer nord for Hillerød. Med<br />
gamle træer og udsigt til Gribskov hen over en sydvendt skråning<br />
og en mark med heste. Kun et par kilometer fra Esrum Sø,<br />
<strong>som</strong> er Danmarks vandrigeste. Og - utroligt nok – med nordligt<br />
kik ud over Øresund og helt til Kullen i Sverige.<br />
Så fantastiske er rammerne om det hus, <strong>som</strong> Trine Nielsen<br />
og Kristian Johansen vil bygge til familien, <strong>som</strong> også omfatter<br />
Cornelius, syv år og i nulte klasse.<br />
Familiens arkitekt er så småt er begyndt at skitsere huset.<br />
”Vores stikord er 200 kvadratmeter, etplanshus, fladt tag,<br />
meget glas for at skabe indenfor/udenfor-oplevelser, harmoni<br />
med omgivelserne og så betonelementer”, lyder det fra Trine<br />
Nielsen og Kristian Johansen.<br />
Kristian uddyber:<br />
”Enfamilieshuse har ofte bagmure af beton, hvor man gemmer<br />
betonen væk bag andre materialer. Men det er faktisk synd.<br />
Dyrelivet på den store grund er både mere talrigt og mere<br />
varieret end på Islands Brygge i København.<br />
32<br />
To nye medlemmer<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningens medlemskreds er atter udvidet, idet Contiga Tinglev A/S og A/S Boligbeton begge er optaget<br />
<strong>som</strong> medlemmer af foreningen.<br />
– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Trine Nielsen og Kristian Johansen glæder sig til at komme i<br />
gang med byggeriet. Cornelius på syv passer sin skole.<br />
Vi vil have synlig beton på facaden, så huset får et råt udtryk,<br />
der passer godt til grunden. Ved at vælge sandwichelementer<br />
og -dæk kan vi samtidig få lukket råhuset hurtigt, og så er beton<br />
jo en meget robust løsning”.<br />
Trine har efter 11 år <strong>som</strong> projektleder i et mediebureau valgt<br />
at være familiens hjemmegående ressourceperson.<br />
”Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang med byggeriet”,<br />
siger hun.<br />
Kristian er nordisk strategichef i TDC og både uddannet <strong>som</strong><br />
økonom og arkitekt.<br />
Af hensyn til Cornelius’ skole flyttede familien sidste år til<br />
en lejebolig i Hillerød fra en ejerlejlighed på Islands Brygge i<br />
København.<br />
Så kan husbyggeriet også gå sin gang uden tidspres med at<br />
sælge en eksisterende bolig. Blandt andet overvejer familien<br />
at udbyde byggeriet <strong>som</strong> fagentrepriser for at få de bedste løsninger<br />
og den rette pris. Indflytningsdatoen er ikke det allervigtigste<br />
– men måske i begyndelsen af 2012.<br />
Læs mere og betonhuset fremover<br />
Her på <strong>Beton</strong>element-Foreningens sider i <strong>Beton</strong> vil vi løbende<br />
følge opførelsen af betonhuset i Esbønderup Skovhuse<br />
og beskrive familiens oplevelser <strong>som</strong> bygherre.
