Han smed russerne ud af Polen - Hovedorganisationen af Officerer i ...

D.O.5/maj.02#final 17/05/02 11:04 Side 1 

www.hod.dk 

D a n s k eOfficerer 

Linieofficerernes Fagblad 

Han smed russerne ud af Polen 

Nr. 

5 

Maj 2002


eOfficerer 

D a n s k 


Danske Officerer 


Nr. 5-2002, 11. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

(HOD) 

Vester Voldgade 104, 1552 København V. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

HOD’s website: 

http://www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: 3331 0441 

Mobil: 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

Oberst Steen G. Martinussen 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: 3555 0984 

Mobil: 2087 3326 

E-mail: steen@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

Oberst Steen G. Martinussen 

Major Stanley M. Nielsen 

Privat tlf.: 9752 3782 

E-mail: stanley_nielsen@post.tele.dk 

Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen 

Privat tlf.: 9842 9607 

E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk 

Major Bjarne Terkelsen 

Tj.tlf.: 9819 4222 

Privat tlf.: 9824 3486 

E-mail: terkel@email.dk 

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: 5761 0433 

Privat tlf.: 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Prepress : Digital XPress as 

Tryk : Phønix-Trykkeriet A/S, Århus 

ISO 14001 miljøcertificeret og Emas- godkendt. 

Oplag: 7.200 eksemplarer. Bladet udkommer 

månedligt (undtagen juli). 

Abonnement: 468,- kr. pr. år. 

541 006 

Danske Officerer er mærket med 

det nordiske miljømærke, Svanen, 

fordi vi tænker på miljøet. Svanen er 

en garanti for at fagbladet er produceret 

under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som 

lever op til skrappe miljøkrav. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

Skriv til Danske Officerer 

Indlæg til Danske Officerer skal være redaktionen i 

hænde senest den 30. i den forudgående måned. 

Normalt bør læserbreve ikke overstige 300 ord. 

Indlæg, der fremkommer under navn eller mærke, 

udtrykker forfatterens mening og kan ikke 

tages som udtryk for organisationens eller bladets 

opfattelse. 

: 

VOKU-projektet ændrer 

dagligdagen på Flådestation 

Korsør. I morgen 

er ikke mere som i går… 

LEDER: 

INDHOLD Nu får Forsvaret NyLøn 

– hvad vil de så med den? 

Leder: 

Nu får Forsvaret NyLøn 

– Hvad vil de så med den? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Arbejdstid og merarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Jobbet i Korsør bliver bedre end før . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Store Skiftedag den 1. august . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Ja til alle offentlige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Smed russerne ud af Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Velkommen til årets Kastelskoncerter . . . . . . . . . . . . . . 13 

To ulige størrelser i samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Lønskema pr. 1. april 2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Kommentar: 

FUT skærper koncentrationsevnen . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 4. april 2002 

- CFU-forliget blev tiltrådt af AC med stort flertal . . . . . 20 

- Tjenestemandsretten skal behandle 

sag om aftalebrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

- Positiv udvikling omkring høreværn . . . . . . . . . . . . . . 21 

- Viden og ekspertise går tabt, 

når folk ikke vil til Skive. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

- Skåret kraftigt i næste års øvelsesaktiviteter . . . . . . . . 22 

- Ros til danske specialstyrker i Afghanistan . . . . . . . . . 23 

- Dialog på vej om lønsumsberegning . . . . . . . . . . . . . 24 

- Overordnet lønpolitik på vej for søværnet . . . . . . . . . 24 

Debat: 

- Lad Niveau III myndighederne afgøre 

godtgørelse af merarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

- „Det handler om priotering“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

„Vi er skuffede over vores minister“ . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Forsvarets piloter overført til HOD. . . . . . . . . . . . . . . . 28 

FORSIDEN: Han smed russerne ud af Polen 

Foto: Christian Alsing 

6 

10 

I forbindelse med en reportagerejse 

i Polen i forrige måned besøgte Jesper 

With provinsbyen Gora Kalwaria, hvor 

han mødte oberst Stefan Golebiowski 

på byens rådhus 

19 

Foranlediget af debatten om 

merarbejde har major Kai Madsen 

skrevet denne kommentar om 

nytten af fysisk træning (FUT) 

14 

Officerer og nødhjælpsarbejdere 

har stadig meget at lære hinanden, 

mener Susanne Kristensen, der var 

FN’s koordinator af nødhjælp 

under Strong Resolve 

Siden godkendelsen af den statslige overenskomst – 

CFU-forliget – har HOD naturligt nok foretaget en 

omfattende, landsdækkende orienteringsrunde ude 

hos lokalafdelingerne. 

Den mest centrale del af overenskomsten, som også 

har stor bevågenhed blandt HOD’s medlemmer, er 

naturligvis ledergruppens overgang til NyLøn pr. 1. 

april 2003, samt det faktum at chefgruppen overgik til 

NyLøn den 1. januar i år. 

Der er generelt en positiv holdning til det koncept, 

som fremover vil give mulighed for en decentral løndannelse, 

der på den ene side giver mulighed for at 

belønne ekstraordinære præstationer og på den anden 

side vil markedsorientere løndannelsen i Forsvaret. 

Der er også en positiv tilslutning til den konkrete aftale, 

HOD har indgået som et led i selve CFU-forliget, og 

officersgruppen udtrykker som helhed forventninger til 

konceptet omkring NyLøn. 

Dette er alt sammen positivt. 

Forliget på det kommunale område er lige godkendt, 

men rigtignok med den snævrest tænkelige margin. 

51,9 pct. for og 48,1 pct. imod. 

Hvorfor er det dog interessant for officererne? 

Og hvorfor bør det interessere Forsvarets ledelse? 

Det bør det blandt andet af den grund, at NyLøn har 

været „kabinetsspørgsmålet“ i hele afstemningsprocessen. 

Det, der fra starten har været ment som et positivt 

incitament i dagligdagen; som er fleksibelt personelpolitisk 

tiltag; som en fornyelse af et stivnet lønsystem, har 

i kommunerne udviklet sig til et frustrerende system, 

som slet ikke har skabt alle de positive strømninger der i 

sin tid motiverede arkitekterne bag NyLøn. 

Der er grund til eftertanke og grund til, at såvel de der 

køber arbejdskraft, som de der sælger arbejdskraften, 

tænker sig godt om. 

Lønstyringen vil spille en afgørende rolle. HOD ser 

tendenser i retning af, at der styres så stramt, at der end 

ikke er afsat løn til den normering, der er godkendt til 

opgaveporteføljen på de enkelte tjenestesteder. Lønsummen 

udmåles uden hensyntagen til personelpolitiske 

overvejelser, og i den centrale udmåling er balancen 

mellem aktiviteter, struktur og lønpolitik aldeles uden 

vægtning af sidstnævnte. 

Det stadigt stigende merarbejde er klart et udtryk for 

en underbemanding af officerer. Hvis man centralt vælter 

disse betydelige summer over på underliggende 

myndigheders tætbarberede driftsbudgetter, er man i 

fuld gang med at skabe en fiasko. 

Hvis man på forhånd reducerer de godkendte bemandingstal 

for at kompensere for en erkendt underfinansiering, 

er man ligeledes i fuld gang med at skabe en fiasko. 

Hvis man ønsker at styre så stramt, 

at der ikke er råderum for forvaltningsmæssige 

tilpasninger i forbindelse 

med strukturændringer, er 

man ved at fjerne et af Forsvarets 

allervigtigste enkelttiltag som forudsætning 

for succésprægede – om end 

voldsomme – strukturtilpasninger. 

Hvis man fortsat ikke indser behovet 

for en finansiering af de mange 

officerer, der uplanlagt udsendes til 

international tjeneste, vil frustrationerne 

tage til i styrke. 

Der er således mange gode grunde 

til at interessere sig for afstemningen 

på det kommunale område. Der er 

grund til at hæfte sig ved, at amter og 

kommuner hele tiden har hævdet, at 

bloktilskuddene var for små til at 

gennemføre en fornuftig lønpolitik. 

Det er umiddelbart sammenligneligt 

med de centrale udmøntninger af 

lønsum til såvel NIV II som NIV III 

myndigheder. 

HOD er orienteret om, at Protokollat 

I tillæggene til chefgruppen skal 

forhandles i 3. kvartal i 2002. Tidspunktet 

er naturligvis interessant, 

men beslutningsprocesserne om de 

økonomiske rammer forud for forhandlingerne 

er endnu mere interessante. 

Skal chefgruppen være med til 

at finansiere en økonomisk trængt 

struktur, eller vil Forsvarets myndigheder 

leve op til forventningen om 

at NyLøn skal gøres til en succés? 

Ønsker Forsvarets myndigheder at 

være med til at indfri de forventninger, 

der er skabt med indførslen af 

NyLøn? 

Eller var arbejdsgivernes overenskomstkrav 

om indførslen af NyLøn 

udelukkende dikteret af tidsånden? 

HOD har store forventninger til en 

fælles positiv udvikling af NyLøn, 

hvor de personelpolitiske og lønpolitiske 

synspunkter indgår med den 

fortjente vægt. 

Med venlig hilsen 

Steen Martinussen 

3


Af oberst Peter Sonneby, chef for Personelstabens Forhandlings- og Personeludviklingsafdeling 

Arbejdstid – og merarbejde 

I Danske Officerer nr. 3 bragte 

Chefen for Aftale- og Forhandlingssektionen 

i Forsvarskommandoen, 

oberstløjtnant Niels Tønning, et 

oplæg til debat om arbejdstid og 

godtgørelse af merarbejde for officerer. 

Et oplæg hvori det bl.a. blev skitseret, 

hvad det gældende regelsæt er 

for udbetaling af merarbejde. Det er 

jo altid godt at få defineret udgangspunktet, 

når en debat startes. 

Indlægget affødte i sidste nummer 

af Danske Officerer - som man 

kunne håbe - en række reaktioner i 

form af indlæg fra HOD’s medlemmer 

samt en lederartikel af formanden 

for HOD under overskriften 

„Arbejdskraft til markedspris“. 

Som chef for Forhandlings- og 

Personeludviklingsafdelingen er det 

for mig - ud fra de indkomne indlæg 

– glædeligt at se, at debatoplægget 

er modtaget i en seriøs og positiv 

ånd, og jeg håber at dette vil fortsætte. 

Hvad jeg dog finder nødvendigt 

at kommentere er lederartiklens 

udsagn om at „de aftalte lønninger 

er betaling for 37 timers arbejde om 

ugen. Hverken mere eller mindre“, 

og jeg vil også give nogle betragtninger 

over, hvordan vi kommer 

videre. 

Jeg har stor forståelse for, at en 

faglig organisation har det som 

holdning, at lønnen betaler en normal 

arbejdsuge, men hvad der ligger 

i ordvalget „de aftalte lønninger“ 

er ret væsentligt, da spørgsmålet 

må være, om dette inkluderer de 

eventuelle tillæg, der dækker uforudset 

merarbejde mv. Jeg tænker 

naturligvis her på f.eks. militærtillægget. 

Da der i øjeblikket er nedsat 

en arbejdsgruppe i regi af Forsvarsministeriet, 

der netop skal definere 

militærtillæggets dækningsgrad, 

skal jeg ikke kommentere dette 

yderligere, men blot konstatere at 

det er noget, man nødvendigvis må 

forholde sig til. 

Arbejdskraft til markedspris 

Overskriften på lederartiklen 

„Arbejdskraft til markedspris“ er jeg 

derimod ikke uenig i, idet dette 

nødvendigvis ikke alene fokuserer 

på merarbejde, men derimod mere 

generelt på, om den løn og de ydelser 

de ansatte i Forsvaret modtager, 

kan modsvare det der ydes for tilsvarende 

stillinger i det øvrige samfund. 

I dette indgår naturligvis 

andre parametre end den månedligt 

udbetalte løn, nemlig sikkerhed 

i ansættelsen, mulighed for fortsat 

kompetence- og karriereudvikling, 

pensionsforhold og hvad der i 

øvrigt kan uddrages inden for dette 

område af Forsvarets Personelpolitik. 

Alene de eksisterende pensionsforhold 

bevirker, at en militært 

ansat der søger en stilling i det civile, 

vil skulle lægge et betydeligt 

beløb til lønnen for at kunne finansiere 

en tilsvarende pension. Alt 

dette må nødvendigvis medføre at 

den månedligt udbetalte løn i Forsvaret 

ikke nødvendigvis er direkte 

sammenlignelig med lønnen i et 

tilsvarende civilt job. 

Af de bragte artikler fornemmes 

det tydeligt, at det egentlig ikke er 

spørgsmålet om antallet af nedfældede 

timer på et arbejdstidsskema, 

der er det interessante, men snarere 

– Målet må være, at 

den enkelte føler, at 

der er et rimeligt 

forhold mellem den 

løn og de ydelser, der 

gives og den arbejdskraft, 

der leveres, 

skriver oberst Peter 

Sonneby, chef for 

Personelstabens 

Forhandlings- og 

Personeludviklingsafdeling. 

at der er en individuel følelse af at man er rimeligt betalt 

for den indsats der ydes. Med dette som udgangspunkt 

ser jeg NyLøn (aftalen om ledergruppens overgang til 

NyLøn er netop godkendt i Finansministeriet) som den 

rigtige vej frem. 

Vejen frem 

Implementering af NyLøn er netop egnet til at fastsætte 

en løn, der modsvarer den konkrete arbejdsindsats i 

funktionen. NyLøn kan således anvendes til at fastsætte 

en samlet løn, der er konkurrencedygtig med lønniveauet 

i sammenlignelige stillinger i det øvrige samfund. 

Da udviklingen viser, at der i tilsvarende stillinger 

i det civile kun i begrænset omfang ydes honorering for 

merarbejde, så ville dette tilsvarende være hensigtsmæssigt 

i Forsvaret. Dette betyder dog ikke, at en honorering 

aldrig skal kunne finde sted, men f.eks. alene i de 

tilfælde hvor merarbejdet i betydeligt omfang overstiger 

det, der må forudsættes at være betalt af den samlede 

løn og tillæg. Dette kunne f.eks. ske i form af et 

éngangsvederlag. 

Der må ikke være tvivl om, at Forsvaret som arbejdsgiver 

vil give en passende betaling for den arbejdsindsats, 

de enkelte medarbejdere yder. Det synes dog klart, 

at det nuværende forvaltningsgrundlag for merarbejdshonorering 

ikke tilgodeser dette. 

Der har gennem længere tid foregået nogle konstruktive 

drøftelser mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen 

om merarbejdsproblematikken. Intentionerne 

i drøftelserne har ikke været at forbedre merarbejdsgodtgørelsen 

for alle, men nærmere at prøve at sikre 

en mere rimelig og retfærdig fordeling af midlerne. 

Det, der især er fokuseret på er i højere grad at kunne 

kombinere mulighederne for frihedsafvikling og øko- 

nomisk kompensation, i stedet for 

„enten-eller“ muligheden som den 

eksisterer i dag. Jeg så gerne, at der – 

i overensstemmelse med personelog 

familiepolitikken – gives personellet 

valg- og kombinationsmulighed 

mellem frihed og økonomisk 

kompensation. Er personellet til 

rådighed til at møde på arbejde – 

frem for at holde fri – så bør der 

afgjort gives mulighed herfor, hvis 

der er et arbejde at udføre. I denne 

sammenhæng bør de økonomiske 

ressourcer ikke være styrende. En 

prioritering indenfor enhedernes 

budgetramme bør give mulighed 

herfor. Det er ikke rimeligt at tale 

om personelvakancer mv., når det 

allerede ansatte personel rent faktisk 

ikke er på arbejde, fordi der 

afvikles frihed. 

Et af de initiativer Forsvarsministeriet, 

Forsvarskommandoen og 

organisationerne har taget i forbindelse 

med overenskomstforhandlingerne 

i år, er at hæve det beløb 

der udbetales som kompensation 

for vagt-/øvelsestillæg og 2-7 dage 

betragteligt. Tanken er, at beløbet 

skal føles som en passende betaling 

for en ikke afholdt fridag, hvilket 

kan virke som incitament til at vælge 

udbetaling frem for afspadsering, 

når der er et job der skal udføres. Jeg 

er fuldt ud klar over, at der inden for 

de enkelte værn er stor forskel på 

udbetalingsfrekvensen af frihed, 

hvilket er udtryk for en intern prioritering, 

men med ovennævnte 

betragtning om at bruge den eksisterende 

arbejdskraft til at udligne 

et behov for at få et arbejde udført, 

er der her skabt et redskab, der kan 

skaffe dele af denne arbejdskraft. 

Det vil være et spørgsmål om prioritering, 

men muligheden vil være 

der. 

Målet 

En kombination af sammensætningen 

af en samlet løn og et ansættelsesforhold 

der indebærer, at den 

enkelte føler at: 

• Lønnen er tilpasset det, der normalt 

ligger i stillingen 

• Midlertidigt højere arbejdsbelastninger 

honoreres rimeligt 

• Arbejdsdage, der ydes i stedet 

for at holde fri, honoreres rimeligt 

må være det, der arbejdes hen 

imod. 

Ved en sådan løsning er det 

ikke længere et antal timer nedskrevet 

på et stykke papir der er 

afgørende for, hvordan det udførte 

arbejde honoreres, men den 

overordnede indsats der er indfaldsvinklen. 

