Regnskab & årsberetning 2012 - Faaborg-Midtfyn kommune

Kapitel 4 

Kapitel 5 

Kapitel 6 

Regnskab & 

Kapitel 1 

årsberetning Kapitel 2 2012 

Kapitel 3

INDHOLD Side 

Borgmesterens forord 4 

Ledelsens påtegning 5 

Kommunens årsberetning 

Serviceniveau og rammevilkår 6 

Budget og regnskab 6 

Økonomiske målsætninger 8 

Effektiv økonomistyring 9 

Befolkningsudvikling 10 

Udviklingsstrategi 10 

Brugertilfredshed 11 

Løn og personale 11 

Trivsel og fremmøde 12 

Mellemlederuddannelse 12 

Selvforsikring 13 

Borgerservice 13 

Undervisning 14 

Dagtilbud – børn 21 

Plan og kultur 24 

Beskæftigelse og arbejdsmarked 29 

Det specialiserede socialområde 30 

Børne- og Ungerådgivningen 30 

Sundhed og handicap 33 

Pleje og Omsorg 36 

Teknik 40 

Nyt koncernløsningssystem 41 

Driftsregnskab på aftaleniveau 43 

Driftsregnskab på udvalgsniveau 44 

Balance – Aktiver 45 

Balance – Passiver 46 

Noter til driftsregnskab og balance 

Note 1 – Skatter, tilskud og udligning 47 

Note 2 – Pleje og omsorg 47 

Note 3 – Social og arbejdsmarked 48 

Note 4 – Børn – Dagtilbud 48 

Note 5 – Børn – Undervisning 49 

Note 6 – Børn og Unge Rådgivning 49 

Note 7 – Plan og Kultur 50 

Note 8 – Teknik 51 

Note 9 – Borgerservice 52 

Note 10 – Sundhed og Handicap 52 

Note 11 – HR & Innovation 53 

Note 12 – Økonomistaben 53 

Note 13 - Fællessekretariatet 53 

Note 14 – Personaleoversigt 54 

Note 15 – Anlægsudgifter 54 

Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. 55 

Note 17 – Jordforsyning 57 

Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb 58 

Note 19 – Anlægsoversigt 59 

Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele 60 

Årsberetning 2012 Side 2

Note 21 – Langfristede tilgodehavender 60 

Note 22 – Kortfristede tilgodehavender 61 

Note 23 – Finansieringsoversigt 61 

Note 24 – Udvikling i egenkapital 62 

Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger 62 

Note 26 – Langfristede gæld 63 

Note 27 – Kortfristet gæld 63 

Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser 64 

Note 29 – SWAP-aftaler 65 

Anvendt regnskabspraksis 

Generelt 66 

Driftsregnskabet 66 

Balancen 67 

Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand 

samt madservice 70 

Opgaver udført for andre myndigheder 71 

Billedet på forsiden viser Gardehusarerne i forbindelse med regentparrets besøg i Faaborg den 6. og 7. juni 

2012. 


Et flot år er endnu et 

skridt på rette vej 

2012 var på mange måder et godt år i Faaborg- 

Midtfyn Kommune. Vi leverede endnu et flot regnskab, 

som kom i hus efter en stor indsats fra både 

politikere, ledere og medarbejdere – ikke mindst 

fordi vores strategi for omstilling, effektivisering og 

innovation blev gennemført et år for planlagt. 

Det solide grundlag for regnskab 2012 blev skabt 

gennem en effektiv drift med fokus på stram økonomistyring. 

Resultatet blev et overskud på den 

ordinære drift på 174 mio. kr. Medregnes udgifter 

til anlæg og jordforsyning samt indtægter fra ny 

låneoptagelse fås et overskud på 45 mio. kr. Resultatet 

har haft en positiv indvirkning på kommunens 

likviditet. Samtidig overføres uforbrugte midler 

for i alt 96 mio. kr. til 2013. 

Denne årsberetning giver mulighed for at studere 

regnskab 2012 samt vores serviceniveau, rammevilkår, 

udvalgte anlægsinvesteringer og befolkningsudviklingen 

i det forgangne år mere udførligt. 

Årsberetningen beskriver desuden udviklingen inden 

for de enkelte fagområder og tegner et bredt 

billede af den samlede opgaveportefølje, som varetages 

af kommunens mere end 3.600 ansatte. 

Opgaverne spænder vidt – lige fra aktiviteter under 

Ungdomsskolen over indsatser på klimaområdet 

til indførelse af ny velfærdsteknologi. 

En væsentlig milepæl i 2012 var kommunalbestyrelsens 

vedtagelse af budget 2013. Med dette 

budget i hus nåede organisationen de økonomiske 

målsætninger i strategien for omstilling, effektivisering 

og innovation, som over tre år har frigjort 

150 mio. kr. eller ca. 5 pct. af kommunens samlede 

nettodriftsbudget. Målet blev realiseret et år før 

planlagt, hvilket er et stærkt billede på den økonomiske 

ansvarlighed, der præger organisationen. 

Med fokus på effektiviseringer og omstillinger er 

det lykkes at gennemføre strategien på en måde, 

så det kun i begrænset omfang har påvirket kommunens 

serviceniveau. Det gælder eksempelvis 

de seneste strukturelle ændringer på dagtilbudsområdet 

eller indførelsen af et nyt administrativt 

koncernløsningssystem. 

Det har ikke været muligt at foretage en så stor 

omstillingsproces uden at påvirke det oplevede 

serviceniveau, men vi har mødt meget stor forståelse 

blandt borgerne for de beslutninger, som vi 

har været nød til at træffe. Borgerne er således i 

høj grad med til at tage ansvar for at vi som kommune 

kan skabe grobund for en bæredygtig udvikling. 

Også ledere og medarbejdere fortjener en 

stor tak for deres utrættelige indsats. En indsats, 

der også bliver hårdt brug for i de kommende år. 

Udfordringerne er til at få øje på. Vi skal i fællesskab 

have vendt de seneste års udvikling med et 

faldende indbyggertal og lavere skatter. Vi skal 

samtidig skabe finansiering til et demografisk udgiftspres, 

som en følge af en væsentlig stigning i 

antallet af ældre medborgere. Det er min vurdering, 

at vi i de kommende år skal arbejde os frem 

mod en helt ny model for vores velfærd, som bl.a. 

vil bygge på langt større inddragelse af borgerne, 

private virksomheder og civilsamfundet. Men også 

på en fortsat stram økonomisk styring og svære 

prioriteringer. 

Det er vigtigt, at Faaborg-Midtfyn Kommune er 

blandt de bedste og hurtigste til at forstå, tilpasse 

sig og være på forkant med denne udvikling. Kun 

sådan kan vi sikre os de bedste muligheder for at 

forstærke kvaliteterne ved at leve og arbejde i vores 

kommune, bevare et godt og tidssvarende velfærdsniveau 

og skabe udvikling i vores kommune. 

En solid økonomi skal gøre os i stand til at investere 

massivt i at skabe en positiv udvikling for vores 

kommune. Dette skal bl.a. ske ved en fortsat 

satsning på bosætning, digitalisering, ny velfærdsteknologi 

og en grøn og bæredygtig drift. 

Projekterne i vores udviklingsstrategi og en fortsat 

gennemførelse af masterplanerne for Faaborg, 

Ringe og Årslev skal ligeledes være med til at gøre 

vores kommune mere attraktiv. Derudover har 

vi foretaget en række erhvervsvenlige tiltag i 

2012, som skal fremme en positiv udvikling i beskæftigelsen 

og det lokale erhvervsliv. Denne indsats 

vil fortsætte i de kommende år. 

Mine kolleger i kommunalbestyrelsen fortjener ros 

for det grundlag de har skabt for denne udvikling – 

bl.a. via en bred politisk opbakning til at føre en 

ansvarlig økonomisk politik. Ligeledes fortjener 

ledere og medarbejdere en stor ros for deres vilje 

og evne til at realisere vores politiske ønsker. Og 

endelig en tak til vores borgere, som i høj grad er 

medspillere i den udviklingsproces vi er i gang 

med. Vi har brug for jeres støtte - og I vil få en 

stadig større rolle i og indflydelse på den udvikling, 

som vi skal igennem i de kommende år. 

Faaborg-Midtfyn Kommune, den 22. maj 2013 

Borgmester Hans Jørgensen 


Ledelsens påtegning 

Økonomiudvalget har den 03.06.2013 aflagt årsregnskab for 2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen. 

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse 

med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem 

for Kommuner. 

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede 

af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. 

I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. 

Faaborg-Midtfyn Kommune, den 03.06.2013 

____________________ ___________________ 

Borgmester Kommunaldirektør 


SERVICENIVEAU OG RAMMEVILKÅR 

Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavt udskrivningsgrundlag 

pr. indbygger og et udgiftsbehov pr. 

indbygger lige over landsgennemsnittet. 

Kr. pr. indbyggerUdskrivningsgrundlag 

Faaborg- 

Midtfyn 

Region 

SydDK 

Hele 

landet 

140.457 144.882 156.202 

Udgiftsbehov 58.059 58.938 57.924 

Kilde: ECO-nøgletal 2013 

Kommunernes og Regionernes Evaluerings Institut 

opgør hvert år den økonomiske basisbalance 

som udtryk for kommunernes rammevilkår. 

Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske basisbalance 

er opgjort til -3.877 kr. pr. borger i 2010, 

hvilket er den fjerde laveste blandt landets 98 

kommuner. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune tilbød 

et gennemsnitligt serviceniveau, var gennemsnitlig 

effektiv og opkrævede en gennemsnitlig 

skatteprocent svarer det til, at kommunen har ca. 

200 mio. kr. mindre til kommunal service end en 

gennemsnitskommune. 

En del af forklaringen på de vanskelige rammevilkår 

er, at det kommunale udligningssystem ikke 

kompenserer kommunerne tilstrækkeligt for forskelle 

i de sociale udgifter. 

Som en konsekvens af vanskelige rammevilkår 

har Faaborg-Midtfyn Kommune et beskatningsniveau 

på 26,1 pct. mod 24,9 pct. på landsplan. 

Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune et lavt 

udgiftsniveau inden for de store serviceområder. 

Udgiftsniveau på 12 udvalgte områder, budget 

2012 (hele landet = indeks 100) 

Kilde: ECO-nøgletal 2012. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har budgetteret med 

et lavt udgiftsniveau på områderne børnepasning, 

folkeskole, ældre og handicap samt vejvæsen og 

administration. Omvendt har kommunen budgetteret 

med et højt udgiftsniveau på områderne voksne 

med særlige behov, sygedagpenge og førtidspensioner, 

som delvist modsvares af mindreudgifter 

til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. 

BUDGET OG REGNSKAB 

Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2012 budgetteret 

med et positivt driftsresultat på 2.642 kr. pr. indbygger. 

Der var samtidig vedtaget et omfattende 

anlægsprogram, ligesom der var afsat midler til 

køb af jord til bolig- og erhvervsformål. 

Kilde: Nøgletal for kommunernes styring, KORA 

Det samlede resultat inkl. jordforsyning var budgetteret 

til et underskud på -1.369 kr. pr. indbygger, 

svarende til et samlet underskud på 71 mio. 

kr. Regnskabet viser et underskud på 41 mio. kr. 

Medtages låneoptagelse og øvrige finansforskydninger 

var der budgetteret med et samlet overskud 

på 20 mio. kr. 

Det endelige regnskab viser et overskud på 45 

mio. kr. Det positive resultat skyldes primært færre 

udgifter til drift. 

På næste side vises det faktiske forbrug fordelt på 

de politiske udvalg. 

Årsberetning 2012 side 6

Nettodriftsudgifternes fordeling på udvalg 

Kilde: Egen fremstilling 

Socialudvalget og Børn- og Undervisningsudvalget 

tegner sig for 71 pct. af det samlede forbrug. 

Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme 

er opgjort til 2.220 mio. kr. i 2012. Til sammenligning 

viser regnskabet et forbrug på 2.147 mio. kr., 

svarende til et mindre forbrug på 73 mio. kr. eller 

3,3 pct. Ifølge tal fra KL forventes kommunerne 

under ét at komme ud af 2012 med et samlet 

mindreforbrug til service på 5,1 mia. kr. 

Til trods for et betydeligt mindreforbrug er der områder, 

som har overskredet budgettet. 

Her vises de procentvise budgetoverskridelser i 

Faaborg-Midtfyn Kommune på de 10 største 

driftsområder i forhold til de oprindelige og de korrigerede 

budgetter. 

Procentvise budgetoverskridelser på de ti største 

driftsområder i Faaborg-Midtfyn Kommune 


Det bemærkes, at inddelingen på driftsområder 

ikke umiddelbart kan sammenlignes med ECO’s 

inddeling på omstående side. 

I det følgende kommenteres regnskabsresultatet 

for de områder, hvor der kan konstateres større 

afvigelser mellem regnskab og budget. Det drejer 

sig om områderne Teknik, Social- og arbejdsmarked, 

Børn- og Ungerådgivning, Plan og Kultur 

samt Direktion og Stabe. For en mere detaljeret 

beskrivelse af afvigelserne inkl. afvigelser inden 

for øvrige områder henvises til bemærkningerne i 

regnskabet. 

På det tekniske område har der været et merforbrug 

på 17,3 mio. kr. eller 20,9 pct. i forhold til det 

oprindelige budget. Det skyldes bl.a. overførsel af 

et større underskud fra 2011 til 2012 under vintertjenesten, 

efterbetaling af vejafvandingsbidrag til 

FFV samt en overførsel af budgettet vedrørende 

Ø-færgen fra Fællessekretariatet til Faaborg 

Havn. Det oprindelige budget er i løbet af året forhøjet 

med i alt 20,4 mio. kr. Korrigeret for tillægsbevillinger 

fås et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. 

Social- og arbejdsmarkedsområdet har haft et 

mindreforbrug på 13,2 mio. kr. eller 2,8 pct. i forhold 

til det oprindelige budget. Området har fået 

tilført en samlet tillægsbevilling på 21,0 mio. kr. 

Herefter udgør det samlede mindreforbrug 34,2 

mio. kr. Heraf vedrører 19,0 mio. kr. udgifter til 

dagpenge og aktivering til gruppen af forsikrede 

ledige. Mindreudgiften vil helt eller delvist blive 

modsvaret af en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet 

for 2012 medio 2013. Den resterende 

del af mindreforbruget vedrører en række større 

og mindre afvigelser inden for områderne sygedagpenge, 

kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, 

aktivering, personlige tillæg mv. 

På Børne- og Ungerådgivningens område har der 

været et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. i 

forhold til det korrigerede budget, svarende til en 

forbrugsprocent på 85,4 pct. Af det samlede mindreforbrug 

vedrører 1,7 mio. kr. Center for opholdssteder, 

botilbud og plejefamilier. Den øvrige 

del vedrører Børne-/ungerådgivningen og skyldes 

et fald i antallet af anbragte børn og unge. Bl.a. 

som følge af tre velfungerende børnehuse og en 

øget kvalitet i det forebyggende arbejde. 

På Plan- og Kulturområdet har der været et samlet 

mindreforbrug på 9,6 mio. kr. i forhold til det 

korrigerede budget. Til sammenligning overførte 

Plan og Kultur 9,4 mio. kr. fra 2011 til 2012. Det 

forholdsvise store overførselsbeløb skyldes primært 

tidsforskydning af en række udviklingsprojekter. 

Størstedelen af det opsparede overskud 

forventes afholdt inden for de næste 2-3 år. 


Direktionens og stabenes mindreforbrug udgør 

16,3 mio. kr., svarende til 10 pct. af det korrigerede 

budget. Det samlede mindreforbrug vedrører 

primært direktionens udviklingspulje, midler til 

tværgående initiativer under HR og Innovation 

samt et væsentligt mindreforbrug under den interne 

forsikringspulje. Til gengæld har der været afholdt 

merudgifter til it-systemer i forbindelse med 

implementering af et nyt løn-, debitor- og økonomisystem 

(koncernløsningssystem). 

Det korrigerede anlægsbudget ekskl. jordforsyning 

udgør 231,3 mio. kr. Der er til sammenligning 

afholdt anlægsudgifter for 206,8 mio. kr., svarende 

til et mindre forbrug på 24,4 mio. kr. og en forbrugsprocent 

på 89,4 pct. 

Oversigt over de ti største anlæg i 2012 

• Ny færge og nye færgelejer til Lyø-Avernakøruten: 

19,5 mio. kr. (se billede) 

• Renovering af rådhus og administrationsbygninger: 

11,8 mio. kr. 

• Ny indskolingsfløj til Nordagerskolen: 11,5 

mio. kr. 

• Nyt slidlag på veje: 10,1 mio. kr. 

• Central tandklinik i Ringe: 10,0 mio. kr. 

• Byggemodning af Møllehøjvej i Sdr. Nærå: 

8,2 mio. kr. 

• Afslutning af renovering af Broskolen, afd. 

Bøgehøj: 7,4 mio. kr. 

• Renovering af Helios i Faaborg: 7,0 mio. kr. 

• Udvikling af Faaborg Havn: 6,6 mio. kr. 

• Ombygning af Nr. Broby Skole: 6,5 mio. kr. 

Der er tale om en pæn gennemførselsprocent 

sammenlignet med andre kommuner. En væsentlig 

årsag hertil er, at Kommunalbestyrelsen i løbet 

af året har valgt at fremrykke en række anlæg 

som erstatning for de anlæg, der af forskellige årsager 

er blevet forsinket eller udskudt. 

Jordpuljen finansierer køb af arealer til byggemodning 

og erhverv. Jordpuljen skal finansiere sig 

selv over tid ved salg af byggegrunde. 

Siden finanskrisen har der været et begrænset 

salg. I 2012 indbragte salg af jord 1,9 mio. kr. Der 

blev samtidig anvendt 10,3 mio. kr. til byggemodning 

og køb af jord. Der er tale om et samlet udlæg 

på netto 8,4 mio. kr. mod budgetteret 7,4 mio. 

kr. Hertil kommer udgifter til renter og afdrag på 

lån, der har finansieret tidligere års jordkøb. 

Blandt de anlægsprojekter som blev overført til 

2013 er dele af Masterplanen Faaborg, ændring 

af busterminal samt en delvis udsættelse af ombygningen 

af Pontoppidanskolen og lystbådehavnen. 

De overførte anlægsprojekter skabte bl.a. mulighed 

for erhvervelse af de gamle sygehusbygninger 

i Ringe, ligesom der blev afholdt ekstra udgifter 

til renovering af Faaborg klokketårn. 

ØKONOMISKE MÅLSÆTNINGER 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget fem 

økonomiske målsætninger for årene 2010-2014: 

• Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter 

kassekreditreglen skal være minimum 175 

mio. kr. 

• Kassebeholdningen ultimo året skal udgøre 

75 mio. kr. 

• Kommunens langfristede gæld må maksimalt 

udgøre 500 mio. kr. 

• Der skal afsættes en brutto anlægsramme på 

max 140 mio. kr. pr. år i 2010 priser (ekskl. 

overførsler og jordpulje 

• Driften skal reduceres med 150 mio. kr. inden 

udgangen af 2014 


Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret 

mellem 203 og 217 mio. kr. hen over året. Målsætningen 

om en ultimo beholdning på 75 mio. kr. 

er ligeledes opfyldt ved årets udgang. 

Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet 

og ultimo beholdning 

Kommunens langfristede gæld ultimo 2012 (ekskl. 

ældreboliger og lån til byfornyelse) er opgjort til 

424 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn 

Kommunes målsætning om en langfristet gæld på 

max 500 mio. kr. 

Medregnes lån til ældreboliger og byfornyelse fås 

en langfristet gæld på 468 mio. kr. eller ca. 9.100 

kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den 

gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne 

i hele landet ca. 14.600 kr. pr. indbygger. 

Da Kommunalbestyrelsen i oktober 2012 vedtog 

budget 2013 var det lykkedes at finde 150 mio. kr. 

via omstilling, effektivisering og innovation – et år 

før oprindelig planlagt. Som en del af arbejdet i 

2012 var der lagt særlig stor vægt på inddragelse 

af MED-systemet ved udarbejdelsen af de enkelte 

forslag. En idé, der var fostret af kommunaldirektør 

og formand for Hovedudvalget, Benny Balsgaard, 

og næstformand i Hovedudvalget Flemming 

Jensen (se billede nederst på siden). 

I sidste del af 2012 nedsatte direktionen en arbejdsgruppe, 

som i foråret 2013 skal fremlægge 

forslag til en ny økonomisk politik og en ny økonomisk 

strategi, som afløser for strategien for omstilling, 

effektivisering og innovation. Det skal ses i 

lyset af, at kommunerne de næste mange år står 

foran store økonomiske udfordringer som følge af 

et demografisk udgiftspres og faldende skatteindtægter. 

EFFEKTIV ØKONOMISTYRING 

Kommunalbestyrelsen har siden januar 2007 haft 

fokus på en effektiv økonomistyring. 

Der udarbejdes månedlige økonomioversigter og 

der gennemføres kvartalsvise budgetopfølgninger. 

Formålet er at registrere et forventet merforbrug 

tilpas tidligt, så der kan gives de nødvendige tillægsbevillinger 

finansieret via kompenserende 

besparelser. Det er lykkedes for sjette år i træk. 


Som et vigtigt element i økonomistyringen har 

kommunens aftaleområder, dvs. daginstitutioner, 

skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre 

et merforbrug ml. årene på op til 4 pct., ligesom 

der kan overføres et ubegrænset overskud. 

Enkelte aftaleområder er kommet ud af 2012 med 

et merforbrug på over 4 pct. Ca. 2/3 dele af aftaleholderne 

har haft en positiv opsparing i 2012. 

Oversigt over aftaleholdernes forbrugsprocenter 


Note: Aftaleholdere som har anvendt mindre end 

budgettet er markeret med grønt. Aftaleholdere 

med en forbrugsprocent mellem 100 og 104 pct. 

er markeret med gult. Aftaleholdere med en forbrugsprocent 

over 104 pct. er markeret med rødt. 

Der overføres netto 96 mio. kr. til 2013, svarende 

til 4,3 pct. af de oprindelige budgetter omfattet af 

overførselsadgang. Til sammenligning blev der 

overført henholdsvis 86, 40 og 58 mio. kr. de tre 

foregående år. 