Håb om hurtig implementering af tillæg til huldækstandard<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen har rettet henvendelse til standardiseringsudvalget S-1992 i <strong>Dansk</strong> Standard<br />
for at bede om udvalgets opbakning til at anvende det endelige forslag til Tillæg 3 til huldækstandarden,<br />
selv om dette tillæg ikke endeligt er udgivet af CEN.<br />
Baggrunden er, at tillægget giver svar på en række hidtil uafklarede spørgsmål i forbindelse<br />
med huldæk.<br />
”Tillæg 3 indeholder svarene, og det vil med meget stor sikkerhed blive udgivet officielt uden<br />
ændringer i forhold til det nuværende dokument. Derfor er der i byggebranchen behov for at implementere<br />
tillægget så hurtigt <strong>som</strong> muligt.”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i <strong>Beton</strong>element-Foreningen.<br />
Medlemsfortegnelse<br />
<br />
Ambercon A/S Støvring ................... 70 21 60 60<br />
Ambercon A/S Genner ..................... 74 69 89 84<br />
A/S Midtjydsk<br />
A/S Boligbeton ................................ 75 65 12 55<br />
<strong>Beton</strong>vare- & Elementfabrik .......... 97 12 64 66<br />
<strong>Beton</strong>element, Esbjerg ..................... 70 10 35 10<br />
<strong>Beton</strong>element, Hobro ....................... 70 10 35 10<br />
<strong>Beton</strong>element, Ringsted ................... 70 10 35 10<br />
<strong>Beton</strong>element, Viby Sj. ..................... 70 10 35 10<br />
Byggebjerg <strong>Beton</strong> A/S .................... 74 83 34 20<br />
Contiga Tinglev A/S........................ 72 17 10 00<br />
Dalton <strong>Beton</strong>elementer .................. 76 37 77 00<br />
Dan-Element A/S ............................. 97 58 52 22<br />
EXPAN, Brørup ................................... 76 37 70 00<br />
EXPAN, Søndersø ............................... 76 37 70 00<br />
Fårup <strong>Beton</strong>industri A/S ................ 86 45 20 88<br />
Gandrup Element ............................. 96 54 38 00<br />
Give Elementfabrik A/S .................. 76 70 15 40<br />
Guldborgsund<br />
Elementfabrik A/S ........................... 54 41 85 00<br />
Kähler A/S ........................................ 58 38 00 15<br />
Leth <strong>Beton</strong> A/S ................................. 97 94 55 11<br />
Niss Sørensen & søn a-s ................. 97 56 42 22<br />
Perstrup <strong>Beton</strong> Industri A/S .......... 87 74 85 00<br />
PL <strong>Beton</strong> A/S ..................................... 56 96 42 17<br />
Præfa Byg ved OJ <strong>Beton</strong> A/S .......... 98 95 13 00<br />
RC <strong>Beton</strong>varer A/S .......................... 86 65 80 55<br />
Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ...... 88 88 82 00<br />
Spæncom A/S, Kolding .................... 88 88 82 00<br />
Spæncom A/S, Aalborg .................... 88 88 82 00<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />
Thisted-Fjerritslev<br />
Cementvarefabrik A/S .................... 97 92 25 22<br />
Samarbejdspartnere og<br />
interessemedlemmer<br />
Sidste nyt<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen er bekendt med, at nogle kommuner allerede nu tillader at gøre brug af Tillæg 3, mens andre kommuner<br />
er mere tøvende. En opbakning fra S-1992 vil derfor kunne bidrage til, at alle kommuner tillader brugen af tillægget.<br />
Tillægget forventes formelt udgivet i slutningen af <strong>2011</strong>. Det har været under udarbejdelse i CEN/TC229/WG1 siden primo 2010<br />
og anses for gennemarbejdet med bred deltagelse i arbejdsgruppen af fagligt kompetente personer fra flere medlemslande.<br />
Aalborg Portland A/S ..................... 98 16 77 77<br />
Convi Aps ......................................... 66 18 20 26<br />
fibo intercon a/s .............................. 97 17 16 66<br />
HALFEN GmbH .................................. 35 36 20 99<br />
Jordahl & Pfeifer<br />
Byggeteknik A/S .............................. 98 63 19 37<br />
Peikko Danmark ApS ...................... 66 11 10 65<br />
Pretech Danmark A/S ..................... 56 66 24 22<br />
Saint-Gobain Weber A/S ................. 70 10 10 25<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
Tillægget til huldækstan-<br />
darden EN 1168 er nu ac-<br />
cepteret af standardise-<br />
ringsudvalget S-1992. Den<br />
europæiske afstemning om<br />
tillægget slutter den 11.<br />
