INDBLIK nr 5.indd - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

INDBLIK nr 5.indd - Faaborg-Midtfyn kommune

P E R S O N A L E B L A D F O R F A A B O R G - M I D T F Y N K O M M U N E

indblik N

Store Flyttedag

er på trapperne

Serviceharmonisering · Kultur og fritid · Borgerservice

R . 5 · O K T O B E R 2 0 0 6


02

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

LEDER

Vi nærmer os målet

Om to måneder er Faaborg-Midtfyn

Kommune en realitet. De første spæde

skridt i dette arbejde blev taget i efteråret

2004 - og i de sidste 2 år er opgaven taget

til i intensitet. Vi er ikke i mål endnu - men vi

er godt på vej ned af opløbssiden.

Politikerne viser vejen

En af de meget store hurdler vi har passeret

i denne proces har været udformningen af

budgettet for næste år. Opgaven har ikke

været specielt tilfredsstillende for hverken

politikere, ledere eller medarbejdere. De

økonomiske rammer er stramme og det gav

ikke politikerne meget rum til politiske prioriteringer.

Men de har vist vejen for resten

af organisationen ved i enighed at tage

ansvaret for Faaborg-Midtfyn Kommunes

første budget.

På trods af de store udfordringer og til

tider svære vilkår vi vil møde i løsningen af

opgaverne i det første år af vores nye kommunes

historie er det vigtigt, at vi følger

vores politikeres eksempel. Det vil være

afgørende for borgernes opfattelse af den

service vi tilbyder, at de møder medarbejdere,

der gør, hvad de kan for at løse opgaverne

inden for de givne rammer. En enigt

Sammenlægningsudvalg har så at sige fyldt

glasset halv op med vand – vores udfordring

er nu at fokusere på at glasset er halv fuldt

og ikke halv tomt.

INDHOLD

Leder 2

Stafetten 3

Store flyttedag i sigte 4

Basker sommerfuglene? 6

Serviceharmonisering 8

Kultur og fritid 9

Borgerservice 10

Nyt fra foreningerne 11

Har du hørt? 12

Holdninger betyder meget

Filosoffen John Engelbrecht opfordrede alle

de administrative medarbejdere, der var

mødt op i Faaborg-hallerne i starten af

oktober, til at tænke positivt og konstruktivt.

Han var fortaler for, at man kan ændre

sin virkelighed ved at ændre sine holdninger.

Det vil betyde meget for borgernes opfattelse

af Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis vi

tager den indstilling til os som en del af den

nye kultur, vi skal til at opbygge i Faaborg-

Midtfyn Kommune.

Jeg indrømmer, at det er en stor udfordring

at forene høje faglige forventninger

med knappe ressourcer. Vores fornemste

opgave bliver at fastholde forventningerne

til og målsætningerne om, at vi skal have

et højt niveau på vores serviceydelser – og

at bruge energien på at få mest muligt ud

af de økonomiske rammer. Det er jo netop

vores faglige kompetencer og stoltheden

over vores arbejde, der er en afgørende

faktor for, hvor godt vi løser vores opgaver.

Derfor betyder din holdning til dit arbejde

meget for Faaborg-Midtfyn Kommune og

for vores borgere.

Direktionen havde naturligvis gerne set, at

de samlede økonomiske vilkår havde været

bedre. Realiteten er imidlertid, at det ikke vil

være ansvarligt at fastholde det nuværende

serviceniveau. Og det skyldes ikke kun sammenlægningen.

Selv hvis de 5 kommuner

KOLOFON

havde forsat hver for sig, havde der også

været behov for væsentlige budgettilpasninger,

fordi der ikke var penge til at fastholde

serviceniveauet.

Medarbejderne yder en

kæmpeindsats

John Engelbrecht talte også om stress og

om kommunale medarbejdere, der kørte på

et ”spirituelt metafysisk overdrive”. Jeg er

meget bevidst om, at vi lige nu presser såvel

ledere som medarbejdere hårdt. Og der bliver

ydet en kæmpe indsats fra alle sider. Selv

om vi ikke kan regne med, at presset letter,

så snart vi runder årsskiftet, så nærmer vi os

dog målstregen. Jeg håber, at I vil fortsætte

med at kæmpe for, at vi når godt i mål og

dermed være med til at sikre vores nye kommune

en god start.

Jeg glæder mig til sammen med jer at passere

målstregen, så vi sammen kan byde

vores borgere velkommen i Faaborg-Midtfyn

Kommune.

Venlig hilsen

Benny Balsgaard

Kommunaldirektør

Faaborg-Midtfyn Kommune

Indblik, Nr. 5 – 1. årgang, oktober 2006. Indblik er personaleblad for alle medarbejdere, der er ansat i

den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000 stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk

produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino Faldborg (ansvarshavende),

tlf. 7253 1023, sekretariatsmedarbejder Lotte Holm, tlf. 7253 1032. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag

til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på

indblik@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Sammenlægningssekretariatet,

Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen

hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste

nummer af indblik udkommer primo januar 2007. Deadline for næste nummer er 1. december 2006.

Forsidebillede: Medlemmer af Flytte- og logistikgruppen viser vej


Der er noget magisk

i enhver begyndelse

Munden stod ikke stille på filosoffen John

Engelbrecht, da han gæstede Faaborg-

hallerne i forbindelse med medarbejderarrangementet

Tour de Faaborg-Midtfyn.

Omkring 300 fremmødte administrative

medarbejdere fik gode råd om, hvordan

man kan tackle en tid med mange forandringer.

”Et problem er en mulighed pakket ind

som en gave” sagde filosoffen. Kunsten at

tackle udfordringer består i at tænke positivt.

Man kan nemlig ændre sin virkelighed

ved at ændre sine holdninger.

Med humor når man langt

”Den, der bringer solskin ind i andres liv,

kan ikke holde det ude fra sit eget” var John

Engelbrechts tilgang - og her var humor et

vigtigt virkemiddel. Humoren er et socialt

bindemiddel, som kan bruges som støddæmper.

Latter er sjælens musik og derfor

er det sundt at le”. Hans opfordring var, at

vi alle skal være bedre til at koble arbejde

og leg, for så har vi større sandsynlighed

for at have det godt med det vi laver.

Udnyt forandringen

og konfronter problemerne

Medarbejderne blev opfordret til at se

kommunesammenlægningen som en

udfordring, fordi forandring fryder, hvis

det udvikler og gør livet mere farverigt.

Det er en mulighed for at bygge videre på

positive elementer af vores gamle kulturer

og for at smide de negative ting væk.