Udviklingen i over- og underskud 


For udgifter uden overførselsadgang, primært 

overførselsudgifter, er der i 2012 et overskud på 

24 mio. kr. 

BEFOLKNINGSUDVIKLING 

Indbyggertallet ved indgangen til 2012 var 51.641. 

Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder hvert år en 

befolkningsprognose for de kommende år. Samtidig 

følges den faktiske befolkningsudvikling uge 

for uge. 

Prognosen for 2012 var bl.a. vanskelig at udarbejde 

på grund af en ekstraordinær nedgang i antal 

fødsler i 2011 og en fastlåst situation på boligmarkedet. 

Der var forventet en negativ befolkningsudvikling i 

2012 på 0,4 pct. eller 196 indbyggere. Det faktiske 

antal indbyggere pr. 31.12.2012 udgjorde 51.412, 

svarende til et fald på 229 indbyggere. Faldet har 

dermed været lidt større end ventet. 

Faktisk og prognosticeret befolkningsudvikling 

Kilde: egen fremstilling 

Det samlede fald fordeler sig på en fødselsbalance 

på -110 indbyggere og en flyttebalance på -100 

indbyggere. Hertil kommer en teknisk korrektion 

på 19 borgere fra tidligere år. 

Der blev konkret født 423 børn i 2012 mod forventet 

428. Til sammenligning er 533 indbyggere afgået 

ved døden mod forventet 564. 

I alt 2.691 borgere flyttede til kommunen mens 

2.789 borgere flyttede fra kommunen. Bag disse 

tal gemmer der sig en markant lavere tilflytning til 

nye boliger. Der var i alt forudsat tilflytning til 93 

nye boliger. Der blev alene opført og færdigmeldt 

20 nye boliger. Omvendt var udflytningen fra den 


eksisterende boligmasse – den såkaldte udtynding 

- væsentlig mindre end forudsat. 

Herunder ses flyttebalancen fordelt på kommuner 

og ind- og udland. 

Til- og fraflyttere i 2012 

Tilflyttere Fraflyttere Netto 

Assens 157 166 -9 

Kerteminde 57 59 -2 

København 72 131 -59 

Middelfart 48 41 7 

Nordfyn 58 80 -22 

Nyborg 126 151 -25 

Odense 782 961 -179 

Svendborg 345 336 9 

Århus 43 40 3 

Øvrige kommuner 53 -25 -32 

Subtotal 2.281 2.596 -315 

Ind- og udland 408 193 215 

I alt 2.689 2.789 -100 

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose 

2013-2025 

Den indenlandske flyttebalance har været -315 i 

2012. Til sammenligning har den indenlandske 

flyttebalance i årene 2008-2012 i gennemsnit været 

-182. 

En del af udviklingen kan forklares ved, at der 

sker en naturlig fraflytning af unge som påbegynder 

en uddannelse i Odense, Århus og Kbh. 

De seneste år er samtidig karakteriseret ved, at 

der ikke har været den samme tilgang af børnefamilier 

fra især Odense. Herudover har Faaborg- 

Midtfyn haft en netto fraflytning til flere omegnskommuner. 

Fraflytningen til andre kommuner opvejes delvist 

ved en positiv nettoindvandring fra udlandet. 

BRUGERTILFREDSHED 

Undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet 

bygger på en grundlæggende præmis om, at dokumentation 

af indsatsen er en forudsætning for 

at kunne styre og udvikle kvaliteten af de leverede 

ydelser. 

Regeringen og KL anbefaler, at kommunerne 

hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger 

om den brugeroplevede kvalitet på de 

store serviceområder. 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal 

gennemføreres brugertilfredshedsundersøgelser 

over en treårig periode inden for følgende områder: 

2012: Folkeskoler, SFO og botilbud 

2013: Dagtilbud, klubber, sårbare børn og unge 

2014: Hjemmehjælp og plejeboliger 

Tidsangivelserne er vejledende. Alle områder skal 

dog have gennemført undersøgelserne ved udgangen 

af 2014. 

Der er i 2012 gennemført undersøgelser af den 

brugeroplevede kvalitet inden for områderne folkeskoler 

og SFO. Resultaterne heraf er beskrevet 

i afsnittet folkeskoler. 

Det gælder generelt, at Faaborg-Midtfyn Kommune 

har en målsætning om at levere en brugeroplevet 

kvalitet, som svarer til den brugeroplevede 

kvalitet på nationalt niveau, og som lever op til 

kommunens egne kvalitetsstandarder. 

LØN OG PERSONALE 

Det fremgår af personaleoversigten, at Faaborg- 

Midtfyn Kommune i 2012 har 3.521 ansatte inkl. 

elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der er 

tale om et fald på 87 fuldtidsstillinger eller 2,4 pct. 

i forhold til året før. 

Hvis der alene fokuseres på de ordinært ansatte 

fås et fald på 2,5 pct. fra 2011 til 2012. Udviklingen 

skal sammenholdes med et fald året før på 

3,7 pct. 

Herunder vises lønudviklingen i Faaborg-Midtfyn 

Kommune og i hele landet. 

Lønudviklingen for ordinært ansatte 


Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor 

Note 1. Ved ordinært ansatte forstås tjenestemænd 

og overenskomstansatte ekskl. elever, 

fleksjob og ekstraordinært ansatte. 

Note 2. Cirklernes centrum viser den gennemsnitlige 

bruttoløn i 2011 aflæst på x-aksen, og den 

gennemsnitlige bruttoløn i 2012 aflæst på yaksen. 

Cirklernes diameter viser lønstigningen i 

kr. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har i perioden 2011 til 

2012 haft en lønstigning på 2,7 pct. mod 2,4 pct. 

blandt kommunerne i hele landet. Omvendt er 

lønniveauet marginalt lavere i Faaborg-Midtfyn 

Kommune end landsgennemsnittet. 

De kvindelige ansattes gennemsnitsløn er generelt 

lavere end mændenes gennemsnitsløn, hvilket 

bl.a. kan forklares ved kønnenes forskellige 

uddannelsesmæssige baggrund og overenskomstmæssige 

indplacering. 

TRIVSEL OG FREMMØDE 

Faaborg-Midtfyn Kommune er en videnstung arbejdsplads, 

hvor medarbejderne udgør den vigtigste 

ressource og hvor de samlede lønudgifter udgør 

ca. 2/3-dele af det samlede budget. Det er 

derfor naturligt, at der er stor fokus på trivsel og 

fremmøde blandt de ansatte. 

En vigtig forudsætning for et højt fremmøde er et 

lavt fravær. Et lavt fravær er samtidig en god indikator 

for god trivsel. 

I 2009 og 2010 udgjorde det samlede fravær henholdsvis 

6,9 pct. og 6,4 pct. I 2011 lykkedes det at 

reducere det samlede fravær yderligere til 5,8 pct. 

Dette niveau er fastholdt i 2012. 

Der er stor forskel på udviklingen i det samlede 

fravær på de enkelte områder. I 2012 varierer det 

opgjorte fravær fra 7,1 pct. på området Børn - 

dagtilbud til 2 pct. blandt medarbejderne inden for 

Plan og Kultur. 

På det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside 

er det muligt at se kommunernes årlige 

fraværsprocent. Den senest aktuelle opgørelse er 

fra 2011. Her havde Faaborg-Midtfyn Kommune 

et fravær på 12,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget, 

svarende til en fraværsprocent på 5,4 pct. I øvrigt 

identisk med kommunens fraværsprocent i 2010. 

Til sammenligning havde kommunerne under ét et 

gennemsnitligt antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget 

på 12,6, svarende til en fraværsprocent 

på 5,5 pct. 

Generelt er sygefraværet i det offentlige højere 

end i det private. Det skyldes bl.a. kønssammensætningen 

i kommunerne, jobfunktionerne, alderssammensætningen 

samt andelen af medarbejdere 

i fleks- og skånejob. 

Trivsel og fremmøde som koncernmål 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en fælles 

målsætning for institutionernes arbejde med trivsel 

og fremmøde. Målsætningen er bl.a. motiveret 

af, at kommunens ledere og medarbejderne i 

stadig højere grad skal håndtere borgernes øgede 

efterspørgsel efter differentierede ydelser. 

Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at 

der bliver færre hænder til at kunne levere den 

ønskede service til den ønskede kvalitet. 

Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere 

og ledere. Der skal derfor være fokus på 

trivsel og fremmøde på arbejdspladserne. 

MELLEMLEDERUDDANNELSE 

145 mellemledere havde ved udgangen af december 

2012 gennemført Faaborg-Midtfyn Kommunes 

mellemlederuddannelse, specifikt udviklet 

og tilrettelagt i samarbejde med International 

Business College, Fredericia. 

Siden sommeren 2011 har 6 hold, på tværs af organisationen 

og fagområder deltaget i et 3 måneders 

internt forløb med fagene udvikling, forandring 

og innovation, det personlige lederskab 

samt organisation og styring. 

Direktionen har løbende deltaget aktivt i uddannelsen, 

hvor innovation, økonomi, servicestrategi 

og organisationens styreform er blevet ivrigt diskuteret. 


Fælles for kommunens leder- og mellemlederuddannelse 

i årene 2010-2012 har været: 

• At begge uddannelser har været internt tilrettelagt, 

specifikt udviklet og sammensat til 

Faaborg-Midtfyn Kommune. 

• At sætte fokus på ledernes individuelle udfordringer 

og fastholde den enkelte leder i en 

fortsat videreudvikling. 

• At tage fat på de særlige ledelsesmæssige og 

organisatoriske udfordringer, der er specielle 

for Faaborg-Midtfyn Kommune. 

• At skabe et fælles sprog og et stærkt ledelsesfællesskab, 

der spiller mere sammen og 

deler viden - både horisontalt og vertikalt i organisationen. 

• At begge uddannelser har været kompetencegivende 

enten til akademiuddannelse i ledelse 

eller diplomlederuddannelse. 

Med alle ledere og mellemledere i mål på 2 interne 

uddannelser er der sået frø for nye innovative 

veje og spændende netværksrelationer i Faaborg- 

Midtfyn Kommune. 

SELVFORSIKRING 

Faaborg-Midtfyn Kommune har i 6 år været selvforsikret, 

og det har indtil videre vist sig at være 

en rigtig beslutning. En forsigtig vurdering er, at 

kommunen har sparet 13-14 mio. kr. i gennemsnit 

om året. 

Selvforsikringsordningen har ikke kun givet en klar 

økonomisk gevinst, men givet også en positiv indvirkning 

på sygefraværet, og mere tilfredse medarbejdere. 

Forsikringskontoret har arbejdet målrettet 

på at få arbejdsskaderne meldt ind hurtigst muligt. 

Mange skader kan nemlig tages i opløbet, når 

der sættes ind med en hurtig behandling. Der tilbydes 

behandling hos f.eks. fysioterapeut, kiropraktor 

og psykolog, så snart skaden er sket. Der 

følges desuden op med tilbud om rygtræning og 

genoptræning hos fysioterapeut eller på motionscenter. 

Det giver færre gener for den skadelidte 

og dermed færre sygedage. 

En forudsætning i kommunens selvforsikringsprogram 

er en proaktiv risikostyring. Institutionerne 

bliver sikret mod indbrud og hærværk med tyverialarmer 

og videoovervågning, og sikret mod brand 

med ABA-anlæg. Som et nyt tiltag i 2012 bliver institutioner 

med fjernvarme nu særligt sikret mod 

vandskader. 

Mange forebyggende tiltag inden for arbejdsskadeområdet 

er rigtig svære at måle effekten af. På 

Forsikringskontoret er holdningen den, at en trænet 

krop får færre skader og mindre slid i den daglige 

belastning. Derfor tilbydes træning og fysioterapi, 

som er målrettet forebyggelse af arbejdsskader. 

Desuden koordinerer Forsikringskontoret undervisning 

i forflytning, hvor personalet lærer at 

passe på sig selv ved hjælp af forflytningsteknikker 

og hjælpemidler. Der er indkøbt flytbare lifte, 

som hjemmeplejen kan have med i bilen rundt til 

borgerne og der er indgået aftale med Falck om at 

stille en XXL lift til rådighed til hjælp ved forflytning 

af svært overvægtige borgere. 

For institutioner med psykisk syge beboere laves 

særligt tilrettelagte forløb for hele medarbejdergruppen, 

så de får nogle værktøjer til at håndtere 

beboerne og forebygge psykiske arbejdsskader. 

BORGERSERVICE 

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at betjene 

kommunens borgere effektivt og korrekt gennem 

Borgerservice. 

Borgerservice er placeret i Faaborg og Ringe. Der 

arbejdes kontinuerligt på at betjene en stadig større 

andel af borgerne digitalt via selvbetjeningsløsninger 

mv. 

Borgerservice har i 2012 indgået i arbejdet om 

udarbejdelse af en ny kanalstrategi og der arbejdes 

løbende på at fremme borgernes brug af 

selvbetjeningsløsninger. 

I april 2011 blev der installeret en ny pasløsning. 

Det er nu muligt at optage foto og oversende dette 

elektronisk til producenten. 

Fra januar 2012 optages der også fingeraftryk til 

pasudstedelsen. 

Der blev tilbage i 2009 etableret en midlertidig 

kontrolgruppe til indsats mod misbrug af sociale 

ydelser. Gruppen er i efteråret 2011 gjort permanent. 


Resultaterne af gruppens arbejde har for 2012 betydet 

en samlet besparelse på 3,8 mio. kr. Heraf 

udgør den kommunale andel 1,5 mio. kr. Efter 

fradrag for personaleomkostninger mv. fås et 

samlet overskud på 0,6 mio. kr. Ud over det økonomiske 

resultat bidrager gruppens arbejde generelt 

til imødegåelse af misbrug af offentlige ydelser. 

Der er udarbejdet en særskilt årsberetning og et 

særskilt regnskab for Kontrolgruppen. 

Den tidligere regering og KL aftalte tilbage i 2010, 

at administrationen vedrørende boligstøtte, udbetaling 

af førtids- og folkepension, barselsdagpenge 

og børnefamilieydelser skal samles under ATP 

i en ny enhed - Udbetaling Danmark. 

Følgende områder overgår til Udbetaling 

Danmark i perioden oktober 2012 til marts 2013: 

Børnefamilieydelser Oktober 2012 

Barselsdagpenge December 2012 

Pension Marts 2013 

Boligstøtte Marts 2013 

Personale overdrages efter lov om virksomhedsoverdragelse 

UNDERVISNING 

Der er i skoleåret 2012-2013 indskrevet 4.168 

elever på 0.-10. årgang fordelt på 13 skoler. Den 

gennemsnitlige klassekvotient er på 20,1 elever. 

Kommunen har herudover 2 heldagsklasser normeret 

med hver 20 elever samt flere specialklasser 

med i alt 107 elever. 

Hertil kommer elever i regionale specialundervisningstilbud 

og andre kommuners specialskoler. 

Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune en væsentlig 

andel af elever, som går i friskoler/privatskoler. 

Der er i skoleåret 2012-2013 indmeldt 

1.953 elever i friskoler, svarende til ca. 31 

pct. af det samlede elevtal. 

De store fokusområder 

2012 har været præget af mange forskelligartede 

initiativer på undervisningsområdet. De områder, 

der har været særlig fokus på er følgende: 

• Interaktive tavler 

• Aftalerne og kvalitetskontrakten for 2012 

• Flest mulige unge er uddannelsesparate – 

samarbejdet med ungdomsuddannelser 

• Brugeroplevet kvalitet 

• Flest mulige undervisningstimer gennemføres 

for at nå målene i fagene 

• Overgange fra dagtilbud til skole 

• Sproglig opmærksomhed og faglig læsning 

• Implementering af LP-modellen, sidste uddannelsesår 

• Udvikling af almen- og specialundervisning 

• Udvikling af pædagogiske læringscentre 

• Studie- og inspirationstur til Ontario 

• Skolestruktur – Faaborg-området – et innovationsprojekt. 

Interaktive tavler 

Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, 

så alle faglokaler og undervisningslokaler 

i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Indtil 

videre er man foran tidsplanen. Projektet ventes 

færdiggjort i 2013. Dog gælder det for 2 skoler, at 

de skal renoveres, og derfor færdiggøres de interaktive 

tavler på disse skoler i august 2014. 

I 2012 er der opsat 78 smartboards, og i 2013 bliver 

der opsat yderligere 178. Der er lavet en serviceaftale 

til registrering og vedligeholdelse af udstyret, 

hvilket sikrer, at tavlerne er klar til undervisningen. 

Arbejdet med at integrere tavlerne i undervisningen 

er i fuld gang med kurser og workshops samt 

i det daglige arbejde på skolerne. 

Indsatsen skal være med til at understøtte visionen 

om den digitale kommune til gavn for elever 

og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten 

i undervisningen for både fagligt stærke og 

svage elever. 


Skolestruktur i Faaborg-området – en 

innovationsproces 

Medio 2011 tilkendegav skolelederne og flere skolebestyrelsesmedlemmer, 

at der i Faaborgområdet 

var behov for at forholde sig til det samlede 

læringsmiljø, idet elevtallet var faldende, ikke 

mindst på de fire landsbyskoler. 

Kommunalbestyrelsen ville ikke tage initiativ til 

yderligere ændringer i skolestrukturen i valgperioden, 

men synes, at det var i orden, at der i skoleledergruppen 

og i skolebestyrelserne arbejdes 

med, hvordan udfordringerne kan tackles. Derfor 

gav kommunalbestyrelsen rum til, at der kunne 

finde en grundig og involverende dialog sted, som 

skulle sikre, at der findes en løsning, som har 

bred opbakning blandt forældre i området og som 

matcher fremtidens udfordringer. 

Processen blev tilrettelagt sammen med ledergruppen 

fra Faaborg-områdets skoler, således at 

der var fokus på samskabelse af en vision og 

handlingsanvisninger for fremtidens skole i området. 

En opgave, som var stillet af borgerne og 

brugerne selv, hvor resultatet ikke var kendt på 

forhånd. En opgave, hvor der skulle arbejdes med 

at skabe en vision i et innovativt rum, hvor kaos 

og forvirring var tilladt. En opgave, som skulle 

munde ud i konkrete forslag til politikerne i form af 

eventuelle ændringer i struktur, ledelsesformer, 

organisering af undervisningen eller…? 

Processen blev delt op i følgende fem faser: 

• Udarbejdelse af procesplan i ledergruppen for 

Faaborg-områdets seks skoler. 

• Første visionsmøde for alle interessenter - 

idégenerering for skolebestyrelserne fra de 

seks skoler. 

• Visionsarbejde i arbejdsgruppen, hvor der 

blev inddraget ”brugere”. Fx elever og ledere 

fra ungdomsuddannelserne. 

• ”Politiker for en dag”, hvor arbejdsgruppen og 

de resterende ledere fra skolerne i Faaborgområdet 

skulle designe fremtidens skole på 

baggrund af visionen, det faldende elevtal, 

fordomme omkring den enkelte skole mv. 

• Andet visionsmøde for alle interessenter - afprøvning 

af arbejdsgruppens ideer. 

• Redegørelse for arbejdet over for politikerne 

og borgerne. 

Denne måde at lave proces på har fået mange 

positive tilkendegivelser fra de deltagne personer, 


åde fra forældre, medarbejdere og ledere, og resultatet 

var mere vidtgående, end nogen havde 

forestillet sig, inden processen blev iværksat. 

Studie- og inspirationstur til Ontario 

I efteråret 2012 deltog en delegation bestående af 

3 politikere, 3 skoleledere og 3 repræsentanter fra 

Fagsekretariat Undervisning i et studiebesøg i 

provinsen Ontario i Canada. 

Baggrunden for besøget var de seneste års erfaringer 

i Canada, der i 2003 iværksatte en omfattende 

reform af skolesystemet; en reform, hvor 

man allierede sig med førende uddannelsesforskere 

i landet og inddrog dem i at reformere uddannelsessystemet. 

I dag ligger Canada blandt 

top 5 i PISA, og har topplaceringer i andre internationale 

undersøgelser. 

Uddannelsesreformen havde 3 mål, som også er 

målene i den kommende folkeskolereform: 

• At øge præstationsniveauet for alle elever 

• At reducere forskelle i elevernes præstationer 

• At skabe øget tillid til det offentlige 

uddannelsessystem 

Resultatet er interessant for Faaborg-Midtfyn 

Kommune, hvor forældrenes uddannelses- og 

indkomstniveau ligger under landsgennemsnittet. 

Kommunen har en interesse i at opnå kendskab 

til, hvorledes man er lykkedes med at eliminere/minimere 

elevernes socioøkonomiske baggrund 

som en væsentlig faktor i elevernes præstationer. 

Konkrete temaer for det videre samarbejde bliver 

følgende: 

• Lederen som pædagogisk leder 

• Øget anvendelse af data i evalueringen og 

udviklingen af elevernes præstationer 

• Pædagogisk støtte til skolerne 

• Konsensus om færre, men tydelige mål, som 

er rettet mod elevernes læring 

• Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige 

mål 

• Høje mål som motivationsfaktor for elever og 

ansatte 

• Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af 

”skolen-for-alle”. 

Inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn 

Kommunes skolevæsen 

Inden for den almene specialundervisning er fokus 

stadig rettet mod øget inklusion af elever med 

særlige behov. 

De konkrete erfaringer og talopgørelser viser, at 

de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling 

og udlægning af økonomiske ressourcer, giver 

positive resultater. 

Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området 

er der løbende blevet udlagt ressourcer til 

skolerne for netop at give skolerne mulighed for at 

tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle 

niveauer. 

Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende 

overvejelser: 

• Skolernes mulighed for inklusion øges 

• Skolerne fastholder ansvaret for eleven 

• Skolerne kender eleverne bedst og ved, 

hvilke tiltag den enkelte elev har brug for 

• Skolerne kan yde en hurtigere og mere 

fleksibel indsats 

• Skolerne kan udvikle solide inkluderende 

strukturer (ressourcecentre/specialafd) 

• Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling 

af personalet. 