juli <strong>2011</strong>. Det forventes at<br />
tillægget godkendes.<br />
Elementfabrikker er sikre arbejdspladser<br />
Det blev i 2010 endnu mere sikkert at arbejde med produktion<br />
af betonelementer. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens faldt<br />
til 31, hvor den var 41 i 2009 og i 2006 65. Dermed fortsætter<br />
en positiv udvikling, hvor ulykkesfrekvensen er faldet år efter<br />
år, siden <strong>Beton</strong>element-Foreningen i 2006 begyndte at registrere<br />
ulykker.<br />
Ulykkesfrekvensen er beregnet <strong>som</strong> antal uheld, der medfører<br />
mindst en dags sygefravær, pr. million arbejdstimer.<br />
”Det er en meget glædelig udvikling. En ulykkesfrekvens på<br />
under 50 anses for rigtig flot, og nu er elementfabrikkerne nået<br />
helt ned på 31. Det er også værd at bemærke, at tre af vores<br />
medlemsvirk<strong>som</strong>heder i 2010 slet ikke havde arbejdsulykker til<br />
statistikken”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i <strong>Beton</strong>element-<br />
Foreningen.<br />
Guldborgsund Elementfabrik havde nul<br />
arbejdsulykker i både 2009 og 2010.<br />
33
-<br />
<br />
<br />
Begrebet specialforskalling eller ikke-standardiseret<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
-<br />
<br />
<br />
34<br />
-<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
-<br />
<br />
-<br />
-<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
-<br />
<br />
<br />
-<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
-<br />
-
-<br />
-<br />
<br />
-<br />
-<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
eller<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Telefon 72 20 22 26
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark<br />
Kalkaflejringer og ætsningskader<br />
på glas og andre materialer<br />
Af Thorkild Rasmussen<br />
Fysiske egenskaber kan være forskelle<br />
i fugt- og temperaturbevægelse<br />
eller styrke og stivhed, og på<br />
den kemiske side er kombinationer<br />
af forskellige metaller en kendt problematik<br />
<strong>som</strong> følge af deres elektrokemiske<br />
egenskaber.<br />
For cement- og kalkbaserede<br />
materialer er der en kortere periode<br />
under og efter byggeriets opførelse,<br />
<strong>som</strong> kræver særlig opmærk<strong>som</strong>hed.<br />
Disse materialer er stærkt<br />
basiske og indtil luftens kuldioxid<br />
har neutraliseret overfladen vil der i<br />
regnfulde perioder kunne udvaskes<br />
basiske kalk- og alkaliholdige forbindelser.<br />
Det er kendt at aluminium, zink,<br />
træ og andre materialer vil påvirkes<br />
og ændre udseende, hvis det udsættes<br />
for et stærkt basisk miljø,<br />
men selv et så kemisk bestandig<br />
materiale <strong>som</strong> glas kan under uheldige<br />
forhold ætses og tage varig<br />
skade.<br />
<strong>Beton</strong>branchen kender en lignende<br />
problematik fra glasfibre til<br />
beton, <strong>som</strong> skal være af en særlig<br />
alkaliresistent glastype for ikke at<br />
nedbrydes i betonen. For langt de<br />
fleste inden for byggeriet er det<br />
imidlertid en ukendt problematik,<br />
36<br />
Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com<br />
Harmoniske bygninger er ofte karakteriseret ved et arkitektonisk velvalgt samspil<br />
mellem forskellige byggematerialer. Det er imidlertid vigtigt ved design og materialevalg<br />
at tage højde for materialernes forskellige fysiske og kemiske karakteristika.<br />
<strong>som</strong> naturligvis hænger sammen<br />
med, at egentlige ætsningsskader<br />
af glas heldigvis kun forekommer<br />
meget sjældent.<br />
Problemstillingen har dog været<br />
kendt og beskrevet, bl.a. i BYG-ERFA<br />
<strong>blad</strong>et ”Skader på glasoverflader”<br />
(31)791015 fra 1979 og senest revideret<br />
i 1999 – (31)990216. Heri<br />
beskrives endvidere en række andre<br />
skader, <strong>som</strong> kan forekomme på<br />
glas, f.eks. mærker fra sugekopper,<br />
svejsning, mærkater o.l.<br />
At problemet forekommer så<br />
sjældent, skyldes sandsynligvis, at<br />
der er flere forudsætninger, <strong>som</strong><br />
alle skal falde uheldigt ud, for at<br />
det går galt. Almindelige kalkaflejringer,<br />
<strong>som</strong> måske ikke kan fjernes<br />
ved almindelig vinduespudsning er<br />
derimod mere almindelige. De kan<br />
dog fjernes med en god kalkfjerner<br />
og medfører ikke varige skader på<br />
