Regnskab & årsberetning 2012 - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

Regnskab & årsberetning 2012 - Faaborg-Midtfyn kommune

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Regnskab &

Kapitel 1

årsberetning Kapitel 2 2012

Kapitel 3


INDHOLD Side

Borgmesterens forord 4

Ledelsens påtegning 5

Kommunens årsberetning

Serviceniveau og rammevilkår 6

Budget og regnskab 6

Økonomiske målsætninger 8

Effektiv økonomistyring 9

Befolkningsudvikling 10

Udviklingsstrategi 10

Brugertilfredshed 11

Løn og personale 11

Trivsel og fremmøde 12

Mellemlederuddannelse 12

Selvforsikring 13

Borgerservice 13

Undervisning 14

Dagtilbud – børn 21

Plan og kultur 24

Beskæftigelse og arbejdsmarked 29

Det specialiserede socialområde 30

Børne- og Ungerådgivningen 30

Sundhed og handicap 33

Pleje og Omsorg 36

Teknik 40

Nyt koncernløsningssystem 41

Driftsregnskab på aftaleniveau 43

Driftsregnskab på udvalgsniveau 44

Balance – Aktiver 45

Balance – Passiver 46

Noter til driftsregnskab og balance

Note 1 – Skatter, tilskud og udligning 47

Note 2 – Pleje og omsorg 47

Note 3 – Social og arbejdsmarked 48

Note 4 – Børn – Dagtilbud 48

Note 5 – Børn – Undervisning 49

Note 6 – Børn og Unge Rådgivning 49

Note 7 – Plan og Kultur 50

Note 8 – Teknik 51

Note 9 – Borgerservice 52

Note 10 – Sundhed og Handicap 52

Note 11 – HR & Innovation 53

Note 12 – Økonomistaben 53

Note 13 - Fællessekretariatet 53

Note 14 – Personaleoversigt 54

Note 15 – Anlægsudgifter 54

Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. 55

Note 17 – Jordforsyning 57

Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb 58

Note 19 – Anlægsoversigt 59

Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele 60

Årsberetning 2012 Side 2


Note 21 – Langfristede tilgodehavender 60

Note 22 – Kortfristede tilgodehavender 61

Note 23 – Finansieringsoversigt 61

Note 24 – Udvikling i egenkapital 62

Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger 62

Note 26 – Langfristede gæld 63

Note 27 – Kortfristet gæld 63

Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser 64

Note 29 – SWAP-aftaler 65

Anvendt regnskabspraksis

Generelt 66

Driftsregnskabet 66

Balancen 67

Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand

samt madservice 70

Opgaver udført for andre myndigheder 71

Billedet på forsiden viser Gardehusarerne i forbindelse med regentparrets besøg i Faaborg den 6. og 7. juni

2012.

Årsberetning 2012 Side 3


Et flot år er endnu et

skridt på rette vej

2012 var på mange måder et godt år i Faaborg-

Midtfyn Kommune. Vi leverede endnu et flot regnskab,

som kom i hus efter en stor indsats fra både

politikere, ledere og medarbejdere – ikke mindst

fordi vores strategi for omstilling, effektivisering og

innovation blev gennemført et år for planlagt.

Det solide grundlag for regnskab 2012 blev skabt

gennem en effektiv drift med fokus på stram økonomistyring.

Resultatet blev et overskud på den

ordinære drift på 174 mio. kr. Medregnes udgifter

til anlæg og jordforsyning samt indtægter fra ny

låneoptagelse fås et overskud på 45 mio. kr. Resultatet

har haft en positiv indvirkning på kommunens

likviditet. Samtidig overføres uforbrugte midler

for i alt 96 mio. kr. til 2013.

Denne årsberetning giver mulighed for at studere

regnskab 2012 samt vores serviceniveau, rammevilkår,

udvalgte anlægsinvesteringer og befolkningsudviklingen

i det forgangne år mere udførligt.

Årsberetningen beskriver desuden udviklingen inden

for de enkelte fagområder og tegner et bredt

billede af den samlede opgaveportefølje, som varetages

af kommunens mere end 3.600 ansatte.

Opgaverne spænder vidt – lige fra aktiviteter under

Ungdomsskolen over indsatser på klimaområdet

til indførelse af ny velfærdsteknologi.

En væsentlig milepæl i 2012 var kommunalbestyrelsens

vedtagelse af budget 2013. Med dette

budget i hus nåede organisationen de økonomiske

målsætninger i strategien for omstilling, effektivisering

og innovation, som over tre år har frigjort

150 mio. kr. eller ca. 5 pct. af kommunens samlede

nettodriftsbudget. Målet blev realiseret et år før

planlagt, hvilket er et stærkt billede på den økonomiske

ansvarlighed, der præger organisationen.

Med fokus på effektiviseringer og omstillinger er

det lykkes at gennemføre strategien på en måde,

så det kun i begrænset omfang har påvirket kommunens

serviceniveau. Det gælder eksempelvis

de seneste strukturelle ændringer på dagtilbudsområdet

eller indførelsen af et nyt administrativt

koncernløsningssystem.

Det har ikke været muligt at foretage en så stor

omstillingsproces uden at påvirke det oplevede

serviceniveau, men vi har mødt meget stor forståelse

blandt borgerne for de beslutninger, som vi

har været nød til at træffe. Borgerne er således i

høj grad med til at tage ansvar for at vi som kommune

kan skabe grobund for en bæredygtig udvikling.

Også ledere og medarbejdere fortjener en

stor tak for deres utrættelige indsats. En indsats,

der også bliver hårdt brug for i de kommende år.

Udfordringerne er til at få øje på. Vi skal i fællesskab

have vendt de seneste års udvikling med et

faldende indbyggertal og lavere skatter. Vi skal

samtidig skabe finansiering til et demografisk udgiftspres,

som en følge af en væsentlig stigning i

antallet af ældre medborgere. Det er min vurdering,

at vi i de kommende år skal arbejde os frem

mod en helt ny model for vores velfærd, som bl.a.

vil bygge på langt større inddragelse af borgerne,

private virksomheder og civilsamfundet. Men også

på en fortsat stram økonomisk styring og svære

prioriteringer.

Det er vigtigt, at Faaborg-Midtfyn Kommune er

blandt de bedste og hurtigste til at forstå, tilpasse

sig og være på forkant med denne udvikling. Kun

sådan kan vi sikre os de bedste muligheder for at

forstærke kvaliteterne ved at leve og arbejde i vores

kommune, bevare et godt og tidssvarende velfærdsniveau

og skabe udvikling i vores kommune.

En solid økonomi skal gøre os i stand til at investere

massivt i at skabe en positiv udvikling for vores

kommune. Dette skal bl.a. ske ved en fortsat

satsning på bosætning, digitalisering, ny velfærdsteknologi

og en grøn og bæredygtig drift.

Projekterne i vores udviklingsstrategi og en fortsat

gennemførelse af masterplanerne for Faaborg,

Ringe og Årslev skal ligeledes være med til at gøre

vores kommune mere attraktiv. Derudover har

vi foretaget en række erhvervsvenlige tiltag i

2012, som skal fremme en positiv udvikling i beskæftigelsen

og det lokale erhvervsliv. Denne indsats

vil fortsætte i de kommende år.

Mine kolleger i kommunalbestyrelsen fortjener ros

for det grundlag de har skabt for denne udvikling –

bl.a. via en bred politisk opbakning til at føre en

ansvarlig økonomisk politik. Ligeledes fortjener

ledere og medarbejdere en stor ros for deres vilje

og evne til at realisere vores politiske ønsker. Og

endelig en tak til vores borgere, som i høj grad er

medspillere i den udviklingsproces vi er i gang

med. Vi har brug for jeres støtte - og I vil få en

stadig større rolle i og indflydelse på den udvikling,

som vi skal igennem i de kommende år.

Faaborg-Midtfyn Kommune, den 22. maj 2013

Borgmester Hans Jørgensen

Årsberetning 2012 Side 4


Ledelsens påtegning

Økonomiudvalget har den 03.06.2013 aflagt årsregnskab for 2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen.

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse

med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem

for Kommuner.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede

af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat.

I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision.

Faaborg-Midtfyn Kommune, den 03.06.2013

____________________ ___________________

Borgmester Kommunaldirektør

Årsberetning 2012 Side 5


SERVICENIVEAU OG RAMMEVILKÅR

Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavt udskrivningsgrundlag

pr. indbygger og et udgiftsbehov pr.

indbygger lige over landsgennemsnittet.

Kr. pr. indbyggerUdskrivningsgrundlag

Faaborg-

Midtfyn

Region

SydDK

Hele

landet

140.457 144.882 156.202

Udgiftsbehov 58.059 58.938 57.924

Kilde: ECO-nøgletal 2013

Kommunernes og Regionernes Evaluerings Institut

opgør hvert år den økonomiske basisbalance

som udtryk for kommunernes rammevilkår.

Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske basisbalance

er opgjort til -3.877 kr. pr. borger i 2010,

hvilket er den fjerde laveste blandt landets 98

kommuner. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune tilbød

et gennemsnitligt serviceniveau, var gennemsnitlig

effektiv og opkrævede en gennemsnitlig

skatteprocent svarer det til, at kommunen har ca.

200 mio. kr. mindre til kommunal service end en

gennemsnitskommune.

En del af forklaringen på de vanskelige rammevilkår

er, at det kommunale udligningssystem ikke

kompenserer kommunerne tilstrækkeligt for forskelle

i de sociale udgifter.

Som en konsekvens af vanskelige rammevilkår

har Faaborg-Midtfyn Kommune et beskatningsniveau

på 26,1 pct. mod 24,9 pct. på landsplan.

Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune et lavt

udgiftsniveau inden for de store serviceområder.

Udgiftsniveau på 12 udvalgte områder, budget

2012 (hele landet = indeks 100)

Kilde: ECO-nøgletal 2012.

Faaborg-Midtfyn Kommune har budgetteret med

et lavt udgiftsniveau på områderne børnepasning,

folkeskole, ældre og handicap samt vejvæsen og

administration. Omvendt har kommunen budgetteret

med et højt udgiftsniveau på områderne voksne

med særlige behov, sygedagpenge og førtidspensioner,

som delvist modsvares af mindreudgifter

til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

BUDGET OG REGNSKAB

Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2012 budgetteret

med et positivt driftsresultat på 2.642 kr. pr. indbygger.

Der var samtidig vedtaget et omfattende

anlægsprogram, ligesom der var afsat midler til

køb af jord til bolig- og erhvervsformål.

Kilde: Nøgletal for kommunernes styring, KORA

Det samlede resultat inkl. jordforsyning var budgetteret

til et underskud på -1.369 kr. pr. indbygger,

svarende til et samlet underskud på 71 mio.

kr. Regnskabet viser et underskud på 41 mio. kr.

Medtages låneoptagelse og øvrige finansforskydninger

var der budgetteret med et samlet overskud

på 20 mio. kr.

Det endelige regnskab viser et overskud på 45

mio. kr. Det positive resultat skyldes primært færre

udgifter til drift.

På næste side vises det faktiske forbrug fordelt på

de politiske udvalg.

Årsberetning 2012 side 6


Nettodriftsudgifternes fordeling på udvalg

Kilde: Egen fremstilling

Socialudvalget og Børn- og Undervisningsudvalget

tegner sig for 71 pct. af det samlede forbrug.

Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme

er opgjort til 2.220 mio. kr. i 2012. Til sammenligning

viser regnskabet et forbrug på 2.147 mio. kr.,

svarende til et mindre forbrug på 73 mio. kr. eller

3,3 pct. Ifølge tal fra KL forventes kommunerne

under ét at komme ud af 2012 med et samlet

mindreforbrug til service på 5,1 mia. kr.

Til trods for et betydeligt mindreforbrug er der områder,

som har overskredet budgettet.

Her vises de procentvise budgetoverskridelser i

Faaborg-Midtfyn Kommune på de 10 største

driftsområder i forhold til de oprindelige og de korrigerede

budgetter.

Procentvise budgetoverskridelser på de ti største

driftsområder i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kilde: Egen fremstilling

Det bemærkes, at inddelingen på driftsområder

ikke umiddelbart kan sammenlignes med ECO’s

inddeling på omstående side.

I det følgende kommenteres regnskabsresultatet

for de områder, hvor der kan konstateres større

afvigelser mellem regnskab og budget. Det drejer

sig om områderne Teknik, Social- og arbejdsmarked,

Børn- og Ungerådgivning, Plan og Kultur

samt Direktion og Stabe. For en mere detaljeret

beskrivelse af afvigelserne inkl. afvigelser inden

for øvrige områder henvises til bemærkningerne i

regnskabet.

På det tekniske område har der været et merforbrug

på 17,3 mio. kr. eller 20,9 pct. i forhold til det

oprindelige budget. Det skyldes bl.a. overførsel af

et større underskud fra 2011 til 2012 under vintertjenesten,

efterbetaling af vejafvandingsbidrag til

FFV samt en overførsel af budgettet vedrørende

Ø-færgen fra Fællessekretariatet til Faaborg

Havn. Det oprindelige budget er i løbet af året forhøjet

med i alt 20,4 mio. kr. Korrigeret for tillægsbevillinger

fås et mindreforbrug på 2,4 mio. kr.

Social- og arbejdsmarkedsområdet har haft et

mindreforbrug på 13,2 mio. kr. eller 2,8 pct. i forhold

til det oprindelige budget. Området har fået

tilført en samlet tillægsbevilling på 21,0 mio. kr.

Herefter udgør det samlede mindreforbrug 34,2

mio. kr. Heraf vedrører 19,0 mio. kr. udgifter til

dagpenge og aktivering til gruppen af forsikrede

ledige. Mindreudgiften vil helt eller delvist blive

modsvaret af en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet

for 2012 medio 2013. Den resterende

del af mindreforbruget vedrører en række større

og mindre afvigelser inden for områderne sygedagpenge,

kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse,

aktivering, personlige tillæg mv.

På Børne- og Ungerådgivningens område har der

været et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. i

forhold til det korrigerede budget, svarende til en

forbrugsprocent på 85,4 pct. Af det samlede mindreforbrug

vedrører 1,7 mio. kr. Center for opholdssteder,

botilbud og plejefamilier. Den øvrige

del vedrører Børne-/ungerådgivningen og skyldes

et fald i antallet af anbragte børn og unge. Bl.a.

som følge af tre velfungerende børnehuse og en

øget kvalitet i det forebyggende arbejde.

På Plan- og Kulturområdet har der været et samlet

mindreforbrug på 9,6 mio. kr. i forhold til det

korrigerede budget. Til sammenligning overførte

Plan og Kultur 9,4 mio. kr. fra 2011 til 2012. Det

forholdsvise store overførselsbeløb skyldes primært

tidsforskydning af en række udviklingsprojekter.

Størstedelen af det opsparede overskud

forventes afholdt inden for de næste 2-3 år.

Årsberetning 2012 side 7


Direktionens og stabenes mindreforbrug udgør

16,3 mio. kr., svarende til 10 pct. af det korrigerede

budget. Det samlede mindreforbrug vedrører

primært direktionens udviklingspulje, midler til

tværgående initiativer under HR og Innovation

samt et væsentligt mindreforbrug under den interne

forsikringspulje. Til gengæld har der været afholdt

merudgifter til it-systemer i forbindelse med

implementering af et nyt løn-, debitor- og økonomisystem

(koncernløsningssystem).

Det korrigerede anlægsbudget ekskl. jordforsyning

udgør 231,3 mio. kr. Der er til sammenligning

afholdt anlægsudgifter for 206,8 mio. kr., svarende

til et mindre forbrug på 24,4 mio. kr. og en forbrugsprocent

på 89,4 pct.

Oversigt over de ti største anlæg i 2012

• Ny færge og nye færgelejer til Lyø-Avernakøruten:

19,5 mio. kr. (se billede)

• Renovering af rådhus og administrationsbygninger:

11,8 mio. kr.

• Ny indskolingsfløj til Nordagerskolen: 11,5

mio. kr.

• Nyt slidlag på veje: 10,1 mio. kr.

• Central tandklinik i Ringe: 10,0 mio. kr.

• Byggemodning af Møllehøjvej i Sdr. Nærå:

8,2 mio. kr.

• Afslutning af renovering af Broskolen, afd.

Bøgehøj: 7,4 mio. kr.

• Renovering af Helios i Faaborg: 7,0 mio. kr.

• Udvikling af Faaborg Havn: 6,6 mio. kr.

• Ombygning af Nr. Broby Skole: 6,5 mio. kr.

Der er tale om en pæn gennemførselsprocent

sammenlignet med andre kommuner. En væsentlig

årsag hertil er, at Kommunalbestyrelsen i løbet

af året har valgt at fremrykke en række anlæg

som erstatning for de anlæg, der af forskellige årsager

er blevet forsinket eller udskudt.

Jordpuljen finansierer køb af arealer til byggemodning

og erhverv. Jordpuljen skal finansiere sig

selv over tid ved salg af byggegrunde.

Siden finanskrisen har der været et begrænset

salg. I 2012 indbragte salg af jord 1,9 mio. kr. Der

blev samtidig anvendt 10,3 mio. kr. til byggemodning

og køb af jord. Der er tale om et samlet udlæg

på netto 8,4 mio. kr. mod budgetteret 7,4 mio.

kr. Hertil kommer udgifter til renter og afdrag på

lån, der har finansieret tidligere års jordkøb.

Blandt de anlægsprojekter som blev overført til

2013 er dele af Masterplanen Faaborg, ændring

af busterminal samt en delvis udsættelse af ombygningen

af Pontoppidanskolen og lystbådehavnen.

De overførte anlægsprojekter skabte bl.a. mulighed

for erhvervelse af de gamle sygehusbygninger

i Ringe, ligesom der blev afholdt ekstra udgifter

til renovering af Faaborg klokketårn.

ØKONOMISKE MÅLSÆTNINGER

Kommunalbestyrelsen har vedtaget fem

økonomiske målsætninger for årene 2010-2014:

• Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter

kassekreditreglen skal være minimum 175

mio. kr.

• Kassebeholdningen ultimo året skal udgøre

75 mio. kr.

• Kommunens langfristede gæld må maksimalt

udgøre 500 mio. kr.

• Der skal afsættes en brutto anlægsramme på

max 140 mio. kr. pr. år i 2010 priser (ekskl.

overførsler og jordpulje

• Driften skal reduceres med 150 mio. kr. inden

udgangen af 2014

Årsberetning 2012 side 8


Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret

mellem 203 og 217 mio. kr. hen over året. Målsætningen

om en ultimo beholdning på 75 mio. kr.

er ligeledes opfyldt ved årets udgang.

Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet

og ultimo beholdning

Kommunens langfristede gæld ultimo 2012 (ekskl.

ældreboliger og lån til byfornyelse) er opgjort til

424 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn

Kommunes målsætning om en langfristet gæld på

max 500 mio. kr.

Medregnes lån til ældreboliger og byfornyelse fås

en langfristet gæld på 468 mio. kr. eller ca. 9.100

kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den

gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne

i hele landet ca. 14.600 kr. pr. indbygger.

Da Kommunalbestyrelsen i oktober 2012 vedtog

budget 2013 var det lykkedes at finde 150 mio. kr.

via omstilling, effektivisering og innovation – et år

før oprindelig planlagt. Som en del af arbejdet i

2012 var der lagt særlig stor vægt på inddragelse

af MED-systemet ved udarbejdelsen af de enkelte

forslag. En idé, der var fostret af kommunaldirektør

og formand for Hovedudvalget, Benny Balsgaard,

og næstformand i Hovedudvalget Flemming

Jensen (se billede nederst på siden).

I sidste del af 2012 nedsatte direktionen en arbejdsgruppe,

som i foråret 2013 skal fremlægge

forslag til en ny økonomisk politik og en ny økonomisk

strategi, som afløser for strategien for omstilling,

effektivisering og innovation. Det skal ses i

lyset af, at kommunerne de næste mange år står

foran store økonomiske udfordringer som følge af

et demografisk udgiftspres og faldende skatteindtægter.

EFFEKTIV ØKONOMISTYRING

Kommunalbestyrelsen har siden januar 2007 haft

fokus på en effektiv økonomistyring.

Der udarbejdes månedlige økonomioversigter og

der gennemføres kvartalsvise budgetopfølgninger.

Formålet er at registrere et forventet merforbrug

tilpas tidligt, så der kan gives de nødvendige tillægsbevillinger

finansieret via kompenserende

besparelser. Det er lykkedes for sjette år i træk.

Årsberetning 2012 side 9


Som et vigtigt element i økonomistyringen har

kommunens aftaleområder, dvs. daginstitutioner,

skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre

et merforbrug ml. årene på op til 4 pct., ligesom

der kan overføres et ubegrænset overskud.

Enkelte aftaleområder er kommet ud af 2012 med

et merforbrug på over 4 pct. Ca. 2/3 dele af aftaleholderne

har haft en positiv opsparing i 2012.

Oversigt over aftaleholdernes forbrugsprocenter

Kilde: Egen fremstilling

Note: Aftaleholdere som har anvendt mindre end

budgettet er markeret med grønt. Aftaleholdere

med en forbrugsprocent mellem 100 og 104 pct.

er markeret med gult. Aftaleholdere med en forbrugsprocent

over 104 pct. er markeret med rødt.

Der overføres netto 96 mio. kr. til 2013, svarende

til 4,3 pct. af de oprindelige budgetter omfattet af

overførselsadgang. Til sammenligning blev der

overført henholdsvis 86, 40 og 58 mio. kr. de tre

foregående år.