Derfor bør vi alle overveje, hvilke værdier i

vores nuværende arbejdssituation, vi gerne

ville have med. Og så være åben for, hvad

forandringerne ellers måtte bringe med.

Hvis der opstår problemer, bør man konfrontere

dem, fordi ”når du kalder trolden

ved navn, så mister den sin magt”. Altså

ikke noget med at gå og være mavesur

over, at kollegaen aldrig sætter kaffen over.

Snak om tingene, så er der måske slet ikke

noget problem!

Hvis vi ser positivt på kommunesammenlægningen

er der i følge John Engelbrecht

også en god mulighed for at vi vil få noget

positivt ud af den.

STAFETTEN

I indblik nr. 4 sendte børnehaveleder Kirsten Stricker fra Vester Mølle Børnehave

i Faaborg Stafetten videre med spørgsmålet: ”Hvad laver en medarbejder i borgerservice

på et rådhus?”

Vi møder borgeren fra vugge til grav

Birthe Hansen er ansat i Borgerservice

på Ryslinge Rådhus, og hun er i gang

med den 2. kommunesammenlægning

i hendes arbejdsliv, der tæller

45 år - først i Kværndrup og siden i

Ryslinge Kommune.

- Når jeg møder på arbejde kan alt

ske. Jeg kan ikke sidde ved mit skrivebord

hele dagen for at få bestemte

arbejdsopgaver gjort færdige. Det lykkes

stort set aldrig. Som regel ringer

telefonen eller en borger henvender

sig, og nye udfordringer og opgaver

dukker hele tiden op.

Når Birthe skal beskrive en borgerservice

kalder hun det: Borgerens indgang

til det offentlige. Ofte er Birthes

arbejdsplads den første kontakt til det

offentlige, og hun og kollegerne tager

sig af borgeren fra vugge til grav. De

hjælper vores borgere med opgaver,

der spænder vidt - lige fra at registrere

en fødsel, sørge for en plads i dagpleje

og børnehave til at udbetale sygedagpenge,

at skifte læge og få nyt sygesikringsbevis,

udbetale pension og til

sidst begravelseshjælp.

Fordi der er så mange forskellige

arbejdsopgaver i en borgerservice, er

det også en del af Birthes job at være

forberedt på at svare på mange forskellige

spørgsmål.

- Man skal altid være klar til det

uforberedte - vi ved jo aldrig, hvad vi

bliver spurgt om. Vi har alle sammen

fagområder, som vi er eksperter i, og

samtidig skal vi kunne guide borgeren

videre til en kollega eller en anden

myndighed, som kan løse opgaven.

Ud over den faglige vinkel er der også

den menneskelige vinkel i Birthes job:

- Vi møder borgerne, både når de er

glade, kede af det, og enkelte af dem

er også vrede. En del af jobbet er så at

forstå at aflæse mennesker og møde

dem, hvor de er lige nu. På den måde

kan vi nemmere undgå konflikter, som

hurtigt kan blive optrappet, hvis vi

ikke tackler dem rigtigt fra begyndelsen.

Hvis Birthe bliver mødt af en vred

borger, bliver situationen tit dysset

ned, når en kollega går hen til Birthe

og stiller sig ved siden hende uden at

sige noget.

Heldigvis er de fleste af de mennesker

Birthe møder i sit daglige job glade

og tilfredse og går ofte ud af rådhuset

med et: ”Farvel og tak for god

behandling”.

Birthe sender Stafetten videre med

spørgsmålet: ”Hvad laver en havnefoged?”

03


04

STORE

FLYTTEDAG

I SIGTE


Når 500 personer skal flytte arbejdsplads

på én gang kræver det planlægning.

– Vores opgave er så vidt muligt at placere

de mange medarbejdere fra Årslev,

Ryslinge, Faaborg, Broby, Ringe og Fyns

Amt på de eksisterende rådhuse, fortæller

formand for Flytte- og logistikgruppen,

arkitekt Lisbeth Sommerlund. Sammen

med gruppens to andre medlemmer, indkøbschef

Bjarne Petersen og specialkonsulent

Palle Bjerre, er hun udpeget af direktionen

i den nye kommune til at varetage

opgaven med hele flytteprocessen.

- Udgangspunktet har været, at fag- og

stabscheferne gav os oplysninger om, hvilke

lokalebehov deres funktioner har. Så

har vi også taget hensyn til, hvilke funktioner,

der skal være i nærheden af hinanden,

og på det grundlag har vi lavet en plan

for, hvor funktionerne skal være, forklarer

Lisbeth Sommerlund.

Ombygning også en del af planen

Både i Ringe og Årslev er det nødvendigt

at bygge om, så der bliver plads til flere

skriveborde. Desuden bliver der indrettet

såkaldte hotelarbejdspladser i Ringe,

Faaborg, Ryslinge og Broby. Det er til

medarbejdere, der en gang imellem har

brug for at arbejde på et andet rådhus

end det, hvor de har deres faste arbejdsplads.

Med til planerne for Store Flyttedag

!

Ikke alle skifter

I uge 50 tager cirka 500 medarbejdere

i den nye kommune deres

nye arbejdsplads i besiddelse. Det

er i meget høj grad personale på

rådhusene, der er tale om. Langt

de fleste andre medarbejdere

fortsætter arbejdet på de institutioner

og i de funktioner, hvor de

har været hidtil. De såkaldt sammenbragte

institutioner, som for

eksempel biblioteker, musikskole

og skoletandlæge skal også gennem

organisatoriske forandringer

som følge af fusionen. Her vil der

dog kun være meget få, der rent

fysisk skal skifte arbejdsplads.

Siden januar har Flytte- og logistikgruppens tre medlemmer arbejdet

intenst på at tilrettelægge alle detaljer til den store rokade af

medarbejdere. I uge 50 pakker omkring 500 medarbejderne hver

deres flyttekasse og begiver sig til deres nye arbejdsplads.

hører også et nyt ensartet look til de store

borgerserviceenheder i Ringe og Faaborg.

Ombygning og tilpasning af de fysiske

rammer går i gang meget snart. Alt skal

så vidt muligt være klar til indflytning i

uge 50.

Heldigvis har Flytte- og logistikgruppen

styr på det meste. Et aktuelt hængeparti

handler om, hvor dagplejegrupperne, terapeuterne

og hjemmeplejegrupperne skal

holde til fremover.

– Det skal på plads hurtigst muligt, for

alle har krav på at få at vide i god tid, hvor

de skal flytte hen, understreger Lisbeth

Sommerlund.

