Turen til Kroatien - Ældre Sagen

Turen til Kroatien
10 – 18. maj 2009.
1

Turen var arrangeret af Ældre Sagen i Hundested i samarbejde med Best Travel
www.besttravel.dk Prisen for turen var kr. 4.900,00 inkl. halvpension.
Søndag den 10. maj.
Der var afgang fra Strandjægernes hus klokken 5.30. Derfra kørte vi til Strandgården,
Vibehus have, Frederiksværks gamle rundkørsel, Frederiksværk Shell tank, hvor vi var
klokken 6.05.
Bussen vi kørte i var fra Christiansens busser, Særslev på Fyn. Chaufføren hed Christa
(Indtil Nykøbing F), hvor Morten steg på, og guiden hed Michael.
Solen skinnede, og der var 9 grader udenfor. Arresøen stod som et spejl, og forude
ventede der os ca. 1.600 kilometer, inden Pula i Kroatien.
Turen gik via København ad motorvejen, videre til Ølby, hvor de sidste af turens 3
deltagere steg ombord. Turen kunne nu fortsætte mod vores første mål Gedser, hvorfra vi
skulle med færgen til Rostock.
Til synet af de nyudsprungne træer og de grønne og gule marker sang vi dagens første
sang, Dagen i dag, da vi nåde afkørslen til Herfølge. Erling sang for, og temperaturen
havde sneget sig op på 12 grader.
Umiddelbart før Nykøbing F, overlod chaufføren Christa rattet til Morten, og klokken var
blevet 8.10. Temperaturen havde sneget sig op på 14 grader.
Efter et par kilometer præsenterede Morten sig og fortalte, at der var 740 kilometer til
overnatningsstedet syd for Nürnberg, og at han forventede, at vi var der klokken ca. 19.00.
Men han lovede også, at der blev pauser for hver 2 – 2½ time.
Klokken ca. 8.30 nåede vi Gedser, og lidt efter kørte vi om bord på færgen Kronprins
Frederik, og overfarten lovede let vind og blå himmel.
Efter et sædvanligt lækkert morgenbord og en konstatering af, at priserne ombord ikke var
lavere end i Danmark – tvært imod – nåede vi Rostock klokken 10.50.
5 minutter efter var vi på motorvejen, og så var det bare ind i rækken af busser med
pensionister, der var på vej på ferie et eller andet sted hen. Lidt efter opstod den første kø-
kørsel, forårsaget af vejarbejde.
Morten fortalte, at vi kørte mod Berlin på vej 8 og fra Berlin ad vej 9 forbi Leipzig, Hof,
Nürnberg til overnatnings hotel i Greding syd for Nürnberg.
Herefter orienterede han om bussen, bl.a. at der var ligestilling på toilettet. Dvs. at alle
skulle sidde ned under ”besøget”.
Øl, vand og små skarpe kunne købes for 10 kr. og kaffe for 5 kr.
Videre gik turen forbi de gule marker, og igen var der i bussen en af de mange forskellige
ringetoner fra de uundværlige mobiltelefoner; og så var der turens første salg af drikkevare
serveret af guiden Michael.
2

