marts 2012 - Skovdyrkerforeningen

Skovdyrkeren
NORD-ØSTJYLLAND
Anbefalinger fra Green Product
En skovrejsning - 12 år efter
Skovens spisekammer
Nr. 11
Marts 2012

Markedsudviklingen for
juletræer de kommende år
Af Michael Rasmussen (mir@skovdyrkerne.dk)
Prognoserne over tidligere års planteantal viser
en fortsat årlig stigning i udbuddet på 1-2 mio. i
Europa. Der kommer altså IKKE et massivt overudbud
på 4-6 mio. træer om året, som sidste gang
priserne faldt i 2000-2004. Der er derfor ingen
grund til panik eller hugst af umodne kulturer.
Enkelte grossister har fremført, at østlandene er et stort
potentielt juletræsmarked, som vil kunne optage merudbuddet.
Det er også rigtigt, men pt. er deres købekraft
så lav at de hverken kan købe et 40 eller 20 € træ.
Kigger vi på plantningerne i Europa, er mange kulturer
plantet tæt. Ned til 80 x 80 cm og anlagt med det formål
at udtage små træer, ofte pottetræer. Vi ser også, at kulturerne
afvikles tidligere, altså allerede efter 5-7 år, bl.a.
pga. større risiko for hagl og nattefrost, samt ønsket om
flere juletræsgenerationer på kortere tid.
De ringeste kvaliteter ”auktionstræerne” er blevet for
dårlige, selv for kæderne. Da markedet manglede træer,
kunne de sælges, fordi der ikke var andre træer. Toptræer
blev høstet, kulturerne blev støvsuget og producenternes
udbytteprocent steg fra 70 til over 90% salgbare træer.
Hvad betyder det for mig?
• I Danmark skal vi ikke lave små træer < 150 cm
Opkøberne kommer kun til Danmark for at købe træer
> 150 cm. og helst 2 m. træer. Mindre træer hentes billigere
nede Tyskland, Frankrig etc.
• I Danmark skal vi lave gode træer
2 Skovdyrkeren 11 — 2012
Juletræssæson 2011
Producenterne har haft en god sæson med pristigninger
på 5-10%
Grossisterne havde en ok sæson, men oplevede problemer
med den øgede mængde. Særligt på små juletræer < 150 cm
og de ringeste kvaliteter var efterspørgslen vigende.
Detailledet har haft svært ved at få prisstigningen igennem
og det meste er solgt til 2010 priser. Salgsmængderne blev
ca. de samme som i 2010 og ned til 30% mindre. Specielt i
Tyskland stod der en del usolgte træer tilbage efter jul.
Auktionstræerne er langsomt på vej ud af markedet.
Hvis priserne falder, vil et standard- eller uklassificeret
træ være tilsvarende billigt, men en del pænere end
auktionstræet – og forbrugerne betaler gerne et par €
mere for et ordentligt træ.
Hvis priserne falder, vil de ringeste kvaliteter falde mest i
pris og primatræerne mindst. I år 2002 fik man 30 kr. for
et uklassificeret træ og 80-90 kr. for et primatræ. I 2011
fik man 100 kr. for det uklassificerede og 150 kr. for primatræet.
Det hænger igen sammen med, at forbrugerne
ved prisfald kan købe et meget pænere træ for få € mere.
Hvad skal jeg gøre?
Vi skal fortsat plante juletræer i Danmark. Intet sted i
Europa finder man mere velegnet klima og jordbund til
juletræsproduktion. Med omkostninger til etablering,
dyrkning og høst på totalt ca. 60 kr./træ, og salgspriser
på 110 kr./træ eller mere, er der stadig god økonomi i
juletræsproduktion – og ja, også ved prisfald.
Artiklen fortsættes på side 15

Fremtiden er flere juletræer
– og mere klippegrønt
Fire løfterige dage: Green Product A/S var repræsenteret med en flot og indbydende stand på den internationale
plantemesse IPM Essen i dagene 24.-27. januar i år. Her blev det slået fast at fremtiden byder
på flere juletræer, mere klippegrønt – og større krav til kvalitet og certificering af træerne.
Skovdyrkernes eksportfirma Green Product A/S er landets største. Her ses standen lige inden messen i Essen slog dørene op – klar til
at modtage nye, såvel som gamle kunder. Foto: Peter Schroll Petersen
Af Jens Dalgas Pedersen (green@green-product.dk)
Efter en hektisk sæson, der knap nok var afsluttet, var
Green Products sælgere i januar på farten igen for at
sikre næste års afsætning af Skovdyrkernes produkter.
Landets største eksportfirma
Green Product – i daglig tale GP – er et grossistselskab,
som lokale skovdyrkerforeninger etablerede tilbage i
1995 med henblik på at sikre en professionel, konkur-
rencedygtig og sikker afsætning af medlemmernes juletræer
og pyntegrønt. Forretningen er vokset støt gennem
årene, og GP er nu den største eksportør af danske
nordmannsgran juletræer.
GP eksporterer i disse år ca. 1 million juletræer læsset
på 10.000 paller samt 3.000 tons klippegrønt til mere
end 15 lande i Europa, og har efterhånden opbygget en
meget stor og trofast kundekreds på disse markeder.
Skovdyrkeren 11 — 2012 3