Dette giver også 

den enkelte en større handlefrihed, 

da det ikke længere udelukkende 

er den fysiske tilstedeværelse 

på tjenestestedet, men 

den samlede indsats, der er 

afgørende for lønnen – hvilket er 

i fuld overensstemmelse med 

vores personelpolitik. 

Dette er ikke nemt, men jeg er 

overbevist om, at bl.a. denne 

debat vil være medvirkende til at 

nå nogle gode resultater i fremtiden. 

Jeg må dog også understrege, 

at indtil da er det – om man 

kan lide det eller ej – det eksisterende 

regelsæt der gælder. Det 

ville derfor være konstruktivt, 

hvis også enkeltpersoner ville 

acceptere dette, så det stigende 

antal af individuelle klager og 

anker over enkeltsager kunne 

reduceres, således at de af os, der 

skal arbejde med dette, kan gøre 

det fremadrettet og ikke bagudrettet. 

I sidste ende må målet som sagt 

være, at den enkelte føler, at der 

er et rimeligt forhold mellem den 

løn og de ydelser der gives og den 

arbejdskraft der leveres. NyLøn er 

værktøjet vi skal bruge til dette, 

og jeg ser derfor også frem til det 

arbejde vi går ind i med den videre 

implementering af NyLøn for 

hele officersgruppen. 

HOD vil ikke politisere 

På det netop afholdte Formandskursus i Kastellet 

lød der fra flere af lokalafdelingsformændene en 

opfordring til HOD om at agere mere markant i 

medierne. Hertil svarede HOD’s formand, Steen G. 

Martinussen bl.a., at det vil HOD gøre, hvis det findes 

formålstjenligt for HOD’s interesser. 

– Men når det f.eks. drejer sig om materielindkøb 

og infrastrukturtilpasninger, som der er truffet politisk 

beslutning om, så ønsker HOD ikke at politisere, 

sagde han. 

Der var mødt 39 lokalafdelingsrepræsentanter til 

årets Formandskursus, som blev holdt i Kastellet. 

Steen G. Martinussen indledte med at orientere om 

HOD’s placering i AC og FAC, HOD’s struktur med 

repræsentantskabet, hovedbestyrelsen, forretningsudvalget, 

lokalafdelinger og sekretariatet. 

Herefter gennemgik lokalafdelingsformand Jørgen 

F. Østergaard fra Lokalafdeling Høvelte opbygning, 

virksomhed og økonomi for lokalafdelingerne, 

herunder relationer til tjenestestedschefen, 

lokale organisationer og det lokale samarbejdsudvalg. 

Formanden for HOD’s Personeludviklingsudvalg, 

Alan B. Richter, fortsatte med at gennemgå 

hovedpunkterne i HOD’s nye Perspektivplan, hvor 

han især pegede på de nye afsnit. 

Inden frokost fik deltagerne en gennemgang af 

bl.a. HOD’s økonomi, kursusvirksomhed og serviceordninger. 

Dagen sluttede med en orientering om aktuelle 

emner, ikke mindst den nye overenskomst og indførelsen 

af NyLøn for chefer og ledere. Under spørgeperioden 

gav de fremmødte lokalafdelingsrepræsentanter 

udtryk for, at de synes det havde 

været et udbytterigt kursus. 

hl. 

Der blev lyttet opmærksomt på Formandskursus 2002, da HOD’s formand, Steen 

Martinussen, fortalte om den nye overenskomst og NyLøn for både chefer og ledere. 

4 5


Af journalist Freddie Ottenheim. Fotos: Lars Skytte, FLS Korsør 

6 

Jobbet i Korsør 

bliver bedre end før 

På Flådestation Korsør er der i dag 

færre medarbejdere end før. Derfor 

må de udføre flere opgaver – end 

før. Hvorfor har de så færre sygedage 

nu – end før? Jo, de siger, de er 

gladere, når de går på arbejde – end 

før. De producerer mere end før, 

samtidig med, at antallet af 

arbejdsulykker og –uheld er faldet. 

De er heller ikke så stressede, og de 

snakker mere sammen – end før. 

Før og nu bliver for alvor sat op 

mod hinanden. Resultat? Hverdagen 

på jobbet er faktisk blevet bedre 

på Flådestation Korsør - end 

før…. 

Nå, – vil læseren måske sige – de 

har nok fået en ny, ihærdig PR-konsulent 

derude på flådestationen? 

Nej, slet ikke. Årsagen til de 

ændringer, der nu er på vej i Korsør, 

er, at personellet har hænderne fulde 

af noget, som optager alle fra 

chef til elev – og som man kun har 

VOKU-projektet ændrer dagligdagen på 

Flådestation Korsør. I morgen er ikke mere som i går… 

få steder. Endnu. Et nyt projekt med 

værdibaseret organisations- og 

kompetence-udvikling. Navnet er 

VOKU, et projekt, der støttes økonomisk 

af Statens Center for Kompetence 

og Kvalitet (SCKK). Uden 

denne økonomiske håndsrækning 

var Flådestation Korsør næppe 

kommet så hurtigt fra start, som 

tilfældet er i dag… 

Øgede krav til effektivitet, 

produktivitet og kvalitet 

Det hele begyndte med forsvarsforliget, 

der i Korsør har betydet en 

reduktion af medarbejderstaben 

med 10 pct. Dog uden fyresedler. 

Flådestationen fik samtidig tilført 

flere nye opgaver fra Søværnets 

Materielkommando (SMK). Der er 

også kommet nye „kunder“, både 

fra de andre værn og uden for Forsvaret. 

Så øgede krav til effektivitet, 

produktivitet og kvalitet blev nær- 

Flådestationens lokale samarbejdsudvalg holder seminar om VOKU-projektet. 

mest indlysende nødvendige. Næste milepæl måtte 

nødvendigvis blive at højne medarbejdernes kompetencer 

– personlige og faglige - og ikke mindst deres 

engagement i jobbet – for at kunne tage de nye udfordringer 

op, samtidig med, at den rigtige arbejdskraft 

blev bevaret eller tiltrukket. 

I halen på forsvarsforliget kom så Forsvarschefens 

Vision 2010 og SMK’s nye strategiplan med årlige krav til 

resultatmål og udviklingsmål o.m.m. Med den formindskede 

stab og øgede opgaver blev VOKU’s første 

målsætning udstyret med overskrifterne: Nu skal vi 

„lave det „rigtige“, og lave det rigtige rigtigt“, og „gøre 

en god arbejdsplads bedre“. VOKU blev søsat med den 

grundlæggende filosofi, at „medarbejderne er flådestationens 

vigtigste ressource“. Væk med „plejer“ og væk 

med „i går“. Nu skal medarbejderen i centrum, og sammen 

fastlægger vi vision og værdigrundlag for flådestationens 

udvikling. 

VOKU er gennemdiskuteret 

Ekstern konsulent Bjarne Petersen blev hidkaldt som 

VOKU’s projektleder. Bjarne Petersen, der har en fortid 

som ansat i søværnet, er ekspert på området, har egen 

konsulentvirksomhed med 16 medarbejdere, men han 

fandt VOKU så væsentlig – og i 

øvrigt så spændende – at han valgte 

selv at involvere sig fuldt og helt i 

stedet for at sætte sine folk til det: 

– Det var vigtigt fra starten at gøre 

personellet klart, at det er nødsaget 

til at omstille sig. I morgen er ikke 

mere som i går. Vi begyndte med en 

klimaundersøgelse med 200 spørgsmål 

til flådestationens ansatte. Den 

blev så fulgt op af en supplerende 

interviewrunde med et bredt udsnit 

af medarbejderne. Mange vigtige 

oplysninger kom på bordet – nu var 

vi i gang – og havde en god ide om, 

hvad der var galt, siger Bjarne Petersen. 

– Derefter fulgte dialogmøder i afdelingerne, 

seminarer for lederne. Og 

efter tre stormøder for alle ansatte, 

syv heldagsmøder i mellemledergruppen, 

27 dialogmøder i afdelingerne 

samt en række møder i samarbejdsudvalget 

og tillidsmandsgrup- 

pen nåede vi endelig frem til at 

være enige om vision og værdigrundlag, 

og vi fik identificeret en 

række fokusområder, som vi ville 

arbejde videre med. Medarbejderengagement, 

barrierer i jobbet, den 

daglige dialog og måden, vi taler 

sammen på, var blot nogle af problem-områderne. 

Der blev nu etableret 11 afdelingsspecifikke 

og seks tværgående 

udviklingsgrupper, hver på femotte 

mand. Afdelingsgrupperne 

fokuserer nu på: samarbejde på 

tværs, intern dialog, sociale relationer, 

organisationsudvikling, opgavefordeling, 

kundekontakt, kommunikation, 

information, faggrænser 

og kompetenceudvikling. 

Og tværgruppernes opgaver er centreret 

om: mellemlederens rolle og 

opgaver, projektorienteret opgaveløsning, 

samspil med kunderne, 

intern dialog/kommunikation, Flå- 

Resultatet af klimaundersøgelsen med 200 spørgsmål til flådestationens ansatte gennemgås. 

– Det interessante ved VOKU er, at projektet er „født“ af 

medarbejderne og ledelsen i fællesskab, siger chefen for 

Flådestation Korsør, kommandør Lars Kragelund. 

destation Korsør – een arbejdsplads, kompetenceudvikling, 

læring, uddannelse samt implementering af 

VOKU, fortæller projektchef Bjarne Petersen, som i forbifarten 

antyder, at man nok skal lede længe efter et 

firmaprojekt, der er så gennemdiskuteret, som VOKU er 

blevet det i Korsør. 

7 

ffortsættes…


8 

– Det var vigtigt fra starten at gøre personellet klart, at det er nødsaget til at omstille sig. I morgen er ikke mere som i går, 

siger konsulent Bjarne Petersen (t.h.), som holder møde med Implementeringsgruppen. 

Fornøjelse at være chef 

VOKU-projektet kører frem til august i år. Men allerede 

nu flere måneder før mærker man hos både personellet 

og hos chefen for Flådestation Korsør, kommandør 

Lars Kragelund, en ubetinget begejstring for 

de resultater, der allerede er opnået: 

– Det interessante ved VOKU er, at projektet er 

„født“ af medarbejderne og ledelsen i fællesskab. 

Derfor står alle bag det. Hver mand kan med god ret 

sige, at det er „mit“, for alle har en hånd med. 

VOKU’s struktur er skabt og godkendt af alle i fællesskab! 

Alt væsentligt er „nikket af“ i samarbejdsudvalget. 

De fleste føler sig medansvarlige og har mærket 

udfordringen på deres egen krop. Det har skabt en 

teamfølelse, som har imponeret mig – ikke mindst 

fra de unge medarbejderes side, siger chefen. 

– Her vil jeg godt aflevere en cadeau til den danske 

folkeskole. Jeg er enig i kritikken af, at den indlærer 

eleverne for lidt konkret viden om matematik, 

dansk, historie, osv. Men samtidig er den måske en af 

verdens bedste skolesystemer til at undervise i samarbejde 

og problemløsning. De unges problemløsningsadfærd 

er eminent. Falder de over et problem, 

finder de naturligt sammen i teams og finder 

hurtigt en løsning. De ældre medarbejdere er mere 

vant til faggrænser – samtidig med, at de er gode og 

erfarne solister. At se disse to forskellige kulturer 

mødes i VOKU-projektet har været en fornøjelse. De 

gamle øser deres store og konkrete erfaringer ud over 

de unge, som til gengæld „bryder pyramiderne ned“ 

– eller rettere skellene mellem afdelingerne. Teamwork 

opstår, opgaverne løses og kvaliteten øges, siger 

Lars Kragelund, som synes det er en fornøjelse at 

være chef for et foretagende, hvor medarbejderne er 

med på en så spændende udvikling. 

Nye forslag dukker op 

– Nu gælder det om – efter projektets afslutning i 

august - at fortsætte VOKU-ånden ind i hverdagen og 

fremtiden. Men jeg er fortrøstningsfuld, 

for VOKU 

har allerede medført så 

mange forbedringer og 

spin-off aktiviteter, at ånden 

vil vare ved. Næsten 

alle problemer, vi har mødt 

på vores vej, er løst eller 

defineret. Nye forslag fra medarbejderne dukker stadig frem. Et af dem var 

f.eks. i fjor at tilknytte en klassisk massør til flådestationen. Det kom også i 

gang, og op mod 150 medarbejdere er siden blevet behandlet for muskelinfiltrationer 

og kropsspændinger osv., som især opstår hos medarbejdere med 

forkerte arbejdsstillinger eller akavede arbejdsforhold. Behandlingerne har 

bl.a. betydet, at sygefraværet er mindsket. Jo, VOKU har ændret vores hverdag, 

slutter kommandør Lars Kragelund. 

Flådestation Korsør ansøgte oprindelig Udviklings- og Omstillingsfonden 

om en bevilling på 1.364.000 kr. til gennemførelse af projektet, men tilsagnet 

blev på 678.000 kr., altså ca. halvdelen. I 2001 blev der brugt 820.000 kr., 

og af dem har SCKK foreløbig refunderet 340.000 kr. Korsør regner med, at 

der i 2002 skal bruges ca. 730.000 kr., og flådestationen har nu fremsendt en 

supplerende ansøgning om yderligere midler. 

FREMTIDENS MILITÆRSTØVLE: 

COMBAT 2000 

Model 6010/GA 

Kampstøvle med 100% vand- og 

kemikalietæt GORE-TEX® membran. 

Støvlen er bl.a. testet i Bosnien/Kosovo 

og derefter videreudviklet til den idag 

førende kampstøvle. 

Leveres med fuldnarvet læder med 

hele stabile skindstykker i siderne for 

optimal beskyttelse og stabilitet. 

Blød kalveskindspolstring ved 

achillessenen for optimal flexibilitet, 

samt indbygget stødabsorbering og 

slidstærke varmebestandige 

såler som standard. 

Unikt låsesystem: 

Vejl. udsalgspris 

kr. 2.395,- 

LEBOCK-pris 

kr. 1.599,- 

(incl. moms) 

BESTIL DINE STØVLER PÅ www.lebock.dk 

ELLER RING EFTER ORDREFORMULAR PÅ 62 68 27 27. 

EN 347 03 

Lebock Fodtøj ApS · Højstræde 16 A · Falsled · 5642 Millinge 

Tlf. 62 68 27 27 · Fax 62 68 17 86 · lebock@lebock.dk · www.lebock.dk 

GORE-TEX® is a registered trademark of W.L. Gore & Associates 

Af redaktør Henning Lahrmann 

Formanden for AC, 

Svend M. Christensen 

Store Skiftedag den 1. august 

Normalt er det kun en snæver 

kreds af forsvarsinteresserede borgere 

og ansatte i Forsvaret, der 

bemærker et chefskifte i Forsvarets 

top. Men virkningen af Ekstra Bladets 

kampagne mod forsvarschefen 

er, at selv den til tider meget omtalte 

„Maren i Kæret“ nu ved, at general 

Christian Hvidt afgår. Det sker 

med udgangen af juli, hvor han 

afløses på posten af den hidtidige 

forsvarsstabschef, generalløjtnant 

Hans Jesper Helsø, som ved samme 

lejlighed udnævnes til general. 

På hans post tiltræder den 

nuværende chef for Søværnets 

Operative Kommando, kontreadmiral 

Tim Sloth Jørgensen, som 

udnævnes til viceadmiral. 

Generalløjtnant Jesper Helsø er 

53 år. Han blev indkaldt til hæren i 

1968 og efter gennemgang af 

Hærens Officersskole udnævnt til 

premierløjtnant i 1974. Han er videreuddannet 

på det amerikanske 

generalstabskursus i 1982-83. Jesper 

Helsø er artillerist og har bl.a. været 

chef for Kongens Artilleriregiment. 

Han har gjort stabstjeneste i Forsvarsministeriet,Forsvarskommandoen 

og ved Hærens Operative 

Kommando, som han var chef for 

1998-2000. Jesper Helsø har gjort 

international tjeneste som chef for 

Bihac Area i det tidligere Jugoslavien 

i 1995. Siden marts 2000 har 

Jesper Helsø været generalløjtnant 

og chef for Forsvarsstaben. 

Kontreadmiral Tim Sloth Jørgensen 

er 50 år og har bl.a. forrettet 

tjeneste i Forsvarsministeriet og 

Forsvarskommandoen. Han har i 

en årrække været chef på torpedobåde 

og korvetter, herunder i Operation 

SHARP GUARD i Adriaterhavet, 

chef for Søværnets Taktik- og 

Våbenskoles kampinformationskursus 

og chef for Operations- og 

Driftsafdelingen i Forsvarsstaben. 

Tim Sloth Jørgensen har været chef 

for Søværnets Operative Kommando 

siden 2000. 

Oberst udnævnt 

til generalmajor 

Det bliver den nuværende chef for 

Søværnets Materielkommando, 

kontreadmiral Kurt Birger Jensen, 

der pr. 1. august afløser kontreadmiral 

Tim Sloth Jørgensen som chef 

for Søværnets Operative Kommando. 

Kontreadmiral Kurt Birger 

Jensen, 53 år, er operativt uddannet 

i søværnet med sejlende tjeneste i 

torpedobåde og korvetter. 

Kontreadmiral Niels Mejdal, som 

i dag er chef for Forsvarsstabens 

Operations- og Driftsstab, overtager 

stillingen som chef for Søværnets 

Materielkommando. Kontreadmiral 

Niels Mejdal, 58 år, er operativt 

uddannet i søværnet og har især 

gjort sejlende tjeneste i ubåde og 

korvetter. 