Klokken 12.30 var vi nået til området med de mange vindmøller, og lidt efter kørte vi over
Rhinkanal, og ca. 7 km. fremme nåede vi dagens første rast, som var på rastepladsen
Linumer Bruck.
Nøjagtig 45 min. efter vores ankomst sad vi alle igen i bussen, og turen kunne fortsætte
mod Berliner Ring, som vi, iflg. Morten, skulle køre på ca.1/3 af dens fulde længde.
Klokken 13.40 kørte vi ind på Berliner Ring, og der var nu 193 km. til Leipzig.
Turen gik over Havelbrücke, forbi Plessoversee, Elben til Rasthoff Köckern, hvor vi havde
en pause på 20 min.
Da vi igen sad i bussen, var det blevet tid til fællessang. På opfordring af Erling var første
sang, med Erling som forsanger – De 3 musikanter, derefter Fra Halifax til Skåne, Sigøjner
sangen, Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne og til sidst Hundestedvalsen.
Vi var nået forbi Leipzig lufthavn, og de gule rapsmarker var der ikke blevet færre af.
Iflg. Morten blev vi nød til at holde ½ times pause af hensyn til hviletids – bestemmelserne
og det blev omkring Hof.
Klokken 17.00 gjorde vi stop på Rasthoff Frankenwald. Pausen var på ½ time. Solen
skinnede, og udenfor var der 20 grader.
Området, som vi nu befandt os i, hedder Frankenwald og også Frankische Schweiz, og
det er her, der bliver fremstillet Frankenwein, en rigtig god hvidvin.
Umiddelbart efter Nürnberg havde vi en ny tog-hurtigbane på vores højre hånd, en
togbane der blev bygget i anledning af VM i fodbold i München. Togbanen var ført
igennem en tunnel for på den måde at komme uden om en fredet by.
Klokken ca. 19.30 ankom vi til vores overnatnings-hotel, Gasthof Christl, i byen Greding
syd for Nürnberg, og Morten fortalte, at vi havde kørt 900 km. siden vi forlod Hundested.
Nogle blev indlogeret på selve Gasthaus Christl og andre på pension Haas, som var et
anneks til hotellet..
Klokken 20.00 var der middag på hotellet, og menuen var salat, suppe, gryderet og is til
dessert.
Mandag den 11. maj.
Iflg. DMI’s vejrudsigt skulle det blive regnvejr i Nûrnberg. Da byen Greding ligger lidt syd
for Nürnberg passede vejrudsigten, idet det også regnede her.
Efter morgenmaden sad vi alle igen i bussen klokken 7.30, og lidt efter stilnede regnen af,
og Morten havde nu sat kursen mod München, hvortil der var 110 km.
Morten hilste godmorgen til dagens udflugt, som gik til Pula - ca. 730 km.
Efter ca. 15. minutters kørsel nåede vi dagens første vejarbejde, alt imens Michael
skænkede morgenbitter, til dem der ønskede det. Det var også nu vi mødte hurtigtoget fra
München, som havde kurs mod Nürnberg.
3

Da vi nærmede os Ingoldstadt, fortalte Morten, at Ingoldstadt er en af de mest
betydningsfulde byer i Tyskland. Alt er samlet i Ingoldstadt, f.eks. AUDI med 30.000
ansatte. Byen er også centrum for mange raffinaderier i Tyskland, og der går fra
Middelhavet 3 rørledninger til raffinaderierne, som har Donau til videre transport af de
færdige produkter.
Solen skinnede, og klokken var nu blevet ca. 8.00, og vi kørte over Donau. Morten sagde,
at hvis man kan se, at vandet i Donau er blåt, er man forelsket. Alle i bussen mente, at
vandet var grønt. Vi fortsatte gennem områderne med de mange humlemarker, og nu
skulle dagens første fællessang synges. Det er i dag et solskinsvejr – Så sødt som i gamle
dage – Dit sind altid så viden omkring og til sidst Lynæsvalsen, og så blev kaffen serveret.
Umiddelbart efter kom vi forbi Münchens nye stadion Allianz Arena, som blev bygget i
anledning af fodbold-VM i München. Stadionet, der har plads til 69.000 tilskuere, blev
åbnet i maj 2005. Under VM fodbold i 2006 blev der bl.a. spillet en semifinale her. Det
kostede 286 millioner euro at bygge dette stadion.
Lidt efter nåede vi afkørslen til Garmisch, men vi fortsatte lige ud mod Salzburg.
Klokken var blevet ca. 9.00, og vi kunne gennem bussens forrude skimte Alperne med sne
på toppene.
Ca. 15 min. senere var der rast på rastepladsen Irchenberg, hvor temperaturen var blevet
18 grader, og vi havde den flotteste udsigt til Alpernes sneklædte toppe.. Efter ca. ½ time
fortsatte turen mod vores mål, og lidt efter krydsede vi floden Inn. Senere havde vi
Tysklands største sø, Chiemsee, med en kystlængde på 64 kilometer, på vores venstre
hånd.
Vi kom forbi byen Bad Reichenhall, hvor en sportshal styrtede sammen for 2 år siden.
Klokken 10.40 kørte vi over grænsen til Østrig, og solen skinnede fortsat. Videre gik turen
forbi Salzburg, Villach, Hallein, og fortsat havde vi Alperne med sne på toppen på vores
højre side.
Efter vi havde kørt gennem 5 tunneler, havde vi på vores højre hånd borgen, der blev
brugt til optagelse af filmen Ørneborgen.
Nu var det Setra bussens tur til af få fyldt væske på, hvilket skete på rastepladsen
Landzeit – 460 liter diesel – og klokken var blevet 11.25.
Da vi igen kom i gang viste temperaturen 23 grader, og sneen havde vi fortsat på højre
hånd. Iflg. Morten kørte vi i en højde på 1157 meter, og så gik det igen gennem en tunnel
på 7000 meter, og derefter kom dagens første betalingsstation, hvor der skulle betales for
at køre gennem Taurn Tunnelen
Klokken 12.30 kørte vi ind på næste rast, Eisentratten, hvor vi skulle køre fra klokken
13.20, herefter havde vi kun 370 km. til Pula.
Vi spiste middag her. Nogle indtog frokosten på Rosenberger og andre på fortovskanten
ved tankstationen.
Klokken 13.25 fortsatte vi igen, og der manglede nu 360 km. til Pula.
4

