INDBLIK nr 5.indd - Faaborg-Midtfyn kommune

P E R S O N A L E B L A D F O R F A A B O R G - M I D T F Y N K O M M U N E
indblik N
Store Flyttedag
er på trapperne
Serviceharmonisering · Kultur og fritid · Borgerservice
R . 5 · O K T O B E R 2 0 0 6

02
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
LEDER
Vi nærmer os målet
Om to måneder er Faaborg-Midtfyn
Kommune en realitet. De første spæde
skridt i dette arbejde blev taget i efteråret
2004 - og i de sidste 2 år er opgaven taget
til i intensitet. Vi er ikke i mål endnu - men vi
er godt på vej ned af opløbssiden.
Politikerne viser vejen
En af de meget store hurdler vi har passeret
i denne proces har været udformningen af
budgettet for næste år. Opgaven har ikke
været specielt tilfredsstillende for hverken
politikere, ledere eller medarbejdere. De
økonomiske rammer er stramme og det gav
ikke politikerne meget rum til politiske prioriteringer.
Men de har vist vejen for resten
af organisationen ved i enighed at tage
ansvaret for Faaborg-Midtfyn Kommunes
første budget.
På trods af de store udfordringer og til
tider svære vilkår vi vil møde i løsningen af
opgaverne i det første år af vores nye kommunes
historie er det vigtigt, at vi følger
vores politikeres eksempel. Det vil være
afgørende for borgernes opfattelse af den
service vi tilbyder, at de møder medarbejdere,
der gør, hvad de kan for at løse opgaverne
inden for de givne rammer. En enigt
Sammenlægningsudvalg har så at sige fyldt
glasset halv op med vand – vores udfordring
er nu at fokusere på at glasset er halv fuldt
og ikke halv tomt.
INDHOLD
Leder 2
Stafetten 3
Store flyttedag i sigte 4
Basker sommerfuglene? 6
Serviceharmonisering 8
Kultur og fritid 9
Borgerservice 10
Nyt fra foreningerne 11
Har du hørt? 12
Holdninger betyder meget
Filosoffen John Engelbrecht opfordrede alle
de administrative medarbejdere, der var
mødt op i Faaborg-hallerne i starten af
oktober, til at tænke positivt og konstruktivt.
Han var fortaler for, at man kan ændre
sin virkelighed ved at ændre sine holdninger.
Det vil betyde meget for borgernes opfattelse
af Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis vi
tager den indstilling til os som en del af den
nye kultur, vi skal til at opbygge i Faaborg-
Midtfyn Kommune.
Jeg indrømmer, at det er en stor udfordring
at forene høje faglige forventninger
med knappe ressourcer. Vores fornemste
opgave bliver at fastholde forventningerne
til og målsætningerne om, at vi skal have
et højt niveau på vores serviceydelser – og
at bruge energien på at få mest muligt ud
af de økonomiske rammer. Det er jo netop
vores faglige kompetencer og stoltheden
over vores arbejde, der er en afgørende
faktor for, hvor godt vi løser vores opgaver.
Derfor betyder din holdning til dit arbejde
meget for Faaborg-Midtfyn Kommune og
for vores borgere.
Direktionen havde naturligvis gerne set, at
de samlede økonomiske vilkår havde været
bedre. Realiteten er imidlertid, at det ikke vil
være ansvarligt at fastholde det nuværende
serviceniveau. Og det skyldes ikke kun sammenlægningen.
Selv hvis de 5 kommuner
KOLOFON
havde forsat hver for sig, havde der også
været behov for væsentlige budgettilpasninger,
fordi der ikke var penge til at fastholde
serviceniveauet.
Medarbejderne yder en
kæmpeindsats
John Engelbrecht talte også om stress og
om kommunale medarbejdere, der kørte på
et ”spirituelt metafysisk overdrive”. Jeg er
meget bevidst om, at vi lige nu presser såvel
ledere som medarbejdere hårdt. Og der bliver
ydet en kæmpe indsats fra alle sider. Selv
om vi ikke kan regne med, at presset letter,
så snart vi runder årsskiftet, så nærmer vi os
dog målstregen. Jeg håber, at I vil fortsætte
med at kæmpe for, at vi når godt i mål og
dermed være med til at sikre vores nye kommune
en god start.
Jeg glæder mig til sammen med jer at passere
målstregen, så vi sammen kan byde
vores borgere velkommen i Faaborg-Midtfyn
Kommune.
Venlig hilsen
Benny Balsgaard
Kommunaldirektør
Faaborg-Midtfyn Kommune
Indblik, Nr. 5 – 1. årgang, oktober 2006. Indblik er personaleblad for alle medarbejdere, der er ansat i
den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000 stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk
produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino Faldborg (ansvarshavende),
tlf. 7253 1023, sekretariatsmedarbejder Lotte Holm, tlf. 7253 1032. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag
til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på
indblik@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Sammenlægningssekretariatet,
Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen
hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste
nummer af indblik udkommer primo januar 2007. Deadline for næste nummer er 1. december 2006.
Forsidebillede: Medlemmer af Flytte- og logistikgruppen viser vej

Der er noget magisk
i enhver begyndelse
Munden stod ikke stille på filosoffen John
Engelbrecht, da han gæstede Faaborg-
hallerne i forbindelse med medarbejderarrangementet
Tour de Faaborg-Midtfyn.
Omkring 300 fremmødte administrative
medarbejdere fik gode råd om, hvordan
man kan tackle en tid med mange forandringer.
”Et problem er en mulighed pakket ind
som en gave” sagde filosoffen. Kunsten at
tackle udfordringer består i at tænke positivt.
Man kan nemlig ændre sin virkelighed
ved at ændre sine holdninger.
Med humor når man langt
”Den, der bringer solskin ind i andres liv,
kan ikke holde det ude fra sit eget” var John
Engelbrechts tilgang - og her var humor et
vigtigt virkemiddel. Humoren er et socialt
bindemiddel, som kan bruges som støddæmper.
Latter er sjælens musik og derfor
er det sundt at le”. Hans opfordring var, at
vi alle skal være bedre til at koble arbejde
og leg, for så har vi større sandsynlighed
for at have det godt med det vi laver.
Udnyt forandringen
og konfronter problemerne
Medarbejderne blev opfordret til at se
kommunesammenlægningen som en
udfordring, fordi forandring fryder, hvis
det udvikler og gør livet mere farverigt.
Det er en mulighed for at bygge videre på
positive elementer af vores gamle kulturer
og for at smide de negative ting væk.