glasset.<br />
Hvis der under byggeriet sker direkte<br />
spild af frisk beton eller mørtel<br />
på glas eller andre materialer, <strong>som</strong><br />
kan nedbrydes af stærk base, er det<br />
naturligvis vigtigt at fjerne spildet<br />
hurtigst muligt.<br />
Tre mere eller mindre kontrollable<br />
forhold har især betydning for<br />
risikoen for ætsning af glas i vinduer<br />
o.l.<br />
Det er dels forholdene omkring<br />
udvaskning fra overfladen, herunder<br />
især overfladens tæthed og hærdningsforhold.<br />
Herudover er det bygningens<br />
udformning, og muligheden<br />
for at vandet kan løbe ned over<br />
glasoverfladerne. Sidst men ikke<br />
mindst er det glastype og glassets<br />
hærdningstilstand (alder), <strong>som</strong> har<br />
betydning.<br />
Den fjerde men mere ukontrollable<br />
parameter er vejr og vind, især<br />
i de første uger efter at beton- eller<br />
murerarbejdet er udført.<br />
Udvaskning<br />
Calciumhydroxid er bindemiddel i<br />
kalkmørtler og når cement reagerer<br />
med vand og hærdner, frigives 20<br />
– 25 vægt-% calciumhydroxid. Frisk<br />
beton og mørtel har derfor en pH<br />
værdi i området 12 – 13, <strong>som</strong> mættet<br />
calciumhydroxid – lidt afhængig<br />
af temperaturniveau og forekomsten<br />
af andre salte.<br />
<strong>Beton</strong>, murermørtel og puds<br />
samt cement- og kalkbaserede malinger<br />
vil derfor i en periode efter<br />
byggeriets opførelse kunne frigive<br />
calciumhydroxid, når overfladerne
udsættes for vand. Med tiden vil<br />
luftens kuldioxid reagere med calciumhydroxiden<br />
(carbonatisering) og<br />
gradvis neutralisere overfladen.<br />
Som andre kemiske processer,<br />
er carbonatiseringen temperaturafhængig,<br />
og ved temperaturer under<br />
5 °C går processen i praksis i stå.<br />
Byggeri, <strong>som</strong> er opført eller overfladebehandlet<br />
sidst på efteråret eller i<br />
vintermånederne, vil derfor i længere<br />
tid kunne frigive calciumhydroxid,<br />
og derfor forlænge perioden med<br />
risiko for ætsning. I modsætning til<br />
mange materialer stiger opløseligheden<br />
af calciumhydroxid ved lave<br />
temperaturer.<br />
Det er de samme mekanismer,<br />
<strong>som</strong> kan forårsage kalkudblomstringer<br />
på beton og murværk, og her er<br />
det også efterårs- og vintermånederne,<br />
<strong>som</strong> er de mest kritiske.<br />
Problemet ses nok hyppigere<br />
ved betonbyggeri end ved murværk,<br />
hvilket der nok er flere årsager til.<br />
Udvaskningen sker jo alene fra fugerne,<br />
<strong>som</strong> kun udgør ca. 20 % af<br />
overfladen, og en stor del af det<br />
vand <strong>som</strong> rammer facaden suges<br />
ind i murstenene. Der er derfor mindre<br />
tendens til at vandet løber ned<br />
ad en murværksfacade og opløser<br />
Udhæng og drypnæser hindrer ikke blot ætsning men også almindelig<br />
tilsmudsning af glasset.<br />
mere og mere calciumhydroxid inden<br />
det når ned på glasset. Endelig<br />
har byggetraditionen med murværk<br />
ofte været kombineret med udhæng<br />
og tilbagetrukne vinduer.<br />
For pudset murværk evt. i<br />
kombination med kalk- eller cementbaseret<br />
maling vil forholdene<br />
sandsynligvis mere ligne en<br />
betonfacade, hvor vandet i højere<br />
grad vil kunne løbe ned ad<br />
facaden uden at blive opsuget.<br />
For tyndpuds (vandskuring o.l.)<br />
samt cementmaling vil lagets tykkelse<br />
være lille, og den tid der vil gå<br />
inden laget er gennemcarbonatiseret<br />
vil være relativ kort.<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
37
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark<br />
Fortsat fra side 37<br />
Det er sædvanligvis ikke ved<br />
kraftige regnskyl, at risikoen er<br />
størst, idet vandet løber af inden<br />
det når at optage tilstrækkelig calciumhydroxid<br />
til for alvor at blive<br />
basisk. Det er forhold hvor vandet<br />
siver lang<strong>som</strong>t ned over facaden,<br />
<strong>som</strong> giver de bedste betingelser for<br />
at opbygge en høj koncentration af<br />
calciumhydroxid og dermed høj pH<br />
værdi.<br />
Opløsningen vil sandsynligvis<br />
sjælden være mættet, men hvis der<br />
efterfølgende sker en hurtig udtørring<br />
(inden den neutraliseres af luftens<br />
kuldioxid) kan der ske en opkoncentration<br />
til højere pH.<br />
Arkitektonisk udformning<br />