Klokken 14.00 forlod vi vejen mod Wien og fortsatte ad motorvejen mod Slovenien, og
temperaturen var 25 grader, da vi kørte langs floden Gail.
Klokken 14.10 kørte vi ud af Østrig. Men den rigtige grænse var ca. midt i den 7864 km.
lange tunnel, og det var først der, man kørte ind i Slovenien. Klokken var 14.20, og vi
fortsatte ad vej E652 mod Ljubljana. Vejret var flot, og vi havde ca. 70 km. til Trieste.
Klokken 15.25 til klokken 15.45 havde vi rast på Polozavista Rast, og der var så 180 km. til
Pula.
Det var et flot område, vi kørte i, og det måtte Morten også betale for, idet
betalingsstationerne kom som perler på en snor.
Umiddelbart før Trieste forlod vi motorvejen og kørte ad en lille snoet vej ned mod byen for
på den måde at komme ned på en ny motorvej, som Morten havde valgt, frem for den som
GPS’eren foreslog.
Vi havde nu vinmarkerne på den ene side af bussen og flotte store Cypresser på den
anden side og Trieste forude.
Klokken 17.00 nåede vi grænseovergangen til Kroatien – uden pas-problemer. Men
nervøsitet hos dem, der havde passet i bagagen i kufferten.
Michael fortalte, at han var mere på hjemmebane i Kroatien end i Tyskland, hvilket alle
måtte give ham ret i, idet han nok var bussens meste tavse mand indtil nu.
Vi kørte ad vej A9, og til Pula var der 84 kilometer.
Iflg.. Morten ser man ikke mange træer på Istrien, idet Venezianerne har fældet dem og
brugt dem til stolper til deres huse.
Temperaturen udenfor var 24 grader, og vi havde Limski- Kanalen på vores h. h Morten
fortalte, at danskerne også kaldte kanalen for Limfjorden. Fjorden er 9 kilometer lang og
600 meter bred med stejle sider, der er gennemhullet af kalkstenshuler. I 1100-tallet var en
af hulerne bolig for eremitten Skt. Romualdo, der også grundlagde Skt. Michael-klosteret.
Vi var nu 30 kilometer fra vores mål. Men af hensyn til køre-hviletids bestemmelserne
måtte vi holde ½ times pause, hvilket foregik på en lille listig rasteplads. Her var det muligt
at bruge de medbragte Kuna. Men Euro var også et betalingsmiddel, men så blev øllet
dyrere, idet vekselkursen var dårlig. Mange benyttede pausen til at blive fotograferet
sammen med en af de mange kaniner, der var på rastepladsen.
Præcis klokken 18.30 fortsatte turen igen, og Michael fortalte lidt om vores hotel, og om at
man skulle drikke meget vand, købevand, fordi der er meget klor i vandværksvandet. Han
fortalte også, at området er meget italiensk præget, og at der er mange søpindsvin på
stenene ved stranden, som ikke ligefrem er sandstrand, men en strand enten af store sten
eller små kalksten. For dem, der ikke ville bade i havet, var der en pool på hotellet, endda
med saltvand.
Der var morgenmad på hotellet fra 7.00 til 9.30. Morgendagens program var, i. flg.
Michael, en byrundtur i Pula. Turen blev delt op i 2 ture. En kort om formiddagen og en
længere om eftermiddagen, og afhængig af hvor godt man gik, kunne man vælge, hvilken
man vil med på.
5