Udviklingen i over- og underskud

Kilde: Egen fremstilling

For udgifter uden overførselsadgang, primært

overførselsudgifter, er der i 2012 et overskud på

24 mio. kr.

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Indbyggertallet ved indgangen til 2012 var 51.641.

Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder hvert år en

befolkningsprognose for de kommende år. Samtidig

følges den faktiske befolkningsudvikling uge

for uge.

Prognosen for 2012 var bl.a. vanskelig at udarbejde

på grund af en ekstraordinær nedgang i antal

fødsler i 2011 og en fastlåst situation på boligmarkedet.

Der var forventet en negativ befolkningsudvikling i

2012 på 0,4 pct. eller 196 indbyggere. Det faktiske

antal indbyggere pr. 31.12.2012 udgjorde 51.412,

svarende til et fald på 229 indbyggere. Faldet har

dermed været lidt større end ventet.

Faktisk og prognosticeret befolkningsudvikling

Kilde: egen fremstilling

Det samlede fald fordeler sig på en fødselsbalance

på -110 indbyggere og en flyttebalance på -100

indbyggere. Hertil kommer en teknisk korrektion

på 19 borgere fra tidligere år.

Der blev konkret født 423 børn i 2012 mod forventet

428. Til sammenligning er 533 indbyggere afgået

ved døden mod forventet 564.

I alt 2.691 borgere flyttede til kommunen mens

2.789 borgere flyttede fra kommunen. Bag disse

tal gemmer der sig en markant lavere tilflytning til

nye boliger. Der var i alt forudsat tilflytning til 93

nye boliger. Der blev alene opført og færdigmeldt

20 nye boliger. Omvendt var udflytningen fra den

Årsberetning 2012 side 10


eksisterende boligmasse – den såkaldte udtynding

- væsentlig mindre end forudsat.

Herunder ses flyttebalancen fordelt på kommuner

og ind- og udland.

Til- og fraflyttere i 2012

Tilflyttere Fraflyttere Netto

Assens 157 166 -9

Kerteminde 57 59 -2

København 72 131 -59

Middelfart 48 41 7

Nordfyn 58 80 -22

Nyborg 126 151 -25

Odense 782 961 -179

Svendborg 345 336 9

Århus 43 40 3

Øvrige kommuner 53 -25 -32

Subtotal 2.281 2.596 -315

Ind- og udland 408 193 215

I alt 2.689 2.789 -100

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose

2013-2025

Den indenlandske flyttebalance har været -315 i

2012. Til sammenligning har den indenlandske

flyttebalance i årene 2008-2012 i gennemsnit været

-182.

En del af udviklingen kan forklares ved, at der

sker en naturlig fraflytning af unge som påbegynder

en uddannelse i Odense, Århus og Kbh.

De seneste år er samtidig karakteriseret ved, at

der ikke har været den samme tilgang af børnefamilier

fra især Odense. Herudover har Faaborg-

Midtfyn haft en netto fraflytning til flere omegnskommuner.

Fraflytningen til andre kommuner opvejes delvist

ved en positiv nettoindvandring fra udlandet.

BRUGERTILFREDSHED

Undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet

bygger på en grundlæggende præmis om, at dokumentation

af indsatsen er en forudsætning for

at kunne styre og udvikle kvaliteten af de leverede

ydelser.

Regeringen og KL anbefaler, at kommunerne

hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger

om den brugeroplevede kvalitet på de

store serviceområder.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal

gennemføreres brugertilfredshedsundersøgelser

over en treårig periode inden for følgende områder:

2012: Folkeskoler, SFO og botilbud

2013: Dagtilbud, klubber, sårbare børn og unge

2014: Hjemmehjælp og plejeboliger

Tidsangivelserne er vejledende. Alle områder skal

dog have gennemført undersøgelserne ved udgangen

af 2014.

Der er i 2012 gennemført undersøgelser af den

brugeroplevede kvalitet inden for områderne folkeskoler

og SFO. Resultaterne heraf er beskrevet

i afsnittet folkeskoler.

Det gælder generelt, at Faaborg-Midtfyn Kommune

har en målsætning om at levere en brugeroplevet

kvalitet, som svarer til den brugeroplevede

kvalitet på nationalt niveau, og som lever op til

kommunens egne kvalitetsstandarder.

LØN OG PERSONALE

Det fremgår af personaleoversigten, at Faaborg-

Midtfyn Kommune i 2012 har 3.521 ansatte inkl.

elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der er

tale om et fald på 87 fuldtidsstillinger eller 2,4 pct.

i forhold til året før.

Hvis der alene fokuseres på de ordinært ansatte

fås et fald på 2,5 pct. fra 2011 til 2012. Udviklingen

skal sammenholdes med et fald året før på

3,7 pct.

Herunder vises lønudviklingen i Faaborg-Midtfyn

Kommune og i hele landet.

Lønudviklingen for ordinært ansatte

Årsberetning 2012 side 11


Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor

Note 1. Ved ordinært ansatte forstås tjenestemænd

og overenskomstansatte ekskl. elever,

fleksjob og ekstraordinært ansatte.

Note 2. Cirklernes centrum viser den gennemsnitlige

bruttoløn i 2011 aflæst på x-aksen, og den

gennemsnitlige bruttoløn i 2012 aflæst på yaksen.

Cirklernes diameter viser lønstigningen i

kr.

Faaborg-Midtfyn Kommune har i perioden 2011 til

2012 haft en lønstigning på 2,7 pct. mod 2,4 pct.

blandt kommunerne i hele landet. Omvendt er

lønniveauet marginalt lavere i Faaborg-Midtfyn

Kommune end landsgennemsnittet.

De kvindelige ansattes gennemsnitsløn er generelt

lavere end mændenes gennemsnitsløn, hvilket

bl.a. kan forklares ved kønnenes forskellige

uddannelsesmæssige baggrund og overenskomstmæssige

indplacering.

TRIVSEL OG FREMMØDE

Faaborg-Midtfyn Kommune er en videnstung arbejdsplads,

hvor medarbejderne udgør den vigtigste

ressource og hvor de samlede lønudgifter udgør

ca. 2/3-dele af det samlede budget. Det er

derfor naturligt, at der er stor fokus på trivsel og

fremmøde blandt de ansatte.

En vigtig forudsætning for et højt fremmøde er et

lavt fravær. Et lavt fravær er samtidig en god indikator

for god trivsel.

I 2009 og 2010 udgjorde det samlede fravær henholdsvis

6,9 pct. og 6,4 pct. I 2011 lykkedes det at

reducere det samlede fravær yderligere til 5,8 pct.

Dette niveau er fastholdt i 2012.

Der er stor forskel på udviklingen i det samlede

fravær på de enkelte områder. I 2012 varierer det

opgjorte fravær fra 7,1 pct. på området Børn -

dagtilbud til 2 pct. blandt medarbejderne inden for

Plan og Kultur.

På det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside

er det muligt at se kommunernes årlige

fraværsprocent. Den senest aktuelle opgørelse er

fra 2011. Her havde Faaborg-Midtfyn Kommune

et fravær på 12,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget,

svarende til en fraværsprocent på 5,4 pct. I øvrigt

identisk med kommunens fraværsprocent i 2010.

Til sammenligning havde kommunerne under ét et

gennemsnitligt antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget

på 12,6, svarende til en fraværsprocent

på 5,5 pct.

Generelt er sygefraværet i det offentlige højere

end i det private. Det skyldes bl.a. kønssammensætningen

i kommunerne, jobfunktionerne, alderssammensætningen

samt andelen af medarbejdere

i fleks- og skånejob.

Trivsel og fremmøde som koncernmål

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en fælles

målsætning for institutionernes arbejde med trivsel

og fremmøde. Målsætningen er bl.a. motiveret

af, at kommunens ledere og medarbejderne i

stadig højere grad skal håndtere borgernes øgede

efterspørgsel efter differentierede ydelser.

Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at

der bliver færre hænder til at kunne levere den

ønskede service til den ønskede kvalitet.

Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere

og ledere. Der skal derfor være fokus på

trivsel og fremmøde på arbejdspladserne.

MELLEMLEDERUDDANNELSE

145 mellemledere havde ved udgangen af december

2012 gennemført Faaborg-Midtfyn Kommunes

mellemlederuddannelse, specifikt udviklet

og tilrettelagt i samarbejde med International

Business College, Fredericia.

Siden sommeren 2011 har 6 hold, på tværs af organisationen

og fagområder deltaget i et 3 måneders

internt forløb med fagene udvikling, forandring

og innovation, det personlige lederskab

samt organisation og styring.

Direktionen har løbende deltaget aktivt i uddannelsen,

hvor innovation, økonomi, servicestrategi

og organisationens styreform er blevet ivrigt diskuteret.

Årsberetning 2012 side 12


Fælles for kommunens leder- og mellemlederuddannelse

i årene 2010-2012 har været:

• At begge uddannelser har været internt tilrettelagt,

specifikt udviklet og sammensat til

Faaborg-Midtfyn Kommune.

• At sætte fokus på ledernes individuelle udfordringer

og fastholde den enkelte leder i en

fortsat videreudvikling.

• At tage fat på de særlige ledelsesmæssige og

organisatoriske udfordringer, der er specielle

for Faaborg-Midtfyn Kommune.

• At skabe et fælles sprog og et stærkt ledelsesfællesskab,

der spiller mere sammen og

deler viden - både horisontalt og vertikalt i organisationen.

• At begge uddannelser har været kompetencegivende

enten til akademiuddannelse i ledelse

eller diplomlederuddannelse.

Med alle ledere og mellemledere i mål på 2 interne

uddannelser er der sået frø for nye innovative

veje og spændende netværksrelationer i Faaborg-

Midtfyn Kommune.

SELVFORSIKRING

Faaborg-Midtfyn Kommune har i 6 år været selvforsikret,

og det har indtil videre vist sig at være

en rigtig beslutning. En forsigtig vurdering er, at

kommunen har sparet 13-14 mio. kr. i gennemsnit

om året.

Selvforsikringsordningen har ikke kun givet en klar

økonomisk gevinst, men givet også en positiv indvirkning

på sygefraværet, og mere tilfredse medarbejdere.

Forsikringskontoret har arbejdet målrettet

på at få arbejdsskaderne meldt ind hurtigst muligt.

Mange skader kan nemlig tages i opløbet, når

der sættes ind med en hurtig behandling. Der tilbydes

behandling hos f.eks. fysioterapeut, kiropraktor

og psykolog, så snart skaden er sket. Der

følges desuden op med tilbud om rygtræning og

genoptræning hos fysioterapeut eller på motionscenter.

Det giver færre gener for den skadelidte

og dermed færre sygedage.

En forudsætning i kommunens selvforsikringsprogram

er en proaktiv risikostyring. Institutionerne

bliver sikret mod indbrud og hærværk med tyverialarmer

og videoovervågning, og sikret mod brand

med ABA-anlæg. Som et nyt tiltag i 2012 bliver institutioner

med fjernvarme nu særligt sikret mod

vandskader.

Mange forebyggende tiltag inden for arbejdsskadeområdet

er rigtig svære at måle effekten af. På

Forsikringskontoret er holdningen den, at en trænet

krop får færre skader og mindre slid i den daglige

belastning. Derfor tilbydes træning og fysioterapi,

som er målrettet forebyggelse af arbejdsskader.

Desuden koordinerer Forsikringskontoret undervisning

i forflytning, hvor personalet lærer at

passe på sig selv ved hjælp af forflytningsteknikker

og hjælpemidler. Der er indkøbt flytbare lifte,

som hjemmeplejen kan have med i bilen rundt til

borgerne og der er indgået aftale med Falck om at

stille en XXL lift til rådighed til hjælp ved forflytning

af svært overvægtige borgere.

For institutioner med psykisk syge beboere laves

særligt tilrettelagte forløb for hele medarbejdergruppen,

så de får nogle værktøjer til at håndtere

beboerne og forebygge psykiske arbejdsskader.

BORGERSERVICE

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at betjene

kommunens borgere effektivt og korrekt gennem

Borgerservice.

Borgerservice er placeret i Faaborg og Ringe. Der

arbejdes kontinuerligt på at betjene en stadig større

andel af borgerne digitalt via selvbetjeningsløsninger

mv.

Borgerservice har i 2012 indgået i arbejdet om

udarbejdelse af en ny kanalstrategi og der arbejdes

løbende på at fremme borgernes brug af

selvbetjeningsløsninger.

I april 2011 blev der installeret en ny pasløsning.

Det er nu muligt at optage foto og oversende dette

elektronisk til producenten.

Fra januar 2012 optages der også fingeraftryk til

pasudstedelsen.

Der blev tilbage i 2009 etableret en midlertidig

kontrolgruppe til indsats mod misbrug af sociale

ydelser. Gruppen er i efteråret 2011 gjort permanent.

Årsberetning 2012 side 13


Resultaterne af gruppens arbejde har for 2012 betydet

en samlet besparelse på 3,8 mio. kr. Heraf

udgør den kommunale andel 1,5 mio. kr. Efter

fradrag for personaleomkostninger mv. fås et

samlet overskud på 0,6 mio. kr. Ud over det økonomiske

resultat bidrager gruppens arbejde generelt

til imødegåelse af misbrug af offentlige ydelser.

Der er udarbejdet en særskilt årsberetning og et

særskilt regnskab for Kontrolgruppen.

Den tidligere regering og KL aftalte tilbage i 2010,

at administrationen vedrørende boligstøtte, udbetaling

af førtids- og folkepension, barselsdagpenge

og børnefamilieydelser skal samles under ATP

i en ny enhed - Udbetaling Danmark.

Følgende områder overgår til Udbetaling

Danmark i perioden oktober 2012 til marts 2013:

Børnefamilieydelser Oktober 2012

Barselsdagpenge December 2012

Pension Marts 2013

Boligstøtte Marts 2013

Personale overdrages efter lov om virksomhedsoverdragelse

UNDERVISNING

Der er i skoleåret 2012-2013 indskrevet 4.168

elever på 0.-10. årgang fordelt på 13 skoler. Den

gennemsnitlige klassekvotient er på 20,1 elever.

Kommunen har herudover 2 heldagsklasser normeret

med hver 20 elever samt flere specialklasser

med i alt 107 elever.

Hertil kommer elever i regionale specialundervisningstilbud

og andre kommuners specialskoler.

Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune en væsentlig

andel af elever, som går i friskoler/privatskoler.

Der er i skoleåret 2012-2013 indmeldt

1.953 elever i friskoler, svarende til ca. 31

pct. af det samlede elevtal.

De store fokusområder

2012 har været præget af mange forskelligartede

initiativer på undervisningsområdet. De områder,

der har været særlig fokus på er følgende:

• Interaktive tavler

• Aftalerne og kvalitetskontrakten for 2012

• Flest mulige unge er uddannelsesparate –

samarbejdet med ungdomsuddannelser

• Brugeroplevet kvalitet

• Flest mulige undervisningstimer gennemføres

for at nå målene i fagene

• Overgange fra dagtilbud til skole

• Sproglig opmærksomhed og faglig læsning

• Implementering af LP-modellen, sidste uddannelsesår

• Udvikling af almen- og specialundervisning

• Udvikling af pædagogiske læringscentre

• Studie- og inspirationstur til Ontario

• Skolestruktur – Faaborg-området – et innovationsprojekt.

Interaktive tavler

Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne,

så alle faglokaler og undervisningslokaler

i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Indtil

videre er man foran tidsplanen. Projektet ventes

færdiggjort i 2013. Dog gælder det for 2 skoler, at

de skal renoveres, og derfor færdiggøres de interaktive

tavler på disse skoler i august 2014.

I 2012 er der opsat 78 smartboards, og i 2013 bliver

der opsat yderligere 178. Der er lavet en serviceaftale

til registrering og vedligeholdelse af udstyret,

hvilket sikrer, at tavlerne er klar til undervisningen.

Arbejdet med at integrere tavlerne i undervisningen

er i fuld gang med kurser og workshops samt

i det daglige arbejde på skolerne.

Indsatsen skal være med til at understøtte visionen

om den digitale kommune til gavn for elever

og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten

i undervisningen for både fagligt stærke og

svage elever.

Årsberetning 2012 side 14


Skolestruktur i Faaborg-området – en

innovationsproces

Medio 2011 tilkendegav skolelederne og flere skolebestyrelsesmedlemmer,

at der i Faaborgområdet

var behov for at forholde sig til det samlede

læringsmiljø, idet elevtallet var faldende, ikke

mindst på de fire landsbyskoler.

Kommunalbestyrelsen ville ikke tage initiativ til

yderligere ændringer i skolestrukturen i valgperioden,

men synes, at det var i orden, at der i skoleledergruppen

og i skolebestyrelserne arbejdes

med, hvordan udfordringerne kan tackles. Derfor

gav kommunalbestyrelsen rum til, at der kunne

finde en grundig og involverende dialog sted, som

skulle sikre, at der findes en løsning, som har

bred opbakning blandt forældre i området og som

matcher fremtidens udfordringer.

Processen blev tilrettelagt sammen med ledergruppen

fra Faaborg-områdets skoler, således at

der var fokus på samskabelse af en vision og

handlingsanvisninger for fremtidens skole i området.

En opgave, som var stillet af borgerne og

brugerne selv, hvor resultatet ikke var kendt på

forhånd. En opgave, hvor der skulle arbejdes med

at skabe en vision i et innovativt rum, hvor kaos

og forvirring var tilladt. En opgave, som skulle

munde ud i konkrete forslag til politikerne i form af

eventuelle ændringer i struktur, ledelsesformer,

organisering af undervisningen eller…?

Processen blev delt op i følgende fem faser:

• Udarbejdelse af procesplan i ledergruppen for

Faaborg-områdets seks skoler.

• Første visionsmøde for alle interessenter -

idégenerering for skolebestyrelserne fra de

seks skoler.

• Visionsarbejde i arbejdsgruppen, hvor der

blev inddraget ”brugere”. Fx elever og ledere

fra ungdomsuddannelserne.

• ”Politiker for en dag”, hvor arbejdsgruppen og

de resterende ledere fra skolerne i Faaborgområdet

skulle designe fremtidens skole på

baggrund af visionen, det faldende elevtal,

fordomme omkring den enkelte skole mv.

• Andet visionsmøde for alle interessenter - afprøvning

af arbejdsgruppens ideer.

• Redegørelse for arbejdet over for politikerne

og borgerne.

Denne måde at lave proces på har fået mange

positive tilkendegivelser fra de deltagne personer,

Årsberetning 2012 side 15


åde fra forældre, medarbejdere og ledere, og resultatet

var mere vidtgående, end nogen havde

forestillet sig, inden processen blev iværksat.

Studie- og inspirationstur til Ontario

I efteråret 2012 deltog en delegation bestående af

3 politikere, 3 skoleledere og 3 repræsentanter fra

Fagsekretariat Undervisning i et studiebesøg i

provinsen Ontario i Canada.

Baggrunden for besøget var de seneste års erfaringer

i Canada, der i 2003 iværksatte en omfattende

reform af skolesystemet; en reform, hvor

man allierede sig med førende uddannelsesforskere

i landet og inddrog dem i at reformere uddannelsessystemet.

I dag ligger Canada blandt

top 5 i PISA, og har topplaceringer i andre internationale

undersøgelser.

Uddannelsesreformen havde 3 mål, som også er

målene i den kommende folkeskolereform:

• At øge præstationsniveauet for alle elever

• At reducere forskelle i elevernes præstationer

• At skabe øget tillid til det offentlige

uddannelsessystem

Resultatet er interessant for Faaborg-Midtfyn

Kommune, hvor forældrenes uddannelses- og

indkomstniveau ligger under landsgennemsnittet.

Kommunen har en interesse i at opnå kendskab

til, hvorledes man er lykkedes med at eliminere/minimere

elevernes socioøkonomiske baggrund

som en væsentlig faktor i elevernes præstationer.

Konkrete temaer for det videre samarbejde bliver

følgende:

• Lederen som pædagogisk leder

• Øget anvendelse af data i evalueringen og

udviklingen af elevernes præstationer

• Pædagogisk støtte til skolerne

• Konsensus om færre, men tydelige mål, som

er rettet mod elevernes læring

• Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige

mål

• Høje mål som motivationsfaktor for elever og

ansatte

• Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af

”skolen-for-alle”.

Inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn

Kommunes skolevæsen

Inden for den almene specialundervisning er fokus

stadig rettet mod øget inklusion af elever med

særlige behov.

De konkrete erfaringer og talopgørelser viser, at

de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling

og udlægning af økonomiske ressourcer, giver

positive resultater.

Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området

er der løbende blevet udlagt ressourcer til

skolerne for netop at give skolerne mulighed for at

tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle

niveauer.

Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende

overvejelser:

• Skolernes mulighed for inklusion øges

• Skolerne fastholder ansvaret for eleven

• Skolerne kender eleverne bedst og ved,

hvilke tiltag den enkelte elev har brug for

• Skolerne kan yde en hurtigere og mere

fleksibel indsats

• Skolerne kan udvikle solide inkluderende

strukturer (ressourcecentre/specialafd)

• Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling

af personalet.

Såvel de pædagogiske indsatser som udlægning

af ressourcer har betydet en gradvis forbedring af

skolernes evne til at inkludere elever som en del

af fællesskabet, så der i Faaborg-Midtfyn Kommune

i dag er segregeret 275 elever mod 310 i

skoleåret 2009-2010 (totalt for alle elever i specialklasser

og specialskoler i og udenfor kommunen).