Derfor bør vi alle overveje, hvilke værdier i
vores nuværende arbejdssituation, vi gerne
ville have med. Og så være åben for, hvad
forandringerne ellers måtte bringe med.
Hvis der opstår problemer, bør man konfrontere
dem, fordi ”når du kalder trolden
ved navn, så mister den sin magt”. Altså
ikke noget med at gå og være mavesur
over, at kollegaen aldrig sætter kaffen over.
Snak om tingene, så er der måske slet ikke
noget problem!
Hvis vi ser positivt på kommunesammenlægningen
er der i følge John Engelbrecht
også en god mulighed for at vi vil få noget
positivt ud af den.
STAFETTEN
I indblik nr. 4 sendte børnehaveleder Kirsten Stricker fra Vester Mølle Børnehave
i Faaborg Stafetten videre med spørgsmålet: ”Hvad laver en medarbejder i borgerservice
på et rådhus?”
Vi møder borgeren fra vugge til grav
Birthe Hansen er ansat i Borgerservice
på Ryslinge Rådhus, og hun er i gang
med den 2. kommunesammenlægning
i hendes arbejdsliv, der tæller
45 år - først i Kværndrup og siden i
Ryslinge Kommune.
- Når jeg møder på arbejde kan alt
ske. Jeg kan ikke sidde ved mit skrivebord
hele dagen for at få bestemte
arbejdsopgaver gjort færdige. Det lykkes
stort set aldrig. Som regel ringer
telefonen eller en borger henvender
sig, og nye udfordringer og opgaver
dukker hele tiden op.
Når Birthe skal beskrive en borgerservice
kalder hun det: Borgerens indgang
til det offentlige. Ofte er Birthes
arbejdsplads den første kontakt til det
offentlige, og hun og kollegerne tager
sig af borgeren fra vugge til grav. De
hjælper vores borgere med opgaver,
der spænder vidt - lige fra at registrere
en fødsel, sørge for en plads i dagpleje
og børnehave til at udbetale sygedagpenge,
at skifte læge og få nyt sygesikringsbevis,
udbetale pension og til
sidst begravelseshjælp.
Fordi der er så mange forskellige
arbejdsopgaver i en borgerservice, er
det også en del af Birthes job at være
forberedt på at svare på mange forskellige
spørgsmål.
- Man skal altid være klar til det
uforberedte - vi ved jo aldrig, hvad vi
bliver spurgt om. Vi har alle sammen
fagområder, som vi er eksperter i, og
samtidig skal vi kunne guide borgeren
videre til en kollega eller en anden
myndighed, som kan løse opgaven.
Ud over den faglige vinkel er der også
den menneskelige vinkel i Birthes job:
- Vi møder borgerne, både når de er
glade, kede af det, og enkelte af dem
er også vrede. En del af jobbet er så at
forstå at aflæse mennesker og møde
dem, hvor de er lige nu. På den måde
kan vi nemmere undgå konflikter, som
hurtigt kan blive optrappet, hvis vi
ikke tackler dem rigtigt fra begyndelsen.
Hvis Birthe bliver mødt af en vred
borger, bliver situationen tit dysset
ned, når en kollega går hen til Birthe
og stiller sig ved siden hende uden at
sige noget.
Heldigvis er de fleste af de mennesker
Birthe møder i sit daglige job glade
og tilfredse og går ofte ud af rådhuset
med et: ”Farvel og tak for god
behandling”.
Birthe sender Stafetten videre med
spørgsmålet: ”Hvad laver en havnefoged?”
03

04
STORE
FLYTTEDAG
I SIGTE

Når 500 personer skal flytte arbejdsplads
på én gang kræver det planlægning.
– Vores opgave er så vidt muligt at placere
de mange medarbejdere fra Årslev,
Ryslinge, Faaborg, Broby, Ringe og Fyns
Amt på de eksisterende rådhuse, fortæller
formand for Flytte- og logistikgruppen,
arkitekt Lisbeth Sommerlund. Sammen
med gruppens to andre medlemmer, indkøbschef
Bjarne Petersen og specialkonsulent
Palle Bjerre, er hun udpeget af direktionen
i den nye kommune til at varetage
opgaven med hele flytteprocessen.
- Udgangspunktet har været, at fag- og
stabscheferne gav os oplysninger om, hvilke
lokalebehov deres funktioner har. Så
har vi også taget hensyn til, hvilke funktioner,
der skal være i nærheden af hinanden,
og på det grundlag har vi lavet en plan
for, hvor funktionerne skal være, forklarer
Lisbeth Sommerlund.
Ombygning også en del af planen
Både i Ringe og Årslev er det nødvendigt
at bygge om, så der bliver plads til flere
skriveborde. Desuden bliver der indrettet
såkaldte hotelarbejdspladser i Ringe,
Faaborg, Ryslinge og Broby. Det er til
medarbejdere, der en gang imellem har
brug for at arbejde på et andet rådhus
end det, hvor de har deres faste arbejdsplads.
Med til planerne for Store Flyttedag
!
Ikke alle skifter
I uge 50 tager cirka 500 medarbejdere
i den nye kommune deres
nye arbejdsplads i besiddelse. Det
er i meget høj grad personale på
rådhusene, der er tale om. Langt
de fleste andre medarbejdere
fortsætter arbejdet på de institutioner
og i de funktioner, hvor de
har været hidtil. De såkaldt sammenbragte
institutioner, som for
eksempel biblioteker, musikskole
og skoletandlæge skal også gennem
organisatoriske forandringer
som følge af fusionen. Her vil der
dog kun være meget få, der rent
fysisk skal skifte arbejdsplads.
Siden januar har Flytte- og logistikgruppens tre medlemmer arbejdet
intenst på at tilrettelægge alle detaljer til den store rokade af
medarbejdere. I uge 50 pakker omkring 500 medarbejderne hver
deres flyttekasse og begiver sig til deres nye arbejdsplads.
hører også et nyt ensartet look til de store
borgerserviceenheder i Ringe og Faaborg.
Ombygning og tilpasning af de fysiske
rammer går i gang meget snart. Alt skal
så vidt muligt være klar til indflytning i
uge 50.
Heldigvis har Flytte- og logistikgruppen
styr på det meste. Et aktuelt hængeparti
handler om, hvor dagplejegrupperne, terapeuterne
og hjemmeplejegrupperne skal
holde til fremover.
– Det skal på plads hurtigst muligt, for
alle har krav på at få at vide i god tid, hvor
de skal flytte hen, understreger Lisbeth
Sommerlund.