Europas største plantemesse
gav mange nye kunder
Messen i Essen er den største plante- og floristmesse i
Europa. Der er over 1.500 udstillere fra mere end 40 lande,
og op til 70.000 besøgende i de 4 dage, messen varer.
Messen er de senere år blevet mere og mere interessant
for den danske eksport af juletræer og klippegrønt. Den
er et oplagt udstillingsvindue for GP, og går fint i spænd
med selskabets strategier for øget fokus på levering af
kvalitetsprodukter til endnu flere aftagere indenfor detailhandelen
og grossistleddet i Europa.
GP-standen trak en lang række nye kunder til, ligesom
det var en stor glæde at se gamle kendinge kigge ind til
en snak. Vi har et stort antal forespørgsler med hjem,
som vi følger op på henover foråret.
Som forventet var det naturligvis juletræerne, der trak
flest besøgende. Men herudover var der overraskende
mange henvendelser omkring klippegrøntet.
Skove og naturejendomme – salg og vurdering
Aktuelle ejendomme:
Nordjylland:
Midtjylland:
Sydjylland:
Østjylland:
Fyn:
Vestjylland:
Bornholm:
• Kirkebakke Skovbrug – 66 ha
• Forstgården – 14 ha
• Store Hestlund – 79 ha
• Søbysøvej – 8 ha
• Grindstedvej 72 – 33 ha
• Husted Mose – 25 ha
• Skovly Plantage – 27 ha
• Rechelsholm – 13 ha
• Det Mørke Hoved – 36 ha
• Sydfynske småskove – i alt 31 ha
• Fjerbæk Plantage – 98 ha
• Gl. Skovgaard – 49 ha
Se mere på www.silvaestate.dk
eller kontakt Jesper Just Nielsen: 21 36 56 96 / Heine Fischer Møller: 21 46 62 45
4 Skovdyrkeren 11 — 2012
GP står stærkt i fremtidens
øgede konkurrence
Alle prognoser forudsiger et øget udbud af nordmannsgran
juletræer i de kommende år – ikke blot i Danmark,
men også i de fleste andre produktionslande såsom
Tyskland, England, Frankrig og landene i Østeuropa.
GP har derfor fortsat et stærkt fokus på afsætning af
både flere træer og mere klippegrønt. Om nogle år vil
udbuddet sandsynligvis overstige efterspørgslen på visse
typer træer, og her er det afgørende, at vi er godt forberedte
– læs derfor vores anbefalinger i følgende artikel.
Green Product A/S
• Danmarks største eksportør af nordmannsgran
• Grundlagt i 1995 af lokale skovdyrkerforeninger
• Juletræer: eksporterer ca. 1 million om året
• Klippegrønt: eksporterer ca. 3.000 tons om året
• Kunder: eksporterer til mere end 15 lande i Europa
S K O V- OG NATURE J E NDO MME. R Å D GIV NING O G F O RMIDL ING

GP anbefaler: Store træer
& Global G.A.P. certificering
Fremtidssikring: Med udsigt til en stærkt øget konkurrence indenfor afsætning af juletræer og pyntegrønt,
er det helt afgørende at vores medlemmer dels kan levere de store gode træer – dels kan dokumentere
ansvarlighed i produktionen f.eks. i form af en certificering.
Fremtidens juletræer: Måske på vej til en certificerring? Foto: Rasmus Fejer Nielsen
Af Jens Dalgas Pedersen (green@green-product.dk)
Store gode træer
efterspørges altid
Vi anbefaler vores medlemmer fortsat at sigte efter at lave
store gode træer. Det har nemlig vist sig at være svært for
de andre producentlande at matche. Store gode træer vil
være prima- og standardtræer på 175-200 og 200-250 cm.
Global G.A.P. certificering
blåstempler dit træ
Vi anbefaler også, at flere producenter lader sig Global
G.A.P. certificere. En certificering sikrer, at lovgivningen
omkring miljøpåvirkning og arbejdsforhold overholdes
og kan dokumenteres. Den sikrer også sporbarhed mellem
producent og kunde, bl.a. ved hjælp af det unikke
nummer på etiketten, der bruges ved opmærkningen.
Stigende efterspørgsel
på certificeret træ
Vi mærker en klar tendens til, at især de store kæder
vil efterspørge certificerede træer – dels for at gardere
sig mod eventuelle naturorganisationers kritiske røster i
medierne – dels for at sikre sig, at varen rent faktisk er i
orden, hvad angår gældende lovgivning.
Global G.A.P. certificering
• G.A.P. står for Good Agricultural Practice
• Med en certificering dokumenterer producenten overfor
forbrugeren, at `varen er i orden´
• Skovdyrkerne har udviklet et registreringssystem til at
dokumentere produktion og sporbarhed
• Du kan få mere at vide på www.globalgap.org eller
ved at ringe til din lokale skovdyrkerforening
Skovdyrkeren 11 — 2012 5