Antallet af elever i specialtilbud i andre kommuner

er faldet fra 163 elever i 2007-2008 til 128 i 2012-

2013.

Segregeringsprocenten er i dag gennemsnitlig 4,3

pct., fordelt på 6,0 pct. for elever på 7.- 9. klassetrin

og 3,6 pct. for elever i 0.- 6. klasse.

Årsberetning 2012 side 16


Læringsmiljø og Pædagogisk analyse -

sidste uddannelsesår for LP-modellen

Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret

2010-2011 i gang med det første store fælles

udviklingsprojekt. Det er LP-modellen, hvor

kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse.

Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne

bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget

for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I

stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger

man på relationer mellem mennesker, hvilken

sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle-

og forståelsesmuligheder, der kan være. Skolerne

har i 2011-2012 haft fokus på at anvende

LP-modellen i praksis.

Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere

og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de

har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere

deres kræfter om ting, som de har mulighed for at

påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse,

differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde

med forældre osv.

Skolerne giver udtryk for, at modellen har været

med til at kvalificere det daglige arbejde. Derfor

fortsætter arbejdet med LP-modellen i de kommende

skoleår.

Udvikling af pædagogisk

læringscentre på skolerne

I 2012 har skoleområdet haft særlig fokus på at

udvikle skolernes biblioteker til læringscentre.

Derfor har der været afholdt en proces, hvor der

først er blevet udarbejdet en vision for fremtidens

læringscenter, og på baggrund af denne er

udarbejdet anbefalinger til den fremtidige organisering.

2013 skal bruges på at implementere planen for

læringscentrene, som handler om, at læringscentret

skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske

og didaktiske udvikling. Desuden skal

den være med til at skabe passende forstyrrelser,

der kan være med til at udfordre den enkelte.

Flest mulige unge er uddannelsesparate

Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at

øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

En af strategierne er at bringe

folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen.

Der er etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne,

de to gymnasier i kommunen samt

Svendborg Erhvervsskole, og fra de involverede

parter opleves en langt højere grad af kendskab

og videndeling mellem de to skoleformer end tidligere.

I dag findes således et unikt samarbejde på

en lang række områder og fag: Science, naturfag,

matematik, sprog og samfundsfag, som har betydet,

at eleverne får et langt bedre indblik i og interesse

for ungdomsuddannelserne og deres muligheder.

De involverede parter udtrykker alle stor tilfredshed

med samarbejdet og udbyttet heraf.

Elevoptaget på Faaborg Gymnasium er fra 1998

til 2012 steget fra 87 til 120 og på Midtfyns Gymnasium

fra 122 til 214, selvom elevtallet i målgruppen

er faldet i samme periode.

Overgange fra dagtilbud til skole

I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2012

og 2013, er der fokus på overgang fra

daginstitution til skole. Det er målet at skabe

lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende

overgange fra dagtilbud til skole, som

Årsberetning 2012 side 17


sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte

barn.

Der skal tillige skabes rammer for, at børn med

behov for særlig støtte fortsat kan få denne under

og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den

målrettede indsats overfor børn med særlige

støttebehov skal der i lokalområderne tages afsæt

i den mindst indgribende, men tilstrækkelige

indsats over for barnet. En inkluderende tænkning

skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang

fra dagtilbud til skole for alle børn.

Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner

og skole lokalt skal skabe fælles kulturudvikling,

fælles lokale aftaler og en fælles planlægning

af de lokale processer for overgange. De enkelte

aftaler skal lægges på daginstitutionernes og

skolernes hjemmesider. Det opleves, at de involverede

har taget opgaven på sig. Dog kan resultaterne

af arbejdet ikke måles endnu.

Sproglig opmærksomhed og faglig

læsning

Fagsekretariat Undervisning har sammen med

skolerne ekstra fokus på læsning. Der er iværksat

udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse

af en kommunal læsestrategi og projektet

faglig læsning.

Arbejdet med en kommunal læsestrategi er snart

færdig. Den indeholder en strategi for læsning på

overordnet niveau samt beskrivelse af forventninger

til skolernes arbejde med området.

Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse

i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen

samt sætte fokus på deres motivation

for at læse, ved:

• At fremme elevernes læseforståelse i fagene

gennem strategier og redskaber til at kunne

engagere sig i at forstå teksten rigtig godt

• At udvikle lærernes undervisningspraksis - i

praksis

• At have fokus på lærernes læring såvel som

elevernes læring

• At have fokus på samarbejdet mellem skolens

lærere, læsevejledere og ledelse.

Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget

positive. De oplever, at de får konkrete redskaber

til at gøre læseindsatsen bedre.

Brugertilfredsundersøgelse på

folkeskoleområdet

Der arbejdes hele tiden på at skabe den bedst

mulige skole for vore elever. For at kvalificere

dette arbejde er der afholdt en brugertilfredshedsundersøgelse

blandt forældrene, hvor der

spørges ind til tilfredsheden med folkeskolerne.

Kilde: Fagsekretariatet Undervisning

Antal besvarelser var 1033. Besvarelsen viser at

forældrene generelt er tilfredshed med deres

barns skole.

Undersøgelsen vil blive brugt til at gå ind i en konstruktiv

dialog med den enkelte skole omkring de

punkter, hvor skolen gør det rigtig godt og der,

hvor der er udfordringer.

Ungdomsskolen

Undervisning og aktiviteter i tal

Der er i skoleåret 2012 indskrevet 2.349 unge i

Ungdomsskolen fordelt på 228 forskellige aktiviteter.

Der var pr. 1. januar 3.867 unge i målgruppen.

Almenundervisningens mest søgte hold

• Natur og sundhed: 1.635 elever

• Sociale områder: 819 elever

• Knallert: 283 elever

• Kunst: 243 elever

• 10 klasse indsats: 231 elever

• Prøveforberedende fag: 115 elever

Årsberetning 2012 side 18


Der har herudover været tilmeldt 733 unge i ungdomsklubber

og 396 i juniorklubber.

2-sprogsundervisningen havde 9 elever. Heltidsundervisningen

inkl. eneundervisningen og de ikke

uddannelsesparate havde 29 elever.

SSP har haft kontakt med alle unge i 6., 7. og 8.

klasse – ca. 1.600 elever. Der har været afholdt

85 forældremøder, og SSP har derved været i

kontakt med næsten alle forældre i pågældende

klasser.

Herudover har SSP undervist mange 9. og 10.

klasser samt elever på Produktionsskolen.

Generelt deltager Ungdomsskolen i de indsatsområder

folkeskolerne arbejder med. Dertil kommer

ungdomsskolens eget udviklingsarbejde.

De store fokusområder i dagundervisningen

Udvikling af heltidsundervisningen

• Gennem det seneste skoleår har fokus været

rettet på dokumentation, elevplaner og handleplaner.

Både i forhold til at finde en metode

og et niveau, som er anvendeligt i dagligdagen

og et system, som den unge selv kan se

nytten af.

• Der har herudover været lagt en stor ressource

i arbejdet med LP-modellen, uddannelse af

læsevejleder samt særlig opmærksomhed på

autismespektret sammen med AKT-problematikker.

• Samtidig med disse indsatsområder har der

været arbejdet mere i retning af, at de to heltids-undervisninger

samarbejder. Dels for

bedre at udnytte hinandens ressourcer og ekspertiser,

dels for at hjemtage ”best practice”

fra hinanden.

Tiltag for de unge, som ikke kunne erklæres uddannelsesparate

• Der er igennem flere år arbejdet intensivt med

at øge andelen af unge, der gennemfører en

ungdomsuddannelse. Trods dette var der sidste

år 8 unge i kommunen, som af UUvejlederne

måtte erklæres ”ikke uddannelsesparat”.

Det er fra sidste skoleår overgivet

Ungdomsskolen at finde frem til det helt rigtige

tilbud til hver enkelt i denne gruppe. I den

forbindelse har Ungdomsskolen benyttet forskellige

tilbud, som er allerede eksisterende –

efterskole, produktionsskole med ekstra undervisning

i dansk og matematik, uddannelse

med mentorhjælp mm.

Implementering af LP-modellen

• Ungdomsskolen har siden skoleåret 2010-

2011 - på linje med de øvrige skoler i Faaborg-Midtfyn

Kommune – arbejdet med LPmodellen.

Også klubberne og SSP deltog i

udviklingsarbejdet.

• Medarbejderne i Ungdomsskolen giver udtryk

for, at modellen har kvalificeret det daglige arbejde.

LP-modellen vil fremover være den

platform alle ansatte i Ungdomsskolens dagundervisning/klubber

vil arbejde ud fra.

Samarbejde med PPR

• Gennem de sidste par år er samarbejdet med

PPR udviklet betydeligt. Den elevgruppe der

modtages nu kræver et rigtig godt samarbejde

med fagfolk fra PPR – og også tit med den

unges sagsbehandler. Dette samarbejde er

forbedret væsentlig bl.a. gennem mere konsultativ

tid sammen med PPR-konsulenten.

Det har samtidig betydet, at der i langt færre

tilfælde skrives indstillinger til PPV.

HB-børn-samarbejde

• Tingagerskolen har i samarbejde med Ungdomsskolen,

Tre Egeskolen, Nordagerskolen,

Espeskole og Fagsekretariatet Undervisning

oprettet et nyt tilbud til højt begavede børn.

Her betaler Ungdomsskolen en lærerkraft.

Det er Tingagerskolen, der er primus motor i

projektet.

De store fokusområder hos SSP

Faglig udvikling af SSP

• SSP har i løbet af året deltaget i en række

kurser og konferencer – bl.a. for at udvikle arbejdet

med ”Sociale overdrivelser”, som er en

forskningsunderbygget forebyggelsesmetode,

der har været anvendt i nogle år. Denne satsning

på uddannelse gør, at SSP pt. er med

helt fremme i brugen af de nyeste metoder i

forebyggelse i Danmark.

Den nyeste statistik over kriminalitetsudviklingen

i Faaborg-Midtfyn Kommune viser da også

et markant fald fra 2006/2007 til 2012. I

gruppen af 10-14 årige er antallet af kriminelle

unge faldet med 82 pct., og i gruppen af 15-17

årige er faldet på 45 pct. (Kilde: Justitsministeriets

Forskningskontor, marts 2013).

Årsberetning 2012 side 19


SSP-indsatser

• I 2011/12 har SSP arbejdet ud fra SSPlæsevejledningen.

Nogle af de gennemgåede

temaer på besøg i klasserne har været: Sikker

chat, alkohol, forældreansvar, rusmidler, sociale

overdrivelser og flertalsmisforståelser.

GAVN

Herudover deltager SSP i alle afhøringer af

unge under 18, og har samtaler med de unge

og deres forældre. Se i øvrigt SSP’s statusrapport

2011-2012.

• Ungdomsskolen har sammen med politiet deltaget

i en tryghedsundersøgelse forestået af

de kriminalpræventive råd. Resultaterne forligger

ikke endnu. Der har været brugt en del

medarbejderressourcer på projektet.

De store fokusområder i eftermiddags-/aften

undervisningen/aktiviteterne

Juniorklubber

• Der er i kalenderåret oprettet 8 Juniorklubber i

Ungdomsskoleregi. Klubberne er nu i sikker

drift og på vej ind i fase 2: udvikling af diverse

aktiviteter og udveksling af ressourcer.

Udvikling af netværkspædagogik

• Ungdomsskolen har arbejdet med udviklingen

af en ny pædagogik, der sammenkører det

bedste fra undervisningen, klubformen med

etablering af lokalt netværk og samarbejde.

Tanken er, at etablere de unge i et lokalt interessenetværk

i Faaborg, der rækker ud over

skoletiden. Det forventes, at netværk og undervisning

holder de unge ude af dårlige netværk

og understøtter lysten til at tage en uddannelse.

Projektet har 44 deltagere. Det er dog for tidligt,

at drage nogle konklusioner.

Ny knallertkørekort lovgivning

• Der kom ny lovgivning på knallertkørekortområdet,

som betød flere timer til den enkelte

elev samt omlægning af undervisning over flere

dage. Der medfulgte ikke ekstrabevilling,

hvilket betyder, at midlerne hentes ud af almendelen.

De store fokusområder i weekends og ferier

Ferietilbud

• Ungdomsskolens ferietilbud spænder vidt.

I påskeferien gik Actionturen til Tjekkiet. Der

deltog 18 elever.

Første uge af sommerferien afvikles SommerSportSjov

på Idrætsefterskolen i Nr. Broby.

Her deltog 146 elever.

Vilde Vulkaner i Vordingborg for juniorbørn

finder også sted i den første uge. 40 børn deltog.

I sidste uge af sommerferien er der kanotur til

Ry. 10 elever deltog.

Efterårsferietilbuddet bestod af 2 aktiviteter:

Oslotur med 42 elever og Drøngod Efterårsferie

som var et dagtilbud på Ellestedbanen om

trafiksikkerhed. 42 elever var med.

Der er udviklet ferieaktiviteter som baserer sig

på interessefællesskab og netværk. Disse

kommer først i gang i 2014, og etableres i

samarbejde med efterskolerne.

Børnekultur festivals

• Der blev brugt mange ressourcer på de to

børnekulturfestivals i Faaborg og Nr. Lyndelse.

Især Faaborgarrangementet var godt besøgt.

Årsberetning 2012 side 20


DAGTILBUD-BØRN

Inklusionsindsats på børne- og ungeområdet

I årerne 2010 – 2012 har der via aftalemål for

dagtilbudsområdet været fokus på udvikling af inklusion

i alle daginstitutioner. Omdrejningspunktet

i inklusion er at skabe systematisk refleksion omkring

de faktorer i fællesskabet og relationerne,

der opretholder en uhensigtsmæssig udvikling hos

barnet. Samtidig fokuseres der på de potentialer

og kompetencer som barnet rummer, der kan fungere

som springbræt til at skabe en positiv udvikling.

Implementering af inklusion i alle institutioner og i

dagplejen indebærer derfor en grundlæggende

ændring af kultur og holdninger til børn, forældre

og kolleger. Det er derfor en flerårig proces at implementere

dette på hele dagtilbudsområdet.

Indsatsen har blandt andet indebåret:

• Systematisk undervisningsrække for alt personale

• Udlægning af økonomiske støtteressourcer til

daginstitutioner

• Etablering af et netværk af inklusionspædagoger

• Afholdelse af systematiske tværfaglige samarbejdsmøder

mellem daginstitutionsledere,

fagsekretariatets konsulenter og Pædagogisk

Psykologisk Rådgivnings konsulenter.

På institutionsniveau er der arbejdet med at udvikle

fælles viden og kompetencer som fundament

for en fælles adfærd. Grundlæggende betragtes

inklusion som den faglige betegnelse for en pædagogik,

der hviler på en systemisk og anerkendende

tilgang til arbejdet i institutionerne.

I forhold til udlægningen af økonomiske støtteressourcer

til institutionerne er ressourcerne anvendt

til:

• Støtte til børn – enkeltbørn eller grupper

• Uddannelse af personalet

• Ansættelse af støttepædagog

• Styrkelse af forældresamarbejdet.

Der er udarbejdet midtvejs- og slutevaluering af

den 3-årige inklusionsindsats som viser, at støtte-

ressourcerne i institutionerne primært er anvendt

til støtte af enkeltbørn eller grupper, og uddannelse

af personalet.

Fald i efterspørgsel efter pladser i specialtilbud

Parallelt med en øget indsats for inklusion og tidlig

forebyggende indsats i de almene dagtilbud,

har der gennem de sidste 2 år været faldende efterspørgsel

efter pladserne i de kommunale specialtilbud.

Institutionerne har brugt de øgede inklusionskompetencer

og nye muligheder for at give tidlig,

forebyggende støtte efter Dagtilbudsloven til at

inkludere flere børn i almentilbuddene.

Det har betydet et mindre forbrug på området i

både 2011 og 2012 og prognosen for 2013 tyder

på, at efterspørgslen på kommunens specialtilbud

falder yderligere

Sprogunderstøttende indsatser

I kommunen er der i disse år stor fokus på udviklingen

af det sproglige område, hvilket bl.a. fremgår

af kommunens udviklingsstrategi og den

sammenhængende børnepolitik. På den baggrund

blev der i 2012 iværksat et tværgående aftalemål

på det sammenhængende børneområde under

overskriften ”Sproglig opmærksomhed og læsning”.

Projektet fortsættes i 2013.

I 2012 har der været følgende tiltag:

• Ansættelse af sprogvejleder i dagplejen, med

det formål at iværksætte sprogunderstøttende

projekter for dagplejernes arbejde med børn

• Arbejdet med sprogscreeninger og indsatsplaner

er systematiseret

• Børn med sproglige forsinkelser bliver sprogvurderet

efter de er fyldt 2 år og der iværksættes

en særlig indsats i tæt samarbejde med

forældrene

• Dialogisk læsning med etablering af sproghjørne

i legestuerne – i samarbejde med biblioteket

• Temadag om sammenhængende sprogindsats

på tværs af fagsekretariaterne Børne- og

ungerådgivningen, Undervisning og Dagtilbud-børn,

med deltagelse af pædagogiske

Årsberetning 2012 side 21


supervisere og sprogkonsulent i dagplejen,

sprogpædagoger fra dagtilbud, børnehaveklasseledere,

læsevejledere og repræsentanter

for SFO-ledere, talehørekonsulenter, konsulenter

fra Dagtilbud, Undervisning og PPR

samt ledere fra de tre fagsekretariater

• Deltagelse i Servicestyrelsens ”Sprogpakke”,

hvor 120 pædagoger/medhjælpere deltog i 4-

dages kurset

• Alle institutioner har udarbejdet implementeringsplaner

for den sproglige indsats

Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i forskningsprojektet

SPELL under Syddansk Universitet,

i perioden 2012 – 2015.

Deltagelse i forskningsprojekt SPELL

SPELL står for sprogtilegnelse via legebaseret

læsning.

Faaborg-Midtfyn Kommune er udvalgt til deltagelse

i SPELL projektet sammen med 5 andre kommuner

i perioden 2012 -15. Projektet er et forskningsprojekt

under Syddansk Universitet.

I samarbejde med Center for børnesprog, Rambøll

og Teknologisk Institut afprøves forskellige

metoder til at læse med børnene. Resultaterne

indsamles, og forskningen skal vise, hvilke metoder

der virker bedst i forhold til børnenes læring

og sprogtilegnelse. Indsatsen retter sig mod alle

børn, men udvikles med særligt fokus på udsatte

et– og tosprogede børn.

I Faaborg-Midtfyn kommune deltager i alt 24 institutioner

i projektet på forskellige niveauer. Nogle

institutioner gennemgår et meget intensivt forløb,

mens andre institutioner er ”kontrol” institutioner.

Læs yderligere om SPELL projektet:

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/C_

Boernesprog/Forskningsprojekter/spell

Ny dagtilbudsstruktur

Den 1. august 2012 trådte en ny dagtilbudsstruktur

i Faaborg-Midtfyn Kommune i kraft. Den ny

dagtilbudsstruktur blev vedtaget af en enig Kommunalbestyrelse

i december 2011.

Formålet med den nye dagtilbudsstruktur er, at

understøtte og bidrage til, at kommunens samlede

strategiske mål kan realiseres. Målet med den nye

dagtilbudsstruktur har desuden været, at styrke

bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og

økonomisk, samt bidrage til at løse en række af

de udfordringer, som dagtilbudsområdet generelt

står overfor.

Et væsentligt element i den nye dagtilbudsstruktur,

er etablering af en ny lederstruktur. Formålet

med denne er at skabe det ledelsesmæssige fundament

for – via ledelse af høj kvalitet – at sikre

den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet.

Da den ny struktur formelt trådte i kraft den 1. august

2012 kunne arbejdet med at etablere en fælles

institution med fælles værdier og platform for

alvor starte op. Efteråret 2012 har været brugt til

at etablere fælles personalegrupper, herunder afholde

medarbejdersamtaler og personalemøde,

for at drøfte forventninger og mål for den ny institution.

Etablere en fælles forældrebestyrelse og få

drøftet bestyrelsens arbejde. 2012 har således

været anvendt til at etablere de rammer og strukturer,

som de nye institutioner skal udvikle sig indenfor

de kommende år.

Det er de decentrale ledere der er ansvarlige for

implementeringen af den ny struktur. De understøttes

i den proces af stabe og fagsekretariatet

Dagtilbud-Børn, som bl.a. har afholdt workshops

for lederne og individuelle sparrings- og arbejdsmøder.

I 2013 og 2014 vil der med aftalemålet på dagtilbudsområdet

”lærerplaner og læringsmiljø” blive

sat fokus på arbejdet med at skabe en fælles

stærk pædagogisk platform i samtlige institutioner,

hvilket yderligere skal understøtte formålet med

lederstrukturen at sikre den fortsatte udvikling af

dagtilbudsområdet.

Årsberetning 2012 side 22


Den nye dagtilbudsstruktur består af

følgende elementer

• Tidligere overgang til børnehave ved 2 år

og 11 måneder (mod tidligere 3 år)

• Tidlig overgang til SFO Broskolen, afd.

Bøgehøj.

• Pilotprojekt – gæstepasning af dagplejebørn

i Bøgebjerg Børnehus.

• Etablering af legestuefaciliteter i dagplejen.

• Etablering af landsbyordninger i Svanninge,

Horne og Allested-Vejle.