Derudover mangler der også afklaring
på flytning af de amtslige medarbejdere.
!
5 varme flyttespørgsmål
Får jeg samme telefonnummer?
– Ja, for du skal selv taste nummeret
ind på telefonen på dit nye
kontor.
Kan jeg få min kontorstol
med?
– Udgangspunktet er, at vi flytter
rundt med så lidt som muligt! Og
det er heller ikke nødvendigvis en
god idé at bringe inventar, der er
indkøbt specielt til ét rådhus med
til et andet rådhus.
Får jeg min computer med?
– Ja, du skal selv pakke den ned
og sætte den op igen. Går der
kludder i ledningerne, hjælper vi
gerne med at få stikkene sat rigtigt
i.
Forsvinder alle mine e-mails?
– Nej. I FusionsNyt nr. 21 kan du
læse, hvordan du gemmer dine emails.
Kan jeg gå i gang med
at arbejde fra dag 1?
– Ja, for telefon og computer virker
lige så snart de er sat til.
Flytte- og logistikgruppen holder møde
med flyttemændene og Fyns Amt om,
hvornår amtets medarbejdere skal flytte,
hvad de skal have med, og hvor det skal
hen. Så snart der er endelig afklaring på
dette, vil det blive meldt ud i FusionsNyt.
Før og efter Store Flyttedag
Nogle omfattende kommunale arkiver skal
også have ny adresse. Det tager et flyttefirma
sig af, og det kommer til at foregå
enten lige før eller efter uge 50.
– I uge 50 får vi nok at gøre med at flytte
de cirka 500 flyttekasser, og det er i princippet
en kasse pr. person. I den uge skal
hver enkelt medarbejder pakke sit gamle
kontor ned og pakke ud igen på den nye
arbejdsplads. Ind imellem skal rengøringsfolkene
kunne regere, så der så vidt muligt
er rent overalt. En egentlig hovedrengøring
kan de ikke nå.
Har du andre spørgsmål om flytningen,
kan du kontakte Lisbeth Sommerlund
på tlf. 72 53 20 12 eller e-mail:
lso@faaborgmidtfyn.dk.
!
Før vi flytter
I uge 50 trækker vi alle i arbejdstøjet,
pakker hver vores gamle
arbejdsplads ned og pakker ud
igen på den nye. Pakkevejledning
og mærkater til flyttekasser kommer
ud i god tid forinden.
Husk i uge 50:
• Tøm alle skuffer, hylder mm. i
dit gamle kontor. Benyt lejligheden
til at sortere ud i tingene.
Tør gerne det værste støv af, så
pladsen er klar til brug for din
efterfølger.
• Der er som udgangspunkt en
flyttekasse pr. person.
• Involver dig i indretningen af din
nye arbejdsplads – giv udtryk
for dine ønsker og behov.
05

06
Basker
sommerfuglene?
- Åbenhed – det er nok det vigtigste at
holde sig for øje i en situation, hvor så
meget ukendt og så mange ubekendte
skal gå op i en højere enhed, siger psykolog
Ingrid Ortmann, der også er stresscoach
og foredragsholder. Gennem en
årrække har adskillige offentlige arbejdspladser
kontaktet hende i forbindelse med
omstruktureringer og personaleplanlægning.
Erfaringsmæssigt
ved hun, at der
opstår forskellige
reaktioner,
når folk skal skifte
arbejde eller sted.
– Faktisk kan bare
en flytning i samme
bygning fremkalde
stress-symptomer
hos de mest sårbare og tryghedssøgende.
Heldigvis ser jeg ofte, at de falder godt til,
hvis de samtidig har viljen til det. Men spekulationerne
forinden kan være den værste
forhindring.
”Forandringen kan jo også
føre til, at arbejdssituationen
vender sig til noget bedre og
mere udfordrende for både
hjerte og hjerne”
Plejer er død
Nu er vi så kloge, og med den viden i
baghovedet må det altså være tilladt at
møde op på et nyt kontor, i en ny by eller
i samme by, med nye kolleger og så fremdeles
- med en vis skepsis. Nogle af os er
imidlertid vågne og vakt til dåd. For forandringen
kan jo også føre til, at arbejdssituationen
vender sig til noget bedre og
mere udfordrende
for både hjerte og
hjerne.
- Heldigvis er
vi forskellige, siger
psykologen, der
råder til, at man
finder et godt rum
at mødes i den første
dag. – Ja, der
skal være rum på
både den ene og den anden måde. Tid
til at være en smule ineffektiv i den første
periode, hvor så meget skal falde på plads.
Rum til at give omsorg til dem, der giver
udtryk for, at det her er en trist øvelse.
Det er på det tidspunkt, at man skaber
et godt klima. Netop ved at høre på forskellige
holdninger og ved at gøre ethvert
synspunkt legalt. For det skulle undre
mig, hvis alle bare klapper i deres hænder.
Det skal simpelt hen være acceptabelt at
mene, at det her flytteri kunne man godt
være foruden. Han eller hun er garanteret
ikke alene.
Og så er der dem, der ikke skal flytte,
men skal tage imod nye kolleger på sin
arbejdsplads.
– Også det kan være forstyrrende og en
stor opgave. Alle skal være jævnbyrdige,
og det nytter ikke at klamre sig til, hvad
man plejer at gøre på netop det arbejdssted.
Tingene skal op og ud i lyset, og så
må man gribe tingene i den rækkefølge, de
kommer.
Specifikke behov på bordet
Hvordan skal det gå? Hvor skal min stol
stå? Mit bord? Jeg bryder mig ikke om for
meget lys og larm, og skal jeg nu pludselig
sidde i samme kontor som syv andre?
Ud med sproget. Få de specifikke behov
på bordet så hurtigt som muligt. Ellers
suser den praktiske kollega ud og køber
blomster til alle vindueskarmene, mens en
anden laver kaffe og iværksætteren begynder
at flytte rundt med borde og stole.
- Kan man mødes, før man flytter sammen,
er det selvfølgelig en rigtig god idé,
og det må da gerne være under lidt hyggelige
former, hvor man skal løse nogle fælles
og praktiske opgaver. Så kommer man
tættere på hinanden. Og så er det en god
idé, hvis der er en slags ’omsorgsperson’
knyttet til en gruppe – en gruppeleder for
eksempel. En, der har beføjelse – og evner
- til at give opmærksomhed.