En skovrejsning
– 12 år efter plantning
Skovliv: Tilbage i år 2000 fik medlem og skovejer Christen Rauff ved Ejstrupholm lavet en skovrejsning
på ca. 11 ha. Skovdyrkeren har besøgt hans unge skov for at se, hvordan en skovrejsning kan udvikle sig
i løbet af 12 år.
Christen Rauff foran den imponerende bevoksning af 12-årig opstammet lærk. Foto: Jan Teinborg
6 Skovdyrkeren 11 — 2012

Af Jan Teinborg (jte@skovdyrkerne.dk)
Christen Rauff har altid følt en stor glæde ved at færdes
i naturen, og ved at arbejde med den. Da han i sin tid
skulle pensioneres, overvejede han derfor nøje mulighederne
for at plante mere skov på ejendommen.
Eftersom arbejdsbyrden ved at passe en skov heldigvis
kan justeres alt efter tid og kræfter, kunne en skov fint
passe ind i en ny tilværelse som pensionist. Så efter en
tid valgte Christen at kaste sig ud i det.
Skovrejsningstilskud dækker
de fleste udgifter
Gennem ordningen om tilskud til skovrejsning, fik Christen
langt de fleste af sine udgifter dækket. Skovdyrkerne
bistod med rådgivning og projektering af den nye
skov, og i år 2000 var tilplantningen færdig. Gårdens
samlede skovareal var nu udvidet fra 1 ha til godt 12 ha.
Varieret trævalg
Alt efter jordbundsforholdene er der anvendt et meget
varieret træartsvalg. Det er blevet til bevoksninger med
bøg, eg, rødeg, kirsebær, birk, lind og ahorn.
Skoven er altovervejende løvskov, men med indblanding
af nåletræ såsom grandis, douglasgran, lærk og skovfyr.
Dertil kommer nogle rene nåletræsbevoksninger med
skovfyr og østrigsk fyr.
God vækst
Langt de fleste bevoksninger står i dag med træer et
godt stykke over mandshøjde, og skoven fremstår som
væsentligt ældre, med de forholdsvis unge træer på vej
ind i deres kraftige ungdomsvækst.
Skoven er desuden yderst velpasset. Træerne er metodisk
opstammet uden beskadigelse, ammetræerne er
blevet skovet og lysninger og spor holdes slået. Alt i alt
fremstår skoven lys, overskuelig, rig og varieret.
Skovkort over ejendommen anno 2010
Christens lysninger i skoven giver variation, lys og overblik.
Det er vigtigt i en skovrejsning. Foto: Jan Teinborg
Hvad kan du få i tilskud?
– tallene for 2012
• 25.000 kr./ha til etablering af løvskov i skovrejsningsområde
• 20.000 kr./ha til etablering af løvskov i neutralområde
• 9.000 kr./ha til pleje ved fravalg af dybdepløjning og
kemisk renholdelse
• 15 kr. pr. løbende meter hegn
• Mulighed for enkeltbetaling i op til 13 år efter tilplantning
Læs mere om enkeltbetalingen i artiklen side 9
Skovdyrkeren 11 — 2012 7