• Etablering af netværksledelse for de selvejende

institutioner.

• Sammenlægninger til fælles ledelse ved

Bøgehaven/Nøddehøj, Guldhøj/Vesterparken,

1000Fryd/Hættegårde, Carl Nielsen/Regnbuen.

• Harmonisering af ledelsesstrukturen i de

eksisterende sammenlagte institutioner, til

et lederteam med en leder og en souschef.

• Etablering af områdeledelse mellem 5 daginstitutioner

i og omkring Ringe. (Projektet

blev etableret i juni 2011 og overgik til drift i

2012).

Udvikling i børnetal og bygningsanalyse

I 2012 udarbejdede administrationen analyser for

udviklingen i børnetal (dagpasningsprognose) og

status over kommunens bygninger på dagtilbudsområdet

(bygningsanalyse). Analysen blev præsenteret

for Kommunalbestyrelse og Børne- og

Undervisningsudvalg i maj 2012.

Af analyserne fremgår det bl.a., at børnetallet forventes

at falde de kommende år, og at der vil ske

et fald i børnetallet på ca. 300 børn i børnehavealderen

i perioden 2014-2017. Desuden fremgår

det, at flere af kommunens institutioner er i en

stand, der erfaringsmæssigt vil medføre renoveringsbehov

indenfor en periode på 5-8 år.

På baggrund af analyserne har Børne- og Undervisningsudvalget

i 2012 haft flere drøftelser om de

overordnede strategiske udfordringer på dagtilbudsområdet.

Drøftelserne har aktuelt ført til beslutninger

omkring lovliggørelse af lokale i Guldhøj,

etablering af en busordning for at håndtere

kapacitetssituationen i Broby-området samt nedlæggelse

af 10 vuggestuepladser i Årslev.

I dagplejen er det faldende børnetal for alvor slået

igennem i 2012, hvilket har betydet afskedigelse

af medarbejdere i dagplejen for at tilpasse kapaciteten

til det faldende børnetal.

Årsberetning 2012 side 23


Børnetallet vil fortsætte med at falde de kommende

år og dermed også efterspørgslen efter dagpleje-

og daginstitutionspladser.

Derfor må der forventes yderligere afskedigelser i

dagplejen i 2013 samtidig med, at nogle børnehaver

vil begynde at tilpasse kapaciteten til et faldende

børnetal.

PLAN OG KULTUR

Udviklingsstrategi

Udviklingsstrategien danner fortsat grundlag for at

hente mange eksterne midler hjem til finansiering

af udviklingsprojekter. Strategien danner en god

ramme for samarbejdsprojekter med mange aktører

i kommunen om nye udviklingstiltag, der kan

øge Faaborg-Midtyns attraktivitet for bosætning

og erhverv.

Der har i 2012 været arbejdet med realisering af

en lang række projekter som er indeholdt i kommunens

udviklingsstrategi ”Forestil dig et moderne

dansk Toscana” fra 2011 med dens 6 overordnede

indsatsfelter.

Der har bl.a. været arbejdet med

• Opfølgning på den ny Masterplan for Ringe:

Forberedelse af udviklingsprojekt for de stationsnære

arealer, hvor der i 2014-15 investeres

knap 20 mio. kr. i ny infrastuktur mv. for at

styrke Ringe bosætning i forhold til udviklingen

i Odense Syd

• Opfølgning på Helhedsplan Årslev: Forberedelse

af Udvikling af byens centrum omkring

Polymeren mv. samt byudviklingen mod syd

• Byforskønnelsesprojekter i landsbyer

• Færdiggørelse af ny Kulturstrategi og opfølgning

herpå med nye konkrete projekter

• Udbygning af friluftsområdet ved Tarup-

Davinde

• En række nye erhvervsudviklingstiltag, herunder

projekt ”Grøn erhvervsvækst” der understøtter

energirenovering ved brug af lokale

håndværkere mv.

• Vedtagelse af en klimastrategi og igangsætning

af både strategisk energiplanlægning

(fælles fynsk projekt) samt arbejde med en

plan for tilpasning til ændret klima med mere

ekstremregn.

• Etablering af net af juniorklubber dækkende

hele kommunen

Udviklingsstrategiens seks

indsatsområder

1. Børn, unge og uddannelse

2. Sundhed og livsglæde

3. Attraktive byer og landsbyer

4. Kultur, fritid og friluftsliv

5. Klima og energi

6. Erhverv og turisme

Erhvervsfremme

2012 har været et år, hvor Udvikling Fyn har arbejdet

på at omdanne en traditionel lokal turisme-

og erhvervsservice til en mere moderne og slagkraftig

organisation, der skal understøtte en bredere

indsats for at udvikle hele Fyns erhvervsliv.

Borgmesteren sidder i bestyrelsen for Udvikling

Fyn. Endvidere er administrationen bl.a. i styregruppen

for udviklingsprojektet Innovirk, der især

arbejder med at understøtte innovation inden for

metal og elektronikindustrien, hvor Faaborg-

Midtfyn har mange virksomheder.

Der er lagt kræfter i at skabe fundamentet for udvikling

af ”Destination Fyn”. Tilskudsmidler hertil

er hentet hjem fra Region Syddanmark. Naturturisme

I/S, som er et fælles udviklingsselskab for

de 4 sydfynske kommuner har i 2012 fået en væsentlig

del af disse midler til over 3 år at udvikle

nye aktiv-ferie tilbud i Det sydfynske Øhav som en

væsentlig del af Destination Fyn-projektet.

Film Fyn har i 2012 fået Assens Kommune som

ny deltager-kommune med foreløbig et mindre årligt

tilskud. Der har bl.a. været arbejdet med at

trække nye filmvirksomheder til Faaborg. Bestræbelserne

har primo 2013 givet resultater, hvor 3

københavnske virksomheder har etableret FilmhusFyn

i Faaborg.

Der er i 2012 arbejdet med at forbedre kommunens

egen service overfor virksomheder, der skal

i kontakt med kommunen.

I 2012 gennemførte de to første hold medarbejdere

Fremtidsfabrikkens Boost Sydfyn kursus for

ansatte i kommunerne. Formålet med kurset er at

udvikle medarbejdernes evne til at vurdere virksomhedernes

problemstillinger og behov som skal

give virksomhederne oplevelsen af en effektiv og

Årsberetning 2012 side 24


målrettet vejledning, samt en hurtig, forståelig og

god sagsbehandling.

Ryslinge Højskole udviklede tanken om et lokalt

iværksætterhus i bygningerne til det gamle Fabers

fabrikker og kommunen har undervejs deltaget på

forskellige møder herom. Projektet fortsætter ind i

2013, og kommunen vil fortsat arbejde for at understøtte

udviklingen af et sådan projekt.

Kommunen ansatte i 2012 for foreløbig to år en

eventkoordinator for at understøtte nye erhvervsmuligheder,

turisme og bosætning i kommunen.

Vedkommende skal i første omgang genskabe og

videreudvikle Fynske Fristelser, der skal understøtte

produktion og salg/markedsføring af fynske

kvalitetsfødevarer. Endvidere skal vedkommende

udvikle en større tilbagevendende friluftsevent i

Faaborg.

Mindre arrangementer med et stort udviklingspotentiale

blev gennemført i 2012. Med bl.a. støtte

fra Nordea er der skabt grundlaget for at styrke friluftseventen

væsentligt i 2013. Samarbejde og

understøttelse af frivillige kræfter er et væsentligt

grundlag for begge arrangementer.

Kollektiv Trafik

Ændringer i busdriften som følge af ny skolestruktur

blev afsluttet fra og med august 2012. Endvidere

har der været fokus på at udbrede kendskabet

til teletaxaordningen, som blev indført i hele

kommunen i 2011.

Planlægning

I 2012 blev forslaget til Kommuneplan 2013-2025

klar til politisk behandling. Kommuneplanforslaget

indeholdt et helt nyt bud på jordbrugsplanlægning,

hvor der bla i et godt samarbejde med jordbrugets

organisationer blev udpeget særligt værdifulde

jorbrugsområder og området til store husdyrbrug.

Jordbrugsplanlægningen blev udarbejdet som en

del af Naturstyrelsens og Realdanias eksempelprojekter

på jordbrugsplanlægning. Derudover

blev der udarbejdet en større revision af kommuneplanens

hovedstruktur for vejområdet, hvor behovet

for kommunale vejreservationer til kommunens

overordnede vejnet blev revideret. Et kommuneplantillæg

for 80 meter møller har været i offentlig

høring.

Der blev udarbejdet flere lokalplaner, der blandt

andet gav mulighed for et nyt boligområde ved Nr.

Lyndelse, der skal understøtte byens muligheder

for at tiltrække ny bosætning til kommunen. Derudover

er der udarbejdet forslag til lokalplaner for

flere sommerhusområder, som nu giver sommerhusejerne

ensrettede og gennemskuelige retningslinier

for udviklingen i de konkrete områder.

Lokalplanerne er blevet til i et godt samarbejde

med grundejerforeningerne. Derudover er der

blandt andet udarbejdet lokalplan for Rynkeby

Foods udvidelse og et forslag til bevarende lokalplan

for Kildetoften i Faaborg.

Årsberetning 2012 side 25


Derudover har planafdelingen lagt væsentlige

ressourcer i det fælles fynske "Fynsprojektet",

hvor resultatet mundede ud i en fælles analyse af

Fynske udfordringer, styrker, muligheder og trusler

for vækst og udvikling på Fyn i konkurrencen

med andre subregioner. Analysen resulterede i

den første Fynske konference om Fyns Fremtid 1,

hvor kommunerne i fællesskab tilkendegav, at en

fælles fynsk strategi for vækst og udvikling inden

for andre områder end erhverv og turisme er en

nødvendig forudsætning for at Fyn i fællesskab

kan løfte øens vækst og udvikling.

Byforskønnelse

Byforskønnelsesprojektet i Ryslinge er nu afsluttet

og byen har nu fået et markant løft, hvor flere private

ejendomme har fået renoveret og moderniseret

facader, vinduer, tag, m.v. Flere nedslidte

ejendomme er nedrevet og enkelte af de tiloversblevne

grunde er blevet tilplantet med æbletræer

og driftes af lokale kræfter i byen. Byparken hænger

nu sammen med gadekæret, da vejen til højskolen

er blevet flyttet. Parken har fået et en renovering,

gadekæret renset op, og park og vej har

fået ny belysning, der skaber visuel sammenhæng

mellem Højskole og park. Området fremstår i dag

mere tidssvarende og helstøbt.

Mange nedrivnings- og oprydningsprojekter omkring

faldefærdige ejendomme i landsbyer og

åbent land er også afsluttet i 2012. En ny statslig

vækstpakke giver mulighed for at fortsætte indsatsen

i 2014 og 2015 og det er ønskeligt, da behovet

fortsat er stort i mange år frem.

Byforskønnelsesprojektet i Kværndrup er kommet

i gang, og første fase vil blive færdig i 2013.

Kultur

I 2012 blev kulturstrategien færdig, efter en vellykket

proces med en høj grad af deltagelse fra

borgere, kulturelle foreninger og kulturinstitutioner

via interviews, og konferencer, samt borgermøde.

Processen har skabt stor opbakning i de kulturelle

foreninger og i kulturinstitutionerne til strategien.

Selve processen har medført at flere aktiviteter i

tråd med strategien blev igangsat før strategien

blev færdig vedtaget. Eksempelvis bibliotekernes

udvikling af succesfulde forfatterskoler for børn og

voksne, hvor holdene hidtil har været fuldt booket

og efterspørgslen er fortsat stor. Etablering af teaterskole

i både Ringe og Faaborg er etableret og

har skabt helt nye aktiviteter og oplevelser for både

de aktive børn men også for forskellige publikum

i byerne - eksempelvis det store totalteaterstykke

i Ringe, som blev afholdt for første gang i

2012.

Helios teatret blev købt og en biografforening blev

dannet op til 300 medlemmer. Der blev afholdt en

arkitektkonkurrence for renoveringen af biografen

Helios. En vinder er fundet, og detaljerne omkring

den endelige udformning af området blev påbegyndt

og færdiggøres i 2013.

Endelig faldt en købsaftale med regionen på plads

kommunen i 2013 overtager 2 af sygehusbygningerne

i Ringe. Dette med henblik på at bruge

dem til kulturelle formål og styrke Ringes kulturprofil.

Årsberetning 2012 side 26


Friluftsliv

Der har i 2012 været fokus på at udvikle det maritime

friluftsliv. Bittenhus blev købt af kommunen

og skal fremover drives af Trente Mølle som en

aktiv port til øhavet for friluftsliv og undervisning. I

samarbejde med Naturturisme I/S er der desuden

arbejdet med at etableret et netværk af maritime

støttepunkter i øhavet for friluftslivet. I Faaborg-

Midtfyn Kommune drejer det sig om Milling Klint,

Dyreborg Skov, Horne Skov og Fjellebro. Pladserne

forventes etableret i 2013. Der er sikret ekstern

finansiering til disse projekter.

Mere bynært er renoveringen af Klinten Strand

projekteret og selve arbejdet udføres i foråret

2013. Licitationen på anlægsarbejdet af Faaborg

Havnebad gav en pris, der lå over anlægsrammen.

Efter tilpasning af projektet og fornyet udbud

i slutningen af året påbegyndes anlægsarbejdet i

2013 og afsluttes i 2014.

Realiseringen af Struktur og helhedsplan for Tarup-Davinde

har taget fart i 2012. Der er opkøbt

137 ha centralt beliggende arealer. Yderligere store

arealer forventes købt i 2013. Friluftsfaciliteterne

er udbygget med primitiv overnatning og toiletfaciliteter.

Skyttehusene ved Ibjerg er renoveret

og fungerer som madpakkehus.

Naturstien på banestrækning mellem Korinth og

Ringe – et samarbejde med Naturstyrelsen – blev

indviet.

Veteranbanen fik bevilliget et større beløb fra en

særlig pulje i Trafikstyrelsen til renovering af et

antal vejskæringer og etablering af drejeskiven på

Korinth (samlet 1,6 mio. kr.). Arbejdet er gennemført

i 2012. Sydfyensk Veteranjernbane indgår nu i

udviklingsarbejdet omkring Et Øhav i Verdensklasse

i regi af Naturturisme I/S og der er i starten

af 2013 søgt et større beløb fra bl.a. Grøn Vækst.

Fritid

Det er afgørende at kommunens fritidsfaciliteter

løbende moderniseres og kan leve op til fremtidens

forventninger til kvalitet, herunder at flere af

dem også tilbyder nye typer aktiviteter, der efterspørges

at nye målgrupper.

Modellen for tilskud til idrætshaller er revideret, så

incitamenterne til at udvikle nye tilbud og skabe

øget aktivitet er øget. Modellen har også frigjort

midler til investeringer i udvikling: I 2012 er igangsat

projekter med at indføre sund kost i flere af

idrætshallerne. Der er endvidere givet tilskud til

flere energibesparende tiltag.

Der gives også tilskud til at haller får lavet langsigtede

udviklingsplaner. Midtfyns Fritidscenter og

Årsberetning 2012 side 27


Rolf Hallen fik færdiggjort deres udviklingsplaner i

2012. Faaborg Fritidscenter kom langt med deres

udviklingsplaner. Flere planer færdiggøres i 2013.

Med tilskud fra Sundhedsministeriet og DIF er

igangsat et 2-årigt projekt ”Foreninger i forandring”.

Projektet skal understøtte foreningers arbejde

med at udvikle nye tilbud til nye målgrupper

og generelt understøtte nye tiltag til at fastholde

og udvikle et velfungerende foreningsliv. Herunder

også tiltag til at lette foreningerne for administrative

byrder.

Naturforvaltning

Der blev vedtaget Natura 2000-handleplaner for

hvert af de 9 områder, der helt eller delvist ligger i

kommunen. Gennemførelsen af planerne er godt i

gang. Det store naturprojekt ved Bøjden Nor (EU-

LIFE) blev afsluttet i 2012. EU godkendte desuden

et nyt stort EU-Life projekt, der for kommunen

omfatter store naturprojekter ved henholdsvis Arreskov

Sø, Brændegård Sø og Storelung ved

Broby. Ud over EU er der hentet betydelige bidrag

fra fonde til realiseringen.

Den endelige vedtagelse af den kommunale

vandhandleplan blev udsat, da statens vandplaner

blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet.

Staten har endnu ikke meldt ud om det videre forløb.

For vådområdeprojekterne ved Sallinge Å, Horne

Mølleå Vest og Horne Mølleå Øst blev lodsejerforhandlingerne

afsluttet i 2012 og projekterne

gennemføres i 2013. Projekterne følger tidsplanen.

Grønne områder og idrætsanlæg

Der er arbejdet med aktiv borgerinddragelse i udviklingen

og driften af grønne områder. I hhv.

Kværndrup og Nr. Broby er afholdt workshop med

aktiv deltagelse af lokale borgere og foreninger i

forbindelse med udarbejdelse af planer for områdefornyelse.

I Kværndrup er store dele af planen

realiseret.

To kommunale fodboldbaner i Hillerslev er solgt til

privat skole og der er erhvervet arealer til to nye

boldbaner ved Espe.

Årsberetning 2012 side 28


BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDS-

MARKED

Generelt har indsatsen i 2012 været tilfredsstillende,

da Faaborg-Midtfyn placerer sig på en 2.

plads i sammenligningsklyngen i forhold til de 4

ministermål i resultatrevisionen for 2012.

Kilde:Jobindsats.dk

Jobcenterets/kommunens placering er givet på

baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen

har været for hvert ministermål ift.

samme måned året før, sammenlignet med de

andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives

en placering for hvert ministermål, og den viste

placering er den gennemsnitlige placering, som

jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de

andre jobcentre/kommuner i klyngen. Her skal

indsatsen i forhold til at nedbringe langtidsledigheden

for A-dagpengemodtagerne og indsatsen

for unge under 30 år på offentlig forsørgelse

fremhæves.

Indsatsen i forhold til langtidsledighed blev startet

op i foråret 2012 med ansættelse af to myndighedssagsbehandlere

samt to virksomhedskonsulenter,

der gennem en intensiv og håndholdt

indsats skulle hjælpe de langtidsledige i ordinære

jobs enten gennem direkte jobåbninger eller ved

et øget antal af løntilskudspladser indenfor både

det offentlige og private arbejdsmarked. Denne

indsats blev forstærket i forbindelse med akutpakken

og ansættelsen af tre personlige jobformidlere,

der tiltrådte i oktober 2012.

Der har igennem 2012 været et markant øget fokus

på uuddannede unge på både A-dagpenge og

kontanthjælp. Der foretages systematisk screening

af læse-, skrive- og regnefærdigheder med

henblik på at støtte flest mulige unge i at påbegynde

en uddannelse. Det er dog ikke alle disse

unge, som umiddelbart selv er i stand til at træffe

et uddannelsesvalg. For at undgå at give uddannelsespålæg,

som ikke harmonerer med de unges

egne ønsker og muligheder, og derved øge risikoen

for frafald og tilbagevenden til jobcenteret, er

indsatsen i stedet tilrettelagt således, at disse unge

visiteres til projektet ”Ung i Uddannelse” på Tietgen

Kompetencecenter. Der er tale om et forløb

på max. 26 uger, hvor den unge færdes i uddannelsesmiljøet

i et særligt tilrettelagt uddannelsesafklarende

forløb kombineret med praktikforløb og

en tilknyttet uddannelsesmentor.

Der blev afholdt licitation over ombygningen af

skolen i Gislev den 15. december 2011. Ombyg-

Årsberetning 2012 side 29


ningen var færdig den 1. april. Den 1. juni var stedet

i fuld drift i forhold til de planlagte indsatsområder

og målgrupper. Det har betydet, at kommunen

fik mulighed for at hjemtage de opgaver, man

tidligere havde været nødt til at købe ved anden

aktør/leverandør, som en del af strategien for omstillings/effektivisering

og innovation på området.

Der har derfor fra juni 2012 ikke været anvendt

midler til køb af ydelser ude i byen, undtaget et

projekt til unge match 1 borgere med uddannelse

for øje ved Tietgenskolen.

Der har som forløber for førtidspensionsreformen,

der blev vedtaget til ikrafttræden den 1. januar

2013, været iværksat et projektforløb ”Brug for Alle”

løbende i perioden juli 2012 til juli 2013. Projektet

går ud på, at de borgere der i april 2012 var

matchet i kategori 3, dvs. borgere meget langt fra

arbejdsmarkedet skulle have et indledende samtaleforløb,

hvor borgeren sammen med sagsbehandleren

fastlægger et job eller uddannelsesmål.

Derefter er der et møde med et tværfagligt team,

der kommer med anbefalinger til, hvilke helhedsorienterede

indsatser der skal iværksættes, for at

hjælpe borgeren godt videre i forhold til at nå sit

beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Bruttomålgruppen

udgjorde 227 personer, deraf havde 112

fået den indledende samtale mens 18 havde været

til møde med det tværfaglige team og fået en

indsatsplan ved udgangen af 2012.

DET SPECIALISEREDE SOCIAL-

OMRÅDE

Det specialiserede socialområde indgik i den

kommunale økonomiaftale for 2011 som et særligt

fokusområde.

Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der skal

iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til

en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger

på området.

Regeringen og KL har samtidig truffet beslutning

om, at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal

modtage oversigter over den økonomiske udvikling

på det specialiserede socialområde med henblik

på at sikre overholdelse af budgetterne.

