20.08.2013 Views

Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC

Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC

Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>moderne</strong> <strong>verdensbillede</strong> Af ME<br />

8.2 Opdagelsen af den kosmol<strong>og</strong>iske konstant<br />

I 1998 fandt en gruppe<br />

astronomer et chokerende<br />

resultat. De målte på<br />

supernovaer af type 1a (se<br />

afsnit 6.1.4) for at finde<br />

afstandene til fjerne<br />

galakser. De fandt at<br />

supernovaerne i disse<br />

galakser var for svage i<br />

forhold til deres<br />

rødforskydning. Eller sagt på<br />

en anden måde så var<br />

galakserne for langt væk i<br />

forhold til deres alder. Disse<br />

observationer fortolkede<br />

astronomerne til, at der<br />

måtte være et eller an<strong>det</strong><br />

udover den oprindelige<br />

udvidelseshastighed, som<br />

skubber galakserne væk fra<br />

hinanden. Dette var den<br />

eneste måde de kunne<br />

forklare deres resultater på.<br />

Deres idé var, at galakserne kun på denne måde ville kunne have nået at komme så langt<br />

væk, som de kunne se, at de var. Denne gruppes observationer var de første<br />

observationer, der indikerede, at vi havde en mærkelig frastødende kraft i Universet, som<br />

skubber galakserne længere væk fra hinanden <strong>og</strong> altså accelererer Universets udvidelse.<br />

Artiklen fra 1998 vakte i første omgang<br />

meget røre i astronomien, <strong>og</strong> man satte<br />

sig for at efterprøve deres resultater.<br />

Først efter satellitten WMAPS<br />

observationer af<br />

mikrobølgebaggrundsstrålingen i 2005<br />

(se Figur 40), som bekræftede<br />

tilstedeværelsen af denne mystiske<br />

frastødende kraft, er den blevet<br />

accepteret af astronomerne. I 2006 gik<br />

nobelprisen i fysik netop til de to<br />

astronomer som var bagmænd for<br />

WMAPs resultater.<br />

Figur 41: Figuren der startede <strong>det</strong> hele. Den berømte figur fra artiklen<br />

som i 1998 genfødte ”den kosmol<strong>og</strong>iske konstant”. Ud y-aksen er<br />

størrelsesklassen (husk at jo højere størrelsesklasse jo mindre lys) <strong>og</strong><br />

ud af x-aksen er rødforskydningen. De øverste datapunkter er dem<br />

der ligger væk fra de fuldt optrukne linier (datidens modeller for<br />

Universet) <strong>og</strong> dermed indfører nødvendigheden af en kosmol<strong>og</strong>isk<br />

konstant i modellerne for Universet.<br />

Vi har altså nu et <strong>verdensbillede</strong>, hvor vi tror på, at der er en kraft som skubber galakserne<br />

fra hinanden, eller man kan sige, at kraften accelererer udvidelsen, som vi ellers ville<br />

forvente foregik langsommere <strong>og</strong> langsommere på grund af tyngdekraftens træk i<br />

-48-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!