Derudover mangler der også afklaring

på flytning af de amtslige medarbejdere.

!

5 varme flyttespørgsmål

Får jeg samme telefonnummer?

– Ja, for du skal selv taste nummeret

ind på telefonen på dit nye

kontor.

Kan jeg få min kontorstol

med?

– Udgangspunktet er, at vi flytter

rundt med så lidt som muligt! Og

det er heller ikke nødvendigvis en

god idé at bringe inventar, der er

indkøbt specielt til ét rådhus med

til et andet rådhus.

Får jeg min computer med?

– Ja, du skal selv pakke den ned

og sætte den op igen. Går der

kludder i ledningerne, hjælper vi

gerne med at få stikkene sat rigtigt

i.

Forsvinder alle mine e-mails?

– Nej. I FusionsNyt nr. 21 kan du

læse, hvordan du gemmer dine emails.

Kan jeg gå i gang med

at arbejde fra dag 1?

– Ja, for telefon og computer virker

lige så snart de er sat til.

Flytte- og logistikgruppen holder møde

med flyttemændene og Fyns Amt om,

hvornår amtets medarbejdere skal flytte,

hvad de skal have med, og hvor det skal

hen. Så snart der er endelig afklaring på

dette, vil det blive meldt ud i FusionsNyt.

Før og efter Store Flyttedag

Nogle omfattende kommunale arkiver skal

også have ny adresse. Det tager et flyttefirma

sig af, og det kommer til at foregå

enten lige før eller efter uge 50.

– I uge 50 får vi nok at gøre med at flytte

de cirka 500 flyttekasser, og det er i princippet

en kasse pr. person. I den uge skal

hver enkelt medarbejder pakke sit gamle

kontor ned og pakke ud igen på den nye

arbejdsplads. Ind imellem skal rengøringsfolkene

kunne regere, så der så vidt muligt

er rent overalt. En egentlig hovedrengøring

kan de ikke nå.

Har du andre spørgsmål om flytningen,

kan du kontakte Lisbeth Sommerlund

på tlf. 72 53 20 12 eller e-mail:

lso@faaborgmidtfyn.dk.

!

Før vi flytter

I uge 50 trækker vi alle i arbejdstøjet,

pakker hver vores gamle

arbejdsplads ned og pakker ud

igen på den nye. Pakkevejledning

og mærkater til flyttekasser kommer

ud i god tid forinden.

Husk i uge 50:

• Tøm alle skuffer, hylder mm. i

dit gamle kontor. Benyt lejligheden

til at sortere ud i tingene.

Tør gerne det værste støv af, så

pladsen er klar til brug for din

efterfølger.

• Der er som udgangspunkt en

flyttekasse pr. person.

• Involver dig i indretningen af din

nye arbejdsplads – giv udtryk

for dine ønsker og behov.

05


06

Basker

sommerfuglene?

- Åbenhed – det er nok det vigtigste at

holde sig for øje i en situation, hvor så

meget ukendt og så mange ubekendte

skal gå op i en højere enhed, siger psykolog

Ingrid Ortmann, der også er stresscoach

og foredragsholder. Gennem en

årrække har adskillige offentlige arbejdspladser

kontaktet hende i forbindelse med

omstruktureringer og personaleplanlægning.

Erfaringsmæssigt

ved hun, at der

opstår forskellige

reaktioner,

når folk skal skifte

arbejde eller sted.

– Faktisk kan bare

en flytning i samme

bygning fremkalde

stress-symptomer

hos de mest sårbare og tryghedssøgende.

Heldigvis ser jeg ofte, at de falder godt til,

hvis de samtidig har viljen til det. Men spekulationerne

forinden kan være den værste

forhindring.

”Forandringen kan jo også

føre til, at arbejdssituationen

vender sig til noget bedre og

mere udfordrende for både

hjerte og hjerne”

Plejer er død

Nu er vi så kloge, og med den viden i

baghovedet må det altså være tilladt at

møde op på et nyt kontor, i en ny by eller

i samme by, med nye kolleger og så fremdeles

- med en vis skepsis. Nogle af os er

imidlertid vågne og vakt til dåd. For forandringen

kan jo også føre til, at arbejdssituationen

vender sig til noget bedre og

mere udfordrende

for både hjerte og

hjerne.

- Heldigvis er

vi forskellige, siger

psykologen, der

råder til, at man

finder et godt rum

at mødes i den første

dag. – Ja, der

skal være rum på

både den ene og den anden måde. Tid

til at være en smule ineffektiv i den første

periode, hvor så meget skal falde på plads.

Rum til at give omsorg til dem, der giver

udtryk for, at det her er en trist øvelse.

Det er på det tidspunkt, at man skaber

et godt klima. Netop ved at høre på forskellige

holdninger og ved at gøre ethvert

synspunkt legalt. For det skulle undre

mig, hvis alle bare klapper i deres hænder.

Det skal simpelt hen være acceptabelt at

mene, at det her flytteri kunne man godt

være foruden. Han eller hun er garanteret

ikke alene.

Og så er der dem, der ikke skal flytte,

men skal tage imod nye kolleger på sin

arbejdsplads.

– Også det kan være forstyrrende og en

stor opgave. Alle skal være jævnbyrdige,

og det nytter ikke at klamre sig til, hvad

man plejer at gøre på netop det arbejdssted.

Tingene skal op og ud i lyset, og så

må man gribe tingene i den rækkefølge, de

kommer.

Specifikke behov på bordet

Hvordan skal det gå? Hvor skal min stol

stå? Mit bord? Jeg bryder mig ikke om for

meget lys og larm, og skal jeg nu pludselig

sidde i samme kontor som syv andre?

Ud med sproget. Få de specifikke behov

på bordet så hurtigt som muligt. Ellers

suser den praktiske kollega ud og køber

blomster til alle vindueskarmene, mens en

anden laver kaffe og iværksætteren begynder

at flytte rundt med borde og stole.

- Kan man mødes, før man flytter sammen,

er det selvfølgelig en rigtig god idé,

og det må da gerne være under lidt hyggelige

former, hvor man skal løse nogle fælles

og praktiske opgaver. Så kommer man

tættere på hinanden. Og så er det en god

idé, hvis der er en slags ’omsorgsperson’

knyttet til en gruppe – en gruppeleder for

eksempel. En, der har beføjelse – og evner

- til at give opmærksomhed.

