Chefer fortæller om forsvarsforligets konsekvenser

www.hod.dk 

07 | August | 2004 

Linieofficerernes Fagblad 

Chefer fortæller om forsvarsforligets konsekvenser

eOfficerer 

D a n s k 

XXXX: XXXXXXXXXXXXXXXX 


Danske Officerer 


Nr. 07-2004, 13. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

HOD’s website: 

http://www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

Mobil: +45 40 53 18 10 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Oberst Steen G. Martinussen 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 35 55 09 84 

Mobil: +45 20 87 33 26 

E-mail: steen@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Oberst Steen G. Martinussen 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Pr. tlf.: +45 49 14 15 63 

E-mail: AlanRichter@mail.dk 

• Kommandørkaptajn Mogens Nielsen 

Privat tlf.: +45 33 32 92 98 

E-mail: 

navaloff.mogens.nielsen@post.tele.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 98 19 42 22 

Privat tlf.: +45 98 24 34 86 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 57 61 04 33 

Privat tlf.: +45 35 35 61 44 

E-mail: ebm@city.dk 

Grafisk design: Woer I Gregorius 

Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus 

ISO 14001 miljøcertificeret og Emas- godkendt. 

Abonnement: 732,- kr. pr. år. 

Annoncer: 

VDN A/S 

Tlf.: 33 45 46 00 

Fax: 33 45 46 01 

Kontaktansvarlig: Kristoffer Baagøe 

E-post: kb@vdn.dk 

Annoncepriser: 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Bladet forbeholder sig at kunne afvise annoncer, 

der strider mod bladets tone og ånd. 

Sidste frist: 

Deadline for læserbreve og annoncer 

i 2004 samt udgivelsesdatoer: 

Blad 8/04: 

Deadline for stof og annoncer: 6. september 

Aflevering til Post Danmark: 27. september 

Blad 9/04: 

Deadline for stof og annoncer: 4. oktober 

Aflevering til Post Danmark: 25. oktober 

Blad 10/04: 

Deadline for stof og annoncer: 8. november 

Aflevering til Post Danmark: 29. november 

Kontrolleret oplag: 7.200 

i perioden 1. januar – 30. juni 2002 

Oberst Per Pugholm Olsen, som er stabschef for Flyvertaktisk 

Kommando, understreger i et interview, at flyvevåbnet allerede er langt 

inde i omstillingsprocessen. Læs side 18. (Foto: Birgitte Rødkær) 

INDHOLD 

Leder: 

Ledelse handler om mennesker… . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Debat: 

»REALISTEN« Oberstløjtnant Poul Dahl . . . . . . . . . . . . . 5 

Illoyalt karaktermord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Brug den danske fragmentationsvest. . . . . . . . . . . . . . . 6 

Jeg anklager… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Farvel til »den skjulte elite« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Skal Forsvarets fremtidige udvikling styres af 

pensionister og konsulenter? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Stillingsskifte i Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

TEMA: FORSVARSAFTALEN I PRAKSIS: 

Privatiseringen er en ny udfordring . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Eskadre med skibe i to havne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Vi skal koncentrere 

os om at være soldater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Frederiksberg Slot fejres med særfrimærker . . . . . . . . . 21 

Danske soldater får ros af CH/USAREUR . . . . . . . . . . . . 21 

Nyt og stærkere 

fokus på krænkende adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Tjenestemændenes Låneforening mærker 

større interesse for udlån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Mærkedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Ud til ny og kortere værnepligtsordning . . . . . . . . . . . 28 

Legatportioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Mindeord og mærkedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 3. JUNI 2004 

Konstituerende hovedbestyrelsesmøde . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt forsvarsforlig uden gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Varm afsked med Chris. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

14 

08 

Fra at være stillet tre spritnye 

ubåde i udsigt blev tommelfingeren 

vendt nedad, og 

det danske ubådsvåben nedlægges. 

Ved 5. Eskadre er 

der ingen bitterhed, men 

man efterlyser gode argumenter. 

21 

Frederiksberg Slot fejrer sit 

300 års jubilæum med 

udstilling, rundvisning, koncerter 

og udgivelse af særfrimærker. 

Billedet viser det 

såkaldte Pandekagekøkken 

på slottet. 

22 

Forsvarskommandoen 

opruster nu for alvor i 

kampen mod krænkende 

adfærd, det være sig sexchikane, 

mobning og 

anden krænkende adfærd i 

Forsvaret. Indsatsen på 

området øges markant, 

ikke blot centralt i ledelsen, 

men også på tjenestestederne 

ude i landet. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

FORSIDEN: 

Chefer fra hhv. hæren, 

søværnet og flyvevåbnet 

fortæller om, hvilke 

konsekvenser forsvarsforliget 

får for deres 

område. På billedet ses 

chefen for 2. eskadre, 

kommandør Bent Fabricius. 

Læs side 16-17 

Foto: Peter Eilertsen 

Ledelse handler 

om mennesker 

Starten på sommerferien blev for mange af Forsvarets 

myndigheder markeret med et »Justeret 

direktiv for udarbejdelse af forslag til implementeringsgrundlag«. 

En imponerende stak af papirer på ca. syv 

centimers højde. Tæt beskrevne A4-ark med en 

vægt på ca. to kilo. 

Omsætningsfaktoren til faktuelt arbejde er 

vanskelig at vurdere, men der ligger en kæmpeindsats 

bag rapporten, og den fremadrettede 

effekt for Forsvarets ansatte har næsten ufattelige 

dimensioner. 

Der findes næppe den krog - eller afkrog - af 

Forsvaret, der ikke vil blive berørt, og antallet af 

officersfamilier, der vil blive berørt enten direkte 

eller indirekte i form af ændrede tjenestemønstre, 

svarer formentlig ret nøje til det antal officerer, 

der er ansat i Forsvaret. 

Det er næppe nyt for nogen. Men her i en 

sommer med et ustadigt vejrlig vækker rapporten 

alligevel til eftertænksomhed. 

Vi må konstatere, at Forsvarets personelpolitik 

virkelig kommer til eksamen. 

Kan der skabes sammenhæng mellem de 

smukke intentioner om at rekruttere, fastholde 

og udvikle det nødvendige personel, og kan der 

skabes vilkår for at bevare og udvikle en god arbejdsplads? 

De spørgsmål må stilles og besvares i 

den kommende tid. 

»Har disse vilkår nogen sinde eksisteret«?, hører 

vi udtalt fra flere praktiserende udøvere af 

Forsvarets personelpolitik. 

HOD er ikke i tvivl om, at man kan komme 

ganske langt ved gammeldags kommandoføring. 

Man kan endda fornemme, at nogen stø- 

HOD skal nok få sine interesser tilgodeset 

i kraft af de regler, der er fastsat i 

Hovedaftalen for Tjenestemænd. 

ver »de gode gamle dage« af, hvor den form for 

ledelse blev udøvet over for personellet, og hvor 

faktorer som familiehensyn, den enkeltes engagement, 

medansvar og medindflydelse anskues 

som noget civilt flimmer og overflødigt - eller i 

hvert fald besværligt. 

Der er ingen tvivl om, at mange blander begrebet 

»management« sammen med »ledelse«, 

og der kan være god grund til at erindre om, at 

»ledelse« først og fremmest handler om mennesker, 

og kan Forsvaret ikke få mennesket med i 

LEDER S TEEN G. MARTINUSSEN 

03 

sine transformationsprocesser, så får man 

ikke skabt en engageret organisation. Managementsystemet 

DeMars er godt på vej i sin 

operationelle fase, og i det omfang, virkeligheden 

bliver tastet ind, må det formodes, at 

denne også bliver »processet« uden større 

problemer. Så det er ledelsesfilosofien, der er 

det vanskelige parameter. 

HOD må advare mod den oplagte fare, 

der ligger i centraliseringsprocesserne i relation 

til de funktionelle (= centrale) processer. 

Vi er ikke i tvivl om, at den styringsmetodik, 

der hermed introduceres, har en direkte 

filosofisk og praktisk sammenhæng med 

hele DeMap/DeMars-filosofien, og ud fra et 

rent bogholdersynspunkt må det nok være 

sådan. Det, man dog med rette kan spørge 

om, er: Hænger en sådan centralisme og 

menneskeopfattelse sammen med de krav, 

vi i dag stiller til hinanden og forventer opfyldt? 

Forventer Forsvarets ledelse at kunne rekruttere, 

fastholde og udvikle en medarbejderstab, 

som tilsyneladende skal bestå af 

unge og aktivt engagerede mennesker med 

forståelse for internationale politiske forhold 

i en sådan grad, at de er rede til at gå i 

krig for deres holdninger? 

Forventer ledelsen virkelig, at sådanne 

medarbejdere vil lade sig styre af et usynligt 

bureaukratisk maskineri, uden at de får direkte 

adgang til at deltage i beslutningsprocesserne 

vedrørende deres egen situation? 

Forventer ledelsen, at sådanne medarbejdere 

motiveret tager initiativer og udviser ansvar 

for løsning af de daglige opgaver? 

Afsættet for de personelrelaterede processer 

er bl.a. Rigsrevisionens rapportering om 

Forsvarets lønstyring, der jo som bekendt 

ikke altid har været en ubetinget succés. Processer, 

som også i rapporten bliver delvist 

forklaret med personelorganisationernes alt 

for store indflydelse i form af en overdimensioneret 

forhandlingsstruktur og et besynderligt 

begreb, der hedder organisationernes 

»udvidede klageadgang«. 

Ingen har endnu kunnet forklare mig, 

hvori denne »udvidelse« består. Men som i 

så mange andre rapporteringer har rapportørerne 

med stor sandsynlighed nedskrevet 

det, som opdragsgiveren har fortalt dem, og 

dermed skabt den argumentation, der nu 

medfører et bortfald af den lokale proces. 

Hvis det siden hen skulle vise sig, at en el- 

f fortsættes

Vi betaler 

samme rente til dig, 

som du betaler til os 

Lån & Spar Prioritet 

De fl este banker kræver en højere rente, når du låner, end når du 

sparer op. Men i Lån & Spar Bank er der balance i tingene. Med 

Lån & Spar Prioritet kan du som boligejer få et pantebrevslån, 

som er afdragsfrit i 10 år. Pengene kan du fx bruge til at få ekstra 

luft i økonomien, spare op til pensionen, bygge om eller få betalt 

dine dyrt forrentede lån ud. Og uanset om du låner eller sparer op, 

er renten den samme. Renten fastsættes p.t. i intervallet 3,82% 

- 4,32%*. Herudover får medlemmer af Hovedorganisationen 

af Offi cerer i Danmark 1.000 kr. i rabat på lånesagsgebyret ved 

lånets oprettelse. 

Læs mere på lsb.dk eller kontakt 3378 1988. 