Klokken 18.45 kom vi forbi byskiltet, hvorpå der stod Pula, og 15 minutter senere var vi
ved vores hotel, Brioni, Verudela, 24 52 100 Pula. Vi fik værelse 103 med lidt havudsigt,
dejligt stille lige ned til vandet. Da sæsonen ikke var begyndt i Kroatien, var der flere
hoteller, der endnu ikke var åbnede. På vores hotel var der mange unge mennesker, men
stort set var der roligt, bortset fra en enkelt aften, hvor der hørtes lidt musik på nogle af
værelserne.
Der var aftensmad fra 19.00 – 21.00. Da det var en buffet, var det muligt at fravælge det,
man ikke kunne lide og det modsatte, hvis det andet var ens livret.
Tirsdag den 12. maj.
Efter en god nats søvn, som alle nok satte stor pris på, var der morgenmad fra klokken
7.00 – 9.30.
Vejret var med lidt sløret sol.
Som Michael tidligere havde nævnt, var der om formiddagen en rundtur inde i Pula på 1
time og om eftermiddagen en tur på 2 timer.
Hotel Brioni
I samlet flok gik vi fra hotellet klokken 15.00 op til busstopstedet, hvorfra vi kørte med bus
3A klokken 15.30. Klokken 15.50 nåede vi Titusparken. Her valgte nogle at gå ind og se
Amfiteateret. Vi valgte at se det nærmeste på egen hånd. Amfiteateret har været brugt til
gladiator- og rovdyrkampe. Den elipseformede arena, der er fra 1100-tallet e. kr., er 133
meter lang, 3 etager høj og 105 meter bred. Oprindelig var der plads til 23.000 tilskuere. I
det underjordiske område er der udstilling af arkæologiske fund fra teateret og andre
romerske bygninger.
Ca. ½ time efter dette mødtes vi igen, og i samlet flok gik vi ad en smal vej forbi Marias
Katedralen, byens domkirke viet til Jomfru Maria. Kirken blev opført i stedet for en ældre
kirke fra 300-400 tallet og ombygget i 1400- tallet. Dens nuværende udseende stammer
fra 1600 tallet.
Derfra gik vi op ad trappen til Franziska Klosteret og videre til Kastellet, som blev bygget i
1600- tallet. Herfra havde vi udsigt over havnen og skibsværftet. Vi gik videre til Det
Arkæologiske Museum, hvor der udstilles fund fra Pula og omegn, dækkende perioden fra
Antikken og op til Middelalderen.
6

Amfiteatret i Pula
Herfra fortsatte turen gennem Tvillingeporten, som er en del af bymuren, der blev nedtaget
i 1800-tallet. Men der er stadig bevaret rester af muren samt enkelte af portene, bl.a.
Tvillingeporten med de 2 buer, dateret til 100-200 tallet e.Kr.
Videre gik turen langs den del af bymuren, der er bevaret, ned til Sergiernes Triumfbue.
Triumfbuen, som er opført ca. 29-27 f. Kr., har fine kannellerede søjler. Den blev rejst for
at hædre tre mænd, som havde høje stillinger i det romerske imperium. Herfra gik turen
videre ad gågaden til Markedsbygningen.
Inde i Markedsbygningen blev der handlet fisk og kød (men desværre var bygningen
lukket, da vi ankom). Udenfor var det grøntsager, sko og tøj (fine bade-håndklæder) der
blev handlet fra små boder.
Fra Markedsbygningen tog vi klokken 18.20 tilbage med bus 3A til vores hotel, hvor vi var
klokken 18.45.
Aftenens menu var svinekød, kylling og fisk med diverse udkogte grøntsager og kartofler,
samt dessert.
Onsdag den 13. maj.
Morgenbuffet og klokken 9.30 var der afgang med bussen og dagens udflugt var Istrien
rundt. Det småregnede, men ville forhåbentlig klare op i løbet af dagen.
Turen gik mod Rovinj, som er Istriens svar på Venedig. Temperaturen var 19 grader og til
Rovinj havde vi ca. 40 kilometer. Michael fortalte, at meteorologerne havde lovet at
regnskyerne ville blive blæst væk, og det ville blive blå himmel.
Efter ca. 15. minutters kørsel foreslog Erling, at vi sang dagens første fællessang –
”Dagen i dag”. Derefter – ”Det haver så nyeligen regnet”.
Da vi havde kørt ½ time, kunne vi på vores venstre side se Brioni øerne, som bl.a. var
opholdssted for Tito. Michael fortalte, at Istrien ikke var særlig hårdt ramt af borgerkrigen i
90erne.
Bagefter kunne vi på vores venstre side se et af ”synke hullerne” som opstår når kalksten
falder sammen.
7