- Men det er altså ikke på dag 1, at syvogtyve
skibe skal sættes i søen, fastslår Ingrid
Ortmann. – Lyt til hinanden og lad være
med at dømme nogen på forhånd, uanset
hvilket synspunkt de har med. Det vil lønne
sig i det lange løb, for det er velfærden på
din arbejdsplads, der står på spil!

Det er store flyttedag. Du står med tasken i hånden og et kort fra Krak, der viser vejen
til dit nye kontor i en ny by blandt nye kolleger. Hvordan har du det? Basker sommerfuglene
med vingerne? Ser du frem til de nye tider? Her er nogle bud på, hvordan man
kan overkomme konsekvenserne af den store dag.
!
FAKTA
GODE RÅD
• Vær åben overfor, at andre
måske ikke har det som dig.
• Hold øje med muligheder og
chancer – de skal nok vise sig.
• Sig til og fra – også selv om
du er i mindretal. Også din
holdning er på sin plads.
• Du har lov til at lære og til at
føle dig skræmt.
• Det tager tid at bygge en
ny kultur op. Giv tid!
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
• Vi handler og oplever forskelligt.
Den tryghedssøgende
kan føle det som et chok,
når den daglige rutine ikke
længere er kendt.
• Nogle medarbejdere vil føle,
at flytningen er en udfordring,
som de selvfølgelig nok både
kan og skal takle. Hos dem
kan en reaktion dukke op
senere.
• Forandringer er ofte begyndelsen
til noget nyt og bedre.
”Jeg glæder mig”
- Det ville selvfølgelig
være nemmere, hvis jeg
kunne fortsætte med at
arbejde i den by, hvor
jeg bor, siger Bodil
Thygesen, socialrådgiver
i Ringe Kommune.
- Jeg ser bare sådan på det, at jeg ikke
tager skade af at køre til Årslev efter 1.
januar. Faktisk glæder jeg mig, og jeg er
sikker på, at vi får et godt samarbejde om
opgaverne i det nye Jobcenter.
Jeg er med i nogle arbejdsgrupper, og
det er positivt. For det første, fordi jeg
på den måde kan påvirke det arbejde, vi
skal udføre i fremtiden. For det andet,
fordi jeg møder en del af mine kommende
kolleger.
Men skal jeg gnide lidt salt i såret, må jeg
sige, at arbejdsbyrden i overgangsperioden
har været enorm. Vi skal afvikle, vi skal
passe vores arbejde, implementere ny lovgivning
– og ved siden af deltage i arbejdsgrupper
for at planlægge de nye opgaver.
Ind imellem er det virkelig umuligt at gøre
det hele så godt, som man gerne ville.
Så skal vi flytte
– igen!
Medarbejderne i Teknisk
Afdeling i Ryslinge
Kommune er ved at være
vant til at pakke deres
kontor ned og op igen.
For fem år siden flyttede de fra rådhuset
i Ryslinge til lokaler i Fjellerup. Sidste år
flyttede de ind på rådhuset i Ringe, og i
slutningen af året flytter de til Faaborg.
– Da vi flyttede til Ringe, var vi med i hele
processen, og vi var indstillet på det, fortæller
Lisbeth Y. Olsen, teknisk assistent.
– Vi fik vores eget ”Ryslinge-kontor”, så
det var helt fint. I øvrigt var vi godt rustet
til forandringer, for ledelsen i Ryslinge
Kommune havde sat meget fokus på det
psykosociale arbejdsmiljø.
”Jeg ser frem
til samarbejdet”
- Jeg ser frem til mere
samarbejde med kolleger
fra de andre biblioteker
i den nye kommune,
siger Louise Rix
Iversen, bibliotekar på Faaborg Bibliotek.
- Jeg er sikker på, at vi får glæde af hinandens
idéer, blandt andet til forbedrede
arbejdsgange.
Harmoniseringen af kommunens fem biblioteker
står lige for døren, og en række
arbejdsgrupper skal formulere fælles retningslinjer.
- Først nu bliver det konkret for mig, at
fusionen er på vej, og jeg kan mærke, at
usikkerheden sniger sig ind. Ud over lånerbetjening
kender jeg ikke mine arbejdsopgaver,
og vi ved ikke endnu, om der er
nogen, der skal skifte arbejdssted.
Sikkert er det dog, at den kommende
overbibliotekar får sæde i Faaborg, mens
souschefen skal sidde i Ringe.
Grundlæggende synes jeg, at kommunalreformen
er en god idé. Sammenlægningen
af bibliotekerne sikrer lånerne et velfungerende
biblioteksvæsen med samme muligheder
i alle afdelinger i kommunen.
Nye kolleger
giver nyt input
Byggesagsbehandler
Jørgen Hansen flyttede
også med til Ringe, men
han sidder ikke længere
sammen med kollegerne
fra Ryslinge. I stedet deler han kontor med
Ringes byggesagsbehandlere.
– På den ene side var det lidt vemodigt at
forlade Ryslinge Kommune og mine kolleger
efter 34 år. På den anden side har
det været meget positivt at få flere kolleger
med samme arbejdsområde som mig. I
Ryslinge havde jeg ikke rigtig nogen sparringspartnere.
Jørgen Hansen er glad for, at han havde
været på besøg i Ringe på forhånd, og at
hans nye chef Preben Mørkhøj også havde
været på besøg hos Teknisk Afdeling i
Ryslinge.
– Så var det hele ikke nyt og ukendt, og
jeg faldt hurtigt til. Men det tog et stykke
tid, inden borgerne fandt ud af, hvor jeg
nu var blevet af, siger Jørgen Hansen med
et skævt smil.
07

08
Serviceharmonisering
– hvad er det – og hvorfor skal vi det?
Når snakken i de seneste måneder har gået på budget 2007,
har man ofte hørt ordet ”serviceydelser” nævnt sammen med
”harmonisering”. Hvorfor har disse begreber fyldt så meget
– og hvorfor kan vi ikke bare køre videre, som vi plejer?
Efter 1. januar 2007 er Faaborg-Midtfyn
Kommune en realitet. Borgerne i de fem
kommuner bliver alle borgere i Faaborg-
Midtfyn Kommune, og som borgere i
samme kommune vil de komme til at
betale samme kommuneskatteprocent.
Ens beskatning vil selvfølgelig give borgerne
en forventning om, at de vil få samme
tilbud fra kommunen – uanset om de bor
i Bøjden, Kværndrup eller Ferritslev. Men
det er faktisk ikke den eneste grund til, at
vi nu skal have harmoniseret vores serviceydelser.