*Renten er variabel og ÅOP er max 4,61% 

Lån & Spar Bank A/S, København, CVR 13538530

f 

Skriv til Danske Officerer 

Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, 

udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens 

eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 2. 

ler anden form for lokal proces genopstår, 

vil det være uden personel med de fornødne 

kompetencer på områderne! 

Men når HOD præsenteres for, at den 

etablerede forhandlingsstruktur for stillingsog 

normeringsoversigter ikke længere tilføres 

kvaliteter i form af en lokal proces, og når 

vi sammenholder dette med de utallige organisationsudviklingsprocesser, 

der resulterer 

i førnævnte »murstenstunge« værk, er 

det tid til at spørge: Hvor er mennesket og 

det afledte ansvar og engagement henne i 

denne proces? 

Det er også tid til at spørge: Hvor er Forsvarets 

chefer og chefvirket henne i proces- 

[ TEMA: DEMOKRATI OG FUNDAMENTALISME ] 

I juli 2004-udgaven af Danske Officerer 

bringes et debatindlæg af major Håkon Støjko, 

Forsvarskommandoen, med overskriften 

»FUNDAMENTALISTEN OBERSTLØJT- 

NANT DAHL«. 

Formålet med major Støjkos indlæg fremgår 

af indledningen, hvor han slår fast, at 

»det mildest talt er på tide at nuancere 

oberstløjtnant Dahls mission i relation til 

hans udtalelser om, at man i fremtiden skal 

legitimere anvendelsen af tortur i én eller 

form. BT har fremstillet manden som den 

misforståede og svigtede landshelt«. 

Majorens påstande og efterfølgende konklusioner 

tager tilsyneladende deres udgangspunkt 

i to artikler i BT, hvor bladet har 

bragt interviews med undertegnede og min 

kone. I begge disse interviews giver vi vores 

personlige opfattelser af reaktionerne på 

mine udtalelser i TV-udsendelsen Søndagsmagasinet 

den 16. maj 2004. 

Lad mig derfor her gentage, hvad det var, 

jeg sagde i denne direkte TV udsendelse: 

DEBAT 05 

NetMagasinet 

Flere og flere medlemmer bruger HOD’s hjemmeside, 

som bringer de seneste nyheder. 

www.hod.dk 

sen? Det er måske ikke så meget HOD, der 

skal stille dette spørgsmål. 

Når man iværksætter en central styring af 

personel, materiel, regnskab, sundhed og 

etablissement, så ligger der heri en oplagt 

fare for, at maskineriet, der er en forudsætning 

for denne filosofi, ikke har fået indprogrammeret 

virkeligheden og de mennesker, 

der står for produktionen af Forsvarets kerneydelser. 

Vi påstår, at HOD har en interesse i disse 

overordnede spørgsmål, dels fordi vi beskæftiger 

os med officerernes arbejdsvilkår, og 

dels fordi HOD er mennesket i produktionen. 

HOD er altså andet og mere end den 

»REALISTEN« Oberstløjtnant Poul Dahl 

»På grund af terrortruslen kan samfundet i 

ganske særlige situationer komme i den situation, 

at vi for at redde hundreder, måske tusinder 

af uskyldige menneskeliv må tage 

midler i brug, der vil være i strid med de værdier, 

vi alle er tilhængere af og ønsker at bevare«. 

Som eksempel på en sådan situation 

nævnte jeg bl.a. terrorbombningen at togene 

i Madrid, hvor vi i en lignende situation i 

Danmark kunne komme i det dilemma, at vi 

i vores forsøg på at tilvejebringe afgørende 

informationer, der måske vil kunne afværge 

den forestående katastrofe, må forhøre en 

terrorist under anvendelse af metoder, der 

vil falde ind under begrebet tortur. 

Udtalelsen var et svar på et stillet spørgsmål 

i en igangværende debat. Der var således 

på ingen måde tale om, at jeg skulle have 

en »mission« med min udtalelse, som påstået 

af major Støjko, 

ligesom der heller ikke er tale om f.eks. at 

skulle »straffe tilfangetagne terrorister«. 

Samme major Støjko giver mig i øvrigt 

krævende modpart, som ledelsen åbenbart 

finder besværlig og dermed ønsker at undgå 

i beslutningsprocessen. Dette set både i relation 

til lønforhold og i relation til prioriteringen 

af de lokale processer af enhver art. 

HOD skal nok få sine interesser tilgodeset 

i kraft af de regler, der er fastsat i Hovedaftalen 

for Tjenestemænd. Men uden det lokale 

og personlige engagement i udviklingsprocesserne 

kan man ikke afvise risikoen for, at 

Forsvaret havner i et centralistisk regime, 

hvor man har glemt, at »ledelse handler om 

mennesker«. 

helt ret i min udtalelse. Han siger jo selv i sit 

indlæg følgende: 

»Hvis man skal følge Dahls retorik, må tesen 

være, at vi i fremtiden vil have terrorister 

i forvaring, hvis meddelsomhed er en forudsætning 

for vores eksistens, som derved gør 

eksistentialismen til den bærende faktor i 

trilemmaet og derved legitimerer tortur. 

Denne tese kan naturligvis gå i opfyldelse, 

men kun som en situationsbestemt hændelse, 

aldrig som en rutinemæssig hændelse«. 

Det er jo netop det, jeg – ganske vist på en 

mere enkel og forståelig måde – sagde i Søndagsmagasinet, 

og jeg sagde afgjort ikke, at 

noget sådant skulle være en »rutinemæssig 

hændelse«, som »tilføjet« af major Støjko i 

hans indlæg. Det er således en holdning, 

han uden nogen form for belæg selv har tillagt 

mig. 

Jeg er ikke helt klar over major Støjkos 

mission, men hvis det er et forsøg på at belære 

bladets læsere incl. mig og min kone i 

f fortsættes

f 

06 DEBAT 

spørgsmålene om moral, etik og fundamentalisme, 

burde dette være gjort med udgangspunkt 

i de faktiske forhold og ikke 

hans egne udlægninger af avisartikler. 

Jeg synes derfor godt, at man kan stille 

spørgsmålstegn ved, om det er major Støjko 

eller BT og dets læsere, der har forstået mine 

udtalelser korrekt. 

Sammen med BT og dets mange læsere og 

også den øvrige presse, dens læsere, lyttere 

og seere, er både jeg og min kone derfor stadig 

noget forundrede over forsvarschefens 

reaktion og formål med at forflytte mig. 

Major Støjko finder en forflyttelse rimelig, 

idet han sammenligner situationen med 

»en bagersvend, der fortæller alle i byen, at 

bagermesterens brød er noget skidt«. 

Jeg skal ikke her udtale mig om forsvarschefens 

holdning til at blive sammenlignet 

med en bagermester, men når det gælder en 

»bagersvend«, tror jeg , at han godt kan udtale 

sig om forhold, der vedrører samfundet 

generelt, også selv om han ikke er enig med 

sin mester, uden at han af den grund bliver 

erklæret uegnet som bager og derfor »afskediget«. 

Når det i samme forbindelse af major Støjko 

påstås, at beslutningen om at »indskrænke 

min indflydelse« ved at forflytte mig er 

korrekt, vil jeg gerne her slå fast, at den form 

for indflydelse, jeg her repræsenterer, kan 

ingen tage fra mig, heller ikke forsvarschefen. 

Thi det er min demokratiske ret. 

Når major Støjko derfor afslutter sit indlæg 

med at minde sig selv om sin demokratiske 

kultur og glæden over at kunne fejre 

min snarlige pensionering, vil jeg tilsvarende 

slutte med at minde major Støjko om, at 

han kan være sikker på, at jeg også efter min 

pensionering fra Forsvaret fortsat vil bruge 

min demokratiske ret til at holde et vågent 

øje med, at frihed og demokrati gælder for 

alle, også Forsvarets ansatte. 

Poul Dahl 

[TEMA: DEMOKRATI OG FUNDAMENTALISME ] 

Illoyalt karaktermord 

Når oberstløjtnant Poul Dahl bliver så groft 

tilsvinet, som det skete i dette blads julinummer, 

må han virkelig have fortjent det. 

Men har han nu det? 

Poul Dahl gør sig til talsmand for en syg 

nazistisk moral, han forvrænger vores grundlæggende 

værdier, og hans pensionering bliver 

en glædesdag, skriver Håkon Støjko. 

Nu, da Forsvarets ledelse har meldt ud, 

hvad holdningen er til moderat fysisk pres, 

er det jo ganske gratis at trække en officerskollega, 

der har været fortaler derfor, det 

sidste stykke vej gennem sølet. 

Jeg tolker imidlertid ikke forsvarschefens 

sanktion som et ønske om, at officerskolleger 

idømmer Poul Dahl en endnu strengere 

straf. Og slet ikke i form af et karaktermord 

på en mand, der har tjent Forsvaret ærefuldt 

igennem en lang karriere. 

Det er helt legitimt at kræve en idealistisk 

kurs over for terrorister. Men hvorfor argumentere 

med et sådant had og fradømme 

sin modstander enhver menneskelig værdi 

ved søgte analogier til det tyvende århundredes 

ondskabsikon, nazismen? 

Kære hr. forsvarsminister 

For et stykke tid siden var du på besøg ved de 

danske enheder i Irak. Det er naturligvis glædeligt, 

at vores forsvarsminister viser omsorg 

og interesse for de udsendte enheder og ved 

selvsyn oplever de forhold, enhederne opererer 

under. Endvidere er jeg også sikker på, 

at det har en positiv signalværdi blandt enhederne, 

at forsvarsministeren kommer på 

besøg. 

Ved adskillige lejligheder har jeg i dagspressen 

m.v. set billeder fra dit besøg (se side 

12), hvor du var iført en blå »skudsikker« 

vest og ledsaget at to mand iført samme type 

vest, våben og khakitøj - protoypen på bodyguards 

fra enten politiet eller et eller andet 

civilt firma. Èn ting undrer mig dog. Hvorfor 

var det ikke de danske soldater, der beskyttede 

dig? Naturligvis vil besøg af en forsvarsminister 

fra et af koalitionens deltagerlande 

kræve ekstra beskyttelse, da han vil være et 

oplagt mål for terrorister. Men vi har enheder 

i Irak, der er trænet i eskortering af bl.a. 

Heldigvis lykkes Støjkos mission ikke. Han 

bevæger sig, ganske vist som letvægter, ud 

på tynd intellektuel is. 

Dahl lader etik og moral komme ud på ét, 

får vi at vide. Det er vel ikke så slemt, når de 

to ord af hhv. græsk og latinsk oprindelse i 

daglig tale betyder det samme, selv om Støjko 

prøver at bilde os noget andet ind. 

Den akademiske skelnen mellem etik og 

moral skal føre frem til, at Dahl, der stiller 

sin ekspertise til rådighed i den demokratiske 

debat, i virkeligheden er både nazist og 

fundamentalist. Argumentationen lyder 

som nonsens og lugter som nonsens, mens 

sammenhængen fortaber sig i en ørkesløs 

kæde af fortænkte fraser. 