Vejen, vi kørte på, var en nyanlagt vej fra grænsen til Pula, og klokken 10.30 havde vi
forude Rovinj, hvor vi kunne se klokketårnet på Skt. Euphemia-katedralen.
Klokken 10.35 ankom vi til Rovinj havn med det store krydstogts-skib forude, og temp. var
blevet 21 grader og himlen næsten blå.
Da vi stod ud af bussen, gik vi langs kajen, hvor Michael fortalte, at husene stod i vandet,
og at hver kvadratmeter var udnyttet. Næste stop var den gamle bymur, der var anlagt for
at beskytte kirken.
Videre gik vi op ad de mange trapper til Skt. Euphemia-katedralen med det slanke 60
meter høje klokketårn fra 1654-1680. Selve barokkirken blev opført i 1736 og er bygget
oven på to tidligere kirker. På toppen af tårnet er der en statue af den hellige Skt.
Euphemia, hvis senantikke sarkofag findes i kirken. Kirken er den største barokbygning på
Istrien.
Derfra gik vi ned mod havnen med et lille stop på cafe Delfin, hvor det blev til en lille
forfriskning.
Klokken 13.30 sad vi alle igen i bussen, og turen gik mod Porec via snoede veje ned til
Piraternes Havn, som nu er lavet om til et turiststed med boder og caféer ved Limskikanalen,
hvor vi havde et stop på ca. 20 minutter. Her var det muligt at smage og at købe
alverdens likører og andet spiritus, lavet på Slivovits.
Limski kanalen
Klokken 14.20 fortsatte turen til Labin på den modsatte side af Istrien, en køn tur med
vinmarker og oliventræer langs vejen. Turen gik via Pazin, hvor vi var klokken 15.45, og
temperaturen var 24 grader.
Forude havde vi bjergkæden De Dinariske Alper, hvor der lever bjørne og vildsvin.
Da vi nåede Labin, kom vi først til den gamle bydel, som er placeret på et klippefremspring
315 meter over havet.
Klokken 15.45 nåede vi, ad snoede veje, torvet i Labin. Vi havde 1 time til at opleve Labin
og evt. få en forfriskning på byens torv.
8

Det blev en tur op ad trapperne til byens kirke og -kanon, inden vi endte på cafe Velo for at
nyde en forfriskning.
Før vi igen skulle sidde i bussen, nåede vi en lille tur rundt bag cafeen for at nyde udsigten
over byen.
Klokken 16.45 var der afgang mod Pula, og vejskiltene viste afstanden 40 kilometer.
Ned ad bakke gik det gennem hårnålesving, solen var bag skyerne, og temperaturen var
22 grader. Da vi nåede ned i dalen, kørte vi gennem et område, hvor der tidligere blev
fremstillet havsalt. Fremgangsmåden var, at man lukkede vandet ind i bassiner, som blev
udtørret af solen.
Efter ca. 45 minutters forløb kom vi forbi Pula lufthavn, hvor også fly fra København
lander. Præcis klokken 17.30 kom vi forbi byskiltet til Pula og lidt senere ind gennem byen
ad samme vej, som vi kørte på om morgenen..
Klokken 17.45 var vi tilbage på hotellet.
Aftensmaden bestod af ”de samme” slags grøntsager, fisk og gris på spyd samt dessert.
Torsdag den 14. maj
Sol og blå himmel.
Morgenmad og afgang klokken 8.00 til Postojnagrotten.
Vel om bord i bussen fik vi en lokalguide, der på svensk skulle guide os igennem turen til
grotterne.
Han startede med at fortælle om Kroatien og spurgte derefter, om alle havde husket
passet, fordi grotterne ligger i Slovenien. Derefter sagde han, at vi havde ca. 1 times
kørsel til grænsen til Slovenien.
Også om tiden fra Jugoslavien til nu fortalte han, herunder møntsort og EU, at
temperaturen udenfor var nu 19 grader, og at besøget i grotterne vil tage ca. 1½ time.
Han fortalte at Postojna er en af de største og lettest tilgængelige huler i verden, og de
besøgende bliver en del af vejen fragtet ind i hulerne i et mini tog. Hulerne strækker sig i et
labyrintisk system af gange og sale over 20 kilometer. Grotte og hulesystemet ligger i to
horisontale lag.
Et ganske særligt fænomen i Postojna grotterne er den særegne Proteus anguinus,
”Menneskefisken”. Det er en slags Salamander, og det største permanent huleboende
hvirveldyr, der endnu er kendt. Den 25-30 cm. lange blinde padde lever skjult i mørket,
ånder gennem gælder, og kan leve næsten1 år uden føde. Den lange hale bruges, når
den svømmer, men den kan også bevæge sig rundt på sine fire ben. Dens menneskeheds
lignende skind har ingen farve. www.turizem-kras.si .
Guiden sagde, at vi ikke kunne køre på motorvejen denne dag, fordi den var spærret pga.
arbejde.
Området vi kørte på kaldes også ”Det røde Istrien” på grund af den jernholdige røde jord.
9

