Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland
Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland
Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 2.22. Bestandsudvikling af<br />
grønlandsk blisgås, dels globalt<br />
<strong>og</strong> dels i de to vigtigste overvintringsområder<br />
i Skotland (Islay) <strong>og</strong><br />
Irland (Wexford).<br />
Antal<br />
40000<br />
35.000<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
1954 1961 1968 1975 1982 1989 1996 2003<br />
Total counts<br />
F&M guess<br />
Wexford<br />
Islay<br />
Øvre estimat 50s<br />
Nedre estimat 50s<br />
Global population<br />
Øvre estimate 70s<br />
Nedre estimate 70s<br />
Forårsrastepladser<br />
Blisgæssene forlader vinterkvartererne i midten af april <strong>og</strong> flyver i ét<br />
stræk til Island. Her raster de 2-3 uger i den sydlige <strong>og</strong> vestlige del <strong>og</strong><br />
trækker derpå over Danmark Stræ<strong>det</strong> til områ<strong>det</strong> omkring Ammassalik<br />
hvor de i et relativt bredt træk krydser indlandsisen (Glahder et al. 2002,<br />
Fox et al. 2003). Det er ynglefuglene, der først ankommer til <strong>Vestgrønland</strong><br />
i den første uge af maj. De vigtigste forårsrastepladser er beliggende<br />
mellem 66º N <strong>og</strong> 68º N (fra Maniitsup Sermia til Ndr. Strømfjord). Rastepladserne<br />
benyttes normalt i de tre første uger af maj hvor <strong>det</strong> enkelte<br />
gåsepar benytter rastepladsen i ca. en uge. DMU har foretaget undersøgelser<br />
af forårsrastepladser for grønlandsk blisgås i 1995, -97 <strong>og</strong> 2000<br />
(Glahder 1999a, Glahder et al. 1999, Glahder et al. 2002). I undersøgelserne<br />
er benyttet satellitfotos til at udpege tidligt snefrie områder <strong>og</strong> satellitsender<br />
påmonteret gamle fugle i vinterkvarterene for direkte udpegning<br />
af rastepladser, samt flyvninger over potentielt udpegede forårsrastepladser<br />
hvor antallet af gæs, der blev optalt har dannet grundlaget<br />
for en vurdering af områ<strong>det</strong>s vigtighed som rasteplads. De 8 undersøgte<br />
områder syd for Maniitsup Sermia (<strong>det</strong> sydlige område) rummer<br />
kun ca. 5% af de gæs der blev optalt på alle de undersøgte vestgrønlandske<br />
rastepladser <strong>og</strong> kun tre områder, numrene 39, 43 <strong>og</strong> 46, havde nævneværdige<br />
antal (Figur 2.20). I områ<strong>det</strong> nord for Maniitsup Sermia (<strong>det</strong><br />
nordlige område) blev der besøgt 16 områder, der tilsammen rummede<br />
ca. 55% af alle optalte gæs (numrene A, 1-9, 11, 12, 54-57). To af områderne<br />
(A <strong>og</strong> 57) rummede 80% af samtlige gæs i de 16 områder. Det<br />
fremgår heraf, at <strong>det</strong> nordlige område er langt <strong>det</strong> vigtigste for forårsrastende<br />
blisgæs <strong>og</strong> at to pladser er særligt vigtige.<br />
Yngleområder<br />
Fra forårsrastepladserne flyver gæssene ud til deres ynglested, der kan<br />
være relativt tæt på (50-100 km) eller op til 600 km mod nord. Yngleområ<strong>det</strong><br />
ligger mellem 65º N <strong>og</strong> 72º30’ N, men de præcise grænser kendes<br />
ikke. Den grønlandske blisgås yngler ikke i kolonier men i enkelte par,<br />
hvorfor <strong>det</strong> kan være ganske svært at undersøge forhold omkring yngleperioden,<br />
re<strong>det</strong>ætheder m.v. Generelt er der 1-2 km mellem de enkelte<br />
reder, der typisk er placeret lidt oppe i terrænet i nærheden af mindre<br />
søer <strong>og</strong> kær (Fox & Stroud 1988). Kul<strong>det</strong> består normalt af 5-6 æg, der<br />
lægges sidst i maj <strong>og</strong> udruges på knap en måned (Salomonsen 1990).<br />
Islay<br />
Wexford<br />
49
Change language