Såvel de pædagogiske indsatser som udlægning 

af ressourcer har betydet en gradvis forbedring af 

skolernes evne til at inkludere elever som en del 

af fællesskabet, så der i Faaborg-Midtfyn Kommune 

i dag er segregeret 275 elever mod 310 i 

skoleåret 2009-2010 (totalt for alle elever i specialklasser 

og specialskoler i og udenfor kommunen). 

Antallet af elever i specialtilbud i andre kommuner 

er faldet fra 163 elever i 2007-2008 til 128 i 2012- 

2013. 

Segregeringsprocenten er i dag gennemsnitlig 4,3 

pct., fordelt på 6,0 pct. for elever på 7.- 9. klassetrin 

og 3,6 pct. for elever i 0.- 6. klasse. 


Læringsmiljø og Pædagogisk analyse - 

sidste uddannelsesår for LP-modellen 

Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret 

2010-2011 i gang med det første store fælles 

udviklingsprojekt. Det er LP-modellen, hvor 

kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. 

Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne 

bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget 

for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I 

stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger 

man på relationer mellem mennesker, hvilken 

sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle- 

og forståelsesmuligheder, der kan være. Skolerne 

har i 2011-2012 haft fokus på at anvende 

LP-modellen i praksis. 

Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere 

og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de 

har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere 

deres kræfter om ting, som de har mulighed for at 

påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, 

differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde 

med forældre osv. 

Skolerne giver udtryk for, at modellen har været 

med til at kvalificere det daglige arbejde. Derfor 

fortsætter arbejdet med LP-modellen i de kommende 

skoleår. 

Udvikling af pædagogisk 

læringscentre på skolerne 

I 2012 har skoleområdet haft særlig fokus på at 

udvikle skolernes biblioteker til læringscentre. 

Derfor har der været afholdt en proces, hvor der 

først er blevet udarbejdet en vision for fremtidens 

læringscenter, og på baggrund af denne er 

udarbejdet anbefalinger til den fremtidige organisering. 

2013 skal bruges på at implementere planen for 

læringscentrene, som handler om, at læringscentret 

skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske 

og didaktiske udvikling. Desuden skal 

den være med til at skabe passende forstyrrelser, 

der kan være med til at udfordre den enkelte. 

Flest mulige unge er uddannelsesparate 

Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at 

øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 

En af strategierne er at bringe 

folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen. 

Der er etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne, 

de to gymnasier i kommunen samt 

Svendborg Erhvervsskole, og fra de involverede 

parter opleves en langt højere grad af kendskab 

og videndeling mellem de to skoleformer end tidligere. 

I dag findes således et unikt samarbejde på 

en lang række områder og fag: Science, naturfag, 

matematik, sprog og samfundsfag, som har betydet, 

at eleverne får et langt bedre indblik i og interesse 

for ungdomsuddannelserne og deres muligheder. 

De involverede parter udtrykker alle stor tilfredshed 

med samarbejdet og udbyttet heraf. 

Elevoptaget på Faaborg Gymnasium er fra 1998 

til 2012 steget fra 87 til 120 og på Midtfyns Gymnasium 

fra 122 til 214, selvom elevtallet i målgruppen 

er faldet i samme periode. 

Overgange fra dagtilbud til skole 

I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2012 

og 2013, er der fokus på overgang fra 

daginstitution til skole. Det er målet at skabe 

lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende 

overgange fra dagtilbud til skole, som 


sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte 

barn. 

Der skal tillige skabes rammer for, at børn med 

behov for særlig støtte fortsat kan få denne under 

og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den 

målrettede indsats overfor børn med særlige 

støttebehov skal der i lokalområderne tages afsæt 

i den mindst indgribende, men tilstrækkelige 

indsats over for barnet. En inkluderende tænkning 

skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang 

fra dagtilbud til skole for alle børn. 

Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner 

og skole lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, 

fælles lokale aftaler og en fælles planlægning 

af de lokale processer for overgange. De enkelte 

aftaler skal lægges på daginstitutionernes og 

skolernes hjemmesider. Det opleves, at de involverede 

har taget opgaven på sig. Dog kan resultaterne 

af arbejdet ikke måles endnu. 

Sproglig opmærksomhed og faglig 

læsning 

Fagsekretariat Undervisning har sammen med 

skolerne ekstra fokus på læsning. Der er iværksat 

udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse 

af en kommunal læsestrategi og projektet 

faglig læsning. 

Arbejdet med en kommunal læsestrategi er snart 

færdig. Den indeholder en strategi for læsning på 

overordnet niveau samt beskrivelse af forventninger 

til skolernes arbejde med området. 

Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse 

i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen 

samt sætte fokus på deres motivation 

for at læse, ved: 

• At fremme elevernes læseforståelse i fagene 

gennem strategier og redskaber til at kunne 

engagere sig i at forstå teksten rigtig godt 

• At udvikle lærernes undervisningspraksis - i 

praksis 

• At have fokus på lærernes læring såvel som 

elevernes læring 

• At have fokus på samarbejdet mellem skolens 

lærere, læsevejledere og ledelse. 

Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget 

positive. De oplever, at de får konkrete redskaber 

til at gøre læseindsatsen bedre. 

Brugertilfredsundersøgelse på 

folkeskoleområdet 

Der arbejdes hele tiden på at skabe den bedst 

mulige skole for vore elever. For at kvalificere 

dette arbejde er der afholdt en brugertilfredshedsundersøgelse 

blandt forældrene, hvor der 

spørges ind til tilfredsheden med folkeskolerne. 

Kilde: Fagsekretariatet Undervisning 

Antal besvarelser var 1033. Besvarelsen viser at 

forældrene generelt er tilfredshed med deres 

barns skole. 

Undersøgelsen vil blive brugt til at gå ind i en konstruktiv 

dialog med den enkelte skole omkring de 

punkter, hvor skolen gør det rigtig godt og der, 

hvor der er udfordringer. 

Ungdomsskolen 

Undervisning og aktiviteter i tal 

Der er i skoleåret 2012 indskrevet 2.349 unge i 

Ungdomsskolen fordelt på 228 forskellige aktiviteter. 

Der var pr. 1. januar 3.867 unge i målgruppen. 

Almenundervisningens mest søgte hold 

• Natur og sundhed: 1.635 elever 

• Sociale områder: 819 elever 

• Knallert: 283 elever 

• Kunst: 243 elever 

• 10 klasse indsats: 231 elever 

• Prøveforberedende fag: 115 elever 


Der har herudover været tilmeldt 733 unge i ungdomsklubber 

og 396 i juniorklubber. 

2-sprogsundervisningen havde 9 elever. Heltidsundervisningen 

inkl. eneundervisningen og de ikke 

uddannelsesparate havde 29 elever. 

SSP har haft kontakt med alle unge i 6., 7. og 8. 

klasse – ca. 1.600 elever. Der har været afholdt 

85 forældremøder, og SSP har derved været i 

kontakt med næsten alle forældre i pågældende 

klasser. 

Herudover har SSP undervist mange 9. og 10. 

klasser samt elever på Produktionsskolen. 

Generelt deltager Ungdomsskolen i de indsatsområder 

folkeskolerne arbejder med. Dertil kommer 

ungdomsskolens eget udviklingsarbejde. 

De store fokusområder i dagundervisningen 

Udvikling af heltidsundervisningen 

• Gennem det seneste skoleår har fokus været 

rettet på dokumentation, elevplaner og handleplaner. 

Både i forhold til at finde en metode 

og et niveau, som er anvendeligt i dagligdagen 

og et system, som den unge selv kan se 

nytten af. 

• Der har herudover været lagt en stor ressource 

i arbejdet med LP-modellen, uddannelse af 

læsevejleder samt særlig opmærksomhed på 

autismespektret sammen med AKT-problematikker. 

• Samtidig med disse indsatsområder har der 

været arbejdet mere i retning af, at de to heltids-undervisninger 

samarbejder. Dels for 

bedre at udnytte hinandens ressourcer og ekspertiser, 

dels for at hjemtage ”best practice” 

fra hinanden. 

Tiltag for de unge, som ikke kunne erklæres uddannelsesparate 

• Der er igennem flere år arbejdet intensivt med 

at øge andelen af unge, der gennemfører en 

ungdomsuddannelse. Trods dette var der sidste 

år 8 unge i kommunen, som af UUvejlederne 

måtte erklæres ”ikke uddannelsesparat”. 

Det er fra sidste skoleår overgivet 

Ungdomsskolen at finde frem til det helt rigtige 

tilbud til hver enkelt i denne gruppe. I den 

forbindelse har Ungdomsskolen benyttet forskellige 

tilbud, som er allerede eksisterende – 

efterskole, produktionsskole med ekstra undervisning 

i dansk og matematik, uddannelse 

med mentorhjælp mm. 

Implementering af LP-modellen 

• Ungdomsskolen har siden skoleåret 2010- 

2011 - på linje med de øvrige skoler i Faaborg-Midtfyn 

Kommune – arbejdet med LPmodellen. 

Også klubberne og SSP deltog i 

udviklingsarbejdet. 

• Medarbejderne i Ungdomsskolen giver udtryk 

for, at modellen har kvalificeret det daglige arbejde. 

LP-modellen vil fremover være den 

platform alle ansatte i Ungdomsskolens dagundervisning/klubber 

vil arbejde ud fra. 

Samarbejde med PPR 

• Gennem de sidste par år er samarbejdet med 

PPR udviklet betydeligt. Den elevgruppe der 

modtages nu kræver et rigtig godt samarbejde 

med fagfolk fra PPR – og også tit med den 

unges sagsbehandler. Dette samarbejde er 

forbedret væsentlig bl.a. gennem mere konsultativ 

tid sammen med PPR-konsulenten. 

Det har samtidig betydet, at der i langt færre 

tilfælde skrives indstillinger til PPV. 

HB-børn-samarbejde 

• Tingagerskolen har i samarbejde med Ungdomsskolen, 

Tre Egeskolen, Nordagerskolen, 

Espeskole og Fagsekretariatet Undervisning 

oprettet et nyt tilbud til højt begavede børn. 

Her betaler Ungdomsskolen en lærerkraft. 

Det er Tingagerskolen, der er primus motor i 

projektet. 

De store fokusområder hos SSP 

Faglig udvikling af SSP 

• SSP har i løbet af året deltaget i en række 

kurser og konferencer – bl.a. for at udvikle arbejdet 

med ”Sociale overdrivelser”, som er en 

forskningsunderbygget forebyggelsesmetode, 

der har været anvendt i nogle år. Denne satsning 

på uddannelse gør, at SSP pt. er med 

helt fremme i brugen af de nyeste metoder i 

forebyggelse i Danmark. 

Den nyeste statistik over kriminalitetsudviklingen 

i Faaborg-Midtfyn Kommune viser da også 

et markant fald fra 2006/2007 til 2012. I 

gruppen af 10-14 årige er antallet af kriminelle 

unge faldet med 82 pct., og i gruppen af 15-17 

årige er faldet på 45 pct. (Kilde: Justitsministeriets 

Forskningskontor, marts 2013). 


SSP-indsatser 

• I 2011/12 har SSP arbejdet ud fra SSPlæsevejledningen. 

Nogle af de gennemgåede 

temaer på besøg i klasserne har været: Sikker 

chat, alkohol, forældreansvar, rusmidler, sociale 

overdrivelser og flertalsmisforståelser. 

GAVN 

Herudover deltager SSP i alle afhøringer af 

unge under 18, og har samtaler med de unge 

og deres forældre. Se i øvrigt SSP’s statusrapport 

2011-2012. 

• Ungdomsskolen har sammen med politiet deltaget 

i en tryghedsundersøgelse forestået af 

de kriminalpræventive råd. Resultaterne forligger 

ikke endnu. Der har været brugt en del 

medarbejderressourcer på projektet. 

De store fokusområder i eftermiddags-/aften 

undervisningen/aktiviteterne 

Juniorklubber 

• Der er i kalenderåret oprettet 8 Juniorklubber i 

Ungdomsskoleregi. Klubberne er nu i sikker 

drift og på vej ind i fase 2: udvikling af diverse 

aktiviteter og udveksling af ressourcer. 

Udvikling af netværkspædagogik 

• Ungdomsskolen har arbejdet med udviklingen 

af en ny pædagogik, der sammenkører det 

bedste fra undervisningen, klubformen med 

etablering af lokalt netværk og samarbejde. 

Tanken er, at etablere de unge i et lokalt interessenetværk 

i Faaborg, der rækker ud over 

skoletiden. Det forventes, at netværk og undervisning 

holder de unge ude af dårlige netværk 

og understøtter lysten til at tage en uddannelse. 

Projektet har 44 deltagere. Det er dog for tidligt, 

at drage nogle konklusioner. 

Ny knallertkørekort lovgivning 

• Der kom ny lovgivning på knallertkørekortområdet, 

som betød flere timer til den enkelte 

elev samt omlægning af undervisning over flere 

dage. Der medfulgte ikke ekstrabevilling, 

hvilket betyder, at midlerne hentes ud af almendelen. 

De store fokusområder i weekends og ferier 

Ferietilbud 

• Ungdomsskolens ferietilbud spænder vidt. 

I påskeferien gik Actionturen til Tjekkiet. Der 

deltog 18 elever. 

Første uge af sommerferien afvikles SommerSportSjov 

på Idrætsefterskolen i Nr. Broby. 

Her deltog 146 elever. 

Vilde Vulkaner i Vordingborg for juniorbørn 

finder også sted i den første uge. 40 børn deltog. 

I sidste uge af sommerferien er der kanotur til 

Ry. 10 elever deltog. 

Efterårsferietilbuddet bestod af 2 aktiviteter: 

Oslotur med 42 elever og Drøngod Efterårsferie 

som var et dagtilbud på Ellestedbanen om 

trafiksikkerhed. 42 elever var med. 

Der er udviklet ferieaktiviteter som baserer sig 

på interessefællesskab og netværk. Disse 

kommer først i gang i 2014, og etableres i 

samarbejde med efterskolerne. 

Børnekultur festivals 

• Der blev brugt mange ressourcer på de to 

børnekulturfestivals i Faaborg og Nr. Lyndelse. 

Især Faaborgarrangementet var godt besøgt. 


DAGTILBUD-BØRN 

Inklusionsindsats på børne- og ungeområdet 

I årerne 2010 – 2012 har der via aftalemål for 

dagtilbudsområdet været fokus på udvikling af inklusion 

i alle daginstitutioner. Omdrejningspunktet 

i inklusion er at skabe systematisk refleksion omkring 

de faktorer i fællesskabet og relationerne, 

der opretholder en uhensigtsmæssig udvikling hos 

barnet. Samtidig fokuseres der på de potentialer 

og kompetencer som barnet rummer, der kan fungere 

som springbræt til at skabe en positiv udvikling. 

Implementering af inklusion i alle institutioner og i 

dagplejen indebærer derfor en grundlæggende 

ændring af kultur og holdninger til børn, forældre 

og kolleger. Det er derfor en flerårig proces at implementere 

dette på hele dagtilbudsområdet. 

Indsatsen har blandt andet indebåret: 

• Systematisk undervisningsrække for alt personale 

• Udlægning af økonomiske støtteressourcer til 

daginstitutioner 

• Etablering af et netværk af inklusionspædagoger 

• Afholdelse af systematiske tværfaglige samarbejdsmøder 

mellem daginstitutionsledere, 

fagsekretariatets konsulenter og Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivnings konsulenter. 

På institutionsniveau er der arbejdet med at udvikle 

fælles viden og kompetencer som fundament 

for en fælles adfærd. Grundlæggende betragtes 

inklusion som den faglige betegnelse for en pædagogik, 

der hviler på en systemisk og anerkendende 

tilgang til arbejdet i institutionerne. 

I forhold til udlægningen af økonomiske støtteressourcer 

til institutionerne er ressourcerne anvendt 

til: 

• Støtte til børn – enkeltbørn eller grupper 

• Uddannelse af personalet 

• Ansættelse af støttepædagog 

• Styrkelse af forældresamarbejdet. 

Der er udarbejdet midtvejs- og slutevaluering af 

den 3-årige inklusionsindsats som viser, at støtte- 

ressourcerne i institutionerne primært er anvendt 

til støtte af enkeltbørn eller grupper, og uddannelse 

af personalet. 

Fald i efterspørgsel efter pladser i specialtilbud 

Parallelt med en øget indsats for inklusion og tidlig 

forebyggende indsats i de almene dagtilbud, 

har der gennem de sidste 2 år været faldende efterspørgsel 

efter pladserne i de kommunale specialtilbud. 

Institutionerne har brugt de øgede inklusionskompetencer 

og nye muligheder for at give tidlig, 

forebyggende støtte efter Dagtilbudsloven til at 

inkludere flere børn i almentilbuddene. 

Det har betydet et mindre forbrug på området i 

både 2011 og 2012 og prognosen for 2013 tyder 

på, at efterspørgslen på kommunens specialtilbud 

falder yderligere 

Sprogunderstøttende indsatser 

I kommunen er der i disse år stor fokus på udviklingen 

af det sproglige område, hvilket bl.a. fremgår 

af kommunens udviklingsstrategi og den 

sammenhængende børnepolitik. På den baggrund 

blev der i 2012 iværksat et tværgående aftalemål 

på det sammenhængende børneområde under 

overskriften ”Sproglig opmærksomhed og læsning”. 

Projektet fortsættes i 2013. 

I 2012 har der været følgende tiltag: 

• Ansættelse af sprogvejleder i dagplejen, med 

det formål at iværksætte sprogunderstøttende 

projekter for dagplejernes arbejde med børn 

• Arbejdet med sprogscreeninger og indsatsplaner 

er systematiseret 

• Børn med sproglige forsinkelser bliver sprogvurderet 

efter de er fyldt 2 år og der iværksættes 

en særlig indsats i tæt samarbejde med 

forældrene 

• Dialogisk læsning med etablering af sproghjørne 

i legestuerne – i samarbejde med biblioteket 

• Temadag om sammenhængende sprogindsats 

på tværs af fagsekretariaterne Børne- og 

ungerådgivningen, Undervisning og Dagtilbud-børn, 

med deltagelse af pædagogiske 


supervisere og sprogkonsulent i dagplejen, 

sprogpædagoger fra dagtilbud, børnehaveklasseledere, 

læsevejledere og repræsentanter 

for SFO-ledere, talehørekonsulenter, konsulenter 

fra Dagtilbud, Undervisning og PPR 

samt ledere fra de tre fagsekretariater 

• Deltagelse i Servicestyrelsens ”Sprogpakke”, 

hvor 120 pædagoger/medhjælpere deltog i 4- 

dages kurset 

• Alle institutioner har udarbejdet implementeringsplaner 

for den sproglige indsats 

• Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i forskningsprojektet 

SPELL under Syddansk Universitet, 

i perioden 2012 – 2015. 

Deltagelse i forskningsprojekt SPELL 

SPELL står for sprogtilegnelse via legebaseret 

læsning. 

Faaborg-Midtfyn Kommune er udvalgt til deltagelse 

i SPELL projektet sammen med 5 andre kommuner 

i perioden 2012 -15. Projektet er et forskningsprojekt 

under Syddansk Universitet. 

I samarbejde med Center for børnesprog, Rambøll 

og Teknologisk Institut afprøves forskellige 

metoder til at læse med børnene. Resultaterne 

indsamles, og forskningen skal vise, hvilke metoder 

der virker bedst i forhold til børnenes læring 

og sprogtilegnelse. Indsatsen retter sig mod alle 

børn, men udvikles med særligt fokus på udsatte 

et– og tosprogede børn. 

I Faaborg-Midtfyn kommune deltager i alt 24 institutioner 

i projektet på forskellige niveauer. Nogle 

institutioner gennemgår et meget intensivt forløb, 

mens andre institutioner er ”kontrol” institutioner. 

Læs yderligere om SPELL projektet: 

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/C_ 

Boernesprog/Forskningsprojekter/spell 

Ny dagtilbudsstruktur 

Den 1. august 2012 trådte en ny dagtilbudsstruktur 

i Faaborg-Midtfyn Kommune i kraft. Den ny 

dagtilbudsstruktur blev vedtaget af en enig Kommunalbestyrelse 

i december 2011. 

Formålet med den nye dagtilbudsstruktur er, at 

understøtte og bidrage til, at kommunens samlede 

strategiske mål kan realiseres. Målet med den nye 

dagtilbudsstruktur har desuden været, at styrke 

bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og 

økonomisk, samt bidrage til at løse en række af 

de udfordringer, som dagtilbudsområdet generelt 

står overfor. 

Et væsentligt element i den nye dagtilbudsstruktur, 

er etablering af en ny lederstruktur. Formålet 

med denne er at skabe det ledelsesmæssige fundament 

for – via ledelse af høj kvalitet – at sikre 

den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet. 

Da den ny struktur formelt trådte i kraft den 1. august 

2012 kunne arbejdet med at etablere en fælles 

institution med fælles værdier og platform for 

alvor starte op. Efteråret 2012 har været brugt til 

at etablere fælles personalegrupper, herunder afholde 

medarbejdersamtaler og personalemøde, 

for at drøfte forventninger og mål for den ny institution. 

Etablere en fælles forældrebestyrelse og få 

drøftet bestyrelsens arbejde. 2012 har således 

været anvendt til at etablere de rammer og strukturer, 

som de nye institutioner skal udvikle sig indenfor 

de kommende år. 

Det er de decentrale ledere der er ansvarlige for 

implementeringen af den ny struktur. De understøttes 

i den proces af stabe og fagsekretariatet 

Dagtilbud-Børn, som bl.a. har afholdt workshops 

for lederne og individuelle sparrings- og arbejdsmøder. 

I 2013 og 2014 vil der med aftalemålet på dagtilbudsområdet 

”lærerplaner og læringsmiljø” blive 

sat fokus på arbejdet med at skabe en fælles 

stærk pædagogisk platform i samtlige institutioner, 

hvilket yderligere skal understøtte formålet med 

lederstrukturen at sikre den fortsatte udvikling af 

dagtilbudsområdet. 


Den nye dagtilbudsstruktur består af 

følgende elementer 

• Tidligere overgang til børnehave ved 2 år 

og 11 måneder (mod tidligere 3 år) 

• Tidlig overgang til SFO Broskolen, afd. 

Bøgehøj. 