Bygningens og især vinduespartiernes<br />
udformning har naturligvis stor<br />
betydning for om glasset overhove-<br />
38<br />
det bliver udsat for basiske udvaskninger<br />
fra facaden.<br />
I traditionelle etplans huse med<br />
udhæng vil facadearealet over vinduer<br />
og døre sjælden udsættes for<br />
regn og risikoen for problemet ses<br />
derfor næsten aldrig på sådanne<br />
bygninger.<br />
Herudover har detailudformning<br />
omkring vinduesåbningerne og vinduesrammerne<br />
stor betydning for<br />
om vandet ledes ned over glasset<br />
eller ledes bort ved hjælp af drypnæse<br />
el. lign.<br />
Selv hvor vinduerne af arkitektoniske<br />
årsager placeres i plan med<br />
facaden vil det sædvanligvis være<br />
muligt at udforme vandafledningsanordninger,<br />
<strong>som</strong> ikke ødelægger<br />
det samlede billede.<br />
Der er stor forskel på, om vandet<br />
løber ned ad ruden eller om det blot<br />
drypper tilfældigt ind på glasset, og<br />
det er ofte meget små justeringer<br />
der kræves for at undgå den direkte<br />
påvirkning.<br />
Hvis vandet har mulighed for at<br />
løbe ned over glasset vil det typisk<br />
ske i de samme løbe-mønstre og<br />
medføre stribede og dermed meget<br />
synlige aflejring af kalk og snavs –<br />
og i værste fald ætsninger.<br />
Glastype og hærdningstilstand<br />
Ikke alle glastyper er lige modstandsdygtige<br />
i et basisk miljø. Det<br />
er ikke et fagområde, <strong>som</strong> vi på nogen<br />
måde kender detaljerne i, men<br />
det generelle billede er, at risikoen<br />
er langt størst for glas med varmeeller<br />
solreflekterende overflader. De<br />
sager med vedvarende ætsningsskader,<br />
<strong>som</strong> vi selv har haft kendskab<br />
til, har således alle været på<br />
glas i denne kategori.<br />
Der er dog refereret tilfælde i litteraturen<br />
med ætsningsskader på ”<br />
almindelig klar vinduesglas”.<br />
Glas indeholder selv alkalier,<br />
<strong>som</strong> kan frigives, og under uheldig<br />
lagring forårsage ætsningsskader.<br />
Det er en proces <strong>som</strong> gradvis aftager<br />
efterhånden <strong>som</strong> glasset udsættes<br />
for regn og vask af vinduer, og<br />
i takt med at det sker, vil der ske<br />
en hærdning af glasset, <strong>som</strong> derved<br />
bliver mere og mere modstandsdygtig.<br />
Risikoen for ætsningsskader er<br />
derfor størst for nye vinduer, og da<br />
risikoen for udvaskning fra beton<br />
eller mørtel også er størst for nybyggeri,<br />
er det særlig vigtigt med<br />
hyppig rengøring af nymonterede<br />
vinduer.<br />
Vent med montering af vinduer til al<br />
beton og mørtelarbejde er færdigt.
Vejr og vind<br />
Som nævnt er det ikke det kraftige<br />
regnskyl, <strong>som</strong> er mest befordrende<br />
for problemet. Bygevejr hvor facaden<br />
opfugtes og står våd i en periode,<br />
hvor calciumhydroxiden kan<br />
opløses i vandfilmen, og hvor en ny<br />
let byge efterfølgende skyller dette<br />
vand ned over glasset, må være det<br />
værste scenarium. Det kan evt. forstærkes<br />
hvis det umiddelbart efterfølges<br />
af sol og vind, <strong>som</strong> udtørrer<br />
vandet på glasset og opkoncentrerer<br />
calciumhydroxiden – inden denne<br />
når at carbonatisere og aflejres<br />
<strong>som</strong> almindelige kalkaflejringer, <strong>som</strong><br />
vi kender det fra vore badeværelser.<br />
Temperatur og fugt vil endvidere<br />
have betydning for hvor hurtig overfladen<br />
hærder og carbonatiserer, og<br />
dermed hvor længe der vil være en<br />
reel risiko for udvaskning fra overfladen.<br />
Det vil være i de første døgn<br />
efter facaden er færdiggjort, at risikoen<br />
for udvaskning vil være størst.<br />
Risikoen vil aftage hurtig i starten og<br />
vil sædvanligvis være elimineret i løbet<br />
af nogle få uger. Uheldige kombinationer<br />
af temperatur og fugt vil<br />
dog kunne forlænge perioden til et<br />
par måneder.<br />
Der er også eksempler på at andre<br />
stoffer i regnvandet kan have<br />
betydning, f.eks. er der gennem<br />
årene flere eksempler på at svovlsur<br />
regnvand har medført øget opløsning<br />
af calciumforbindelserne i<br />
overfladen (sandsynligvis også den<br />
hærdede calciumcarbonat) og at<br />
der derfor aflejredes gips (calsiumsulfat)<br />
på glasset.<br />
Gips medfører ikke ætsning,<br />
men selv om det er vandopløseligt<br />
