Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke
Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke
Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Da Harald Blåtand<br />
i sin tid gjorde indskriften<br />
på Jellingestenen,<br />
den indskrift,<br />
som lyder:<br />
»Harald konge bød<br />
gøre disse kumler<br />
efter Gorm, fader<br />
sin <strong>og</strong> Thyra, moder<br />
sin. Den Harald<br />
som vandt Danmark al <strong>og</strong> Norge,<br />
<strong>og</strong> gjorde Danerne Kristne«, kunne han<br />
dårligt <strong>for</strong>estille sig, at danerne mange<br />
år efter skulle diskutere, om kristendommen<br />
skulle ud af det offentlige rum, sådan<br />
som det sker nu om stunder. I år har<br />
det været røre om et kirkebyggeri i Trekoner;<br />
n<strong>og</strong>le af de lokale føler sig krænkede<br />
over, at der bliver bygget en kirke,<br />
<strong>og</strong> at den skal ligge ved siden af skolen.<br />
Gammel overtro skal ikke få hold i små,<br />
ubefæstede sjæle.<br />
Sådan diskuterede man ikke på Kong<br />
Haralds tid. Der har muligvis været magtmæssige<br />
årsager til, at Harald gik over til<br />
kristendommen, men man glemmer ofte,<br />
at man aldrig kan vide, hvad der rørte<br />
sig i de gamles hjerter; Harald kunne jo<br />
være blevet overbevist om, at med kristendommen<br />
i ryggen ville han bygge sit<br />
rige på klippegrund. Den tale bryder vi os<br />
ikke om at høre nu om stunder, hvor vi<br />
selv vil bestemme, <strong>og</strong> hvor historie <strong>og</strong> tro<br />
helst skal fejes hen et sted, hvor det ikke<br />
kan komme til at betyde n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> os. Harald<br />
konge skal altså ikke bryde sig om<br />
at bestemme n<strong>og</strong>et som helst; vi vil selv<br />
være konger.<br />
Hvad mon det er ved kristendommen,<br />
som gør, at den virker så provokerende<br />
på n<strong>og</strong>le mennesker? Det er jo kommet<br />
på mode at lægge sag an, så snart man<br />
ser antydningen af et kors. Kritikerne af<br />
kristendommen begrunder ofte deres<br />
Præstens side<br />
Himlen ligger nu på mulde<br />
skepsis med, at der er begået så mange<br />
overgreb i kristendommens navn, men<br />
jeg tror egentlig ikke, at det er dét, der<br />
problemet. Problemet bunder snarere i<br />
<strong>for</strong>holdet mellem Gud <strong>og</strong> menneske, sådan<br />
som det kommer til udtryk i Jesu ord<br />
<strong>og</strong> gerning, et <strong>for</strong>hold, hvor mennesket<br />
skylder Gud alt, <strong>og</strong> hvor Gud – ikke mennesket<br />
- er ophav til kærligheden.<br />
Vi må d<strong>og</strong> spørge, hvilket samfund vi<br />
vil få, hvis det rent menneskelige skulle<br />
være grundlaget <strong>for</strong> vort liv med hinanden?<br />
Jeg synes allerede nu at ane tendenserne;<br />
vi vil få et samfund, hvor alle<br />
går <strong>og</strong> v<strong>og</strong>ter over deres ret <strong>og</strong> dermed<br />
over hinanden, <strong>for</strong> hvornår bliver min ret<br />
krænket? Det vil således være enkeltindividet,<br />
mig <strong>og</strong> mine <strong>for</strong>nemmelser, der vil<br />
være udgangspunkt <strong>for</strong> mine overvejelser<br />
<strong>og</strong> handlinger, <strong>og</strong> vi vil få et samfund,<br />
hvor folk konstant vejrer efter krænkelser.<br />
Hvor mistillid <strong>og</strong> <strong>for</strong>nærmede miner<br />
hører til dagens orden.<br />
D<strong>og</strong>, julen er tiden, hvor selv de mest<br />
<strong>for</strong>hærdede tåler det lille Jesusbarn, <strong>og</strong><br />
det er der<strong>for</strong> oplagt at tænke på, hvad<br />
Gud egentlig gjorde, da han kom til jorden<br />
<strong>og</strong> blev vor broder. Julens glædelige,<br />
lysende budskab er, at Gud selv kom til<br />
verden som et lille, skrøbeligt barn, gav<br />
sig i menneskers vold. Kingos salme, Alle<br />
ting er underfulde, udtrykker julens budskab<br />
allerbedst: Alle ting er underfulde / i<br />
vor Frelsers julefest! / Himlen ligger nu på<br />
mulde! / Gud er blevet jordens gæst! Her<br />
vendes menneskeslægtens historie om,<br />
nu er vi ikke længere alene, men Gud deler<br />
livet på jorden med os, <strong>og</strong> hans ærinde<br />
er at vække glæde <strong>og</strong> barmhjertighed<br />
i os. Sådan som et lille barn altid vækker<br />
glæde <strong>og</strong> barmhjertighed.<br />
I Jesus Kristus kom kærligheden <strong>og</strong><br />
godheden <strong>for</strong> at befri os fra os selv <strong>og</strong><br />
vore egne <strong>for</strong>estillinger. På den måde<br />
kan man sige, at Gud krænkede os, <strong>for</strong>di<br />
han satte en dagsorden, der ikke var vores.<br />
Der<strong>for</strong> endte historien <strong>og</strong>så i lidelse<br />
<strong>og</strong> død, idet krænkede mennesker altid<br />
kræver deres ret. Dengang som i dag. Så<br />
krænkede de Gud <strong>og</strong> klyngede ham op<br />
på et kors. Ud af det offentlige rum med<br />
ham! Men Gud lod sig ikke krænke, han<br />
rejste sig fra de døde <strong>og</strong> gav os håbet om<br />
et liv her på jorden i kærlighed <strong>og</strong> barmhjertighed<br />
mod vor næste, sådan som<br />
han selv havde levet det. Og han gav os<br />
løftet om, at døden er besejret, <strong>og</strong> at vi<br />
en dag skal være hos ham, sådan som<br />
det var bestemt fra tidernes morgen.<br />
Harald Konge havde tænkt sig godt<br />
om, da han gjorde danerne kristne. Må vi<br />
vedblive at være det.<br />
Glædelig jul!<br />
Marianne Wagner<br />
S<strong>og</strong>nepræst Humble-Kædeby-Ristinge.<br />
Simeon holder det lille Jesusbarn. Maleri af Rembrandt.<br />
3