»Det er vigtigt at finde ud af, hvad man vil
med sin skov – der er så mange muligheder i
en skovrejsning«
Christen Rauff, Ejstrupholm
Ny skov giver nye muligheder
Christen har hele tiden været åben over for de nye muligheder
og oplevelser, som skoven kan give.
Inden tilplantningen fandt man f.eks. rester af stolpehuller
efter et stenalderhus. Disse er i dag markeret med
farvede pæle, og der er opstillet en informationstavle til
glæde for skovgæster med arkæologisk interesse.
Der er ligeledes blevet etableret enkelte nye spor, og et
tidligere læhegn er blevet skovet. Arealet er blevet til en
lysning og et miniarboret med bl.a. masurbirk, tarmvridrøn,
silkefyr og tyrkisk eg.
I en gammel grusgrav midt i skoven har man placeret to
shelters og en bålhytte, samt legefaciliter for børn. På
den måde har grusgraven fået nyt liv til glæde for lokalområdet.
Friluftslivet er yderligere understøttet ved et
”Spor i Landskabet” rundt på ejendommen.
Bålhytten som er kommet op i Christens skov. Sammen med
shelters og legefaciliteter er det med til at skabe liv og glæde i
lokalområdet. Foto: Jan Teinborg
8 Skovdyrkeren 11 — 2012
Overvejer du skovrejsning?
For Christen Rauff er skoven blevet til mere end bare en
samling af træer. Den er en kilde til hans fortsatte glæde
ved at være tæt på naturen. Et sted til motion, afstresning
og eftertænksomhed.
Overvejer du at tilplante en del af din ejendom, er skovrejsning
en tanke værd. For folk med natur og jagtinteresse
er skovrejsning på længere sigt også en god måde
at understøtte en ejendoms naturlige vildtbestand.
Husk, at ansøgningsfristen for tilskud til skovrejsning er
tirsdag den 1. maj 2012 (tirsdag den 15. maj for elektronisk
ansøgning).
Kontakt din skovfoged snarest, så der er god tid til at
lave det helt rigtige projekt til dig.
De vigtigste tilskudsregler
• En ny skov skal være på 5 ha, hvoraf minimum
2 ha skal være nytilplantning
• I særlige tilfælde kan en skovrejsning være ned til 2 ha
• Ved etablering af løvskov må op til 25% være nåletræ
• Skoven skal være velarronderet og have skovbryn af
løvtræ
• Små skove skal primært bestå af løvtræsbevoksninger
• Ansøgningsfristen er den 1. maj 2012 (eller den 15. maj
for digitale ansøgninger)

Plant skov på landbrugsjord
og behold enkeltbetalingen
Hvis du tilplanter din jord med tilskud til skovrejsning, er det stadig muligt at beholde enkeltbetalingsstøtten
i en periode på op til 13 år.
Af Anders Jensen (aje@skovdyrkerne.dk)
Betingelser for enkelt-
betalingsstøtte
Et skovrejsningstilskud giver to år til at gennemføre tilplantningen.
Når planterne er i jorden, indberettes det
til Naturstyrelsen, som derefter pålægger arealet fredskovspligt.
I samme bevægelse oprettes en såkaldt ’skovmarkblok’,
som de efterfølgende år er betingelsen for at søge enkeltbetaling
på arealet.
Enkeltbetalingen er desuden betinget af, at der har været
udbetalt støtte til den pågældende mark i 2008. Var
arealet i 2008 beplantet med juletræer, som ikke er støtteberettigede,
er det ikke muligt fortsat at få enkeltbetalingen
ved skovrejsning.
Det samme gælder, hvis der på arealet var en grusgrav,
en beplantning eller lignende, uanset at arealet i mellemtiden
har været dyrket med støtte.
Ansøgningsfrist
Ansøgning om enkeltbetalingsstøtte skal i år være indsendt
den 24. april. Der kan søges i op til fem år efter
at anden rate af skovrejsningstilskuddet er udbetalt, senest
otte år efter etableringen, når beplantningen har
en vis højde. Udbetalingen af enkeltbetalingsstøtte kan
altså fortsætte maksimalt i 13 år efter tilplantning.
Udskyd ikke din beslutning
I 2013 revideres EU’s landbrugsstøtteprogram. Om de
her nævnte muligheder derefter stadig eksisterer, vides
ikke. Men overvejer du at plante, er der god grund til at
komme i gang med skovrejsningen allerede i år, for der
vil uden tvivl ske ændringer af reglerne for enkeltbetalingen
– og vi ved, hvad vi har, men ikke hvad en ændret
landbrugsreform bringer.
Mere info
Hvis du vil vide mere, kan du søge videre på disse hjemmesider:
• www.naturstyrelsen.dk
• www.naturerhverv.fvm.dk.
• www.skovdyrkerne.dk/skovrejsning
Enkeltbetalingsstøtte
kan gives hvis:
• Du søger til mindst 2 ha i alt
• Du dyrker mindst 0,3 ha landbrugsafgrøder, ud over
skovrejsningen
• Du modtager tilskud til privat skovrejsning
• Du har fået enkeltbetaling på arealet i 2008
Skovdyrkeren 11 — 2012 9

Velbekomme!
Skovens spisekammer
På menuen: Hvorfor ikke udvide køkkenhaven med skovens frø og frugter? Mange træer og buske er
både smukke og nyttige – og nødder, bær og løg liver gevaldigt op i middagsmaden.
Kirsebærkornellen er en robust og frodig plante. Bærrene kan honningsyltes og bruges i desserter – eller man kan dække dem med
snaps, lade dem trække i mindst 14 dage (gerne længere), filtrere og derefter fortynde med mere snaps indtil det smager som det
skal. Foto: Hans Christian Graversgaard
10 Skovdyrkeren 11 — 2012