Guiden fortalte også, at Istrien var delt op i det det hvide-, det grå- og det røde Istrien.
En af de største investeringer i Kroatien var udbygning af vejsystemet til motorvej.
Klokken 7.50 kom vi ind på lidt motorvej, som åbnedes for 2 år siden.
Efter vi havde kørt ca. 1 time kom vi igennem et stort vinområde med røde druer, og
umiddelbart efter nåede vi en betalingsstation, hvor prisen var 40 Kuna. Derefter kørte vi
over Istriens største flod Mirna, som løber ud i Adriaterhavet.
Klokken 9.30 nåede vi grænsen til Slovenien, hvor paskontrollen foregik på den måde, at
vi alle skulle holde vores pas op, imens pas-betjenten gik en tur ned gennem bussen.
Ingen problemer, alle havde passene med, og turen kunne nu fortsætte mod Postojna.
Den svensk-talende guide gav os lidt historie om Slovenien, hvor man betragtede
Slovenien/ Kroatien som Sverige/Danmark. Det var også her, vi kom ind i det alpinske
område.
Svenskeren fortalte også at hovedstaden hedder Ljubljana og har 276.000 indbyggere.
Landet har et areal på 20.253 Km². 82 % af befolkningen tilhører den romerskkatolske
kirke, resten fordeler sig på mindre grupper, fx ortodokse, muslimer og protestanter.
Vi kom til Koper, den eneste havneby i Slovenien. Klokken 10.00 havde vi Trieste og
Adriaterhavet på venstre hånd, og lidt efter skulle vi igen betale for at køre videre, og vi
havde 30 km. til Postojna.
Guiden fortalte, at der var 8 grader inde i grotterne, hvorfor det var en god ide at tage
noget varmt tøj på. Og så nåede vi Postojna, og temperaturen uden for var 23 grader.
Vi ankom klokken ca. 11.10. Da toget, der kørte ind i grotten, kun kørte hver hele time, var
det afgangen klokken 12.00 vi skulle med.
Nogle benyttede ventetiden til en forfriskning, vådt eller tørt.
Præcis klokken 12.00 sad vi alle i toget, og turen på ca. 10 minutter (med toget) kunne
starte.
Efter en engelskguidet rundtur i grotterne var vi tilbage 1½ time efter. Der var nu afsat ca.
1½ time til at finde et sted spise frokosten.
Præcis klokken 15.00 sad vi igen i bussen, og turen gik nu mod Pula. Michael åbnede
baren i bussen, og alle var glade. Turen tilbage gik ad samme vej som vi var kommet, og
ingen problemer ved grænsen til Kroatien, ingen visning af pas.
Umiddelbart før vi nåede hotellet, orienterede Michael om en sejltur som, hvis der var
interesse for det, kunne arrangeres for 100 Kuna/person inkl. 1 glas hvidvin. Der var
interesse.
Klokken 17.45 var vi tilbage på hotellet, hvorefter vi gik op til Nina og Jørn og fik et glas
oven på en spændende tur til Postojna Grotterne.
Aftenens menu var gris, okse og fisk.
10

