HØJESTERETS DOM - Domstol.dk

More documents

Recommendations

Info

- 6 - Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, gælder efter sin ordlyd kun tilfælde, hvor der formelt er rejst sigtelse. Det antages dog i forarbejderne, at omgørelsesfristen også gælder, hvor der formelt ikke er rejst en sigtelse, men hvor personen med føje har anset sig som sigtet. Københavns Politi havde på tidspunktet for beslutningen om at indstille efterforskningen hverken sigtet eller afhørt de nu tiltalte med en sigtets rettigheder. Herefter, og da der heller ikke efter de i øvrigt foreliggende oplysninger har foreligget en sådan konkret mistanke rettet mod de pågældende, at de i relation til retsplejelovens § 724, stk. 2, må betragtes som personer, der har været sigtet, finder omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, ikke anvendelse. Anklagemyndighedens påstand tages derfor til følge.” Højesteret har under hovedforhandlingen fået forevist den tv-udsendelse, som DR viste den 21. maj 2006. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder Højesteret ligesom landsretten, at omgørel- sesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, ikke finder anvendelse. Den overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, som T1 og T2 er tiltalt for, angår – bl.a. under hensyn til det fortrolighedsforhold, som må gælde i en omsorgs- og plejeinstitution – ikke alene private interesser. Det tiltrædes derfor, at forholdet er undergivet offentlig påtale. Vedrørende spørgsmålet om forældelse har landsretten fundet det bevist, at T2 og T1 som led i det samlede projekt videregav eller medvirkede til videregivelse af fortrolige oplysninger først til Bastard Film A/S og derefter – efter den 29. januar 2006 – til DR. Der er således som anført af landsretten tale om en fortsat forbrydelse, der blev realiseret også i tiden efter den 29. januar 2006, hvorfor forældelsen blev afbrudt inden 2-års fristens udløb ved, at politiet den 29. januar 2008 sigtede de tiltalte. Forholdet er derfor ikke forældet efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 1 og 5. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltrædes det, at forfølgningen i sagen ikke i tiden efter sigtelsen har været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6. Som anført af landsretten var T2 som ansat på Fælledgården underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, hun fik kendskab til i forbindelse med sit arbejde, herunder om beboernes helbredsforhold, jf. straffelovens § 152, stk. 1. T2 handlede efter forudgående af-
- 7 - tale med og tilskyndelse fra T1, som derfor vil kunne straffes for medvirken til en overtræ- delse af straffelovens § 152, stk. 1, begået af T2. Højesteret tiltræder endvidere, at de filmoptagelser foretaget med skjult kamera, som T1 og T2 i ikke-sløret form videregav til Bastard Film og DR, og hvoraf dele i sløret form blev vist i tv, indeholdt fortrolige oplysninger om beboere på Fælledgården, herunder om de pågældende beboeres helbredsforhold. Sagen angår herefter den afvejning af hensynet til de pågældende beboere på Fælledgården over for hensynet til pressens ytringsfrihed, som skal foretages efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e, nr. 2, således som disse bestemmelser skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Det er ubestridt, at videregivelsen af optagelserne skete til brug for en tv-udsendelse, som omhandlede spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Heroverfor står imidlertid, at optagelserne, som blev videregivet, efter Højesterets opfattelse indebar grove krænkelser af beboernes privatliv, jf. herved også artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven- tion. Optagelserne viste således beboerne i meget intime situationer i deres hjem, herunder afklædte, under toiletbesøg og under plejepersonalets bistand med udførelse af intimhygiejne, uden at beboerne havde samtykket hertil. Den sløring af beboerne, som blev foretaget i den efterfølgende tv-udsendelse, sikrede ganske vist, at de ikke kunne genkendes af offentligheden, men hindrede ikke, at de kunne genkendes af pårørende og bekendte. Højesteret tiltræder, at denne sløring, hvis omfang T1 og T2 havde accepteret, under de foreliggende omstændigheder, hvor beboerne blev vist i meget intime situationer, ikke kan anses for tilstrækkelig. Efter en samlet afvejning finder Højesteret, at hensynet til at belyse mulige kritisable forhold på omsorgscentret Fælledgården ikke berettigede de nævnte grove krænkelser af beboernes privatliv. Hertil kommer, at det efter Højesterets opfattelse ikke kan antages at have været nødvendigt at videregive optagelser af beboere på omsorgscentret i meget intime situationer. Den rejste kritik, hvorefter der forekom tryksår hos beboere på Fælledgården, og hvorefter det forekom,
Page 1 and 2: Sag 78/2011 (2. afdeling) Rigsadvok
Page 3 and 4: - 3 - Sagen kan som udgangspunkt ku
Page 5: - 5 - ”Optagelser af [A], der er

HØJESTERETS DOM - Domstol.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?