Når jeg reagerer så skarpt, skyldes det, at 

Støjkos moraliseren ødelægger det broderskab, 

der bør være blandt officerer. Samtidig 

dræber han den fordomsfri debat, der skal 

sikre, at vi i fællesskab kan udvikle Forsvaret. 

Filip Ulrichsen 

Premierløjtnant 

[ TEMA: SIKKERHED I IRAK ] 

Brug den danske fragmentationsvest 

VIP, og som dagligt udfører eskortetjeneste. 

Vi burde nok kunne beskytte vores egen minister. 

Nu er jeg ikke bekendt med den dybere 

årsag til, at det var nødvendigt at have disse 

to bodyguards. Det kan oven i købet være, 

at der er en endog god og fornuftig forklaring, 

men for mig at se er signalet i, at du selv 

medbragte din egen beskyttelse, at vi har en 

minister, der åbenbart ikke har tillid til, at de 

danske enheder i Irak, kan beskytte ham på 

betryggende vis. 

Til slut et godt råd. Næste gang du tager 

på besøg hos de udsendte enheder, så ifør 

dig den danske fragmentationsvest - den er 

bedre end den vest, du var iført. Bl.a. beskytter 

fragmentationsvesten også hals og skulder! 

Samtidigt vil signalet i tilgift være, at du 

har tillid til det materiel, vi bruger i Forsvaret. 

Med venlig hilsen 

Kaptajn Steen Hansen 

Hærens Kampskole

[ TEMA: IRAK-SAGEN: ] 

Jeg anklager… 

I en tid, hvor anklagerne fyger rundt i officerskorpset 

i en tortursag, som ingen endnu 

kender dybden – eller manglen på samme – 

af, vil jeg bidrage med yderligere en anklage 

i sagen. 

Jeg anklager de informationsansvarlige i 

Forsvarets top, Forsvarskommandoen – og 

måske endog ministeriet(?) – for informationsfaglig 

inkompetence. 

Uden at ville tage stilling til skyldsspørgsmålet 

i denne sag, så er der for mig at se ingen 

tvivl om, at sagens omfang har nået de 

store højder, alene fordi nogen i Forsvarets 

top har forsøgt at skjule den. 

For mig er det helt sikkert, at hvis f.eks. 

Forsvarskommandoen i samme øjeblik, sagen 

var overgivet til auditøren, havde offentliggjort, 

at Forsvaret havde modtaget et brev, 

der anklager en dansk officer, og at auditøren 

øjeblikkeligt var gået i gang med at undersøge 

sagen til bunds, så havde sagen set helt anderledes 

ud i dag. 

Bevares, Forsvaret havde haft en »kedelig 

sag«, men havde det ikke været at foretrække 

frem for den skandale, som det nu har udviklet 

sig til? 

Det er ikke bare dumt og naivt at tro, at 

man kan skjule kedelige sager, det er tegn på 

informationsfaglig uvidenhed og manglende 

kendskab til mediernes måde at arbejde 

på. Selv den mindste ting, der forsøges 

skjult, opfattes af medierne som begyndelsen 

til noget langt større, der ligger til 

grund for den lille fortielse. 

Enhver, der har beskæftiget sig med pressen, 

ved, at ting kan skjules for en tid, men 

ikke for evigt. Tingene kommer altid frem, 

og når de så kommer frem, så er det med en 

styrke, ingen forestiller sig. 

Alligevel forsøger Forsvarskommandoens 

pressefolk stadig at skjule ubehagelige sager. 

De lærte ikke meget af Kabul-sagen og slet 

intet af vådeskudsulykken i Irak! 

For godt et år siden var jeg med i en arbejdsgruppe, 

der var nedsat af forsvarsministeren. 

Arbejdsgruppen skulle opstille retningslinier, 

der kunne føre til større åbenhed 

i Forsvaret. Da størstedelen af arbejds- 

DEBAT 

07 

gruppens tid blev brugt på, at forskellige 

myndigheder i Forsvaret skulle retfærdiggøre 

fortidens mange informationsmæssige 

fejl, blev arbejdsgruppens arbejde aldrig til 

andet end små hop på stedet. 

Derfor er blandt andet denne sag – som 

endnu kan vise sig kun at være en bagatel – 

blevet til en skandale, der har ramt Forsvaret 

i almindelighed og officerskorpset i særdeleshed. 

Derfor anklager jeg de informationsansvarlige 

i Forsvarets top for faglig inkompetence. 

Jeg har gjort det før, og jeg kommer desværre 

nok til at gøre det igen, for i Forsvarets 

top ved man bedst selv… 

Denne skandale ligner en af forsvarets såkaldte 

»selvskabte plager«. 

Venlig hilsen 

John Kreiner 

Journalist 

Forsvarsakademiet søger vederlagslønnede, pensionerede officerer 

Primo 2005 har vi brug 

for nye vederlagslønnede, 

pensionerede officerer i 

informations- og 

biblioteksarbejdet under 

Forsvarsakademiet. 

Derfor spørger vi dig: 

e-mail: kgbch@mil.dk 

FIIN: kgb-ch 

Tlf.: 33 47 95 26 

Postadresse: 

Kastellet 46, 

2100 København Ø 

Tilhører du chefgruppen, har du 

international erfaring og er du 

rimeligt fortrolig med de elektroniske 

hjælpemidler som internet, 

intranet og databaser? 

Er du interesseret i et job, hvor du 

kan udnytte din militære sagkundskab 

og fortsat følge med udviklingen i det 

militære og sikkerhedspolitiske 

univers i et inspirerende miljø under 

Forsvarsakademiet? 

Ønsker du at nyde frugterne af et 

afsluttet tjenestemandsforløb ved 

forsvaret og kun arbejde 3-4 

ugentlige dage efter nærmere aftale 

og kunne blive løbende forlænget for 

to år adgangen op til og med 70 års 

fødselsmåned? 

Kan du stille dig tilfreds med en 

betaling, som kun tjener til at udligne 

noget af forskellen mellem pension 

og normal løn - d.v.s ca. 180.000 om 

året ved 37 ugentlige timer eller 

tilsvarende nedsat, hvis nedsat 

timetal? 

Er du pensioneret for nylig eller bliver 

du det inden for ca. et halvt år? 

Hvis du kan besvare disse spørgsmål 

positivt, vil vi gerne indlede en dialog med 

dig om evt. ansættelse ved Forsvarsakademiets 

InfornationsService, der omfatter 

bl.a. biblioteksvirksomheden under 

forsvarsakademiet. Vi har behov for at 

ansætte i to-tre stillinger med et samlet 

ugentligt timetal mellem på ca. 60 timer. 

Den optimale værnsfordeling vil være: én 

officer fra hvert af de tre værn hver med 

18-21 ugentlige timer, men andre kombinationer 

er mulige. 

Arbejdsstederne for disse tre stillinger vil 

fordele sig med 2 på Svanemøllens 

Kaserne og 1 i Kastellet. 

Alt afhængig af mulige tiltrædelsestidspunkter, 

værnssammensætning og de 

enkeltes ønsker til arbejdstid og sted vil 

Forsvarsakademiet indstille til 

Forsvarskommandoen om ansættelse. 

Henvendelser vedr. denne annonce bedes 

rettet til Chefen for Det Kongelige 

Garnisonsbibliotek, oberstløjtnant Søren 

Høgenhaug, der koordinerer biblioteksplanlægningen 

på vegne af 

Forsvarsakademiet.

08 U-BÅDENES FARVEL 

Farvel til »den skjulte elite« 

Fra at være stillet tre spritnye ubåde i udsigt blev tommelfingeren vendt nedad, og det danske 

ubådsvåben nedlægges. Ved 5. Eskadre er der ingen bitterhed, men man efterlyser gode argumenter 

Eskadreteknikofficer ved 5. Eskadre, orlogskaptajn 

Morten Hvilshøj – her om bord på Sælen 

– savner gode argumenter for, at ubådsvåbnet 

skal nedlægges. 

Af journalist Morten Fredslund Foto: Finn Folsted 

U 

»Ubådsvåbnet nedlægges«. 

Så kort og kontant 

lød det, da Aftale om Forsvarets 

ordning 2005- 

2009 kom i hus den 10. 

juni. Og for personellet 

ved 5. Eskadre på Flådestation Frederikshavn 

kom meldingen som et chok. For 

ikke nok med, at ca. 100 ubådsfolk og administrativt 

personale ved eskadren nu 

skal se sig om efter nye græsgange, ja så var 

meldingen en diametral modsætning til, 

hvad der var blevet stillet dem i vente siden 

midten af 1990’erne: Tre spritnye og 

højteknologiske ubåde til en samlet værdi 

af 3,6 mia. kr. i det såkaldte Viking-projekt. 

– Vi fik beskeden dagen før forliget, og det 

kom fuldstændig bag på os. Jeg er ikke blinkende 

naiv, men jeg havde virkelig ikke forestillet 

mig, at Forsvaret ville sige farvel til ubådene. 

Husk på, at det kun er et år siden, at vi 

vendte hjem fra Irak med masser af ros for vores 

indsats i bagagen. Og jeg har endnu ikke 

hørt nogen brugbare argumenter for, hvorfor 

vi er blevet fravalgt, siger orlogskaptajn Morten 

Hvilshøj over en kop kaffe i eskadrens 

messe på Flådestation Frederikshavn. 

Rundt i messelokalet hænger et utal af våbenskjolde 

fra ubåde og enheder, som eskadren 

fra 1909 har samarbejdet med gennem 

årene. Udenfor ligger Springeren og Sælen 

fortøjet ved kajen og venter på deres skæbne, 

mens en landgang til Sælen piber et metallisk 

skrig i takt med ubådens sagte vuggen. 

Som skriget fra en døende hval. 

Et fantastisk godt projekt 

De to ubåde ved kajen er begge af Tumlerenklassen, 

der stammer helt tilbage fra 

1960’erne og blev hentet til Danmark sidst i 

80’erne. Ifølge planen skulle de udfases i 

2010-2012, hvor besætningerne så kunne 

tage den første nybyggede Viking-ubåd i 

brug fra 2009. 

– Viking var et fantastisk godt projekt, og 

vi stod lige overfor byggefasen, der ville 

fremskaffe nogle kanonfine både, som A.P.

Møllers folk på Lindøværftet skulle bygge. 

Det er brandærgerligt, at det nu blandt andet 

bliver materiel fra udlandet, som man 

har valgt i stedet for, siger Morten Hvilshøj 

og hentyder til noget af det materiel, der 

blev tilført forligsskitsen i sidste øjeblik. 

Blandt andet fire flådehelikoptere, et transportfly 

og et patruljeskib. 