Udgifterne inden for det specialiserede socialområde

er nedenfor opdelt på børneområdet og voksenhandicapområdet.

De ældrerelaterede udgifter

er udeladt.

Udviklingen i udgifterne på det specialiserede socialområde

(2012 priser, 2008=indeks 100)

Mio. kr. 2008 2009 2010 2011 2012

Børn og unge 143,6 140,1 121,8 102,5 100,3

Voksenhandicap 216,3 229,5 241,3 234,8 245,6

Årsberetning 2012 side 30

I alt

Indeks 100,0 102,7 100,9 93,7 96,1

Kilde: Egen fremstilling

Der er sket et markant fald i udgifterne til sårbare

børn og unge i hele perioden. Set under ét er de

samlede udgifter til de to områder reduceret med

6,3 pct. siden 2008.

Udviklingen er et resultat af en omfattende og systematisk

indsats. I de følgende afsnit beskrives

udviklingen inden for de to hovedområder.

BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

Ny organisering i nye rammer

2012 blev året, hvor Børne- og Ungerådgivningen

fra at være opdelt i 3 geografiske områder blev

reorganiseret til at være opdelt i 3 aldersopdelte

grupper (0-6 år, 7-12 år og 13-18/22 år), nu på én

og samme matrikel i Broby sammen med Den

kommunale sundhedstjeneste og Center for opholdssteder,

plejefamilier og botilbud.

Fagsekretariatet BUR er samtidig flyttet til Guldhøj

i Ringe og deler lokaler med de 2 øvrige børnefagsekretariater,

Fagsekretariatet Dagtilbud og

Fagsekretariatet Undervisning.

Det var en længerevarende proces omkring medarbejdernes

definering af ”Det gode BUR-arbejde”

på temadage, som startede primo 2011, og et udtalt

ønske fra BUR’s MED-udvalg samt et indarbejdet

sparekrav på 740.000 kr. vedr. strukturtil-


pasning, der mundede ud i ”Projekt fremtidens arbejdspladser”.

Medarbejderne ytrede på temadagene ønske om

at kunne være fysisk sammen for yderligere at

forbedre det tværfaglige samarbejde. Samtidig

ønskede de at kunne specialisere sig inden for aldersgrupper

og dermed få skabt et tættere samarbejde

med de aktører som er relevante indenfor

de enkelte aldersgrupper. På den baggrund søgte

ledelsen direktionens udviklingspulje om midler til

køb af arkitektfirma, der skulle tegne ”fremtidens

arbejdsplads” i samarbejde med ledelse og medarbejderrepræsentanter.

Med baggrund i et pænt overskud fra regnskab

2011 havde Børne- og Ungerådgivningen mulighed

for at kunne medfinansiere en renovering og

ombygning af administrationsbygningerne i Broby,

hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Efter sommerferien flyttede alt personalet ud af

bygningerne på hhv. Guldhøj i Ringe, i Faaborg

og Broby og midlertidigt ind på den nedlagte skole

i Vester Hæsinge, hvor overdragelsen af sager

mellem personalet påbegyndtes. I starten af december

kunne BUR’s personale flytte ind i de nye

lokaler i Broby. Arbejdspladsen er desuden forandret

på den måde, at der nu ikke længere er en

fast arbejdsplads til hver medarbejder (der er færre

pladser end der er ansatte), men at man i stedet

hører hjemme i et ”hjem-område” og kan sætte

sig på en hvilken som helst ledig plads.

Illustration af nye rammer og ny organisering i BUR

Dette kræver clean desk (rent bord) hver dag og

høj grad af digitalisering. Alle medarbejdere har

sin egen bærbare computer, ligesom alle medarbejdere

er udstyret med smartphone og i-pad, så

de alle steder hurtigt kan komme på kommunens

netværk.

Digitalisering af udsatte børn og unge

(DUBU)

Pr. 1. januar 2012 blev sagsbehandlingen for sårbare

børn og unge flyttet til det nye system DUBU.

Et sagsbehandlersystem der skal understøtte

sagsarbejdet med ICS-metoden (integrated children

system), der systematiserer arbejdet med

børn og unge. IT-systemet er under fortsat implementering,

imens det udvikles og løbende ændres

af IBM og Kombit. Samtidig blev det besluttet, jf.

”fremtidens arbejdsplads”, at alle sager i BUR skal

foreligge digitalt. Derfor har der i 2012 været ansat

3 personer, der har skannet alle tidligere fysiske

journaler, så de nu foreligger digitalt. Dette

betyder, at BUR ikke længere har et fysisk journalarkiv.

BUR er således fra 1. januar 2013 papirløse.

Det er derfor vigtigt, at der hele tiden er fokus

på datadisciplin hos alle.

Årsberetning 2012 side 31


Specialrådgivning for småbørn

Pr. 1. januar 2012 tog BUR opgaven vedr. specialrådgivning

for småbørn hjem. Personalet i PP

(pædagogisk psykologisk) har således fået nye

spændende opgaver. I forbindelse med omstruktureringen

har denne medarbejdergruppe ligeledes

fået opgaver i det forebyggende arbejde i familierne

med baggrund i Serviceloven (§11.3).

Denne medarbejdergruppe er således i høj grad

med til at implementere de intentioner der lå bag

Barnets Reform.

Projekt forebyggelseskommune

Børne- og Ungerådgivningen blev i 2011 inviteret

af Socialministeriet til at deltage i ”Projekt forebyggelseskommune”.

Der er i løbet af 2012 sket

en udbygning i forsøgsarbejdet, hvor følgende

indsatser/grupper er dannet og i drift:

• Gruppeforløb til forældre med børn med

ADHD

• Gruppe for børn i familier med skilsmisseproblematikker

• Forebyggende samtaler - barn/ung

• Forebyggende samtaler – familie

• Gruppe- sårbare børn/unge

• Familierådslagninger som forebyggelse for at

undgå at barnet bliver en ”sag” i BUR

Visitationen til forebyggelsesgrupperne sker via

underretningsteamet og de tværfaglige teams,

hvor barnet er vurderet til at være i BUR’s målgruppe

(jf. kap. 11 i Serviceloven) og vurderes at

kunne profitere af et råd- og vejledningsforløb. 79

børn har i 2012 taget imod ovenstående tilbud,

heraf er der gennemført 8 forudsigelsesmøder og

14 familierådslagninger.

Forsøgsarbejdet er blevet forlænget fra 2012 frem

til og med 2014 og det er hensigten at BUR hele

tiden skal være skarpe på, hvilke behov der opstår

hos sårbare børn og familier, så vi kan tilpasse

vores tilbudsvifte herefter.

Udviklingen i det samlede forbrug i Børne- og

Ungerådgivningen (2012-priser)

Kilde: Børne- og Ungerådgivningen

BUR har, som det fremgår af ovenstående, i 2012

fastholdt det lavere udgiftsniveau fra regnskab

2011. Dette er sket på trods af en fortsat stigning i

underretninger, jf. nedenstående

Antal underretninger i perioden 2007-2012

Kilde: Børne- og Ungerådgivningen

Der er fokus på, at der handles hurtigt på de indkomne

underretninger, således at borgerne hurtigt

bliver mødt og tilbudt den hjælp de vurderes at

have brug for (mindst indgribende). Det er vigtigt,

at familie og netværket bliver inddraget mest muligt

og således inddrages i opgaveløsningen i forhold

til barnets og familiens problemer. Derfor arbejdes

der fortsat med familierådslagning som

metode og som det tidligere er nævnt tilbydes metoden

nu forsøgsvis som en del af forsøgsarbejdet

i projekt forebyggelseskommune. Målet er her at

hjælpe barnet og familien så de helt undgår at blive

en ”sag i BUR”. I 2012 er der i alt lavet omkring

100 rådslagninger. En brugerundersøgelse af familierådslagning

viser, at familierne fortsat oplever

Årsberetning 2012 side 32


metoden som en særdeles værdifuld måde at

samarbejde med kommunen på.

På anbringelsesområdet er der fortsat et fald i det

samlede antal anbringelser, således at antallet af

anbragte ved udgangen af 2012 nu var nede på

123 børn. Dette er dog ikke et udtryk for, at BUR

ikke længere anbringer børn, idet der i 2012 blev

anbragt 23 nye børn i alt, men der blev fortsat

hjemgivet flere end der blev anbragt. Antallet af

anbragte børn ser dog ud til at stabilisere sig omkring

125-130 børn.

Udvikling i antal anbringelser i perioden 2008-

2012

Kilde: Børne- og Ungerådgivningen

Anbringelserne fordeler sig som vist herunder:

Kilde: Børne- og Ungerådgivningen

61 pct. af de anbragte børn bor i plejefamilier/

netværkspleje, jf. ovenstående.

SUNDHED OG HANDICAP

Det nære sundhedsvæsen og den

aktive borger

Som en konsekvens af strukturreformen fik kommunerne

fra 2007 ansvaret for mange af de opgaver,

der tidligere lå i amterne – eksempelvis genoptræning,

den specialiserede tandpleje, specialinstitutioner

og misbrugsbehandlingen. Opgaver,

som Faaborg-Midtfyn Kommune har taget på sig

med et stort politisk engagement og høj faglighed

i bevidstheden om, at kommunen har det fulde

myndigheds- og finansieringsansvar i forhold til et

stigende antal opgaver med høj kompleksitet.

På såvel sundhedsområdet som på det specialiserede

socialområde er det i samfundets interesse

at sikre borgerne en effektiv indsats baseret på

evidens og faglighed – dette i et tæt samspil mellem

kommunerne og de regionale tilbud. På

sundhedsområdet styres dette på regionalt niveau

af sundhedsaftalerne, patientforløbsprogrammer

og praksisplaner, og på det specialiserede socialområde

styres det af rammeaftalen - også kaldet

styringsaftale og udviklingsstrategi.

Siden strukturreformen er udviklingen gået i retning

af, at kommunerne selvstændigt løser flere

og flere opgaver såvel på sundhedsområdet som

på det specialiserede socialområde – dette i et

tæt samspil med de regionale tilbud, der løser opgaver

med stigende kompleksitet og i accelererede

forløb. En virkelighed, som KL i 2012 har valgt

at kalde ”Det nære sundhedsvæsen” og Danske

Regioner ”Det hele sundhedsvæsen”.

Samtidig stiller det stigende antal opgaver, som

kommunen skal løfte, krav om, at alle ressourcer

benyttes bedst muligt. Det gælder også de ressourcer,

der ligger hos den enkelte borger, når

denne bliver en aktiv medspiller i eget liv og velfærd,

en bevægelse som Mandag Morgen har

kaldt ”Den aktive borger”.

Indsatserne i Sundhed og Handicap har derfor i

2012 taget udgangspunkt i begreberne ”Det nære

sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger”.

Årsberetning 2012 side 33


Det nære sundhedsvæsen

Figuren benævnes også ”Big Bang 2”, idet den viser

udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor

et stigende antal opgaver i stigende hast flyttes fra

region til kommuner og endda videre ud til forenings-

og privatlivet og til den enkelte borger,

som gøres aktiv omkring sit eget liv.

Denne udvikling understøttes af en takstfinansiering,

hvor kommunerne finansierer 1/3 af udgifterne

til det regionale sundhedsvæsen og udviklingen

stiller krav til medarbejderne i kommunerne

om, at fokusere på forebyggelse og i højere grad

understøtte borgerens sundhed fremfor at ”overtage”

og behandle.

Kort sagt komplementerer begreberne ”Det nære

sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger” hinanden.

Efterfølgende beskrives eksempler på, hvordan

”Det nære sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger”

er forsøgt styrket i 2012 indenfor Sundhed og

Handicap.

Kronikerområdet

Med KL´s fokus på det nære sundhedsvæsen er

der sat fokus på sundhedsfremme, herunder støtte

til den stigende gruppe af kroniske patienter. Et

fokus, som også kommer til udtryk i de forebyggelsespakker,

som Sundhedsstyrelsen gennem

2012 har sendt ud til kommunerne og som Sundhed

og Handicap har vurderet op imod den revi-

derede sundhedspolitik, som Faaborg-Midtfyn

Kommune vedtog i 2012.

Specielt er sundhedsområdet i 2012 blevet styrket

inden for kronikerområdet, og der er fra 2013 sat

flere ressourcer af til rehabiliteringsforløb. Midler,

der skal sikre, at der også gives patientuddannelse

til borgere med diabetes, cancer og rygsygdomme.

Herved omfatter Faaborg-Midtfyn Kommunes

patientuddannelse kronikerområderne,

hjertesygdomme, KOL, diabetes, rygsygdomme

og cancer.

I forhold til forebyggelse har Faaborg-Midtfyn

Kommune især fokus på rygning hos unge og fysisk

aktivitet.

Genoptræningsområdet

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 80 pct. af alle

genoptræningsplaner varetages som generelle i

kommunerne, mens de sidste 20 pct. varetages af

sygehusene som specialiserede.

I Faaborg-Midtfyn Kommune varetager træningsafdelingen

(TAR) selv de 86 pct., mens kun 14

pct. varetages som specialiserede i regionalt regi.

Træningsområdet nåede herved op på 1.714

genoptræningsplaner i 2012 mod 1.000 i 2007 –

en udvikling som TAR har håndteret gennem effektiviseringer.

Voksne med erhvervet hjerneskade

I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen et patientforløbsprogram

for voksne med erhvervet hjerneskade

– et program der angiver retningslinjer for

regioner, kommuner og praksissektor til sikkerhed

for behandlingen af de voksne borgere, som hvert

år får en erhvervet hjerneskade. Med 85 henvisninger

til Sundhed og Handicap om støtte til borgere

med erhvervet hjerneskade i alderen 18 til 65

år og med 175 genoptræningsplaner i 2012

borgere, der havde fået en erhvervet hjerneskade,

har Sundhed og Handicap stor fokus på området.

Faaborg-Midtfyn Kommune efterlever generelt

Sundhedsstyrelsens patientforløbsprogram og har

i 2012 styrket indsatsen på området med det mål

at løse opgaverne for borgere med erhvervet

hjerneskade på det avancerede niveau. Dette

med afsæt i en tværsektoriel styregruppe og hjerneskadeteam,

der skal sikre den interdisciplinere

indsats på området. Grupperne er repræsenteret

af arbejdsmarkedsområdet, ældreområdet, træningsområdet

og det specialiserede socialområde.

En bredde, der skal sikre at sagsbehandlingen for

borgeren sker ud fra et helhedssyn.

Årsberetning 2012 side 34


I et samtidigt forsøg på at udnytte kommunens

kompetencer fuldt ud, er Bakkegården fra 2012

også brugt til rehabilitering af voksne med erhvervet

hjerneskade. En kapacitet som styregruppen

på hjerneskadeområdet vil forsøge at styrke i

2013.

Den kommunale sundhedspleje

Den kommunale sundhedspleje har i forhold til efterfødselsreaktion

i 2012, støttet 16 mødre med

massiv reaktion. Gennem fem samtaler ved specialuddannet

sundhedsplejerske er efterfødselsreaktionen

forsvundet hos de ti. I skrivende stund

har der været opfølgning efter ½ år, hvor det viste

sig at effekten har holdt. De sidste 6 mødre er efter

et par samtaler henvist til:

• Psykiatrisk afdeling

• TUBA, Unge der er vokset op i alkoholmisbrug.

• Statsforvaltningen

I forhold til unge med problemer i forhold til cutting

har 14 unge været igennem et forløb og 9 er afsluttet.

De unge er fra 4. klasse til 10. klasse og

har fået 3-5 samtaler med opfølgning over sms efter

6 måneder. Ud fra en rating scala har de unge

generelt fået det bedre.

Én af de unge er henvist til et behandlingshjem.

Sundhedsprofilerne for 9. klasse viser i 2012, at:

• 31 % af de unge der ryger ønsker at holde op

• 31 % af de unge har været fulde mod 14 % i

2009

• 82 % af de unge er normalvægtige

• 14 % af de unge er overvægtige mod 19 % i

2009

• 4 % af de unge er stationært svært overvægtige

Den Kommunale tandpleje

2012 blev også året hvor Faaborg-Midtfyn Kommune

åbnede en ny tandklinik i Ringe til erstatning

for den gamle klinik i Ringe og de små filialer

i Gislev og Ryslinge. Den nye klinik er i sig selv en

Årsberetning 2012 side 35


arkitektonisk perle, men er samtidig også et udtryk

for, hvordan rammerne kan understøtte en effektiv

sagsbehandling. Således er den nye klinik indrettet

sådan, at alle arbejdsgange i klinikken kan optimeres

med det resultat, at betjeningen af borgerne

sker med brug af færrest ressourcer.

I 2012 er der samtidig taget initiativ til en undersøgelse

af, om der kan etableres et fælles kommunalt

samarbejde omkring tandreguleringen (ortodontien)

mellem kommunerne på Fyn. Undersøgelsen

forventes færdig i juni 2013.

Projekt ”brug for alle”

Som forløber for pensionsreformen, der træder i

kraft i 2013, har Det Mobile Sundhedscenter været

stærkt involveret i projektet ”Brug for alle”, hvor

alle kontanthjælpsmodtagere i den såkaldte

matchgruppe 3, bliver tilbudt individuelle samtaler

og en rehabiliteringsplan. 180 borgere bliver tilbudt

sådanne forløb og processen skal ses som

en forløber for de rehabiliteringsteam, der skal

etableres i 2013 som led i pensionsreformen. En

proces som har knyttet indsatserne på arbejdsmarkedsområdet

tættere på indsatserne på sundhedsområdet

og det sociale område.

Misbrugsområdet

For at styrke det nære sundhedsvæsen og den

aktive borger har Faaborg-Midtfyn Kommune i

2012 hjemtaget dagbehandlingen på misbrugsområdet.

Misbrugsbehandlingen er sammen med alkoholbehandlingen

organiseret med psykiatriområdet,

hvilket har optimeret indsatsen i forhold til

borgere med dobbeltbelastninger og dobbeltdiagnoser.

Dette ud fra en erkendelse af, at misbrugere

ofte også har psykiatriske problemstillinger.

Hjemtagelsen af alkoholbehandlingen i 2011 og

misbrugsbehandlingen i 2012 har styrket indsatserne

på områderne, hvor langt flere er kommet i

behandling. Samtidig er antallet af døgnbehandlinger

faldet dramatisk begrundet i en mere intensiv

dagbehandling foretaget i et tæt samarbejde

med produktionsskolen, arbejdsmarkedsområdet

og børne- og unge området – et udtryk for at det

nære sundhedsvæsen kan fungere, hvis indsatsen

gives i helheder og i et tæt samarbejde med

alle – herunder borgeren med dennes netværk

som den aktive part.

Psykiatriområdet

På psykiatriområdet er der ligeledes fokus på det

nære sundhedsvæsen, hvor det er lykkes i et vist

omfang at holde borgerne ude af behandlingssystemet

(ambulante behandlinger og indlæggelser)

gennem etablering af akutstuer på Toften og gennem

projektet ”På sporet af en løsning”, hvor borgerne

i stedet for indlæggelse tilbydes samtaler

og støtte i kommunalt regi. ”På sporet af en løsning”

kører som projekt frem til ultimo 2013 til

gavn for den aktive borger og som endnu et udtryk

for, at det nære sundhedsvæsen kan fungere.

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse

(STU)

Med nedlægning af Broby Skole i 2011 fik Job og

Aktiv en enestående chance for at rykke sine aktiviteter

ind på skolen samtidig med, at den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse blev taget hjem

til kommunen.

Denne ændrede organisering har bestyrket indsatsen

på områderne og øget effektiviseringen, så

området har været i stand til at honorere det øgede

pres på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Et pres som har ført til en stigning i første

årgang i 2012 fra 12 til 25 elever.

På Broby skole står gruppen af udviklingshæmmede

for en stor del af rengøringen og vedligeholdelsen,

hvilket samtidig er i fin tråd med ”den

aktive borger”.

PLEJE OG OMSORG

Plejehjem Humlehaven

Som led i processen med opførelsen af det nye

plejehjem Humlehaven i Nr. Lyndelse, er beboerne

fra Humlehaven i 2012 flyttet til Plejehjemmet

Præstekærgaard på Horne. Beboerne flytter tilbage

til det nye Humlehaven når dette står færdigt

medio 2014.

Faaborg-Midtfyn Kommune har pr. 31.12.2012

358 plejeboliger.

Pr. 31.12.2012 var 65 borgere på venteliste, heraf

30 borgere til Tingager Plejehjem, som har den

største søgning.

Faaborg-Midtfyn Kommune lever op til loven op

plejeboliggaranti. Loven betyder, at kommunen inden

for 2 måneder skal kunne tilbyde borgere, der

er visiteret til en plejebolig, en bolig på et af kommunens

plejehjem.

Årsberetning 2012 side 36


Rehabiliteringscenter Bakkegården

Ultimo 2012 var der etableret 23 pladser til midlertidigt

ophold ud af 27 pladser på Rehabiliteringscenter

Bakkegården. Borgere skal visiteres til midlertidigt

ophold af en visitator eller en hjemmesygeplejerske.

Ved visitationen beskrives årsagen

til, at opgaverne ikke kan løses i eget hjem og

formålet med opholdet. En borger kan godt have

flere formål, som skal afdækkes under opholdet. I

2012 har 193 borgere været igennem et rehabiliterende

forløb på Bakkegården. Heraf kom 116 i

genoptræning. 79 fik afklaring af fremtidig bolig.

57 ventede på en plejehjemsplads. 14 var i aflastning.

