Ringkøbing Fjord - Billund Kommune
Ringkøbing Fjord - Billund Kommune
Ringkøbing Fjord - Billund Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Vandplan – Hovedvandopland <strong>Ringkøbing</strong> <strong>Fjord</strong><br />
Redegørelse<br />
Baggrunden for forbedringerne er især, at mange små renseanlæg er<br />
blevet nedlagt og spildevandet ledt til større og mere effektive anlæg.<br />
Dertil kommer, at jordbruget har gjort en stor indsats for at begrænse<br />
ulovlige udledninger af safter fra landbrugsafgrøder, gødningsopbevaring<br />
og pesticider. Belastningen fra dambrug i hovedvandoplandet har<br />
stort set været konstant de seneste år, men der er dog en lille reduktion,<br />
som skyldes opkøb af dambrug. Endelig er der i en del vandløb<br />
indført en mere miljøvenlig vedligeholdelse end tidligere, ligesom der<br />
visse steder er foretaget en egentlig vandløbsrestaurering. Uanset dette<br />
er der stadig behov for en miljøforbedrende indsats i mange vandløb.<br />
I denne vandplan gennemføres specifik indsatsplanlægning for i alt<br />
1.764 km vandløb i Hovedvandopland <strong>Ringkøbing</strong> <strong>Fjord</strong>.<br />
Økologisk tilstand, nuværende<br />
Vandløbenes økologiske tilstand skal ifølge vandrammedirektivet vurderes<br />
ud fra kendskab til såvel biologiske forhold, som hydromorfologiske,<br />
fysisk-kemiske og kemiske forhold. For de biologiske forhold er<br />
der i vandplanen kun anvendt smådyr, mens planter og fisk ikke indgår<br />
direkte i vurderingen af tilstanden. Dette skyldes, at der endnu ikke er<br />
fastsat kvalitetskriterier for disse indikatorer. Smådyrsfaunaens tilstand<br />
bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) og<br />
angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7.<br />
De ikke-biologiske forhold indgår generelt som understøttende for tilstandsvurderingen<br />
ved hjælp af smådyr. Der er her lagt særlig vægt<br />
på vurdering af kontinuitet, idet et sammenhængende forløb af vandløbene<br />
er en forudsætning for, at faunaen, herunder smådyrene, kan<br />
sprede sig uhindret op- og nedstrøms i vandløbssystemerne.<br />
For vandløbene anvendes ved tilstandsvurderingen klasserne ’høj’,<br />
’god’, ’moderat’, ’ringe’ eller ’dårlig’ (se tabel 2.3.2). Den økologiske<br />
tilstand anses for moderat, hvis faunaklassen er 4, for god, hvis faunaklassen<br />
er 5 eller 6, og for høj, hvis faunaklassen er 7. For visse naturlige<br />
vandløb, som ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og<br />
hvor vandløbsbunden derfor naturgivet er finkornet, betragtes tilstanden<br />
dog som god, hvis faunaklassen er 4. Disse vandløb henføres til<br />
’blødbundstypen’. I det aktuelle hovedvandopland udgør denne specialtype<br />
121 km af det samlede vandløbsnet (7 %).<br />
På strækninger, hvor faunaklassen ikke kan bedømmes f.eks. opstuvningszoner<br />
eller kystnære strækninger, kan målet ikke fastsættes ud<br />
fra DVFI-systemet faunaklassen angives som 0, se tabel 1.2.2 i afsnit<br />
1.2.2. For rørlagte strækninger vurderes det, at der er ukendt målopfyldelse,<br />
idet faunaklassen og den økologiske tilstandsklasse er ukendt.<br />
I denne vandplan vurderes vandløbenes nuværende tilstand på basis af<br />
data fra perioden 2003-2010. Hvor der ikke foreligger nyere data, er<br />
Miljøministeriet, Naturstyrelsen<br />
110