• Pilotprojekt – gæstepasning af dagplejebørn 

i Bøgebjerg Børnehus. 

• Etablering af legestuefaciliteter i dagplejen. 

• Etablering af landsbyordninger i Svanninge, 

Horne og Allested-Vejle. 

• Etablering af netværksledelse for de selvejende 

institutioner. 

• Sammenlægninger til fælles ledelse ved 

Bøgehaven/Nøddehøj, Guldhøj/Vesterparken, 

1000Fryd/Hættegårde, Carl Nielsen/Regnbuen. 

• Harmonisering af ledelsesstrukturen i de 

eksisterende sammenlagte institutioner, til 

et lederteam med en leder og en souschef. 

• Etablering af områdeledelse mellem 5 daginstitutioner 

i og omkring Ringe. (Projektet 

blev etableret i juni 2011 og overgik til drift i 

2012). 

Udvikling i børnetal og bygningsanalyse 

I 2012 udarbejdede administrationen analyser for 

udviklingen i børnetal (dagpasningsprognose) og 

status over kommunens bygninger på dagtilbudsområdet 

(bygningsanalyse). Analysen blev præsenteret 

for Kommunalbestyrelse og Børne- og 

Undervisningsudvalg i maj 2012. 

Af analyserne fremgår det bl.a., at børnetallet forventes 

at falde de kommende år, og at der vil ske 

et fald i børnetallet på ca. 300 børn i børnehavealderen 

i perioden 2014-2017. Desuden fremgår 

det, at flere af kommunens institutioner er i en 

stand, der erfaringsmæssigt vil medføre renoveringsbehov 

indenfor en periode på 5-8 år. 

På baggrund af analyserne har Børne- og Undervisningsudvalget 

i 2012 haft flere drøftelser om de 

overordnede strategiske udfordringer på dagtilbudsområdet. 

Drøftelserne har aktuelt ført til beslutninger 

omkring lovliggørelse af lokale i Guldhøj, 

etablering af en busordning for at håndtere 

kapacitetssituationen i Broby-området samt nedlæggelse 

af 10 vuggestuepladser i Årslev. 

I dagplejen er det faldende børnetal for alvor slået 

igennem i 2012, hvilket har betydet afskedigelse 

af medarbejdere i dagplejen for at tilpasse kapaciteten 

til det faldende børnetal. 


Børnetallet vil fortsætte med at falde de kommende 

år og dermed også efterspørgslen efter dagpleje- 

og daginstitutionspladser. 

Derfor må der forventes yderligere afskedigelser i 

dagplejen i 2013 samtidig med, at nogle børnehaver 

vil begynde at tilpasse kapaciteten til et faldende 

børnetal. 

PLAN OG KULTUR 

Udviklingsstrategi 

Udviklingsstrategien danner fortsat grundlag for at 

hente mange eksterne midler hjem til finansiering 

af udviklingsprojekter. Strategien danner en god 

ramme for samarbejdsprojekter med mange aktører 

i kommunen om nye udviklingstiltag, der kan 

øge Faaborg-Midtyns attraktivitet for bosætning 

og erhverv. 

Der har i 2012 været arbejdet med realisering af 

en lang række projekter som er indeholdt i kommunens 

udviklingsstrategi ”Forestil dig et moderne 

dansk Toscana” fra 2011 med dens 6 overordnede 

indsatsfelter. 

Der har bl.a. været arbejdet med 

• Opfølgning på den ny Masterplan for Ringe: 

Forberedelse af udviklingsprojekt for de stationsnære 

arealer, hvor der i 2014-15 investeres 

knap 20 mio. kr. i ny infrastuktur mv. for at 

styrke Ringe bosætning i forhold til udviklingen 

i Odense Syd 

• Opfølgning på Helhedsplan Årslev: Forberedelse 

af Udvikling af byens centrum omkring 

Polymeren mv. samt byudviklingen mod syd 

• Byforskønnelsesprojekter i landsbyer 

• Færdiggørelse af ny Kulturstrategi og opfølgning 

herpå med nye konkrete projekter 

• Udbygning af friluftsområdet ved Tarup- 

Davinde 

• En række nye erhvervsudviklingstiltag, herunder 

projekt ”Grøn erhvervsvækst” der understøtter 

energirenovering ved brug af lokale 

håndværkere mv. 

• Vedtagelse af en klimastrategi og igangsætning 

af både strategisk energiplanlægning 

(fælles fynsk projekt) samt arbejde med en 

plan for tilpasning til ændret klima med mere 

ekstremregn. 

• Etablering af net af juniorklubber dækkende 

hele kommunen 

Udviklingsstrategiens seks 

indsatsområder 

1. Børn, unge og uddannelse 

2. Sundhed og livsglæde 

3. Attraktive byer og landsbyer 

4. Kultur, fritid og friluftsliv 

5. Klima og energi 

6. Erhverv og turisme 

Erhvervsfremme 

2012 har været et år, hvor Udvikling Fyn har arbejdet 

på at omdanne en traditionel lokal turisme- 

og erhvervsservice til en mere moderne og slagkraftig 

organisation, der skal understøtte en bredere 

indsats for at udvikle hele Fyns erhvervsliv. 

Borgmesteren sidder i bestyrelsen for Udvikling 

Fyn. Endvidere er administrationen bl.a. i styregruppen 

for udviklingsprojektet Innovirk, der især 

arbejder med at understøtte innovation inden for 

metal og elektronikindustrien, hvor Faaborg- 

Midtfyn har mange virksomheder. 

Der er lagt kræfter i at skabe fundamentet for udvikling 

af ”Destination Fyn”. Tilskudsmidler hertil 

er hentet hjem fra Region Syddanmark. Naturturisme 

I/S, som er et fælles udviklingsselskab for 

de 4 sydfynske kommuner har i 2012 fået en væsentlig 

del af disse midler til over 3 år at udvikle 

nye aktiv-ferie tilbud i Det sydfynske Øhav som en 

væsentlig del af Destination Fyn-projektet. 

Film Fyn har i 2012 fået Assens Kommune som 

ny deltager-kommune med foreløbig et mindre årligt 

tilskud. Der har bl.a. været arbejdet med at 

trække nye filmvirksomheder til Faaborg. Bestræbelserne 

har primo 2013 givet resultater, hvor 3 

københavnske virksomheder har etableret FilmhusFyn 

i Faaborg. 

Der er i 2012 arbejdet med at forbedre kommunens 

egen service overfor virksomheder, der skal 

i kontakt med kommunen. 

I 2012 gennemførte de to første hold medarbejdere 

Fremtidsfabrikkens Boost Sydfyn kursus for 

ansatte i kommunerne. Formålet med kurset er at 

udvikle medarbejdernes evne til at vurdere virksomhedernes 

problemstillinger og behov som skal 

give virksomhederne oplevelsen af en effektiv og 


målrettet vejledning, samt en hurtig, forståelig og 

god sagsbehandling. 

Ryslinge Højskole udviklede tanken om et lokalt 

iværksætterhus i bygningerne til det gamle Fabers 

fabrikker og kommunen har undervejs deltaget på 

forskellige møder herom. Projektet fortsætter ind i 

2013, og kommunen vil fortsat arbejde for at understøtte 

udviklingen af et sådan projekt. 

Kommunen ansatte i 2012 for foreløbig to år en 

eventkoordinator for at understøtte nye erhvervsmuligheder, 

turisme og bosætning i kommunen. 

Vedkommende skal i første omgang genskabe og 

videreudvikle Fynske Fristelser, der skal understøtte 

produktion og salg/markedsføring af fynske 

kvalitetsfødevarer. Endvidere skal vedkommende 

udvikle en større tilbagevendende friluftsevent i 

Faaborg. 

Mindre arrangementer med et stort udviklingspotentiale 

blev gennemført i 2012. Med bl.a. støtte 

fra Nordea er der skabt grundlaget for at styrke friluftseventen 

væsentligt i 2013. Samarbejde og 

understøttelse af frivillige kræfter er et væsentligt 

grundlag for begge arrangementer. 

Kollektiv Trafik 

Ændringer i busdriften som følge af ny skolestruktur 

blev afsluttet fra og med august 2012. Endvidere 

har der været fokus på at udbrede kendskabet 

til teletaxaordningen, som blev indført i hele 

kommunen i 2011. 

Planlægning 

I 2012 blev forslaget til Kommuneplan 2013-2025 

klar til politisk behandling. Kommuneplanforslaget 

indeholdt et helt nyt bud på jordbrugsplanlægning, 

hvor der bla i et godt samarbejde med jordbrugets 

organisationer blev udpeget særligt værdifulde 

jorbrugsområder og området til store husdyrbrug. 

Jordbrugsplanlægningen blev udarbejdet som en 

del af Naturstyrelsens og Realdanias eksempelprojekter 

på jordbrugsplanlægning. Derudover 

blev der udarbejdet en større revision af kommuneplanens 

hovedstruktur for vejområdet, hvor behovet 

for kommunale vejreservationer til kommunens 

overordnede vejnet blev revideret. Et kommuneplantillæg 

for 80 meter møller har været i offentlig 

høring. 

Der blev udarbejdet flere lokalplaner, der blandt 

andet gav mulighed for et nyt boligområde ved Nr. 

Lyndelse, der skal understøtte byens muligheder 

for at tiltrække ny bosætning til kommunen. Derudover 

er der udarbejdet forslag til lokalplaner for 

flere sommerhusområder, som nu giver sommerhusejerne 

ensrettede og gennemskuelige retningslinier 

for udviklingen i de konkrete områder. 

Lokalplanerne er blevet til i et godt samarbejde 

med grundejerforeningerne. Derudover er der 

blandt andet udarbejdet lokalplan for Rynkeby 

Foods udvidelse og et forslag til bevarende lokalplan 

for Kildetoften i Faaborg. 


Derudover har planafdelingen lagt væsentlige 

ressourcer i det fælles fynske "Fynsprojektet", 

hvor resultatet mundede ud i en fælles analyse af 

Fynske udfordringer, styrker, muligheder og trusler 

for vækst og udvikling på Fyn i konkurrencen 

med andre subregioner. Analysen resulterede i 

den første Fynske konference om Fyns Fremtid 1, 

hvor kommunerne i fællesskab tilkendegav, at en 

fælles fynsk strategi for vækst og udvikling inden 

for andre områder end erhverv og turisme er en 

nødvendig forudsætning for at Fyn i fællesskab 

kan løfte øens vækst og udvikling. 

Byforskønnelse 

Byforskønnelsesprojektet i Ryslinge er nu afsluttet 

og byen har nu fået et markant løft, hvor flere private 

ejendomme har fået renoveret og moderniseret 

facader, vinduer, tag, m.v. Flere nedslidte 

ejendomme er nedrevet og enkelte af de tiloversblevne 

grunde er blevet tilplantet med æbletræer 

og driftes af lokale kræfter i byen. Byparken hænger 

nu sammen med gadekæret, da vejen til højskolen 

er blevet flyttet. Parken har fået et en renovering, 

gadekæret renset op, og park og vej har 

fået ny belysning, der skaber visuel sammenhæng 

mellem Højskole og park. Området fremstår i dag 

mere tidssvarende og helstøbt. 

Mange nedrivnings- og oprydningsprojekter omkring 

faldefærdige ejendomme i landsbyer og 

åbent land er også afsluttet i 2012. En ny statslig 

vækstpakke giver mulighed for at fortsætte indsatsen 

i 2014 og 2015 og det er ønskeligt, da behovet 

fortsat er stort i mange år frem. 

Byforskønnelsesprojektet i Kværndrup er kommet 

i gang, og første fase vil blive færdig i 2013. 

Kultur 

I 2012 blev kulturstrategien færdig, efter en vellykket 

proces med en høj grad af deltagelse fra 

borgere, kulturelle foreninger og kulturinstitutioner 

via interviews, og konferencer, samt borgermøde. 

Processen har skabt stor opbakning i de kulturelle 

foreninger og i kulturinstitutionerne til strategien. 

Selve processen har medført at flere aktiviteter i 

tråd med strategien blev igangsat før strategien 

blev færdig vedtaget. Eksempelvis bibliotekernes 

udvikling af succesfulde forfatterskoler for børn og 

voksne, hvor holdene hidtil har været fuldt booket 

og efterspørgslen er fortsat stor. Etablering af teaterskole 

i både Ringe og Faaborg er etableret og 

har skabt helt nye aktiviteter og oplevelser for både 

de aktive børn men også for forskellige publikum 

i byerne - eksempelvis det store totalteaterstykke 

i Ringe, som blev afholdt for første gang i 

2012. 

Helios teatret blev købt og en biografforening blev 

dannet op til 300 medlemmer. Der blev afholdt en 

arkitektkonkurrence for renoveringen af biografen 

Helios. En vinder er fundet, og detaljerne omkring 

den endelige udformning af området blev påbegyndt 

og færdiggøres i 2013. 

Endelig faldt en købsaftale med regionen på plads 

så kommunen i 2013 overtager 2 af sygehusbygningerne 

i Ringe. Dette med henblik på at bruge 

dem til kulturelle formål og styrke Ringes kulturprofil. 


Friluftsliv 

Der har i 2012 været fokus på at udvikle det maritime 

friluftsliv. Bittenhus blev købt af kommunen 

og skal fremover drives af Trente Mølle som en 

aktiv port til øhavet for friluftsliv og undervisning. I 

samarbejde med Naturturisme I/S er der desuden 

arbejdet med at etableret et netværk af maritime 

støttepunkter i øhavet for friluftslivet. I Faaborg- 

Midtfyn Kommune drejer det sig om Milling Klint, 

Dyreborg Skov, Horne Skov og Fjellebro. Pladserne 

forventes etableret i 2013. Der er sikret ekstern 

finansiering til disse projekter. 

Mere bynært er renoveringen af Klinten Strand 

projekteret og selve arbejdet udføres i foråret 

2013. Licitationen på anlægsarbejdet af Faaborg 

Havnebad gav en pris, der lå over anlægsrammen. 

Efter tilpasning af projektet og fornyet udbud 

i slutningen af året påbegyndes anlægsarbejdet i 

2013 og afsluttes i 2014. 

Realiseringen af Struktur og helhedsplan for Tarup-Davinde 

har taget fart i 2012. Der er opkøbt 

137 ha centralt beliggende arealer. Yderligere store 

arealer forventes købt i 2013. Friluftsfaciliteterne 

er udbygget med primitiv overnatning og toiletfaciliteter. 

Skyttehusene ved Ibjerg er renoveret 

og fungerer som madpakkehus. 

Naturstien på banestrækning mellem Korinth og 

Ringe – et samarbejde med Naturstyrelsen – blev 

indviet. 

Veteranbanen fik bevilliget et større beløb fra en 

særlig pulje i Trafikstyrelsen til renovering af et 

antal vejskæringer og etablering af drejeskiven på 

Korinth (samlet 1,6 mio. kr.). Arbejdet er gennemført 

i 2012. Sydfyensk Veteranjernbane indgår nu i 

udviklingsarbejdet omkring Et Øhav i Verdensklasse 

i regi af Naturturisme I/S og der er i starten 

af 2013 søgt et større beløb fra bl.a. Grøn Vækst. 

Fritid 

Det er afgørende at kommunens fritidsfaciliteter 

løbende moderniseres og kan leve op til fremtidens 

forventninger til kvalitet, herunder at flere af 

dem også tilbyder nye typer aktiviteter, der efterspørges 

at nye målgrupper. 

Modellen for tilskud til idrætshaller er revideret, så 

incitamenterne til at udvikle nye tilbud og skabe 

øget aktivitet er øget. Modellen har også frigjort 

midler til investeringer i udvikling: I 2012 er igangsat 

projekter med at indføre sund kost i flere af 

idrætshallerne. Der er endvidere givet tilskud til 

flere energibesparende tiltag. 

Der gives også tilskud til at haller får lavet langsigtede 

udviklingsplaner. Midtfyns Fritidscenter og 


Rolf Hallen fik færdiggjort deres udviklingsplaner i 

2012. Faaborg Fritidscenter kom langt med deres 

udviklingsplaner. Flere planer færdiggøres i 2013. 

Med tilskud fra Sundhedsministeriet og DIF er 

igangsat et 2-årigt projekt ”Foreninger i forandring”. 

Projektet skal understøtte foreningers arbejde 

med at udvikle nye tilbud til nye målgrupper 

og generelt understøtte nye tiltag til at fastholde 

og udvikle et velfungerende foreningsliv. Herunder 

også tiltag til at lette foreningerne for administrative 

byrder. 

Naturforvaltning 

Der blev vedtaget Natura 2000-handleplaner for 

hvert af de 9 områder, der helt eller delvist ligger i 

kommunen. Gennemførelsen af planerne er godt i 

gang. Det store naturprojekt ved Bøjden Nor (EU- 

LIFE) blev afsluttet i 2012. EU godkendte desuden 

et nyt stort EU-Life projekt, der for kommunen 

omfatter store naturprojekter ved henholdsvis Arreskov 

Sø, Brændegård Sø og Storelung ved 

Broby. Ud over EU er der hentet betydelige bidrag 

fra fonde til realiseringen. 

Den endelige vedtagelse af den kommunale 

vandhandleplan blev udsat, da statens vandplaner 

blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. 

Staten har endnu ikke meldt ud om det videre forløb. 

For vådområdeprojekterne ved Sallinge Å, Horne 

Mølleå Vest og Horne Mølleå Øst blev lodsejerforhandlingerne 

afsluttet i 2012 og projekterne 

gennemføres i 2013. Projekterne følger tidsplanen. 

Grønne områder og idrætsanlæg 

Der er arbejdet med aktiv borgerinddragelse i udviklingen 

og driften af grønne områder. I hhv. 

Kværndrup og Nr. Broby er afholdt workshop med 

aktiv deltagelse af lokale borgere og foreninger i 

forbindelse med udarbejdelse af planer for områdefornyelse. 

I Kværndrup er store dele af planen 

realiseret. 

To kommunale fodboldbaner i Hillerslev er solgt til 

privat skole og der er erhvervet arealer til to nye 

boldbaner ved Espe. 


BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDS- 

MARKED 

Generelt har indsatsen i 2012 været tilfredsstillende, 

da Faaborg-Midtfyn placerer sig på en 2. 

plads i sammenligningsklyngen i forhold til de 4 

ministermål i resultatrevisionen for 2012. 

Kilde:Jobindsats.dk 

Jobcenterets/kommunens placering er givet på 

baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen 

har været for hvert ministermål ift. 

samme måned året før, sammenlignet med de 

andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives 

en placering for hvert ministermål, og den viste 

placering er den gennemsnitlige placering, som 

jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de 

andre jobcentre/kommuner i klyngen. Her skal 

indsatsen i forhold til at nedbringe langtidsledigheden 

for A-dagpengemodtagerne og indsatsen 

for unge under 30 år på offentlig forsørgelse 

fremhæves. 

Indsatsen i forhold til langtidsledighed blev startet 

op i foråret 2012 med ansættelse af to myndighedssagsbehandlere 

samt to virksomhedskonsulenter, 

der gennem en intensiv og håndholdt 

indsats skulle hjælpe de langtidsledige i ordinære 

jobs enten gennem direkte jobåbninger eller ved 

et øget antal af løntilskudspladser indenfor både 

det offentlige og private arbejdsmarked. Denne 

indsats blev forstærket i forbindelse med akutpakken 

og ansættelsen af tre personlige jobformidlere, 

der tiltrådte i oktober 2012. 

Der har igennem 2012 været et markant øget fokus 

på uuddannede unge på både A-dagpenge og 

kontanthjælp. Der foretages systematisk screening 

af læse-, skrive- og regnefærdigheder med 

henblik på at støtte flest mulige unge i at påbegynde 

en uddannelse. Det er dog ikke alle disse 

unge, som umiddelbart selv er i stand til at træffe 

et uddannelsesvalg. For at undgå at give uddannelsespålæg, 

som ikke harmonerer med de unges 

egne ønsker og muligheder, og derved øge risikoen 

for frafald og tilbagevenden til jobcenteret, er 

indsatsen i stedet tilrettelagt således, at disse unge 

visiteres til projektet ”Ung i Uddannelse” på Tietgen 

Kompetencecenter. Der er tale om et forløb 

på max. 26 uger, hvor den unge færdes i uddannelsesmiljøet 

i et særligt tilrettelagt uddannelsesafklarende 

forløb kombineret med praktikforløb og 

en tilknyttet uddannelsesmentor. 

Der blev afholdt licitation over ombygningen af 

skolen i Gislev den 15. december 2011. Ombyg- 


ningen var færdig den 1. april. Den 1. juni var stedet 

i fuld drift i forhold til de planlagte indsatsområder 

og målgrupper. Det har betydet, at kommunen 

fik mulighed for at hjemtage de opgaver, man 

tidligere havde været nødt til at købe ved anden 

aktør/leverandør, som en del af strategien for omstillings/effektivisering 

og innovation på området. 

Der har derfor fra juni 2012 ikke været anvendt 

midler til køb af ydelser ude i byen, undtaget et 

projekt til unge match 1 borgere med uddannelse 

for øje ved Tietgenskolen. 

Der har som forløber for førtidspensionsreformen, 

der blev vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 

2013, været iværksat et projektforløb ”Brug for Alle” 

løbende i perioden juli 2012 til juli 2013. Projektet 

går ud på, at de borgere der i april 2012 var 

matchet i kategori 3, dvs. borgere meget langt fra 

arbejdsmarkedet skulle have et indledende samtaleforløb, 

hvor borgeren sammen med sagsbehandleren 

fastlægger et job eller uddannelsesmål. 

Derefter er der et møde med et tværfagligt team, 

der kommer med anbefalinger til, hvilke helhedsorienterede 

indsatser der skal iværksættes, for at 

hjælpe borgeren godt videre i forhold til at nå sit 

beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Bruttomålgruppen 

udgjorde 227 personer, deraf havde 112 

fået den indledende samtale mens 18 havde været 

til møde med det tværfaglige team og fået en 

indsatsplan ved udgangen af 2012. 

DET SPECIALISEREDE SOCIAL- 

OMRÅDE 

Det specialiserede socialområde indgik i den 

kommunale økonomiaftale for 2011 som et særligt 

fokusområde. 

Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der skal 

iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til 

en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger 

på området. 

Regeringen og KL har samtidig truffet beslutning 

om, at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal 

modtage oversigter over den økonomiske udvikling 

på det specialiserede socialområde med henblik 

på at sikre overholdelse af budgetterne. 

Udgifterne inden for det specialiserede socialområde 

er nedenfor opdelt på børneområdet og voksenhandicapområdet. 

De ældrerelaterede udgifter 

er udeladt. 

Udviklingen i udgifterne på det specialiserede socialområde 

(2012 priser, 2008=indeks 100) 

Mio. kr. 2008 2009 2010 2011 2012 

Børn og unge 143,6 140,1 121,8 102,5 100,3 

Voksenhandicap 216,3 229,5 241,3 234,8 245,6 

Årsberetning 2012 side 30 

I alt 

Indeks 100,0 102,7 100,9 93,7 96,1 


Der er sket et markant fald i udgifterne til sårbare 

børn og unge i hele perioden. Set under ét er de 

samlede udgifter til de to områder reduceret med 

6,3 pct. siden 2008. 

Udviklingen er et resultat af en omfattende og systematisk 

indsats. I de følgende afsnit beskrives 

udviklingen inden for de to hovedområder. 

BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN 

Ny organisering i nye rammer 

2012 blev året, hvor Børne- og Ungerådgivningen 

fra at være opdelt i 3 geografiske områder blev 

reorganiseret til at være opdelt i 3 aldersopdelte 

grupper (0-6 år, 7-12 år og 13-18/22 år), nu på én 

og samme matrikel i Broby sammen med Den 

kommunale sundhedstjeneste og Center for opholdssteder, 

plejefamilier og botilbud. 

Fagsekretariatet BUR er samtidig flyttet til Guldhøj 

i Ringe og deler lokaler med de 2 øvrige børnefagsekretariater, 

Fagsekretariatet Dagtilbud og 

Fagsekretariatet Undervisning. 

Det var en længerevarende proces omkring medarbejdernes 

definering af ”Det gode BUR-arbejde” 

på temadage, som startede primo 2011, og et udtalt 

ønske fra BUR’s MED-udvalg samt et indarbejdet 

sparekrav på 740.000 kr. vedr. strukturtil-

pasning, der mundede ud i ”Projekt fremtidens arbejdspladser”. 

Medarbejderne ytrede på temadagene ønske om 

at kunne være fysisk sammen for yderligere at 

forbedre det tværfaglige samarbejde. Samtidig 

ønskede de at kunne specialisere sig inden for aldersgrupper 

og dermed få skabt et tættere samarbejde 

med de aktører som er relevante indenfor 

de enkelte aldersgrupper. På den baggrund søgte 

ledelsen direktionens udviklingspulje om midler til 

køb af arkitektfirma, der skulle tegne ”fremtidens 

arbejdsplads” i samarbejde med ledelse og medarbejderrepræsentanter. 

Med baggrund i et pænt overskud fra regnskab 

2011 havde Børne- og Ungerådgivningen mulighed 

for at kunne medfinansiere en renovering og 

ombygning af administrationsbygningerne i Broby, 

hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen. 

Efter sommerferien flyttede alt personalet ud af 

bygningerne på hhv. Guldhøj i Ringe, i Faaborg 

og Broby og midlertidigt ind på den nedlagte skole 

i Vester Hæsinge, hvor overdragelsen af sager 

mellem personalet påbegyndtes. I starten af december 

kunne BUR’s personale flytte ind i de nye 

lokaler i Broby. Arbejdspladsen er desuden forandret 

på den måde, at der nu ikke længere er en 

fast arbejdsplads til hver medarbejder (der er færre 

pladser end der er ansatte), men at man i stedet 

hører hjemme i et ”hjem-område” og kan sætte 

sig på en hvilken som helst ledig plads. 

Illustration af nye rammer og ny organisering i BUR 

Dette kræver clean desk (rent bord) hver dag og 

høj grad af digitalisering. Alle medarbejdere har 

sin egen bærbare computer, ligesom alle medarbejdere 

er udstyret med smartphone og i-pad, så 

de alle steder hurtigt kan komme på kommunens 

netværk. 

Digitalisering af udsatte børn og unge 

(DUBU) 

Pr. 1. januar 2012 blev sagsbehandlingen for sårbare 

børn og unge flyttet til det nye system DUBU. 

Et sagsbehandlersystem der skal understøtte 

sagsarbejdet med ICS-metoden (integrated children 

system), der systematiserer arbejdet med 

børn og unge. IT-systemet er under fortsat implementering, 

imens det udvikles og løbende ændres 

af IBM og Kombit. Samtidig blev det besluttet, jf. 

”fremtidens arbejdsplads”, at alle sager i BUR skal 

foreligge digitalt. Derfor har der i 2012 været ansat 

3 personer, der har skannet alle tidligere fysiske 

journaler, så de nu foreligger digitalt. Dette 

betyder, at BUR ikke længere har et fysisk journalarkiv. 

BUR er således fra 1. januar 2013 papirløse. 

Det er derfor vigtigt, at der hele tiden er fokus 

på datadisciplin hos alle. 


Specialrådgivning for småbørn 

Pr. 1. januar 2012 tog BUR opgaven vedr. specialrådgivning 

for småbørn hjem. Personalet i PP 

(pædagogisk psykologisk) har således fået nye 

spændende opgaver. I forbindelse med omstruktureringen 

har denne medarbejdergruppe ligeledes 

fået opgaver i det forebyggende arbejde i familierne 

med baggrund i Serviceloven (§11.3). 

Denne medarbejdergruppe er således i høj grad 

med til at implementere de intentioner der lå bag 

Barnets Reform. 

Projekt forebyggelseskommune 

Børne- og Ungerådgivningen blev i 2011 inviteret 

af Socialministeriet til at deltage i ”Projekt forebyggelseskommune”. 

Der er i løbet af 2012 sket 

en udbygning i forsøgsarbejdet, hvor følgende 

indsatser/grupper er dannet og i drift: 

• Gruppeforløb til forældre med børn med 

ADHD 

• Gruppe for børn i familier med skilsmisseproblematikker 

• Forebyggende samtaler - barn/ung 

• Forebyggende samtaler – familie 

• Gruppe- sårbare børn/unge 

• Familierådslagninger som forebyggelse for at 

undgå at barnet bliver en ”sag” i BUR 

Visitationen til forebyggelsesgrupperne sker via 

underretningsteamet og de tværfaglige teams, 

hvor barnet er vurderet til at være i BUR’s målgruppe 

(jf. kap. 11 i Serviceloven) og vurderes at 

kunne profitere af et råd- og vejledningsforløb. 79 

børn har i 2012 taget imod ovenstående tilbud, 

heraf er der gennemført 8 forudsigelsesmøder og 

14 familierådslagninger. 

Forsøgsarbejdet er blevet forlænget fra 2012 frem 

til og med 2014 og det er hensigten at BUR hele 

tiden skal være skarpe på, hvilke behov der opstår 

hos sårbare børn og familier, så vi kan tilpasse 

vores tilbudsvifte herefter. 

Udviklingen i det samlede forbrug i Børne- og 

Ungerådgivningen (2012-priser) 

Kilde: Børne- og Ungerådgivningen 

BUR har, som det fremgår af ovenstående, i 2012 

fastholdt det lavere udgiftsniveau fra regnskab 

2011. Dette er sket på trods af en fortsat stigning i 

underretninger, jf. nedenstående 

Antal underretninger i perioden 2007-2012 


Der er fokus på, at der handles hurtigt på de indkomne 

underretninger, således at borgerne hurtigt 

bliver mødt og tilbudt den hjælp de vurderes at 

have brug for (mindst indgribende). Det er vigtigt, 

at familie og netværket bliver inddraget mest muligt 

og således inddrages i opgaveløsningen i forhold 

til barnets og familiens problemer. Derfor arbejdes 

der fortsat med familierådslagning som 

metode og som det tidligere er nævnt tilbydes metoden 

nu forsøgsvis som en del af forsøgsarbejdet 

i projekt forebyggelseskommune. Målet er her at 

hjælpe barnet og familien så de helt undgår at blive 

en ”sag i BUR”. I 2012 er der i alt lavet omkring 

100 rådslagninger. En brugerundersøgelse af familierådslagning 

viser, at familierne fortsat oplever 


metoden som en særdeles værdifuld måde at 

samarbejde med kommunen på. 

På anbringelsesområdet er der fortsat et fald i det 

samlede antal anbringelser, således at antallet af 

anbragte ved udgangen af 2012 nu var nede på 

123 børn. Dette er dog ikke et udtryk for, at BUR 

ikke længere anbringer børn, idet der i 2012 blev 

anbragt 23 nye børn i alt, men der blev fortsat 

hjemgivet flere end der blev anbragt. Antallet af 

anbragte børn ser dog ud til at stabilisere sig omkring 

125-130 børn. 

Udvikling i antal anbringelser i perioden 2008- 

2012 


Anbringelserne fordeler sig som vist herunder: 


61 pct. af de anbragte børn bor i plejefamilier/ 

netværkspleje, jf. ovenstående. 

SUNDHED OG HANDICAP 

Det nære sundhedsvæsen og den 

aktive borger 

Som en konsekvens af strukturreformen fik kommunerne 

fra 2007 ansvaret for mange af de opgaver, 

der tidligere lå i amterne – eksempelvis genoptræning, 

den specialiserede tandpleje, specialinstitutioner 

og misbrugsbehandlingen. Opgaver, 

som Faaborg-Midtfyn Kommune har taget på sig 

med et stort politisk engagement og høj faglighed 

i bevidstheden om, at kommunen har det fulde 

myndigheds- og finansieringsansvar i forhold til et 

stigende antal opgaver med høj kompleksitet. 

På såvel sundhedsområdet som på det specialiserede 

socialområde er det i samfundets interesse 

at sikre borgerne en effektiv indsats baseret på 

evidens og faglighed – dette i et tæt samspil mellem 

kommunerne og de regionale tilbud. På 

sundhedsområdet styres dette på regionalt niveau 

af sundhedsaftalerne, patientforløbsprogrammer 

og praksisplaner, og på det specialiserede socialområde 

styres det af rammeaftalen - også kaldet 

styringsaftale og udviklingsstrategi. 

Siden strukturreformen er udviklingen gået i retning 

af, at kommunerne selvstændigt løser flere 

og flere opgaver såvel på sundhedsområdet som 

på det specialiserede socialområde – dette i et 

tæt samspil med de regionale tilbud, der løser opgaver 

med stigende kompleksitet og i accelererede 

forløb. En virkelighed, som KL i 2012 har valgt 

at kalde ”Det nære sundhedsvæsen” og Danske 

Regioner ”Det hele sundhedsvæsen”. 

Samtidig stiller det stigende antal opgaver, som 

kommunen skal løfte, krav om, at alle ressourcer 

benyttes bedst muligt. Det gælder også de ressourcer, 

der ligger hos den enkelte borger, når 

denne bliver en aktiv medspiller i eget liv og velfærd, 

en bevægelse som Mandag Morgen har 

kaldt ”Den aktive borger”. 

Indsatserne i Sundhed og Handicap har derfor i 

2012 taget udgangspunkt i begreberne ”Det nære 

sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger”. 


Det nære sundhedsvæsen 

Figuren benævnes også ”Big Bang 2”, idet den viser 

udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor 

et stigende antal opgaver i stigende hast flyttes fra 

region til kommuner og endda videre ud til forenings- 

og privatlivet og til den enkelte borger, 

som gøres aktiv omkring sit eget liv. 

Denne udvikling understøttes af en takstfinansiering, 

hvor kommunerne finansierer 1/3 af udgifterne 

til det regionale sundhedsvæsen og udviklingen 

stiller krav til medarbejderne i kommunerne 

om, at fokusere på forebyggelse og i højere grad 

understøtte borgerens sundhed fremfor at ”overtage” 

og behandle. 

Kort sagt komplementerer begreberne ”Det nære 

sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger” hinanden. 

Efterfølgende beskrives eksempler på, hvordan 

”Det nære sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger” 

er forsøgt styrket i 2012 indenfor Sundhed og 

Handicap. 

Kronikerområdet 

Med KL´s fokus på det nære sundhedsvæsen er 

der sat fokus på sundhedsfremme, herunder støtte 

til den stigende gruppe af kroniske patienter. Et 

fokus, som også kommer til udtryk i de forebyggelsespakker, 

som Sundhedsstyrelsen gennem 

2012 har sendt ud til kommunerne og som Sundhed 

og Handicap har vurderet op imod den revi- 

derede sundhedspolitik, som Faaborg-Midtfyn 

Kommune vedtog i 2012. 

Specielt er sundhedsområdet i 2012 blevet styrket 

inden for kronikerområdet, og der er fra 2013 sat 

flere ressourcer af til rehabiliteringsforløb. Midler, 

der skal sikre, at der også gives patientuddannelse 

til borgere med diabetes, cancer og rygsygdomme. 

Herved omfatter Faaborg-Midtfyn Kommunes 

patientuddannelse kronikerområderne, 

hjertesygdomme, KOL, diabetes, rygsygdomme 

og cancer. 

I forhold til forebyggelse har Faaborg-Midtfyn 

Kommune især fokus på rygning hos unge og fysisk 

aktivitet. 

Genoptræningsområdet 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 80 pct. af alle 

genoptræningsplaner varetages som generelle i 

kommunerne, mens de sidste 20 pct. varetages af 

sygehusene som specialiserede. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune varetager træningsafdelingen 

(TAR) selv de 86 pct., mens kun 14 

pct. varetages som specialiserede i regionalt regi. 

Træningsområdet nåede herved op på 1.714 

genoptræningsplaner i 2012 mod 1.000 i 2007 – 

en udvikling som TAR har håndteret gennem effektiviseringer. 

Voksne med erhvervet hjerneskade 

I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen et patientforløbsprogram 

for voksne med erhvervet hjerneskade 

– et program der angiver retningslinjer for 

regioner, kommuner og praksissektor til sikkerhed 

for behandlingen af de voksne borgere, som hvert 

år får en erhvervet hjerneskade. Med 85 henvisninger 

til Sundhed og Handicap om støtte til borgere 

med erhvervet hjerneskade i alderen 18 til 65 

år og med 175 genoptræningsplaner i 2012 på 

borgere, der havde fået en erhvervet hjerneskade, 

har Sundhed og Handicap stor fokus på området. 

Faaborg-Midtfyn Kommune efterlever generelt 

Sundhedsstyrelsens patientforløbsprogram og har 

i 2012 styrket indsatsen på området med det mål 

at løse opgaverne for borgere med erhvervet 

hjerneskade på det avancerede niveau. Dette 

med afsæt i en tværsektoriel styregruppe og hjerneskadeteam, 

der skal sikre den interdisciplinere 

indsats på området. Grupperne er repræsenteret 

af arbejdsmarkedsområdet, ældreområdet, træningsområdet 

og det specialiserede socialområde. 

En bredde, der skal sikre at sagsbehandlingen for 

borgeren sker ud fra et helhedssyn. 


I et samtidigt forsøg på at udnytte kommunens 

kompetencer fuldt ud, er Bakkegården fra 2012 

også brugt til rehabilitering af voksne med erhvervet 

hjerneskade. En kapacitet som styregruppen 

på hjerneskadeområdet vil forsøge at styrke i 

2013. 

Den kommunale sundhedspleje 

Den kommunale sundhedspleje har i forhold til efterfødselsreaktion 

i 2012, støttet 16 mødre med 

massiv reaktion. Gennem fem samtaler ved specialuddannet 

sundhedsplejerske er efterfødselsreaktionen 

forsvundet hos de ti. I skrivende stund 

har der været opfølgning efter ½ år, hvor det viste 

sig at effekten har holdt. De sidste 6 mødre er efter 

et par samtaler henvist til: 

• Psykiatrisk afdeling 

• TUBA, Unge der er vokset op i alkoholmisbrug. 

• Statsforvaltningen 

I forhold til unge med problemer i forhold til cutting 

har 14 unge været igennem et forløb og 9 er afsluttet. 

De unge er fra 4. klasse til 10. klasse og 

har fået 3-5 samtaler med opfølgning over sms efter 

6 måneder. Ud fra en rating scala har de unge 

generelt fået det bedre. 

Én af de unge er henvist til et behandlingshjem. 

Sundhedsprofilerne for 9. klasse viser i 2012, at: 

• 31 % af de unge der ryger ønsker at holde op 

• 31 % af de unge har været fulde mod 14 % i 

2009 

• 82 % af de unge er normalvægtige 

• 14 % af de unge er overvægtige mod 19 % i 

2009 

• 4 % af de unge er stationært svært overvægtige 

Den Kommunale tandpleje 

2012 blev også året hvor Faaborg-Midtfyn Kommune 

åbnede en ny tandklinik i Ringe til erstatning 

for den gamle klinik i Ringe og de små filialer 

i Gislev og Ryslinge. Den nye klinik er i sig selv en 


arkitektonisk perle, men er samtidig også et udtryk 

for, hvordan rammerne kan understøtte en effektiv 

sagsbehandling. Således er den nye klinik indrettet 

sådan, at alle arbejdsgange i klinikken kan optimeres 

med det resultat, at betjeningen af borgerne 

sker med brug af færrest ressourcer. 

I 2012 er der samtidig taget initiativ til en undersøgelse 

af, om der kan etableres et fælles kommunalt 

samarbejde omkring tandreguleringen (ortodontien) 

mellem kommunerne på Fyn. Undersøgelsen 

forventes færdig i juni 2013. 

Projekt ”brug for alle” 

Som forløber for pensionsreformen, der træder i 

kraft i 2013, har Det Mobile Sundhedscenter været 

stærkt involveret i projektet ”Brug for alle”, hvor 

alle kontanthjælpsmodtagere i den såkaldte 

matchgruppe 3, bliver tilbudt individuelle samtaler 

og en rehabiliteringsplan. 180 borgere bliver tilbudt 

sådanne forløb og processen skal ses som 

en forløber for de rehabiliteringsteam, der skal 

etableres i 2013 som led i pensionsreformen. En 

proces som har knyttet indsatserne på arbejdsmarkedsområdet 

tættere på indsatserne på sundhedsområdet 

og det sociale område. 

Misbrugsområdet 

For at styrke det nære sundhedsvæsen og den 

aktive borger har Faaborg-Midtfyn Kommune i 

2012 hjemtaget dagbehandlingen på misbrugsområdet. 

Misbrugsbehandlingen er sammen med alkoholbehandlingen 

organiseret med psykiatriområdet, 

hvilket har optimeret indsatsen i forhold til 

borgere med dobbeltbelastninger og dobbeltdiagnoser. 

Dette ud fra en erkendelse af, at misbrugere 

ofte også har psykiatriske problemstillinger. 

Hjemtagelsen af alkoholbehandlingen i 2011 og 

misbrugsbehandlingen i 2012 har styrket indsatserne 

på områderne, hvor langt flere er kommet i 

behandling. Samtidig er antallet af døgnbehandlinger 

faldet dramatisk begrundet i en mere intensiv 

dagbehandling foretaget i et tæt samarbejde 

med produktionsskolen, arbejdsmarkedsområdet 

og børne- og unge området – et udtryk for at det 

nære sundhedsvæsen kan fungere, hvis indsatsen 

gives i helheder og i et tæt samarbejde med 

alle – herunder borgeren med dennes netværk 

som den aktive part. 

Psykiatriområdet 

På psykiatriområdet er der ligeledes fokus på det 

nære sundhedsvæsen, hvor det er lykkes i et vist 

omfang at holde borgerne ude af behandlingssystemet 

(ambulante behandlinger og indlæggelser) 

gennem etablering af akutstuer på Toften og gennem 

projektet ”På sporet af en løsning”, hvor borgerne 

i stedet for indlæggelse tilbydes samtaler 

og støtte i kommunalt regi. ”På sporet af en løsning” 

kører som projekt frem til ultimo 2013 til 

gavn for den aktive borger og som endnu et udtryk 

for, at det nære sundhedsvæsen kan fungere. 

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 

(STU) 

Med nedlægning af Broby Skole i 2011 fik Job og 

Aktiv en enestående chance for at rykke sine aktiviteter 

ind på skolen samtidig med, at den særligt 

tilrettelagte ungdomsuddannelse blev taget hjem 

til kommunen. 

Denne ændrede organisering har bestyrket indsatsen 

på områderne og øget effektiviseringen, så 

området har været i stand til at honorere det øgede 

pres på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. 

Et pres som har ført til en stigning i første 

årgang i 2012 fra 12 til 25 elever. 

På Broby skole står gruppen af udviklingshæmmede 

for en stor del af rengøringen og vedligeholdelsen, 

hvilket samtidig er i fin tråd med ”den 

aktive borger”. 

PLEJE OG OMSORG 

Plejehjem Humlehaven 

Som led i processen med opførelsen af det nye 

plejehjem Humlehaven i Nr. Lyndelse, er beboerne 

fra Humlehaven i 2012 flyttet til Plejehjemmet 

Præstekærgaard på Horne. Beboerne flytter tilbage 

til det nye Humlehaven når dette står færdigt 

medio 2014. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har pr. 31.12.2012 

358 plejeboliger. 

Pr. 31.12.2012 var 65 borgere på venteliste, heraf 

30 borgere til Tingager Plejehjem, som har den 

største søgning. 

Faaborg-Midtfyn Kommune lever op til loven op 

plejeboliggaranti. Loven betyder, at kommunen inden 

for 2 måneder skal kunne tilbyde borgere, der 

er visiteret til en plejebolig, en bolig på et af kommunens 

plejehjem. 


Rehabiliteringscenter Bakkegården 

Ultimo 2012 var der etableret 23 pladser til midlertidigt 

ophold ud af 27 pladser på Rehabiliteringscenter 

Bakkegården. Borgere skal visiteres til midlertidigt 

ophold af en visitator eller en hjemmesygeplejerske. 

Ved visitationen beskrives årsagen 

til, at opgaverne ikke kan løses i eget hjem og 

formålet med opholdet. En borger kan godt have 

flere formål, som skal afdækkes under opholdet. I 

2012 har 193 borgere været igennem et rehabiliterende 

forløb på Bakkegården. Heraf kom 116 i 

genoptræning. 79 fik afklaring af fremtidig bolig. 