Det bliver chefen for Flyvematerielkommandoen, 

generalmajor Lars 

Christian Fynbo, som skal overtage 

posten som chef for Forsvarsstabens 

Operations- og Driftsstab. 

Generalmajor Lars Christian Fyn- 

Ja til alle offentlige aftaler 

Med forligsmand 

Mette Christensens 

offentliggørelse den 

30. april 2002 af 

resultatet af afstemningen 

om forligsmandensmæglingsforslag 

vedrørende 

det (amts)kommunale område og 

H:S-området kunne det konstateres, 

at alle overenskomster inden for det 

offentlige område var vedtaget. Da 

de varslede strejker således blev 

trukket tilbage, havde det for HOD 

den umiddelbare virkning, at der 

ikke skulle betales til AC's konfliktkasse. 

På et pressemøde sagde formanden 

for AC, Svend M. Christensen, 

bl.a. om resultatet på det kommunale 

område: 

– Markant store grupper er utilfredse 

med mæglingsforslaget, og selv på 

områder, hvor der er tilslutning til 

mæglingsforslaget, er der ganske 

mange, der har taget afstand herfra. 

AC gav i forbindelse med 

mæglingsforslagenes fremsættelse 

udtryk for utilfredshed med den sammenkædning, 

der har fundet sted på 

bo, 54 år, er fra flyvevåbnet og uddannet inden for missilluftforsvar. 

Som ny chef for Flyvematerielkommandoen tiltræder 

den nuværende chef for Forsvarsstabens Operations- og 

Driftsstab, generalmajor Klaus Langballe Axelsen, 54 år, 

der er fra flyvevåbnet og uddannet som pilot. 

Han afløses på sin post af oberst Jan Brun Andersen, 

som udnævnes til generalmajor 1. august 2002. Oberst 

Jan Brun Andersen er 53 år. Han blev indkaldt til hæren 

i 1971 og efter gennemgang af Hærens Officersskole 

udnævnt til premierløjtnant i 1976. 

Jan Brun Andersen har gjort geledtjeneste ved Den 

kongelige Livgarde bl.a. som bataljonschef. Han har 

gjort stabstjeneste i Forsvarskommandoen bl.a. som 

adjudant for Forsvarschefen. Jan Brun Andersen har 

været chef for Hærens Kampskole og Tjenestegrensinspektør 

for Kamptropperne. Han har gjort international 

tjeneste som Deputy Chief of Staff ved UNPROFOR i det 

tidligere Jugoslavien i 1994-95 og har været næstkommanderende 

for de militære FN observatører i Tadjikistan 

i 1996-97. Jan Brun Andersen kommer fra stillingen 

som chef for Forsvarsstabens Operations- og Aktivitetsafdeling, 

som bl.a. har ansvaret for internationale operationer, 

øvelser og beredskab. 

Den nuværende chef for Forsvarsstaben, generalløjtnant 

Hans Jesper Helsø, 53 år, bliver ny forsvarschef. 

(Foto: Birte Palle Jørgensen) 

tværs af organisationerne i KTO. 25. marts kunne AC 

meddele, at medlemsorganisationerne, havde sagt ja til 

det forlig, der den 27. januar 2002 blev indgået mellem 

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og 

finansministeren. Opgjort efter stemmevægte stemte 

89, 8 pct. ja til forligene, mens 10,2 pct. stemte nej. 

Hertil sagde AC's formand Svend M. Christensen: 

– Det er meget tilfredsstillende, at der er tale om en så 

massiv opbakning bag de indgåede forlig, hvor det lykkedes 

at undgå forlodsfinansiering af Ny Løn. Vi fik sikret 

reallønnen, den 6. ferieuge, forbedringer for tillidsrepræsentanterne, 

bedre pension og en yderligere styrkelse 

af kompetenceudviklingsindsatsen. 

hl. 

9


Af journalist Jesper With. Foto: Christian Alsing 

Smed russerne ud af 

Polen 

I forbindelse med en reportagerejse i Polen 

i forrige måned besøgte Jesper With provinsbyen 

Gora Kalwaria, hvor han mødte 

oberst Stefan Golebiowski på byens rådhus 

Oberst Stefan Golebiowski var 

øverste ansvarlige for den sovjetiske 

militære tilstedeværelse i Polen. 

Dermed blev han også manden 

med ansvaret for at smide russerne 

ud. 

Stefan Golebiowski har ikke problemer 

med at tale om sin fortid i 

det polske militær under kommunismen: 

– Jeg gjorde min pligt, men jeg er 

glad for, at Polen i dag er et frit og 

demokratisk samfund, siger han. 

Den pensionerede oberst var chef 

for den afdeling, der operationelt og 

organisatorisk stod med ansvaret 

for at de russiske styrker i Polen blev 

trukket ud af landet på en forsvarlig 

måde. Processen stod på fra 1989 og 

frem til 1993, hvor den sidste russiske 

soldat forlod Polen. 

Dermed blev Stefan Golebiowski 

en slags symbol på afslutningen af 

den russiske militære tilstedeværelse 

i Polen, der havde stået på siden 

1945. 

– Polakkerne mærkede under 

kommunismen ikke særlig meget 

til det russiske militær. Baserne lå 

hovedsageligt langs de polske 

grænser og russerne gjorde sig ikke 

synderligt bemærket over for den 

menige polske befolkning, fortæller 

Golebiowski. Men i løbet af 

1980´erne voksede det folkelige 

ønske om mere demokratiske tilstande 

i landet og dermed også 

ønsket om at smide russerne på 

porten. Et ønske der førte til de skelsættende 

rundbordssamtaler mellem 

fagbevægelsen Solidaritet og 

kommunistpartiet, som resulterede 

i det første frie valg i Østeuropa i 40 

år. 

Sovjetiske baser langs grænserne 

Der var Stefan Golebiowskis opgave at afgøre eventuelle 

tvister mellem de udstationerede sovjetiske styrker og 

polakkerne. Hans beslutninger kunne ikke appelleres. 

Fra 1989 blev det hans opgave at sørge for at russerne 

trak sig ud af Polen i henhold til et fastlagt tidsskema. 

Ifølge Golebiowski var 120.000 sovjetiske soldater på 

dette tidspunkt udstationeret i Polen - fordelt på flyvevåbnet, 

flåden, artilleriet og specialstyrkerne. Derudover 

var 50.000 russere beskæftiget med anden slags 

arbejde relateret til militæret. 

Fra 1989 faldt antallet af russere fra år til år. Baserne lå 

hovedsageligt langs Østersøen og langs grænsen til 

DDR (Østtyskland). Eksempelvis lå der en meget stor og 

strategisk vigtig flyvestation ved Kolobrzeg ved Østersøen, 

hvorfra et eventuelt angreb på Danmark skulle 

udgå, fortæller den pensionerede oberst. 

Den russiske flåde havde base i Gdynia ved Østersøen. 

Stefan Golebiowski vil ikke underspille betydningen 

af den sovjetiske tilstedeværelse i Polen men understreger, 

at der kun var russiske divisioner i Polen. Den 

helt store sovjetiske styrke uden for selve Sovjetunionen 

var placeret i det tidligere DDR, 

hvor 500.000 var mand udstationeret. 

– Selvfølgelig var der problemer, 

men tilbagetrækningen fra Polen 

foregik i det store og hele efter planen. 

Til gengæld gav tilbagetrækningen 

fra DDR større problemer, 

siger Golebiowski, der nu er i 

reserven. Styrkerne fra Østtyskland 

skulle gennem Polen på vejen 

hjem, og det tog meget længere tid 

end planlagt. 

– De russiske soldater havde ikke 

travlt og det irriterede mange polakker. 

Folk ønskede hurtigst 

muligt at få fuld kontrol med egen 

jord og få opbygget det nye Polen. 

Så i starten af 1990’erne var det en 

torn i øjet på folk, at russiske styrker 

stadig opholdt sig i Polen, siger han 

og fortsætter: 

– Russerne havde jo gjort nærmest 

hvad der passede dem, og det fortsatte 

de med efter den polske selvstændighed. 

Det provokerede polakkerne. 

Gamle fjender gør fælles sag 

Som højtstående officer inden for 

det polske militær var Golebiowski 

naturligvis medlem af kommunistpartiet. 

Alt andet var utænkeligt. 

Derfor stod han som gammel partikammerat 

i klar modsætning til 

Ryszard Baj, borgmesteren i provinsbyen 

Gora Kalwaria nær Warszawa, 

hvor Golebiowski bor i dag. 

Ryszard Baj var på Solidaritets og de 

demokratiske kræfters side. I dag 

arbejder de to side om side til gavn 

for provinsbyen. 

– Selv om Golebiowski er pensioneret 

kan han stadig gøre stor gavn 

her i kommunen. Under kommunismen 

var det utænkeligt at vi sad i 

samme rum og arbejdede på samme 

sag, men vi er for længst begyndt at 

arbejde sammen, fortæller Ryszard 

Baj på sit borgmesterkontor. 

For ham har det kun været naturligt, 

at Polen blev optaget i NATO. Golebiowskis 

følelser var mere blandede 

over for Polens optagelse i alliancen, 

der havde været den store fjende i 

hele hans arbejdsliv. 

– Jeg ved ikke om det er godt eller 

dårligt at vi er medlem. Men trods 

alt skaber NATO stabilitet, og det er 

afgørende for vores land. Polen har 

altid været buffer mellem supermagterne, 

men nu er vi med i en alliance 

som giver os fred og sikkerhed. Den 

polske uafhængighed er afgørende 

for mig, siger borgmesteren. 

Ifølge oberst 

Stefan Golebiowski 

var 120.000 

sovjetiske soldater 

udstationeret i 

Polen i 1989. 

10 11


Gratis MasterCard... 

»Hvilken dovenlars er kommet på den idé?« 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark har i samarbejde med 

Lån & Spar Bank åbnet en bank til fordel for dig og alle de andre 

medlemmer: OfficersBanken. 

• Gratis MasterCard med kredit på 30.000 kr. 

• Også gratis MasterCard til ægtefæller 

• Intet årligt kortgebyr 

• Ring på 3378 1976 og hør mere om de andre fordele i Offi cersbanken eller 

• Klik ind på www.hod.dk 

Jeg vil gerne bestille materiale om Gratis MasterCard 

Jeg vil gerne ringes op og høre mere om, hvad samarbejdet mellem 

Hovedorganisationen af Offi cerer i Danmark og Lån & Spar Bank betyder for mig 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Telefon privat: mellem kl. og 

Telefon arbejde: 

E-mail: 

mellem kl. og 

Lav rente på billån i 

OfficersBanken 

Offi cersBanken 

Højbro Plads 9-11 

+++ 2708 +++ 

1045 København K 

Velkommen til årets 

Kastelskoncerter 

Det er en Københavnerbegivenhed, når Kastelskoncerterne 

med en række militære koncerter holdes på Kirkepladsen i 

den gamle Fæstning, Kastellet 

Årets Kastelskoncerter gennemføres 

for 20. gang i moderne tid, og 

i år medvirker en række danske og 

udenlandske musikkorps. Også i 

dette års koncertprogram indgår 

Store Tappenstreg. Det er om aftenen, 

torsdag den 5. september. 

Kastellets Kirkeplads og Prinsessens 

Bastion har langt tilbage i 

tiden dannet rammen om militære 

koncerter. Fra foråret 1866 at regne, 

spillede Regimentsmusikken her 

hver søndag eftermiddag. Disse 

koncerter virkede i mange år som et 

stort trækplaster på såvel ældre som 

yngre københavnere. I fint vejr var 

fæstningen fyldt med søndagsklædte 

og glade mennesker, der 

familievis promenerede i hovedgaden 

og på de to gader langs Kirkepladsens 

langsider, mens de nød de 

inciterende marcher og smægtende 

valsemelodier. 

I 1850’erne spilledes Kastelskon- 

certerne i Prinsessens Bastion – engang også betegnet 

Flagbastionen, da fæstningens dannebrogsflag vajede 

her fra en meget høj flagstang. 

Søndagsmusikken i Kastellet fortsatte langt ind i vort 

forrige århundrede. I begyndelsen af trediverne overtog 

det frivillige Kongens Livjægerkorps musikkorps koncertopgaven, 

indtil dette og øvrige frivillige korps blev 

nedlagt ved lov i 1937. 

Herefter ophørte fæstningens gode musikalske traditioner, 

indtil Kommandantskabet i Kastellet i 1983 

fandt tiden inde til igen at kombinere Kastellets fæstnings- 

og kulturhistoriske miljø med den kulturarv, 

som militærmusikken udgør. 

Den nu 338 år gamle fæstnings Kirkeplads – en af 

hovedstadens smukkeste barokpladser omgivet af de 

karakteristiske røde stokke og magasiner og af den gule 

Kommandantgård og Kastelskirken – danner en herlig 

ramme om god militær musikudøvelse. 

Dette er Kastelskoncerternes store stampublikum 

bekendt med, og det påskønnes også af mange andre af 

hovedstadens borgere og af den store mængde af turister, 

som lægger turen over Kastellets broer – ind bag de 

indbydende, grønne volde. 

Her spilles militærmusik foran den snart 300 år gamle Kastelskirke i Kastellet ved 

en tidligere lejlighed. (Foto: Yvonne Schnell) 

Årets koncertprogram: 

Søndag den 2. juni kl. 14.00: 

Hjemmeværnets Musikkorps 

København 

Søndag den 9. juni kl. 14.00: 

Swiss Army Big Band 

Søndag den 16. juni kl. 

14.00: 8. Regiments 

Musikkorps 

Onsdag den 19. juni kl. 

19.00: Prinsens Livregiments 

Musikkorps 

Onsdag den 26. juni kl. 

19.00: Den Kongelige 

Livgardes Musikkorps 

Lørdag den 6. juli kl. 14.00: 

US Air Force Band 

Søndag den 18. august 

kl. 13.30: Hjemmeværnets 

Musikkorps Fyn 

Søndag den 25. august 

kl. 14.00: Hemvärnets 

Musikkår i Eslöv 

Søndag den 1. september 

kl. 14.00: Slesvigske 

Muskikorps 

Torsdag den 5. september 

kl. 19.00: Store Tappenstreg 

med Prinsens Livregiments 

Musikkorps 

13


Af journalist Morten Fredslund + redaktør Henning Lahrmann. 

14 

To ulige 

størrelser i samarbejde 

Officerer og nødhjælpsarbejdere har stadig meget at lære hinanden, mener 

Susanne Kristensen, der var FN's koordinator af nødhjælp under Strong Resolve 

Militære enheder og nødhjælpsorganisationer, 

som indsættes i krigsområder, 

arbejder i to vidt forskellige 

begrebsverdener. Derfor skal 

samarbejdet mellem nødhjælpsarbejdere 

og soldater trænes intensivt 

under store feltøvelser som Strong 

Resolve for at mindske risikoen for 

at nødhjælpsprojekter udvikler sig i 

den forkerte retning. 

Det mener Susanne Kristensen, 

der er ansat ved FN’s Office for the 

Coordination of Humanitarian 

Affairs, UN OCHA, i Géneve og som 

stod for koordineringen af 

nødhjælp under Strong Resolve i 

Polen. 

– Både som udsendt til nødhjælpsoperationer 

og under øvelser 

som denne er jeg hyppigt i kontakt 

med såvel danske som udenlandske 

CIMIC-officerer, og de er stort set 

altid lydhøre over for vores opfattelse 

af situationen og vores løsningsmodeller. 

Alligevel sker det, at vi 

taler forbi hinanden, fordi vi kommunikerer 

ud fra to forskellige 

begrebsverdner. Derfor er kommunikationen 

mellem de militære 

myndigheder og de humanitære 

organisationer utrolig vigtig, hvis vi 

skal have den samme forståelse af 

hinandens mandat og arbejdsområde. 

Vi skal simpelthen lære at forstå 

hinanden, og det lærer vi kun 

ved at øve os sammen, siger Susanne 

Kristensen, da vi sætter hende 

stævne om bord på passagerfærgen 

„King of Scandinavia“, der fungerede 

som hotelfærge i Stettin under 

øvelsen. 

Forhindrer overlap 

Siden oktober sidste år har Susanne 

13 civile deltog som observatører under Strong Resolve i Polen. Her er det 

politiassistent Steen Aarenstrup Nielsen som besigtiger en øvelse i Riot Control. 

(Foto: Karsten Weirup) 

Kristensen været ansat som såkaldt Humanitarian Affairs 

Officer ved UN OCHA i Géneve, der har til opgave at 

koordinere nødhjælpen fra de mange organisationer, 

som byder sig til, når en krig eller katastrofe rammer et 

bestemt land eller geografisk område. 

– Koordinering er nødvendig, hvis der ikke skal ske 

overlap eller opstå huller. Eksempelvis så et område ikke 

bliver oversvømmet med for eksempel tæpper fra fire 

forskellige organisationer, hvis det er noget helt tredje, 

der er brug for. Det er vores opgave at sikre, at der bliver 

tilgodeset så mange behov som muligt hos de nødlidende, 

fortæller Susanne Kristensen. 

Hun har taget orlov fra Beredskabskorpset i Danmark, 

hvor hun inden jobskiftet var sektionschef, der svarer 

til en majorstilling. Hun har tidligere gennemført Stabskursus 

VUT II og har senere også undervist officerer på 

Forsvarsakademiet. Susanne Kristensen var dybt involveret 

i planlægningen og gennemførelsen af Nordic 

Peace 2000, og hun har blandt andet stået bag gennemførelsen 

af et kursus for militære og civile relationer. 