– Der har dog aldrig været lagt op til et 

»enten – eller« i forhold til valget mellem 

patruljeskibe eller ubåde. Og argumenterne 

for at nedlægge os har jeg altså ikke set 

endnu. 3,6 mia. kr. er da mange penge, 

men man skal huske på, at levetiden for de 

tre nye ubåde var sat til 40 år, lige som udgiften 

til byggeriet ville strække sig over flere 

forligsperioder. Og NATO har stadig behov 

for små ubåde, der kan gå tæt på kysten. 

Så sent som samme dag, hvor forliget 

blev vedtaget, fik vi en anmodning om at 

stille med én af vores ubåde til Operation 

Active Endeavour. Herudover var det planlagt, 

at danske ubåde i rotation skulle indgå 

i NATO Responce Force, NRF. Så jeg synes, 

det er ærgerligt, og jeg tror, at det udelukkende 

sker på baggrund af en politisk studehandel, 

siger Morten Hvilshøj. 

Ingen bitterhed 

Han understreger, at nedlæggelsen af ubådsvåbnet 

heller ikke var med i det oplæg, som 

Forsvarets ledelse udarbejdede som arbejdsgrundlag 

til forligsforhandlingerne, og at 

den tidligere forsvarsminister, Svend Aage 

Jensby, hele vejen har talt meget varmt for 

de nye ubåde i Viking-projektet. 

– Jeg tror, at et bredt forlig har vejet meget 

tungt hos politikerne. Men jeg havde nu 

hellere set, at det var Forsvarets ledelse, der 

havde anbefalet, at vi bliver nedlagt. For så 

havde beslutningen været ordentligt argumenteret 

gennem en tilbundsgående analyse. 

Det havde været lettere at forholde sig til, 

siger Morten Hvilshøj, der selv har sejlet 

ubåd i syv år i skiftende perioder afbrudt af 

blandt andet VUT II, sejlads på et inspektionsskib 

og stabstjeneste ved SOK. I dag er 

han eskadreteknikofficer, ETO, der svarer til 

stabschef ved eskadren. 

Morten Hvilshøj understreger, at han 

ikke er bitter over beslutningen om nedlæggelsen, 

selv om han undrer sig over de udeblevne, 

saglige argumenter. 

– Nogle gange kan jeg godt undre mig 

over, at det er politikerne, der i så høj grad 

bestemmer, hvordan Forsvaret skal se ud. 

Der er jo ingen, der kender fremtiden, men 

der er heller ingen, der er bedre sat ind i tingene 

end Forsvarets ledelse. Og derfor ville 

beslutningen om nedlæggelsen også være 

lettere at sluge, hvis det var ledelsen eller søværnet 

selv, der havde anbefalet en nedlæggelse. 

Men sådan er det jo ikke. Alle i søværnet 

begræder, at ubådene forsvinder, siger 

Morten Hvilshøj. 

Ingen arabiske håndtryk 

Han tager sig god tid, da Danske Officerer 

spørger, om eskadren selv har gjort for lidt 

for at profilere sig. 

– Det er er godt spørgsmål. For mange er 

ubåde et levn fra Den Kolde Krig. Men sådan 

er det ikke længere. Vi er den diskrete elite, 

som indhenter værdifulde efterretninger, 

som er vanskelige og meget risikable at 

fremskaffe på anden vis. Det beviste vi både 

under indsatsen i Active Endeavour i 

Middelhavet og de efterfølgende måneder, 

hvor vi patruljerede i Golfen ud for Irak. 

Man lo en smule af, at der var indsat en ubåd 

i en ørkenkrig. Men man skal huske, at der 

foregår en masse indhentning af værdifulde 

efterretninger, inden landstyrkerne kan rykke 

ind, og det bidrog vi i høj grad til. Vi gjorde 

en forskel, og det endda uden at vores 

personel kom i fare. Som eneste ubåd i 

NATO er Sælen proppet med avanceret lytteudstyr, 

og vores nærmeste samarbejdspartner 

er FE. Og det er altså svært at gå ud 

og fortælle om i pressen, mens man er i 

gang, siger Morten Hvilshøj og tilføjer: 

– Vi kan heller ikke fremvise fotografier, 

hvor vores besætning trykker en smilende 

araber i hånden, som man ser hærens personel 

gøre det – og stor respekt for det. Det sælger 

flere billetter, når en enhed konstant eksponeres 

i pressen – ingen tvivl om det. Man 

skal blot huske, at vi var én af de forudsætningsskabende 

faktorer for, at soldaterne på 

landjorden kan udføre det job, de gør så 

09 

godt i Irak i øjeblikket. Fra ubåden skaffede 

vi gode, solide efterretninger, som med stor 

sandsynlighed førte til, at konkrete terrorrelaterede 

handlinger blev afværget. For når 

manden først sidder i bilen med bomben, ja 

så er det for sent, hvorimod en oplysning 

om, at han har planer om at sætte sig ind i 

bilen med bomben, er langt mere effektiv. 

Og såvel fra allieret som fra dansk side har vi 

høstet rigtig mange roser for vores indsats i 

henholdsvis Middelhavet og Golfen. Og det 

er jo altid frustrerende at blive fravalgt, når 

man fra alle sider får at vide, at man har 

gjort det rigtig godt, siger Morten Hvilshøj. 

Krævende officersuddannelse 

Som ETO i 5. Eskadre var han fungerende 

chef, da meldingen om nedlæggelsen tikkede 

ind dagen før forliget. Og det første, 

der stod på programmet, var at få orienteret 

alt personel, inden nyheden nåede ud 

via pressen. 

– To af ubådene var på værft, og Springeren 

var neddykket, så dens besætning måtte 

vi orientere via et signal. Vi har også hjemkaldt 

to officerer fra kurser i henholdsvis 

Norge og Tyskland, lige som de kadetter fra 

Søværnets Officersskole, der skulle starte deres 

løbebane som officerer i 5. Eskadre, fik 

besked om, at det altså ikke var her, karrieren 

skulle tage sin begyndelse, siger Morten 

Hvilshøj. 

Af de ca. 85 besætningsmedlemmer og 15 

stabspersonel, der er tilknyttet 5. Eskadre, er 

ca. 20 officerer – ligeligt fordelt på operative 

og tekniske poster. 

– 5. Eskadre har altid været et populært 

sted og uden tvivl én af de bedste arbejdspladser 

i søværnet. Mange officerer søger ind her 

umiddelbart efter officersskolen, og flere vender 

tilbage efter at have været ude at sejle ved 

andre enheder, skole- eller stabstjeneste. Det 

er kendetegnede, at en officersuddannelse 

her virkelig kræver, at man kan sine ting. Og 

det hænger jo sammen med de store krav til 

sikkerhed. For går det galt – ja, så går det rigtig 

galt, når det handler om ubåde. En ubådskarriere 

hører også til blandt de længste og hårdeste 

uddannelser, en officer kan tage specifikt 

rettet mod ét våbensystem, siger Morten

10 U-BÅDENES FARVEL 

Uddannelsen for officerer til ubådstjeneste er 

blandt de længste og hårdeste uddannelser, en 

officer kan tage specifikt rettet mod ét våbensystem. 

Alligevel er 5. Eskadres officerer nu 

klar til at sadle om, siger eskadreteknikofficer 

ved 5. Eskadre, orlogskaptajn Morten Hvilshøj. 

Hvilshøj, der begræder beslutningen om 

nedlæggelsen af specielt to årsager. 

– Dels forsvinder en helt speciel kultur fra 

det danske Forsvar. Vi arbejder under kummerlige, 

beskidte forhold, uden bad, uden 

lys og på meget lidt plads. Men vi kan lide 

det, og det giver os en ballast, så vi kan klare 

det meste. Dels kommer søværnet som helhed 

til at mangle et ben. Hvordan skal vi eksempelvis 

kunne træne ubådsjagt – Anti 

Submarine Warfare, ASW – i fremtiden? Det 

skal vi jo kunne, uanset om vi har ubåde eller 

ej, og angiveligt må vi så gå tiggergang 

hos vores allierede samarbejdspartnere. Det 

er ærgerligt og lidt af en falliterklæring. Med 

ét holder vi også op med at uddanne officerer 

til ubådstjeneste. Og på længere sigt 

kommer vi også til at mangle folk med ubådserfaring 

til blandt andet SOK, hvor vi har 

en officer, der konstant sidder og kontrollerer, 

hvad der sejler rundt under overfladen i 

de danske farvande. Og kan vi overhovedet 

blive ved med at have den kontrol, når vi 

ikke længere selv råder over ubåde? Jeg tror, 

det her er en beslutning, man kommer til at 

fortryde – men som bliver uhyggeligt svær at 

retablere, siger Morten Hvilshøj. 

Salami, nej tak 

Ifølge forligsskitsen skulle ubådene først 

5. Eskadres mærke i form af en delfin, som bæres på højre bryst, kommer ingen til at tage fra os. Det vil 

vi forsvare – som en rocker, der forsvarer sit rygmærke, siger Morten Hvilshøj – her ombord på Sælen. 

være endeligt udfaset i 2008. Men fra Forsvarets 

side har holdningen været, at »Kapaciteten 

nedlægges ASAP«. 

– Der er ingen grund til at trække det i 

langdrag. Når beslutningen nu er taget, er 

det med at få nedlæggelsen gennemført så 

hurtigt som muligt i stedet for at bruge salamimetoden. 

Det vil også spare en masse udgifter 

til de obligatoriske sikkerhedseftersyn 

i dok, ligesom det er godt for personellet, at 

de hurtigt kommer videre. Og det har ligesom 

været hele øvelsen siden den 10.juni – 

at varte personellet så godt som muligt, siger 

Morten Hvilshøj. 

Officerskorpset ved 5. Eskadre består overvejende 

af yngre officerer under 40 år. 

Blandt andet fordi det er slut med at sejle 

ubåd, så snart man har opnået grad af orlogskaptajn. 

Omstillingsparate 

– Heldigvis er eskadrens personel alle dybt 

professionelle. Og det at være ubådsmand 

betyder også, at vi har let ved at omstille os 

til andre poster. Så det bliver ikke et problem 

at komme videre herfra. Kunsten er at få så 

mange som muligt af dem, der ønsker det, 

til at forblive i Frederikshavn. Vi har en plan 

klar den 4.–5. august, og jeg er overbevist 

om, at stort set alt personel kender deres nye 

tjenestested den 1. januar 2005. Og FRO 

(Forsvarets Rådgivning for Omstilling, red.) 

når ikke at opdage, at vi er blevet nedlagt, 

griner Morten Hvilshøj og tilføjer: 

– Vi har hængt lidt med mulen i tre ugers 

tid nu. Men nu er vi ved godt mod, og alle 

har travlt med at finde ud af, hvor de kunne 

tænke sig at komme hen. Heldigvis er ubådsfolk 

meget brugbare på andre sejlende enheder, 

og vi er også omstillingsparate. Så det bli- 

ver ikke noget problem. Den største forskel 

for de fleste officerer bliver, at de nu skal til at 

spise i en messe med hvid dug, får deres egen 

køje og større bekvemmelighed i form af et 

lukaf på størrelse med messen i en ubåd, 

hvor vi sover syv mand, smiler Morten Hvilshøj, 

der selv ønsker at gøre tjeneste på et inspektionsskib 

og sejle på Grønland et par år. 