57 ventede på en plejehjemsplads. 14 var i aflastning. 

14 havde et akut opstået problem og 11 var i 

et terminalt forløb. 

Formål med midlertidigt ophold på Rehabiliteringscenter 

Bakkegården, procentvis fordeling 

Kilde: Pleje og omsorg 

I efteråret 2012 blev der sat fokus på anvendelsen 

af Rehabiliteringscenter Bakkegården. 

Fagsekretariaterne Pleje og Omsorg og Sundhed 

og Handicap arbejdede med at optimere udnyttelsen 

af pladserne. Årsager til at patienter ligger 

færdigbehandlet på sygehuset er analyseret og 

samarbejdsaftalen mellem fagsekretariaterne er 

revideret. 

Arbejdet har resulteret i, at fagsekretariaterne har 

indgået en aftale for 2013 om nedbringelse af antallet 

af færdigbehandlede patienter, som ligger på 

regionens sygehuse. 

Hjemmeplejen/Sygeplejen 

2012 har været præget af implementering af ny 

struktur på hjemmeplejeområdet, hvor sygeplejen 

er flyttet til pleje-omsorg. 

Personalet er flyttet til to mødesteder henholdsvis 

Faaborg sygehus(Hjemmeplejen Område Vest), 

og Floravej i Ringe (Hjemmeplejen Område Øst.) 

Hjemmeplejen/sygeplejen består af: 

• 2 områdeledere 

• 8 hjemmeplejeledere 

• 78 sygeplejersker 

• 58 social- og sundhedsassistenter 

• 244 social- og sundhedshjælpere/ 

hjemmehjælpere 

Aktiviteter 

Baggrunden for den nye struktur var sammenhæng 

og koordinering til gavn for borgeren, samt 

koordinere videndeling mellem faggrupperne. 

• Der er etableret og implementeret ny mødestruktur 

i alle hjemmeplejegrupper, hvor fokus 

er at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt 

og sikre tværfaglig koordinering i det enkelte 

borgerforløb. 

• Der arbejdes kontinuerligt med implementering 

af ny teknologi med henblik på at gøre 

borgeren mere selvhjulpen og forbedre arbejdsgange 

til gavn for personalets arbejdsmiljø. 

• Der arbejdes løbende med at udvikle procedurer 

og sundhedsfaglige instrukser, som sikrer 

ensartethed i den faglige kvalitet. 

• Området er præget af en hastigt stigende opgaveflytning/ 

opgaveglidning fra regionen. 

Der er implementeret et nyt indsatskatalog for alle 

sundhedsfaglige ydelser. Det betyder at der nu 

kan tilvejebringes systematik og overblik i forhold 

til hvilke ydelser der leveres. 

I 2012 har 2.091 borgere modtaget ydelser fra 

hjemmeplejen. Det er et fald på ca. 1 pct. sammenlignet 

med 2011. 


Antal borgere, der modtager ydelser fra hjemmeplejen 

fordelt på alder og år 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+ 


2011 2012 

I 2012 har 2.452 borgere modtaget ydelser fra sygeplejen. 

Det er et fald på ca. 6 pct. sammenlignet 

med 2011. 

Antal borgere, der modtager ydelser fra sygeplejen 

fordelt på alder 

0-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+ 


Kostområdet 

2011 2012 

Kostforplejningen har i 2012 arbejdet på at få sikker 

drift vedrørende produktion og levering af 

madservice til borgere i eget hjem og brugerantallet 

er stabiliseret efter overgangen fra varmholdt 

mad til kølemad. 

Der er i efteråret gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse 

på området i form af fokusgruppeinterviews. 

Resultatet af undersøgelsen vi- 

ste, at der generelt er stor tilfredshed med den 

mad der leveres. 

Der er i køkkenerne på plejehjemmene arbejde 

med ”Det gode måltid”, herunder ”Den nye hverdag 

på Tingager”, hvor der i samarbejde på tværs 

af to aftaleområder er gang i en innovativ proces, 

med henblik på at forbedre rammerne omkring 

måltiderne for beboerne. 

Kostforplejningens budget er i løbet af 2012 blevet 

tilpasset den nye produktionsform, og der er i den 

anledning udarbejdet en ny tildelingsmodel, som 

er anvendt til budget 2013. 

Velfærdsteknologi 

Digitalisering og velfærdsteknologi var oprindeligt 

to separate projekter i OEI strategien, med forankring 

i henholdsvis IT-staben og Fagsekretariatet 

Pleje og Omsorg. Med udgangspunkt i sammenfald 

af projekter for de to områder, igangsatte projektejerne 

i starten af 2012 en proces, der skulle 

optimere indsatsen på områderne. 

Konklusionen var, at et tæt samarbejde på tværs, 

ville styrke begge områder. Den nye styregruppe 

skulle arbejde med fælles projekter, hvilket ville 

give en bedre koordinering og styrkelse af den 

projektfaglige tilgang. For at have et fælles udgangspunkt, 

blev Sekretariatet for digitalisering og 

velfærdsteknologi dannet. Bemandingen består af 

de to eksisterende projektledere og en projektmedarbejder 

i en to-årig stilling. Det er hensigten, 

at projektmedarbejderen efter de to år, skal finansieres 

af en del af effektiviseringsgevinsten. 

Et af sekretariatets hovedfunktioner er at understøtte 

forandringsprocesserne indenfor området 

bl.a. ved en meget aktiv inddragelse af borgere, 

personale og ledelse. 

Status på ”Demens i Øjenhøjde” 

I 2011 gennemførte Faaborg-Midtfyn Kommune 

projektet ”Demens i Øjenhøjde” med støtte fra 

Socialministeriets pulje til Bedre Ældrepleje. 

Formålet med projektet var, at en ny demensorganisation: 

• Løbende kompetenceudvikler plejepersonalet 

• Sikrer, at de pårørende inddrages i relationen 

mellem plejepersonalet og borgere med demens 

• Giver mulighed for fælles information 


• Skaber rammerne og mulighederne for lokal 

forankring 

I 2012 er ”Demens i øjenhøjde” implementeret i 

organisationen. Det betyder at: 

• Den nye demensorganisation består af en 

demenskoordinator, der fysisk er placeret i 

Fagsekretariatet Pleje og Omsorg og 51 demensvejledere, 

der er fordelt på alle plejehjem 

og hjemmeplejegrupper 

• Demenskoordinatoren samarbejder med demensvejlederne 

i borgersager og giver sidemandsoplæring 

og sparring i aktuelle sager, 

hvor der er magtanvendelse eller svær udførlig 

pleje. 

• Derudover arrangerer demenskoordinator én 

årlig temadag for alle demensvejledere. 

• Demensvejlederne holder fire erfa-møder om 

året, hvor de kan drøfte dilemmaer, aktuelle 

sager og problemstillinger. 

• Der afholdes brugercirkler to gange om året 

for demensramte, pårørende og andre interesserede 

i Ringe og Faaborg. Deltagerne er 

interesserede uden demensproblematikker 

inde på livet, borgere i gang med udredning, 

borgere med tidlig demens og borgere med 

demens i senere stadie samt pårørende til 

demensramte i alle stadier (nogle pårørende 

møder op alene). 

Effekten af brugercirkler 

Der er stort engagement og åbenhed på møderne, 

og deltagerne har stor gavn af at deltage. 

Konkrete tilbagemeldinger er: 

• Dejligt at få konkrete redskaber til at håndtere 

den svære rolle som pårørende til en demensramt 

• Stor glæde ved at fortælle om egne problemstillinger 

samt videregive egne erfaringer til 

andre i samme situation. Dette på trods af 

stærke personlige følelsesmæssige reaktioner 

• Stor gavn af oplysning om ”hvad er demens”, 

udredning, kommunens serviceniveau, sags- 

og arbejdsgange 

• Individuelle aftaler mellem borgere og demenskoordinator. 

Fx borgere, der har massive 

demens-problematikker, men ikke er 

kendt af demenskoordinator. 

Demensvejledere og demenskoordinator har ligeledes 

særdeles stort udbytte af Brugercirklerne. 

Indberetninger om magtanvendelse 

I 2012 har der været 10 indberetninger om magtanvendelse 

efter Servicelovens § 124 – 129 i forhold 

til fastholdelse i hygiejnesituationer hvor en 

borger føres til et andet opholdsrum. 

Demenskoordinator har efterfølgende gennem 

deltagelse i hygiejnesituationer, undervisning og 

supervision i samarbejde med personalet foranstaltet 

alternative plejemetoder og socialpædagogiske 

tiltag, hvilket har bevirket, at der derefter 

kun yderst sjældent anvendes magt hos de pågældende 

borgere. 

Optagelse i Særligt botilbud uden samtykke. Det 

Sociale Nævn har i to sager besluttet, at borgerne 

skulle flytte i døgnbemandet plejebolig med den 

begrundelse, at det var absolut påkrævet for at 

den pågældende kunne få den nødvendige hjælp. 

”Aktiv Pleje” på plejehjemmene 

Den 1. januar 2012 blev begrebet ”Aktiv Pleje” introduceret 

på kommunens plejehjem. ”Aktiv Pleje” 

står for et målrettet tilbud om en aktiverende indsats 

til beboerne. ”Aktiv Pleje” ydes med udgangspunkt 

i beboernes behov og funktionsniveau 

i et samarbejde mellem beboerne og alle involverede 

faggrupper. 

Formålet med ”Aktiv Pleje” på kommunens plejehjem 

er at: 

• Øge beboernes livskvalitet 

• Kompetenceudvikle medarbejderne 

For at understøtte ”Aktiv Pleje” fik alle plejehjemmene 

tilknyttet en aktiv pleje terapeut den 1. januar 

2012. Aktiv pleje terapeuten skal vejlede beboerne 

i at holde sig så aktive som muligt i deres 

hverdag, så deres egne evner udnyttes bedst muligt. 

Der betyder, at der er øget fokus på, at beboerne 

bliver mere deltagende i hverdagens aktiviteter, 

så beboernes funktionsniveau vedligeholdes 

og/eller udvikles. Dette giver beboerne mere indflydelse 

og overskud i hverdagen til at tage ansvar 

for eget liv. Aktiv pleje terapeuten giver ligeledes 

Råd og vejledning til plejepersonalet. 


Samarbejdet mellem de enkelte plejehjem og aktiv 

pleje terapeuterne er tilpasset det enkelte plejehjem. 

Der er konkret indgået individuelle aftaler 

for samarbejdet mellem det enkelte plejehjem og 

den aktiv pleje terapeut der er tilknyttet plejehjemmet. 

Ved midtvejsevalueringen i efteråret 2012 blev der 

bl.a. sagt: 

• Beboerne bevarer deres ressourcer – skal 

have mindre hjælp/bliver mindre ressourcekrævende 

– medarbejderne oplever det som 

succes 

• Godt, at plejepersonalet må stille krav til beboerne. 

• Det er en fordel, at det er en ”ude” fra der stiller 

spørgsmål i forhold til gamle vaner blandt 

medarbejderne 

• Der er mere fokus på dokumentation af indsatsen 

og evalueringen – giver værdi for alle 

parter 

• Gode erfaringer med at følge borgerne ind på 

plejehjem. 

• Giver AHA-oplevelser, at beboerne kan selv 

• God sparring og god opbakning fra ledelsen 

• Det har øget medarbejdernes opmærksomhed 

på refleksion 

• Eleverne får en god sparring 

TEKNIK 

Sagsbehandling byggesag og miljøsag 

Der har i 2012 været behandlet 1364 byggesager 

i kommunen. Det har været et år med stort fokus 

på solcelleanlæg og der har i alt været 296 solcellesager. 

Kun 29 af solcellesagerne har krævet en 

egentlig byggetilladelse – de resterende sager er 

typisk blevet behandlet i henhold til lokalplaner. 

For at give råd og vejledning til de mange borgere 

der arbejdede på at få solcelleanlæg på deres 

ejendom, blev der til hjemmesiden udarbejdet et 

sæt vejledende retningslinjer om emnet. 

Målsætningerne for sagsbehandlingstider inden 

for både byggesager og miljøsager har været 

overholdt. 

Vintertjenesten 

Regnskabet for vinteren 2012 ligger meget tæt på 

forbruget i 2011 og det akkumulerede underskud 

er nedbragt med 5,5 mio. kr. 

Vintertjenestens forbrug i perioden 2007-2012 



Ejendomsdrift 

I 2012 blev der udarbejdet et konkret forslag til 

hvorledes det tekniske servicepersonale skal 

samles i driftsafdelingen Intern Drift og organiseres 

i geografiske teams. Samtidig blev det politisk 

vedtaget, at der fra 2016 skal etableres en egentlig 

Facility manegement afdeling i kommunen. 

For at skabe et bedre overblik og en tættere relation 

til energiområdet, blev det desuden besluttet 

at samle administrationen og faktureringen af El, 

vand og varme fra hele kommunen i Teknisk afdeling 

hos Energirådgiveren. 

Erhvervskontakten 

Det skal være nemmere at etablere og drive virksomhed 

i kommunen. Det er målsætningen, at 

være hurtigere til at give virksomhederne god og 

korrekt sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger 

og henvendelser. Derfor har vi oprettet Erhvervskontakten 

– én indgang til kommunens tekniske 

område. Med Erhvervskontakten får man tilknyttet 

én fast kontaktperson, der følger virksomheden 

gennem hele processen. Det betyder 


landt andet, at virksomheden ikke behøver at 

holde styr på, hvor sagen er, og hvor i kommunen 

de forskellige tilladelser laves. 

Fremtidsfabrikken 

De fire sydfynske kommuner Faaborg-Midtfyn, 

Svendborg, Ærø og Langeland gik sammen med 

regionen om det store udviklingsprojekt Boost 

Sydfyn. Projektet gennemføres over 2 år og 

kommunen deltager med i alt 38 medarbejdere 

sammen med iværksættere og virksomheder fra 

hele området. Projektet er et uddannelsesforløb i 

virksomhedsudvikling og vækst for medarbejdere 

med erhvervskontakt. Teknisk afdeling har været 

stærkt repræsenteret. 

Klima 

Der er igangsat en række initiativer, som alle har 

til formål at øge opmærksomheden om klimaet og 

skabe fokus på energibesparelser. Disse aktiviteter 

tæller blandt andet KlimaCup i skolerne, som 

dog først løber af stablen i efteråret 2013 og Earth 

Hour, hvor lyset slukkes en time i april. Energilandsbyer 

er et projekt til at hjælpe kommunens 

landsbyer til at finde løsninger, som kan spare på 

energien, men samtidig også gøre landsbyerne til 

attraktive steder at bo eller slå sig ned for nye 

borgere. Endelig skal nævnes at kommunen, som 

den første kommune i landet har fået et Grønt 

Kontor certificeret - nemlig Ringe Rådhus. Det 

planlægges at alle Kommunens rådhuse skal opnå 

denne certificering og at Kommunens institutioner 

også kommer med i en lignede ordning. 

Kommunen meldte sig i efteråret 2012 ind i organisationen 

Grøn Erhvervsvækst, som arbejder for 

at skabe flere grønne jobs, dvs. jobs som relaterer 

sig til en omstilling til et samfund, der bruger mindre 

energi og/eller vedvarende energi. Initiativet 

har kastet en række konkrete aktiviteter af sig 

som håndværkeruddannelse for 15 håndværkere i 

kommunen, to energimesser, et møde med en 

række af kommunen pengeinstitutter og deltagelse 

i en stor ansøgning til EU om energioptimering 

i kommunale bygninger og anlæg. 

NYT KONCERNLØSNINGSSYSTEM 

Faaborg-Midtfyn Kommune var i 2011 i udbud 

sammen med 15 andre kommuner for et nyt koncernløsningssystem. 

I januar 2012 underskrev 

kommunen kontrakt med Fujitsu, og stod - med 

stabene i spidsen - over for en stor opgave. 

Når systemet kaldes et koncernløsningssystem, 

er det fordi det dækker administrative funktioner i 

hele organisationen og omfatter både økonomi- 

og lønsystem, E-indkøb, vagtplan og opkrævningsfunktioner. 

Erfaringerne fra tilsvarende udskiftninger i andre 

kommuner viser, at en udskiftning af så fundamentale 

IT-værktøjer kræver meget tid og arbejde, 

og ikke mindst god planlægning. 

Økonomistaben har varetaget projektledelsen og 

har indgået i et tæt samarbejde med stabene HRI 

og IT samt Borgerservices opkrævningsfunktion. 

Målene med projektet var sikker drift, samarbejde 

og nytænkning. 

For det første skulle det nye system implementeres, 

så det var i sikker drift til tiden. Alle de grundlæggende 

funktioner skulle fungere fra starten, og 

alle involverede medarbejdere og ledere skulle 

modtage relevant undervisning. 

Det lykkedes. Pr. 1. november 2012 afløste det 

nye økonomisystem Prisme som planlagt det hidtidige 

fra KMD, og i januar 2013 modtog kommunens 

medarbejdere nye lønsedler fra Silkeborg 

Data. 

Forud var gået et stort forarbejde med at afklare 

og definere snitflader til andre systemer, sætte 

systemerne op, tilpasse de IT-tekniske rammer, 

behandle konverterede data fra de gamle systemer, 

undervise og yde support til slutbrugerne 

samt løbende informere om processen. 


Endnu er der fortsat et stykke vej før samtlige 

procedurer og arbejdsgange omkring afstemninger, 

den løbende budgetopfølgning mv. er fuldt integreret 

med det nye koncernløsningssystem. 

Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at arbejdet 

med koncernløsningssystemet er forløbet 

sideløbende med den daglige drift i stabene uden 

tilførsel af ekstra ressourcer. Herudover er der 

forskellige opsætningsmuligheder mv. i det nye 

system, som fungerer anderledes end først forudsat. 

Igennem hele projektfasen har stabene samarbejdet 

og koordineret deres indsats, ligesom der har 

været en god involvering af slutbrugerne på det 

decentrale niveau. 

Samarbejdet har været bundet sammen af en projektorganisation 

med en overordnet projektleder 

og en projektleder for hvert af områderne økonomi, 

HR og Borgerservice. Projektet har igennem 

hele perioden været afhængig af IT-stabens understøttelse 

og varetagelse af IT-tekniske detaljer 

om etablering af servere, opsætning af netværk, 

driftslinjer, hardware med videre. 

Samarbejdet med det decentrale niveau er bl.a. 

foregået gennem en referencegruppe med decentrale 

repræsentanter, der er mødtes med projektledelsen 

hver måned. 

Sideløbende med koncernløsningsprojektet har 

IT-afdelingen afviklet et IDM-projekt med det formål, 

at automatisere og effektivisere oprettelse af 

brugere og IT-rettigheder. Dette projekt har stillet 

store krav til koordination og samarbejde. 

Det har fra starten været et vigtigt mål, at kommunen 

skal bruge koncernløsningsprojektet som en 

anledning til at tænke nyt og innovativt, så man får 

bedre og mere effektive administrative arbejdsgange. 

Nogle af disse forbedringer er allerede ved 

at tage form. Systemet byder også i sig selv på 

nogle funktioner, som kan være tidsbesparende i 

forhold til tidligere. 

Der er opnået en besparelse i den årlige licensbetaling 

på godt 4 mio. kr. Der er herudover forudsat 

en årlig effektiviseringsgevinst i administrationen 

på 800.000 kr. fra og med 2014. På dette tidspunkt 

vil brugerne være fuldt fortrolige med de 

nye værktøjer. Der har samtidig været tid til at udvikle 

nye og mere effektive arbejdsgange mv. 


Driftsregnskab på aftaleniveau 

Noter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. 

(Udgiftsbaseret resultatopgørelse) 

A. Det skattefinansierede område 

Indtægter 

Skatter 

Generelle tilskud mv. 

Indtægter i alt 

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) 

Pleje og omsorg 

Social og arbejdsmarked 

Børn – Dagtilbud 

Børn – Undervisning 

Børn og Unge Rådgivning 

Plan og Kultur 

Teknik 

Borgerservice 

Sundhed og Handicap 

Direktionen 

IT 

HR & Innovation 

Økonomi 

Fællessekretariatet 

Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier 

Driftsudgifter i alt 

Regnskab 


1.926.535 

1.092.734 

3.019.269 

-353.320 

-465.913 

-196.264 

-484.037 

-138.586 

-118.490 

-101.592 

-330.743 

-507.598 

-16.468 

-20.775 

-19.395 

-47.256 

-41.696 

-2.304 

-2.844.437 

Korrigeret 

budget 

1.929.621 

1.092.500 

3.022.121 

-349.670 

-500.143 

-200.729 

-501.241 

-162.180 

-128.083 

-104.086 

-329.799 

-518.980 

-20.070 

-22.003 

-23.391 

-44.622 

-51.765 

-3.976 

-2.960.738 

Budget 


1.934.037 

1.067.821 

3.001.858 

-348.286 

-479.139 

-200.479 

-476.892 

-164.041 

-118.780 

-83.724 

-322.113 

-502.972 

-16.166 

-17.332 

-21.328 

-114.730 

-57.230 

-2.566 

-2.925.778 

Driftsresultat før finansiering 174.832 61.383 76.080 

Renter mv. -906 -1.017 -3.292 

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK- 

SOMHED 

15/16 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) 

Byudvikling, miljø og trafik 

Undervisning og Kultur 

Sundhedsområdet 

Sociale opgaver og beskæftigelse 

Administration 

Anlægsudgifter i alt 

17 Jordforsyning 

Salg af jord 

Køb af jord inkl. byggemodning 

Jordforsyning i alt 

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE 

OMRÅDE 

B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHE- 

DER 

173.926 60.366 72.788 

-82.071 

-60.603 

-10.136 

-29.732 

-24.294 

-206.836 

1.886 

-10.336 

-8.450 

-85.290 

-73.160 

-9.742 

-34.439 

-28.642 

-231.273 

3.805 

-10.939 

-7.134 


-72.288 

-60.043 

-10.249 

-27.153 

-29.950 

-199.683 

8.278 

-15.688 

-7.410 

-41.360 -178.041 -134.305 

0 0 0 

18 C. RESULTAT I ALT (A + B) -41.360 -178.041 -134.305 

Udgifter er angivet med (-)

Driftsregnskab på udvalgsniveau 

Noter 

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. 