14 havde et akut opstået problem og 11 var i

et terminalt forløb.

Formål med midlertidigt ophold på Rehabiliteringscenter

Bakkegården, procentvis fordeling

Kilde: Pleje og omsorg

I efteråret 2012 blev der sat fokus på anvendelsen

af Rehabiliteringscenter Bakkegården.

Fagsekretariaterne Pleje og Omsorg og Sundhed

og Handicap arbejdede med at optimere udnyttelsen

af pladserne. Årsager til at patienter ligger

færdigbehandlet på sygehuset er analyseret og

samarbejdsaftalen mellem fagsekretariaterne er

revideret.

Arbejdet har resulteret i, at fagsekretariaterne har

indgået en aftale for 2013 om nedbringelse af antallet

af færdigbehandlede patienter, som ligger på

regionens sygehuse.

Hjemmeplejen/Sygeplejen

2012 har været præget af implementering af ny

struktur på hjemmeplejeområdet, hvor sygeplejen

er flyttet til pleje-omsorg.

Personalet er flyttet til to mødesteder henholdsvis

Faaborg sygehus(Hjemmeplejen Område Vest),

og Floravej i Ringe (Hjemmeplejen Område Øst.)

Hjemmeplejen/sygeplejen består af:

• 2 områdeledere

• 8 hjemmeplejeledere

• 78 sygeplejersker

• 58 social- og sundhedsassistenter

• 244 social- og sundhedshjælpere/

hjemmehjælpere

Aktiviteter

Baggrunden for den nye struktur var sammenhæng

og koordinering til gavn for borgeren, samt

koordinere videndeling mellem faggrupperne.

• Der er etableret og implementeret ny mødestruktur

i alle hjemmeplejegrupper, hvor fokus

er at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt

og sikre tværfaglig koordinering i det enkelte

borgerforløb.

• Der arbejdes kontinuerligt med implementering

af ny teknologi med henblik på at gøre

borgeren mere selvhjulpen og forbedre arbejdsgange

til gavn for personalets arbejdsmiljø.

• Der arbejdes løbende med at udvikle procedurer

og sundhedsfaglige instrukser, som sikrer

ensartethed i den faglige kvalitet.

• Området er præget af en hastigt stigende opgaveflytning/

opgaveglidning fra regionen.

Der er implementeret et nyt indsatskatalog for alle

sundhedsfaglige ydelser. Det betyder at der nu

kan tilvejebringes systematik og overblik i forhold

til hvilke ydelser der leveres.

I 2012 har 2.091 borgere modtaget ydelser fra

hjemmeplejen. Det er et fald på ca. 1 pct. sammenlignet

med 2011.

Årsberetning 2012 side 37


Antal borgere, der modtager ydelser fra hjemmeplejen

fordelt på alder og år

600

500

400

300

200

100

600

500

400

300

200

100

0-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+

Kilde: Pleje og omsorg

2011 2012

I 2012 har 2.452 borgere modtaget ydelser fra sygeplejen.

Det er et fald på ca. 6 pct. sammenlignet

med 2011.

Antal borgere, der modtager ydelser fra sygeplejen

fordelt på alder

0-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+

Kilde: Pleje og omsorg

Kostområdet

2011 2012

Kostforplejningen har i 2012 arbejdet på at få sikker

drift vedrørende produktion og levering af

madservice til borgere i eget hjem og brugerantallet

er stabiliseret efter overgangen fra varmholdt

mad til kølemad.

Der er i efteråret gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

på området i form af fokusgruppeinterviews.

Resultatet af undersøgelsen vi-

ste, at der generelt er stor tilfredshed med den

mad der leveres.

Der er i køkkenerne på plejehjemmene arbejde

med ”Det gode måltid”, herunder ”Den nye hverdag

på Tingager”, hvor der i samarbejde på tværs

af to aftaleområder er gang i en innovativ proces,

med henblik på at forbedre rammerne omkring

måltiderne for beboerne.

Kostforplejningens budget er i løbet af 2012 blevet

tilpasset den nye produktionsform, og der er i den

anledning udarbejdet en ny tildelingsmodel, som

er anvendt til budget 2013.

Velfærdsteknologi

Digitalisering og velfærdsteknologi var oprindeligt

to separate projekter i OEI strategien, med forankring

i henholdsvis IT-staben og Fagsekretariatet

Pleje og Omsorg. Med udgangspunkt i sammenfald

af projekter for de to områder, igangsatte projektejerne

i starten af 2012 en proces, der skulle

optimere indsatsen på områderne.

Konklusionen var, at et tæt samarbejde på tværs,

ville styrke begge områder. Den nye styregruppe

skulle arbejde med fælles projekter, hvilket ville

give en bedre koordinering og styrkelse af den

projektfaglige tilgang. For at have et fælles udgangspunkt,

blev Sekretariatet for digitalisering og

velfærdsteknologi dannet. Bemandingen består af

de to eksisterende projektledere og en projektmedarbejder

i en to-årig stilling. Det er hensigten,

at projektmedarbejderen efter de to år, skal finansieres

af en del af effektiviseringsgevinsten.

Et af sekretariatets hovedfunktioner er at understøtte

forandringsprocesserne indenfor området

bl.a. ved en meget aktiv inddragelse af borgere,

personale og ledelse.

Status på ”Demens i Øjenhøjde”

I 2011 gennemførte Faaborg-Midtfyn Kommune

projektet ”Demens i Øjenhøjde” med støtte fra

Socialministeriets pulje til Bedre Ældrepleje.

Formålet med projektet var, at en ny demensorganisation:

• Løbende kompetenceudvikler plejepersonalet

• Sikrer, at de pårørende inddrages i relationen

mellem plejepersonalet og borgere med demens

• Giver mulighed for fælles information

Årsberetning 2012 side 38


• Skaber rammerne og mulighederne for lokal

forankring

I 2012 er ”Demens i øjenhøjde” implementeret i

organisationen. Det betyder at:

• Den nye demensorganisation består af en

demenskoordinator, der fysisk er placeret i

Fagsekretariatet Pleje og Omsorg og 51 demensvejledere,

der er fordelt på alle plejehjem

og hjemmeplejegrupper

• Demenskoordinatoren samarbejder med demensvejlederne

i borgersager og giver sidemandsoplæring

og sparring i aktuelle sager,

hvor der er magtanvendelse eller svær udførlig

pleje.

• Derudover arrangerer demenskoordinator én

årlig temadag for alle demensvejledere.

• Demensvejlederne holder fire erfa-møder om

året, hvor de kan drøfte dilemmaer, aktuelle

sager og problemstillinger.

• Der afholdes brugercirkler to gange om året

for demensramte, pårørende og andre interesserede

i Ringe og Faaborg. Deltagerne er

interesserede uden demensproblematikker

inde på livet, borgere i gang med udredning,

borgere med tidlig demens og borgere med

demens i senere stadie samt pårørende til

demensramte i alle stadier (nogle pårørende

møder op alene).

Effekten af brugercirkler

Der er stort engagement og åbenhed på møderne,

og deltagerne har stor gavn af at deltage.

Konkrete tilbagemeldinger er:

• Dejligt at få konkrete redskaber til at håndtere

den svære rolle som pårørende til en demensramt

• Stor glæde ved at fortælle om egne problemstillinger

samt videregive egne erfaringer til

andre i samme situation. Dette på trods af

stærke personlige følelsesmæssige reaktioner

• Stor gavn af oplysning om ”hvad er demens”,

udredning, kommunens serviceniveau, sags-

og arbejdsgange

• Individuelle aftaler mellem borgere og demenskoordinator.

Fx borgere, der har massive

demens-problematikker, men ikke er

kendt af demenskoordinator.

Demensvejledere og demenskoordinator har ligeledes

særdeles stort udbytte af Brugercirklerne.

Indberetninger om magtanvendelse

I 2012 har der været 10 indberetninger om magtanvendelse

efter Servicelovens § 124 – 129 i forhold

til fastholdelse i hygiejnesituationer hvor en

borger føres til et andet opholdsrum.

Demenskoordinator har efterfølgende gennem

deltagelse i hygiejnesituationer, undervisning og

supervision i samarbejde med personalet foranstaltet

alternative plejemetoder og socialpædagogiske

tiltag, hvilket har bevirket, at der derefter

kun yderst sjældent anvendes magt hos de pågældende

borgere.

Optagelse i Særligt botilbud uden samtykke. Det

Sociale Nævn har i to sager besluttet, at borgerne

skulle flytte i døgnbemandet plejebolig med den

begrundelse, at det var absolut påkrævet for at

den pågældende kunne få den nødvendige hjælp.

”Aktiv Pleje” på plejehjemmene

Den 1. januar 2012 blev begrebet ”Aktiv Pleje” introduceret

kommunens plejehjem. ”Aktiv Pleje”

står for et målrettet tilbud om en aktiverende indsats

til beboerne. ”Aktiv Pleje” ydes med udgangspunkt

i beboernes behov og funktionsniveau

i et samarbejde mellem beboerne og alle involverede

faggrupper.

Formålet med ”Aktiv Pleje” på kommunens plejehjem

er at:

• Øge beboernes livskvalitet

• Kompetenceudvikle medarbejderne

For at understøtte ”Aktiv Pleje” fik alle plejehjemmene

tilknyttet en aktiv pleje terapeut den 1. januar

2012. Aktiv pleje terapeuten skal vejlede beboerne

i at holde sig så aktive som muligt i deres

hverdag, så deres egne evner udnyttes bedst muligt.

Der betyder, at der er øget fokus på, at beboerne

bliver mere deltagende i hverdagens aktiviteter,

så beboernes funktionsniveau vedligeholdes

og/eller udvikles. Dette giver beboerne mere indflydelse

og overskud i hverdagen til at tage ansvar

for eget liv. Aktiv pleje terapeuten giver ligeledes

Råd og vejledning til plejepersonalet.

Årsberetning 2012 side 39


Samarbejdet mellem de enkelte plejehjem og aktiv

pleje terapeuterne er tilpasset det enkelte plejehjem.

Der er konkret indgået individuelle aftaler

for samarbejdet mellem det enkelte plejehjem og

den aktiv pleje terapeut der er tilknyttet plejehjemmet.

Ved midtvejsevalueringen i efteråret 2012 blev der

bl.a. sagt:

• Beboerne bevarer deres ressourcer – skal

have mindre hjælp/bliver mindre ressourcekrævende

– medarbejderne oplever det som

succes

• Godt, at plejepersonalet må stille krav til beboerne.

• Det er en fordel, at det er en ”ude” fra der stiller

spørgsmål i forhold til gamle vaner blandt

medarbejderne

• Der er mere fokus på dokumentation af indsatsen

og evalueringen – giver værdi for alle

parter

• Gode erfaringer med at følge borgerne ind på

plejehjem.

• Giver AHA-oplevelser, at beboerne kan selv

• God sparring og god opbakning fra ledelsen

• Det har øget medarbejdernes opmærksomhed

på refleksion

• Eleverne får en god sparring

TEKNIK

Sagsbehandling byggesag og miljøsag

Der har i 2012 været behandlet 1364 byggesager

i kommunen. Det har været et år med stort fokus

på solcelleanlæg og der har i alt været 296 solcellesager.

Kun 29 af solcellesagerne har krævet en

egentlig byggetilladelse – de resterende sager er

typisk blevet behandlet i henhold til lokalplaner.

For at give råd og vejledning til de mange borgere

der arbejdede på at få solcelleanlæg på deres

ejendom, blev der til hjemmesiden udarbejdet et

sæt vejledende retningslinjer om emnet.

Målsætningerne for sagsbehandlingstider inden

for både byggesager og miljøsager har været

overholdt.

Vintertjenesten

Regnskabet for vinteren 2012 ligger meget tæt på

forbruget i 2011 og det akkumulerede underskud

er nedbragt med 5,5 mio. kr.

Vintertjenestens forbrug i perioden 2007-2012

Kilde: Egen fremstilling

Kilde: Egen fremstilling

Ejendomsdrift

I 2012 blev der udarbejdet et konkret forslag til

hvorledes det tekniske servicepersonale skal

samles i driftsafdelingen Intern Drift og organiseres

i geografiske teams. Samtidig blev det politisk

vedtaget, at der fra 2016 skal etableres en egentlig

Facility manegement afdeling i kommunen.

For at skabe et bedre overblik og en tættere relation

til energiområdet, blev det desuden besluttet

at samle administrationen og faktureringen af El,

vand og varme fra hele kommunen i Teknisk afdeling

hos Energirådgiveren.

Erhvervskontakten

Det skal være nemmere at etablere og drive virksomhed

i kommunen. Det er målsætningen, at

være hurtigere til at give virksomhederne god og

korrekt sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger

og henvendelser. Derfor har vi oprettet Erhvervskontakten

– én indgang til kommunens tekniske

område. Med Erhvervskontakten får man tilknyttet

én fast kontaktperson, der følger virksomheden

gennem hele processen. Det betyder

Årsberetning 2012 side 40


landt andet, at virksomheden ikke behøver at

holde styr på, hvor sagen er, og hvor i kommunen

de forskellige tilladelser laves.

Fremtidsfabrikken

De fire sydfynske kommuner Faaborg-Midtfyn,

Svendborg, Ærø og Langeland gik sammen med

regionen om det store udviklingsprojekt Boost

Sydfyn. Projektet gennemføres over 2 år og

kommunen deltager med i alt 38 medarbejdere

sammen med iværksættere og virksomheder fra

hele området. Projektet er et uddannelsesforløb i

virksomhedsudvikling og vækst for medarbejdere

med erhvervskontakt. Teknisk afdeling har været

stærkt repræsenteret.

Klima

Der er igangsat en række initiativer, som alle har

til formål at øge opmærksomheden om klimaet og

skabe fokus på energibesparelser. Disse aktiviteter

tæller blandt andet KlimaCup i skolerne, som

dog først løber af stablen i efteråret 2013 og Earth

Hour, hvor lyset slukkes en time i april. Energilandsbyer

er et projekt til at hjælpe kommunens

landsbyer til at finde løsninger, som kan spare på

energien, men samtidig også gøre landsbyerne til

attraktive steder at bo eller slå sig ned for nye

borgere. Endelig skal nævnes at kommunen, som

den første kommune i landet har fået et Grønt

Kontor certificeret - nemlig Ringe Rådhus. Det

planlægges at alle Kommunens rådhuse skal opnå

denne certificering og at Kommunens institutioner

også kommer med i en lignede ordning.

Kommunen meldte sig i efteråret 2012 ind i organisationen

Grøn Erhvervsvækst, som arbejder for

at skabe flere grønne jobs, dvs. jobs som relaterer

sig til en omstilling til et samfund, der bruger mindre

energi og/eller vedvarende energi. Initiativet

har kastet en række konkrete aktiviteter af sig

som håndværkeruddannelse for 15 håndværkere i

kommunen, to energimesser, et møde med en

række af kommunen pengeinstitutter og deltagelse

i en stor ansøgning til EU om energioptimering

i kommunale bygninger og anlæg.

NYT KONCERNLØSNINGSSYSTEM

Faaborg-Midtfyn Kommune var i 2011 i udbud

sammen med 15 andre kommuner for et nyt koncernløsningssystem.

I januar 2012 underskrev

kommunen kontrakt med Fujitsu, og stod - med

stabene i spidsen - over for en stor opgave.

Når systemet kaldes et koncernløsningssystem,

er det fordi det dækker administrative funktioner i

hele organisationen og omfatter både økonomi-

og lønsystem, E-indkøb, vagtplan og opkrævningsfunktioner.

Erfaringerne fra tilsvarende udskiftninger i andre

kommuner viser, at en udskiftning af så fundamentale

IT-værktøjer kræver meget tid og arbejde,

og ikke mindst god planlægning.

Økonomistaben har varetaget projektledelsen og

har indgået i et tæt samarbejde med stabene HRI

og IT samt Borgerservices opkrævningsfunktion.

Målene med projektet var sikker drift, samarbejde

og nytænkning.

For det første skulle det nye system implementeres,

så det var i sikker drift til tiden. Alle de grundlæggende

funktioner skulle fungere fra starten, og

alle involverede medarbejdere og ledere skulle

modtage relevant undervisning.

Det lykkedes. Pr. 1. november 2012 afløste det

nye økonomisystem Prisme som planlagt det hidtidige

fra KMD, og i januar 2013 modtog kommunens

medarbejdere nye lønsedler fra Silkeborg

Data.

Forud var gået et stort forarbejde med at afklare

og definere snitflader til andre systemer, sætte

systemerne op, tilpasse de IT-tekniske rammer,

behandle konverterede data fra de gamle systemer,

undervise og yde support til slutbrugerne

samt løbende informere om processen.

Årsberetning 2012 side 41


Endnu er der fortsat et stykke vej før samtlige

procedurer og arbejdsgange omkring afstemninger,

den løbende budgetopfølgning mv. er fuldt integreret

med det nye koncernløsningssystem.

Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at arbejdet

med koncernløsningssystemet er forløbet

sideløbende med den daglige drift i stabene uden

tilførsel af ekstra ressourcer. Herudover er der

forskellige opsætningsmuligheder mv. i det nye

system, som fungerer anderledes end først forudsat.

Igennem hele projektfasen har stabene samarbejdet

og koordineret deres indsats, ligesom der har

været en god involvering af slutbrugerne på det

decentrale niveau.

Samarbejdet har været bundet sammen af en projektorganisation

med en overordnet projektleder

og en projektleder for hvert af områderne økonomi,

HR og Borgerservice. Projektet har igennem

hele perioden været afhængig af IT-stabens understøttelse

og varetagelse af IT-tekniske detaljer

om etablering af servere, opsætning af netværk,

driftslinjer, hardware med videre.

Samarbejdet med det decentrale niveau er bl.a.

foregået gennem en referencegruppe med decentrale

repræsentanter, der er mødtes med projektledelsen

hver måned.

Sideløbende med koncernløsningsprojektet har

IT-afdelingen afviklet et IDM-projekt med det formål,

at automatisere og effektivisere oprettelse af

brugere og IT-rettigheder. Dette projekt har stillet

store krav til koordination og samarbejde.

Det har fra starten været et vigtigt mål, at kommunen

skal bruge koncernløsningsprojektet som en

anledning til at tænke nyt og innovativt, så man får

bedre og mere effektive administrative arbejdsgange.

Nogle af disse forbedringer er allerede ved

at tage form. Systemet byder også i sig selv på

nogle funktioner, som kan være tidsbesparende i

forhold til tidligere.

Der er opnået en besparelse i den årlige licensbetaling

på godt 4 mio. kr. Der er herudover forudsat

en årlig effektiviseringsgevinst i administrationen

på 800.000 kr. fra og med 2014. På dette tidspunkt

vil brugerne være fuldt fortrolige med de

nye værktøjer. Der har samtidig været tid til at udvikle

nye og mere effektive arbejdsgange mv.

Årsberetning 2012 side 42


Driftsregnskab på aftaleniveau

Noter

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr.

(Udgiftsbaseret resultatopgørelse)

A. Det skattefinansierede område

Indtægter

Skatter

Generelle tilskud mv.

Indtægter i alt

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Pleje og omsorg

Social og arbejdsmarked

Børn – Dagtilbud

Børn – Undervisning

Børn og Unge Rådgivning

Plan og Kultur

Teknik

Borgerservice

Sundhed og Handicap

Direktionen

IT

HR & Innovation

Økonomi

Fællessekretariatet

Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier

Driftsudgifter i alt

Regnskab

2012

1.926.535

1.092.734

3.019.269

-353.320

-465.913

-196.264

-484.037

-138.586

-118.490

-101.592

-330.743

-507.598

-16.468

-20.775

-19.395

-47.256

-41.696

-2.304

-2.844.437

Korrigeret

budget

1.929.621

1.092.500

3.022.121

-349.670

-500.143

-200.729

-501.241

-162.180

-128.083

-104.086

-329.799

-518.980

-20.070

-22.003

-23.391

-44.622

-51.765

-3.976

-2.960.738

Budget

2012

1.934.037

1.067.821

3.001.858

-348.286

-479.139

-200.479

-476.892

-164.041

-118.780

-83.724

-322.113

-502.972

-16.166

-17.332

-21.328

-114.730

-57.230

-2.566

-2.925.778

Driftsresultat før finansiering 174.832 61.383 76.080

Renter mv. -906 -1.017 -3.292

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK-

SOMHED

15/16 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Byudvikling, miljø og trafik

Undervisning og Kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og beskæftigelse

Administration

Anlægsudgifter i alt

17 Jordforsyning

Salg af jord

Køb af jord inkl. byggemodning

Jordforsyning i alt

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE

OMRÅDE

B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHE-

DER

173.926 60.366 72.788

-82.071

-60.603

-10.136

-29.732

-24.294

-206.836

1.886

-10.336

-8.450

-85.290

-73.160

-9.742

-34.439

-28.642

-231.273

3.805

-10.939

-7.134

Årsberetning 2012 side 43

-72.288

-60.043

-10.249

-27.153

-29.950

-199.683

8.278

-15.688

-7.410

-41.360 -178.041 -134.305

0 0 0

18 C. RESULTAT I ALT (A + B) -41.360 -178.041 -134.305

Udgifter er angivet med (-)


Driftsregnskab på udvalgsniveau

Noter

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr.

(Udgiftsbaseret resultatopgørelse)

A. Det skattefinansierede område

Indtægter

Skatter

Generelle tilskud mv.