Susanne Kristensen er da også et kendt ansigt blandt 

mange af de officerer, som er indkvarteret på det store 

skib under øvelsen, ligesom hendes kendskab til militære 

arbejdsmetoder også er udbredt. 

Kasser og vandrør 

– Vi har i høj grad også brug for at acceptere hinandens 

tilstedeværelse i de krigshærgede områder, hvor vi allerede 

trækker på hinandens kapaciteter. Qua Forsvarets 

store indsats i de internationale missioner har de danske 

officerer en stor viden og erfaring. Og blandt andet 

nyder nødhjælpsorganisationerne godt af officerernes 

evner inden for logistik og langtidsplanlægning af militære 

operationer. Til gengæld er vi bedre til at sætte den 

konkrete nødhjælps- eller CIMIC-indsats ind i et større 

og længerevarende perspektiv, siger Susanne Kristensen 

og tilføjer: 

– Officerer er generelt meget bundet til den militære 

kommandostruktur, som i visse tilfælde kan forlænge 

beslutningsprocessen betydeligt, mens kommandoføring 

andre gange er nødvendig for overhovedet at 

kunne få trumfet noget igennem. 

Da nødhjælpsorganisationernes deltagelse i koordinationen 

af nødhjælp er frivillig, kan den til gengæld 

virke meget lidt struktureret. Men vi får som regel tinge- 

ne gennemført alligevel. Samtidig 

har vi væsentlig større berøring med 

den civile befolkning, når vi arbejder 

i et krigs- eller katastroferamt 

område. Så det bedste resultat opnås 

uden tvivl, når vi trækker på hinandens 

erfaringer. 

Vi har brug for hinandens kompetencer. 

Men vi skal også lære at 

forstå hinanden. Officererne elsker 

at forklare ting med „kasser og 

vandrør“ og ved at bruge et utal af 

forkortelser. Men hvis vi taler forbi 

hinanden – eller helt glemmer at 

tale sammen – kan det få store konsekvenser 

på længere sigt, mener 

Susanne Kristensen. 

Humanitær overkill 

Hun giver et eksempel fra dengang 

flygtningestrømmen på grænsen 

mellem Makedonien og Kosovo var 

på sit højeste. I al hast, og i en god 

mening, oprettede NATO et supermoderne 

felthospital i flygtningelejren. 

– Problemet var blot, at felthospitalets 

tekniske og lægefaglige kapacitet 

overgik det lokale sygehus’ formåen 

med flere længder. Resultatet 

var, at mange af de lokale indbyggere 

meldte sig som flygtninge for at få 

en ordentlig lægelig behandling på 

felthospitalet i stedet for at lade sig 

behandle på det lokale sygehus, fortæller 

Susanne Kristensen. 

Hun beretter desuden, at der 

opstod et yderligere og ligeså alvorligt 

problem, da NATO forlod området 

for at lade de humanitære hjælpeorganisationer 

overtage behandlingen 

af de syge. For NGO'erne 

kunne hverken kapacitets- eller kvalitetsmæssigt 

hamle op med felthospitalets 

ekspertise og teknik, 

hvilket betød, at såvel flygtninge 

som de lokale indbyggere blev skuffede 

og frustrerede, hvilket i sidste 

ende gik ud over nødhjælpsorganisationerne 

og den enkelte 

nødhjælpsarbejder. 

Soldaten ser de hule kinder 

– Mange steder inden for FN-systemet 

og i de højere militære kredse er 

der en udbredt forståelse for, at militære 

enheder ikke skal beskæftige 

sig med nødhjælpsarbejde. Men virkeligheden 

er bare en helt anden, og 

nogle gange er det nødvendigt at 

inddrage militæret i nødhjælpsarbejdet. 

Også, når man bevæger sig 

Susanne Kristensen, som tidligere var sektionschef i Beredskabskorpset, er i dag ansat som 

„Humanitarian Affairs Officer“ ved FN's Military and Civil Defence Unit (MCDU) Office for 

the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA)i Géneve. (Foto: Per Gudmann) 

nede ved den enkelte soldat, der er indsat i et område 

med krig og ødelæggelse. Det er ham, der ser børnene få 

hule kinder og oppustede maver, og så er der jo ikke 

noget at sige til, at man hjælper til, hvor man kan. 

Samtidig skal vi ikke skal glemme, at soldaternes 

bidrag til nødhjælpen jo ikke påvirker deres popularitet 

i negativ retning, siger Susanne Kristensen. 

Under Strong Resolve var hun en del af en gruppe på 

13 civile – heriblandt politifolk og medarbejdere fra civile 

nødhjælpsorganisationer – som i felten var de øjne og 

ører, der skulle melde om hændelser af humanitær 

karakter. Eksempelvis strømme af flygtninge eller etnisk 

diskrimination. Under øvelsen samarbejdede Susanne 

Kristensen blandt andet med de omkring 100 CIMICofficerer 

som SACLANT havde tilknyttet staben for at 

håndtere det humanitære indspil, der både kørte sideløbende 

og som en integreret del af de militære operationer 

under Strong Resolve. 

Et stykke vej endnu 

– Alle har været meget åbne for at lære nyt, og det har 

både været sjovt og udfordrende at få tingene til at lykkes. 

Og heldigvis er der sket meget på CIMIC-området 

de sidste ti år. Blandt andet er vi nødhjælpsarbejdere og 

officererne begyndt at tage hinanden alvorligt. Vi forstår 

hinanden bedre nu. Men vi har stadig meget at lære 

hinanden om vores indbyrdes struktur, ord, begreber og 

hvad vi hver især ikke skal gøre for at få den anden part 

i fedtefadet, når vi er indsat i et krigsområde, siger 

Susanne Kristensen og tilføjer: 

– Og der er stadig et stykke vej før ansatte i de militære 

systemer lærer at forstå, at vi og andre ikke ser verden 

gennem grønne briller. Derfor er det også så vigtigt, at vi 

får lejlighed til at øve os sammen under øvelser som 

denne her, siger Susanne Kristensen, der håber at være 

på pletten når den humanitære øvelse Triplex afvikles 

på Bornholm til oktober. 

Dansk politi rådgiver 

Susanne Kristensen fortæller, at to danske politifolk deltog 

i Strong Resolve 2002. Det var vicepolitikommissær 

John-Erik Jensen fra Politiskolen og 

politiassistent Steen Aarenstrup 

Nielsen, som begge er tilsluttet den 

internationale politistyrke under 

FN. 

John-Erik Nielsen, som var chef 

for FN-politistyrken under øvelsen, 

forklarer, at formålet med det civile 

politis deltagelse i Strong Resolve 

var at træne overvågning af det 

lokale politi, at man overholdt 

menneskerettighederne samt at 

rådgive om genopbygning af det 

lokale politi i øvelsens fiktive „Treeland“. 

– Vi er en del af den store FNorganisation, 

som indsættes i en 

krisesituation, og alt afhængig af 

mandatet indtræder det civile politi 

i en række opgaver. Øvelsen viste, at 

både politi og Forsvar kan drage 

nytte af hinanden i et frugtbart 

samarbejde. Man kunne godt mærke 

forskel på, hvilke landes militær, 

der havde erfaringer fra at arbejde 

med CIMIC, og det har det danske 

Forsvar. 

Men det var tilsyneladende en 

overraskelse for de militære enheder 

på lavere niveau, at der deltog 

civilt politi i øvelsen som aktive rollespillere, 

siger John-Erik Nielsen, 

som er tilfreds med, at øvelsen også 

viste, at politiet har en fordel ved at 

blive beskyttet af de militære styrker 

på stedet. 

Hans kollega, Steen Aarenstrup 

Nielsen, havde bl.a. til opgave at 

observere, hvordan forløbet af Riot 

Control-øvelsen forløb. 

15


GF-FORSIKRING 

Tegn dine forsikringer i egen forsikringsklub 

Bilforsikring 

Ulykkesforsikring 

Familiens Basisforsikring 

Familiens Basisforsikring for pensionister 

m.fl. forsikringer 

Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Guldvej 7, 3060 Espergærde, Tlf. 49 17 01 94 (kl. 10-15) 

E-mail: klub194@gf-forsikring.dk 

S rligt s¿till g (Kadetter) (Satser pr. 1 APR 2002) 

Flyttegodtg¿relse 

HOVEDORGANISATIONEN AF 

OFFICERER I DANMARK 

Vester Voldgade 104, 1.sal 

1552 København V 

Telefon 33 15 02 33 * Telefax 33 14 46 26 

flvrige pensioner 

Sats I .......................................................... 74,90 kr. pr. dag 

Sats II .......................................................... 149,83 kr. pr. dag 

Sats III .......................................................... 224,74 kr. pr. dag 

Supplerende godtg¿relse (Satser pr. 1 JAN 2002) 

Flyvetill g (Satser pr. 1 APR 2002) Pr. d¿gn Pr. m ned 

Pilot eller bes tningsmedlem i mililit rt fly 126,70 kr. 2.607,38 kr. 

I kampenheder, under SAR-mission samt 

under flyvning i gr¿nlandsk/f r¿sk omr de 253,68 kr. 3.808,64 kr. 

Gifte Enlige 

26.980 kr. 14.030 kr. 

Ved uans¿gt 

forflyttelse 

S fremt der ikke er forl¿bet over 3 r siden sidste uans¿gte 

forflyttelse, fordobles ovenn vnte bel¿b. 

Delpension 

Delpension kan oppeb res fra det 60. til det 65. r - s fremt man er 

f¿dt f¿r den 1. juli 1939 dog til det 67. r. Ans¿gning om delpension 

sendes til p g ldende kommune. Delpension beregnes for hver hele 

times neds ttelse af den ugentlige arbejdstid (fra max. 37 timer) til ny 

arbejdstid (p mindst 12 og h¿jst 30 timer). Der foretages modregning 

i delpensionen for diverse indt gter. 

Ved ans¿gt Gifte Enlige 

forflyttelse 

14.030 kr. 4.310 kr. 

S rlig godtg¿relse for dobbelt husf¿relse (4- rs 

aftalen) (Satser pr. 1 JAN 2002) 

I de f¿rste 6 m neder oppeb res godtg¿relse for dobbelt 

husf¿relse efter samme satser som g ldende for udstationering, 

dog kun mod dokumentation. 

Det maksimale bel¿b, der kan ydes efter 6 m neder, andrager: 

Pr. kvartal ...................................................... 13.603,55 kr. 

dog h¿jst ............................ ........................... 54.414,21 kr. 

i 12 p hinanden f¿lgende m neder. 

Folkepension (Satser pr. 1 JAN 2002) 

Folkepensionens grundbel¿b pr. pensionist: 

rligt: 52.524 kr. M nedligt: 4.377 kr. 

NB: Grundbel¿bet neds ttes med 30% af det bel¿b en evt. arbejdsindkomst 

(d.v.s. ikke tjenestemandspension) overstiger 223.200 

Oversigt over 

løn og tillæg, 

pensioner samt 

diverse ydelser 

Kadettill g (Satser pr. 1 APR 2002) 

Kadetter oppeb rer i de sidste 12 m neder inden udn vnelsen til 

linieofficer et fast m nedligt till g p ................................ 651,84 kr. 

Godtg¿relse for tjeneste p l¿rdage, s¿n- og 

helligdage m.fl., indgreb i fridage samt natpenge 

(Satser pr. 1 APR 2002) 

Pr. time 

For personel berettiget til milit rtill g kan der for tjeneste 

p l¿rdage efter kl. 14.00 samt mandage og hverdage 

efter Nyt rsdag, Langfredag, 2. P skedag, St. Bededag, 

Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag og 2. Juledag kl. 00.00 

- 04.00, ydes en s rlig godtg¿relse p ............................ 23,71 kr. 

For samme personel kan der, for tjeneste p s¿n- og helligdage 

kl. 00 - 24, Grundlovsdag efter kl. 12 samt Juleaftensdag 

efter kl. 14, ydes en s rlig godtg¿relse p ......... 34,04 kr. 

For samme personel kan der, s fremt der ved oml gning 

af tjenesten g¿res indgreb i en p forhnd fastlagt fridagsperiode, 

uden at betingelserne for at betragte fridagen 

som mistet er opfyldt, ydes en s rlig godtg¿relse p ....... 12,63 kr. 

kr. pr. r. 

Grundbel¿bet bortfalder helt, n r den rlige indkomst er 398.200 kr. 

Fast nattill 

g 

Tjenesterejser (Satser pr. 1 JAN 2002) 

TimeDag- Hoteldispositionsbel¿b 

pengepengeHovedstads- flvrige land 

omr det 

Diverse ydelser 

Ureducerede satser (1. til 28. dag): 

Vagt-/¿velsestill g (Satser pr. 1 APR 2002) 

kr. 

160,00 

kr. 

695,00 

kr. 

840,00 

kr. 

320,00 

kr. 

13,33 

16,56 kr. 

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden kl. 17 - 06, 

ydes natpenge p ........................................................... 

Pr. d¿gn 

For officerer i ledergruppen 

595,37 kr. 

Till g for tilkaldevagt (Satser pr. 1 APR 2002) 

Pr. d¿gn: 

Reducerede satser (fra og med den 29. dags frav r under 

udstationering): 

Ydelser til FN-personel m.fl. 

Det s rlige vederlag for r dighedstjeneste/tilkaldevagt 

fra hjemmet udg¿r (FKOomr 

de).. .. .. 

flvrige (uden for FKO-omr de) ................... 

P en fridag og/eller helligdag dog dobbelt 

sats (kun FKO-omr de)............................... 

kr. 

120,00 

kr. 

521,00 

kr. 

630,00 

kr. 

240,00 

kr. 

10,00 

FN-till g (Satser pr. 1 APR 2002) 

Til personel p alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for 

FN eller anden lignende tjeneste, ydes der som godtg¿relse for merarbejde 

og ulemper m.v. et till g p : ........... 4.101,50 kr. pr. m ned. 

Udetill g pr. m ned (Satser pr. 1 APR 2002) 

326,85 kr. 

297,69 kr. 

S fremt der under tjenesterejsen vederlagsfrit ydes fuld eller 

delvis kost, reduceres time- og dagpengene med f¿lgende 

bel¿b: 

653,70 kr. 

S¿till gsordning (Satser pr. 1 APR 2002) 

Fuldkost 

kr. 

Middag 

kr. 

Frokost 

kr. 

Morgenmad 

kr. 

Til personel i styr- Til personel i 

ker under FN ¿vrige styrker 

Oberster/brigadegeneraler 

9.521,93 9.797,68 

Oberstl¿jtnanter 

8.913,64 

9.18939 

Lederniveau 

8.232,24 8.507,99 

Mellemlederniveau 

7.177,72 7,453,47 

Manuelt niveau 6.658,59 6.934,34 

For hvert sejld¿gn optjenes en erstatningsfridag for d¿gntjeneste 

og for hvert sejld¿gn p l¿rdage og s¿n- og helligdage 

optjenes herudover en fridag. 

Ved udbetaling af erstatningsfridage for d¿gntjeneste (s¿- 

¿velsesdage) er satsen .. ..... 653,70 kr. pr. dag 

Ureducerede satser 48,00 96,00 96,00 240,00 

Reducerede satser 36,00 72,00 72,00 180,00 

Procentgodtg¿relse 93,50 kr. pr. d¿gn 

Opdaterede satser 

kan også ses 

på HOD NetMagasin 

på adressen: 

Skibstill g (Satser pr. 1 APR 2002) 

Transportgodtg¿relse (Satser pr. 1 JAN 2002) 

Till g til FN- og OSCE observat¿rer 

(Satser pr.1 APR 2002) 

Oberster/brigadegeneraler ............................... 7.388,81 kr. pr. md. 

Oberstl¿jtnanter ............................................... 6.780,52 kr. pr. md. 

Lederniveau ..................................................... 6.099,09 kr. pr. md. 

Pr. r: 

Til officerer, der er tilkommanderet de af s¿v 

rnets skibe, der berettiger til at oppeb re 

s rligt s¿till g, ydes et skibstill g p .......... 

NB: Till gget kan ikke oppeb res af kadetter 

Almindelig godkendt k¿rsel 158 ¿re pr. km 

8.045,63 kr. 

284 ¿re pr. km 

158 ¿re pr. km 

K¿rsel i henhold til bemyndigelse 

Indtil 20.000 km i et finans r.............. 

Ud over 20.000 km i et finans r........ 

(April 2002) 

www.hod.dk 

Till g til EU-observat¿rer (Satser pr.1 APR 2002) 

Pr. r: 

Til officerer, der er tilkommanderet inspektionskuttere 

af AGDLEK-klassen, ydes et 

skibstill g p .... ... 

K¿rsel i udlandet 158 ¿re pr. km 

Lederniveau ........................................................ 17.747,94 kr. pr. md. 

10.168,78 kr. 