- Men det er altså ikke på dag 1, at syvogtyve

skibe skal sættes i søen, fastslår Ingrid

Ortmann. – Lyt til hinanden og lad være

med at dømme nogen på forhånd, uanset

hvilket synspunkt de har med. Det vil lønne

sig i det lange løb, for det er velfærden på

din arbejdsplads, der står på spil!


Det er store flyttedag. Du står med tasken i hånden og et kort fra Krak, der viser vejen

til dit nye kontor i en ny by blandt nye kolleger. Hvordan har du det? Basker sommerfuglene

med vingerne? Ser du frem til de nye tider? Her er nogle bud på, hvordan man

kan overkomme konsekvenserne af den store dag.

!

FAKTA

GODE RÅD

• Vær åben overfor, at andre

måske ikke har det som dig.

• Hold øje med muligheder og

chancer – de skal nok vise sig.

• Sig til og fra – også selv om

du er i mindretal. Også din

holdning er på sin plads.

• Du har lov til at lære og til at

føle dig skræmt.

• Det tager tid at bygge en

ny kultur op. Giv tid!

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

• Vi handler og oplever forskelligt.

Den tryghedssøgende

kan føle det som et chok,

når den daglige rutine ikke

længere er kendt.

• Nogle medarbejdere vil føle,

at flytningen er en udfordring,

som de selvfølgelig nok både

kan og skal takle. Hos dem

kan en reaktion dukke op

senere.

• Forandringer er ofte begyndelsen

til noget nyt og bedre.

”Jeg glæder mig”

- Det ville selvfølgelig

være nemmere, hvis jeg

kunne fortsætte med at

arbejde i den by, hvor

jeg bor, siger Bodil

Thygesen, socialrådgiver

i Ringe Kommune.

- Jeg ser bare sådan på det, at jeg ikke

tager skade af at køre til Årslev efter 1.

januar. Faktisk glæder jeg mig, og jeg er

sikker på, at vi får et godt samarbejde om

opgaverne i det nye Jobcenter.

Jeg er med i nogle arbejdsgrupper, og

det er positivt. For det første, fordi jeg

på den måde kan påvirke det arbejde, vi

skal udføre i fremtiden. For det andet,

fordi jeg møder en del af mine kommende

kolleger.

Men skal jeg gnide lidt salt i såret, må jeg

sige, at arbejdsbyrden i overgangsperioden

har været enorm. Vi skal afvikle, vi skal

passe vores arbejde, implementere ny lovgivning

– og ved siden af deltage i arbejdsgrupper

for at planlægge de nye opgaver.

Ind imellem er det virkelig umuligt at gøre

det hele så godt, som man gerne ville.

Så skal vi flytte

– igen!

Medarbejderne i Teknisk

Afdeling i Ryslinge

Kommune er ved at være

vant til at pakke deres

kontor ned og op igen.

For fem år siden flyttede de fra rådhuset

i Ryslinge til lokaler i Fjellerup. Sidste år

flyttede de ind på rådhuset i Ringe, og i

slutningen af året flytter de til Faaborg.

– Da vi flyttede til Ringe, var vi med i hele

processen, og vi var indstillet på det, fortæller

Lisbeth Y. Olsen, teknisk assistent.

– Vi fik vores eget ”Ryslinge-kontor”, så

det var helt fint. I øvrigt var vi godt rustet

til forandringer, for ledelsen i Ryslinge

Kommune havde sat meget fokus på det

psykosociale arbejdsmiljø.

”Jeg ser frem

til samarbejdet”

- Jeg ser frem til mere

samarbejde med kolleger

fra de andre biblioteker

i den nye kommune,

siger Louise Rix

Iversen, bibliotekar på Faaborg Bibliotek.

- Jeg er sikker på, at vi får glæde af hinandens

idéer, blandt andet til forbedrede

arbejdsgange.

Harmoniseringen af kommunens fem biblioteker

står lige for døren, og en række

arbejdsgrupper skal formulere fælles retningslinjer.

- Først nu bliver det konkret for mig, at

fusionen er på vej, og jeg kan mærke, at

usikkerheden sniger sig ind. Ud over lånerbetjening

kender jeg ikke mine arbejdsopgaver,

og vi ved ikke endnu, om der er

nogen, der skal skifte arbejdssted.

Sikkert er det dog, at den kommende

overbibliotekar får sæde i Faaborg, mens

souschefen skal sidde i Ringe.

Grundlæggende synes jeg, at kommunalreformen

er en god idé. Sammenlægningen

af bibliotekerne sikrer lånerne et velfungerende

biblioteksvæsen med samme muligheder

i alle afdelinger i kommunen.

Nye kolleger

giver nyt input

Byggesagsbehandler

Jørgen Hansen flyttede

også med til Ringe, men

han sidder ikke længere

sammen med kollegerne

fra Ryslinge. I stedet deler han kontor med

Ringes byggesagsbehandlere.

– På den ene side var det lidt vemodigt at

forlade Ryslinge Kommune og mine kolleger

efter 34 år. På den anden side har

det været meget positivt at få flere kolleger

med samme arbejdsområde som mig. I

Ryslinge havde jeg ikke rigtig nogen sparringspartnere.

Jørgen Hansen er glad for, at han havde

været på besøg i Ringe på forhånd, og at

hans nye chef Preben Mørkhøj også havde

været på besøg hos Teknisk Afdeling i

Ryslinge.

– Så var det hele ikke nyt og ukendt, og

jeg faldt hurtigt til. Men det tog et stykke

tid, inden borgerne fandt ud af, hvor jeg

nu var blevet af, siger Jørgen Hansen med

et skævt smil.

07


08

Serviceharmonisering

– hvad er det – og hvorfor skal vi det?

Når snakken i de seneste måneder har gået på budget 2007,

har man ofte hørt ordet ”serviceydelser” nævnt sammen med

”harmonisering”. Hvorfor har disse begreber fyldt så meget

– og hvorfor kan vi ikke bare køre videre, som vi plejer?

Efter 1. januar 2007 er Faaborg-Midtfyn

Kommune en realitet. Borgerne i de fem

kommuner bliver alle borgere i Faaborg-

Midtfyn Kommune, og som borgere i

samme kommune vil de komme til at

betale samme kommuneskatteprocent.

Ens beskatning vil selvfølgelig give borgerne

en forventning om, at de vil få samme

tilbud fra kommunen – uanset om de bor

i Bøjden, Kværndrup eller Ferritslev. Men

det er faktisk ikke den eneste grund til, at

vi nu skal have harmoniseret vores serviceydelser.