Delfinen forsvares 

– Det er et af de få steder, jeg kan gøre sejlende 

tjeneste som orlogskaptajn, Så det er med 

at benytte den mulighed. Og så kommer jeg 

også først tilbage, når forliget er godt i gang 

med at blive implementeret, siger han med 

et skævt smil. 

Ved 5. Eskadres indgangsparti hænger 

velpudsede messingskilte med navnene på 

de 34 ubåde, som eskadren har rådet over 

gennem tiden. Der er plads til flere skilte, 

men det kommer ikke på tale foreløbig. 

– »2. April« fra 1913 blev skænket af en 

husmoderforening, der samlede penge ind. 

Den metode bliver nok den eneste udvej, 

hvis vi skal have flere ubåde, griner Morten 

Hvilshøj. 

Udenfor springer den pibende klagesang 

fra Sælens landgang os i møde - sammen 

med flere store delfiner, der er malet på kajens 

installationer. 

– Ja, delfinen, der er 5. Eskadres mærke, 

forsvinder jo nu. Men ikke fra personellets 

uniform, hvor vi bærer det på højre bryst. 

Det mærke kommer ingen til at tage fra os. 

Det vil vi forsvare – som en rocker, der forsvarer 

sit rygmærke, smiler Morten Hvilshøj, 

inden han forsvinder ind i Bygning 5 på 

Flådestation Frederikshavn – 5. Eskadres sidste 

bastion.

Skal Forsvarets fremtidige udvikling 

styres af pensionister og konsulenter? 

Forfatteren er bekymret over antallet af konsulenter og de 

stigende udgifter til konsulenthonorarer set i relation til 

Forsvarets faste personel 

Af oberstløjtnant Michael Bondegaard, medlem af HOD’s hovedbestyrelse 

A 

Alle virksomheder har et 

naturligt behov for at 

købe konsulentydelser i 

en kortere eller længere 

periode. Dette skal ses i lyset 

af, at virksomheder i 

nogle tilfælde har brug for at supplere egne 

kompetencer. 

Dette sker, når virksomheden ikke selv 

har disse færdigheder, eller når virksomheden 

ikke har de nødvendige ressourcer til at 

opbygge og vedligeholde færdigheder på et 

tilstrækkelig højt niveau. 

I Forsvaret var der således behov for at 

købe en række konsulentydelser i forbindelse 

med opbygningen af DeMars-projektet, 

men der er også andre særlige materielprojekter 

o.lgn., hvor det er nødvendigt at 

købe ekstern assistance. 

Desværre anvender Forsvaret nu i stigende 

grad konsulenter til mange andre typer af 

opgaver. Nu ses dygtige, men pensionerede 

kolleger i rollen som konsulenter for Forsvaret; 

tillykke til dem, men de blokerer altså for 

andre kolleger. 

Det er ofte set, at ganske kort tid før pensionering 

er det »umuligt« at finde en afløser, 

og derfor antager man den pensionerede 

officer, men nu i rollen som konsulent. 

Det er derfor helt naturligt, at en række 

kolleger spørger: Hvorfor ansætte disse folk, 

når der allerede er gode, dygtige medarbejdere 

i basisorganisationen? 

Tendensen er problematisk for det faste 

personel i basisorganisationen. Konsulentstillinger 

er jo ofte spændende og udviklende 

job - et antal gange er der tale om chefjob 

eller funktioner med stor indflydelse. 

Eksempelvis var formanden for hærens 

bedømmelsesråd i en periode en pensioneret 

oberst. 

En række konsulenter, både fra de civile 

firmaer og de »pensionerede«, bliver ofte 

hængende i Forsvaret i en længere årrække. 

Således har en række konsulenter været ansat 

af Forsvaret i op til seks år. Sådanne opga- 

ver kan vel næppe betegnes som opgaver 

med en akut mangel på kompetence. 

Arbejdsopgaver, der i så mange år har været 

løst af konsulenter, burde have været løst 

af personel i basisorganisationen. 

Brug de unge, dygtige officerer 

Alle os, der har arbejdet med konsulenter, er 

jo bekendt med, at konsulentens fornemste 

opgave er at finde nye opgaver, som er et 

»akut« problem - som de så kan blive ansat 

til at løse. Konsulenter bør derfor udelukkende 

ansættes i et defineret og afgrænset 

job med tidsbegrænsning. Når opgaven er 

løst eller tiden udløbet, så skal stillingen tages 

op til en ny vurdering. 

En minimering i antallet af »konsulentjob« 

vil måske kræve et par ændringer. Først 

og fremmest en bedre langtidsplanlægning 

af uddannelsesforløb til disse spidskompetencer 

og dernæst at befale personellet i stillingerne. 

Det kan ikke komme som en overraskelse, 

at officerer afgår som 60 årige. 

Dette vil sikre opbygning og vedligeholdelse 

af kompetencer internt i organisationen, 

hvilket set fra både et ledelsesmæssigt 

synspunkt og et medarbejdersynspunkt må 

være det mest økonomisk fordelagtige. Jeg 

har næppe behov for at uddybe lønforholdene 

for en konsulent set i relation til en 

kaptajn, en major eller en fastansat DJØF’er. 

Netop i forbindelse med reorganiseringen 

af Forsvaret og oprettelse af de funktionelle 

tjenester er det især vigtigt, at Forsvaret bruger 

egne unge, dygtige officerer. I modsat 

fald bestemmes Forsvarets fremtidige udvikling 

af konsulenter og »pensionister«. Invester 

hellere konsulenthonorarer i planlægning 

og uddannelse af eget personel. Forsvaret 

opnår dermed følgende fordele, også når 

Forsvaret er transformeret: 

– Forsvarets egne folk har viden om opgaveporteføljen, 

der vil blive bibeholdt og 

transformeret til de nye tjenester. 

– Kompetencen til at gennemføre organisationsændringer 

bliver bibeholdt i egen or- 

KOMMENTAR 

Oberstløjtnant Michael Bondegaard er valgt 

til HOD’s hovedbestyrelse. (Foto: Peter 

Eilertsen) 

ganisation, hvilket vil være Forsvaret til 

gavn i mange år frem. 

– De »ansvarlige« for organisationsændringerne 

skal også selv »leve« med dem. 

11 

Kompetencen forsvinder 

Derfor: Styr og begræns brugen af konsulenter 

og pensionister og brug i stedet for Forsvarets 

egne officerer. 

Formålet med denne artikel har ikke været 

at udtrykke en negativ holdning til konsulentvirksomhed 

eller lidt ældre, dygtige 

pensionist-kolleger, men formålet har været 

at udtrykke min sande bekymring over antallet 

af konsulenter og de stigende udgifter 

til konsulenthonorarer set i relation til Forsvarets 

faste personel. Sagt lidt kort: Hvad fik 

vi for pengene, da konsulenten rejste – tja, 

en opgave blev løst, men kompetencen forlod 

organisationen samtidig! 

Jeg har ofte set velmenende svar fra basisorganisationen 

i dette fagblad - og for at 

sætte tingene lidt i perspektiv bør svaret til 

denneher artikel indeholde følgende: Hvor 

mange millioner brugte hele Forsvaret i 

2003 på konsulenter? Hvor mange konsulenter 

anvendte Forsvaret i 2003? Hvor 

mange kontrakter blev der indgået om konsulentydelser 

i 2003? Hvor mange tidligere 

kolleger er nu konsulenter for Forsvaret?

12 DEN DANSKE LEJR FLYTTES 

Camp Eden fik besøg af forsvarsminister Søren Gade (V) den 19. juni 2004, hvor han talte med det udsendte 

personel i DANCON IRAK’s Hold 3. Her ses han sammen med oberst Henrik Flach (th) (Foto: Polfoto) 

Stillingsskifte i Irak 

Godt 13 måneder efter det første spadestik blev taget til de danske ingeniørsoldaters stolthed 

i Irak, Camp Eden, nedlægges lejren, og den danske bataljon rykker 100 km. mod syd 

Af journalist Morten Fredslund 

N 

Når den danske bataljon i 

Irak i løbet af efteråret 

rømmer Camp Eden vest 

for byen Al Qurnah for at 

rykke til Shaiba Logistic 

Base cirka 100 kilometer 

længere mod syd, medfører det formentlig 

en forbedret sikkerhed for de danske soldater. 

Og det til trods for at det nye område 

indeholder nogle få enklaver af de Saddamtro 

sunnimuslimer. Det vurderer oberst Kristian 

Sørensen, der er operationschef ved 

Hærens Operative Kommando. 

– Vi opretter en ny lejr på den britiske 

base, hvor vores Nationale Støtteelement, 

NSE, i forvejen holder til. Og sammen med 

den væsentlige britiske styrke på basen vil 

det virke afskrækkende på folk, der skulle 

have samme idéer som de, der for nylig angreb 

Camp Eden med raketter. Ud over den 

afskrækkende effekt betyder den ny placering 

sammen med briterne også, at vi er flere 

til at patruljere og pågribe dem, der eventuelt 

angriber lejren, siger Kristian Sørensen. 

Tre nye underafdelinger 

Den nye danske lejr bliver etableret i umiddelbar 

tilknytning til det danske NSE, hvor 

der i øjeblikket er stationeret ca. 60 danske 

soldater. På den britiske Shaiba Logistic 

Base er der i alt stationeret ca. 4.500 soldater 

fra koalitionen. Heraf bliver tre kompagnier 

med hver 100-150 britiske soldater 

underlagt den danske bataljon – et antal, 

der dog kan ændres i takt med situationens 

udvikling. 

– På basen er der en rullebane, hvor vi kan 

placere vores echeloner uden de helt store 

omkostninger. Og alt, hvad der kan genbruges 

fra Camp Eden, vil blive genbrugt i den 

nye lejr, som et ingeniørdetachement på ca. 

30 soldater er rejst til Irak for at opføre sammen 

med civile firmaer. Ud over de sikkerhedsforanstaltninger, 

briterne har på basen, 

bliver den danske lejr yderligere sikret med 

hescobastioner og T-bone betonelementer. 

Så uden at jeg vil »lægge hovedet på blokken«, 

da ingen ved, hvordan situationen udvikler 

sig dernede, er det min klare vurdering, 

at bataljonens sikkerhed i lejren vil blive 

mindst lige så god efter flytningen. Den 

bliver i hvert fald ikke forværret, vurderer 

Kristian Sørensen.

