Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet
Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet
Metodehåndbog – Forandringsparathed - EPJ-Observatoriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Metodehåndbog</strong> <strong>–</strong> <strong>Forandringsparathed</strong> <strong>EPJ</strong>-<strong>Observatoriet</strong><br />
vil bidrage med yderligere information og tværtimod måske vil forvirre respondenterne.<br />
Undersøgelser har nemlig vist, at hvis man lader antallet af udsagn stige fra 2 til 20, vil<br />
reliabiliteten stige meget hurtigt i starten. Denne effekt vil imidlertid flade ud ved 7<br />
udsagn, og efter 11 er der meget lidt at vinde.<br />
Under konstruktionen af svarmuligheder, skal man være opmærksom på, at<br />
valgmulighederne skal være afbalancerede i forhold til hinanden: eksempelvis skal ”enig”<br />
modsvares af ”uenig”, ”helt enig” skal modsvares af ”helt uenig” osv. Hvorvidt man ud<br />
over de holdningsprægede udsagn vil indsætte et neutralt udsagn som eksempelvis<br />
”hverken enig eller uenig”, er op til spørgeskemakonstruktøren. Det samme er tilfældet<br />
med udsagnet ”ved ikke”. Der er blandt forskere uenighed om, hvorvidt svarmuligheden<br />
”ved ikke” kan anbefales, idet den giver respondenten en mulighed for at ”springe over<br />
hegnet, hvor det er lavest”. På den anden side giver man respondenten en mulighed for at<br />
svare ærligt, hvis vedkommende faktisk ikke har nogen viden om det stillede spørgsmål.<br />
På baggrund af opfølgende interviews af respondenterne på flere forskellige sygehusafdelinger<br />
har vi besluttet at lade de enkelte spørgsmål indeholde såvel et neutralt udsagn<br />
som et ”ved ikke”, idet vi derved opnår det mest præcise svar på det enkelte spørgsmål.<br />
Det har vist sig at være vigtigt at udforme udsagnene, således at eksempelvis<br />
svarmuligheden ”helt enig” skiftevis har henholdsvis en positiv, henholdsvis en negativ<br />
værdi i forhold til det stillede udsagn. I Figur 14 ses et eksempel på et udsagn formuleret<br />
forskelligt, således at svarmulighederne får henholdsvis positiv henholdsvis negativ<br />
værdi:<br />
Jeg tror, at væsentlige områder i mit arbejde vil blive forbedret, når <strong>EPJ</strong> tages i brug<br />
Jeg er helt enig<br />
Jeg er delvist enig<br />
Jeg er hverken enig eller uenig<br />
Jeg er delvist uenig<br />
Jeg er helt uenig<br />
Ved ikke<br />
Jeg tror, at væsentlige områder i mit arbejde vil blive forringet, når <strong>EPJ</strong> tages i brug<br />
Jeg er helt enig<br />
Jeg er delvist enig<br />
Jeg er hverken enig eller uenig<br />
Jeg er delvist uenig<br />
Jeg er helt uenig<br />
Ved ikke<br />
Figur 14 Eksempel på et spørgsmål stillet på to måder, således at svarmulighederne skifter ”værdi”<br />
Årsagen til at dette kan anbefales er faren for ”svar-bias” (svar-fejl). Det vil sige, at<br />
respondenten efter afkrydsning i de første felter, afkrydser det resterende skema på<br />
samme måde - ”automatisk”<strong>–</strong> uden at tænke nærmere over de stillede spørgsmål. I og<br />
med at værdien af udsagnene skifter undervejs, tvinges respondenten til at gennemtænke<br />
38