Som myndighed kan kommunen

ikke tilbyde forskellige ydelser til personer

med samme behov. Når en borger tilbydes

en personlig ydelse skal alle borgere, der er

i samme situation have samme tilbud.

Men det betyder ikke, at alle ydelser skal

være ens. Vores politikere kan f.eks. godt

vælge, at nogle børnehaver skal have længere

åbnet end andre for at tilgodese forældre

med skæve arbejdstider. Men så vil

det være alle forældre med skæve arbejdstider,

der vil få lige adgang til at få deres

børn passet i en af disse børnehaver.

Serviceniveauet varierer

i de fem kommuner

Der er variation i niveauet af den service,

der er blevet tilbudt borgerne i de fem

kommuner. På nogle områder er variationen

ikke så stor, men der er områder, hvor

der har været ganske stor forskel. Dette

skyldes dels, at der har været forskel i de

økonomiske rammer i de fem kommuner,

men ikke mindst, at man har prioriteret

forskelligt politisk. Derfor har der eksempelvis

været brugt relativt mange penge

på daginstitutionsområdet i Årslev og

Ryslinge, mens det er de ældre i Faaborg,

der har fået tildelt flest midler i sammenligning

med de øvrige kommuner.

Kunsten at finde bedste praksis

Udfordringen i denne harmonisering er

selvfølgelig at give vores borgere mest

muligt for deres skattekroner. I forbindelse

med hele forarbejdet til kommunesammenlægningen

har diverse områdestyregrupper

og arbejdsgrupper analyseret alle

vores arbejdsområder og de er kommet

med anbefalinger til, hvordan vi bedst

muligt kan løse opgaverne i fremtiden. Her

har man været inde og se på, hvor man

har bedste praksis. Ved at finde de gode

måder at gøre tingene på – og anvende

dem i større skala vil vi forhåbentlig kunne

afbøde nogle af de effekter, som følger af

nedskæringer og harmonisering.

Både forbedringer og forringelser

Selve harmoniseringen betyder, at der vil

blive lagt et ensartet niveau for den enkelte

serviceydelse. Det kan f.eks. være, hvor

ofte børn og unge bliver tilbudt tandlægeeftersyn.

Eller hvor mange gange sundhedsplejersken

kommer ud til nybagte

mødre. I den kommune, som har det højeste

service-niveau på et givet område, vil

harmoniseringen medføre en forringelse i

forhold til nu. Omvendt vil der være andre

områder, hvor den samme kommunes

borgere vil opleve forbedringer.

Lige præcis hvor højt niveauet så skal være

afhænger af politikernes prioriteringer

– og af kommunens økonomi. Og her er

politikerne kommet på en utaknemmelig

opgave, fordi kommunens økonomi ikke

levner plads til at lade de højeste serviceniveauer

blive standarden i Faaborg-

Midtfyn Kommune. Opgaven med at

fastlægge niveauet for de enkelte serviceydelser

vil blive løst af de midlertidige

§13-udvalg i løbet af den kommende tid.

Udgangspunktet for dette arbejde er ikke

let, men selv om det er ærgeligt at skulle

starte en ny kommune med så svære vilkår,

så er det ikke desto mindre en virkelighed,

som vi er nødt til at forholde os til.

Og måske ikke mindst af denne grund

snakkes der for tiden meget om serviceharmoniseringer.


Fælles oplevelser

skal binde kommunen sammen

Mangfoldigheden er i fokus i det nye fagsekretariat

for kultur og fritid. Og ambitionerne

er til at få øje på: ”Jeg håber, at

kultur- og fritidsarrangementer kan være

med til at kitte vores nye kommune sammen”

siger fagchef Lone Thaarup.

Fagsekretariatet, som bemandes af 5 personer,

vil sammen med områdets institutioner

i form af bl.a. bibliotekerne og

musikskolen være med til at sætte kultur

og fritidsaktiviteter på tapetet i Faaborg-

Midtfyn Kommune. Men bibliotekerne og

musikskolen er bestemt ikke alene om at

løfte opgaven med at lave kulturelle tiltag

og fritidsaktiviteter for kommunens borgere.

Frivillig arbejdskraft er fundamentet

Målet om alsidighed på området vil i høj

grad blive realiseret på baggrund af frivillig

arbejdskraft og netop dette gør, at kultur-

og fritidsområdet adskiller sig fra de andre

fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mange kultur- og fritidsaktiviteter finder

nemlig sted i et samspil mellem kommunen

og foreningerne. Aktiviteterne opstår ofte

som følge af et stort frivilligt arbejde fra

lokale ildsjæle, som med støtte fra kommunen

får deres aktiviteter op at køre. Et

omfattende foreningsliv i kommunen giver

et godt udgangspunkt for at realisere målet

om, at kultur- og fritidsaktiviteter skal være

med til at danne billedet af den nye kommune.

!

FAKTA

Bibliotekernes 36 medarbejdere

udlånte 529.589 materialer i 2005.

Der er 17 idrætshaller, 2 svømmehaller

og 220 foreninger. Så fagsekretariat

Kultur og fritid har en bred kontakt

til borgerne i Faaborg-Midtfyn

Kommune.

Kommunen har forskellige måder at støtte

arbejdet på. Nogle tiltag støttes direkte

økonomisk, mens andre støttes ved at stille

lokaler til rådighed. Idrætsforeningerne kan

eksempelvis få tilskud til ledelsesuddannelse,

medlems- og aktivitetstilskud samt

tilskud til lokaler. Alt dette administreres

af fagsekretariatet for kultur og fritid, som

også yder sekretariatsbistand til Kulturelt

Samråd og Folkeoplysningsudvalget.

Foreningslivet er en hjælp

– og en udfordring

Foreningslivet er noget unikt for det danske

samfund. Men selv om den frivillige indsats

er et meget vigtigt element i kultur- og

fritidslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune,

så byder den også på udfordringer i disse

sammenlægningstider. Hvor hele den kommunale

organisation er blevet redefineret i

forbindelse med kommunesammenlægningen,

kan man ikke stille krav til, hvordan

de frivillige foreninger skal organisere sig.

Derfor ligger der en udfordring i at skabe

rammer, tilskudsregler og muligheder, som

understøtter intentionerne om fællesskab

og mangfoldighed.

Museer og arkiver

På kultursiden har kommunen de to statsanerkendte

museer: Faaborg Museum

for Fynsk Malerkunst og Faaborg

Kulturhistoriske Museer, som begge har

faguddannede ledere ansat af Faaborg-

Midtfyn Kommune. Ringe Museum drives

af Ringe Museumsforening, som modtager

et kommunalt tilskud. I Faaborg er lederen

af Byhistorisk Arkiv ansat af kommunen,

mens der ydes vederlag til lederen af Ringe

Lokalhistoriske Arkiv.