(Udgiftsbaseret resultatopgørelse) 

A. Det skattefinansierede område 

Indtægter 

Skatter 

Generelle tilskud mv. 

Indtægter i alt 

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) 

Teknik- og miljøudvalget 

Børne- og undervisningsudvalget 

Kultur- og fritidsudvalget 

Sundhedsudvalget 

Socialudvalget 

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedesudvalget 

Økonomiudvalget 

Erhvervs- og planlægningsudvalget 

Driftsudgifter i alt 



1.926.535 

1.092.734 

3.019.269 

-96.533 

-789.126 

-58.245 

-266.702 

-1.224.398 

-78.144 

-320.166 

-11.123 

-2.844.437 

Korrigeret 

budget 

1.929.621 

1.092.500 

3.022.121 

-100.136 

-826.591 

-61.965 

-269.949 

-1.237.444 

-96.636 

-352.642 

-15.376 

-2.960.738 


Budget 


1.934.037 

1.067.821 

3.001.858 

-91.193 

-817.039 

-58.184 

-266.458 

-1.191.820 

-104.871 

-383.558 

-12.655 

-2.925.778 

Driftsresultat før finansiering 174.832 61.383 76.080 

Renter mv. -906 -1.017 -3.292 

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK- 

SOMHED 

Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) 

Teknik- og miljøudvalget 

Børne- og undervisningsudvalget 

Kultur- og fritidsudvalget 

Sundhedsudvalget 

Socialudvalget 

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget 

Økonomiudvalget 

Erhvervs- og planlægningsudvalget 

Anlægsudgifter i alt 

Jordforsyning 

Salg af jord 

Køb af jord inkl. byggemodning 

Jordforsyning i alt 

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE 

OMRÅDE 

B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHE- 

DER 

173.926 60.366 72.788 

-63.010 

-41.524 

-18.269 

-10.149 

-18.238 

-4.368 

-39.547 

-11.730 

-206.836 

1.886 

-10.336 

-8.450 

-72.479 

-48.375 

-24.530 

-9.756 

-19.857 

-4.709 

-36.879 

-14.688 

-231.273 

3.805 

-10.939 

-7.134 

-63.101 

-47.663 

-17.274 

-10.249 

-17.882 

0 

-25.417 

-18.097 

-199.683 

8.278 

-15.688 

-7.410 

-41.360 -178.041 -134.305 

0 0 0 

C. RESULTAT I ALT (A + B) -41.360 -178.041 -134.305 


Balance 

Noter Balance i 1.000 kr. 

AKTIVER 

19 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 

Grunde 

Bygninger 

Tekniske anlæg mv. 

Inventar 

Anlæg under udførelse 

20 

21 

I alt 

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 

Aktier og andelsbeviser m.v. 

Langfristede tilgodehavender 

I alt 

Ultimo 


158.933 

594.950 

45.236 

35.807 

177.577 

1.011.903 

1.016.181 

105.615 

1.121.796 

Ultimo 

2011 


157.756 

569.270 

48.679 

20.470 

161.842 

958.018 

989.988 

152.958 

1.142.946 

ANLÆGSAKTIVER I ALT 2.133.699 2.100.964 

OMSÆTNINGSAKTIVER – VAREBEHOLDNINGER 873 873 

OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG 

TIL SALG 

109.325 

76.917 

22 OMSÆTNINGSAKTIVER – TILGODEHAVENDER -41.463 -119.626 

OMSÆTNINGSAKTIVER – VÆRDIPAPIRER 12.760 12.896 

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 81.495 -28.940 

23 LIKVIDE BEHOLDNINGER 154.451 102.908 

AKTIVER I ALT 2.369.645 2.174.932 

Negative tal er lig gæld

Noter Balance i 1.000 kr. 

PASSIVER 

24 EGENKAPITAL 

Modpost for selvejende institutioners aktiver 

Modpost for skattefinansierede aktiver 

Reserve for opskrivninger 

Balancekonto 

I alt 

Ultimo 


-13.971 

-1.108.129 

0 

-85.632 

-1.207.733 

Ultimo 

2011 

-14.766 

-1.021.042 

0 

-115.334 

-1.151.142 

25 HENSATTE FORPLIGTIGELSER -356.554 -351.014 

26 LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER -472.097 -408.313 

NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. -2.946 -4.197 

27 KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER -330.315 -260.265 

PASSIVER I ALT -2.369.645 -2.174.932 

Negative tal er lig gæld 

Herudover indgår følgende noter: 

Note 14 – Personaleoversigt 

Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser 

Note 29 – SWAP-aftaler 



Note 1 – Skatter, tilskud og udligning 

Skatter og generelle tilskud (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 

2012 budget 2012 

Kommunal indkomstskat 1.794.513 1.794.513 1.796.491 

Selskabsskat 12.872 12.872 12.872 

Anden skat pålignet visse indkomster 1.932 1.932 1.623 

Grundskyld 115.832 118.883 121.160 

Anden skat på fast ejendom 1.386 1.421 1.891 

Samlede skatter i alt 1.926.535 1.929.621 1.934.037 

Udligning og generelle tilskud 886.464 886.457 887.057 

Udligning og tilskud vedr. udlændinge -22.296 -22.296 -22.296 

Kommunale bidrag til regionerne -6.336 -6.341 -6.341 

Særlige tilskud 235.379 235.380 210.101 

Generelle tilskud i alt 1.093.211 1.093.200 1.068.521 

Refusion af købsmoms -477 -700 -700 

Skatter og generelle tilskud m.v. i alt 3.019.269 3.022.121 3.001.858 

Udgifter er angivet med (-) 

Note 2 – Pleje og omsorg 

Pleje og omsorg (1.000 kr.) 



Korrigeret 

budget 

Budget 


05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 143 1.426 1.426 

05.32.30 Ældreboliger -3.916 -2.693 -2.693 

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -340.350 -339.101 -338.198 

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -764 -893 -888 

05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. -1.598 -1.911 -1.716 

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -106 -199 -135 

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -6.729 -6.299 -6.082 

Pleje og omsorg, i alt -353.320 -349.670 -348.286 



Note 3 – Social og arbejdsmarked 

Social og arbejdsmarked (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


00.25.11 Beboelse -29 -282 -282 

03.30.44 Produktionsskoler -462 -470 -470 

05.46.60 Introduktionsprogram -755 -3.070 -1.290 

05.46.61 Introduktionsydelse -4.808 -5.737 -3.458 

05.46.65 Repatriering 50 0 0 

05.48.67 Personlige tillæg m.v. -150 -61 -61 

05.57.71 Sygedagpenge -91.881 -90.735 -86.019 

05.57.72 Sociale formål -795 -1.459 -1.459 

05.57.73 Kontanthjælp -52.060 -51.100 -44.618 

05.57.74 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge 99 0 0 

05.57.75 Aktive kontanthjælpsmodtagere -25.796 -25.326 -32.797 

05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige -128.770 -138.767 -108.966 

05.58.80 Revalidering -5.056 -5.466 -9.184 

05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob -54.273 -57.552 -63.748 

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -24.930 -32.443 -34.837 

05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige -20.879 -26.044 -32.623 

05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommunen -1.618 -2.161 -2.161 

05.68.96 Servicejob 186 89 181 

05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år -787 -653 -1.843 

05.68.98 Beskæftigelsesordninger -1.530 -2.317 -1.882 



06.45.53 Administration vedr. jobcentre -33.796 -35.828 -33.824 

Social og arbejdsmarked, i alt 


-465.913 -500.143 -479.139 

Note 4 – Børn – Dagtilbud 

Børn – Dagtilbud (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


05.25.10 Fælles formål -18.170 -21.347 -17.530 

05.25.11 Dagpleje -70.515 -68.343 -74.328 

05.25.13 Børnehaver -30.782 -32.980 -33.448 

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -49.211 -48.800 -47.652 

05.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber -2.123 -3.586 -3.586 

05.25.19 Tilskud til privat institutioner, privat dagpleje -18.980 -19.003 -18.924 

05.72.99 Øvrige sociale formål -211 -218 -218 


Børn – Dagtilbud, i alt 


-196.264 -200.729 -200.479 


Note 5 – Børn – Undervisning 

Børn – Undervisning (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


03.22.01 Folkeskoler -259.206 -257.384 -244.969 

03.22.02 Fællesudg. For kommunens samlede skolevæsen -15.341 -12.906 -15.735 

03.22.03 Syge- og hjemmeundervisning -624 -906 -1.043 

03.22.05 Skolefritidsordninger -26.417 -27.248 -28.112 

03.22.06 Befordring af elever i grundskolen -5.035 -4.254 -3.054 

03.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud -3.295 -4.147 -4.147 

03.22.08 Kommunale specialskoler -51.763 -59.154 -61.102 

03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler -70.231 -70.092 -70.092 

03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler -13.004 -15.028 -15.028 

03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning -4.367 -4.411 -4.411 

03.22.16 Specialpædag. Bistand til børn i førskolealderen -350 -338 -338 

03.25.32 Elevtilskud 0 0 -71 

03.30.44 Produktionsskoler -4.950 -7.129 -7.129 

03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -448 -487 -487 

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -17.493 -18.536 -15.092 

03.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finan. Selvejende -173 -313 -313 

05.25.10 Fælles formål -12 0 -372 

05.25.11 Dagpleje 0 -33 0 

05.25.13 Børnehaver -3.225 -3.343 0 

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -3.555 -4.326 0 

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske tilbud -1.105 -1.199 -2.230 


Børn – Undervisning, i alt 


-484.037 -501.241 -476.892 

Note 6 – Børn og Unge Rådgivning 

Børn og unge rådgivning (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. -12.103 -11.823 -11.394 

03.22.05 Skolefritidsordninger -275 -393 -393 

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 3.900 3.217 2.617 

05.25.10 Fælles formål -48 0 -60 

05.25.11 Dagpleje -240 -282 -282 

05.25.13 Børnehaver -245 -163 -163 

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -109 -187 -187 

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud -10 -87 -27 

05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge -40.602 -47.675 -48.675 

05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -34.283 -38.497 -40.687 

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -22.106 -27.573 -27.370 

05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge -2.907 -2.853 -2.853 

05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -390 -2.494 -2.564 

05.38.45 Behandling af stofmisbruger -40 0 0 

05.57.72 Sociale formål -8.747 -11.952 -15.296 


Børn og unge rådgivning, i alt 


-138.586 -162.180 -164.041 


Note 7 – Plan og Kultur 

Plan og Kultur (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


00.25.15 Byfornyelse -513 -519 -517 

00.28.20 Grønne områder og naturpladser -7.721 -7.481 -7.303 

00.32.31 Stadion og idrætsanlæg -3.400 -3.336 -3.157 

00.32.32 Idræts- og svømmehaller -1.476 -1.810 0 

00.32.35 Andre fritidsfaciliteter -3.343 -3.188 -3.241 

00.38.50 Naturforvaltningsprojekter -2.958 -2.461 -1.118 

00.38.53 Skove -169 -195 -240 

00.48.70 Fælles formål -950 -968 -1.015 

00.48.71 Vedligeholdelse af vandløb -2.492 -2.603 -2.581 

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -291 -418 -418 

02.32.31 Busdrift -14.144 -14.985 -16.933 

03.32.50 Folkebiblioteker -18.805 -19.467 -19.079 

03.35.60 Museer -3.333 -3.617 -3.359 

03.35.61 Biografer -43 0 0 

03.35.62 Teatre 79 -453 -172 

03.35.63 Musikarrangementer -7.018 -7.393 -6.969 

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -2.386 -3.040 -2.030 

03.38.70 Fælles formål -414 -541 7 

03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning -1.355 -1.671 -1.671 

03.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde -1.396 -1.428 -1.428 

03.38.74 Lokaletilskud -19.444 -18.982 -21.359 

03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven -756 -1.795 -170 

03.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende 

0 -51 -51 

uddannelsesinstitutioner mv. 



06.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse -1.397 -1.082 -1.081 

06.48.62 Turisme -3.085 -4.644 -3.670 

06.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer -7 0 0 

06.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri -5.477 -7.894 -6.873 

06.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder -2.509 -2.587 -2.047 

Plan og Kultur, i alt -118.490 -128.083 -118.780 



Note 8 – Teknik 

Veje og forsyning (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


00.25.10 Fælles formål -1.472 -1.958 562 

00.25.11 Beboelse -562 59 59 

00.25.13 Andre faste ejendomme -824 -721 -1.019 

00.25.15 Byfornyelse -820 -984 -984 

00.28.20 Grønne områder og naturpladser -76 0 0 

00.32.31 Stadion og idrætsanlæg -262 -93 -93 

00.32.32 Idræts- og svømmehaller -58 -79 0 

00.52.85 Bærebare batterier -246 -187 -187 

00.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. -334 -2.497 -1.059 

00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse 215 0 0 

00.58.95 Redningsberedskab -8.478 -8.578 -8.257 

02.22.01 Fælles formål 2.799 -687 3.092 

02.22.03 Arbejder for fremmed regning 329 0 0 

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -970 -1.049 -1.049 

02.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. -34.221 -34.614 -28.274 

02.28.12 Belægninger m.v. -646 -3.785 -2.564 

02.28.14 Vintertjeneste -10.988 -3.831 -10.297 

02.32.33 Færgedrift -8.626 -7.708 700 

02.35.40 Havne 1.376 1.370 1.368 

02.35.42 Kystbeskyttelse -54 -161 -161 

03.22.01 Folkeskoler -12.571 -12.551 -12.229 

03.22.05 Skolefritidsordninger -5 -25 -8 

03.32.50 Folkebiblioteker -482 -482 -487 

03.35.61 Biografer -14 -34 -34 

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -491 -491 -464 

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -63 -61 -48 

04.62.85 Kommunal tandpleje -442 -498 -264 

05.25.10 Fælles formål -376 -376 -380 

05.25.13 Børnehaver -720 -691 -816 

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -1.433 -1.432 -1.235 

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud -50 -48 -48 

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -118 -101 -101 

05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede -183 -349 -349 

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -63 -68 -68 

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) -97 -110 -67 

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 0 -24 -24 

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) -48 -54 -44 

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) -96 -165 -158 


06.45.50 Administrationsbygninger -1.558 -1.499 -1.553 


06.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse -3.801 -4.504 -4.397 

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 44 46 46 

Teknik, i alt 


-101.592 -104.086 -83.724 


Note 9 – Borgerservice 

Borgerservice (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


04.62.90 Andre sundhedsudgifter -2.997 -4.593 -4.378 

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning -22.822 -19.160 -19.075 

05.48.67 Personlige tillæg m.v. -6.291 -6.388 -6.388 

05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion -30.021 -29.619 -30.360 



05.57.76 Boligydelser til pensionister -23.025 -22.018 -24.107 

05.57.77 Boligsikring -12.990 -13.360 -11.439 

05.72.99 Øvrige sociale formål -79 -336 -194 


06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 29 6 6 

Borgerservice, i alt 


-330.743 -329.799 -322.113 

Note 10 – Sundhed og Handicap 

Sundhed og handicap (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


02.32.31 Busdrift -3.635 -3.765 -3.765 

03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne -2.092 -2.249 -2.247 

03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov -12.523 -9.880 -9.894 

04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinan. af sundhedsvæsenet -170.807 -169.919 -172.489 

04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeh.stræning -26.585 -28.560 -24.468 

04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysio terapeut -7.878 -6.540 -6.540 

04.62.85 Kommunal tandpleje -18.625 -19.317 -18.614 

04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse -1.870 -2.756 -2.420 

04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste -8.846 -8.880 -8.782 

04.62.90 Andre sundhedsudgifter -1.960 -2.323 -2.323 

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 5.923 6.286 6.286 

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 1.967 -895 -2.843 

05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge -330 -650 -650 

05.32.30 Ældreboliger -654 -402 734 

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -28.605 -28.037 -28.037 

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -34.885 -32.514 -38.624 

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning -27.495 -32.093 -34.655 

05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. -280 -399 -399 

05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -386 -393 -393 

05.38.42 Botilbud for pers. Med særlige sociale problemer -819 -2.058 -2.058 

05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholska- 

-2.854 -2.608 -2.938 

dede 

05.38.45 Behandling af stofmisbruger -6.280 -8.259 -7.509 

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) -78.907 -86.795 -74.275 

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) -31.683 -29.388 -21.736 

05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger -1.978 -1.969 -1.988 

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) -5.729 -7.276 -6.781 

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) -26.670 -22.884 -23.335 

05.57.72 Sociale formål -1.518 -1.796 -1.643 

05.98.60 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -890 -2.308 -1.159 

05.68.98 Beskæftigelsesordninger -807 0 0 

05.72.99 Øvrige sociale formål -1.529 -1.705 -1.734 



Sundhed og handicap, i alt -507.598 -518.980 -502.972 



Note 11 – Stab HR 

Stab HR (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 



06.52.70 Løn- og barselspuljer -358 -813 -1.799 

Stab HR, i alt 


-19.395 -23.391 -21.328 

Note 12 – Stab Økonomi 

Stab Økonomi (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri -587 -629 -629 

02.22.01 Fælles formål 1.140 1.140 1.140 

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -977 -977 -985 

05.32.30 Ældreboliger 2.683 2.640 2.640 

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -234 -603 -603 

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) -3.123 -3.123 -3.334 

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 0 0 -582 

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) -205 -204 -213 

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) -550 -550 -288 


06.52.70 Løn- og barselspuljer -217 -762 -78.525 

06.52.72 Tjenestemandspension -25.569 -25.584 -24.368 

Stab Økonomi, i alt 


-47.256 -44.622 -114.730 

Note 13 – Fællessekretariatet 

Fællessekretariatet (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget 


00.25.13 Andre faste ejendomme -491 -383 300 

02.32.33 Færgedrift -1.236 -1.121 -9.364 

06.42.40 Fælles formål -843 -856 -196 

06.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer -6.673 -7.064 -7.034 


06.42.43 Valg m.v. -3 0 0 

06.45.50 Administrationsbygninger -10.971 -10.416 -10.312 


06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love -2.706 -3.032 -2.360 

06.52.70 Løn- og barselspuljer 0 1 1 

06.52.74 Interne forsikringspuljer -3.518 -11.878 -12.890 

Fællessekretariatet, i alt 


-41.696 -51.765 -57.230 


Note 14 – Personaleoversigt 

Personaleoversigt over antal medarbejdere, 

omregnet til heltidsansatte 

Område Regn- 

skab 

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 

Forsyningsvirksomheder 

Trafik og infrastruktur 

Undervisning og kultur 

Sundhedsområdet 

Sociale opgaver og beskæftigelse 

Administration 

I alt 


72,7 

0,0 

72,3 

767,9 

114,0 

2.049,0 

444,7 

3.520,6 

De samlede lønudgifter i 2012 udgjorde 1.395,2 mio. kr. 

Regn- 

skab 


2011 

72,5 

0,0 

82,0 

777,9 

114,1 

2.126,2 

435,2 

3.607,9 

Regn- 

skab 

2010 

*/71,9 

0,0 

91,0 

*/806,8 

117,5 

*/2.204,9 

443,0 

3.735,2 

Regn- 

skab 

2009 

8,2 

0,0 

89,5 

865,4 

112,9 

2.218,7 

439,0 

3.733,7 

*/Fra 2010 er alt rengøringspersonalet (62,8) samlet i et rengøringskorps på funktion 00.25.10. 

Note 15 – Anlægsudgifter 

(1.000 kr.) Regnskab Korrigeret 

budget 

Budget 

Pleje og omsorg -1.793 -2.094 -3.776 

Børn - Dagtilbud 0 0 -5.341 

Børn – Undervisning -4.167 -3.831 -21.543 

Plan og Kultur -35.208 -41.684 -41.794 

Teknik -63.290 -79.409 -76.481 

Sundhed og Handicap 0 0 -4.575 

IT -523 -576 -574 

Fællessekretariatet -35.809 -35.801 -14.805 

Afsluttet anlægsregnskab 2012 -66.046 -67.878 -30.794 

Anlægsudgifter i alt -206.836 -231.273 -199.683 


Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. 

Anlægsudgifter - projektopdelt Bevilling Rådighedsbeløb 



Byggemodning Plouggårdsvej, Nr. Lyndelse, -6.648.174 0 -6.648.000 

etape 2 

Kommentar: Indtægt fra salg af grunde til boligformål. 

Byggemodning nord for Hestehavevej, Ringe 

(Rundtoften og Spidstoften) 

4.560.675 0 4.568.192 

Kommentar: Byggemodning af grunde til boligformål. 

Maskinanskaffelser vejområdet 2012 3.135.000 3.135.000 3.131.638 

Kommentar: Der er indkøbt 4 biler, 2 traktorer, 1 gravemaskine, 

2 græsklippere og diverse småmaskiner. Der er taget 

maskiner i bytte ved de fleste indkøb. 

Dobbeltrettet cykelsti mellem Ringe og Ryslinge 

5.844.000 8.000 5.844.026 

Kommentar: Der er anlagt dobbeltrettet cykelsti i eget tracé 

med belysning parallelt med Ørbækvej/Blåkærvej. Strækningen 

er ca. 2,5 km. lang, og stien er anlagt i 3 meters bredde. 

Der er opnået tilskud fra Cykelpuljen på 30% af anlægsudgiften 

svarende til 1,733 mio. kr. 

Slidlag på veje 10.070.000 10.070.000 10.101.739 

Kommentar: Der er udført arbejder på ca. 30,5 km. veje, hvilket 

svarer til ca. 3% af vejnettet. Levetiden af slidlagene skal 

således af hensyn til budgettet være ca. 33 år, hvor den 

normale fysiske levetid er 10-15 år. 

Ombygning af havneanlæg 3.900.000 3.900.000 3.895.174 

Kommentar: Ombygning af færgeleje så Ærøfærgerne kunne 

indsætte ny færge til ruten Søby-Faaborg. 

Broskolen, afd. Bøgehøj – efterisolering, opgradering 

af brandkrav m.m. 

