Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

More documents

Recommendations

Info

2 Hvad skal jeg gøre ved... Vejledning og indholdsfortegnelse Fødsel: Jordemoderen anmelder fødslen til præsten eller kordegnen i moderens bopælssogn. Gifte forældre skal ikke selv anmelde fødsel undtagen i de tilfælde, hvor der ikke medvirker en jordemoder. Er forældrene ikke gift, og der ønskes fælles forældremyndighed, afleveres den udfyldte og underskrevne omsorgs- og ansvarserklæring senest 14 dage efter fødslen til præsten eller kordegnen i bopælssognet. Det er også muligt at få faderskabet anerkendt før fødslen ved henvendelse til Statsforvaltningen. Navngivelse/dåb: Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Dette kan ske ved navngivelse på kirkekontoret/kordegnekontoret, digitalt eller ved dåb. M.h.t. dåb aftales nærmere med sognepræsten vedrørende navn, faddere m.m. Der skal være mindst 2 faddere, højst 5 og kravene til disse er, at de skal være døbt og være nået konfirmationsalderen. Navneændring: Navneændring sker ved henvendelse til præstekontoret/kordegnekontoret eller digitalt. Reglerne samt skema’er kan hentes på præstekontoret/kordegnekontoret eller på personregistreringssiden. Der er et gebyr på 460 kr. på navneændringer. Dog betales ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, der finder sted i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring. Konfirmation: Konfirmationen foregår på 7. klassetrin. Man bliver undervist og konfirmeret i det pastorat, hvor man kirkeligt hører hjemme. Undervisningen finder sted fra september til maj. Vielse: Vielse aftales med præsten. Med til præsten skal bringes en prøvelsesattest, som udstedes ved henvendelse til bopælskommunen. Den må ikke være udstedt mere end 4 måneder før vielsen finder sted. Ved bryllup skal der være to vidner tilstede. Begravelse: Sognepræsten er begravelsesmyndighed og senest to hverdage efter dødsfaldet skal dette anmeldes til præstekontoret/kordegnekontoret. Dette kan evt. ske gennem bedemand. Ønsker man en kirkelig begravelse/bisættelse aftales de nærmere omstændigheder for højtideligheden med præsten. Graveren vil være behjælpelig med valg af gravsted. Attester: Attester udstedes ved henvendelse til nærmeste præst eller kirkekontor. Legitimation skal forevises. Alle ansøgningsblanketter og digitale anmeldelser findes på www.personregistrering.dk Man er dog altid velkommen til at få vejledning hos præst eller kordegn. Langelands provsti Langelands provstikontor, Bellevue 3 C, 5900 Rudkøbing ☎ 62501188, fax 62502280, mail: langelands.provsti@km.dk Provstisekretær Birgit Pedersen træffes på kontoret tirsdag og torsdag kl. 9.00-15.00, mail: bped@km.dk Provst Anders Hauge, Marstal vil være på kontoret hver tirsdag, mail aha@km.dk. Tlf. i Marstal: 62531080. Oplysning om provstiudvalgsmøder kan findes på www.provsti.dk - Langelands Provsti. Indholdsfortegnelse Forsidebilledet, Vejledning og indholdsfortegnelse ............................ 2 Præstens side ............................................ 3 Tullebølle sogn ......................................... 4 Tranekær sogn ......................................... 4 Bøstrup sogn ............................................ 4 Rudkøbing sogn ....................................... 6 Simmerbølle sogn .................................... 6 Strynø sogn .............................................. 9 Gudstjenesteliste .................................... 10 Longelse sogn .......................................... 12 Fuglsbølle sogn ........................................ 12 Skrøbelev sogn ........................................ 12 Lindelse sogn ........................................... 14 Tryggelev sogn ......................................... 14 Fodslette sogn ......................................... 14 Humble sogn ............................................ 16 Kædeby sogn ........................................... 16 Ristinge sogn ........................................... 16 4 aftener med salmer og fortælling .......... 18 Hvad skal jeg være? ................................. 19 Juniorkonfirmander .................................. 20 Forsidebilledet Humble Kirke ved juletid. Billedet er taget af graver Lisbeth Møller. Kirkebladet Kirkebladet udgives af menigheds - rådene og udkommer fire gange årligt. Redaktion Annalise Bager, Torben Poulsen, Pia Tønsberg- Jensen (ansvarshavende redaktør) og Karina Lund Jørgensen. Synspunkter i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.