Der er stor interesse for det lokalhistoriske

arbejde i hele Faaborg-Midtfyn og udover

ovenstående er der mange foreninger og

lokale initiativer i form af folkemindesamlinger

og lokalhistoriske arkiver, der får stillet

lokaler til rådighed og modtager større eller

mindre tilskud til deres aktiviteter.

KULTUR OG FRITID

Kultur og fritid skal være med

til at skabe sammenhold

Det frivillige arbejde i foreningerne, kommunens

egne institutioner og de institutioner,

der modtager støtte, udgør således

et godt udgangspunkt for, at kultur- og

fritidschefens ambitioner om at skabe en

kulturel og kreativ mangfoldigh ed kan

blive opfyldt. Og hun har også lige en joker

i ærmet: ”Vi regner også med at skulle

redigere kulturkalenderen – og den vil også

blive et vigtigt element i at give vores nye

kommune en kulturel profil”, tilføjer Lone

Thaarup.

!

FAKTA

Lone Thaarup, 62 år, bibliotekar

og Master of Public Management

“Mit efterhånden lange arbejdsliv

som bibliotekar er snart slut”, siger

Lone, der har arbejdet i faget siden

hun blev færdiguddannet i 1969.

Karrieren har bragt hende til både

Tanzania som ulandsfrivillig for

Mellemfolkeligt Samvirke, og til

Grønland et par år senere - “Ja, stik

lige den: Mine tvillinger er født ved

Kilimanjaro!”.

Efter nogle år i Vestjylland har

Lone siden 1994 fungeret som

overbibliotekar og afdelingschef

for Kulturafdelingen i Faaborg

Kommune.

09


10

500 års erfaring i at betjene borgerne

!

FAKTA

Anne Kirsten Andersen, 53 år,

kommunal uddannet og socialformidler

Anne Kirstens kommunale karriere

begyndte i 1971 som elev i

Egebjerg Kommune. Det var et

meget alsidigt job: Midt i arbejdet

med budgetter og regnskaber

fungerede Anne Kirsten og kollegerne

også som afløsere for madudbringningen

i kommunen. “Det

var aldrig gået i dag!”, bemærker

Anne Kirsten leende.

I 1½ år var Anne Kirsten et smut

omkring Give Kommune, hvor hun

fungerede som afdelingsleder for

en administrativ afdeling i socialforvaltningen.

“Det var dejligt med

et jobskifte og lidt luftforandring.

Jeg mærkede for første gang forskellen

mellem fynsk og jysk mentalitet

uden helt at kunne sætte

ord på det”.

Så trak Fyn atter i Anne Kirsten og

siden 2001 har hun været afdelingsleder

for Voksenafdelingen i

Ryslinge Kommune. “Og nu er det

næsten som ved forrige kommunalreform

- vi skal igen til at være

en blandet landhandel med mange

forskellige opgaver”.

De mange års erfaring er fordelt på de

50 medarbejdere, der er blevet placeret

i Faaborg-Midtfyn Kommunes

Borgerservice. Der skal nok blive brug

for alle erfaringerne, men de gør det ikke

alene. En ny organisering stiller nemlig nye

krav til medarbejderne, der i langt højere

grad end tidligere skal kunne svare på en

bred række af henvendelser. Ved hjælp af

vidensdatabaser og hjælp fra baglandet

skal de kunne hjælpe borgeren på vej i hele

det offentlige system.

Stor udfordring at lukke

dørene op til en ny kommune

”I Borgerservice skal vi være borgernes indgang

til det offentlige”, siger Anne Kirsten

Andersen, der er chef for Borgerservice,

”det bliver selvfølgelig en udfordring i sig

selv, men i starten vil det være udfordring

nok at være borgernes indgang til Faaborg-

Midtfyn Kommune”.

En stor hjælp i arbejdet med at etablere

den nye Borgerservice er, at man ikke

starter på bar bund. ”Selv om vi kommer

fra fem kommuner og et amt, så viser de

mange arbejdsgrupper, der har været i gang

i forbindelse med etableringen af vores nye

kommune nu gevinster på andre fronter”

siger Anne Kirsten, ”vi kender nemlig langt

hen ad vejen allerede hinanden på kryds

og tværs. Og det gør det nu noget lettere,

når man skal flytte sammen”.

Den geografiske udfordring

Borgerservice bliver et af de fagområder,

der bliver delt i den nye kommune.

Politikerne har gennem hele sammenlægningsprocessen

haft ønske om, at borgerne

ikke fik længere til betjening i kommunen

og resultatet er blevet, at der bliver

borgerbutikker i Broby, Faaborg, Ringe og

Årslev.

Som leder af Borgerservice får Anne Kirsten

Andersen fast plads i Ringe, men vil også

være en del i Faaborg. Til gengæld vil hun

få svært ved at samle personalet ret tit, da

der efter al sandsynlighed vil være åbent i

alle fire borgerbutikker det meste af dagen

på alle hverdage. Det store fagsekretariat

vil sørge for at arbejde i samme retning

ved at arbejde efter fælles værdier, holde

koordinerende møder mellem teamkoordinatorerne

samt at sende nyhedsbreve ud

– og så i øvrigt udnytte at kommunerne

frem til nytår holder lukket hver onsdag.

Faglighederne organiseres

i teams

Medarbejdernes ønske om at styrke fagligheden

er imødekommet ved at opdele fagområdet

i 7 teams med hvert sit ansvarsområde:

- folkeregister (Ringe)

- hjælpemidler (Ringe)

- barseldagpenge, børnetilskud og

underholdningsbidrag (Ringe)

- byggesagsbehandling (Ringe)

- telefonomstilling/sekretariat (Faaborg)

- pension (Faaborg)

- boligstøtte (Faaborg)

- opkrævning (Faaborg)

Alle telefoniske og postale henvendelser

vil gå direkte til teamet. Her vil man med

andre ord kunne dyrke specialistfærdighederne

og -kompetencerne. Det er også i

disse teams, at al ny viden på området skal

indhentes og formidles videre til resten af

fagsekretariatet.

Alle medarbejdere bliver forankret i et

team, og der bliver lavet turnusordninger

med betjening af skrankerne, så alle medarbejdere

er med til at klare de personlige

henvendelser. Her kommer udfordringerne

i at skifte fra at være specialist til at være

generalist, fordi man i skranken skal kunne

besvare henvendelser omkring emner, der

ikke ligger i det team, man kommer fra.