Operationschef ved Hærens Operative 

Kommando, oberst Kristian Sørensen, vurderer, 

at flytningen giver en forbedret sikkerhed 

for de danske soldater. (Foto: HOK) 

Ansvarsområde fordobles 

Trods forrige måneds raketangreb mod den 

danske lejr Camp Eden er det blandt andet 

en kombination af den generelle stabile udvikling 

i danskernes nuværende område og 

overdragelse af sikkerheden til irakerne selv, 

der er årsag til flytningen. Men også en konsekvens 

af at danskernes ansvarsområde 

mere end fordobles fra de nuværende ca. 

8.000 km2 til ca. 17.000 km2 og fremover 

omfatter det meste af Basra-provinsen. Med 

flytningen mod syd kommer den danske enhed 

tættere på mange af de CIMIC-projekter, 

som Danmark tager vare på i og omkring 

Basra. 

– Vi bevarer ansvaret for det nuværende 

område nord for Basra og får tildelt området 

syd for Basra ned til den kuwaitiske og saudiarabiske 

grænse. En meget stor del af det nye 

område er ren ørken, som er meget tyndt befolket, 

og opgaverne bliver ikke væsentligt 

anderledes i forhold til nu. Organisationen 

bliver derfor også stort set uændret bortset 

fra, at vi får de tre britiske underafdelinger 

tilknyttet bataljonen. Hvordan den konkrete 

ansvarsfordeling bliver mellem bataljonens 

enheder er ikke fastlagt endnu, men 

der oprettes ikke permanente satellitlejre 

trods udvidelsen af ansvarsområdet. Hvis 

det bliver nødvendigt med faste patruljer 

ved hot-spots langt fra Shaiba-basen, kan vi 

eventuelt benytte nogle af Iraq National Guards 

kaserner, siger Kristian Sørensen. 

Han tilføjer, at den danske stab måske tilføres 

nogle få britiske stabsofficerer i perioder, 

men at der herudover ikke sker ændringer 

på personelsiden, og kommandoen 

over enheden vedbliver også med at være 

dansk. 

Nyt hold i ny lejr 

Det er DANILOG i Vordingborg, der står for 

projektledelsen med byggeriet af den nye 

lejr, der skal rumme 560 danske soldater, og 

som (som vanligt) desuden forberedes til en 

eventuel forøgelse af styrken på ti procent. 

Når det nye hold Irak-soldater, DAN- 

CON/Irak Hold 4, ankommer til Irak fra den 

12.-14. august, vil en del af bataljonen efter 

akklimatiseringsperioden forblive på basen i 

Shaiba, hvor soldaterne indkvarteres i en 

teltlejr, indtil de kan rykke ind i den nye lejr, 

efterhånden som den står færdig. Den resterende 

del af bataljonen indkvarteres i Camp 

Eden og flyttes trinvis til den nye lejr, som 

forventes færdigopført medio oktober. 

Hvorvidt dele af Camp Eden, der blev opført 

på rekordtid under ekstreme forhold og 

kaldes for Ørkenfortet, bliver overdraget 

som base for Iraq National Guard eller definitivt 

nedlægges er endnu ikke afklaret. 

Forsvarsminister Søren Gade (V) taler 

med chefen for DANCON IRAK’s Hold 

4, oberst John Dalby (tv). (Foto: 

Jørgen Kølle) 

Forsvarsministeren i Oksbøl 

Den danske bataljon, DANCON 

IRAK’s Hold 4 gennemførte i dagene 

2. - 6. august den afsluttende missionsorienterede 

uddannelse i 

Oksbøl, og forsvarsminister Søren 

Gade (V) blev orienteret om uddannelsen 

og blev vist rundt i 

området for at se, hvordan uddannelsen 

gennemføres. 

13

14 


Privatiseringen 

er en ny udfordring 

Med kun syv pct. mere mandskab skal Ingeniørregimentet leve op til 

forsvarsforligets fordobling af internationale opgaver. Men chefen 

for Ingeniørregimentet i Skive er fortrøstningsfuld… 

Af journalist Freddie Ottenheim 

F 

– Først vil jeg udtrykke min tilfredshed 

over, at vi har fået fire 

måneders værnepligt frem for 

kun tre måneder, som først var 

på tale. Det bliver en spændende 

udfordring, men den skal nok 

lykkes. Vi er nu i gang med at uddanne de nyindkaldte 

i hærens overgangsordning/basisuddannelse, 

og vi har forstærket den kompagnikadre, 

som havde det almindelige værnepligtskompagni, 

så mine folk er for længst 

fuldt opdaterede til at undervise i den ny uddannelse. 

Officerer og befalingsmænd har 

været på kurser i de nye fag, så vi er godt med. 

Det er det første skridt, vi har taget. Vi har nu 

indkaldt 250 mand, som bliver uddannet efter 

principperne i hærens basisuddannelse. 

Oberst Ole Køppen, siden den 1. september 

2003 chef for Ingeniørregimentet i Skive, 

finder, at konsekvenserne af det nye forlig 

kunne være værre. Han er først og fremmest 

glad for, at værnepligten er bevaret, og 

trods beskæringen er han tilfreds med, at 

man havnede på de fire måneder: 

– Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi var bekymrede 

for tre måneders værnepligt. Det ville 

have medført meget lange undervisningsdage, 

med start kl. syv om morgenen og måske 

først afslutning ved 21-22-tiden om aftenen, 

i ekstreme tilfælde efter midnat. Så vi åndede 

lettet op, da det trods alt endte med fire må- 

Oberst Ole Køppen foran den to meter 

høje stentøjsskulptur, som blev afsløret 

den 29. august 2003. 

neder til grunduddannelsen. Det giver noget 

mere ro. Vigtigt for os er, at der skal være 

plads til at motivere de unge. De kommer 

ofte af egen fri vilje, og mange af dem skulle 

helst vælge at fortsætte, så de kan videreuddannes 

til internationale operationer. Her 

tror jeg på, at værnepligten giver det bredest 

mulige rekrutteringsgrundlag, bedre end et 

grundlag, der udelukkende bygger på professionel 

indkaldelse. 

– Påbegyndes ingeniør-specialiseringen under 

værnepligtstiden? 

– Nej, der undervises i alle grundlæggende 

discipliner, herunder skytteuddannelse, 

brand og redning og førstehjælp m.m. De 

unge har ingen ingeniørspecifikke fag. Det 

kommer først efter den fjerde måned, når 

værnepligten er slut, hvor vi går videre med 

de folk, der bliver hos os. Men undervejs i basisuddannelsen 

vil vi selvfølgelig demonstrere 

for de unge, at IGR’s speciale er et spændende 

felt, der er værd at anvende tiden på. 

– Det bliver en god uddannelse, de værnepligtige 

får hos os. For som Skive Kaserne i dag 

er sammensat, med rene enheder fra Ingeniørregimentet, 

panserinfanterikompagnier 

under Prinsens Livregiment samt Hærens Ingeniør- 

og ABC-skole, er der fortræffelige samarbejdsmuligheder, 

så der kan indøves endda 

meget realistiske situationer, også aktiviteter 

som at bygge broer, fjerne minefelter osv. 

IGR's skulptur er udført af keramiker Lise Seier 

Petersen fra Haubro ved Års. Den tager udgangspunkt 

i myten og symbolerne om soldaternes 

skytshelgen Skt. Barbara. I Danmark 

fejrer IGR og Artilleriregimentet Skt. Barbara 

hvert år den 4. december. Det samme gør 

artillerister, bjergværksfolk og folk der arbejder 

med sprængstoffer over hele verden. 

Ingeniørarbejdet i fremtiden 

– Fremover skal vi have et stående panseringeniørkompagni 

i 1. brigade, et kadrepanseringeniørkompagni 

i 2. brigade og så 

en ingeniørbataljon hørende under Danske 

Division. Det spændende bliver selvfølgelig, 

hvor mange normer der bliver i dagligdagen. 

Et organisatorisk panserkompagni er i 

dag på ca. 230 mand, og i stående styrke skal 

vi således have 230 fuldtidsnormer til 1. 

panseringeniørkompagni. Her har vi jo set 

en bevægelse i retningen af, at man erstatter 

visse stående normer med reaktionsstyrkekontrakter. 

Med den erfaring, vi har - med at 

udsende personel til de internationale missioner 

på såvel reaktionsstyrkekontrakt som 

stående styrke - så synes jeg, det fungerer 

fint. Der, hvor vi har været nød til virkelig at 

trække på vores faste folk, har været i forbindelse 

med f.eks. etableringen af Camp Eden 

i Irak. Og igen i juli har vi haft 12 mand dernede 

til flytning af lejren. 

– Spændende for IGR fremover bliver det 

samarbejde, der skal foregå mellem mine ingeniørsoldater 

og de private contractors. Efter 

forliget er det første gang, vi hos os ser 

privatiseringen komme til. Her har jeg sagt 

til mine folk, at de skal stikke fingeren i jorden. 

Vi kunne godt ønske, at det alene var 

IGR, der udførte alle opgaverne, men det er 

ikke længere realistisk. Det, jeg så ønsker, er, 

at IGR bevarer ekspertisen og især kapaciteten 

på konstruktionssiden, så vi til enhver 

tid kan træde til i en given situation samt 

kvalitetssikre alt, hvad der bliver lavet – også 

det privat udførte. Jeg plejer at sige, at jeg 

ikke har behov for arbejdsmænd men derimod 

eksperter. 

– Det samme gør sig gældende på ammunitionsrydningsområdet. 

Her har vi gennem 

mange år ryddet f.eks. på Amager, ved

Det nye hovedkvarter for Ingeniørregimentet 

blev taget i brug i starten af 2003. Foran bygningen 

er opført en mindemur med navnene 

på de pionerer, som blev dræbt i henholdsvis 

Afghanistan og på Balkan. IGR bor på Skive 

Kaserne sammen med Hærens Ingeniør- & 

ABC-skole og Prinsens Livregiment. 

Ørestaden. De samme folk bruges også ude i 

verden og til at rydde andre, gamle skydeterræner. 

Her har vi ligeledes ikke brug for 

flere hundrede mand, men der skal være 

folk nok til løbende at opretholde en høj 

ekspertise på alle opgaver. Vi har f.eks. 

mange opgaver i Afghanistan - med bortskaffelse 

af konventionel ammunition. Ikke 

kun til at hjælpe militære enheder men 

også civilbefolkningen. 

Privatisering 

– Privatiseringen er kommet for at blive, så 

den byder vi velkommen. Med god vilje kan 

man derfor sige, at IGR i fremtiden skal fungere 

også som en slags arbejdstilsyn, der kvalitetssikrer 

alle opgaver på vores felt. Men på 

de højere beslutningsniveauer bør man dog 

ikke være alt for sikre i troen på, at alt klares 

ved privatiseringer. En privat contractor 

henholder sig til sin aftale. Hvis der f.eks. 

står i kontrakten, at huset skal bygges et bestemt 

sted på en aftalt måde, så duer det 

ikke, at lejrchefen undervejs i projektet ønsker 

huset flyttet seks meter væk derfra. Så 

tæller kasseapparatet udover kontraktens 

faste prisaftale. Dernæst skal man huske, at 

IGR’s folk er soldater, som i kritiske områder 

også kan fungere - samtidig med løsning af 

ekspertopgaver - som militær støtte, hvis det 

brænder på f.eks. som ekstra patruljer og/eller 

vagter. Det kan en contractor ikke levere. 