Fredag den 15. maj
Lidt sløret sol.
Klokken 10.00 kørte vi i vores bus, med Morten som chauffør, ind til havnen i Pula, hvor
det gode skib M/B Kresimir ventede på os.
Michael fortalte, at sejlturen ville tage ca. 3 timer, og ville gå rundt om Brijuni-øerne, som
omfatter 14 skovklædte øer 3 km. ud for Istriens vestkyst.
26 deltagere tog imod tilbuddet.
Ombord på M/B Kresimir
Ved udsejlingen fra Pula havn havde vi på vores h. h. den gamle kaserne, som under
krigen blev brugt som lazaret under borgerkrigen.
Efter ca. ½ times sejlads med bølgerne på bagbords side, blev der udskænket 1 glas
hvidvin, alt imens alle ombord havde problemer med at holde balancen i søgangen.
Men efter ca. endnu ½ time ændrede M/B Kresimir kurs, og vi fik nu vinden ind agter fra,
og alt blev igen stille og roligt.
Klokken ca. 11.20 havde vi Titos sommerhus, som han brugte ca. 7 mdr. om året, på højre
hånd. Ca. 20 minutter senere passerede vi Fazona, en gammel romersk by, der lavede
krukker til opbevaring af olivenolie, og vi havde nu vinden ind forfra.
Klokken 12.50 var vi tilbage i Pula.
Fra havnen skulle vi selv sørge for at komme tilbage til hotellet.
Aftenens menu var fisk, ”snitsel” og noget sammenkogt.
Lørdag den 16. maj.
Turen til Plitvice. 16 fra selskabet ønskede ikke at deltage, fordi der var 5 timers kørsel (til
Plitvice), og det var dagen før, vi skulle køre tilbage til DK.
11

De, der ikke deltog i turen til Plitvice, havde så hele dagen til egen rådighed. Nogle valgte
at nyde livet i omegnen af hotellet, og andre valgte at tage ind til Pula for at opleve byen
endnu en gang.
Selskabet der kørte til Plitvice kørte fra hotellet klokken 7.00 medbringende
morgenmaden, som kunne nydes i bussen.
Turen til Plitvice gik via de skønne naturområder til Opatija og derfra til målet.
Naturparken Plitvice består af 16 søer, der er så klare, at man ser fiskene svømme(r) rundt
på bunden. Søerne krydser ind over hinanden og danner de smukkeste vandfald.
Plitvice Nationalpark kom i 1979 på Unescos’s liste over verdens naturarv. Området
omkring Plitvice-søerne hører til Karstbjergene, som strækker sig 500 km. langs
Adriaterhavets kyst.
Solnedgang over Adriaterhavet
Efter en storslået oplevelse var alle igen tilbage på hotellet klokken ca. 20.30.
Søndag den 17. maj.
Sol og 18 grader.
Kl. 7.00 morgenmad. Pakke bus kl. 7.50 og afgang klokken 8.00.
Efter ca. ½ times kørsel sang vi, med Christa som forsanger: Bjørnen vågner – Katinka,
Katinka – Dagen i dag.
Efter de sædvanlige betalingsstationer var vi ved grænsen til Slovenien klokken 9.00.
Paskontrollen foregik på den måde, at vi alle skulle holde vores pas op, så den kvindelige
paskontrollør, der stod nede ved chaufføren, kunne se, om vi havde pas. (Hvis det var
muligt)
Hun var tilfreds, og turen kunne nu fortsætte ad den smukke vej, som vi var kommet på
sidste mandag, og for den sags skyld også havde kørt på, da vi var i Postojna.
Klokken 10.25 var der 25 minutters rast umiddelbart ved afkørslen til Postojna.
12

Omkring klokken 11.00 kunne vi se den første sne på Alperne, og kort tid efter passerede
vi den Østrigske grænse
Turen gik nu mod Salzburg, og så var vi igen i gang med de mange tunneler, inden en rast
på Rast Feistfritz. Pause fra klokken 12.20 til 13.10. Det var frokostpausen.
Turen fortsatte atter gennem tunneler, og inden vi kørte ud af Østrig, fik vores bus fyldt
brændstof på. Det var på Raststation Eben, hvor vi havde 15 minutter til at strække ben,
og evt. tænde en smøg i rimelig afstand fra tankstationen.
Det blev til 350 liter diesel og temperaturen var nu 26 grader.
Klokken 14.50 kørte vi forbi borgen, der var anvendt i forbindelse med optagelse af filmen
Ørneborgen; den rigtige Ørneborg ligger ved Salzburg i Østrig.
Da vi var ved Hallein, kom sandheden om ”dagen i morgen”: Morgenmad klokken 6.15 og
afgang klokken 7.00.
Til München havde vi 100 kilometer, og klokken var blevet 15.40. Lidt senere kørte vi over
floden Tyroler Achen, og umiddelbart efter havde vi på højre side Tysklands største sø,
Chiemsee.
Vi var ved afkørslen til Innsbruck, og landmanden var godt i gang med at vende høet på
marken.
Næste rast var på Holzkirchen Nord fra klokken 16.20 til 16.55, og til München havde vi
kun 30 km.
Klokken 17.25 kørte vi forbi München Arena, og vi var i området med de mange
hummelmarker
Klokken 18.20 krydsede vi Donau, og 15 minutter senere drejede vi fra motorvejen ind til
overnatningshotellet Gasthaus Christl, det samme hotel, som vi overnattede på, da vi
kørte til Pula. Inge og jeg fik samme værelse i annekset som på udturen.
Der var aftensmad klokken 19.00 og menuen var: Salat, kartoffelsuppe, svinesteak og is.
Mandag den 18. maj.
Torden om natten, let regn og morgenmad klokken 6.15.
Klokken 7.00 sad vi alle i bussen. Der var 13 grader udenfor og 678 km. til Rostock.
Vi kørte langs hurtigbanen til Nürnberg og blev overhalet af hurtigtoget, der netop var på
vej til Nürnberg.
Umiddelbart efter Nürnberg delte vejen sig, og vi tog vej 9 mod Berlin.
Der var nu stille i bussen, hvilket var tegn på, at alle havde været tidligt oppe.
Dagens første kaffe blev lidt senere serveret, og de tunge skyer hang stadig over os.
13