Det vil blive medarbejderne fra Faaborg,

der på skift skal bemande borgerbutikkerne

i Broby og Årslev, som ikke får nogen

fast medarbejderstab.

Kompetencer oprustes

Medarbejderne i Borgerservice er allerede


BORGERSERVICE

ved at udvikle den nye måde at arbejde på.

De har netop været på et kursus omkring

samarbejde, som er lavet i samarbejde

med VUC og alle skal igennem en lightversion

af det Borgerservicekursus, som

tidligere er omtalt i Indblik, hvor der lægges

meget vægt på informationssøgning

på internettet, så man som medarbejder

kan hjælpe borgeren med at finde svar på

henvendelsen.

Hjælp til selvbetjening

”Vi vil gerne yde en rigtig god service

til de borgere, der henvender sig i vores

Borgerservice. Men vi vil også hjælpe borgerne

til at kunne hjælpe sig selv” siger

Anne Kirsten Andersen. ”Vi skal have en

rigtig god hjemmeside med gode muligheder

for at betjene sig selv elektronisk.

Og det bliver vores opgave at støtte borgerne

i at betjene sig selv”. Derudover vil

Borgerservice arbejde med at styre borgernes

henvendelser, så medarbejdernes

arbejde kan tilrettelægges bedst muligt.

Selv om de elektroniske løsninger i høj grad

vil gøre det muligt for borgerne at betjene

sig selv, så vil der fortsat være mange

personlige henvendelser - ikke mindst i

forbindelse med de nye opgaver omkring

pas og kørekort, hvor folk skal møde

personligt frem. Da der på landsplan er

omkring 750.000 henvendelser om året i

forbindelse med udstedelse af pas og kørekort,

betyder det, at vi i Faaborg-Midtfyn

Kommune kan forvente omkring 150 henvendelser

om ugen alene omkring pas og

kørekort, som skal kunne udstedes i alle

fire borgerbutikker.

Så der bliver nok at tage fat på for medarbejderne

i Borgerservice. Men de er

også klar - og de glæder sig til at kunne

sige ”Velkommen til Faaborg-Midtfyn

Kommune”.

NYT FRA

FORENINGERNE

Faaborg Kommunes

Feriefond

Det var meningen, at der skulle

ske en sammenlægning mellem

Faaborg Kommunes Feriefond og

Feriefonden for de 4 Midtfynske

kommuner pr. 1. januar 2007.

Denne sammenlægning er endnu

ikke på plads.

Derfor har bestyrelsen i Faaborg

Kommunes Feriefond netop

udsendt et nyt katalog - gældende

fra 29. december 2006 til 29.

juni 2007 - hvor kun medarbejdere

i den nuværende Faaborg

Kommune kan søge.

Kunstforeningerne

Kunstforeningerne i Ringe,

Faaborg og Årslev samarbejder

aktuelt om oprettelse af en

ny fælles kunstforening, som

dækker hele Faaborg-Midtfyn

Kommune. Vi forventer, at

holde stiftende generalforsamling

i slutningen af januar 2007.

Det betyder, at de eksisterende

kunstforeninger nedlægges på de

respektive generalforsamlinger i

december 2006 og januar 2007.

Vi håber, at alle nuværende medlemmer

af de 3 kunstforeninger

ønsker at melde sig ind i den nye

kunstforening, men også at vi får

en del nye medlemmer blandt de

ansatte, som hidtil ikke har haft

adgang til en kunstforening på

deres arbejdsplads. Vores mål

er at etablere udstillinger i alle 5

administrationsbygninger, men

dette kan kun lade sig gøre, hvis

der er engagerede medlemmer,

som vil påtage sig de praktiske

opgaver omkring udstillingerne

i de respektive bygninger. Så vi

håber selvfølgelig på stor tilslutning

til den nye kunstforening

til gavn for os alle sammen.

Indbydelser til stiftende generalforsamling

vil blive udsendt i

begyndelsen af januar 2007.

Hvad betyder

fusionen for dig

og dit job?

Mette Clement, sekretær

i Voksenafdelingen på

Ryslinge Rådhus

Jeg går på barsel om 14

dage, og så kommer jeg

først tilbage igen i efteråret

2007. Til den tid har jeg fået et helt nyt

job som projektsekretær i den nye EPO-stab.

Min arbejdsplads kommer til at ligge i Ringe

og i forhold til min bopæl i Årslev bliver det

nemmere at komme på arbejde. Jeg har selv

valgt at skifte job til noget helt andet, fordi

jeg er kørt træt i mit nuværende job og har

lyst til at prøve kræfter med noget nyt.

Louise Berg, socialrådgiver

i Socialforvaltningen

på Ringe Rådhus

Jeg skal flytte arbejdsplads

til rådhuset i Årslev og

arbejde på ydelseskontoret,

hvor vi skal udbetale forskellige ydelser,

som kontanthjælp, dagpenge og enkeltydelser.

Mit job bliver mere specialiseret - i dag

arbejder jeg også med beskæftigelse, og det

forsvinder i mit nye job. Jeg kender ikke de

fulde konsekvenser af mine nye arbejdsopgaver,

men jeg ved jo, at jeg får flere og nye

kolleger i en større afdeling. Jeg kommer ikke

til at sidde så tæt på f.eks. mine kolleger på

børne- og ungeområdet, og min kontakt til

andre afdelinger bliver mere “ud af huset” i

stedet for internt som i dag. Min bopæl er

i Odense, så jeg får ikke så langt på arbejde

som nu - jeg vil skifte toget ud med bussen,

der stopper tættere på rådhuset.

Annie F. Nielsen,

Telefonomstillingen

Faaborg Rådhus

Jeg passer telefonomstillingen

og skal blive i Faaborg

med nogenlunde samme

arbejdsopgaver som nu. Vi ved faktisk ikke

helt endnu i detaljer, hvilke andre arbejdsopgaver

vi skal passe ved siden af telefonen

- f.eks. er det endnu ikke afklaret, hvor meget

vi skal tage os af den daglige poståbning. Jeg

får flere kolleger, og det bliver rigtig dejligt.

Så er vi flere til at afløse hinanden, når vi skal

holde ferie og lignende. Det bliver nemmere

at passe telefonerne, når alle afdelingerne er

på plads rundt omkring, og vi som kolleger

er samlet her i Faaborg for at løse opgaverne

sammen.

