Ringkøbing Fjord - Billund Kommune

2.1 Områdebeskrivelse
Vandplan – Hovedvandopland Ringkøbing Fjord
Redegørelse
Landskabet består af udbredte hedesletter dannet af smeltevand under
sidste istid, som afgrænser store bakkeøer fra ældre istider. Desuden
findes omfattende klitarealer, og længst mod vest er der havaflejringer.
Skjern Å er et markant landskabselement i oplandet. Jordbunden i
oplandet er altovervejende sandet, og består hovedsageligt af grovsandet
jord. Omkring Ringkøbing Fjord er store inddæmmede arealer
der afvandes til landbrugsmæssige formål ved pumpelag.
Oplandet til Vesterhavet, er på ca. 9 km 2 og udgøres af en smal
strand- og klitzone langs kyststrækningen.
Arealanvendelsen i oplandet til Ringkøbing Fjord er domineret af landbrug,
og andelen af landbrugsjord udgør 67 %, hvilket svarer til landgennemsnittet.
Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder
udgør mere end landsgennemsnittet, med 11 % i oplandet
mod 9 % på landsplan. Derudover udgør befæstede arealer 4 % og
skov 13 % af oplandet.
Der er i alt 9 kommuner som har arealer i oplandet til Ringkøbing
Fjord. Kommunerne med de største arealer er Ringkøbing-Skjern,
Ikast-Brande og Herning. De øvrige kommuner er Holstebro, Silkeborg,
Hedensted, Vejle, Billund og Varde der bidrager med større eller mindre
arealer til oplandet.
Der bor ca. 135.000 indbyggere i Ringkøbing Fjord oplandet. De største
byer er Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Brande samt en del
af Ikast med (ca. 35.000 indbyggere indenfor oplandet). Befolkningstætheden
er gennemsnitligt 39 indbyggere/km 2 , hvilket er mindre end
gennemsnittet for hele Danmark. Godt 30 % af befolkningen eller ca.
40.000 bor i det åbne land (i ca. 21.000 beboelsesejendomme) uden
for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder.
Indvinding af grundvand sker blandt andet fra oplandets godt 100
vandværker, der til sammen indvinder cirka 25 mio. m 3 eller 12 % af
den samlede indvinding i oplandet. Langt den største del af grundvandsindvindingen
i oplandet går dog til markvanding.
For at mindske næringsstoftilførslen til fjorden blev der iværksat tiltag i
slutningen af 1980’erne for punktkilder, og fosforbelastningen er efterfølgende
bragt betydeligt ned. Kvælstoftilførslen til fjorden er, siden
starten af 1990’erne og frem til i dag faldet på grund af næringsstofbegrænsende
tiltag i oplandet.
Miljøministeriet, Naturstyrelsen
65