Som myndighed kan kommunen
ikke tilbyde forskellige ydelser til personer
med samme behov. Når en borger tilbydes
en personlig ydelse skal alle borgere, der er
i samme situation have samme tilbud.
Men det betyder ikke, at alle ydelser skal
være ens. Vores politikere kan f.eks. godt
vælge, at nogle børnehaver skal have længere
åbnet end andre for at tilgodese forældre
med skæve arbejdstider. Men så vil
det være alle forældre med skæve arbejdstider,
der vil få lige adgang til at få deres
børn passet i en af disse børnehaver.
Serviceniveauet varierer
i de fem kommuner
Der er variation i niveauet af den service,
der er blevet tilbudt borgerne i de fem
kommuner. På nogle områder er variationen
ikke så stor, men der er områder, hvor
der har været ganske stor forskel. Dette
skyldes dels, at der har været forskel i de
økonomiske rammer i de fem kommuner,
men ikke mindst, at man har prioriteret
forskelligt politisk. Derfor har der eksempelvis
været brugt relativt mange penge
på daginstitutionsområdet i Årslev og
Ryslinge, mens det er de ældre i Faaborg,
der har fået tildelt flest midler i sammenligning
med de øvrige kommuner.
Kunsten at finde bedste praksis
Udfordringen i denne harmonisering er
selvfølgelig at give vores borgere mest
muligt for deres skattekroner. I forbindelse
med hele forarbejdet til kommunesammenlægningen
har diverse områdestyregrupper
og arbejdsgrupper analyseret alle
vores arbejdsområder og de er kommet
med anbefalinger til, hvordan vi bedst
muligt kan løse opgaverne i fremtiden. Her
har man været inde og se på, hvor man
har bedste praksis. Ved at finde de gode
måder at gøre tingene på – og anvende
dem i større skala vil vi forhåbentlig kunne
afbøde nogle af de effekter, som følger af
nedskæringer og harmonisering.
Både forbedringer og forringelser
Selve harmoniseringen betyder, at der vil
blive lagt et ensartet niveau for den enkelte
serviceydelse. Det kan f.eks. være, hvor
ofte børn og unge bliver tilbudt tandlægeeftersyn.
Eller hvor mange gange sundhedsplejersken
kommer ud til nybagte
mødre. I den kommune, som har det højeste
service-niveau på et givet område, vil
harmoniseringen medføre en forringelse i
forhold til nu. Omvendt vil der være andre
områder, hvor den samme kommunes
borgere vil opleve forbedringer.
Lige præcis hvor højt niveauet så skal være
afhænger af politikernes prioriteringer
– og af kommunens økonomi. Og her er
politikerne kommet på en utaknemmelig
opgave, fordi kommunens økonomi ikke
levner plads til at lade de højeste serviceniveauer
blive standarden i Faaborg-
Midtfyn Kommune. Opgaven med at
fastlægge niveauet for de enkelte serviceydelser
vil blive løst af de midlertidige
§13-udvalg i løbet af den kommende tid.
Udgangspunktet for dette arbejde er ikke
let, men selv om det er ærgeligt at skulle
starte en ny kommune med så svære vilkår,
så er det ikke desto mindre en virkelighed,
som vi er nødt til at forholde os til.
Og måske ikke mindst af denne grund
snakkes der for tiden meget om serviceharmoniseringer.

Fælles oplevelser
skal binde kommunen sammen
Mangfoldigheden er i fokus i det nye fagsekretariat
for kultur og fritid. Og ambitionerne
er til at få øje på: ”Jeg håber, at
kultur- og fritidsarrangementer kan være
med til at kitte vores nye kommune sammen”
siger fagchef Lone Thaarup.
Fagsekretariatet, som bemandes af 5 personer,
vil sammen med områdets institutioner
i form af bl.a. bibliotekerne og
musikskolen være med til at sætte kultur
og fritidsaktiviteter på tapetet i Faaborg-
Midtfyn Kommune. Men bibliotekerne og
musikskolen er bestemt ikke alene om at
løfte opgaven med at lave kulturelle tiltag
og fritidsaktiviteter for kommunens borgere.
Frivillig arbejdskraft er fundamentet
Målet om alsidighed på området vil i høj
grad blive realiseret på baggrund af frivillig
arbejdskraft og netop dette gør, at kultur-
og fritidsområdet adskiller sig fra de andre
fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Mange kultur- og fritidsaktiviteter finder
nemlig sted i et samspil mellem kommunen
og foreningerne. Aktiviteterne opstår ofte
som følge af et stort frivilligt arbejde fra
lokale ildsjæle, som med støtte fra kommunen
får deres aktiviteter op at køre. Et
omfattende foreningsliv i kommunen giver
et godt udgangspunkt for at realisere målet
om, at kultur- og fritidsaktiviteter skal være
med til at danne billedet af den nye kommune.
!
FAKTA
Bibliotekernes 36 medarbejdere
udlånte 529.589 materialer i 2005.
Der er 17 idrætshaller, 2 svømmehaller
og 220 foreninger. Så fagsekretariat
Kultur og fritid har en bred kontakt
til borgerne i Faaborg-Midtfyn
Kommune.
Kommunen har forskellige måder at støtte
arbejdet på. Nogle tiltag støttes direkte
økonomisk, mens andre støttes ved at stille
lokaler til rådighed. Idrætsforeningerne kan
eksempelvis få tilskud til ledelsesuddannelse,
medlems- og aktivitetstilskud samt
tilskud til lokaler. Alt dette administreres
af fagsekretariatet for kultur og fritid, som
også yder sekretariatsbistand til Kulturelt
Samråd og Folkeoplysningsudvalget.
Foreningslivet er en hjælp
– og en udfordring
Foreningslivet er noget unikt for det danske
samfund. Men selv om den frivillige indsats
er et meget vigtigt element i kultur- og
fritidslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune,
så byder den også på udfordringer i disse
sammenlægningstider. Hvor hele den kommunale
organisation er blevet redefineret i
forbindelse med kommunesammenlægningen,
kan man ikke stille krav til, hvordan
de frivillige foreninger skal organisere sig.
Derfor ligger der en udfordring i at skabe
rammer, tilskudsregler og muligheder, som
understøtter intentionerne om fællesskab
og mangfoldighed.
