Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC
Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC
Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.2 Stjernefødsel<br />
<strong>Fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>moderne</strong> <strong>verdensbillede</strong> Af ME<br />
Stjernerne i Universet er meget ligesom Solen. Alt <strong>det</strong> lys vi kan se på nattehimlen kommer<br />
fra fusionsprocesser i fjerne stjerner, som er kæmpestore <strong>og</strong> ”k<strong>og</strong>er” ligesom Solen. I<br />
astrofysikken har stjernefødsel længe været et lukket emne. Man troede at man havde styr<br />
på <strong>det</strong>. Det gamle billede af stjernedannelse var som følgende:<br />
”Stjernesystemer bliver dannet fra store gasskyer. Disse gasskyer ligger rundt omkring<br />
i Mælkevejen, <strong>og</strong> de ligger i <strong>og</strong> for sig <strong>og</strong> hygger sig, indtil de bliver forstyrret af en<br />
supernovaeksplosion eller anden forstyrrelse i nærheden. Herefter begynder skyen at<br />
trække sig sammen på grund af tyngdekraftens påvirkning, <strong>og</strong> der bliver dannet en<br />
stor gasklump i centrum, <strong>og</strong> en disk af roterende materiale uden om. Efterhånden<br />
som <strong>det</strong> meste af stoffet fra gasskyen bliver samlet i centrum, bliver forholdene her<br />
ekstreme nok til, at fusionsprocesser kan begynde, <strong>og</strong> stjernen er hermed tændt.”<br />
Men så for mindre en 15 år siden begyndte man at blive kl<strong>og</strong>ere. Det er primært<br />
observationer af andre planeter, som har ændret dagens syn på stjernedannelse. Man har<br />
observeret store planeter i omløb om andre stjerner. Disse planeter er alt for tæt på deres<br />
stjerne, i forhold til deres størrelse, <strong>og</strong> man kan ikke forklare deres tilblivelse ved<br />
ovenstående forklaring på stjernedannelse. Derfor begyndte man at lave computer<br />
simuleringer af stjernedannelse. Pga. computernes udvikling kan man i dag lave<br />
simuleringer, der er mange gange mere komplicerede end tidligere, <strong>og</strong> de nye resultater<br />
var revolutionerende inden for deres felt.<br />
Man fandt ud af at forholdene ved stjernedannelse er kaotiske, <strong>og</strong> at de områder, hvor<br />
forholdene bliver ekstreme nok, til at en stjerne kan tændes (fusionsprocesserne kan<br />
begynde) typisk vil blive slynget væk fra <strong>det</strong> stjernedannende område med høj hastighed.<br />
Desuden vil de stjernedannende områder allerede fra starten være fyldt med bevægelse<br />
<strong>og</strong> rotation. Derefter har man prøvet at observere stjernedannende områder, <strong>og</strong> med nye<br />
observationsteknikker er <strong>det</strong> lykkedes at tage nærbilleder af stjernedannende områder, <strong>og</strong><br />
man ser her, at forholdende er kaotiske, fyldte med energi <strong>og</strong> bevægelse. Man observerer<br />
<strong>og</strong>så at alle de tætteste skyer, hvor de nydannede stjerner kan befinde sig, bliver slynget<br />
væk fra områ<strong>det</strong> (se Figur 8). Altså passer teori <strong>og</strong> observationer igen smukt sammen, men<br />
vores syn på stjernedannelse er blevet nuanceret.<br />
Figur 8: Observationer af et stjernedannende område i Orion tågen. Man har med den nye teknik<br />
kunnet zoome ind på små tætte skyer, hvor forholdene er ekstreme nok til, at en stjerne kan tændes.<br />
Disse skyer er vist på <strong>det</strong> midterste billede. Til højre kan man se hvordan disse skyers hastigheder alle<br />
peger væk fra centrum af den store sky.<br />
-12-
Change language