– Kan IGR opfylde kravene i et forlig, der fordobler 

internationale operationer? 

– Vores andel af krigsstyrken er øget. Formentlig 

med syv-otte pct. når vi taler om 

mandskab. Men når det er sagt, kan jeg godt 

have en vis bekymring for, om vi nu også 

har en størrelse, der kan tilbyde en kapacitet 

og personel til alle de internationale missioner, 

som hæren i fremtiden skal tage sig. En 

våbenart skal have en vis størrelse for, at vi 

på én og samme tid kan have en fornuftig 

kadre, der samtidig med at uddanne og vedligeholde 

også løser praktiske opgaver hjemme, 

herunder den hjemlige ammunitionsrydning 

etc. – og så samtidig skal vi have 

folk nok til at sende ud til internationale 

missioner. Her synes jeg allerede, at vi ind 

imellem, specielt på officers- og befalingsmandsniveau, 

har måttet hive tryllestaven 

frem for at finde folk med fornøden erfaring 

og uddannelsesmæssig baggrund. Men OK, 

det er da gået indtil nu. 

– Men lad os nu se, hvilke opgaver, der 

melder sig. Umiddelbart kunne jeg frygte, at 

vi bliver for få til både hjemlige opgaver og 

til at bistå ved internationale, ikke mindst de 

længerevarende missioner. Især for de relativt 

få officerer og befalingsmænd, vi har, 

skal der altså være en fornuftig mulighed 

for, at de til tider kan gøre tjeneste herhjemme 

og have noget, der nærmer sig et privatliv. 

De samme folk kan ikke være ude hele tiden. 

Der skal til stadighed herhjemme være 

erfarne folk til at uddanne nye. Derfor skal 

der prioriteres benhårdt, og vi har i enkelte 

tilfælde været nødt til at trække på flere dygtige 

befalingsmænd og officerer fra lavere 

prioriterede enheder – for at kunne sende 

mandskab ud med en fornuftig kvalitet. 

Da vi sendte folk ned for at bygge lejren i 

Irak, tømte vi stort set vores stående kompagni. 

Det betød, at vi havde svært ved at tilbyde 

støtte til bygning af broer m.m. under 

de øvelser, vi deltog i herhjemme. Det lykkedes 

kun, fordi vi plukkede folk, som var på 

afspadsering efter hjemkomst fra udlandet. 

De måtte ind i nogle dage og køre panserbro 

til en brigade. Men det er på længere sigt 

ikke tilfredsstillende. 

– Jeg håber selvfølgelig, at jeg i den nye 

struktur får mit stående kompagni og et tilstrækkeligt 

antal eksperter i divisionens in- 

15 

geniørbataljon, så jeg har folk til både uddannelse 

og udsendelse. Og så samtidig 

kunne tage individuelle hensyn til medarbejderes 

ønsker om, ind imellem, at få nogle 

rolige perioder herhjemme. Der er jo heller 

ingen mening i, at vi i Danmark har fuldt 

panser og fuldt infanteri og artilleri, hvis de 

ikke samtidig kan få tilstrækkelig logistisk 

støtte. For os er det ikke et mål i sig selv at 

være stor, men at besidde tilstrækkelig ekspertise 

til løsning af pålagte ekspertopgaver, 

understreger Køppen. 

På trods af den lille skepsis omkring forventningerne 

til fremtiden, er oberst Køppen 

godt tilfreds med IGR’s udvikling gennem 

de seneste år. Tidligere års flytteturbulens 

efter placeringen i Farum og Randers, 

med stort frafald af eksperter til følge, har afstedkommet 

problemer, som dog i nogen 

grad er genoprettet – og IGR kører nu videre 

med nye, omskolede folk, heraf mange tidligere 

artillerister. I hvert fald kunne Køppen 

den 1. april i år modtage CHHOK’s anerkendelse 

for veludført arbejde og et godt resultat, 

da den øverste ledelse var på inspektionsrunde 

og gennemanalyserede regimentet. 

– For mig personligt er det gode inspektionsresultat 

en stor tilfredsstillelse. Og derfor 

er jeg heller ikke i tvivl om, at vi også er 

kapable til at tackle de kommende udfordringer. 

Grundlæggende er jeg også enig i 

og tror på den filosofi, som forsvarschefens 

udspil af 1. september i fjor bygger på, vedrørende 

Forsvarets fremtidige struktur. Det var 

et godt udspil. Ærgerligt er så bare, at økonomien 

lægger grænser for, om vi kan få det 

personel og det materiel, vi skal bruge. Vi 

når det nok, men Forsvaret skal passe på, at 

vi ikke med for få penge vil alt for meget, 

slutter Ole Køppen.

16 


– Det personel, der er ombord på skibene, bliver, hvor de er, siger chefen for 2. 

Eskadre, kommandør Bent Fabricius, som får skibe i både Korsør og Frederikshavn. 

Eskadre med 

skibe i to havne 

Efter Forsvarsforliget får såvel 1. som 2. Eskadre sine skibe liggende 

i to havne. »Danske Officerer« har talt med chefen for 2. Eskadre 

om, hvilke konsekvenser det medfører 

Af journalist Steen Cadan, DJ Fotos: Peter Eilertsen 

E 

Efter Forsvarsforliget vil den 

nye 2. Eskadre have skibe liggende 

i både Korsør og Frederikshavn. 

– Men jeg tror ikke, at det vil 

blive noget væsentligt problem 

for de ansatte, idet mange medarbejdere allerede 

bor over hele landet og ikke nødvendigvis 

i henholdsvis Frederikshavns- og Korsørområdet, 

siger chefen for 2. eskadre, 

kommandør Bent Fabricius, der fortsætter: 

– Af respekt for det personel, der flyttede 

med deres familier, da man tidligere rømmede 

Holmen, og da man siden flyttede MCMenhederne 

(kommando- og støtteskibe til 

minerydning) fra Korsør til Frederikshavn, 

har man med forliget valgt ikke at flytte dem 

tilbage til Korsør, skønt der kunne være en 

vis logik i at have alle skibe af samme type 

liggende samme sted. Derfor vil der som en 

konsekvens af Forsvarsforliget stort set ikke 

blive tale om forflyttelser i 2. Eskadre, idet de 

skibe, der fremover vil indgå i eskadren fra 

henholdsvis Korsør og Frederikshavn, frem- 

over vil blive liggende i de byer, hvor de ligger 

i dag. Og det personel, der er ombord på 

skibene, bliver, hvor de er. 

– Derfor tror jeg ikke, at forliget vil blive 

noget væsentligt problem for personellet. 

Men dér, hvor jeg tror, at mine medarbejdere 

i en overgangsperiode vil få problemer, er 

i de tilfælde, hvor man i dag har behov for at 

tale med dem, der har med det personalemæssige 

område at gøre. Det kan for eksempel 

være dem, der taster arbejdstid ind i vort 

edb-system eller er ansvarlige for udbetaling 

af den rette løn og de rigtige ydelser eller 

igen er ansvarlige for, at de får den ønskede 

tjeneste og/eller uddannelse. For mange af 

disse opgaver forsvinder nu ud af eskadren 

og bliver lagt over i Forsvarets Personeltjeneste 

med hovedsæde i København med en 

filial i Hjørring samt filialkontorer i blandt 

andet Vordingborg, og de tilbageblevne opgaver 

vil blive løst af Eskadrestabens Personeldivision 

i Korsør. Det tror jeg i første omgang 

bliver meget sværere at komme over for 

personellet, end at eskadrechefen sidder i 

Korsør. 

Daglig kommunikation 

over 3-400 kilometer 

– At jeg i dagligdagen som eskadrens chef i 

Korsør skal få en stab på godt 30 personer, 

hvor hovedparten sidder i Korsør, og resten 

(5-7 personer) sidder i Frederikshavn, til at 

fungere, bliver ikke et problem, men en udfordring, 

når vi fysisk set befinder os 3-400 

km. fra hinanden. 

– For skibenes vedkommende er der ingen 

problemer, idet vi jo benytter os af flere forskellige 

elektroniske kommunikationsformer. 

Jeg er dog ikke blind for betydningen af 

den personlige kontakt, som naturligvis 

vanskeliggøres betydeligt ved den fysiske afstand 

mellem Korsør og Frederikshavn. 

– Med hensyn til stabene kan der måske 

blive tale om en mindre omrokering, men på 

den anden side ved jeg endnu ikke hvor meget, 

for vi er jo ikke kommet så langt i implementeringen 

af den nye eskadre. Ligesom vi 

endnu ikke ved, hvor hurtigt strukturen skal 

implementeres – for ét er at sige, at den nye 

eskadre skal eksistere fra for eksempel 1. juli 

2005, men det er jo ikke ensbetydende med, 

at stabene vil være opbygget fra den samme 

dato. Det kan ske gradvist, og i så fald kan 

man nå at tage hensyn til naturlig udskiftning 

og på den måde få tingene til at passe. 

Derved kan man undgå at skulle tvinge den 

enkelte til at flytte med sin familie. 

– Konkret er det altid svært at diskutere,

Eskadrechefen på besøg ombord i korvetten PETER TORDENSKIOLD, hvor skibschefen, 

orlogskaptajn Torben Mikkelsen byder velkommen. Korvetten var på adoptionsbesøg 

i Kolding den 20.-23. august. 

Kommandør Bent Fabricius tror ikke, at forliget vil blive noget væsentligt 

problem for personellet i 2. Eskadre. 

Nuværende 2. Eskadre Fremtidige 2. Eskadre 

Stab Stab 

3 korvetter 3 korvetter/patruljefartøjer 

9 Standard Flex-300 enheder 

9 orlogskuttere 

1 mobil logistisk enhed 

8 Standard Flex-300 enheder 

Ca. 550 medarbejdere Ca. 800 medarbejdere 

om noget har store konsekvenser eller ikke. 

Og det er meget let for mig at sidde her og 

sige, at min eskadre som sådan slipper forbløffende 

nemt ved Forsvarsforliget. Men er 

der bare én medarbejder, som bliver ramt af 

forliget, så kan det have store konsekvenser 

for vedkommende. 

– Som chef griber man situationen med 

afskedstruede an ved at orientere de pågæl- 

dende bedst muligt. Beslutningsprocessen 

er, som jeg antydede, relativt lang, fra det 

tidspunkt Forsvarsforliget forelå, indtil den 

endelige implementeringsplan foreligger. I 

det tidsrum er der medarbejdere, som føler 

sig utrygge og er villige til at lytte efter alle 

mulige rygter. Min grundfilosofi i en sådan 

situation er, at man skal orientere samt skabe 

forventning hos sine medarbejdere om, 

17 

at er der noget, som er relevant, så vil de så 

hurtigt som muligt få denne information 

fra mig. Og har medarbejderne ikke hørt 

det »af hestens egen mund«, er der tale om 

rygter. 