Museer og arkiver
På kultursiden har kommunen de to statsanerkendte
museer: Faaborg Museum
for Fynsk Malerkunst og Faaborg
Kulturhistoriske Museer, som begge har
faguddannede ledere ansat af Faaborg-
Midtfyn Kommune. Ringe Museum drives
af Ringe Museumsforening, som modtager
et kommunalt tilskud. I Faaborg er lederen
af Byhistorisk Arkiv ansat af kommunen,
mens der ydes vederlag til lederen af Ringe
Lokalhistoriske Arkiv.
Der er stor interesse for det lokalhistoriske
arbejde i hele Faaborg-Midtfyn og udover
ovenstående er der mange foreninger og
lokale initiativer i form af folkemindesamlinger
og lokalhistoriske arkiver, der får stillet
lokaler til rådighed og modtager større eller
mindre tilskud til deres aktiviteter.
KULTUR OG FRITID
Kultur og fritid skal være med
til at skabe sammenhold
Det frivillige arbejde i foreningerne, kommunens
egne institutioner og de institutioner,
der modtager støtte, udgør således
et godt udgangspunkt for, at kultur- og
fritidschefens ambitioner om at skabe en
kulturel og kreativ mangfoldigh ed kan
blive opfyldt. Og hun har også lige en joker
i ærmet: ”Vi regner også med at skulle
redigere kulturkalenderen – og den vil også
blive et vigtigt element i at give vores nye
kommune en kulturel profil”, tilføjer Lone
Thaarup.
!
FAKTA
Lone Thaarup, 62 år, bibliotekar
og Master of Public Management
“Mit efterhånden lange arbejdsliv
som bibliotekar er snart slut”, siger
Lone, der har arbejdet i faget siden
hun blev færdiguddannet i 1969.
Karrieren har bragt hende til både
Tanzania som ulandsfrivillig for
Mellemfolkeligt Samvirke, og til
Grønland et par år senere - “Ja, stik
lige den: Mine tvillinger er født ved
Kilimanjaro!”.
Efter nogle år i Vestjylland har
Lone siden 1994 fungeret som
overbibliotekar og afdelingschef
for Kulturafdelingen i Faaborg
Kommune.
09

10
500 års erfaring i at betjene borgerne
!
FAKTA
Anne Kirsten Andersen, 53 år,
kommunal uddannet og socialformidler
Anne Kirstens kommunale karriere
begyndte i 1971 som elev i
Egebjerg Kommune. Det var et
meget alsidigt job: Midt i arbejdet
med budgetter og regnskaber
fungerede Anne Kirsten og kollegerne
også som afløsere for madudbringningen
i kommunen. “Det
var aldrig gået i dag!”, bemærker
Anne Kirsten leende.
I 1½ år var Anne Kirsten et smut
omkring Give Kommune, hvor hun
fungerede som afdelingsleder for
en administrativ afdeling i socialforvaltningen.
“Det var dejligt med
et jobskifte og lidt luftforandring.
Jeg mærkede for første gang forskellen
mellem fynsk og jysk mentalitet
uden helt at kunne sætte
ord på det”.
Så trak Fyn atter i Anne Kirsten og
siden 2001 har hun været afdelingsleder
for Voksenafdelingen i
Ryslinge Kommune. “Og nu er det
næsten som ved forrige kommunalreform
- vi skal igen til at være
en blandet landhandel med mange
forskellige opgaver”.
De mange års erfaring er fordelt på de
50 medarbejdere, der er blevet placeret
i Faaborg-Midtfyn Kommunes
Borgerservice. Der skal nok blive brug
for alle erfaringerne, men de gør det ikke
alene. En ny organisering stiller nemlig nye
krav til medarbejderne, der i langt højere
grad end tidligere skal kunne svare på en
bred række af henvendelser. Ved hjælp af
vidensdatabaser og hjælp fra baglandet
skal de kunne hjælpe borgeren på vej i hele
det offentlige system.
Stor udfordring at lukke
dørene op til en ny kommune
”I Borgerservice skal vi være borgernes indgang
til det offentlige”, siger Anne Kirsten
Andersen, der er chef for Borgerservice,
”det bliver selvfølgelig en udfordring i sig
selv, men i starten vil det være udfordring
nok at være borgernes indgang til Faaborg-
Midtfyn Kommune”.
En stor hjælp i arbejdet med at etablere
den nye Borgerservice er, at man ikke
starter på bar bund. ”Selv om vi kommer
fra fem kommuner og et amt, så viser de
mange arbejdsgrupper, der har været i gang
i forbindelse med etableringen af vores nye
kommune nu gevinster på andre fronter”
siger Anne Kirsten, ”vi kender nemlig langt
hen ad vejen allerede hinanden på kryds
og tværs. Og det gør det nu noget lettere,
når man skal flytte sammen”.
Den geografiske udfordring
Borgerservice bliver et af de fagområder,
der bliver delt i den nye kommune.
Politikerne har gennem hele sammenlægningsprocessen
haft ønske om, at borgerne
ikke fik længere til betjening i kommunen
og resultatet er blevet, at der bliver
borgerbutikker i Broby, Faaborg, Ringe og
Årslev.
Som leder af Borgerservice får Anne Kirsten
Andersen fast plads i Ringe, men vil også
være en del i Faaborg. Til gengæld vil hun
få svært ved at samle personalet ret tit, da
der efter al sandsynlighed vil være åbent i
alle fire borgerbutikker det meste af dagen
på alle hverdage. Det store fagsekretariat
vil sørge for at arbejde i samme retning
ved at arbejde efter fælles værdier, holde
koordinerende møder mellem teamkoordinatorerne
samt at sende nyhedsbreve ud
– og så i øvrigt udnytte at kommunerne
frem til nytår holder lukket hver onsdag.
Faglighederne organiseres
i teams
Medarbejdernes ønske om at styrke fagligheden
er imødekommet ved at opdele fagområdet
i 7 teams med hvert sit ansvarsområde:
- folkeregister (Ringe)
- hjælpemidler (Ringe)
- barseldagpenge, børnetilskud og
underholdningsbidrag (Ringe)
- byggesagsbehandling (Ringe)
- telefonomstilling/sekretariat (Faaborg)
- pension (Faaborg)
- boligstøtte (Faaborg)
- opkrævning (Faaborg)
Alle telefoniske og postale henvendelser
vil gå direkte til teamet. Her vil man med
andre ord kunne dyrke specialistfærdighederne
og -kompetencerne. Det er også i
disse teams, at al ny viden på området skal
indhentes og formidles videre til resten af
fagsekretariatet.
