og bevaring af truede aber - Viden (JP)

18
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5
N A T U R B E S K Y T T E L S E
Udvikling af en genetisk metode til kønsbestemmelse
X
Y
Gen 1
exon
Gen 2
exon exon exon exon exon
Intet hit
BLAST hit BLAST hit BLAST hit BLAST hit BLAST hit
I computeren søger vi menneskets genom igennem og fi nder områder, der kan bruges til at kønsbestemme
mennesket. På kønskromosomerne kigger vi efter gener, som fi ndes på begge kromosomer, og som har en lille
forskel imellem de forskellige dele af genet (exons).
Når vi identifi cerer et gen
der kan bruges, henter
vi så meget information
som muligt fra andre dyr.
Hvis det er muligt, fi nder
vi steder på hver side af
genet, der er bevarede i
alle arter. På den måde kan
vi designe metoden, så den
virker i de fl este abearter.
Længde
XY
Han
XX
Hun
XY
Han
Human X
Human Y
Chimpanze X
Chimpanze Y
Anden art
Anden art
XX
Hun
XY
Han
XX
Hun
Organisationer der arbejder for
bevarelsen af truede dyr
IUCN:
The International Union for the Conservation of Nature and Natural
Resources eller bare The World Conservation Union. Det er verdens
største og vigtigste netværk af bevaringsarbejde og involverer mere
end 10.000 forskere og eksperter fra 182 lande i et globalt samarbejde.
www.iucn.org
IUCN’s Rødliste over Truede Arter:
I ca. 40 år har IUCN holdt øje med truede arter og inddeler arterne i
kategorier. En art kan vurderes til at tilhøre kategorien “meget truet af
udryddelse”, kategorien “sårbar” eller bare “ikke truet”. Kriterierne,
der danner grundlag for inddelingen i disse kategorier, omfatter blandt
andet antal individer tilbage, udbredelse og hvor mange levesteder, der
er tilbage. www.redlist.org
Primate Specialist Group:
Specialgruppen står for det internationale bevaringsarbejde med aber
og er en af de mere end 120 specialgrupper under SSC (Species
Survival Commision), som hører under IUCN. SSC er et netværk af ca.
7.000 frivillige fra hele verden, som alle arbejder for at stoppe tabet af
planter, dyr og deres levesteder. www.iucn.org/themes/ssc
CITES: Convention on International Trade in Endangered Species
er en international aftale fra 1975. CITES-aftalen skal sikre, at international
handel med vilde dyr og planter ikke truer deres overlevelse,
men i stedet foregår på en bæredygtig måde. www.cites.org
Conservation International:
International non-profi t organisation hvis formål er at beskytte Jordens
“biodiversitets-hotspots”, de store tropiske, uberørte områder og vigtige
marine økosystemer.
område med XY
identisk område forskel identisk område
Metoden måler på genernes længde i hanner og hunner
Når vi måler på længden af området, er der en forskel
på X- og Y-kromosomet. Hunner har to X-kromosomer
og derfor kun to kopier med samme længde. Hannerne
derimod har et X- og et Y-kromosom, og derfor kan vi genkende
dem ved, at de to kopier har forskellige længder.
Hele kønsbestemmelsen tager omkring fi re timer, kræver
simpelt udstyr og er meget billig at foretage.
onale bevaringsorganisationer.
To af nøgleordene til succesfuld
bevaring er bæredygtighed
og samfundsbaserede tiltag. Kun
ved at tilgodese både mennesker
og aber vil et givent projekt
have en chance for på lang sigt
at fungere, og erfaringen viser,
at dette bedst opnås, når lokalbefolkningen
inddrages, uddannes
og arbejder med bevaringen.
Hvis det ikke kan betale sig at
bevare aberne ud fra et lokalt
synspunkt, er det en umulig
opgave.
Gorillaer hjælpes af
økoturisme
Økoturisme er en af de største
succeser inden for bevaring.
Turister betaler mange penge for
at komme op og se bjerggorillaerne
i Afrika, og kun et begrænset
antal turister får lov til at
besøge gorillaerne hvert år. Indtægterne
bruges til bevaringen
af gorillaerne og lønner blandt
andet vagterne, der beskytter
området mod krybskytter. Her
bruges aberne altså som en ressource,
man skal passe på, da
folk udefra betaler penge for se
dem. Der er dog en vis risiko
for, at øko-turismen kan underminere
sig selv, hvis ikke man
passer på. Turisme medfører
oftest bygning af hoteller, forbedret
infrastuktur og andre
faciliteter, hvilket let kan føre
til en øget fragmentering af
de skovområder, man faktisk
ønsker at bevare.
Genetiske analyser
giver ny viden
Succesfuld bevaringsbiologi kræver
en masse viden om det truede
dyr, for at man kan træffe
de rette beslutninger. Genetiske
analyser har ofte afsløret ting,
man ikke umiddelbart kunne
observere i naturen eller i fangenskab.
I nogle tilfælde har
faderskabet vist sig at være et
andet, end det, man ellers havde
troet ud fra adfærdsobservationer,
og i andre tilfælde har én
art vist sig, at være to, der bare
ligner hinanden meget af udseende.
Inden for avlsprogrammer
af truede arter er det nødvendigt
at vide, hvem der er far til hvem
for at undgå indavl. Avlsprogrammerne
drejer sig ofte om
arter, der kun fi ndes på et meget
lille geografi sk område. Sådanne
arter vil være meget udsatte
ved skovfældning, hvor en hel
art faktisk vil kunne udryddes.
Genetiske analyser er derfor
blevet en væsentlig del af bevaringsarbejdet
i dag.
Hår og afføring
hjælper forskerne
For både dyr og mennesker er
det helt normalt at tabe mange
hår om dagen, og derudover
har alle dyr afføring hver dag.
Da både hårrødder og afføring
indeholder DNA er det muligt
at indsamle DNA fra meget
truede dyrearter uden at fange
eller på anden måde forstyrre
dyret. F.eks. kan man hos orangutanger,
der bygger en ny rede,
som de sover alene i hver nat,
samle hår om morgenen, når
den enkelte abe har forladt den
igen eller bare samle afføring på
jorden. Hår og afføring indeholder
dog oftest DNA af en
noget dårligere kvalitet end for
eksempel en blodprøve. DNA’et
er delvist nedbrudt og består
for det meste af korte stumper,
oftest kun nogle få hundrede