Af Hans Christian Graversgaard (hcg@skovdyrkerne.dk)
Ved etablering af ny skov vil man altid sikre, at skoven
giver gode og varierede oplevelser. Tit tænker vordende
skovrejsere mest på de almindelige ”skovherligheder”,
som vildtbestande og efterårsfarver. Men man
skal bestemt ikke overse, at den nye skov også kan
give kulinariske oplevelser – oven i købet ret tidligt
efter plantning.
Denne artikel er skrevet med speciel tanke på skovrejsning,
men ideerne kan uden problemer overføres til
etableret skov, hvor supplering af produktionsbevoksninger
med frugtbærende arter altid vil forhøje glæden
ved at færdes i skoven.
Der findes mange træ- og buskarter med spiselige frø og
frugter. En god del af dem omtales her. For overskuelighedens
skyld inddeler vi væksterne i hovedgrupper:
• Nødder
• Lyskrævende buske og mindre træer
• Stauder og løg
Nødder
Nødder er træernes frø. Karakteristisk ved et højt fedtindhold
– af den sunde slags.
Hasselnød (Corylus avellana)
Hasselbusken bliver 4-6 meter høj. Den blomstrer i
det meget tidlige forår, hvilket i øvrigt for nogle giver
allergigener, idet busken vindbestøves.
Om efteråret kan nødderne indsamles og tørres. Hassel
er glad for læ, halvskygge og ikke for tør jord. Den gror
fint også i tæt skygge, men blomstringen bliver bedst i
mere lysåbne skove. Trives fint sammen med eg.
Ægte kastanje (Castanea sativa)
Den ægte kastanje er hurtigt voksende, ret robust og
den trives fint på ret mager (nåletræs)bund. Ægte kastanje
er vindbestøvet, og det kræver en ret god og lang
sommer for at nødderne udvikles til spisemodenhed.
Alle former for hjortevildt er dog vældig begejstret for
nødderne hvert år. Det er desuden et stateligt træ, der
trives fint sammen med andre hurtige startere som ær
og rødeg.
Ægte kastanje (Castanea sativa), også kaldet spisekastanjen,
her en gren med frugt. Kastanjerne kan ristes i ovnen med salt
15-20 minutter på 200 grader, og serveres med smør. Smager
også glimrende i postejer. Foto: Hans Christian Graversgaard
Valnød (Juglans regia)
Et pragtfuldt træ, der trives fint i skovrejsninger, men
den er meget svær at få i gang efter nåletræ (i skoven).
Valnødderne bliver fint udviklede år efter år, når træet
først er kommet i bæring, hvilket sker efter 13-17 år.
Valnød har store flotte blade, den giver skoven et meget
frodigt præg. Den er samtidig et markant skyggetræ, der
holder jorden under sig relativ bar, når den er lidt oppe i
årene. Men den er meget glad for at få etableringshjælp
af f.eks. grønel (Alnus viridis), som er en kvælstofsamlende
busk. Ellen dør af sig selv, efterhånden som valnødden
dominerer arealet.
Bog og hestekstanje
Vort nationaltræ – bøgen – giver også gode nødder
(bog). De er dog svagt giftige på grund af et indhold af
saponin, så de skal ristes inden fortæring. Hestekastanie
indeholder også saponin – den er nok mere velegnet
som vaskemiddel.
Skovdyrkeren 11 — 2012 11