Alle medarbejdere bliver forankret i et
team, og der bliver lavet turnusordninger
med betjening af skrankerne, så alle medarbejdere
er med til at klare de personlige
henvendelser. Her kommer udfordringerne
i at skifte fra at være specialist til at være
generalist, fordi man i skranken skal kunne
besvare henvendelser omkring emner, der
ikke ligger i det team, man kommer fra.
Det vil blive medarbejderne fra Faaborg,
der på skift skal bemande borgerbutikkerne
i Broby og Årslev, som ikke får nogen
fast medarbejderstab.
Kompetencer oprustes
Medarbejderne i Borgerservice er allerede

BORGERSERVICE
ved at udvikle den nye måde at arbejde på.
De har netop været på et kursus omkring
samarbejde, som er lavet i samarbejde
med VUC og alle skal igennem en lightversion
af det Borgerservicekursus, som
tidligere er omtalt i Indblik, hvor der lægges
meget vægt på informationssøgning
på internettet, så man som medarbejder
kan hjælpe borgeren med at finde svar på
henvendelsen.
Hjælp til selvbetjening
”Vi vil gerne yde en rigtig god service
til de borgere, der henvender sig i vores
Borgerservice. Men vi vil også hjælpe borgerne
til at kunne hjælpe sig selv” siger
Anne Kirsten Andersen. ”Vi skal have en
rigtig god hjemmeside med gode muligheder
for at betjene sig selv elektronisk.
Og det bliver vores opgave at støtte borgerne
i at betjene sig selv”. Derudover vil
Borgerservice arbejde med at styre borgernes
henvendelser, så medarbejdernes
arbejde kan tilrettelægges bedst muligt.
Selv om de elektroniske løsninger i høj grad
vil gøre det muligt for borgerne at betjene
sig selv, så vil der fortsat være mange
personlige henvendelser - ikke mindst i
forbindelse med de nye opgaver omkring
pas og kørekort, hvor folk skal møde
personligt frem. Da der på landsplan er
omkring 750.000 henvendelser om året i
forbindelse med udstedelse af pas og kørekort,
betyder det, at vi i Faaborg-Midtfyn
Kommune kan forvente omkring 150 henvendelser
om ugen alene omkring pas og
kørekort, som skal kunne udstedes i alle
fire borgerbutikker.
Så der bliver nok at tage fat på for medarbejderne
i Borgerservice. Men de er
også klar - og de glæder sig til at kunne
sige ”Velkommen til Faaborg-Midtfyn
Kommune”.
NYT FRA
FORENINGERNE
Faaborg Kommunes
Feriefond
Det var meningen, at der skulle
ske en sammenlægning mellem
Faaborg Kommunes Feriefond og
Feriefonden for de 4 Midtfynske
kommuner pr. 1. januar 2007.
Denne sammenlægning er endnu
ikke på plads.
Derfor har bestyrelsen i Faaborg
Kommunes Feriefond netop
udsendt et nyt katalog - gældende
fra 29. december 2006 til 29.
juni 2007 - hvor kun medarbejdere
i den nuværende Faaborg
Kommune kan søge.
Kunstforeningerne
Kunstforeningerne i Ringe,
Faaborg og Årslev samarbejder
aktuelt om oprettelse af en
ny fælles kunstforening, som
dækker hele Faaborg-Midtfyn
Kommune. Vi forventer, at
holde stiftende generalforsamling
i slutningen af januar 2007.
Det betyder, at de eksisterende
kunstforeninger nedlægges på de
respektive generalforsamlinger i
december 2006 og januar 2007.
Vi håber, at alle nuværende medlemmer
af de 3 kunstforeninger
ønsker at melde sig ind i den nye
kunstforening, men også at vi får
en del nye medlemmer blandt de
ansatte, som hidtil ikke har haft
adgang til en kunstforening på
deres arbejdsplads. Vores mål
er at etablere udstillinger i alle 5
administrationsbygninger, men
dette kan kun lade sig gøre, hvis
der er engagerede medlemmer,
som vil påtage sig de praktiske
opgaver omkring udstillingerne
i de respektive bygninger. Så vi
håber selvfølgelig på stor tilslutning
til den nye kunstforening
til gavn for os alle sammen.
Indbydelser til stiftende generalforsamling
vil blive udsendt i
begyndelsen af januar 2007.
Hvad betyder
fusionen for dig
og dit job?
Mette Clement, sekretær
i Voksenafdelingen på
Ryslinge Rådhus
Jeg går på barsel om 14
dage, og så kommer jeg
først tilbage igen i efteråret
2007. Til den tid har jeg fået et helt nyt
job som projektsekretær i den nye EPO-stab.
Min arbejdsplads kommer til at ligge i Ringe
og i forhold til min bopæl i Årslev bliver det
nemmere at komme på arbejde. Jeg har selv
valgt at skifte job til noget helt andet, fordi
jeg er kørt træt i mit nuværende job og har
lyst til at prøve kræfter med noget nyt.
Louise Berg, socialrådgiver
i Socialforvaltningen
på Ringe Rådhus
Jeg skal flytte arbejdsplads
til rådhuset i Årslev og
arbejde på ydelseskontoret,
hvor vi skal udbetale forskellige ydelser,
som kontanthjælp, dagpenge og enkeltydelser.
Mit job bliver mere specialiseret - i dag
arbejder jeg også med beskæftigelse, og det
forsvinder i mit nye job. Jeg kender ikke de
fulde konsekvenser af mine nye arbejdsopgaver,
men jeg ved jo, at jeg får flere og nye
kolleger i en større afdeling. Jeg kommer ikke
til at sidde så tæt på f.eks. mine kolleger på
børne- og ungeområdet, og min kontakt til
andre afdelinger bliver mere “ud af huset” i
stedet for internt som i dag. Min bopæl er
i Odense, så jeg får ikke så langt på arbejde
som nu - jeg vil skifte toget ud med bussen,
der stopper tættere på rådhuset.
Annie F. Nielsen,
Telefonomstillingen
på Faaborg Rådhus
Jeg passer telefonomstillingen
og skal blive i Faaborg
med nogenlunde samme
arbejdsopgaver som nu. Vi ved faktisk ikke
helt endnu i detaljer, hvilke andre arbejdsopgaver
vi skal passe ved siden af telefonen
- f.eks. er det endnu ikke afklaret, hvor meget
vi skal tage os af den daglige poståbning. Jeg
får flere kolleger, og det bliver rigtig dejligt.
Så er vi flere til at afløse hinanden, når vi skal
holde ferie og lignende. Det bliver nemmere
at passe telefonerne, når alle afdelingerne er
på plads rundt omkring, og vi som kolleger
er samlet her i Faaborg for at løse opgaverne
sammen.
