Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

(Cetraria nivalis), islandslav (Cetraria islandica), fjeldkorallav (Stereocaulon
alpinum), rank korallav (St. paschale) og mild rensdyrlav (Cladonia mitis).
Fjeldmark:
Fjeldmark findes typisk i højereliggende områder med sen sneafsmeltning.
I lavlandet findes typen på afblæsningsflader og domineres af
mosser og laver, samt spredte urter og græsser. Det samlede plantedække
er meget lavt.
Græsland:
Græsland dækker typisk større arealer i indlandet på fladt terræn mellem
spredte buske og små arealer ved kysten på sydskråninger med god
fugtighed. Typen omfatter både overflader med dominans af græsser,
halvgræsser og siv, og områder langs med elve og sø- og strandkanter,
hvor der er spredt vegetation. Typens afgrænsning er meget usikker.
Kær:
De dominerende plante-slægter er star (Carex sp.), kæruld (Eriophorum
sp.) og rørhvene (Calamagrostis sp.). Mosdækket er oftest stort, og plantedækket
er op mod 100%.
Krat:
Blågrå pile-krat (Salix glauca) forekommer fortrinsvis i indlandet på fugtig
bund på beskyttede steder og fladt eller svagt skrånende terræn.
Nærmere kysten findes typen især på stærkt hældende sydvendte skråninger,
hvor ellekrat (Alnus crispa) også forekommer. Grønlandspost (Ledum
groenlandicum), revling (Empetrum nigrum) og dværgbirk (Betula nana)
indgår i bundvegetationen sammen med en del urter. I indlandet er
typen mere tør med dominans af græs i undervegetationen.
Steppe:
Typen er mest udbredt i indlandet på sydvendte skråninger. Græsser og
spredte urter dominerer, f.eks. er arter som steppe-star (Carex supina),
fjeld-hvene (Agrostis mertensii) og skotsk timian (Thymus praecox) almindelige.
Enkelte steder inderst i landet på kalkrig grund findes stepper
domineret af børste-kobresie (Kobresia myosuroides). Der forekommer
spredte buske i steppen. Det samlede plantedække er lavt og mosser og
laver mangler helt.
Området omkring 67˚ N (Kangerlussuaq)
Vegetationen i dette område adskiller sig fra vegetationen længere mod
syd. De kortlagte typer er derfor artsmæssigt forskellige i de to områder,
mens områdetyperne er de samme.
Dværgbuskhede:
Blågrå pil (Salix glauca), dværgbirk (Betula nana) og mosepost (Ledum palustre)
er de vigtigste arter i dværgbuskheden. På nordvendte skråninger
i indlandet findes frodig tuet dværgbuskhede med mosser. På svagt
sydvendte skråninger og fladt terræn findes tørre heder i indlandet med
Arktisk alperose (Rhododendron lapponicum). I kystområderne dominerer
revling (Empetrum nigrum) og mosebølle (Vaccinium uliginosum) optræder
hyppigt.
23