kræver det mere end almindelig vinduesvask<br />
at fjerne det.<br />
De senere års fokus på afsvovling<br />
af røggasser og brug af svovlfattig<br />
brændstof har formodentlig<br />
reduceret dette problem.<br />
Sammenfatning<br />
Det absolut vigtigste er designet af<br />
facaden og vinduespartierne – ikke<br />
blot for at undgå ætsningsskader<br />
– men også for at undgå almindelig<br />
tilsmudsning af vinduerne. Hvis<br />
vandet kan løbe ned ad facaden og<br />
direkte ned over glasset, vil det opsamle<br />
snavs, <strong>som</strong> er aflejret af vejr<br />
og vind, og vinduerne vil konstant<br />
være mere eller mindre snavsede.<br />
Sørg derfor for afledning af vand<br />
med drypnæser eller anden foranstaltning.<br />
Man skal være opmærk<strong>som</strong> på,<br />
at ny beton og samt kalk- og cementbaseret<br />
maling vil være basisk<br />
i en periode, og at vand der løber<br />
ned over facaden kan optage calciumhydroxid<br />
og blive basisk. Materialer<br />
<strong>som</strong> kan påvirkes heraf bør derfor<br />
i videst mulig omfang beskyttes<br />
mod kontakt hermed og evt. skylles<br />
eller afvaskes hvis det sker. Direkte<br />
spild af cement- og kalkbaserede<br />
materialer på glas, aluminium o.l.<br />
skal fjernes med det samme og afvaskes<br />
med rigeligt vand.<br />
Risikoen er størst under og<br />
umiddelbart efter byggeriet. Vent<br />
derfor længst mulig med montering<br />
Sørg for drypnæser - uanset glassets<br />
placering.<br />
af glas og andre materialer, <strong>som</strong> kan<br />
ætses, og sørg for hyppigere rengøring<br />
af vinduer o.l. i denne periode.<br />
Ætsning af almindelig klar glas<br />
kan angiveligt forekomme, men risikoen<br />
er langt større for sol- og varmereflekterende<br />
glas, <strong>som</strong> i de senere<br />
år har vundet stor udbredelse.<br />
Vær derfor især opmærk<strong>som</strong> på risikoen,<br />
når sådanne glas anvendes.<br />
Ofte vil der blot være tale om<br />
kalkholdige aflejringer, <strong>som</strong> kan<br />
fjernes ved omhyggelig vinduespolering<br />
kombineret med en kalkfjerner<br />
og evt. et finkornet polermiddel.<br />
Man bør dog rådføre sig med<br />
glasleverandøren inden man kaster<br />
sig ud i at eksperimentere – især<br />
hvis der er tale om de mere specielle<br />
glastyper.<br />
Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk<br />
BETON 2 MAJ <strong>2011</strong><br />
39
KØBENHAVN<br />
11.05.<strong>2011</strong> <strong>Beton</strong> i byrummet<br />
På mødet viser arkitekter, entreprenører<br />
og rådgivere eksempler frem på brugen<br />
af betonen i byrummet<br />
Sted: Ingeniørforeningen,<br />
Kalvebod Brygge 31-33,<br />
1780 København V<br />
Torsdag den 22. september og fredag den 23. september<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>dag <strong>2011</strong><br />
Sted: Hotel Comwell i Middelfart<br />
Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende<br />
og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark <strong>som</strong> i udlandet samt<br />
udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning.<br />
Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.<br />
Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på<br />
www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk.<br />
PROVINSEN<br />
Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet<br />
24.05.<strong>2011</strong> <strong>Beton</strong>innovationer<br />
Der sker megen nyudvikling i<br />
betonbranchen disse år.<br />
Kom og hør om nogle af disse nye<br />
muligheder.<br />
Sted: Aalborg Universitet, Auditorium F<br />
Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF's<br />
medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere<br />
din e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din<br />
profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste<br />
på nedennævnte link for tilmeldinger.<br />
Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”).<br />
Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du<br />
ikke er oprettet <strong>som</strong> bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.<br />
Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller<br />
rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk<br />
Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk<br />
DANSK<br />
BETONFORENING<br />
Mødekalender <strong>2011</strong><br />
VIDEN DER STYRKER