Lyskrævende buske og træer
De lyskrævende buske og træer kræver en gennemtænkt
skovopbygning og en aktiv pleje for at opnå en
god udvikling, også på lang sigt. Både blomsterknopdannelsen
og udviklingen af gode spiselige frugter
kræver godt lys.
Når kulturen er veletableret, skal man ved en tidlig og
aktiv tynding sikre, at der til stadighed er lys i alle bevoksningens
lag. Generelt skal man derfor ikke bruge
skyggende træer som bøg, lind, kastanje, ær og lignende
sammen med disse lyskrævende arter.
Fuglekirsebær (Prunus avium)
Fuglekirsebær er et hurtigt startende træ, som også meget
hurtigt begynder at give bær. Bærrene er gode, de
spænder fra sortrøde over glasrøde til helt gule bær. De
mørkt røde smager bedst. Smagen kan fuldt ud måle sig
med ”havekirsebær”, blot er frugtkødet tyndere.
Fuglekirsebær elsker kalk i jorden og trives på alle jordtyper,
der ikke er meget våde eller meget tørre.
Kræge (Prunus insititia) – ”urblommen”
Kræge er stamformen til vores blommer. En lille sort
rund frugt med en kraftig og god blommesmag. Slet ikke
så tornet som slåen.
Kræge er en busk eller et mindre træ – ofte med en meget
stor produktion af blommer. Ret jordbundstolerant.
Slåen (Prunus spinosa)
En stærkt tornet, stor busk. Meget smuk i blomstringen.
Bærrene er beske, indtil de har fået frost.
Mirabel (Prunus cerasifera)
Et mindre træ, velkendt for de fleste. Frugterne spænder
i farven fra rød til gul. De røde er ofte de bedste.
Robust og tornet. Mirabel er nøjsom og kan gro på selv
meget dårlig sandjord, men bør ikke bruges på meget
våde jorder.
Alle de nævnte prunus-arter glæder os om foråret med
et smukt hvidt blomsterflor.
12 Skovdyrkeren 11 — 2012
Kirsebærkornel (Cornus mas)
Stor busk eller et mindre træ. Blomstrer gult meget tidligt
på året. Temmelig robust og frodig. Blanke blade,
ofte med flotte høstfarver. Bærrene er olivenformede og
højrøde. De er velegnede til syltning.
Ellebladet bærmispel (Amelanchier alnifolia)
En stor busk. Robust og hurtigt voksende uden torne.
Flot i røde efterårsfarver. Bærrene er meget anvendt i
Canada til tærter og saft. De smager fremragende – så
godt, at man har opkaldt en større by efter dem – Saskatoon.
God på både ret våd og ret tør bund.
Almindelig mahonie (Mahonia aquifolium)
Stedsegrøn mindre busk. Blomstrer gult tidligt om foråret.
Bærrene er sortduggede og velsmagende. Ret robust
og meget velegnet til en lav stedsegrøn fodpose
under eg eller andre lystræer.
Surbær/sortrøn (Aronia melanocarpa)
Mindre busk. Meget robust og meget smuk i kraftige
røde efterårsfarver. Bærrene er helt sorte, når de er helt
modne. De sidder i store rønnebæragtige klaser, så de er
nemme at plukke. Smagen er fin, med et lille pift af tannin
(garvesyre). Bruges til saft og til syltetøj.
Mirabel (Prunus cerasifera). Her med gule frugter. Foto: Hans
Christian Graversgaard

Kirsebær i blomst. Foto: Hans Christian Graversgaard
Almindelig røn (Sorbus aucuparia)
Orange bær, der skal have frost for at fjerne bitterheden.
Giver en rigtig god gelé, der også er meget flot. Røn er
hurtigt startende og ret robust. Tåler dog dårligt vind.
Tarmvridrøn (Sorbus torminalis)
Brunlige store bær, der er let olivenformede. Smager
godt, når de er (næsten) overmodne. Fremragende til
en virkelig god snaps. Flot træ. Med store blade, der
får meget flotte røde efterårsfarver. Hurtig starter og
ret tolerant overfor jordbunden. Formentlig ikke glad
for blæst.
Storfrugtet røn (Sorbus domestica)
Kæmpestore flotte frugter, der ligner små æbler med rød
kind. Smager aldeles pragtfuldt, når de er brune (overmodne).
Også denne art giver en herlig snaps. Er noget
kræftfølsom i de unge år.
Stauder og løg
Den nye skovbund bliver kun langsomt til rigtig skovbund.
Man kan med fordel selv aktivt introducere nogle
skovurter/staudearter, når skoven begynder at have
styr på de grove græsser.
Hindbær og brombær
Disse bær er almindelig kendt. Selvom man kan bande
noget, når man hænger i brombærrene i skoven,
så hjælper det på ærgrelsen, når man får smagt på de
fuldmodne bær.
Skovjordbær (fragaria vesca)
Skovjordbær er noget mere fordragelige. De kan også
introduceres i den nye skov, blot man sørger for, at der
er lidt lys og intet græs.
Ramsløg (Allium ursinum)
Ramsløg er de seneste år blevet en kult-urt i det nye
nordiske køkken. De er både velsmagende, c-vitaminrige
og markant friskgrønne, et flot indslag i forårskøkkenet.
Gror fint på en fugtig bund, og breder sig år for år.
Mere info hos Skovdyrkerne
Brug hele paletten. Der er masser af muligheder. Hvis man
ikke selv får høstet, er der ingen skade sket – skovens dyr
og fugle vil med begejstring kaste sig over bær og frugter.
Ikke alle træ- og buskarter er lige nemme at skaffe, men
Skovdyrkerne har en god fornemmelse for, hvad der kan
lade sig gøre, og hvad der egner sig til det enkelte sted.
Snak med din skovfoged – sæt fagmanden på opgaven.
KØB EJENDOM I FRANKRIG
- det er fordelagtigt!
Lad os fi nde ejendomme, der passer til jeres behov.
Vi sørger for myndighedsgodkendelse, juridisk bistand
og hjælper med fi nansiering.
25 års erfaring inden for køb og salg af land- og skovbrugsejendomme.
Send os et par linier om jeres projekt.
Benedict Conseil - benedict@orange.fr
Tel. +33 615 49 16 37
Skovdyrkeren 11 — 2012 13