Da Harald Blåtand i sin tid gjorde indskriften på Jellingestenen, den indskrift, som lyder: »Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm, fader sin og Thyra, moder sin. Den Harald som vandt Danmark al og Norge, og gjorde Danerne Kristne«, kunne han dårligt forestille sig, at danerne mange år efter skulle diskutere, om kristendommen skulle ud af det offentlige rum, sådan som det sker nu om stunder. I år har det været røre om et kirkebyggeri i Trekoner; nogle af de lokale føler sig krænkede over, at der bliver bygget en kirke, og at den skal ligge ved siden af skolen. Gammel overtro skal ikke få hold i små, ubefæstede sjæle. Sådan diskuterede man ikke på Kong Haralds tid. Der har muligvis været magtmæssige årsager til, at Harald gik over til kristendommen, men man glemmer ofte, at man aldrig kan vide, hvad der rørte sig i de gamles hjerter; Harald kunne jo være blevet overbevist om, at med kristendommen i ryggen ville han bygge sit rige på klippegrund. Den tale bryder vi os ikke om at høre nu om stunder, hvor vi selv vil bestemme, og hvor historie og tro helst skal fejes hen et sted, hvor det ikke kan komme til at betyde noget for os. Harald konge skal altså ikke bryde sig om at bestemme noget som helst; vi vil selv være konger. Hvad mon det er ved kristendommen, som gør, at den virker så provokerende på nogle mennesker? Det er jo kommet på mode at lægge sag an, så snart man ser antydningen af et kors. Kritikerne af kristendommen begrunder ofte deres Præstens side Himlen ligger nu på mulde skepsis med, at der er begået så mange overgreb i kristendommens navn, men jeg tror egentlig ikke, at det er dét, der problemet. Problemet bunder snarere i forholdet mellem Gud og menneske, sådan som det kommer til udtryk i Jesu ord og gerning, et forhold, hvor mennesket skylder Gud alt, og hvor Gud – ikke mennesket - er ophav til kærligheden. Vi må dog spørge, hvilket samfund vi vil få, hvis det rent menneskelige skulle være grundlaget for vort liv med hinanden? Jeg synes allerede nu at ane tendenserne; vi vil få et samfund, hvor alle går og vogter over deres ret og dermed over hinanden, for hvornår bliver min ret krænket? Det vil således være enkeltindividet, mig og mine fornemmelser, der vil være udgangspunkt for mine overvejelser og handlinger, og vi vil få et samfund, hvor folk konstant vejrer efter krænkelser. Hvor mistillid og fornærmede miner hører til dagens orden. Dog, julen er tiden, hvor selv de mest forhærdede tåler det lille Jesusbarn, og det er derfor oplagt at tænke på, hvad Gud egentlig gjorde, da han kom til jorden og blev vor broder. Julens glædelige, lysende budskab er, at Gud selv kom til verden som et lille, skrøbeligt barn, gav sig i menneskers vold. Kingos salme, Alle ting er underfulde, udtrykker julens budskab allerbedst: Alle ting er underfulde / i vor Frelsers julefest! / Himlen ligger nu på mulde! / Gud er blevet jordens gæst! Her vendes menneskeslægtens historie om, nu er vi ikke længere alene, men Gud deler livet på jorden med os, og hans ærinde er at vække glæde og barmhjertighed i os. Sådan som et lille barn altid vækker glæde og barmhjertighed. I Jesus Kristus kom kærligheden og godheden for at befri os fra os selv og vore egne forestillinger. På den måde kan man sige, at Gud krænkede os, fordi han satte en dagsorden, der ikke var vores. Derfor endte historien også i lidelse og død, idet krænkede mennesker altid kræver deres ret. Dengang som i dag. Så krænkede de Gud og klyngede ham op på et kors. Ud af det offentlige rum med ham! Men Gud lod sig ikke krænke, han rejste sig fra de døde og gav os håbet om et liv her på jorden i kærlighed og barmhjertighed mod vor næste, sådan som han selv havde levet det. Og han gav os løftet om, at døden er besejret, og at vi en dag skal være hos ham, sådan som det var bestemt fra tidernes morgen. Harald Konge havde tænkt sig godt om, da han gjorde danerne kristne. Må vi vedblive at være det. Glædelig jul! Marianne Wagner Sognepræst Humble-Kædeby-Ristinge. Simeon holder det lille Jesusbarn. Maleri af Rembrandt. 3
Page 1: Kirkebladet for Langeland og Stryn
Page 5 and 6: Tullebølle - Tranekær - Bøstrup
Page 7 and 8: Bibellæsning Bibellæsningen er g
Page 9 and 10: Strynø kirke og præstegård dækk
Page 11 and 12: Gudstjenesteliste Januar Februar 1.
Page 13 and 14: Skrøbelev Kirke oktober 2010. Mali
Page 15 and 16: JULEKONCERT Tryggelev Kirke 13. dec
Page 17 and 18: Denne eftermiddag vil vi smage enke
Page 19 and 20: Hvad skal jeg være? Hvad skal jeg

Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?