Læs hele dommen. - Domstol.dk

- 9 -
autoriseret, vil forudsætte en aftale. Da en sådan aftale ikke er indgået, hæfter C ikke for kur-
susudgifterne.
Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven
A rejste første gang krav over for B om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis den 14.
maj 2007. Godtgørelsen skal derfor fastsættes efter § 6 i ansættelsesbevisloven, således som
bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2007.
Om indholdet af og formålet med lovændringen i 2007 samt om udmålingsprincipperne efter
lovændringen henvises til Højesterets samtidige dom af 17. december 2010 i sag nr. 90/2009.
A modtog hverken ved sin ansættelse den 15. juli 2004 eller gennem de første ca. 1½ års an-
sættelse et skriftligt ansættelsesbevis, skønt hun flere gange over for B fremsatte ønske om en
formalisering af deres samarbejde.
En skriftlig ansættelseskontrakt blev først indgået den 9. januar 2006. Kontrakten indeholdt i
pkt. 9.2 et vilkår om, at A selv skulle afholde samtlige udgifter, der var forbundet med delta-
gelse i Advokatsamfundets kurser til opnåelse af advokateksamen. Som følge af det ovenfor
anførte om Bs forpligtelse til at afholde disse udgifter var den skriftlige ansættelseskontrakt
på dette punkt i strid med præceptive lovregler og dermed vildledende.
Som anført af landsretten har overtrædelserne af ansættelsesbevisloven givet anledning til
usikkerhed om ansættelsesforholdet. A modtog således først efter sagsanlægget betaling af
feriegodtgørelse og løn under sygdom med et beløb på godt 30.000 kr., som angår 2005 og
2006.
Ansættelsesbevismanglerne har endvidere været af betydning for, at A i strid med retsplejelo-
ven selv har betalt kursusudgifter vedrørende sin advokatuddannelse med 71.200 kr.
Højesteret finder, at der ved vurderingen af godtgørelsens størrelse skal tages hensyn til, at
der fra starten var tale om et særegent samarbejde mellem parterne, hvor Bs ansættelse af A
var udslag af en vennetjeneste, med henblik på at sidstnævnte kunne opnå beskikkelse som