11

VELKOMMEN TIL
Jørn Munche Møller, pædagog, Sydskolernes SFO
Helle Møller, pædagog, Børnehaven Skovtrolden
Louise Klausen, pædagog, Børnehaven Myretuen
Lotus Sofie Nielsen, musikskolelærer, Broby Kommunale Musikskole
Charlotte Abrahamsen, pædagogmedhjælper, Nordskolerne, SFO-AV
Ulla Christensen, skolebuschauffør, Lyø Skole
Helle Hering Madsen, skolerengøringsassistent, Sundskolen
Christina B. Nielsen, social- og sundhedshjælper, Præstekærgaard
Jørgen Blak, pædagogmedhjælper, Sundskolen
Vicki Ganer Kofoed, lærer, Toftegårdsskolen
Lasse Enemark, lærer, Toftegårdsskolen
Signe Pardorf Johansen, lærer, Toftegårdsskolen
Rasmus Nørtoft Bonderup, lærer, Toftegårdsskolen
Gerd Signe Glen Sørensen, lærer, Toftegårdsskolen
Susanne Schjelde, lærer, Toftegårdsskolen
Nicolai Birkedal, lærer, Horne Skole,
Manuela Hansen, husassistent, Vester Åby Skole
Dan Holm Jensen, lærer, Svanninge Skole
Jesper Dyreborg, lærer, Brahetrolleborg Skole
Hans-Erik Kristensen, rengøringsassistent, Aastrup Skole
Birgit Lykkeby Harper, rengøringsassistent, Biblioteket i Faaborg
Jette Jorsal, assistent, Biblioteket i Faaborg
Anne Mette Grøndal, dagplejeassistent, Dagplejen
Marianne Mandix, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem
Tine Immerkær, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem
Karen Ravn Jedzini, pædagog, Kærnehuset
Pia Grønnehave Nielsen, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem
Tanja Vejsnæs Hansen, pædagog, Regnbuen
Charlotte Lykke Jensen, social- & sundhedsassistent, Åhaven
Aida Vizzoni Jacobsen, skolerengøringsassistent, Broskolen
Daniel Kjær Drecic, pædagogmedhjælper, SFO-Bøgehøj
Sine Limkilde E. Hansen, pædagogmedhjælper, SFO-Bøgehøj
Irene Paarup, tandlæge, Tandplejen i Årslev
Bjarne Steen Petersen, indkøber, Årslev rådhus
Betina Rugløkke Christiansen, musikskolelærer, Musikskolen i Ringe
Annelise Andersen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård
Kaj Aggedam Simonsen, lærer, Nordagerskolen
Mette Hastrup, souschef, Vesterparkens Børnehave
Dorte Engholm Pedersen, lærer, Nordagerskolen
Jette Heunecke, lærer, Nordagerskolen
Brian Bech Andersen, lærer, Nordagerskolen
Marlene Phil Andersen, børnehaveklasseleder, Nordagerskolen
Anja Veje Sørensen, lærer, Nordagerskolen
Charlotte Bjelke Nielsen, pædagog, Nordagerskolen
Mads Christian Krøijer, pædagog, Nordagerskolen
Anders Westergaard Kristensen, personlig hjælper, Ringe
Fini Dan Tofte Nielsen, teknisk serviceleder, Nordagerskolen
...har du hørt?
Susanne Dyring Jøhnk, lærer, Nordagerskolen
Pia Kristensen, lærer, Tingagerskolen
Britta Doris Hedam Mikkelsen, leder, Nordager SFO
Steen Vang Pedersen, pædagog, Søllinge
Britt Rennebod Christensen, pædagogmedhjælper, Søllinge
Marianne Jensen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård
Christine Sønderskov Jacobsen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård
Ester Kramer Larsen, rengøringsassistent, Ringe
Tina Hedegaard Shristensen, pædagog, Søllinge
Heidi Christensen, social- og sundhedsassistent, Rosenvænget
Rose Marie Haveman Wæver, social- og sundhedshjælper, Bakkegård
Trine Rønholt Hviid, kantineleder, Ringe
Bodil Mølund Buk, pædagog, Vantinge
Jeanette Stjernholm Christiansen, pædagog, Vantinge
Ulla Bang Sørensen, souschef, Stentevang Børnehave
Ninna Paludan Jensen, asistent, Kultur i Ringe
Connie Madsen, rengøringsassistent, Ringe
Christina Immerkær Pedersen, social- og sundhedshjælper, Espe
Karen Margrethe Spejlborg Hansen, pædagog, Snurretoppen
Jens Kristian Siqueira Laursen, musikskolelærer, Musikskolen i Ryslinge
Pernille Særmark Forup, pædagogmedhjælper, Ryslinge Børnecenter
Berna Irene Simonsen, børnehaveklasseleder, Gislev Centralskole
Charlotte Baadsgaard Frank, leder, Snurretoppen
Jette Møller, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge
Pernille Levinsen, assistent, Tandplejen i Ryslinge
Kirsten Jane Vidkær Andersen, assistent, Tandplejen i Ryslinge
Anna Knudsen, assistent, Tandplejen i Ryslinge
Poul Ryberg, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge
Charlotte Mogensen, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge
Inge Elisabeth Ring, lærer, Gislev Centralskole
Jeanette Petersen, pædagog, SFO-slottet
Pernille Feveile Petersen, pædagog, Blæksprutten
Peter Hellesøe, musikskolelærer, Musikskolen i Ryslinge
Tuba Celik, skolerengøringsassistent, Gislev Centralskole
Fie Jensen, social- og sundhedshjælper, Egebo Plejecenter
25 ÅRS JUBILÆUM
Poul Larsen, Ungdomsskoleinspektør, Ungdomsskolen i Broby
Lisbet Simony, psykolog, Børn- og ungerådgivningen i Faaborg
Asbjørn Jaksland, lærer, Toftegårdsskolen
Ingrid Harboe, dagplejer, Dagplejen i Faaborg
Jytte Dorthe Jørgensen, dagplejer, Dagplejen i Faaborg
Marianne Hansen, souschef, Vester Mølle Børnehave
Helle Rasmussen, visitator, Hjemmeplejen i Faaborg
Ellen Margrethe Kjær Henriksen, lærer, Ryslinge Sogneskole
Jane Westergaard, lærer, Ryslinge Sogneskole
Ulla Haslund Winding, lærer, Søllinge Skole
Peder Albert Josefsen, viceinspektør, Espe Skole