30.07.2013 Views

Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Da Harald Blåtand<br />

i sin tid gjorde indskriften<br />

på Jellingestenen,<br />

den indskrift,<br />

som lyder:<br />

»Harald konge bød<br />

gøre disse kumler<br />

efter Gorm, fader<br />

sin <strong>og</strong> Thyra, moder<br />

sin. Den Harald<br />

som vandt Danmark al <strong>og</strong> Norge,<br />

<strong>og</strong> gjorde Danerne Kristne«, kunne han<br />

dårligt <strong>for</strong>estille sig, at danerne mange<br />

år efter skulle diskutere, om kristendommen<br />

skulle ud af det offentlige rum, sådan<br />

som det sker nu om stunder. I år har<br />

det været røre om et kirkebyggeri i Trekoner;<br />

n<strong>og</strong>le af de lokale føler sig krænkede<br />

over, at der bliver bygget en kirke,<br />

<strong>og</strong> at den skal ligge ved siden af skolen.<br />

Gammel overtro skal ikke få hold i små,<br />

ubefæstede sjæle.<br />

Sådan diskuterede man ikke på Kong<br />

Haralds tid. Der har muligvis været magtmæssige<br />

årsager til, at Harald gik over til<br />

kristendommen, men man glemmer ofte,<br />

at man aldrig kan vide, hvad der rørte<br />

sig i de gamles hjerter; Harald kunne jo<br />

være blevet overbevist om, at med kristendommen<br />

i ryggen ville han bygge sit<br />

rige på klippegrund. Den tale bryder vi os<br />

ikke om at høre nu om stunder, hvor vi<br />

selv vil bestemme, <strong>og</strong> hvor historie <strong>og</strong> tro<br />

helst skal fejes hen et sted, hvor det ikke<br />

kan komme til at betyde n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> os. Harald<br />

konge skal altså ikke bryde sig om<br />

at bestemme n<strong>og</strong>et som helst; vi vil selv<br />

være konger.<br />

Hvad mon det er ved kristendommen,<br />

som gør, at den virker så provokerende<br />

på n<strong>og</strong>le mennesker? Det er jo kommet<br />

på mode at lægge sag an, så snart man<br />

ser antydningen af et kors. Kritikerne af<br />

kristendommen begrunder ofte deres<br />

Præstens side<br />

Himlen ligger nu på mulde<br />

skepsis med, at der er begået så mange<br />

overgreb i kristendommens navn, men<br />

jeg tror egentlig ikke, at det er dét, der<br />

problemet. Problemet bunder snarere i<br />

<strong>for</strong>holdet mellem Gud <strong>og</strong> menneske, sådan<br />

som det kommer til udtryk i Jesu ord<br />

<strong>og</strong> gerning, et <strong>for</strong>hold, hvor mennesket<br />

skylder Gud alt, <strong>og</strong> hvor Gud – ikke mennesket<br />

- er ophav til kærligheden.<br />

Vi må d<strong>og</strong> spørge, hvilket samfund vi<br />

vil få, hvis det rent menneskelige skulle<br />

være grundlaget <strong>for</strong> vort liv med hinanden?<br />

Jeg synes allerede nu at ane tendenserne;<br />

vi vil få et samfund, hvor alle<br />

går <strong>og</strong> v<strong>og</strong>ter over deres ret <strong>og</strong> dermed<br />

over hinanden, <strong>for</strong> hvornår bliver min ret<br />

krænket? Det vil således være enkeltindividet,<br />

mig <strong>og</strong> mine <strong>for</strong>nemmelser, der vil<br />

være udgangspunkt <strong>for</strong> mine overvejelser<br />

<strong>og</strong> handlinger, <strong>og</strong> vi vil få et samfund,<br />

hvor folk konstant vejrer efter krænkelser.<br />

Hvor mistillid <strong>og</strong> <strong>for</strong>nærmede miner<br />

hører til dagens orden.<br />

D<strong>og</strong>, julen er tiden, hvor selv de mest<br />

<strong>for</strong>hærdede tåler det lille Jesusbarn, <strong>og</strong><br />

det er der<strong>for</strong> oplagt at tænke på, hvad<br />

Gud egentlig gjorde, da han kom til jorden<br />

<strong>og</strong> blev vor broder. Julens glædelige,<br />

lysende budskab er, at Gud selv kom til<br />

verden som et lille, skrøbeligt barn, gav<br />

sig i menneskers vold. Kingos salme, Alle<br />

ting er underfulde, udtrykker julens budskab<br />

allerbedst: Alle ting er underfulde / i<br />

vor Frelsers julefest! / Himlen ligger nu på<br />

mulde! / Gud er blevet jordens gæst! Her<br />

vendes menneskeslægtens historie om,<br />

nu er vi ikke længere alene, men Gud deler<br />

livet på jorden med os, <strong>og</strong> hans ærinde<br />

er at vække glæde <strong>og</strong> barmhjertighed<br />

i os. Sådan som et lille barn altid vækker<br />

glæde <strong>og</strong> barmhjertighed.<br />

I Jesus Kristus kom kærligheden <strong>og</strong><br />

godheden <strong>for</strong> at befri os fra os selv <strong>og</strong><br />

vore egne <strong>for</strong>estillinger. På den måde<br />

kan man sige, at Gud krænkede os, <strong>for</strong>di<br />

han satte en dagsorden, der ikke var vores.<br />

Der<strong>for</strong> endte historien <strong>og</strong>så i lidelse<br />

<strong>og</strong> død, idet krænkede mennesker altid<br />

kræver deres ret. Dengang som i dag. Så<br />

krænkede de Gud <strong>og</strong> klyngede ham op<br />

på et kors. Ud af det offentlige rum med<br />

ham! Men Gud lod sig ikke krænke, han<br />

rejste sig fra de døde <strong>og</strong> gav os håbet om<br />

et liv her på jorden i kærlighed <strong>og</strong> barmhjertighed<br />

mod vor næste, sådan som<br />

han selv havde levet det. Og han gav os<br />

løftet om, at døden er besejret, <strong>og</strong> at vi<br />

en dag skal være hos ham, sådan som<br />

det var bestemt fra tidernes morgen.<br />

Harald Konge havde tænkt sig godt<br />

om, da han gjorde danerne kristne. Må vi<br />

vedblive at være det.<br />

Glædelig jul!<br />

Marianne Wagner<br />

S<strong>og</strong>nepræst Humble-Kædeby-Ristinge.<br />

Simeon holder det lille Jesusbarn. Maleri af Rembrandt.<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!