NCSN - APR 2002


55 42 63.240,95 

54 41 56.253,82 

35 9.800,00 10.950,99 912,58 

36 14.700,00 16.426,49 1.368,87 

37 19.700,00 22.013,73 1.834,48 

39 24.500,00 27.377,48 2.281,46 

40 29.500,00 32.964,72 2.747,06 

43 34.400,00 38.440,21 3.203,35 

45 44.200,00 49.391,20 4.115,93 

46 46.500,00 51.961,33 4.330,11 

49 54.000,00 60.342,19 5.028,52 

50 59.100,00 66.041,18 5.503,43 

54 100.000,00 111.744,80 9.312,07 

B¿rnepension Udbetales til det 21. r til hvert barn efter tj.m nd eller pensionerede tjeneste- 24.994,10 kr. pr. r 

B¿rnepension til for ldrel¿st barn m nd, der er afg et ved d¿den. Til for ldrel¿se b¿rn udbetales dobbelt bel¿b 49.988,21 kr. pr. r 

B¿rnepensionstill g Udbetales til det 21. r til hvert barn af pensionerede tjenestem nd 13.170,54 kr. pr. r 

53 40 50.153,02 

B¿rnepension og b¿rnepensionstill g (Satser pr. 1 APR 2002) 

52 39 45.073,66 

Till g pr. m ned 2.376 2.456 2.535 2.614 2.693 2.773 2.852 

2.931 

51 38 41.367,92 

50 37 37.023,01 

Till g pr. m ned til egen- og gtef llepension (Satser pr. 1 APR 2002) Under 65/67- rs till gget oppeb res af pensionister indtil det 

67. r s fremt man er fyldt 60 inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. r s fremt man er fyldt/fylder 60 r den 1. juli 1999 og senere. 

49 36 33.519,44 

*) For MJ & OK 

p h¿jeste funktionsniveau 

i LR 

31-3, 34 & 35 

dog: 

2.793,62 

48 35 31.334,36 

Bem rk: Ved overgang til s vel egenpension som gtef llepension inden udgangen af 1996 kan der v re forskel i udbetalte pensionsbel¿b og 

anf¿rte pensionsbel¿b i ovenst ende skemaer. Dette skyldes proceduren for omberegning af pensioner efter 1993-pensionsloven, der i nogle tilf 

lde har betydet udbetaling af personlige till g til pensionen og i andre tilf lde gradvis nedjustering af beregnede pensioner. 

Tjenestemandspension (Satser pr. 1 APR 2002) 

Egenpension pr. m ned ved f¿lgende antal pensionsalder r: 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 10.309 10.625 10.940 11.151 11.361 11.572 11.782 11.992 

34 10.715 11.043 11.371 11.590 11.809 12.027 12.246 12.465 

36 11.143 11.484 11.825 12.053 12.280 12.507 12.735 12.962 

38 11.598 11.953 12.308 12.544 12.781 13.018 13.254 13.491 

42 12.591 12.976 13.362 13.619 13.876 14.132 14.389 14.646 

44 13.157 13.560 13.963 14.232 14.500 14.769 15.037 15.306 

46 13.756 14.177 14.598 14.879 15.159 15.440 15.721 16.002 

47 14.387 14.828 15.268 15.562 15.856 16.149 16.443 16.736 

48 15.354 15.824 16.294 16.607 16.921 17.234 17.547 17.861 

49 16.425 16.927 17.430 17.765 18.100 18.436 18.771 19.106 

50 18.141 18.697 19.252 19.622 19.992 20.363 20.733 21.103 

51 20.270 20.891 21.511 21.925 22.339 22.752 23.166 23.580 

52 22.086 22.762 23.438 23.889 24.340 24.791 25.241 25.692 

53 24.575 25.327 26.080 26.581 27.083 27.584 28.086 28.587 

54 27.564 28.408 29.252 29.815 30.377 30.940 31.502 32.065 

55 30.988 31.937 32.885 33.518 34.150 34.783 35.415 36.047 

figtef llepension pr. m ned ved f¿lgende antal pensionsalder r: 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 7.320 7.544 7.768 7.917 8.066 8.216 8.365 8.515 

34 7.608 7.841 8.074 8.229 8.384 8.540 8.695 8.823 

36 7.912 8.154 8.396 8.557 8.719 8.880 9.042 9.203 

38 8.234 8.486 8.738 8.906 9.074 9.242 9.411 9.579 

42 8.939 9.213 9.487 9.669 9.852 10.034 10.216 10.399 

44 9.342 9.628 9.914 10.104 10.295 10.486 10.676 10.867 

46 9.767 10.066 10.365 10.564 10.763 10.963 11.162 11.361 

47 10.215 10.528 10.841 11.049 11.257 11.466 11.674 11.883 

48 10.901 11.235 11.569 11.791 12.014 12.236 12.459 12.681 

49 11.661 12.018 12.375 12.613 12.851 13.089 13.327 13.565 

50 12.880 13.275 13.669 13.932 14.195 14.458 14.720 14.983 

51 14.392 14.832 15.273 15.567 15.860 16.154 16.448 16.742 

52 15.681 16.161 16.641 16.961 17.281 17.601 17.921 18.241 

53 17.448 17.982 18.517 18.873 19.229 19.585 19.941 20.297 

54 19.571 20.170 20.769 21.168 21.568 21.967 22.367 22.766 

55 22.002 22.675 23.349 23.798 24.247 24.696 25.145 25.594 

47 34 29.362,25 

1.750,67 *) 

1.136,07 *) 

Trin L¿nramme L¿n pr. md. 

42 29-3, 31-2 25.695,44 

44 31-3 26.851,90 

1.750,67 *) 

Sats 

Grundbel¿b 

APR 1997 

rlig M nedlig 

1.750,67 

Ialt inkl. regulering 

Milit rtill g 

S rlige stillingsbestemte till g 

(Satser pr. 1 APR 2002) 

L¿n, milit rtill g samt s rlige stillingsbestemte till g - L¿nramme 29-3 til 42 

L¿n og milit rtill g pr. m ned med stedtill gssats: 

Trin L¿nramme II III IV V VI Milit rtill g 

12 6-2 15.620,43 15.940,86 16.162,77 16.483,10 16.704,92 1.182,63 

14 9-1 16.171,43 16.508,25 16.741,33 17.078,05 17.311,13 1.750,67 

15 9-2 16.458,33 16.803,53 17.042,48 17.387,77 17.626,72 1.750,67 

16 9-3 16.678,19 17.032,14 17.277,24 17.631,19 17.876,28 1.955,53 

17 9-4 16.981,02 17.344,00 17.595,24 17.958,23 18.209,37 1.955,53 

18 9-5 17.292,32 17.664,52 17.922,19 18.294,30 18.551,87 1.955,53 

19 14-1 17.524,66 17.906,36 18.170,45 18.552,15 18.816,43 1.955,53 

20 14-2 17.765,93 18.157,23 18.428,21 18.819,50 19.090,39 1.955,53 

22 17-1 18.332,48 18.733,83 19.011,70 19.413,05 19.690,92 1.955,53 

23 17-2, 18-1 18.624,51 19.014,68 19.285,01 19.675,37 19.945,52 1.955,53 

24 17-3, 18-2 18.925,38 19.304,66 19.567,26 19.946,54 20.209,14 1.955,53 

25 17-4, 18-3 19.232,96 19.600,41 19.854,82 20.222,27 20.476,68 2.281,46 

26 17-5, 18-4, 21-1 19.547,70 19.902,40 20.147,96 20.502,75 20.748,31 2.281,46 

27 18-5 19.869,16 20.210,26 20.446,50 20.787,61 21.023,85 2.281,46 

28 21-2 20.197,97 20.524,63 20.750,73 21.077,40 21.303,59 2.281,46 

30 21-3, 24-1 20.877,84 21.172,57 21.376,59 21.671,13 21.875,16 2.281,46 

32 21-4, 24-2 21.588,26 21.846,76 22.025,74 22.284,33 22.463,22 2.281,46 

34 24-3 22.330,43 22.548,24 22.699,00 22.916,62 23.067,39 2.281,46 

36 24-4 23.106,03 23.277,93 23.397,03 23.569,03 23.688,04 2.281,46 

38 29-1 23.929,78 24.052,79 24.137,99 24.261,10 24.346,40 1.750,67 

40 29-2, 31-1 24.793,56 24.858,38 24.903,26 24.968,07 25.012,96 1.750,67 

L¿n samt milit rtill g - L¿nramme 6-2 til 31-1 (Satser pr. 1 APR 2002) 

Af major Kai Hedegaard Madsen, COE/SUPPORT/PKF/UNTAET, Østtimor 

KOMMENTAR 

FUT skærper koncentrationsevnen 

Foranlediget af debatten om merarbejde har major Kai Madsen 

skrevet denne kommentar om nytten af fysisk træning (FUT) 

Efter læsningen af oberstløjtnant 

N.H. Tønnings indlæg i „Danske 

Officerer“ 3/2002 om merarbejde, 

fik jeg lyst til at tage en enkelt ting ud 

af den store sammenhæng og komme 

med nogle betragtninger vedrørende 

et emne, som Forsvaret, for 

mig at se, har et ambivalent forhold 

til. 

Det drejer sig om et af de eksempler 

på „mindre arbejde“, OL Tønning 

nævner i artiklen, nemlig den 

officer, der træner løb 4 - 5 timer om 

ugen. 

Det lader til at fysisk træning altså 

ikke er en del af en soldats tjeneste, 

det der i vore dage hedder arbejdstid 

(et rigtigt funktionærord) – når soldaten 

også er officer. Det tillader jeg 

mig at være uenig med OL Tønning i. 

Den fysiske træning har altid 

været en integreret del af soldatens 

hverdag og med god grund i uden en 

god træningstilstand kan han jo ikke 

bevare sine militære færdigheder og 

sin udholdenhed, herunder ikke 

mindst den psykiske. Dette ses jo 

også tydeligt i direktiver og i den 

daglige tjeneste ved de fleste enheder. 

Så jeg finder det betænkeligt, at 

den fysiske træning – en væsentlig 

bestanddel af det at være soldat – fra 

højeste sted ikke bliver betragtet som 

en del af tjenesten, men som fritidsfornøjelse. 

Jeg er selvfølgelig vidende om, at 

officerer i stabe og på skoler kan „futte“ 

en time i tjenestetiden pr. uge. 

Det er ærligt talt alt, alt, alt for lidt, 

hvis man skal kunne bestå den halvårlige 

træningstilstandsprøve. 

Til sammenligning kan jeg nævne, 

at vores svenske officerskammerater 

har en tilsvarende regel, der 

siger tre timer pr. uge. Jeg er i øvrigt 

lidt ked af sådanne regler, der giver 

tilladelse til en time eller tre timer 

eller hvad man nu kan blive enige 

om. Så antydes det jo, at fysisk 

træning ikke er en del af tjenesten og 

det at pleje sine militære færdigheder 

ikke er helt stuerent, når man er 

officer i en stab. 

Officerer fra 18 lande 

I skrivende stund befinder jeg mig i 

staben ved den fredsbevarende styrke 

på Østtimor og er dagligt sammen 

med officerer fra 18 forskellige 

nationer. Jeg har så benyttet lejligheden 

til at spørge mig for, hvorledes 

holdning og praksis til fysisk 

træning er i de forskellige landes 

væbnede styrker. 

Det gennemgående svar var, at da 

militæret jævnligt forlangte fysiske 

træningstilstandsprøver og udsendelse 

til aktiv tjeneste ofte var på 

tale, så tog militæret det som sin 

pligt at give officererne den tid til 

idræt, de selv syntes de måtte have 

behov for. 

Redegørelserne fra mine internationale 

officerskammerater sluttede 

som regel med en bemærkning som 

denne: „Vi er jo officerer, så vores 

foresatte ved jo, at vi kan prioritere 

vor tid alt efter, hvad opgave vi er i 

gang med“. 

Australierne havde også en 

anden model. Den gik ud på, at staben 

samlet „futtede“ hver dag, 

medmindre der var en tvingende 

grund til IKKE at gøre det. Udover 

træningen var der en klar opfattelse 

af, at dette styrkede kammeratskab 

og sammenhold, hvad der må siges 

at være gode kvaliteter i enhver stab 

eller anden arbejdsplads. 

Blandt de officerer med hvem jeg 

drøftede fysisk træning som en 

integreret del af arbejdsdagen, var 

Lokalbefolkning på Østtimor viser „krigsdans“. 

Her er stille og roligt med 35 grader I skyggen. 

der også et antal læger. Deres samstemmende udtalelse 

var, at hvis man dagligt, omkring middagstid, dyrkede 

idræt, ville evnen til at koncentrere sig være skærpet 

resten af dagen. Det vil jo så skabe øget kvalitet i arbejdet, 

og det kan alle jo vel være tilfredse med. 

Bevisligt lavere sygefravær 

Selvom det egentlig ikke burde være nødvendigt, vil jeg 

alligevel trække et par ting frem, som jeg mener har relation 

til ovenstående betragtninger: 

– Dagspressen har i den senere tid fokuseret på, at den 

største trussel mod folkesundheden er befolkningens 

jammerlige fysiske form. 

– De gode intentioner i „Sund Kaserne“. 

– Artiklen i Hærnyt 1-2002 om Hærens Officersskole. 

Citat: „I det hele taget er idræt, og det at holde sin krop 

i gang, en stor del af hverdagen på HO“. 

– Det bevisligt lavere sygefravær blandt personer, der 

holder sig i god fysisk form. 

Jeg er nødt til at slutte mine betragtninger nu, da jeg, 

jævnfør Standard Operations Procedures for Peace Keeping 

Force på East Timor, skal ud og dyrke idræt. 

Kaptajn Kai H. Madsen (tv) sammen med tre af sine kolleger 

ved FN’s fredsbevarende styrke på Østtimor. 

Klimaet på Østtimor veksler mellem 

strålende solskin og voldsomme regnskyl. 

Her ses en bro, som er vasket i floden. 

19


HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN DEN 16. 4. august april 2002 2001 

20 

CFU-forliget blev tiltrådt af AC med stort flertal 

Formandens orientering til hovedbestyrelsen indeholdt 43 centralt og lokalt indgåede aftaler 

Formanden, 

Steen G. Martinussen 

indledte 

hovedbestyrelsesmødet 

med 

at orientere om 

en række aftaler, 

som var indgået 

siden sidste hovedbestyrelsesmøde: 

1) Aftaler med 

Forsvarsministeriet: 

• Klassificering af OL/KK-stilling, 

Deputy Chief Military Observer/UNOMIG 

i LR 37 


Forsvarskommandoen: 

• Revision af M322-aftalen 

• Protokollat nr. 14 om bonus til tre 

piloter ved Hærens Flyvetjeneste 

• Tillæg til sektionschefer, der varetager 

andre sektionschefstillinger 

i over tre mdr. 

• Forhøjelse af tillæg til officerer, 

der deltager i ammunitionsrydning 

på Amager Fælled 

• Tillæg til syv officerer på lederniveau 

ved JHQNE/CAOC1, der er 

midlertidigt udnævnt 

3) Aftaler med Forsvarets 

Efterretningstjeneste: 

• Tillæg til officerer af ledergruppen 

ansat som sektionschefer ved 

Forsvarets Efterretningstjeneste 

• Tillæg til officerer af ledergruppen 

ansat som sagsbehandlere 

ved Forsvarets Efterretningstjeneste 

• To éngangsvederlag à 10.000 kr. 


Hjemmeværnskommandoen: 

• Tillæg til CH/HJD Sønderjylland 

og Uddannelsescenter Søgaardlejren 

ændres til sats 45P 

• Tillæg til CH/Materielsektionen 

(Driftsafdelingen), Hjemmeværnsstaben 


• Tillæg til CH/MHD I og CH/FHD I 


• Tillæg til STCH/HVS ændres til 

sats 37P 

• Tillæg til CH/Skydebaneinspektoratet 

ved HKS ændres til sats 

45P 

• Tillæg til CH/Driftsafdelingen, 

HVS ændres til sats 45P 

• Tillæggelse af forhøjet lønanciennitet 

til to kaptajner i Hjemmeværnet 

fra hhv. LR 21.3 og 21.4 til 

LR 24.3 

• Forhøjelse af tillæg til sektionschefer 

ved HVS 


• Omklassificering af MJ/OK på 

højeste funktionsniveau til LR 

31/34/35 

5) Aftaler med Hærens 

Operative Kommando: 

• Justering af oversigt over personelofficersstillinger 

ved Hærens Operative 

Kommando NIV III MYN 

6) Aftaler med Hærens 

Materielkommando: 

• Midlertidigt ikke-pensionsgivende 

tillæg til KN af teknisk linie 

• Varigt ikke-pensionsgivende tillæg 

til stillingen som personelofficer 

ved MIL PSNSEK/ 

PSNAFD/PLADIV 

• Midlertidigt ikke-pensionsgivende 

tillæg til bilinspektør 


til stillingen som leder 

VSOMR Rørdal/-HHV 


til stillingen som SBH/Teknologisektionen/ITAFD/PLADIV 

• Tre éngangsvederlag à 5.000 kr. 

Både centrale og lokale aftaler - 

Steen Martinussen fortsatte 

med at orientere om følgende 

aftaler: 


Flyvertaktisk Kommando: 

• Stillingsmæssigt tillæg til officerer 

af ledergruppen, ansat som værkstedsledere 

• 18 stillingsmæssige tillæg til officerer 

af ledergruppen, som varetager 

funktionen som Flight Allocator 

under Kontrol- og Luftforsvarsgruppen, 

som selv fordeler og forvalter 

tillæggene 

• Tre stillingsmæssige tillæg til officerer 

af ledergruppen ved Kontrolog 

Luftforsvarsgruppen 

• Fem stillingsmæssige tillæg til 

officerer af ledergruppen, der forretter 

tjeneste som holdofficerer 

8) Aftaler med Flyvematerielkommandoen: 

• Tre éngangsvederlag à 9.000 kr. 