Da klokken var blevet 8.30, nåede vi Bayreuth, og ½ time senere var der rast på Rasthof
Hirchenberg fra 9.00 til 9.30. Turen gik videre, og ved næste stop skulle frokosten
indtages.
Vi var igen kommet ud på motorvejen, og dagens første sang var: Dagen i dag Derefter
Jeg ser de bøge lyse øer og til sidst Dit sind flyver altid så viden omkring.
Så satte koret bag i bussen ind med sangen – Michael- Michael-Michael- Michael, og
straks kom dagens første servering.
Det var blevet lunere, skyerne spredte sig og temperaturen var 17 grader.
At det var 9 dage siden, vi sidst havde kørt her, kunne ses på Rapsen, der var falmet
noget.
Klokken 11.00 havde vi 130 km. til Berlin, det trak igen op til regn, og vi krydsede Elben.
Stop ved Rasthof Fläming, hvor vi havde rast fra 11.35 til 12.30, så her var der frokost.
Efter 10 minutters kørsel forlod vi vej 9 og satte kurs ad vej 10 mod Rostock.
Vi var nu kommet ind i ”Storkeland”, idet der fra forskellige sæder i bussen lød – se
storken, og lidt senere igen - se storken, og sådan lød det nogle gange.
Efter lidt kødannelse nåede vi rastepladsen Prignitz Ost, hvor vi havde pause fra klokken
14.30 til 14.45, og nu havde vi kun 130 kilometer til Rostock.
Chaufføren fortalte historien om Erna og Esther, der sad oppe i Skagen og røg cigar i
regnvejr. Da der var taget hul på historierne var det Bjørda, der fortalte historien om gamle
Katrine, og igen var så Morten i højtalerne med historien om Ældre Sagen der var på den
årlige tur på Arresøen.
Historierne blev afløst af fællessang, idet Christa sang for til ”Jeg elsker den gamle, den
vaklende rønne”, ”Lynæs valsen og afsluttede med historien om Lille Peter og bagefter om
de 2 bønder. Til sidst sluttede vi af med et par sange ”Pigen der bor i Harzen” og
Hundested valsen.
Men der var dog lige plads til en lille vovet historie om Søren og Sofie der boede på landet,
og fra Morten historien om Carlsen der var på toilettet.
Klokken 16.00 nåede vi Bordershoppen, hvor der var afsat ½ time til at handle i. Det
benyttede især Morten sig af, idet han var løbet tør for øl i bussen.
Klokken 16.30 kørte vi til færgen, og klokken 17.00 var der afgang mod Gedser med
færgen Prins Joachim.
Nogle havde på forhånd bestilt Wienerschnitzel og islagkage – pris kr. 145,00.
Klokken 18.50 var færgen i havn, og så gik det mod første stop i Fædrelandet,
rastepladsen ved Farøbroen, hvor Morten og Michael stod af, og der kom ny chauffør
ombord som hed Georg.
14

Havde det ikke regnet før, gjorde det det eftertrykkeligt, da vi gjorde holdt på Farøbroen
klokken 19.30 for at skifte chauffør.
Næste stop var Ølby, derefter Frederiksværk for til sidst at nå Hundested klokken ca.
22.00.
En god tur var til ende, og vi 52 fra Ældre Sagen havde fået en god oplevelse.
At rejse er at leve.
Tekst og foto: Ernst Peters
Gennemlæst: Stephan Petersen
15