Råvildtet har brug for
vildtstriber og skovenge
Råvildtforvaltning: Når bestanden skal plejes og passes, er der to ting at gøre. Dels skal man sørge for
afskydning af de rigtige dyr. Dels skal dyrene have fødearealer, så de kan finde de rigtige ting at æde.
Mælkebøtter guffes: Vildtstriber og skovenge er vigtige fødearealer for råvildtet. Foto: Børge Nissen
Af Børge Nissen (bni@skovdyrkerne.dk)
Flere åbne arealer
er godt for vildtet
Et godt tiltag i forbindelse med råvildtforvaltning er anlæg
af skovenge og andre åbne arealer i skovene. Skovloven
giver mulighed for 10% åbne arealer i skoven.
Også etablering af vildtstriber er en god idé. Langs hegn og
skovkanter kan man lave vildtstriber på op til seks meters
bredde uden at indberette arealet separat i markplanen.
Når arealerne vælges, så husk at det er bedre med 3-4
mindre arealer end ét stort areal.
14 Skovdyrkeren 11 — 2012
Skovdyrkernes frøblandinger
på skovdyrkershop.dk
Skovdyrkerne har igen i år lavet en frøblanding som giver
råvildtet foder hele året rundt. Skovdyrkernes engblanding
er ændret lidt i forhold til sidste år, så den er
endnu bedre til at udså på skovenge, vildstriber og andre
steder, hvor råvildtet æder.
Yderligere udbyder Skovdyrkerne frøblandingen Topmix,
som også er specelt udviklet til hjortevildt.
Blandingerne kan købes på www.skovdyrkershop.dk –
kontakt evt. din forening for mere information.

Fortsat fra side 2
Plant juletræer, men gør det med omtanke. For at minimere
entreprenørers opstartsgebyr, samt høste stordriftsfordele
anbefales ikke anlæg under 2 ha. Plant kun på
egnede lokaliteter. Anvend kun afprøvede og egnede provenienser
med god score i afkomsforsøg. Planteafstand
bør min. holde 110 x 110 cm for at høste træer > 175 cm.
Træerne skal plejes! Førsteprioritet er en høj udbytteprocent,
dvs. at træerne skal være salgbare. Alle grove
fejl skal rettes. Topskud og grenfejl repareres osv. Andenprioritet
er, at hæve kvaliteten af de salgbare træer
f.eks. ved formklipning, vækstreduktion mv.
Det handler ikke om, hvad man har tid til, det kan sagtens
betale sig at sætte foreningens dygtige folk til at forme og
forbedre træerne. Og det kan i hvert fald ikke betale sig
ikke at gøre det. Så når du ikke har tid – eller kvalifikationer,
så få en snak med din forening, så klarer vi opgaven.
Hvad med priserne?
I 2012 og fremover forventer vi flere træer i Danmark og i
udlandet, samt at indkøberne vil være mere forsigtige. Det
betyder, at de opkøber f.eks. 80-90% af deres behov før
sæsonen, og den sidste del bestiller de ved behov i selve
sæsonen. Fremover vil vi derfor opleve mere ”sæsonsalg”.
Priserne på træer < 150 cm kommer under pres pga. konkurrencen
fra syd. I afdriftskulturer kan man nok regne
med salg af de små træer, men det bliver ingen guldmine.
I sidste ende bestemmer udbud og efterspørgsel prisen.
Hvis man vil øge efterspørgslen kan man gøre to ting:
1. Reklame og markedsføring. Dyrt, men nødvendigt.
Bl.a. derfor deltager Skovdyrkerne og vores eksportselskab
Green Product (GP) på messer i både indland
og udland, besøger kunderne og laver salgsfremstød.
2. Sænke priserne. Den nemmeste parameter at påvirke.
Det største ønske for alle led i værdikæden er stabile
juletræspriser fra nu af. Lige nu tjener alle penge.
Artiklens emner uddybes på medlemsaftener i marts måned.
Se hvor og hvornår på bagsiden af bladet.
Torben Mangaard Frandsen
holder forældreorlov
Skovfoged Torben Mangaard Frandsen afholder forældreorlov
tre dage om ugen i perioden den 1. marts til
den 31. juli 2012.
Torben opretholder således den direkte kontakt til
medlemmerne, mens kollegerne i enkelte tilfælde vil
assistere ved udførsel af opgaverne. Såfremt Torben
ikke kan træffes pr. tlf. henvises til skovrider Rasmus
Grønborg Bak på tlf.: 40 86 73 17 eller e-mail rgb@
skovdyrkerne.dk
Kollektiv plantning på Morsø
– ”først til mølle” tilmelding
Plant for naturen, vildtet og herligheden… – og få 60%
i tilskud. I samarbejde med plantningsforeningen Morsø
tilbyder Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland kollektiv
plantning på Morsø.
Tilskuddet dækker:
• 3-rækket
• 6-rækket og
• Småplantning/remiser på max. 0,5 ha
Alle kan få glæde af tilskuddet, men tilskudsrammen er
begrænset, og fordeles efter ”først til mølle” princippet,
hvor sidste tilmelding er den 31. marts 2012.
Kontakt derfor Skovdyrkerne allerede i dag. Lars Skov
Andreasen på tlf.: 40 28 72 95 eller e-mail and@skovdyrkerne.dk.
Gode medlemstilbud
på gødning 2012
Vi har nogle rigtig gode medlemstilbud på gødning – se
på hjemmesiden www.skovdyrkerne.dk/sno.
Skovdyrkeren 11 — 2012 15