• Fem personlige ikke-pensionsgivende tillæg à 8.318 

kr./årligt 

• Et personligt ikke-pensionsgivende tillæg på 8.318 

kr./årligt 

9) Aftaler Søværnets Materielkommando 

Centralledelse – Lokalafdeling 41: 

• Stillingsmæssigt funktionstillæg på 800 kr. til 2 projektmedarbejdere 

for projekt FS/PS 

• Midlertidigt funktionstillæg på 800 kr. til stillingen 

Søværnets Materielkommando CL, ET302 

• Varigt personligt ikke-pensionsgivende tillæg på 

846,96 kr. til Søværnets Materielkommando CL, 

DD303. Tillægget bortfalder ved udnævnelse til højere 

grad 


• Midlertidigt stillingsmæssigt tillæg på 600 kr. til 

superbruger DeMars ved MAS KBH 

10) Aftaler Grønlands Kommando 

– HOD Lokalafdeling 70: 

• Tre funktionstillæg à 305,56 til officerer af ledergruppen 

11) Aftaler Flådestation Korsør 

– HOD Lokalafdeling 29: 

• Éngangsvederlag på 10.000 kr. 

• Varigt stillingsmæssigt ikke-pensionsgivende tillæg på 

12.000 kr. 

• Midlertidigt stillingsmæssigt ikke-pensionsgivende 

tillæg på 12.000 kr. for varetagelse af ekstra arbejdsopgaver. 

12) Højere aflønning under gennemgang af OGU: 

• Premierløjtnant ved Flyvertaktisk Kommando efterreguleret 

med 7.099 kr. 

CFU-forliget godkendt af AC 

Formanden orienterede endvidere om: 

• Status vedr. CFU-forliget, der nu er godkendt af AC 

med 90 pct. stemmer for og 10 pct. stemmer imod. Tre 

ud af de fire centralorganisationer har hermed stemt 

JA til forliget. 

• Der er nu modtaget slutseddel vedr. køb af ejendom og 

første møde vedr. de praktiske foranstaltninger er 

afholdt. Overtagelsestidspunktet er udsat til 1. oktober 

02. 

• Forsvarskommandoens høringsskrivelse om FSU’s forslag 

om indførelse af periodiske helbredseftersyn. 

HOD vil anmode Forsvarskommandoen om en nærmere 

redegørelse for, hvilke afledte konsekvenser 

inden for områderne personelforvaltning og personeludvikling 

dette måtte have for medlemmerne. 

• Forsvarskommandoens orienteringer vedr. ulykken i 

Kabul. 

• Intro-kursus har været afholdt med ca. 60 kursister. 

mj/hl 

Tjenestemandsretten skal behandle sag om aftalebrud 

Fra sekretariatet 

orienterede Bent 

E. Carlsen om: 

• Der er udarbejdet 

udkast til 

besøgsprogram 

for nye hovedbestyrelsesmedlemmer. 

• De hovedbestyrelsesmedlemmer, 

der afgår ved det kommende 

repræsentantskabsmøde, anmodes 

om ved næste hovedbestyrelsesmøde 

at aflevere Håndbog og 

Aftalemapper. 

• Problemer om de ydelsesmæssige 

forhold ifm. tidspunktet for 

OLFERT FISCHER’s afsejling. 

• Pilotaftalen afventer stadig 

underskrift i Personalestyrelsen. 

Den gamle aftale fortsætter, indtil 

den nye aftale er underskrevet. 

Formanden anmodede Henning 

Lahrmann om at orientere om 

status via HOD’s hjemmeside. 

• Der er afholdt 1. møde i Arbejdsgruppe 

vedr. Militærtillæg. 

• Sagen omkring variable ydelser og 

arbejdstid under kursusdeltagelse 

bliver nu indbragt for Tjenestemandsretten 

med påstand om 

bod for aftalebrud. 

Bent E. Carlsen orienterede også om 

to ansøgninger om juridisk bistand, 

samt at medlemmer i Afghanistan 

har varslet, at de evt. vil anmode om 

juridisk bistand ifm. auditørundersøgelsen 

af ulykken i Kabul. Hovedbestyrelsen 

kunne tiltræde begge 

anmodninger, og der var enighed 

om, at såfremt der modtages ansøgning 

fra Afghanistan, kan denne 

imødekommes. 

Interesseområde 

ISAF (Kirgisistan) 

Formanden orienterede om pro- 

grammet for årets formandskursus, der afholdes 10. 

april i Kastellet med ca. 35 kursister. 

Hovedbestyrelsen drøftede dagsordenen til Repræsentantskabsmødet, 

herunder forslag til vedtægtsændringer. 

Ifm. opstilling af kandidater har Lokalafdeling 

Vedbæk foreslået, at de opstillede kandidater får lejlighed 

til at præsentere sig på repræsentantskabsmødet. 

Der var enighed om, at opstillede kandidater, der ikke er 

medlemmer af repræsentantskabet, inviteres til at overvære 

mødet i lighed med tidligere. 

Hovedbestyrelsen kunne godkende indstilling om 

ændrede vedtægter for Lokalafdeling Skrydstrup (21) og 

ændrede vedtægter for Lokalafdeling Frederiksberg 

(40). 

Hovedbestyrelsen kunne tiltræde, at Interesseområde 

ISAF (Kirgisistan) oprettes. Der var samtidig enighed 

om, at såfremt der opstår behov for at oprette et interesseområde 

i Afghanistan, kan hovedbestyrelsen også tiltræde 

dette. 

Henning Lahrmann oplyste, at Beretningen for 

2000-2001 nu er lagt ud på hjemmesiden. 

Fra Ø-udvalg (Økonomiudvalg) blev oplyst, at regnskab 

for januar er udsendt. 

mj/hl 

Positiv udvikling omkring høreværn 

Fra TMB-udvalg 

(Teknologi- og 

medbestemmelsesudvalg)orienterede 

Karl O. 

Hansen : 

HMAK/HOK AG 

afholdt 2. april 

2002 møde på 

Holstebro Kaserne med deltagere 

fra tidligere undersøgelser om 

støjgener under kørsel og skydning 

med pansrede køretøjer. 

Projekterne omfatter anskaffelse 

af nye intercom-anlæg og telehjelme 

samt senere også høreværn for 

enkeltmand. 

Intercom-anlæg og telehjelme er 

under brugerafprøvning. Udstyret 

forventes udleveret og indbygget 

medio 2003. 

Anskaffelsen af høreværn er planlagt 

med en forventet implementering 

primo 2004. 

Under mødet blev der givet en 

lægefaglig orientering om ørets og 

sanseorganets funktion samt reaktionen 

over for støj. 

Mødet viste, at HMAK/HOK’s tiltag 

vedr. minimering af støjgener og 

bearbejdning af den hørebevarende 

indsats på området er i en fortsat 

positiv udvikling. 

TMB-udvalget holdt møde 7. 

marts 02, hvor man primært 

behandlede sikkerhed og sundhed 

på HOD’s hjemmeside. 

Ansættelsesstop ophævet 

Steen Martinussen orienterede fra 

møde 12. marts 02 i FKO/HSU (ForsvarskommandoensHovedsamarbejdsudvalg), 

hvor der bl.a. blev orienteret 

om: 

• Ulykken i Kabul. 

• Forsvarets strukturer (bilag fremsendes 

pr. post) 

• Personeltallene opgøres nu af PL, 

der oplyste, at der var et overforbrug 

på 103,5 pct. af officerer i 

2001. 

• Udgiftsstoppet og det midlertidige 

ansættelsesstop er nu ophævet 

• Der arbejdes meget med seksårsplanen 

• Man er ophørt med leukæmiundersøgelserne 

efter at 3.700 er 

undersøgt, uden at der er fundet 

tilfælde 

• Man går nu gang med inspektionsvirksomhed 

af personelpolitikken 

• USAM kritik af SU-uddannelsen 

mj/hl 

fortsættes… 

21


HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN DEN 16. 4. august april 2002 2001 

Viden og ekspertise går tabt, 

når folk ikke vil til Skive 

Næstformand/ 

hæren, Stanley 

M. Nielsen, orienterede 

fra 45. 

møde i FÆLSU/ 

HOK (Fællessamarbejdsudvalget 

ved Hærens 

Operative 

Kommando) 15. marts 02. Mødet 

blev indledt med en kort mindehøjtidelighed 

for de omkomne ved 

ulykken i Kabul. Formanden 

omtalte herefter i sin orientering 

bl.a. følgende emner: 

• Situationen ved udsendte internationale 

styrker betegnes som 

værende rolig. Kontingentet ved 

ISAF i Afghanistan roteres delvis i 

første halvdel af april. Hold 2 til 

Task Force FOX i Makedonien 

udsendes i april. 

• Øvelse STRONG RESOLVE er forløbet 

som planlagt. Der har været 

gode udmeldinger fra det involverede 

personel til pressen. 

• Vedr. blyforureningssagen i Kosovo, 

hvor blodprøvetagning nu er 

stillet i bero, kunne det oplyses, at 

blodprøveudtagning for kvindeligt 

personel vil fortsætte. 

Endvidere blev der bl.a. 

orienteret om: 

• Status vedr. forligsimplementering, 

hvor projektgrundlaget følges. 

Ved Ingeniørregimentet og 

Hærens Ingeniør- og ABC-skole 

medfører flytningen til Skive imid- 

lertid problemer, idet en ikke ubetydelig 

del af personellet ikke 

ønsker at flytte med, hvorved viden 

og ekspertise går tabt. 

• Vedligeholdelsesstrukturen i Jylland, 

hvor Vedligeholdelsescenter 

Ålborg og Værkstedsområde 

Rørdal er planlagt nedlagt og et 

nyt Vedligeholdelsescenter Nord 

oprettet på Ålborg Kaserne. 

• Pr. 15. februar 02 er der udsendt i 

alt 1.108 personer til internationale 

operationer, heraf 51 enkeltpersoner. 

• Hærens Operative Kommando 

har beregnet lønsumsrammer for 

Niveau III-myndighederne og 

udsendt disse sammen med 

Hærens Operative Kommando’s 

udkast til direktiv for nye lønsystemer 

og lønsumsstyring. 

Merforbrug på 17,5 mill. kr. 

Stanley M. Nielsen fortsatte med at 

orientere fra 50. møde 15. marts 02 

i UVØ/FÆLSU/HOK (Underudvalg 

vedr. økonomi), hvor der bl.a. blev 

orienteret/drøftet vedr.: 

• Status vedr. årsafslutning 2002, 

hvor Hærens Operative Kommando 

forventer at komme ud 

med et justeret merforbrug på 

17,5 mill. kr. 

• Status vedr. handlingsprogram 

2002, som blev udsendt december 

01. 1. rettelse er udsendt 1. 

marts 02, herunder lønsumsrammer. 

Budget 2002 er nu at finde i 

DeMars. Øvelse STRONG RESOLVE forventes at medføre 

et vurderet merforbrug på mellem 15 og 40 mill. 

kr. 

• Der blev fra Personel- og Aftalesektionen givet en 

grundig orientering vedr. udmelding af lønsumsrammer 

for 2002 samt udkast til direktiv for lønsumsstyring. 

• Vedr. Arbejdsgruppe Velfærd er det fortsat Hærens 

Operative Kommandosholdning, at denne skal videreføres 

i Forsvarskommandoen regi. 

Overvejelse om udlicitering 

Fra 27. møde 12. marts 02 i UCAF/FÆLSU/HOK (Underudvalg 

vedr. cafeteriavirksomhed) orienterede Stanley 

M. Nielsen om følgende: 

På mødet blev der orienteret/drøftet bl.a. vedr.: 

• Cafeteriaregnskab 2002, hvor det korrigerede regnskab 

udviser en bruttoavance på 41,5 pct. og et indtjeningsbidrag 

på – 15,3 pct.. Dette medfører et overskud 

på 4,1 mio. kr. i forhold til succéskriteriet på – 20 pct., 

hvilket Hærens Operative Kommando finder tilfredsstillende. 

• Vedr. udlicitering af Dragonkasernen Holstebro, 

arbejdes der på at få den generelle del af udbudsmaterialet 

udfærdiget. Opgaven er placeret i Forsvarets 

Bygningstjeneste. Forsvarschefen skal i maj 02 beslutte, 

hvorvidt opgaverne, der indgår i pilotprojektet, 

skal i udbud. 

Såfremt det besluttes at beholde driften inden for Forsvaret 

på grundlag af en optimeret egenproduktion, 

skal opgaverne jf. statens budgetvejledning udføres 

efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. 

• Anden runde af spørgeskemaundersøgelser i cafeterierne 

er gennemført i uge 44-46 udelukkende med deltagelse 

af værnepligtige. Resultatet af undersøgelsen 

blev gennemgået, og den udviser en positiv tendens i 

forhold til den første undersøgelse. 

mj/hl 

Skåret kraftigt i næste års øvelsesaktiviteter 

Fra 48. møde i FÆLSU/SOK (Fællessamarbejdsudvalget 

ved Søværnets 

Operative Kommando) orienterede 

næstformand/søværnet, Chris 

Sørensen, hvor formanden (FM) 

bl.a. orienterede om: 

• at kommende øvelsesaktivitet i 

2002 bl.a. vil omfatte følgende 

øvelser: 

SORBET ROYAL 21.-31. maj, som er 

en ubådsbjærgningsøvelse, hvortil 

der forventes stor pressedækning 

samt BALTOPS 8.-22. juni, hvori en 

russisk destroyer indgår i DANISH 

TASK GROUP. 

• at implementeringen af forligsprojekterne 

i søværnet forløber 

planmæssigt 

• at der ifm. Vessel Traffic Service 

ved Øresundsbroen stadig er usik- 

kerhed mht. placering af radaren på Peberholmen. 

• vigtigheden af implementering af „mobilt“ DeMars i 

søværnets sejlende enheder. En sådan implementering 

er dog ikke uproblematisk, men FM er optimistisk 

mhp. at finde en løsning desangående. 

• moderniseringen af RDN CCIS er snart tilendebragt. 

Chef for Personel- og Administrationsdivisionen 

(CH/PA) oplyste bl.a.: 

• at der er faldet hårde domme til det personel, der har 

medbragt euforiserende stoffer ombord i søværnets 

skibe. 

I tilslutning hertil anmodede 

FM/SOK/FÆLSU om, at personelorganisationerne 

drøfter dette problem, 

når der afholdes møder med 

personellet. 

• at der er skåret kraftigt i øvelsesaktiviteterne 

i 2003 grundet manglende 

personelressourcer mv. 

Ros til danske specialstyrker i Afghanistan 

Næstformand/flyvevåbnet, Bjarne 

Terkelsen, orienterede fra møde 18. 

marts 02 i FÆLSU/FTK (Fællessamarbejdsudvalget 

ved Flyvertaktisk 

Kommando): 

Formanden (FM) indledte med 

orientering om, 

• at der er truffet politisk beslutning 

om dansk deltagelse i JSF – projektet, 

som kategori 3 deltager. I 

første omgang betales via statens 

reserver. 

• De danske specialstyrker roses for 

indsatsen i Afghanistan under 

OEF. Flyvevåbnet har ca. 75 mand 

i Manas i Kirgisistan som laste- og 

losseteam for C-130. TOA er foretaget 

til amerikanerne. Tidspunkt 

for udsendelse af F-16 er stadig 

usikkert. Enhederne planlægger 

med „normal sommerferie“. 

• Operationsstøtteeskadriller formeres 

ved 1. gangs udsendelse 

med fast personel efterfulgt af personel 

med reaktionsstøttekontrakter. 

• Flyvertaktisk Kommando arbejder 

på en snarlig løsning af merarbejdssager 

ved ESK721 og Hangar 

46. Bl.a. vil indførelsen af nyt 

planlægningsprogram muliggøre 

fremadrettet konsekvensberegning 

af personelforbruget. 

• 12-12 møde for FÆLSU planlægges 

til 29.-30. maj indeholdende 

bl.a. kommunikation og information, 

SU-uddannelse samt 

NyLøn/Lønpolitik. 

• CH-I informerede om øvelsesaktiviteterne 

januar-maj og fortalte 

om ændringer i scenariet for den 

kommende TFW. 

• CH-DDD orienterede om udmeld- 

• at nogle officerer havde opfattet 

Forsvarskommandoens skrivelse 

vedr. meritoverførsel som en 

facitliste, hvilket ikke er korrekt, 

idet det skal vurderes i hvert 

enkelt tilfælde. 

HOD’s repræsentant (næstformand/søværnet) 

informerede om: 

te økonomiske rammer for 2002 

med baggrund i 6-års programmet. 

Konsekvensbeskrivelserne 

fra NIV-III indeholdt et samlet 

merbehov for kr. 37 mio. - Flyvertaktisk 

Kommando indhenter 

redegørelse fra NIV-III for omkostningsudviklingen 

fra 2000 frem 

til 2002. Forsvarskommandoens 

årsprogram indeholder bygningsvedligeholdelse 

inden for Flyvertaktisk 

Kommandos område for 

kr. 58 mio., men Flyvertaktisk 

Kommando har kun ca. kr. 30 

mio. Endelig årsopgørelse overfor 

Forsvarskommandoen udestår 

stadig. 

Yderligere detaljer vil blive behandlet 

på første Økonomiudvalgsmøde. 

• FM KU gjorde opmærksom på det 

uheldige i udsendelse af personel 

fra forskellige enheder til løsning 

af samme opgave, men på forskellige 

ydelser. Dertil kommer korte 

varsler om aflyst udsendelse. 