11


VELKOMMEN TIL

Jørn Munche Møller, pædagog, Sydskolernes SFO

Helle Møller, pædagog, Børnehaven Skovtrolden

Louise Klausen, pædagog, Børnehaven Myretuen

Lotus Sofie Nielsen, musikskolelærer, Broby Kommunale Musikskole

Charlotte Abrahamsen, pædagogmedhjælper, Nordskolerne, SFO-AV

Ulla Christensen, skolebuschauffør, Lyø Skole

Helle Hering Madsen, skolerengøringsassistent, Sundskolen

Christina B. Nielsen, social- og sundhedshjælper, Præstekærgaard

Jørgen Blak, pædagogmedhjælper, Sundskolen

Vicki Ganer Kofoed, lærer, Toftegårdsskolen

Lasse Enemark, lærer, Toftegårdsskolen

Signe Pardorf Johansen, lærer, Toftegårdsskolen

Rasmus Nørtoft Bonderup, lærer, Toftegårdsskolen

Gerd Signe Glen Sørensen, lærer, Toftegårdsskolen

Susanne Schjelde, lærer, Toftegårdsskolen

Nicolai Birkedal, lærer, Horne Skole,

Manuela Hansen, husassistent, Vester Åby Skole

Dan Holm Jensen, lærer, Svanninge Skole

Jesper Dyreborg, lærer, Brahetrolleborg Skole

Hans-Erik Kristensen, rengøringsassistent, Aastrup Skole

Birgit Lykkeby Harper, rengøringsassistent, Biblioteket i Faaborg

Jette Jorsal, assistent, Biblioteket i Faaborg

Anne Mette Grøndal, dagplejeassistent, Dagplejen

Marianne Mandix, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem

Tine Immerkær, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem

Karen Ravn Jedzini, pædagog, Kærnehuset

Pia Grønnehave Nielsen, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem

Tanja Vejsnæs Hansen, pædagog, Regnbuen

Charlotte Lykke Jensen, social- & sundhedsassistent, Åhaven

Aida Vizzoni Jacobsen, skolerengøringsassistent, Broskolen

Daniel Kjær Drecic, pædagogmedhjælper, SFO-Bøgehøj

Sine Limkilde E. Hansen, pædagogmedhjælper, SFO-Bøgehøj

Irene Paarup, tandlæge, Tandplejen i Årslev

Bjarne Steen Petersen, indkøber, Årslev rådhus

Betina Rugløkke Christiansen, musikskolelærer, Musikskolen i Ringe

Annelise Andersen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård

Kaj Aggedam Simonsen, lærer, Nordagerskolen

Mette Hastrup, souschef, Vesterparkens Børnehave

Dorte Engholm Pedersen, lærer, Nordagerskolen

Jette Heunecke, lærer, Nordagerskolen

Brian Bech Andersen, lærer, Nordagerskolen

Marlene Phil Andersen, børnehaveklasseleder, Nordagerskolen

Anja Veje Sørensen, lærer, Nordagerskolen

Charlotte Bjelke Nielsen, pædagog, Nordagerskolen

Mads Christian Krøijer, pædagog, Nordagerskolen

Anders Westergaard Kristensen, personlig hjælper, Ringe

Fini Dan Tofte Nielsen, teknisk serviceleder, Nordagerskolen

...har du hørt?

Susanne Dyring Jøhnk, lærer, Nordagerskolen

Pia Kristensen, lærer, Tingagerskolen

Britta Doris Hedam Mikkelsen, leder, Nordager SFO

Steen Vang Pedersen, pædagog, Søllinge

Britt Rennebod Christensen, pædagogmedhjælper, Søllinge

Marianne Jensen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård

Christine Sønderskov Jacobsen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård

Ester Kramer Larsen, rengøringsassistent, Ringe

Tina Hedegaard Shristensen, pædagog, Søllinge

Heidi Christensen, social- og sundhedsassistent, Rosenvænget

Rose Marie Haveman Wæver, social- og sundhedshjælper, Bakkegård

Trine Rønholt Hviid, kantineleder, Ringe

Bodil Mølund Buk, pædagog, Vantinge

Jeanette Stjernholm Christiansen, pædagog, Vantinge

Ulla Bang Sørensen, souschef, Stentevang Børnehave

Ninna Paludan Jensen, asistent, Kultur i Ringe

Connie Madsen, rengøringsassistent, Ringe

Christina Immerkær Pedersen, social- og sundhedshjælper, Espe

Karen Margrethe Spejlborg Hansen, pædagog, Snurretoppen

Jens Kristian Siqueira Laursen, musikskolelærer, Musikskolen i Ryslinge

Pernille Særmark Forup, pædagogmedhjælper, Ryslinge Børnecenter

Berna Irene Simonsen, børnehaveklasseleder, Gislev Centralskole

Charlotte Baadsgaard Frank, leder, Snurretoppen

Jette Møller, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge

Pernille Levinsen, assistent, Tandplejen i Ryslinge

Kirsten Jane Vidkær Andersen, assistent, Tandplejen i Ryslinge

Anna Knudsen, assistent, Tandplejen i Ryslinge

Poul Ryberg, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge

Charlotte Mogensen, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge

Inge Elisabeth Ring, lærer, Gislev Centralskole

Jeanette Petersen, pædagog, SFO-slottet

Pernille Feveile Petersen, pædagog, Blæksprutten

Peter Hellesøe, musikskolelærer, Musikskolen i Ryslinge

Tuba Celik, skolerengøringsassistent, Gislev Centralskole

Fie Jensen, social- og sundhedshjælper, Egebo Plejecenter

25 ÅRS JUBILÆUM

Poul Larsen, Ungdomsskoleinspektør, Ungdomsskolen i Broby

Lisbet Simony, psykolog, Børn- og ungerådgivningen i Faaborg

Asbjørn Jaksland, lærer, Toftegårdsskolen

Ingrid Harboe, dagplejer, Dagplejen i Faaborg

Jytte Dorthe Jørgensen, dagplejer, Dagplejen i Faaborg

Marianne Hansen, souschef, Vester Mølle Børnehave

Helle Rasmussen, visitator, Hjemmeplejen i Faaborg

Ellen Margrethe Kjær Henriksen, lærer, Ryslinge Sogneskole

Jane Westergaard, lærer, Ryslinge Sogneskole

Ulla Haslund Winding, lærer, Søllinge Skole

Peder Albert Josefsen, viceinspektør, Espe Skole

More magazines by this user
Similar magazines