Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC
Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC
Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>moderne</strong> <strong>verdensbillede</strong> Af ME<br />
8.2 Opdagelsen af den kosmol<strong>og</strong>iske konstant<br />
I 1998 fandt en gruppe<br />
astronomer et chokerende<br />
resultat. De målte på<br />
supernovaer af type 1a (se<br />
afsnit 6.1.4) for at finde<br />
afstandene til fjerne<br />
galakser. De fandt at<br />
supernovaerne i disse<br />
galakser var for svage i<br />
forhold til deres<br />
rødforskydning. Eller sagt på<br />
en anden måde så var<br />
galakserne for langt væk i<br />
forhold til deres alder. Disse<br />
observationer fortolkede<br />
astronomerne til, at der<br />
måtte være et eller an<strong>det</strong><br />
udover den oprindelige<br />
udvidelseshastighed, som<br />
skubber galakserne væk fra<br />
hinanden. Dette var den<br />
eneste måde de kunne<br />
forklare deres resultater på.<br />
Deres idé var, at galakserne kun på denne måde ville kunne have nået at komme så langt<br />
væk, som de kunne se, at de var. Denne gruppes observationer var de første<br />
observationer, der indikerede, at vi havde en mærkelig frastødende kraft i Universet, som<br />
skubber galakserne længere væk fra hinanden <strong>og</strong> altså accelererer Universets udvidelse.<br />
Artiklen fra 1998 vakte i første omgang<br />
meget røre i astronomien, <strong>og</strong> man satte<br />
sig for at efterprøve deres resultater.<br />
Først efter satellitten WMAPS<br />
observationer af<br />
mikrobølgebaggrundsstrålingen i 2005<br />
(se Figur 40), som bekræftede<br />
tilstedeværelsen af denne mystiske<br />
frastødende kraft, er den blevet<br />
accepteret af astronomerne. I 2006 gik<br />
nobelprisen i fysik netop til de to<br />
astronomer som var bagmænd for<br />
WMAPs resultater.<br />
Figur 41: Figuren der startede <strong>det</strong> hele. Den berømte figur fra artiklen<br />
som i 1998 genfødte ”den kosmol<strong>og</strong>iske konstant”. Ud y-aksen er<br />
størrelsesklassen (husk at jo højere størrelsesklasse jo mindre lys) <strong>og</strong><br />
ud af x-aksen er rødforskydningen. De øverste datapunkter er dem<br />
der ligger væk fra de fuldt optrukne linier (datidens modeller for<br />
Universet) <strong>og</strong> dermed indfører nødvendigheden af en kosmol<strong>og</strong>isk<br />
konstant i modellerne for Universet.<br />
Vi har altså nu et <strong>verdensbillede</strong>, hvor vi tror på, at der er en kraft som skubber galakserne<br />
fra hinanden, eller man kan sige, at kraften accelererer udvidelsen, som vi ellers ville<br />
forvente foregik langsommere <strong>og</strong> langsommere på grund af tyngdekraftens træk i<br />
-48-