STCH henviste til personlige hensyn, 

men erkendte at Flyvertaktisk 

Kommando har lært af episoden. 

FM udtrykte, at FFOS, der havde 

stået for udsendelsen af operationsstøtteeskadrillen, 

havde gjort et 

fremragende stykke arbejde. 

• FM UCAF orienterede om indsamling 

af faktisk afholdte lønomkostninger 

ved cafeterierne, 

med henblik på udformning af 

opgørelser, der kunne sammenlignes 

med tidligere års resultater. 

Flyvertaktisk Kommando har 

afholdt seminar for cafeteriabestyrerne, 

hvorunder KPMG orienterede 

og underviste i benchmar- 

• at HOD har indgået aftale om overgang til NyLøn for 

ledergruppen. Overgangen finder sted senest 1. april 

2003 

• at lokallønsforhandlingerne med Søværnets Operative 

Kommando var forløbet tilfredsstillende, hvilket 

Søværnets Operative Kommando skal have stor ros 

for. 

mj/hl 

king. Idéen er at giver bestyrerne værktøjer til optimering 

af cafeteriadriften. 

Flyvertaktisk Kommando har, sammen med udvalget, 

iværksat en revidering af FTKBST 613.9, spiseforholdenes 

tilrettelæggelse. 

Det psykiske arbejdsmiljø 

På mødet i FÆLSU/FTK kunne CH-DDE berette, at Flyvertaktisk 

Kommando har godkendt de fleste fremsendte 

APV-projekter. 

I 2002 er der afsat kr. 900.000 til APV-projekter – 

næsten en fordobling fra sidste år. Midlerne forholdsfordeles 

til NIV-III. 

Der er konstateret psykiske konsekvenser for arbejdsmiljøet 

ved Kontrol- og Luftforsvarsgruppen og Flyvestation 

Værløse. 

• Idræt er en væsentlig skadesfaktor, hvorfor Flyvertaktisk 

Kommando har en målrettet kampagne på vej. 

• Arbejdsmiljøledelseshåndbog er godkendt af CH FTK 

og på vej ud i organisationen. 

• CH-DP oplyste, at rekrutteringskampagne til officersskolen 

er forlænget med fire uger pga. meget ringe tilmelding 

til områderne uden for pilotområdet. 

• Kommissorium for Underudvalg Vedrørende Økonomiske 

Forhold og Flyvertaktisk Kommandos Lønudvalg 

blev vedtaget. Navne på personelrepræsentanter 

tilsendes Flyvertaktisk Kommando af KU. 

• Yderligere behandling af udkast til Handlingsplan for 

ligebehandling udsættes, indtil Forsvarskommandoens 

respons på første udkast er modtaget. 

• HOD orienterede om resultatet af overenskomsten, 

herunder, at ledergruppen overgår til NyLøn pr. 1. 

april 03. 

• CH FFOS orienterede, at om- og tilbygninger på skolen 

er færdig pr. 1 APR 2002. 

• Flyvestation Værløse afholder Åbent Hus 9. juni 02. 

FLSP opretter en rekrutteringsstand under Åbent Hus 

på Flyvestation Værløse. 

• FM udtrykte bekymring over de færre arbejdsdage 

som følge af de ekstra fridage i overenskomstresultatet. 

mj/hl 

22 23 

fortsættes…


24 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 4. april 2002 

Dialog på vej om lønsumsberegning 

Fra det 44. møde den 14. marts 02 i 

KOG/PERS HRN (Koordineringsgruppen 

vedr. personelforhold i 

hæren) orienterede næstformand/hæren, 

Stanley M. Nielsen, 

om hvad der bl.a. blev 

orienteret/drøftet: 

• Status vedr. principper for anvendelse 

af civilt personel i internationale 

operationer, hvor der fortsat 

er udestående vedr. afmærkning 

af personellet. 

• Status vedr. SHIRBRIG, som har 

fået svensk brigadegeneral som ny 

chef. Et ønske om evt. indsættelse 

i Kapitel 6 operationer iht. FNpagten 

er under behandling. 2. 

Lette Opklaringseskadron forven- 

På hovedbestyrelsesmødetoplystenæstformand/søværnet, 

Chris 

Sørensen, at den 

af KOG/PERS 

SVN (Koordineringsgruppen 

vedr. personelforhold i søværnet) 

nedsatte arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse 

af et kommissorium for et 

lønudvalg, som bl.a. skal udarbejde 

en overordnet lønpolitik for det af 

søværnets personel, der er omfattet 

tes udsendt til DANBN/KFOR pr. 

august 02. 

• Opstilling og udsendelse af ISAF 

og TASK FORCE FERRET til Afghanistan. 

• Aftaler om lokalløn er i det store 

hele afsluttet og forventes 

udmøntet ultimo marts 02. Grundig 

orientering vedr. lønsumsberegning 

blev givet. Hærens Operative 

Kommando anvender i princippet 

samme proces som Forsvarskommandoen, 

idet der vil 

blive tildelt lønmidler iht. antal 

„mand ombord“. På denne baggrund 

er det imidlertid formandens 

opfattelse, at en række 

spørgsmål vil presse sig på, og han 

af NIV II/III-forhandlingskompetencer, 

nu har afsluttet sit arbejde. 

Kommissoriet tilsendes Admiralitetet 

mhp. godkendelse. 

Piloterne til HOD 

Bent E. Carlsen oplyste, at der har 

været særforhandling i FOR- 

GRU/VF (Ad hoc Forhandlingsgruppe 

Værnsfælles Område) om 

CAOC1. 

Forsvarsministeriet er tilskrevet 

om, at Allan Anholm afløser John 

Olesen i Udvalget om den militære 

straffe- og retsplejeordning. 

opfordrer derfor til dialog mellem Hærens Operative 

Kommando og personelorganisationerne. 

• Udlicitering af køkken- og lejrdrift ved udsendte enheder 

er under overvejelse ved HMAK. Det videre forløb 

vil bl.a. bero på opnåede erfaringer med outsourcing 

af kantinedriften. 

Under sager til forhandling kunne Hærens Operative 

Kommando på forespørgsel meddele, at tillæggelse af 

midlertidige grader for enkelte funktioner – under 

udsendelse med internationale enheder – vil blive 

revurderet under inddragelse af personelorganisationerne. 

6-årsplan for udsendelse af personel er pga. en 

række uafklarede spørgsmål ikke udsendt, men 

udskudt. 

mj/hl 

Overordnet lønpolitik på vej for søværnet 

Ekspedition: 

Major John Alstrup-Andersen 

Hovedorganisationen af 

Officerer i Danmark 

Vester Voldgade 104 

1552 København V. 

E-mail: alstrup@hod.dk 

Tlf. 3315 0233 

Steen Martinussen orienterede hovedbestyrelsen om 

den aktuelle situation i AC. 

Under dagsordenpunktet „Eventuelt“ spurgte næstformand/flyvevåbnet, 

Bjarne Terkelsen, til grænsedragningen 

med CS om overførsel af forhandlingsretten 

for medlemmer af Forsvarets Pilotforening til HOD. Disse 

medlemmer kan indmeldes i HOD fra 1. april 02. 

Søren Nørgaard gjorde opmærksom på problemer 

ifm. rygepolitik ved HKS. Formanden henviste til, at 

sådanne problemer bør henvises til det lokale samarbejdsudvalg. 

Søren Nørgaard gjorde opmærksom på, at Forsvarskommandoens 

retningslinier ifm. øvelse STRONG 

RESOLVE ikke er fulgt generelt. 

mj/hl 

Annoncematerialet må være 

bladet i hænde senest den 25. 

i måneden forud for annoncens 

indrykning. 

Bladet forbeholder sig at kunne 

afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

ANNONCER 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 4.600,- 

3/4 side: kr. 4.000,- 

1/2 side: kr. 2.400,- 

1/4 side: kr. 1.400,- 

1/8 side: kr. 900,- 

Farvetillæg: 1 farve kr. 1200,- 

Af orlogskaptajn Stig Meyer, Det østlige Middelhav 

Debat 

Lad Niveau III myndighederne afgøre 

godtgørelse af merarbejde 

Kommentar og indlæg til debatten om arbejdstid for officerer og godtgørelse for merarbejde 

Som chef for korvetten OLFERT 

FISCHER på midlertidig tjeneste i 

Korsør og med erfaring fra tidligere 

tjeneste i Forsvarsstabens Planlægningssektion 

har jeg i en længere 

periode haft problematikken vedr. 

arbejdstid for officerer og godtgørelse 

for merarbejde tæt på kroppen. 

Ikke mindst har jeg en stor 

erfaring med, hvordan foresatte 

myndigheder forvalter ansøgninger 

om godtgørelse af merarbejde, 

vel at mærke efter at chefen har 

påtegnet ansøgningen og herunder 

foretaget en kvalitativ vurdering af 

merarbejdet. 

Oberstløjtnant Niels Henrik Tønning, 

chef for Forsvarsstabens Lønog 

Aftalesektion (PSU1), tager i sin 

kommentar til emnet i Danske Officerer 

nr. 3 marts 2002 afstand fra 

milimeterregnskaber og funktionærmentalitet 

i f.m. officerers 

arbejdstid og godtgørelse for merarbejde. 

Han peger på nogle – også 

efter min opfattelse – meget vigtige 

forhold i debatten om arbejdstid og 

merarbejde, men jeg føler også at 

han generaliserer i for stort et 

omfang. 

Jeg er helt enig i, at der er officerer, 

der „spekulerer“ i merarbejde, 

„glemmer“ „mindrearbejdet“, tilrettelægger 

arbejdet således, at det 

udløser merarbejde. Men dette drejer 

sig om et fåtal, som efter min 

opfattelse alene udgør et chefproblem. 

Det er den enkelte chefs 

ansvar at sikre, at hans officerer ikke 

udfører tjenesten på denne måde 

samt efterfølgende at foretage en 

kvalitativ vurdering af merarbejdet. 

OL anfører, at det ikke er acceptabelt 

at forøge Forsvarets ressourcer 

ved at pålægge mere merarbejde. 

Jeg er helt enig. Men jeg er ikke enig 

i, at en ændret – og for officererne at 

se forringet – forvaltning af arbejdstid 

og merarbejde skal være midlet 

til at reducere mulighederne for 

godtgørelse, som OL’s kommentar 

lægger op til. Det er ikke den søofficer, 

der på grund af personelmangel 

bliver, beordret til at udføre flere sejldage, 

herunder i weekender og helligdage, 

hvor der optjenes overenskomstmæssigt 

aftalte EF-dage/MFtimer 

– som skal „straffes“ med en 

reduceret mulighed for godtgørelse. 

Det er heller ikke den søofficer på 

korvetten NIELS JUEL, som 25. 

oktober 2001 får at vide, at han fra 

12. november skal påregne en 2 1/2 

måneds deployering over jul og 

nytår til Middelhavet, og i denne 

forbindelse ikke kan afspadsere det 

tidligere optjente merarbejde i 

november og december (kendt 

arbejdssvag periode), og yderligere 

må forudse at optjene merarbejde 

under klargøringen til og gennemførelsen 

af selve deployeringen, 

som skal „straffes“ ved en reduceret 

mulighed for godtgørelse. 

Det er således min klare opfattelse, 

at optjening af merarbejde ikke 

generelt skyldes manglende prioritering 

fra chefernes side eller en 

dårlig personlig arbejdstilrettelæggelse. 

Der er i mit sind ingen 

tvivl om, at personellet i de to 

eksempler ovenfor hellere ville 

„efterleve“ den planlagte arbejdstid, 

samt at der her ikke er tale om 

tilstedeværelse men om kvalitet. 

Med hensyn til milimeterregnskaber 

og funktionærmentalitet er 

jeg også enig med OL. De førte regnskaber 

skal naturligvis være ærlige 

og reelle. Men det er forståeligt, at 

den enkelte officer er omhyggelig 

med regnskabet. Ifølge den 

nuværende forvaltningspraksis bliver 

der fra arbejdsgiverside i f.m. 

ansøgninger om godtgørelse af 

merarbejde lagt afgørende vægt på 

regnskabet og den enkeltes dokumentation. 

Officeren skal selv 

(naturligvis) – typisk ved udløbet af 

hvert kvartal – tage stilling til et 

eventuelt merarbejde, og såfremt 

der ønskes en godtgørelse (afspadse- 

ring eller økonomisk), skal der ansøges om dette. Og her 

starter et administrativt og bureaukratisk forhindringsløb. 

Ansøgningen skal stiles til den aktuelle Niveau II 

myndighed og sendes via tjenestevejen startende med 

egen chef. Der er formkrav til hvordan dokumentationen 

skal foreligge, men ikke til det reelle indhold, hvor 

de „rigtige“ AV3-blanketter eksempelvis er ufravigelige 

frem for en anden af chefen underskrevet dokumentation. 

Når chefen efterfølgende har foretaget den kvalitative 

vurdering af merarbejdet, og i denne forbindelse 

påtegnet sagen med en anbefaling om godtgørelse af et 

antal timer, bliver den yderlige vurderet af samtlige 

forestående myndigheder, herunder endeligt af Niveau 

II myndigheden. Endelig kommer, at behandlingstiden 

for en ansøgning normalt er 3-4 måneder. Jeg har i dette 

forløb svært ved at finde chefansvaret, men kan til 

gengæld se mistro til den ansvarlige chefs vurdering, 

bureaukrati, milimeterregnskab og skrankepaveri. Så i 

relation til enkelte officerers milimeterregnskaber og 

funktionærmentalitet står Forsvaret bestemt ikke tilbage 

med milimeterregnskab, bureaukrati eller skrankepaveri. 

Hvordan kunne fremtiden for officerers 

arbejdstid og merarbejde forme sig? 

Der er forskel på de enkelte officerer, ligesom der er forskel 

på de enkelte job inden for samme niveau eller 

inden for samme myndighed. Eksempelvis er der 

blandt Forsvarsstabens sektioner meget stor forskel på 

opgavefordelingen, terminerne for opgavernes løsning, 

antallet af opgaver, mulighederne for at tilrettelægge 

tjenesten m.v. og hermed meget forskellige funktionsvilkår 

for de tjenestegørende M331 sagsbehandlere. 

Som laveste niveau i „fødekæden“ har sagsbehandleren 

endvidere en relativt begrænset mulighed for selv at tilrettelægge 

arbejdet. Denne forskel på job og enkeltpersoner 

er jo almindeligt anerkendt, idet dette bl.a. er en 

del af baggrunden for NyLøn. Derfor finder jeg, at den 

nuværende forvaltningspraksis vedr. godtgørelse af 

merarbejde er tilfredsstillende, herunder at den enkelte 

chef foretager en kvalitativ vurdering af merarbejdet. 

Om denne vurdering foretages generelt tilfredsstillende, 

har jeg ikke nogen faktuel viden om, men noget 

tyder på, at dette ikke er OL’s opfattelse. Han går så vidt, 

at han i f.m. fastsættelse af vederlag til chefgruppen 

overvejer at inddrage omfanget af den enkelte chefs 

anvendelse af medarbejdernes arbejdstid/merarbejde. 

Så her kan jeg jo være rolig, da jeg som M331 chef ikke 

er i chefgruppen! 

Såfremt chefen for Løn- og Aftalesektionen (PSU1) 

finder anledning til at foreslå Forsvarschefen en ændret 

25 

fortsættes…


Af kaptajn A.B. Petersen, KC/FSKMP/2 TRBTN/DANILOG 

26 

Debat 

forvaltningspraksis, bør dette finde 

sted ved: 

– Først at drøfte sagen med organisationerne 

(HOD), herunder at 

erindre, at der for søværnets officerer 

ligger overenskomstaftaler vedr. 

optjening af merarbejde EF-dage/ 

MF-timer for tjeneste til søs på sønog 

helligdage. 

– At indføre ændringerne fremadrettet, 

således at de enkelte enheder 

har mulighed for at kunne indarbejde 

disse i den fremadrettede arbejdstidsplanlægning. 

En reduceret 

mulighed for økonomisk godtgørelse 

til fordel for en (tvungen) højere 

grad af afspadsering kan tilsvarende 

medføre, at den enkelte Niveau II og 

-III myndighed samt Ansvar 4 

enhed skal justere i aktivitetsplan- 

„Det handler om prioritering“ 

Som KC for et UDDKMP, indkaldt 

02 APR, bestående af 2 PL, 3 LT (på 

kontrakt) 4 stambefalingsmænd, 6 

BM (10 mdr. kontrakt), 9 VPL BM, 5 

KS/OKS, og 116 VPL og med en 

AKOS, hvor der, heldigvis, ikke kan 

klemmes meget mere ind, kom det 

ikke som en overraskelse, da NK forleden 

(22 APR), efter afslutning af 

den fremadrettede arbejdstidsplanlægning 

på enkeltmand (og 30 

timers arbejde), kom ind på mit 

kontor med et smil på læben (det 

har han nu altid, fordi han kan lide 

at uddanne soldater) og fortalte, at 

nu gik han på afspadsering til den 

01 AUG, hvorefter han kunne være 

på „0“ ved planlægningsperiodens 

udløb den 31 DEC og alligevel deltage 

i alle efterårets øvelsesaktiviteter. 

Herefter spurgte han, om jeg ville 

afspadsere til den 01 SEP (jeg deltog 

i SR 02, derfor ca. 20 dage mere) eller 

holde 2 1/2 fridag om ugen! 