Indtægter i alt

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Teknik- og miljøudvalget

Børne- og undervisningsudvalget

Kultur- og fritidsudvalget

Sundhedsudvalget

Socialudvalget

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedesudvalget

Økonomiudvalget

Erhvervs- og planlægningsudvalget

Driftsudgifter i alt

Regnskab

2012

1.926.535

1.092.734

3.019.269

-96.533

-789.126

-58.245

-266.702

-1.224.398

-78.144

-320.166

-11.123

-2.844.437

Korrigeret

budget

1.929.621

1.092.500

3.022.121

-100.136

-826.591

-61.965

-269.949

-1.237.444

-96.636

-352.642

-15.376

-2.960.738

Årsberetning 2012 side 44

Budget

2012

1.934.037

1.067.821

3.001.858

-91.193

-817.039

-58.184

-266.458

-1.191.820

-104.871

-383.558

-12.655

-2.925.778

Driftsresultat før finansiering 174.832 61.383 76.080

Renter mv. -906 -1.017 -3.292

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK-

SOMHED

Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Teknik- og miljøudvalget

Børne- og undervisningsudvalget

Kultur- og fritidsudvalget

Sundhedsudvalget

Socialudvalget

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget

Økonomiudvalget

Erhvervs- og planlægningsudvalget

Anlægsudgifter i alt

Jordforsyning

Salg af jord

Køb af jord inkl. byggemodning

Jordforsyning i alt

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE

OMRÅDE

B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHE-

DER

173.926 60.366 72.788

-63.010

-41.524

-18.269

-10.149

-18.238

-4.368

-39.547

-11.730

-206.836

1.886

-10.336

-8.450

-72.479

-48.375

-24.530

-9.756

-19.857

-4.709

-36.879

-14.688

-231.273

3.805

-10.939

-7.134

-63.101

-47.663

-17.274

-10.249

-17.882

0

-25.417

-18.097

-199.683

8.278

-15.688

-7.410

-41.360 -178.041 -134.305

0 0 0

C. RESULTAT I ALT (A + B) -41.360 -178.041 -134.305

Udgifter er angivet med (-)


Balance

Noter Balance i 1.000 kr.

AKTIVER

19 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg mv.

Inventar

Anlæg under udførelse

20

21

I alt

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

Aktier og andelsbeviser m.v.

Langfristede tilgodehavender

I alt

Ultimo

2012

158.933

594.950

45.236

35.807

177.577

1.011.903

1.016.181

105.615

1.121.796

Ultimo

2011

Årsberetning 2012 side 45

157.756

569.270

48.679

20.470

161.842

958.018

989.988

152.958

1.142.946

ANLÆGSAKTIVER I ALT 2.133.699 2.100.964

OMSÆTNINGSAKTIVER – VAREBEHOLDNINGER 873 873

OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG

TIL SALG

109.325

76.917

22 OMSÆTNINGSAKTIVER – TILGODEHAVENDER -41.463 -119.626

OMSÆTNINGSAKTIVER – VÆRDIPAPIRER 12.760 12.896

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 81.495 -28.940

23 LIKVIDE BEHOLDNINGER 154.451 102.908

AKTIVER I ALT 2.369.645 2.174.932

Negative tal er lig gæld


Noter Balance i 1.000 kr.

PASSIVER

24 EGENKAPITAL

Modpost for selvejende institutioners aktiver

Modpost for skattefinansierede aktiver

Reserve for opskrivninger

Balancekonto

I alt

Ultimo

2012

-13.971

-1.108.129

0

-85.632

-1.207.733

Ultimo

2011

-14.766

-1.021.042

0

-115.334

-1.151.142

25 HENSATTE FORPLIGTIGELSER -356.554 -351.014

26 LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER -472.097 -408.313

NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. -2.946 -4.197

27 KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER -330.315 -260.265

PASSIVER I ALT -2.369.645 -2.174.932

Negative tal er lig gæld

Herudover indgår følgende noter:

Note 14 – Personaleoversigt

Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser

Note 29 – SWAP-aftaler

Årsberetning 2012 side 46


Noter til driftsregnskab og balance

Note 1 – Skatter, tilskud og udligning

Skatter og generelle tilskud (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

Kommunal indkomstskat 1.794.513 1.794.513 1.796.491

Selskabsskat 12.872 12.872 12.872

Anden skat pålignet visse indkomster 1.932 1.932 1.623

Grundskyld 115.832 118.883 121.160

Anden skat på fast ejendom 1.386 1.421 1.891

Samlede skatter i alt 1.926.535 1.929.621 1.934.037

Udligning og generelle tilskud 886.464 886.457 887.057

Udligning og tilskud vedr. udlændinge -22.296 -22.296 -22.296

Kommunale bidrag til regionerne -6.336 -6.341 -6.341

Særlige tilskud 235.379 235.380 210.101

Generelle tilskud i alt 1.093.211 1.093.200 1.068.521

Refusion af købsmoms -477 -700 -700

Skatter og generelle tilskud m.v. i alt 3.019.269 3.022.121 3.001.858

Udgifter er angivet med (-)

Note 2 – Pleje og omsorg

Pleje og omsorg (1.000 kr.)

Regnskab

2012

Korrigeret

budget

Budget

2012

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 143 1.426 1.426

05.32.30 Ældreboliger -3.916 -2.693 -2.693

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -340.350 -339.101 -338.198

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -764 -893 -888

05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. -1.598 -1.911 -1.716

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -106 -199 -135

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -6.729 -6.299 -6.082

Pleje og omsorg, i alt -353.320 -349.670 -348.286

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2012 side 47


Note 3 – Social og arbejdsmarked

Social og arbejdsmarked (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

00.25.11 Beboelse -29 -282 -282

03.30.44 Produktionsskoler -462 -470 -470

05.46.60 Introduktionsprogram -755 -3.070 -1.290

05.46.61 Introduktionsydelse -4.808 -5.737 -3.458

05.46.65 Repatriering 50 0 0

05.48.67 Personlige tillæg m.v. -150 -61 -61

05.57.71 Sygedagpenge -91.881 -90.735 -86.019

05.57.72 Sociale formål -795 -1.459 -1.459

05.57.73 Kontanthjælp -52.060 -51.100 -44.618

05.57.74 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge 99 0 0

05.57.75 Aktive kontanthjælpsmodtagere -25.796 -25.326 -32.797

05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige -128.770 -138.767 -108.966

05.58.80 Revalidering -5.056 -5.466 -9.184

05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob -54.273 -57.552 -63.748

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -24.930 -32.443 -34.837

05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige -20.879 -26.044 -32.623

05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommunen -1.618 -2.161 -2.161

05.68.96 Servicejob 186 89 181

05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år -787 -653 -1.843

05.68.98 Beskæftigelsesordninger -1.530 -2.317 -1.882

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -22 -28 -28

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -17.851 -20.733 -19.770

06.45.53 Administration vedr. jobcentre -33.796 -35.828 -33.824

Social og arbejdsmarked, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-465.913 -500.143 -479.139

Note 4 – Børn – Dagtilbud

Børn – Dagtilbud (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

05.25.10 Fælles formål -18.170 -21.347 -17.530

05.25.11 Dagpleje -70.515 -68.343 -74.328

05.25.13 Børnehaver -30.782 -32.980 -33.448

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -49.211 -48.800 -47.652

05.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber -2.123 -3.586 -3.586

05.25.19 Tilskud til privat institutioner, privat dagpleje -18.980 -19.003 -18.924

05.72.99 Øvrige sociale formål -211 -218 -218

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -6.272 -6.452 -4.793

Børn – Dagtilbud, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-196.264 -200.729 -200.479

Årsberetning 2012 side 48


Note 5 – Børn – Undervisning

Børn – Undervisning (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

03.22.01 Folkeskoler -259.206 -257.384 -244.969

03.22.02 Fællesudg. For kommunens samlede skolevæsen -15.341 -12.906 -15.735

03.22.03 Syge- og hjemmeundervisning -624 -906 -1.043

03.22.05 Skolefritidsordninger -26.417 -27.248 -28.112

03.22.06 Befordring af elever i grundskolen -5.035 -4.254 -3.054

03.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud -3.295 -4.147 -4.147

03.22.08 Kommunale specialskoler -51.763 -59.154 -61.102

03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler -70.231 -70.092 -70.092

03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler -13.004 -15.028 -15.028

03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning -4.367 -4.411 -4.411

03.22.16 Specialpædag. Bistand til børn i førskolealderen -350 -338 -338

03.25.32 Elevtilskud 0 0 -71

03.30.44 Produktionsskoler -4.950 -7.129 -7.129

03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -448 -487 -487

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -17.493 -18.536 -15.092

03.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finan. Selvejende -173 -313 -313

05.25.10 Fælles formål -12 0 -372

05.25.11 Dagpleje 0 -33 0

05.25.13 Børnehaver -3.225 -3.343 0

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -3.555 -4.326 0

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske tilbud -1.105 -1.199 -2.230

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -3.443 -10.007 -3.167

Børn – Undervisning, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-484.037 -501.241 -476.892

Note 6 – Børn og Unge Rådgivning

Børn og unge rådgivning (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. -12.103 -11.823 -11.394

03.22.05 Skolefritidsordninger -275 -393 -393

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 3.900 3.217 2.617

05.25.10 Fælles formål -48 0 -60

05.25.11 Dagpleje -240 -282 -282

05.25.13 Børnehaver -245 -163 -163

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -109 -187 -187

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud -10 -87 -27

05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge -40.602 -47.675 -48.675

05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -34.283 -38.497 -40.687

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -22.106 -27.573 -27.370

05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge -2.907 -2.853 -2.853

05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -390 -2.494 -2.564

05.38.45 Behandling af stofmisbruger -40 0 0

05.57.72 Sociale formål -8.747 -11.952 -15.296

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -20.381 -21.418 -16.707

Børn og unge rådgivning, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-138.586 -162.180 -164.041

Årsberetning 2012 side 49


Note 7 – Plan og Kultur

Plan og Kultur (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

00.25.15 Byfornyelse -513 -519 -517

00.28.20 Grønne områder og naturpladser -7.721 -7.481 -7.303

00.32.31 Stadion og idrætsanlæg -3.400 -3.336 -3.157

00.32.32 Idræts- og svømmehaller -1.476 -1.810 0

00.32.35 Andre fritidsfaciliteter -3.343 -3.188 -3.241

00.38.50 Naturforvaltningsprojekter -2.958 -2.461 -1.118

00.38.53 Skove -169 -195 -240

00.48.70 Fælles formål -950 -968 -1.015

00.48.71 Vedligeholdelse af vandløb -2.492 -2.603 -2.581

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -291 -418 -418

02.32.31 Busdrift -14.144 -14.985 -16.933

03.32.50 Folkebiblioteker -18.805 -19.467 -19.079

03.35.60 Museer -3.333 -3.617 -3.359

03.35.61 Biografer -43 0 0

03.35.62 Teatre 79 -453 -172

03.35.63 Musikarrangementer -7.018 -7.393 -6.969

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -2.386 -3.040 -2.030

03.38.70 Fælles formål -414 -541 7

03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning -1.355 -1.671 -1.671

03.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde -1.396 -1.428 -1.428

03.38.74 Lokaletilskud -19.444 -18.982 -21.359

03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven -756 -1.795 -170

03.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende

0 -51 -51

uddannelsesinstitutioner mv.

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -55 -147 -147

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -13.632 -15.327 -12.158

06.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse -1.397 -1.082 -1.081

06.48.62 Turisme -3.085 -4.644 -3.670

06.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer -7 0 0

06.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri -5.477 -7.894 -6.873

06.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder -2.509 -2.587 -2.047

Plan og Kultur, i alt -118.490 -128.083 -118.780

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2012 side 50


Note 8 – Teknik

Veje og forsyning (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

00.25.10 Fælles formål -1.472 -1.958 562

00.25.11 Beboelse -562 59 59

00.25.13 Andre faste ejendomme -824 -721 -1.019

00.25.15 Byfornyelse -820 -984 -984

00.28.20 Grønne områder og naturpladser -76 0 0

00.32.31 Stadion og idrætsanlæg -262 -93 -93

00.32.32 Idræts- og svømmehaller -58 -79 0

00.52.85 Bærebare batterier -246 -187 -187

00.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. -334 -2.497 -1.059

00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse 215 0 0

00.58.95 Redningsberedskab -8.478 -8.578 -8.257

02.22.01 Fælles formål 2.799 -687 3.092

02.22.03 Arbejder for fremmed regning 329 0 0

02.22.05 Driftsbygninger og –pladser -970 -1.049 -1.049

02.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. -34.221 -34.614 -28.274

02.28.12 Belægninger m.v. -646 -3.785 -2.564

02.28.14 Vintertjeneste -10.988 -3.831 -10.297

02.32.33 Færgedrift -8.626 -7.708 700

02.35.40 Havne 1.376 1.370 1.368

02.35.42 Kystbeskyttelse -54 -161 -161

03.22.01 Folkeskoler -12.571 -12.551 -12.229

03.22.05 Skolefritidsordninger -5 -25 -8

03.32.50 Folkebiblioteker -482 -482 -487

03.35.61 Biografer -14 -34 -34

03.35.64 Andre kulturelle opgaver -491 -491 -464

03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed -63 -61 -48

04.62.85 Kommunal tandpleje -442 -498 -264

05.25.10 Fælles formål -376 -376 -380

05.25.13 Børnehaver -720 -691 -816

05.25.14 Integrerede daginstitutioner -1.433 -1.432 -1.235

05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud -50 -48 -48

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -118 -101 -101

05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede -183 -349 -349

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -63 -68 -68

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) -97 -110 -67

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 0 -24 -24

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) -48 -54 -44

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) -96 -165 -158

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -6 -7 -7

06.45.50 Administrationsbygninger -1.558 -1.499 -1.553

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -15.101 -15.059 -12.826

06.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse -3.801 -4.504 -4.397

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 44 46 46

Teknik, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-101.592 -104.086 -83.724

Årsberetning 2012 side 51


Note 9 – Borgerservice

Borgerservice (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

04.62.90 Andre sundhedsudgifter -2.997 -4.593 -4.378

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning -22.822 -19.160 -19.075

05.48.67 Personlige tillæg m.v. -6.291 -6.388 -6.388

05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion -30.021 -29.619 -30.360

05.48.69 Førtidspension med 35 pct. refusion -38.686 -38.579 -37.702

05.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion -169.931 -170.314 -163.490

05.57.76 Boligydelser til pensionister -23.025 -22.018 -24.107

05.57.77 Boligsikring -12.990 -13.360 -11.439

05.72.99 Øvrige sociale formål -79 -336 -194

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -23.930 -25.438 -24.986

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 29 6 6

Borgerservice, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-330.743 -329.799 -322.113

Note 10 – Sundhed og Handicap

Sundhed og handicap (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

02.32.31 Busdrift -3.635 -3.765 -3.765

03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne -2.092 -2.249 -2.247

03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov -12.523 -9.880 -9.894

04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinan. af sundhedsvæsenet -170.807 -169.919 -172.489

04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeh.stræning -26.585 -28.560 -24.468

04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysio terapeut -7.878 -6.540 -6.540

04.62.85 Kommunal tandpleje -18.625 -19.317 -18.614

04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse -1.870 -2.756 -2.420

04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste -8.846 -8.880 -8.782

04.62.90 Andre sundhedsudgifter -1.960 -2.323 -2.323

05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 5.923 6.286 6.286

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 1.967 -895 -2.843

05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge -330 -650 -650

05.32.30 Ældreboliger -654 -402 734

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -28.605 -28.037 -28.037

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede -34.885 -32.514 -38.624

05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning -27.495 -32.093 -34.655

05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. -280 -399 -399

05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -386 -393 -393

05.38.42 Botilbud for pers. Med særlige sociale problemer -819 -2.058 -2.058

05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholska-

-2.854 -2.608 -2.938

dede

05.38.45 Behandling af stofmisbruger -6.280 -8.259 -7.509

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) -78.907 -86.795 -74.275

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) -31.683 -29.388 -21.736

05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger -1.978 -1.969 -1.988

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) -5.729 -7.276 -6.781

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) -26.670 -22.884 -23.335

05.57.72 Sociale formål -1.518 -1.796 -1.643

05.98.60 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats -890 -2.308 -1.159

05.68.98 Beskæftigelsesordninger -807 0 0

05.72.99 Øvrige sociale formål -1.529 -1.705 -1.734

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -23 -57 -57

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -8.345 -8.591 -7.636

Sundhed og handicap, i alt -507.598 -518.980 -502.972

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2012 side 52


Note 11 – Stab HR

Stab HR (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -19.037 -22.578 -19.529

06.52.70 Løn- og barselspuljer -358 -813 -1.799

Stab HR, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-19.395 -23.391 -21.328

Note 12 – Stab Økonomi

Stab Økonomi (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri -587 -629 -629

02.22.01 Fælles formål 1.140 1.140 1.140

05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge -977 -977 -985

05.32.30 Ældreboliger 2.683 2.640 2.640

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede -234 -603 -603

05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) -3.123 -3.123 -3.334

05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 0 0 -582

05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) -205 -204 -213

05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) -550 -550 -288

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -19.617 -15.970 -8.983

06.52.70 Løn- og barselspuljer -217 -762 -78.525

06.52.72 Tjenestemandspension -25.569 -25.584 -24.368

Stab Økonomi, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-47.256 -44.622 -114.730

Note 13 – Fællessekretariatet

Fællessekretariatet (1.000 kr.) Regnskab Korrigeret Budget

2012 budget 2012

00.25.13 Andre faste ejendomme -491 -383 300

02.32.33 Færgedrift -1.236 -1.121 -9.364

06.42.40 Fælles formål -843 -856 -196

06.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer -6.673 -7.064 -7.034

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn -174 -211 -211

06.42.43 Valg m.v. -3 0 0

06.45.50 Administrationsbygninger -10.971 -10.416 -10.312

06.45.51 Sekretariat og forvaltninger -15.081 -16.805 -15.164

06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love -2.706 -3.032 -2.360

06.52.70 Løn- og barselspuljer 0 1 1

06.52.74 Interne forsikringspuljer -3.518 -11.878 -12.890

Fællessekretariatet, i alt

Udgifter er angivet med (-)

-41.696 -51.765 -57.230

Årsberetning 2012 side 53


Note 14 – Personaleoversigt

Personaleoversigt over antal medarbejdere,

omregnet til heltidsansatte

Område Regn-

skab

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger

Forsyningsvirksomheder

Trafik og infrastruktur

Undervisning og kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og beskæftigelse

Administration

I alt

2012

72,7

0,0

72,3

767,9

114,0

2.049,0

444,7

3.520,6

De samlede lønudgifter i 2012 udgjorde 1.395,2 mio. kr.

Regn-

skab

Årsberetning 2012 side 54

2011

72,5

0,0

82,0

777,9

114,1

2.126,2

435,2

3.607,9

Regn-

skab

2010

*/71,9

0,0

91,0

*/806,8

117,5

*/2.204,9

443,0

3.735,2

Regn-

skab

2009

8,2

0,0

89,5

865,4

112,9

2.218,7

439,0

3.733,7

*/Fra 2010 er alt rengøringspersonalet (62,8) samlet i et rengøringskorps på funktion 00.25.10.

Note 15 – Anlægsudgifter

(1.000 kr.) Regnskab Korrigeret

budget

Budget

Pleje og omsorg -1.793 -2.094 -3.776

Børn - Dagtilbud 0 0 -5.341

Børn – Undervisning -4.167 -3.831 -21.543

Plan og Kultur -35.208 -41.684 -41.794

Teknik -63.290 -79.409 -76.481

Sundhed og Handicap 0 0 -4.575

IT -523 -576 -574

Fællessekretariatet -35.809 -35.801 -14.805

Afsluttet anlægsregnskab 2012 -66.046 -67.878 -30.794

Anlægsudgifter i alt -206.836 -231.273 -199.683

Udgifter er angivet med (-)


Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr.

Anlægsudgifter - projektopdelt Bevilling Rådighedsbeløb

2012

Regnskab

Byggemodning Plouggårdsvej, Nr. Lyndelse, -6.648.174 0 -6.648.000

etape 2

Kommentar: Indtægt fra salg af grunde til boligformål.

Byggemodning nord for Hestehavevej, Ringe

(Rundtoften og Spidstoften)

4.560.675 0 4.568.192

Kommentar: Byggemodning af grunde til boligformål.

Maskinanskaffelser vejområdet 2012 3.135.000 3.135.000 3.131.638

Kommentar: Der er indkøbt 4 biler, 2 traktorer, 1 gravemaskine,

2 græsklippere og diverse småmaskiner. Der er taget

maskiner i bytte ved de fleste indkøb.

Dobbeltrettet cykelsti mellem Ringe og Ryslinge

5.844.000 8.000 5.844.026

Kommentar: Der er anlagt dobbeltrettet cykelsti i eget tracé

med belysning parallelt med Ørbækvej/Blåkærvej. Strækningen

er ca. 2,5 km. lang, og stien er anlagt i 3 meters bredde.

Der er opnået tilskud fra Cykelpuljen på 30% af anlægsudgiften

svarende til 1,733 mio. kr.

Slidlag på veje 10.070.000 10.070.000 10.101.739

Kommentar: Der er udført arbejder på ca. 30,5 km. veje, hvilket

svarer til ca. 3% af vejnettet. Levetiden af slidlagene skal

således af hensyn til budgettet være ca. 33 år, hvor den

normale fysiske levetid er 10-15 år.