Medlemsaftener i marts måned
Vi inviterer alle medlemmer til en række arrangementer i marts måned. Foreningens
skovfogeder kommer med indlæg om aktuelle emner inden for følgende specialer:
• FKL (Forceret Kvalitets Løvtræ): Ny metode til løvtræsdyrkning, der giver hurtige
og gode indtægter til ejeren.
• Energipoppel: Poppel til energitræ (flis), forudsætninger? Dyrkning? Økonomi?
• Juletræer: Hvad sker der i markedet? Kulturetablering? Fremtidens dyrkning?
• Kollektiv læplantning: Hvad er mulighederne for at plante med op til 60% i
tilskud fra den kollektive læplantning?
• Flis og råtræ: Hvordan er markedet? Og branchen? Hvad er bedst for skovejeren?
• Herlighed, natur og vildtpleje: Hvordan optimeres herligheden? Og hvordan
integreres det i skovdyrkningen?
Medlemsaften
Foreningen vil gerne invitere alle medlemmer til medlemsaften, hvor foreningens skovfogeder vil holde en
række interessante indlæg med seneste nyt fra en række spændende områder.
- FKL (Forceret kvalitets løvtræ): Ny metode til løvtræ dyrkning, der giver hurtige og gode indtægter til
ejeren.
- Energipoppel: Poppel til energitræ (flis), forudsætninger? Dyrkning? Økonomi? m.v.
- Juletræer: Hvad sker der i juletræsmarkedet? Etablering af nye kulturer? fremtidens dyrkning?
- Kollektiv læplantning: Hvad er mulighederne for at plante med op til 60 % i tilskud fra den kollektive
læplantning
- Flis og råtræ: Hvad er tendenserne i markedet, hvad sker der i branchen, hvad er bedst for skovejeren?
- Herlighed, natur- og vildtpleje: Hvordan optimeres herligheden, og hvordan integreres dette i
skovdyrkningen?
Arrangementerne foregår alle aftener i tidsrummet 19-22. Der serveres kaffe og
kage ved alle arrangementer. Medlemmerne vil også få mulighed for at hilse på
skovrider Rasmus Grønborg Bak samt foreningens formand Peter Mouritzen.
Arrangementerne foregår alle aftener i tidsrummet 19-22. Der servers kaffe og kage ved alle arrangementer.
Medlemmerne Tilmelding vil ligeledes er ikke få nødvendig.
mulighed for at hilse på skovrider Rasmus Grønborg Bak samt foreningens
formand Peter Mouritzen.
Dato Sted FKL Energipoppel
d. 19.
marts
d. 20.
marts
d. 21.
marts
d. 26.
marts
d. 27.
marts
d. 28.
marts
Tilmelding ikke nødvendig.
Danhostel,
Kongemøllevej 8,
7700 Thisted
Glesborg
Forsamlingshus,
Glesborg Bygade 61
8585 Glesborg
Marsvej 3
8960 Randers SØ
Hjallerup Kulturhus,
Nørreallè 3
9320 Hjallerup
Den Bette Skole,
Elkærvej 2, Skelund,
9560 Hadsund
Aars Hotel,
Himmerlandsgade 111,
9600 Aars
Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger
Vel mødt!
Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66 – tnp@skovdyrkerne.dk
www.skovdyrkerne.dk
Energipoppel
FKL Energipoppel
FKL Energipoppel
FKL Energipoppel
FKL Energipoppel
Juletræer
Juletræer
Juletræer
Koll.
Læpl.
Kollektiv
læplantning
Flis
og
Råtræ
Flis og
råtræ
Flis og
råtræ
Flis og
råtræ
Flis og
råtræ
Flis og
råtræ
Herlighed,
natur- og
vildtpleje
Herlighed,
jagt og
naturpleje
Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert
Redaktion:
Rasmus
Tine
Grønborg
Nordentoft
Bak
Petersen
(rgb@skovdyrkerne.dk)
Forsidefoto: Skovspurv. Jens Elm Sørensen
Tryk: P. J. Schmidt A/S
ISSN 2245-0904
Torben Mangaard Frandsen holder forældreorlov
Magasinpost MMP
ID- nr. 42856