3.678.000 288.000 3.676.369 

Kommentar: Renoveret faglokale (sløjd), CtS-styring samt ny 

hovedindgang. 

Renovering af Tingagerskolen 2.362.000 32.000 2.332.687 

Kommentar: Renovering af lærergang. 

Tingagerskolen – tilbygning i f.m. forslag til 

ny skolestruktur 

10.481.000 893.000 10.017.586 

Kommentar: Tilbygning af fløj i forbindelse med ny skolestruktur, 

på ca. 600 m 2 med 4 klasselokaler, lærerforberedelse, 

toiletter og studieområde. 

Vedligehold, klimaskærm, skoler 2011 4.065.000 0 4.065.103 

Kommentar: Der er foretaget mindre udvendige vedligeholdelsesarbejder 

på kommunens skoler 

Energibesparende foranstaltninger, udskiftning 

af gaskedler mv. på skoler 

2.021.200 906.600 2.019.886 

Kommentar: Der er bl.a. udskiftet gaskedler på Broskolen 

afd. Bøgehøj, Brahetrolleborg skole og Carl Nielsen skolen. 

Vedligehold, klimaskærm, skoler 2012 4.288.400 4.288.400 4.288.624 

Kommentar: Der er foretaget mindre udvendige vedligeholdelsesarbejder 

på kommunens skoler. 

Udviklingsstrategi – Modernisering af Midtfyns 

Fritidscenter 

2.092.000 2.092.000 2.097.140 

Kommentar: Der er ydet tilskud til et multirum på Midtfyns 

Friitdscenter 

Central tandklinik i Ringe med 4 klinikker 12.174.000 9.606.000 12.569.575 

Kommentar: Ny tandklinik på ca. 500m 2 som erstatning og 

udvidelse af den eksisterende klinik, som var blevet fundet 

utidssvarende. Bygningen er opført som lavenergi 2015 med 

solceller. Der er specielt lagt vægt på effektivitet såvel i per- 


sonalets arbejde som i det dentale udstyr. Derfor den rinde 

form, hvor sterilisering og udsugning foregår centralt i midten 

af bygningen. 

Etablering af ny daginstitution i Faaborg 13.654.00 123.000 13.632.243 

Kommentar: Ny børnehave og vuggestue på ca. 810 m 2 til 

100 børn (enheder). Børnehaven blev bygget som erstatning 

for Faaborg Børnehave og Vester Mølle Børnehave, der 

begge var blevet fundet uegnede som børnehaver. Der er 

plads til 5 grupper, som enten kan være til børnehave- eller 

vuggestuebørn. Køkkenet er udført som produktionskøkken. 

Bygningen er opført i lavenergiklasse 1 og er udstyret med 

solceller. 

Madservice, omlægning til Kølemad produktion 

Udskiftning af biler i sygeplejen, hjemmeplejen 

og træning 

Ombygning af Nr. Broby skole m.m. til opstart 

af STU 

Ombygning af Gislev Skole til aktivering og 

revacenter 

8.140.000 50.000 8.139.989 

Kommentar: Renovering og udvidelse af produktionskøkken, 

Tømmergaarden i Faaborg. 

5.173.000 5.173.000 5.133.595 

Kommentar: Der er indkøbt 45 biler til sygeplejen, hjemmeplejen 

og træningsområdet. FIF har gennemført udbud. De 

gamle biler er solgt på auktion. 

6.394.000 6.394.000 6.455.214 

Kommentar: Renovering af ca. 2.900 m 2 lokaler på Nr. Broby 

gl. skole og ny hal på 250 m 2 hal i forbindelse med opstart af 

STU. 

4.977.000 4.709.000 4.636.489 

Kommentar: Ombygning af lokaler til kantine og køkken 250 

m 2 samt ombygning af baderum i kælder i forbindelse med 

opstart af aktivitetscenter. 

Teknologisikring 10.246.000 4.932.000 10.246.486 

Kommentar: Teknologisikring er benyttet til anskaffelse og 

udskiftning af ca. 1.000 pc indenfor de sidste halvandet år. 

Endvidere er der brugt ca. 1,3 mio. kr. til etablering af serverrum 

/ køling. Der er anvendt ca. 350 tkr. til trådløs opdatering 

med tilhørende servere. 

Desuden er der anskaffet en række testmaskiner og andre 

devices til aftestning. 


Note 17 – Jordforsyning 

Jordforsyning Korrigeret budget Regnskab 

Fælles formål 

Boligformål 

Erhvervsformål 

Ubestemte formål 

-247.000 -1.693.611 

Kommentar: Der har været en merindtægt på forpagtninger 

på 534.314 kr. Endvidere er der solgt kommunalt arealer for 

957.200 kr., der ligeledes heller ikke var budgetlagt 

10.598.000 10.575.525 

Kommentar: Af større udgifter har der været brugt 1,2 på udstykningen 

Boltebjerg ved Hestehavevej i Ringe samt 8,2 

mio. på udstykningen Møllehøjvej, etape 4 i Sdr. Nærå. Endvidere 

har der været brugt 1,4 mio. kr. på tilbagekøb af grund 

vedr. ejendommen Gl. Byvej 34. Der var budgetlagt med en 

udgift på 2,026 mio. kr. samt et salg på 4,1 mio. kr. Regnskabet 

blev en nettoudgift på 10,6 mio. kr. 

-3.217.000 -431.538 

Kommentar: Der var budgetlagt med et salg på 2,9 mio. kr. 

vedr. industriområde Faaborg Vest. Den største udgift vedr. 

salg af et areal i en tidligere afsluttet udstykning på netto 

500.693 kr. Regnskabet blev en nettoindtægt på 431.538 kr. 

0 0 

Kommentar: Der var oprindeligt budgetlagt med en udgift til 

køb af jord på 10 mio. kr. 


Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb 

Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, 

der er overført mellem årene 

Drift: (underskud er angivet med (-) 

Pleje og omsorg 

Social og arbejdsmarked 

Børn - Dagtilbud 

Børn - Undervisning 

Børne- og Ungerådgivning 

Plan og Kultur 

Teknik 

Borgerservice 

Sundhed og handicap 

Fællesudgifter og administration 

Til 2013 Til 2012 

(mio. kr.) (mio. kr.) 


-3,5 

7,1 

5,6 

17,1 

25,3 

9,6 

3,9 

3,1 

11,2 

16,6 

I alt overførte driftsbevillinger til næste år 96,0 87,6 

Anlæg: 

Skattefinansieret område 

Jordforsyning - udgift 

Jordforsyning - indtægt 

I alt overførte anlægsbevillinger til næste år 25,7 14,7 

I alt overførte bevillinger 121,7 102,3 

28,4 

0,7 

-3,4 

-8,5 

8,8 

0,2 

15,8 

23,8 

9,4 

-4,0 

1,1 

14,1 

26,8 

Overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb -0,7 1,3 

15,6 

2,6 

-3,5

Note 19 – Anlægsoversigt 

Anlægsoversigt i 1.000 kr. Grunde Bygninger Tekniske 

anlæg 

m.v. 

Kostpris 01.01.2012 

Tilgang 

Afgang 

Overført 

Kostpris 31.12.2012 

Opskrivninger 01.01.2012 

Årets opskrivninger 

Opskrivninger 31.12.2012 

Ned- og afskrivninger 01.01.2012 

Årets afskrivninger 

Årets nedskrivninger 

Ned- og afskrivninger 31.12.2012 

Regnskabsmæssig værdi 

31.12.2012 

157.756 

1.585 

-1.007 

0 

158.333 

0 

0 

0 

774.246 

23.184 

-2.698 

30.991 

825.723 

-204.976 

-25.797 

-230.773 

233.592 

5.774 

-2.962 

0 

236.404 

-184.913 

-6.255 

-191.168 

Inventar 

m.v. 

110.530 

13.357 

0 

10.573 

134.460 

-90.060 

-8.593 

-98.653 

Materielle 

anlægsaktiver 

under udførelse 

161.842 

57.298 

0 

-41.564 

177.577 


0 

0 

0 

I alt 

1.437.966 

101.198 

-6.667 

0 

1.532.497 

-479.949 

-40.645 

-520.594 

158.333 594.950 45.236 35.807 177.577 1.011.903 

Samlet ejendomsværdi 31.12.2012 204.694 703.368 908.062 

Reserve ved evt. opskrivning til 

ejendomsværdi 

Finansielt leasede aktiver udgør 0 0 1.537 0 0 1.537 

Værdi af aktiver tilhørende selvejende 

institutioner 

2.608 11.211 0 153 0 13.972 

Afskrivning (over antal år) ingen 15-50 år 5-30 år 3-10 år ingen

Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele 

Aktier, ejerandele og andelsbeviser 

(mio. kr.) 

Ejerandel Indre Kommunal 

værdi 

andel 

Faaborg Forsyning 100,00 955,7 955,7 

Grundkort Fyn A/S 14,5 12,7 1,8 

Klintholm I/S 28,9 21,5 6,0 

Naturgas Fyn I/S 14,22 310,14 44,1 

AFT 2005 A/S (tidl. TARCO A/S) 0,73 38,6 0,3 

Tarup Davinde I/S 33,33 24,0 8,0 

Film Fyn, Udvikling Fyn m.fl. 0,3 

I alt 1.016,2 

Note 21 – Langfristede tilgodehavender 

Langfristede tilgodehavender 

Status Forventet Balance- 

(i 1.000 kr.) 

(nominel 

tab 

værdi 

(nedskrevet 

værdi) 

værdi) 

Tilgodehavender hos grundejere 129 -6 123 

Udlån til beboerindskud 10.649 -639 10.010 

Andre langfristede udlån og tilgodehavender 47.281 -733 46.548 

Deponerede beløb 48.934 0 48.934 

I alt 106.993 -1.378 105.615 

Landsbyggefonden skal jf. ØIM’s regler ikke værdiansættes i balancen. 

Indskuddet udgør 96,7 mio. kr. ultimo 2012. 


2011

Note 22 – Kortfristede tilgodehavender 

Kortfristede tilgodehavender 

i 1.000 kr. 

Primo Ultimo 

Refusionstilgodehavender 3.073 -319 

Andre tilgodehavender hos staten 31.117 17.048 

Tilgodehavender i betalingskontrol 74.005 92.753 

Andre tilgodehavender i øvrigt 

Mellemregninger med foregående og følgende regn- 

625 487 

skabsår 

-240.796 -167.052 

Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. 8.044 12.303 

Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner 4.305 3.317 

Kortfristede tilgodehavender i alt -119.627 -41.463 

Note 23 – Finansieringsoversigt 

Finansieringsoversigt 

i 1.000 kr. 

Budget Korrigeret 

budget 

Likvide beholdninger primo 102.908 102.908 102.908 

Tilgang af likvide aktiver: 

+/- Årets resultat 

+/- Lånoptagelse 

+/- Øvrige finansforskydninger 

Anvendelse af likvide aktiver: 

Afdrag på lån 

Kursregulering m.v. vedr. likvide 

aktiver 

-134.305 

81.338 

91.651 

-18.358 

-178.041 

103.598 

2.531 

-27.643 

Regnskab Korrigeret 

budget 

vs. 

regnskab 

-41.360 

103.598 

28.905 

-45.680 

6.080 

-136.681 

0 

-26.374 


18.037 

-6.080 

Likvide beholdninger ultimo 123.234 3.353 154.451 -151.098

Note 24 – Udvikling i egenkapital 

Udvikling i egenkapital 1.000 kr. 

Egenkapital 01.01.2012 -1.151.142 

+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 794 

+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver -87.086 

+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 

+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført 0 

+/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner 

+/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen 

+/- billån 

+/- henlæggelser udvendlig vedligeholdelse 

+/- regulering af aktier og indskud i selskaber mv. 

+/- afskrivning af restancer 

+/- reguleringer vedr. hensættelser 

41.361 

-1.511 


754 

-11.569 

Egenkapital 31.12.2012 -1.207.732 

Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger 

Kommunen har valgt at være selvforsikret vedrørende nedenstående områder og har generelt anvendt følgende 

metoder ved fastsættelse af præmier. 

Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af hvad det koster at forsikre personalet inden for de enkelte hovedkonti, 

og hvad det koster at forsikre de forskellige bygninger og løsøreeffekter. 

Nedenfor er der redegjort for de enkelte forsikringsordningernes over-/underskud i forhold til ”hvile i sig selv” 

og det fastlagte budget. 

Selvforsikringsområde 

I 1.000 kr. 

667 

Budget 2012 Forbrug Over-/underskud 

1 Arbejdsskader 3.466 -753 4.218 

2 Tingskader 8.412 4.271 4.141 

0

Note 26 – Langfristede gæld 

Langfristet gæld 

i 1.000 kr. 

Primo Ultimo 

Selvejende institutioner med overenskomst -535 -475 

Ældreboliger -48.879 -35.309 

Færgedrift 0 0 

Finansielt leasede aktiver -3.990 -4.054 

Øvrig gæld -354.909 -432.270 

Langfristet gæld i alt -408.313 -472.108 

Afdragsprofil 

Kommunen har flere forskellige lånetyper med forskellige afdragsprofiler. Den aktuelle afdragsprofil spænder 

fra udløb i 2013 til udløb i 2037. 

Note 27 – Kortfristet gæld 

Kortfristet gæld 

i 1.000 kr. 

Primo Ultimo 

Anden gæld -60.932 -14.492 

Kirkelige skatter og afgifter -721 -1.243 

Skyldige feriepenge -180.238 -185.234 

Anden kortfristet gæld -36.722 -120.189 

Mellemregningskonto 24.727 1.491 

Selvejende institutioner med overenskomst -6.378 -10.648 

Kortfristet gæld i alt -260.264 -330.315 


Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser 

Kautions- og garantiforpligtigelser 

(i mio. kr.) 

Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser 

Fælleskommunale selskaber 

Naturgas Fyn 

Film Fyn – Mål-2 midler 

Udbetaling Danmark* 

Idrætsformål 

Idrætshaller 

Øvrige 

Andre lokale selskaber og institutioner 

Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån 

I alt 

Kautions- og garantiforpligtelser vedr. boligforanstaltninger 

Regaranti for statslån 

Garanti for statslån 

I alt 

2012 2011 

0,0 

1,3 

370,7 

2,5 

0,4 

6,5 

30,8 

412,2 

29,2 

227,6 

256,8 


28,5 

1,3 

0,0 

2,8 

0,4 

2,8 

31,4 

67,2 

31,1 

229,6 

260,0 

Kautions- og garantiforpligtigelser i alt 669,0 328,2 

Andre eventualforpligtelser 

Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber 

Samlet kautions- og garantiforpligtigelser 670,9 330,2 

Eventualrettigheder 

Eventualrettighed – Grundejer 0,0 0,0 

*/ Der er tale om en solidarisk hæftelse, som derfor er optaget med det fulde beløb 

1,9 

2,0

Note 29 – SWAP-aftaler 

Modparten 

(i 1.000 kr.) 

Opr. hovedstol 

Nom. restværdi 

pr. 

31/12 

Markedsværdi 

pr. 

31/12 

Danske Bank 9.500 3.619 -245 10.08.16 

Danske Bank 5.587 3.770 -390 28.06.19 

Danske Bank 60.350 56.549 -11.489 30.12.25 

KommuneKredit 5.213 4.496 -843 11.01.27 

Udløb Rente Valuta 

Variabel 

til fast 

Variabel 

til fast 

Variabel 

til fast 

Variabel 

til fast 

Som led i sikring af indregnede og ikke indregnede transaktioner anvender kommunen sikrings-instrumenter, 

så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps. 

Ifølge lånebekendtgørelsen skal der endvidere oplyses herom ved brug af øvrige finansielle instrumenter. 


DKK 

DKK 

DKK 

DKK

Generelt 

Anvendt regnskabspraksis 

Faaborg-Midtfyn kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, 

der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. 

Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet 

indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har 

driftsoverenskomst med. 

Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her 

skitseres overordnet: 

God bogføringsskik 

Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. 

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt 

kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. 

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner 

samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. 

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, 

herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde 

opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for 

kontrolsporet, regnskaber samt revision. 

Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år 

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskab 2011. 

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler, skal affaldsområdet såfremt at det er selskabsgjort 

gennem f.eks. et kommunale aktieselskab, være opgjort i kommunens regnskab. Udgifterne kan 

evt. være bogført som sumposteringer. 

Da de nye konteringsregler på området er usikre, har Faaborg-Midtfyn Kommune undladt at optage posteringerne 

i regnskabet for 2012. 

Driftsregnskab 

Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger 

Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. 

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de 

vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, 

der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. 

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen 

afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig 

færdigopført og klar til anvendelse. 

Præsentation i udgiftsregnskabet 

Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets 

primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede 

principper. 

Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige 

faglige resultater og aktivitetsniveau. 

Kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet på hovedkonti m.v. 

Ekstraordinære poster 

Der har ikke i 2012 været nogen ekstraordinære poster. 


Bemærkninger til regnskabet 

Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig 

vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. 

• Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget indenfor 

de enkelte fagområder. 

Balancen 

Præsentation af balancen 

Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret 

og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. 

Der er af ØIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. 

Materielle anlægsaktiver 

Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten 

dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. 

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres 

således ikke i anlægskartoteket. 

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, 

hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. 

Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig 

forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. 

Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber 

i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 

Grunde og bygninger 

Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen 

pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007. 

Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. 

Der afskrives ikke på grunde. 

Øvrige materielle anlægsaktiver 

Øvrige materielle anlægsaktiver er optaget med samme startdato, som de var i de 5 gamle kommuners omkostningsregnskaber 

og er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. 

Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil 

især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når 

der er tale om en start / nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. 

Levetider er fastlagt til følgende: 

Aktivtype Levetider 

Bygninger 15 – 50 år 

Installationer 10 – 30 år 

Tekniske anlæg, maskiner mv. 5 – 10 år 

Inventar, it-udstyr mv. 3 – 5 år 

Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ØIM er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. 

Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning 

over anlæggets forventede levetid. 


Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer 

til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. 

Finansielt leasede anlægsaktiver 

Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og 

fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til 

kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien 

af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. 

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige 

parter. 

Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er 

forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i 

leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn 

Kommunes alternative lånerente. 

Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. 

Materielle anlægsaktiver under udførelse 

Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. 

Immaterielle anlægsaktier 

Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes 

så vidt muligt den gældende kontraktperiode. 

Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser 

Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med 

den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens 

ejerandel. 

For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og 

andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. 

Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender 

Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der 

nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. 

Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet. 

Omsætningsaktiver - varebeholdninger 

Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. 

Iflg. ØIM’s regler er der krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med 

væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. 

Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes 

at være væsentlige. 

Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. 

Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg 

Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. 

Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. 

Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. 


Omsætningsaktiver - tilgodehavender 

Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og 

indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. 

Omsætningsaktiver - værdipapirer 

Værdipapirer omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide 

beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi 

(kurs) på balancedagen. 

Egenkapital 

I Egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst 

med. 

Hensatte forpligtigelser 

Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, 

som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på 

kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. 

Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte 

på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen 

er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5 år foretages en 

aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder 

på 62 år og opgørelsesrente på 2%. 

Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i 

henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses 

kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. 

Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de 

indgåede aftaler. 

Opmærksomheden henledes på at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af 

grundværdien. 

Langfristede gældsforpligtigelser 

Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. 

Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen 

som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. 

Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles 

til nominel værdi. 

Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. 

Kortfristet gæld 

Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restgælden på 

balancetidspunktet. 

Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige 

feriedage. 


Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, 

som bør belyses, og/eller ØIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 


Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand 

Endelige takster Foreløb. Efterkalkule- 

takster rede takster 

2010 2011 2012 2012 

Fritvalgstakster 

Hjemmepleje (kr. pr. time): 

Praktisk hjælp 327 328 330 334 

Personlig pleje i dagtimer 392 394 396 394 

Personlig pleje i dagtimer, weekend 463 464 469 481 

Personlig pleje, aften 463 464 469 481 

Personlig pleje, nat 463 464 469 481 

Madservice (kr. pr. portion): Før 1/7 Efter 1/7 

Almindelig hovedret + biret, leveret 65 68 61 63 56 

Almindelig hovedret + biret, uden levering 48 47 53 54 51 

Vedtaget takst 

2010 2011 2012 

Borger egenbetaling 

Madservice (kr. pr. portion) 

Almindelig hovedret + biret, leveret 55 56 57 

Almindelig hovedret, leveret 45 46 47 

Lille hovedret + biret, leveret 52 53 54 

Lille hovedret, leveret 42 43 44 

I loven om frit valg stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal beregne priskrav på fritvalgsområdet (praktisk 

hjælp og personlig pleje) mindst en gang om året. Taksten for det pågældende år beregnes med udgangspunkt 

i de seneste regnskabsdata med pris- og lønfremskrivning til det efterfølgende år. 

Der er fortsat et loft for egenbetaling til madservice. For 2012 udgør taksten 48 kr. for en hovedret. Kommunalbestyrelsen 

har vedtaget, at der opkræves 10 kr. for en biret. 


Opgaver udført for andre myndigheder 

I kommunernes årsregnskab optages i det år, hvor en opgave udført for en anden myndighed, afsluttes en 

regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelse i forhold til omkostningskalkulationen. 

Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kommunale 

opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har 

medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor. 

Vandløbsarbejde for nabokommuner/grænsevandløb udgik i forbindelse med udlicitering af vandløbsvedligeholdelse. 

Der udføres ikke længere vintervedligeholdelse for Vejdirektoratet, men kun læsning af salt. 

Der er udført græsklipning og grøn vedligeholdelse for ikke kommunale skoler, grundejerforeninger og forsyningsvirksomheder 

for ca. 235.000 kr. 

Der er udført vejopgaver for forsyningsvirksomheder for ca. 290.000 kr. 

Opgaverne er opgjort og afregnet efter timeforbrug, og timepriserne er beregnet på baggrund af bestemmelserne 

i lov nr. 378 af 14. juni 1995. Der foretages ingen efterkalkulation og/eller efterregulering. Dog sker der 

årligt en justering af timepriserne. 

I kommunens ressourcestyringsprogram foretages en løbende registrering af de med opgaverne forbundne 

omkostninger og indtægter.

Regnskab & årsberetning 2012 - Faaborg-Midtfyn kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?