Det lød da egentlig meget godt 

med en god lang ferie, idet jeg var så 

heldig også at være KC sidste år, og – 

indrømmet – med en del merarbejde 

på kontoen, (dels derfra, men 

også fra SR 02) kunne jeg jo pleje 

andre interesser og nyde samværet 

med familien. Problemet er bare: 

Det er jo ikke derfor, vi har valgt 

og kan lide vores arbejde! Jeg kan 

lægningen, idet der kan være pålagte 

opgaver, der ikke længere kan 

løses på grunde af manglende rådig 

arbejdstid. 

– Afvente situationen og indarbejde 

arbejdstids- og merarbejdsspørgsmålet 

i NyLøn for Forsvarets 

ledergruppe. 

Jeg siger ikke, at der ikke kan 

ændres i den nuværende forvaltningspraksis, 

fordi den kunne 

opfattes som en „hævdvunden rettighed“. 

I dag udfører langt hovedparten 

af de officerer, som jeg kender, 

deres tjeneste motiveret, loyalt 

og velvilligt, herunder også ekstraopgaver 

pålagt på grund af personelmangel, 

ekstra sejladser, særligt 

opkommende opgaver m.v. Opgaver 

som medfører optjening af mer- 

absolut bekræfte OL L.B.K. Nielsens 

meget rammende indlæg i APR 

udgaven med angivelse af 60-80 

dage mere end den rådige arbejdstid 

for en UAFD. 

Ved at tælle sammen på KMP 

AKOS opnår IU, ULU, ALU og BLU 

tilsammen 37 EØ-dage. Hertil 

optjenes i den forbindelse ca. 35 § 5 

timer (7 dage). Oven i det skal 

lægges de faste aktivitetsbestemte 

opgaver, hvor der optjenes merarbejde: 

DIB-orienteringsdag, HMDbesøg, 

„Åben hus dag“, forberedelse 

og deltagelse i SIKU, støtte til 

SFOR/KFOR uddannelse 14 dage i 

OKSBØL, BM-UDD, FØRUDD og 

HTR, støtte til MIBEX, skarpe AMM 

transporter til Jylland samt ikke at 

forglemme selve uddannelsen, der, 

trods bestræbelser på en 37 timers 

arbejdsuge, ofte alligevel nærmer 

sig de 45. (Et FSKMP bevæger sig og 

udleverer i mørke og skal naturligvis 

også uddannes deri). 

Alt sammen gode og relevante 

opgaver, som naturligvis løses med 

glæde, men som koster timer. Ser vi 

bort fra enkelte nye aktiviteter i år, 

blev der optjent ca. 200 merarbejdstimer 

ved førnævnte aktiviteter sidste 

år! Det er naturligvis ikke alt personel, 

der deltager i alle aktiviteter, 

men et snit på ca. 100 timer pr. 

arbejde. Der er ikke nogen officerer i 2. Eskadres enheder 

på Flådestation Korsør, som i løbet af dagen producerer 

„mindrearbejde“ for at kunne optjene merarbejde 

senere på dagen med den følge, at de kommer senere 

hjem til deres familier, som fortsat for langt hovedparten 

er bosat i Storkøbenhavn. En væsentlig ændring af 

officerernes muligheder for godtgørelse af merarbejde 

vil gøre det tilsvarende vanskeligt at motivere til en 

ekstra indsats, som kunne strække sig ud over den „normale“ 

arbejdstid. 

Afslutningsvis vil jeg gerne appellere til, at PSU1 ser 

problematikken i et bredere lys og ikke, som OL lægger 

op til, generaliserer efter laveste fællesnævner. OL peger 

på nogle meget vigtige forhold vedr. officerers arbejdstid 

og merarbejde, men det er min opfattelse, at hovedparten 

af disse forhold kan rettes/styrkes ved et stærkere 

og synligere chefvirke, herunder at delegere afgørelsen 

om godtgørelse af merarbejde til Niveau III myndighederne. 

mand er et kvalificeret bud med sidste år som sammenligningsgrundlag. 

Endelig har jeg, af gode grunde, ikke nævnt de opgaver, 

der ikke er fastlagt i AKOS, eller endnu ikke er befalet 

for, men som kommer hvert år i form af diverse afgivelser, 

uddannelse i designeringsfunktionen, støtte til 

UDD af krigskadre, støtte til resterende og missionsorienteret 

UDD, kursusaktiviteter, og det skulle da undre, 

om ikke KMP, med rådighed over en TPDEL, får nogle 

uddannelsesrelevante opgaver i form af diverse transportstøtte 

til top-møderne senere på året. Disse til dels 

uforudsete opgaver sætter jeg lavt til gennemsnitligt 

100 timer pr. mand. 

Så er der slutteligt vagttjenesten. OFF, BM og KS/OKS 

optjener i snit en EV-dag om måneden, eller i alt 9 i perioden. 

Ovennævnte giver sammenlagt 80 dage, (God opklaring!) 

der skal afspadseres i planlægningsperioden. Eller 

med andre og måske mere iøjnefaldende ord, 42 pct. af 

den rådige uddannelsestid skal afspadseres! Og så skal vi 

lige huske de mange timer og EØ-dage dele af PSN havde 

med fra SR 02! 

Der skal naturligvis afspadseres, når tjenesten tillader 

det, men KMP fremadrettede planlægning er pseudoplanlægning. 

Den er lavet, fordi den skal laves, men den 

holder ikke. Den holder ikke, fordi jeg som chef bruger 

min ledelsesret til at prioritere UDD, hvervning af DIBkontrakter 

(og derved tilstedeværelse af rutinerede BM), 

fastholdelse af PSN, hvervning af PSN til skoler samt 

ikke mindst mit personels interesse i tjenesten. 

Den holder absolut ikke fordi KMP i skrivende stund, 

skal opstille LOGCOY/NPBG/SFOR (15) eller et andet 

LOGCOY?, hvor der måske er varmere (og det er ikke 

solen, jeg tænker på) og derfor skal have de bedst muli- 

ge forudsætninger for at kunne løse 

pålagte opgaver. 

Det er jo mit ansvar! 

Og de bedst mulige forudsætninger 

får de ved at DF og NK/DEL 

uddanner deres enheder fra start til 

slut. Så er der jo andre, der må vurdere, 

om jeg prioriterer forkert, 

men det rammer i så fald kun én! 

Hvorfor skal vi så bruge tid på at 

lave denne arbejdstidsplanlægning? 

Det skal vi, fordi at jeg kommer 

til at befale personel på arbejde, 

der har planlagt afspadsering. 

Og det vil ske adskillige gange. Med 

udgangspunkt i førnævnte aktiviteter, 

har medarbejderen en reel 

mulighed for at lave en merarbejdssag 

uden fradrag af 35 timer. Og så 

er det jo alligevel ikke spildt arbejde. 

Eller er det? KMP udarbejdede 

sidste år en samlet merarbejdssag 

for 11 personer, der sammenlagt 

havde optjent 1043 timer ved at 

støtte den missionsorienterede 

UDD af SFOR/KFOR. Merarbejdssagen, 

der faktisk kostede en del 

arbejdstid, blev imidlertid afvist 

ved REG, idet merarbejdssager rettelig 

skal fremsendes som enkeltsager. 

Henset til merarbejdssagens 

noget snørklede og tidskrævende 

karakter blev de ikke udarbejdet 

enkeltvis og merarbejdet røg på 

„kontoen“. Opgaver, der beordres 

og medfører merarbejde, og som 

ikke umiddelbart er styrende for 

UAFD uddannelsesmål (og dem er 

der en del af) løser vi gerne, men det 

bør være efter princippet: Den der 

befaler, betaler! 

I år vil jeg opfordre (og uddanne) 

alle 20 på kontrakt til at udarbejde 

kvartalsvise merarbejdssager. Vi skal 

jo stå på „0“. 

Udarbejdelsen af en enkelt kvartalsvis 

merarbejdssag kan have følgende 

tidsmæssige forløb: 

Overblik over bilag, der skal medsendes 

jf. BB/REG: 30 min 

Tilvejebringelse af: Arbejdstidsplanlægning 

inkl. 1 og 2 rettede, 

faktisk tjeneste, status rapport, nedskrivning 

i AV-3, 

AV-3 BEREGN samt kopi 

af lønseddel. (18 sider) 90 min 

Motivering af 

ansøgningen 60 min 

Kontrol og påtegning 

ved KC 45 min 

Kontrol og påtegning 

ved BTN (tid forudsættes) 45 min 

Kontrol og påtegning ved 

REG (tid forudsættes) 45 min 

kontrol og afgørelse 

ved HOK (tid forudsættes) 45 min 

I alt ca. 6 timer pr. sag 

Med 20 potentielle sager i kvartalet 

og med 3 kvartaler i planlægningsperioden 

giver det 360 mandtimer 

eller 48 manddage til sagsbehandling 

i en UAFD! 

Er det rimeligt? Kan den tid ikke 

anvendes bedre på alle niveauer? 

Med udgangspunkt i de 200 

timer, som anslås optjent pr. mand i 

KMP, vil tre merarbejdssager på en 

planlægningsperiode (9 mdr.) og 

uden fradrag af 35 timer, grundet 

dokumentation jf. gældende 

bestemmelser, se sådan ud: 

3 x 66,7 timer x 1.5 = 300 timer x 130 kr. (PL) = 39 019 kr. 

Set over planlægningsperioden er det 4325 kr. pr. 

måned. Ville et tillæg (mod ingen højeste arbejdstid) til 

alt fast personel i en UAFD med VPL på eksempelvis 

3000 kr. være for meget? Mankoen kan jo så fragå den af 

OL Tønning efterlyste vurdering af kvalitativt merarbejde. 

Er det i øvrigt her, under min sagsbehandling af 

ansøgningen, at jeg skal vurdere om det er kvalitativt 

merarbejde? Er det her jeg skal vurdere, om LT, som i 

forvejen lægger adskillige interessetimer om aftenen i at 

planlægge sin UDD ved siden af havende tjeneste, burde 

have været lidt hurtigere til at planlægge KMP skydelejr? 

Er det her jeg skal vurdere, om MMEK, der hele natten 

har skruet for at klargøre KØTJ til syn, burde have 

prioriteret KØTJ anderledes? Og er det her jeg skal vurdere, 

om nu også FSBM har lyttet godt nok til undervisningen 

på FORMAT kursus, siden han har behov for at 

arbejde over og taste FS-genstande ind i SAP? Hvordan 

gør man det uden at have sammenligningsgrundlag? 

Laver man dobbeltarbejde? Jeg forstår godt at, OL Tønning 

(i MAR udgaven) kun havde kendskab til èn sag 

siden 1996, hvor kvaliteten af merarbejdet var vurderet. 

Det kunne være interessant, om nogle havde den fornødne 

tid til at regne på udgiften til et tillæg sammenholdt 

med al den tid, der bruges på arbejdstidsplanlægning, 

AV-3 og udbetaling af merarbejde. Jeg tror, man 

bliver overrasket! 

Men det vigtige er, at UAFD får den ro til at koncentrere 

sig om det, det egentlig handler om: Uddannelsen 

af soldater og hvervning af reaktionsstyrkekontrakter! 

4 TRBTN/DIB og 9 LOGBTN/DIB mangler ca. 40 pct. 

af styrken! Målsætningen i år er 40 pct. i KMP. Hvordan 

gør man det, når der skal afspadseres i 42 pct. af den 

rådige tid? 

Man må endnu engang konkludere, at værnepligtsuddannelsen 

ikke bliver prioriteret højt nok! 

27


HOD’s formand: 

Adresseændringer meddeles til 

det lokale postkontor eller til 

HOD’s sekretariat 

„Vi er skuffede over vores minister“ 

– Grænsen for, hvad officererne vil 

lægge ryg til, er klart overskredet, 

sagde HOD’s formand, oberst Steen 

G. Martinussen, i TV2’s Nyhederne 

lørdag den 4. maj. Det skete, efter at 

krisen mellem forsvarschef, general 

Christian Hvidt og forsvarsminister 

Svend Aage Jensby (V) havde nået 

sit foreløbige klimaks. 

Begge de landsdækkende TVkanaler 

og de betydende dagblade 

behandlede sagen seriøst. Lørdag 

eftermiddag havde forsvarsministeren 

indkaldt til pressemøde i 

København. I en overskrift betegnede 

B.T. søndag mødet med ministeren 

som „pinligt“. 

At HOD’s formand på vegne af 

Forsvarets ledere har udtalt, hvad 

der kunne ligne mistillid til Forsvarets 

øverste chef, kunne Jensby ikke 

tage sig af, refererede B.T. 

Steen Martinussen sagde bl.a. i 

B.T., at „det er et ufatteligt ufuldstændigt 

beslutningsgrundlag at 

udtale sig så skråsikkert på. Og da i 

særdeleshed fra ministerens side.“ 

Det er tankevækkende at kunne 

læse i Ekstra Bladet, at påstanden 

om, at det planlagte afskedsarrangement 

den 31. juli skulle koste 40 

mill. kroner, stammer „fra centrale 

kilder i Forsvaret“… 

Til Berlingske Tidende sagde 

Steen Martinussen bl.a., at han godt 

forstår Forsvarschefens vrede over, 

at han bliver undsagt ikke mindst af 

ministeren på så spinkelt et grundlag. 

I en leder med overskriften 

„Minister på afveje“ den 5. maj 

skrev Berlingske Tidende bl.a.: 

„Det er synd for forsvaret og dets 

mange dygtige ansatte. Dansk forsvar 

har klaret omstillingen fra Den 

Kolde Krig på smukkeste vis og er i 

dag med sin kraftige internationale 

orientering et forbillede ude 

omkring. 

Og det er synd for general Hvidt, 

der har stået for denne omstilling 

med fremsyn og professionalisme, 

om end han også kan være kras, når 

tingene spidser til. Men han havde 

fortjent en mere værdig afsked end 

denne, udløst af et formiddagsblads 

skriverier, medløbende udtalelser 

fra en stribe forsvarspolitikere og en 

kniv i ryggen fra forsvarsministeren.“ 

Alvorlig sag 

HOD’s formand udtalte sig også i 

DR’s TV-Avisens udsendelse den 4. 

maj. Fra sit sommerhus sagde Steen 

Martinussen bl.a.: 

– Vi er skuffede over vores minister. Det skal der ikke 

herske tvivl om, og han uddybede sin udtalelse: 

– Vi er skuffede over, at den loyalitet, vi viser ministeren, 

ikke gengældes. Jeg synes, den adfærd er illoyal i 

forhold til Forsvarschefembedet og Forsvarets personel. 

Der er grund til at være bekymret for, om den politiske 

proces omkring Forsvaret i fremtiden skal være 

baseret på ufuldstændige forlydender. 

Sagen bør tages alvorligt, fordi det er utroligt vigtigt, 

at den loyalitet, der er mellem Forsvaret, Forsvarets 

øverste ledelse og Forsvarets politiske ledelse, står uantastet 

– også i tiden fremover, udtalte HOD’s formand i 

TV-Avisen. 

Steen Martinussen håber, at der kan findes en 

løsning på krisen til gavn for Forsvaret og dets personel: 

– Søndag udtalte Forsvarschefen sig i Radioavisen på 

en måde, som giver mig grund til at tro, at han og ministeren 

kan komme på talefod igen, siger HOD’s formand. 

hl 

Forsvarets piloter overført til HOD 

Med virkning fra 1. maj 2002 er 

aftaleretten for medlemmer/piloter 

af den nu nedlagte Forsvarets Pilotforening 

overført til HOD, hvilket 

betyder, at alle tjenstgørende officerer 

nu er samlet i én organisation. 

Forsvarets Pilotforening, som 

havde ca. 60 medlemmer, besluttede 

på et repræsentantskabsmøde 

den 14. marts 2002 at nedlægge foreningen 

pr. 30. april 2002, således at 

de forsikringsmæssige forhold for 

piloterne kunne bringes i orden 

med virkning fra 1. maj 2002. 

Forsvarets Pilotforening var en 

medlemsorganisation under Centralforeningen 

for Stampersonel, 

men nu er alle piloter i Forsvaret 

grænsedraget til HOD. Hver enkelt 

pilot kan søge optagelse i HOD, 

hvor de kan udøve deres medlemskab 

via de respektive lokalafdelinger. 

Udover muligheden for at opnå 

indflydelse på Forsvaret som 

arbejdsplads, kan piloterne som 

(Foto: Peter Eilertsen) 

Ved regeringsskiftet 

i november 

2001 ønskede 

general 

Christian Hvidt 

den nye forsvarsminister, 

Svend 

Aage Jensby, til 

lykke med 

udnævnelsen. 

medlemmer af HOD trække på en række medlemsfordele, 

såsom juridisk bistand, billige forsikringsordninger, 

låne- og kreditmuligheder m.m. 

For piloter, der er medlem af HOD, arrangeres et orienteringsmøde 

den 10. juni 2002, kl. 10 – 12 på Flyvestation 

Karup i Blå Parolesal. 

Der har allerede været holdt et møde på Flyvestation 

Værløse den 13. maj 2002. 

På møderne orienteres om nyt lønsystem for officerer 

med pilotuddannelse på det militære lederniveau (pr. 1. 

april 2002). Aftalen er godkendt af Personalestyrelsen 

hl. 

Postbesørget blad (8245 ARC)

Han smed russerne ud af Polen - Hovedorganisationen af Officerer i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?