Flugten fra Grækenland - DR

More documents

Recommendations

Info

www.dr.dk/kroeniken/tiden © DR 2006 dilemma, at han på samme tid skulle repræsentere den og give dens hovedmodstander husly. Der blev øjeblikkelig etableret kontakt med ambassadøren og hans regering, og langvarige forhandlinger blev ført. Men imens alt dette skete - og efter at kongen havde haft en drøftelse med ambassadør Poumpouras - sov alle hovedpersonerne. Straks efter ankomsten var ambassadørens tjenestefolk gået i gang med at rede senge op, og børnene kom til køjs med det samme. Bagefter gik de voksne i seng, og i de timer, da hele verdens opmærksomhed var rettet imod dem og deres tilflugtssted, sov de tungt. Det var den besked, man gav en diplomat, som havde en forespørgsel til den kongelige familie, og han fik også at vide, at de var så trætte, at de formentlig ville sove længe. De uventede gæster fik både den italienske regering og myndighederne i Rom til straks at træffe foranstaltninger for deres sikkerhed. Politichefen udkommanderede en stor styrke betjente, der omringede ambassadørboligen og sørgede for at holde uvedkommende borte. Sikkerhedspolitiets civilklædte folk blandede sig i snesevis med de gående, og der blev holdt skarpt øje med alle. Tidligt på formiddagen besøgte jeg den danske ambassade i Via del Policlinico, og selv om man ikke var blevet indblandet i sagen, fulgte man med i udviklingen, så godt det lod sig gøre. På det tidspunkt var den person, der var mest aktuel for ambassadepersonalet imidlertid en meget ung, lys og langhåret dansker, som trængte til hjælp. Han havde ingen penge og havde tilbragt natten med frysende at vandre rundt i gaderne. Dette lille problem blev dog hurtigt klaret. Man havde søgt informationer i den græske ambassade, men der var der så travlt, at en samtale med en ansvarlig embedsmand ikke kunne bringes i stand. Ambassaderåd Villads Villadsen sagde til mig, at man var parat til at yde hjælp til den græske kongefamilie, hvis den skulle anmode om det. - For så vidt kan man sige, at det hele rent formelt ikke er noget, der kommer os ved, for de er græske statsborgere - men dronning Anne-Marie er jo også det danske kongepars datter. Og det siger sig selv, at vi vil yde hende al den hjælp og støtte, vi kan. Men i øjeblikket er vor første opgave altså kun at være parat - så afhænger det af andre, om vi kommer til at foretage os noget, sagde ambassaderåd Villadsen. Ved middagstid var jeg igen ude ved den græske ambassade, og på det tidspunkt var belejringen uden om huset blevet suppleret med endnu en ring - nemlig af journalister og pressefotografer fra hele Europa. Hver gang en skikkelse kom til syne i et vindue, blev kameraerne rettet mod den, og de, der opholdt sig i huset, følte sig i bogstaveligste forstand belejret, fortalte en af de ansatte, der var sendt i byen for at købe ind. Det var solskin, stille vejr og behagelig mildt. Jordnøddesælgeren på gadehjørnet gjorde store forretninger med de mange nysgerrige, der havde lagt vejen om ad Via Mercadante i håb om at få et glimt af de kongelige. Men persiennerne på den etage, hvor de opholdt sig, forblev trukket for, og jordnøddeskallerne hobede sig op på fortovet i takt med folks stigende utålmodighed. Side 2 af 4
www.dr.dk/kroeniken/tiden © DR 2006 Sent på eftermiddagen telefonerede jeg til den græske ambassade i den hensigt at få en officiel tilkendegivelse om situationen, men jeg led samme skæbne som alle andre der søgte oplysninger. Jeg fik dem ikke. Embedsmanden, som jeg kom i forbindelse med, startede samtalen på engelsk, men da han hørte, at jeg var journalist, sagde han uden videre, at han ikke forstod engelsk. Han begyndte at tale italiensk og hævdede, at han heller ikke forstod fransk eller tysk. Manden så sig heller ikke i stand til at stille mig om til en anden, og mens vi diskuterede dette emne, brød en telefondame ind og meddelte med let ophidset stemme, at der var en livsvigtig samtale til ambassaden fra Athen, så vi måtte afbryde forbindelsen omgående. Jeg har beskrevet denne episode, fordi den var typisk for situationen den 14. december. Telefontrådene glødede mellem Athen og ambassaden i Rom, hvor kongen opholdt sig. Foruden den kontante situation, at kongen forgæves havde prøvet at styrte regeringen og var flygtet, havde grækerne store kvaler med, hvordan den protokolmæssige og juridiske side af kongens tilstedeværelse på græsk grund (hvad ambassaden er) skulle klares. En af de få udtalelser, det i dagens løb lykkedes at få fra en græsk diplomat, gik ud på, at han selv nærmest følte sig som en barfodsdanser på et gloende komfur. Situationen mindede på det punkt i dagene om situationen i Athen i dagene efter kuppet i april, da jeg i den græske hovedstad mødte den samme forvirring og uvilje mod at sige noget, som måske senere kunne vække de nye magthaveres misfornøjelse. Over middag bredte der sig en ophidset stemning blandt de mange, der ventede uden for ambassaden. En mand kom i bil, steg ud med brun lægetaske i hånden og gik ind ad bagdøren. Det svirrede straks med rygter om, at det var den og den af den kongelige familie, der var syg, men det blev aldrig opklaret, om der kun var tale om en bullen finger hos en af de ansatte, eller om det var en af de flygtende, der behøvede lægehjælp. Ved aftenstid var politibevogtningen blevet væsentlig forstærket, og i hundredvis af pistolbevæbnede betjente kontrollerede kvarteret. Ved 19,30-tiden lød der høje råb og skrig i en gade længere borte, og man opdagede, at et stort, uanmeldt demonstrationstog var på vej imod ambassadebygningen. Politiet kørte jeeps og transportvogne på tværs i gaderne, der stødte op til området, og demonstranterne blev mødt af en massiv mur af politifolk, så de nåede aldrig frem. Da denne situation var opløst, banede en distingveret, midaldrende herre med overskæg sig vej gennem mængden og søgte hen til indgangen, hvor han blev standset af politiet. Da han havde forklaret sit ærinde, fik han imidlertid lov til at gå ind, men inden han forsvandt gennem døren, nåede han at fortælle mig, at han var Renato Marmiroli - præsident for Den europæiske Monarkistbevægelse, og at han ville bevidne det græske kongepar sin loyalitet og overbringe det sin hyldest. Det gjorde han blandt andet i form af en enkelt rød rose i cellofanindpakning. Rosen var til dronning Anne-Marie, fortalte han. Hr. Marmirolis organisation vil også opfordre til, at folk fra hele Europa melder sig frivilligt til at arbejde for kong Konstantins tilbagevenden. Men Renato Marmirolis blomst var ikke den eneste, der blev sendt til de landflygtige. Med jævne mellemrum kom et bud og afleverede skønne buketter, som venner af kongefamilien havde sendt. Side 3 af 4
Page 1: www.dr.dk/kroeniken/tiden © DR 200

Flugten fra Grækenland - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?