Ombygning af havneanlæg 3.900.000 3.900.000 3.895.174

Kommentar: Ombygning af færgeleje så Ærøfærgerne kunne

indsætte ny færge til ruten Søby-Faaborg.

Broskolen, afd. Bøgehøj – efterisolering, opgradering

af brandkrav m.m.

3.678.000 288.000 3.676.369

Kommentar: Renoveret faglokale (sløjd), CtS-styring samt ny

hovedindgang.

Renovering af Tingagerskolen 2.362.000 32.000 2.332.687

Kommentar: Renovering af lærergang.

Tingagerskolen – tilbygning i f.m. forslag til

ny skolestruktur

10.481.000 893.000 10.017.586

Kommentar: Tilbygning af fløj i forbindelse med ny skolestruktur,

på ca. 600 m 2 med 4 klasselokaler, lærerforberedelse,

toiletter og studieområde.

Vedligehold, klimaskærm, skoler 2011 4.065.000 0 4.065.103

Kommentar: Der er foretaget mindre udvendige vedligeholdelsesarbejder

kommunens skoler

Energibesparende foranstaltninger, udskiftning

af gaskedler mv. på skoler

2.021.200 906.600 2.019.886

Kommentar: Der er bl.a. udskiftet gaskedler på Broskolen

afd. Bøgehøj, Brahetrolleborg skole og Carl Nielsen skolen.

Vedligehold, klimaskærm, skoler 2012 4.288.400 4.288.400 4.288.624

Kommentar: Der er foretaget mindre udvendige vedligeholdelsesarbejder

kommunens skoler.

Udviklingsstrategi – Modernisering af Midtfyns

Fritidscenter

2.092.000 2.092.000 2.097.140

Kommentar: Der er ydet tilskud til et multirum på Midtfyns

Friitdscenter

Central tandklinik i Ringe med 4 klinikker 12.174.000 9.606.000 12.569.575

Kommentar: Ny tandklinik på ca. 500m 2 som erstatning og

udvidelse af den eksisterende klinik, som var blevet fundet

utidssvarende. Bygningen er opført som lavenergi 2015 med

solceller. Der er specielt lagt vægt på effektivitet såvel i per-

Årsberetning 2012 side 55


sonalets arbejde som i det dentale udstyr. Derfor den rinde

form, hvor sterilisering og udsugning foregår centralt i midten

af bygningen.

Etablering af ny daginstitution i Faaborg 13.654.00 123.000 13.632.243

Kommentar: Ny børnehave og vuggestue på ca. 810 m 2 til

100 børn (enheder). Børnehaven blev bygget som erstatning

for Faaborg Børnehave og Vester Mølle Børnehave, der

begge var blevet fundet uegnede som børnehaver. Der er

plads til 5 grupper, som enten kan være til børnehave- eller

vuggestuebørn. Køkkenet er udført som produktionskøkken.

Bygningen er opført i lavenergiklasse 1 og er udstyret med

solceller.

Madservice, omlægning til Kølemad produktion

Udskiftning af biler i sygeplejen, hjemmeplejen

og træning

Ombygning af Nr. Broby skole m.m. til opstart

af STU

Ombygning af Gislev Skole til aktivering og

revacenter

8.140.000 50.000 8.139.989

Kommentar: Renovering og udvidelse af produktionskøkken,

Tømmergaarden i Faaborg.

5.173.000 5.173.000 5.133.595

Kommentar: Der er indkøbt 45 biler til sygeplejen, hjemmeplejen

og træningsområdet. FIF har gennemført udbud. De

gamle biler er solgt på auktion.

6.394.000 6.394.000 6.455.214

Kommentar: Renovering af ca. 2.900 m 2 lokaler på Nr. Broby

gl. skole og ny hal på 250 m 2 hal i forbindelse med opstart af

STU.

4.977.000 4.709.000 4.636.489

Kommentar: Ombygning af lokaler til kantine og køkken 250

m 2 samt ombygning af baderum i kælder i forbindelse med

opstart af aktivitetscenter.

Teknologisikring 10.246.000 4.932.000 10.246.486

Kommentar: Teknologisikring er benyttet til anskaffelse og

udskiftning af ca. 1.000 pc indenfor de sidste halvandet år.

Endvidere er der brugt ca. 1,3 mio. kr. til etablering af serverrum

/ køling. Der er anvendt ca. 350 tkr. til trådløs opdatering

med tilhørende servere.

Desuden er der anskaffet en række testmaskiner og andre

devices til aftestning.

Årsberetning 2012 side 56


Note 17 – Jordforsyning

Jordforsyning Korrigeret budget Regnskab

Fælles formål

Boligformål

Erhvervsformål

Ubestemte formål

-247.000 -1.693.611

Kommentar: Der har været en merindtægt på forpagtninger

på 534.314 kr. Endvidere er der solgt kommunalt arealer for

957.200 kr., der ligeledes heller ikke var budgetlagt

10.598.000 10.575.525

Kommentar: Af større udgifter har der været brugt 1,2 på udstykningen

Boltebjerg ved Hestehavevej i Ringe samt 8,2

mio. på udstykningen Møllehøjvej, etape 4 i Sdr. Nærå. Endvidere

har der været brugt 1,4 mio. kr. på tilbagekøb af grund

vedr. ejendommen Gl. Byvej 34. Der var budgetlagt med en

udgift på 2,026 mio. kr. samt et salg på 4,1 mio. kr. Regnskabet

blev en nettoudgift på 10,6 mio. kr.

-3.217.000 -431.538

Kommentar: Der var budgetlagt med et salg på 2,9 mio. kr.

vedr. industriområde Faaborg Vest. Den største udgift vedr.

salg af et areal i en tidligere afsluttet udstykning på netto

500.693 kr. Regnskabet blev en nettoindtægt på 431.538 kr.

0 0

Kommentar: Der var oprindeligt budgetlagt med en udgift til

køb af jord på 10 mio. kr.

Årsberetning 2012 side 57


Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb

Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb,

der er overført mellem årene

Drift: (underskud er angivet med (-)

Pleje og omsorg

Social og arbejdsmarked

Børn - Dagtilbud

Børn - Undervisning

Børne- og Ungerådgivning

Plan og Kultur

Teknik

Borgerservice

Sundhed og handicap

Fællesudgifter og administration

Til 2013 Til 2012

(mio. kr.) (mio. kr.)

Årsberetning 2012 side 58

-3,5

7,1

5,6

17,1

25,3

9,6

3,9

3,1

11,2

16,6

I alt overførte driftsbevillinger til næste år 96,0 87,6

Anlæg:

Skattefinansieret område

Jordforsyning - udgift

Jordforsyning - indtægt

I alt overførte anlægsbevillinger til næste år 25,7 14,7

I alt overførte bevillinger 121,7 102,3

28,4

0,7

-3,4

-8,5

8,8

0,2

15,8

23,8

9,4

-4,0

1,1

14,1

26,8

Overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb -0,7 1,3

15,6

2,6

-3,5


Note 19 – Anlægsoversigt

Anlægsoversigt i 1.000 kr. Grunde Bygninger Tekniske

anlæg

m.v.

Kostpris 01.01.2012

Tilgang

Afgang

Overført

Kostpris 31.12.2012

Opskrivninger 01.01.2012

Årets opskrivninger

Opskrivninger 31.12.2012

Ned- og afskrivninger 01.01.2012

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Ned- og afskrivninger 31.12.2012

Regnskabsmæssig værdi

31.12.2012

157.756

1.585

-1.007

0

158.333

0

0

0

774.246

23.184

-2.698

30.991

825.723

-204.976

-25.797

-230.773

233.592

5.774

-2.962

0

236.404

-184.913

-6.255

-191.168

Inventar

m.v.

110.530

13.357

0

10.573

134.460

-90.060

-8.593

-98.653

Materielle

anlægsaktiver

under udførelse

161.842

57.298

0

-41.564

177.577

Årsberetning 2012 side 59

0

0

0

I alt

1.437.966

101.198

-6.667

0

1.532.497

-479.949

-40.645

-520.594

158.333 594.950 45.236 35.807 177.577 1.011.903

Samlet ejendomsværdi 31.12.2012 204.694 703.368 908.062

Reserve ved evt. opskrivning til

ejendomsværdi

Finansielt leasede aktiver udgør 0 0 1.537 0 0 1.537

Værdi af aktiver tilhørende selvejende

institutioner

2.608 11.211 0 153 0 13.972

Afskrivning (over antal år) ingen 15-50 år 5-30 år 3-10 år ingen


Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele

Aktier, ejerandele og andelsbeviser

(mio. kr.)

Ejerandel Indre Kommunal

værdi

andel

Faaborg Forsyning 100,00 955,7 955,7

Grundkort Fyn A/S 14,5 12,7 1,8

Klintholm I/S 28,9 21,5 6,0

Naturgas Fyn I/S 14,22 310,14 44,1

AFT 2005 A/S (tidl. TARCO A/S) 0,73 38,6 0,3

Tarup Davinde I/S 33,33 24,0 8,0

Film Fyn, Udvikling Fyn m.fl. 0,3

I alt 1.016,2

Note 21 – Langfristede tilgodehavender

Langfristede tilgodehavender

Status Forventet Balance-

(i 1.000 kr.)

(nominel

tab

værdi

(nedskrevet

værdi)

værdi)

Tilgodehavender hos grundejere 129 -6 123

Udlån til beboerindskud 10.649 -639 10.010

Andre langfristede udlån og tilgodehavender 47.281 -733 46.548

Deponerede beløb 48.934 0 48.934

I alt 106.993 -1.378 105.615

Landsbyggefonden skal jf. ØIM’s regler ikke værdiansættes i balancen.

Indskuddet udgør 96,7 mio. kr. ultimo 2012.

Årsberetning 2012 side 60

2011


Note 22 – Kortfristede tilgodehavender

Kortfristede tilgodehavender

i 1.000 kr.

Primo Ultimo

Refusionstilgodehavender 3.073 -319

Andre tilgodehavender hos staten 31.117 17.048

Tilgodehavender i betalingskontrol 74.005 92.753

Andre tilgodehavender i øvrigt

Mellemregninger med foregående og følgende regn-

625 487

skabsår

-240.796 -167.052

Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. 8.044 12.303

Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner 4.305 3.317

Kortfristede tilgodehavender i alt -119.627 -41.463

Note 23 – Finansieringsoversigt

Finansieringsoversigt

i 1.000 kr.

Budget Korrigeret

budget

Likvide beholdninger primo 102.908 102.908 102.908

Tilgang af likvide aktiver:

+/- Årets resultat

+/- Lånoptagelse

+/- Øvrige finansforskydninger

Anvendelse af likvide aktiver:

Afdrag på lån

Kursregulering m.v. vedr. likvide

aktiver

-134.305

81.338

91.651

-18.358

-178.041

103.598

2.531

-27.643

Regnskab Korrigeret

budget

vs.

regnskab

-41.360

103.598

28.905

-45.680

6.080

-136.681

0

-26.374

Årsberetning 2012 side 61

18.037

-6.080

Likvide beholdninger ultimo 123.234 3.353 154.451 -151.098


Note 24 – Udvikling i egenkapital

Udvikling i egenkapital 1.000 kr.

Egenkapital 01.01.2012 -1.151.142

+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 794

+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver -87.086

+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0

+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført 0

+/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner

+/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen

+/- billån

+/- henlæggelser udvendlig vedligeholdelse

+/- regulering af aktier og indskud i selskaber mv.

+/- afskrivning af restancer

+/- reguleringer vedr. hensættelser

41.361

-1.511

Årsberetning 2012 side 62

754

-11.569

Egenkapital 31.12.2012 -1.207.732

Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger

Kommunen har valgt at være selvforsikret vedrørende nedenstående områder og har generelt anvendt følgende

metoder ved fastsættelse af præmier.

Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af hvad det koster at forsikre personalet inden for de enkelte hovedkonti,

og hvad det koster at forsikre de forskellige bygninger og løsøreeffekter.

Nedenfor er der redegjort for de enkelte forsikringsordningernes over-/underskud i forhold til ”hvile i sig selv”

og det fastlagte budget.

Selvforsikringsområde

I 1.000 kr.

667

Budget 2012 Forbrug Over-/underskud

1 Arbejdsskader 3.466 -753 4.218

2 Tingskader 8.412 4.271 4.141

0


Note 26 – Langfristede gæld

Langfristet gæld

i 1.000 kr.

Primo Ultimo

Selvejende institutioner med overenskomst -535 -475

Ældreboliger -48.879 -35.309

Færgedrift 0 0

Finansielt leasede aktiver -3.990 -4.054

Øvrig gæld -354.909 -432.270

Langfristet gæld i alt -408.313 -472.108

Afdragsprofil

Kommunen har flere forskellige lånetyper med forskellige afdragsprofiler. Den aktuelle afdragsprofil spænder

fra udløb i 2013 til udløb i 2037.

Note 27 – Kortfristet gæld

Kortfristet gæld

i 1.000 kr.

Primo Ultimo

Anden gæld -60.932 -14.492

Kirkelige skatter og afgifter -721 -1.243

Skyldige feriepenge -180.238 -185.234

Anden kortfristet gæld -36.722 -120.189

Mellemregningskonto 24.727 1.491

Selvejende institutioner med overenskomst -6.378 -10.648

Kortfristet gæld i alt -260.264 -330.315

Årsberetning 2012 side 63


Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser

Kautions- og garantiforpligtigelser

(i mio. kr.)

Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser

Fælleskommunale selskaber

Naturgas Fyn

Film Fyn – Mål-2 midler

Udbetaling Danmark*

Idrætsformål

Idrætshaller

Øvrige

Andre lokale selskaber og institutioner

Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån

I alt

Kautions- og garantiforpligtelser vedr. boligforanstaltninger

Regaranti for statslån

Garanti for statslån

I alt

2012 2011

0,0

1,3

370,7

2,5

0,4

6,5

30,8

412,2

29,2

227,6

256,8

Årsberetning 2012 side 64

28,5

1,3

0,0

2,8

0,4

2,8

31,4

67,2

31,1

229,6

260,0

Kautions- og garantiforpligtigelser i alt 669,0 328,2

Andre eventualforpligtelser

Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber

Samlet kautions- og garantiforpligtigelser 670,9 330,2

Eventualrettigheder

Eventualrettighed – Grundejer 0,0 0,0

*/ Der er tale om en solidarisk hæftelse, som derfor er optaget med det fulde beløb

1,9

2,0


Note 29 – SWAP-aftaler

Modparten

(i 1.000 kr.)

Opr. hovedstol

Nom. restværdi

pr.

31/12

Markedsværdi

pr.

31/12

Danske Bank 9.500 3.619 -245 10.08.16

Danske Bank 5.587 3.770 -390 28.06.19

Danske Bank 60.350 56.549 -11.489 30.12.25

KommuneKredit 5.213 4.496 -843 11.01.27

Udløb Rente Valuta

Variabel

til fast

Variabel

til fast

Variabel

til fast

Variabel

til fast

Som led i sikring af indregnede og ikke indregnede transaktioner anvender kommunen sikrings-instrumenter,

så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps.

Ifølge lånebekendtgørelsen skal der endvidere oplyses herom ved brug af øvrige finansielle instrumenter.

Årsberetning 2012 side 65

DKK

DKK

DKK

DKK


Generelt

Anvendt regnskabspraksis

Faaborg-Midtfyn kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier,

der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet

indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har

driftsoverenskomst med.

Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her

skitseres overordnet:

God bogføringsskik

Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt

kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner

samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen,

herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde

opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for

kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskab 2011.

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler, skal affaldsområdet såfremt at det er selskabsgjort

gennem f.eks. et kommunale aktieselskab, være opgjort i kommunens regnskab. Udgifterne kan

evt. være bogført som sumposteringer.

Da de nye konteringsregler på området er usikre, har Faaborg-Midtfyn Kommune undladt at optage posteringerne

i regnskabet for 2012.

Driftsregnskab

Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger

Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de

vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden,

der slutter 15. januar i det nye regnskabsår.

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen

afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig

færdigopført og klar til anvendelse.

Præsentation i udgiftsregnskabet

Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets

primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede

principper.

Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige

faglige resultater og aktivitetsniveau.

Kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet på hovedkonti m.v.

Ekstraordinære poster

Der har ikke i 2012 været nogen ekstraordinære poster.

Årsberetning 2012 side 66


Bemærkninger til regnskabet

Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig

vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

• Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget indenfor

de enkelte fagområder.

Balancen

Præsentation af balancen

Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret

og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser.

Der er af ØIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiver

Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten

dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres

således ikke i anlægskartoteket.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt,

hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig

forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid.

Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber

i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Grunde og bygninger

Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen

pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.

Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.

Der afskrives ikke på grunde.

Øvrige materielle anlægsaktiver

Øvrige materielle anlægsaktiver er optaget med samme startdato, som de var i de 5 gamle kommuners omkostningsregnskaber

og er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.

Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil

især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når

der er tale om en start / nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse.

Levetider er fastlagt til følgende:

Aktivtype Levetider

Bygninger 15 – 50 år

Installationer 10 – 30 år

Tekniske anlæg, maskiner mv. 5 – 10 år

Inventar, it-udstyr mv. 3 – 5 år

Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ØIM er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet.

Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning

over anlæggets forventede levetid.

Årsberetning 2012 side 67


Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer

til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen.

Finansielt leasede anlægsaktiver

Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og

fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til

kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien

af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige

parter.

Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er

forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i

leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn

Kommunes alternative lånerente.

Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv.

Materielle anlægsaktiver under udførelse

Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.

Immaterielle anlægsaktier

Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes

så vidt muligt den gældende kontraktperiode.

Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser

Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med

den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens

ejerandel.

For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og

andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode.

Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender

Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der

nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.

Omsætningsaktiver - varebeholdninger

Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet.

Iflg. ØIM’s regler er der krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med

væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år.

Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes

at være væsentlige.

Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet.

Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg

Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris.

Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris.

Årsberetning 2012 side 68


Omsætningsaktiver - tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og

indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Omsætningsaktiver - værdipapirer

Værdipapirer omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide

beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi

(kurs) på balancedagen.

Egenkapital

I Egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst

med.

Hensatte forpligtigelser

Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse,

som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på

kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen.

Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte

på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen

er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5 år foretages en

aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder

på 62 år og opgørelsesrente på 2%.

Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i

henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses

kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse.

Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de

indgåede aftaler.

Opmærksomheden henledes på at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af

grundværdien.

Langfristede gældsforpligtigelser

Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet.

Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen

som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.

Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles

til nominel værdi.

Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.

Kortfristet gæld

Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restgælden på

balancetidspunktet.

Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige

feriedage.

Noter til driftsregnskab og balance

Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold,

som bør belyses, og/eller ØIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.

Årsberetning 2012 side 69


Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand

Endelige takster Foreløb. Efterkalkule-

takster rede takster

2010 2011 2012 2012

Fritvalgstakster

Hjemmepleje (kr. pr. time):

Praktisk hjælp 327 328 330 334

Personlig pleje i dagtimer 392 394 396 394

Personlig pleje i dagtimer, weekend 463 464 469 481

Personlig pleje, aften 463 464 469 481

Personlig pleje, nat 463 464 469 481

Madservice (kr. pr. portion): Før 1/7 Efter 1/7

Almindelig hovedret + biret, leveret 65 68 61 63 56

Almindelig hovedret + biret, uden levering 48 47 53 54 51

Vedtaget takst

2010 2011 2012

Borger egenbetaling

Madservice (kr. pr. portion)

Almindelig hovedret + biret, leveret 55 56 57

Almindelig hovedret, leveret 45 46 47

Lille hovedret + biret, leveret 52 53 54

Lille hovedret, leveret 42 43 44

I loven om frit valg stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal beregne priskrav på fritvalgsområdet (praktisk

hjælp og personlig pleje) mindst en gang om året. Taksten for det pågældende år beregnes med udgangspunkt

i de seneste regnskabsdata med pris- og lønfremskrivning til det efterfølgende år.

Der er fortsat et loft for egenbetaling til madservice. For 2012 udgør taksten 48 kr. for en hovedret. Kommunalbestyrelsen

har vedtaget, at der opkræves 10 kr. for en biret.

Årsberetning 2012 side 70


Opgaver udført for andre myndigheder

I kommunernes årsregnskab optages i det år, hvor en opgave udført for en anden myndighed, afsluttes en

regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelse i forhold til omkostningskalkulationen.

Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kommunale

opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har

medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor.

Vandløbsarbejde for nabokommuner/grænsevandløb udgik i forbindelse med udlicitering af vandløbsvedligeholdelse.

Der udføres ikke længere vintervedligeholdelse for Vejdirektoratet, men kun læsning af salt.

Der er udført græsklipning og grøn vedligeholdelse for ikke kommunale skoler, grundejerforeninger og forsyningsvirksomheder

for ca. 235.000 kr.

Der er udført vejopgaver for forsyningsvirksomheder for ca. 290.000 kr.

Opgaverne er opgjort og afregnet efter timeforbrug, og timepriserne er beregnet på baggrund af bestemmelserne

i lov nr. 378 af 14. juni 1995. Der foretages ingen efterkalkulation og/eller efterregulering. Dog sker der

årligt en justering af timepriserne.

I kommunens ressourcestyringsprogram foretages en løbende registrering af de med opgaverne forbundne

omkostninger og indtægter.

Årsberetning 2012 side 71

More magazines by this user
Similar magazines