30.07.2013 Views

Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet

Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet

Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Metodehåndbog</strong> <strong>–</strong> <strong>Forandringsparathed</strong> <strong>EPJ</strong>-<strong>Observatoriet</strong><br />

vil bidrage med yderligere information og tværtimod måske vil forvirre respondenterne.<br />

Undersøgelser har nemlig vist, at hvis man lader antallet af udsagn stige fra 2 til 20, vil<br />

reliabiliteten stige meget hurtigt i starten. Denne effekt vil imidlertid flade ud ved 7<br />

udsagn, og efter 11 er der meget lidt at vinde.<br />

Under konstruktionen af svarmuligheder, skal man være opmærksom på, at<br />

valgmulighederne skal være afbalancerede i forhold til hinanden: eksempelvis skal ”enig”<br />

modsvares af ”uenig”, ”helt enig” skal modsvares af ”helt uenig” osv. Hvorvidt man ud<br />

over de holdningsprægede udsagn vil indsætte et neutralt udsagn som eksempelvis<br />

”hverken enig eller uenig”, er op til spørgeskemakonstruktøren. Det samme er tilfældet<br />

med udsagnet ”ved ikke”. Der er blandt forskere uenighed om, hvorvidt svarmuligheden<br />

”ved ikke” kan anbefales, idet den giver respondenten en mulighed for at ”springe over<br />

hegnet, hvor det er lavest”. På den anden side giver man respondenten en mulighed for at<br />

svare ærligt, hvis vedkommende faktisk ikke har nogen viden om det stillede spørgsmål.<br />

På baggrund af opfølgende interviews af respondenterne på flere forskellige sygehusafdelinger<br />

har vi besluttet at lade de enkelte spørgsmål indeholde såvel et neutralt udsagn<br />

som et ”ved ikke”, idet vi derved opnår det mest præcise svar på det enkelte spørgsmål.<br />

Det har vist sig at være vigtigt at udforme udsagnene, således at eksempelvis<br />

svarmuligheden ”helt enig” skiftevis har henholdsvis en positiv, henholdsvis en negativ<br />

værdi i forhold til det stillede udsagn. I Figur 14 ses et eksempel på et udsagn formuleret<br />

forskelligt, således at svarmulighederne får henholdsvis positiv henholdsvis negativ<br />

værdi:<br />

Jeg tror, at væsentlige områder i mit arbejde vil blive forbedret, når <strong>EPJ</strong> tages i brug<br />

Jeg er helt enig<br />

Jeg er delvist enig<br />

Jeg er hverken enig eller uenig<br />

Jeg er delvist uenig<br />

Jeg er helt uenig<br />

Ved ikke<br />

Jeg tror, at væsentlige områder i mit arbejde vil blive forringet, når <strong>EPJ</strong> tages i brug<br />

Jeg er helt enig<br />

Jeg er delvist enig<br />

Jeg er hverken enig eller uenig<br />

Jeg er delvist uenig<br />

Jeg er helt uenig<br />

Ved ikke<br />

Figur 14 Eksempel på et spørgsmål stillet på to måder, således at svarmulighederne skifter ”værdi”<br />

Årsagen til at dette kan anbefales er faren for ”svar-bias” (svar-fejl). Det vil sige, at<br />

respondenten efter afkrydsning i de første felter, afkrydser det resterende skema på<br />

samme måde - ”automatisk”<strong>–</strong> uden at tænke nærmere over de stillede spørgsmål. I og<br />

med at værdien af udsagnene skifter undervejs, tvinges respondenten til at gennemtænke<br />

38

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!