Fysik og det moderne verdensbillede.pdf - Horsens HF og VUC

4.3.2 Klima på Jorden:
Fysik og det moderne verdensbillede Af ME
Efter nu at have regnet ud, at den modtagne intensitet fra Solen aftager med
indstrålingsvinklen, kan vi svare på spørgsmålet: Hvorfor er det varmere ved ækvator end
ved nordpolen? Tæller man antallet af solskinstimer begge steder, vil man få, at Solen er
oppe i lige lang tid, så det er ikke antallet af solskinstimer, der er afgørende. Det er derimod
netop indstrålingsvinklen, som er altafgørende. Ved ækvator er indstrålingsvinklen nær de
90 º hele året rundt, hvorimod indstrålingsvinklen aldrig kommer over 23,5 º ved nordpolen.
Derfor modtages der simpelt hen mere energi pr. kvadratmeter ved ækvator end ved
nordpolen, og det er det, der er den altafgørende forklaring på temperaturforskellen.
Figur 18: Verdenshavenes temperaturer i august-september 2006. Det er tydeligt at der er
varmest omkring ækvator hvilket udelukkende skyldes indstrålingsvinklen.
Det er dog ikke alene størrelsen af den modtagne solintensitet, som har betydning for
temperaturen i et område. Jordens evne til at optage varmen er også vigtig. Hvis strålingen
rammer havoverfladen reflekteres mere af lyset, end hvis strålingen rammer fastland. Til
gengæld er vand bedre til at holde på varmen end landjord. Derfor vil områder nær kysten
have mildere vintre og koldere somre end områder langt inde i fastlandet. Antallet af
solskinstimer har også betydning for den enkelte dag. En lang dag bliver typisk varmere
end en kort dag.
Der er yderligere adskillige faktorer, som afgør vejret et givet sted på Jorden.
Vandstrømme, vindretninger, luftfugtighed osv. Dem vi her har berørt, er kun
hovedkræfterne bag vores vejr og klimaforskelle.
-22-