Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet
Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet
Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>EPJ</strong>-<strong>Observatoriet</strong> <strong>Metodehåndbog</strong> <strong>–</strong> <strong>Forandringsparathed</strong><br />
Forskning har vist, at samspillet mellem en forandringsproces og en virksomheds<br />
menneskelige/organisatoriske forhold beror på en række forhold (19), (Figur 8). Selve<br />
forandringsprocessen er her vist i fire basale trin, startende med et ønske om forandring.<br />
Dette ønske påvirker det initiale stabile stadie og resulterer i en vedtagelse af, hvilken<br />
forandring der skal ske <strong>–</strong> og hvordan. Efter implementering af forandringen befinder<br />
organisationen sig i et forandret stadium, der efter en ”indrulningstid” bliver et nyt stabilt<br />
stadie. Som følge af den rivende teknologiske udvikling foregår denne proces stadig<br />
hurtigere, således at forandringen i dag nærmest er kontinuerlig uden noget egentligt<br />
stabilt stadie.<br />
De ”menneskelige/organisatoriske forhold” i en organisation er, som tidligere nævnt, et<br />
meget sammensat begreb, idet det er en blanding af en række discipliner, som vist øverst<br />
i fig. 11. Forskningen inden for alle disse forskellige felter har bl.a. bidraget til udvikling<br />
af forskellige forandringsmodeller og forandringsstrategier, der med stor fordel kan anvendes<br />
i forbindelse med styring af en forandringsproces, ligesom der er udviklet forskellige<br />
modeller/metoder til håndtering af modstand mod forandring.<br />
11. Forandringsmodeller<br />
En forandringsmodel er tænkt som et planlægningsværktøj, der anvendes i forbindelse<br />
med planlægning og styring af en forandringsproces. I forbindelse med implementering<br />
af nye IT-systemer, kan forandringsmodeller med stor fordel anvendes, når<br />
organisationen skal forberede sig på at imødekomme problemer af menneskelig-<br />
/organisatorisk natur eksempelvis i form af modstand mod forandringen. Gennem<br />
anvendelsen af en forandringsmodel, får organisationen klarhed over, hvilke forskellige<br />
aspekter, der skal medinddrages allerede i planlægningsfasen og den indbyrdes<br />
sammenhæng mellem disse.<br />
Der findes flere forskellige modeller. Følgende skal nævnes her:<br />
”Lorenzi og Rileys” model (13)<br />
”Leavitts åbne systemmodel” fra 1965, der er en af de mest kendte og<br />
brugte forandringsmodeller <strong>–</strong> specielt inden for sygehusvæsenet (20)<br />
citeret i (16)<br />
”Den analytiske/rationelle model”(16)<br />
”Procesmodellen”, der er præget af tankegangen om gruppeprocesser og<br />
konsulentadfærd (16)<br />
Modellerne kan bruges hver for sig <strong>–</strong> eller de kan kombineres. Valg af forandringsmodel<br />
må foretages ud fra, hvad der i den konkrete situation findes egnet for den enkelte<br />
afdeling. Der henvises til litteraturen for oplysninger om alternative modeller/strategier<br />
som TQM (1), BPR (2) og DLO (3) (se evt. (21) for en kort introduktion).<br />
1 TQM står for Total Quality Management<br />
2 BPR står for Business Process Reengineering<br />
3 DLO står for Den Lærende Organisation<br />
25