Karriereplanlægning 

– Noget af det, jeg synes bliver spændende i 

fremtiden, er sådan noget som karriereplanlægning 

for officererne, hvor den ene del af 

eskadren ligger i Frederikshavn og den anden 

her i Korsør. I dag er det forholdsvis simplere 

at udarbejde en plan for en officer, der 

kommer ind i eskadren. Skal jeg nu i fremtiden 

til at udarbejde planer, hvor nogle af officererne 

fra Frederikshavn skal gøre tjeneste 

i Korsør og omvendt i nogle år og så eventuelt 

flyttes tilbage? Eller skal der udarbejdes 

planer, som går på tværs af 1. og 2. Eskadre, 

så officerer i henholdsvis Korsør og Frederikshavn 

kan gøre karriere på skibene i deres 

hjemhavn på tværs af de to eskadrer, idet 1. 

Eskadre også har skibe i de samme havne 

som 2. Eskadre? 

– Hvis man antager, at officererne bor i lokalområdet, 

vil det være en fordel med en 

karriereudvikling på tværs af de to eskadrer, 

hvis det kun er flytteproblematikken og dermed 

den familiemæssige situation, man ser 

på. Hvad der kunne tale for, at man rent fagligt 

skiftede mellem de to flådestationer for 

at gøre tjeneste i de forskellige enheder, er, at 

officererne dermed opnår flere erfaringer, 

der går i den samme retning, idet 1. og 2. 

Eskadre har forskellige arbejdsopgaver. 

– Jeg tror dog nok, at fremtidige karriereforløb 

vil komme til at foregå så nogenlunde 

efter de forhold, der eksisterer i dag, hvor 

forløbet sker ved at matche den enkelte 

officers ønsker og ambitioner med de ledelsesmæssige 

behov, der foreligger. 

Sluppet nemt 

igennem Forsvarsforliget 

– Når man ser på Forsvarsforliget, hvorefter 

hele 5. Eskadre nedlægges, og undervandsbådene 

udfases, samt nedlæggelsen af 3. Eskadre, 

hvor tre minelæggere oplægges, og de 

resterende enheder overflyttes til 1. og 2. Eskadre, 

og endvidere ser på overflytningen af 

blandt andet Søværnets Grundskole i Auderød 

til Frederikshavn, så vil personellet nok 

ikke mene, at søværnet er kommet nemt 

igennem Forsvarsforliget. Men isoleret set er 

2. Eskadre sluppet nemt, selv om der igen 

kan være få, som kan »komme i klemme« – 

og de er bestemt ikke enige i den betragtning.

18 TEMA: FORSVARSAFTALEN I PRAKSIS: 

Vi skal koncentrere 

os om at være soldater 

Det nye forsvarsforlig giver en klarere fokusering af værnenes hovedopgaver. 

Det beretter Flyvertaktisk Kommandos stabschef om for flyvevåbnets vedkommende 

Af journalist Steen Cadan, DJ Fotos: Birgitte Rødkær 

D 

Det nye forsvarsforlig medfører, 

at opgavekomplekset 

for det samlede Forsvar 

ændrer sig derved, at det 

nu kendte totalforsvar 

nedlægges i og med, at der 

ikke længere er nogen direkte trussel imod 

dansk område fra Øst. Herefter kan der rettes 

fokus på internationale operationer – Expeditionary 

Warfare – og bidrag til totalforsvaret 

(eller Homeland Security, for at bruge det 

amerikanske udtryk), forklarer oberst Per 

Pugholm Olsen, der tiltrådte som stabschef 

for Flyvertaktisk Kommando pr. 1. april i år. 

– Som sådan har flyvevåbnet ikke fået 

nogle nye opgaver ved forsvarsforliget, men 

vort fokus vil i højere grad blive rettet mod 

den ene af de overordnede opgaver for dansk 

Forsvar, nemlig internationale opgaver, idet 

flyvevåbnets bidrag til Homeland Security 

langt hen ad vejen svarer til de fredstidsopgaver, 

vi hidtil har løst. Det drejer sig blandt 

andet om Air Policing – altså overvågning af 

og suverænitetshåndhævelse (politimyndighed) 

i det danske luftrum. 

Endvidere er der fortsat tale om fiskeriinspektion 

i Nordatlanten, eftersøgnings- og 

redningstjeneste samt miljøovervågning i 

de danske farvande i samarbejde med Søværnets 

Operative Kommando, fortæller 

oberst P.P. Olsen, og han fortæller om det 

øgede fokus på internationale opgaver. 

– Her kan man sige, at flyvevåbnet allerede 

er langt inde i omstillingsprocessen, fordi 

vi i de senere år har deltaget i operationer 

som operation Allied Force på Balkan i 1999 

og senest i operation Enduring Freedom i Afghanistan, 

hvor vi i et år havde deployeret 

seks F16-fly til en base i Kirgisistan. I dag er 

flyvevåbnet også engageret i en international 

mission, nemlig Air Policing i Baltikum. 

Air Policing i Baltikum 

– Med optagelsen af de nye lande i NATO er 

– Flyvevåbnet er allerede langt inde i omstillingsprocessen, 

fordi vi i de senere år har deltaget i 

en række internationale operationer, siger FTK’s 

stabschef, oberst Per Pugholm Olsen. 

det nemlig sådan, at de baltiske lande og Slovenien 

ikke råder over kampfly til Air Policing 

– altså politimæssig suverænitetsovervågning 

af de pågældende landes luftrum. 

Danmark bidrager til denne NATO-operation 

og har derfor fra 1. juli i år og tre måneder 

frem deployeret fire operative fly samt 

ca. 75 personer til Baltikum med base i Litauen. 

Det samlede ”set up” består i dels bidrag 

med direkte relation til flyene og dels 

med forskellige støttebidrag på jorden. 

– Personellet udskiftes løbende hver tredje 

uge, fordi basen ligger så tæt ved Danmark. 

Og da der er tale om en fredstidsmission, 

og da bidragene kan fungere hver for 

sig, kan man godt udskifte personellet hyppigt, 

uden at det går ud over enhedens integration, 

siger obersten. 

Hverdagen for flyvevåbnets ansatte 

– For flyvevåbnets medarbejdere vil forsvarsforliget 

medføre to væsentlige implikatio-

P.P. Olsen mener, at hverdagen for ansatte i flyvevåbnet på mange 

måder kommer til at minde om den hverdag, man kender fra søværnet. 

ner. For det første får vi nu hele flyvevåbnet 

– med undtagelse af Officersskolen – placeret 

i Jylland. Derfor vil der være en del medarbejdere, 

der geografisk set kommer til at 

flytte, ligesom de og andre også vil komme 

til at arbejde med noget andet end det, de arbejder 

med i dag. På længere sigt er denne 

samling af flyvevåbnet i Jylland dog også en 

fordel for personellet, idet man nu kan opnå 

geografisk stabilitet ved at fokusere på en 

fremtidig bolig i Midtjylland, hvorfra man 

kan nå tjenestestederne Skrydstrup, Karup 

og Aalborg. 

– Den anden – og, må jeg nok sige, væsentligste 

– implikation for personellet er, at 

»firmaets« grundlag – hele vor eksistensberettigelse 

– ændres fra et garnisonsflyvevåben 

til et Expeditionary Air Force. Det medfører, 

at den enkelte medarbejder i stedet for 

at have sit faste arbejdssted dag ud og dag 

ind hjemme i Danmark nu i princippet vil 

have en træningsbase hjemme i Danmark, 

for eksempel Flyvestation Karup, og den 

”rigtige arbejdsplads” ude i et af verdens 

brændpunkter, altså dér hvor Folketinget nu 

måtte beslutte at sende dele af flyvevåbnet 

hen. Det bevirker, at hverdagen for ansatte i 

flyvevåbnet på mange måder mere kommer 

til at minde om den hverdag, man kender 

fra søværnet med en sejlende tjeneste med 

tjenestested i Danmark og ellers til søs, siger 

P.P. Olsen. 

Combat Support Wing 

– Det vil være sådan, at alle flyvevåbnets 

medarbejdere fremover vil have en reel 

sandsynlighed for at komme af sted og deltage 

i internationale operationer. Ikke 

mindst fordi der som noget helt nyt i flyvevåbnets 

struktur oprettes en Combat Support 

Wing, der er en støttefunktion for de 

enheder, der sendes til internationale operationer. 

Det drejer sig blandt andet om kommunikationsområdet, 

sanitetsområdet og 

opbygningen af flyveplads-infrastruktur. 

Det bliver en helt ny kapacitet, der skal opbygges 

med viden og erfaringer fra de eksisterende 

faste funktioner. 

– Endvidere skal der opbygges en ny kontrol- 

og varslingsstruktur med et stationært 

center, der allerede findes her i Karup, og en 

mobil enhed med base her i Karup, så enhederne 

kan træne sammen og udnytte det 

samme personel i den daglige drift. Samtidig 

nedlægges Kontrol- og varslingscentret i 

Vedbæk. 

– I øjeblikket er det største problem for flyvevåbnets 

personel nok, at de nye strukturer, 

vi skal opbygge – dels den nye mobile 

kontrol- og varslingsfacilitet og dels vor 

– Vi skal bare koncentrere os om at være 

soldater, og så er der andre, der kan tage 

sig af administrationsdelen, siger P.P. Olsen. 

19 

Combat Support Wing –, er helt nye strukturer, 

hvor vi endnu ikke har fået konkretiseret 

den endelige organisation. Vi ved således 

endnu ikke præcis, hvilke stillinger og niveauer 

de består af – og med hvilket indhold. 

Det medfører desværre, at det personel, der 

kan se, at deres egen struktur forsvinder, 

ikke præcist kan se, hvilke stillinger det kan 

være interessant at søge, konstaterer obersten. 

Back to Soldiering 

– Den største ændring for flyvevåbnet, ud 

over alt det dér med struktur, bliver den ændring, 

hvorefter alle de administrative støtteområder 

overtages af centrale tjenester 

indenfor Forsvaret. Det bevirker, at vi, der er 

i uniform, nu kan koncentrere os om vort 

soldatermæssige håndværk. Vi kan sætte fokus 

på at gennemføre vore militære flyvninger, 

træning o.s.v. uden at skulle bekymre 

os om alle de administrative detaljer, som 

selvfølgelig også er utroligt vigtige for, at det 

hele kan fungere. Nu skal vi bare koncentrere 

os om at være soldater, og så er der andre, 

der kan tage sig af administrationsdelen. 

– Det tror jeg bliver en kæmpegevinst, 

slutter FTK’s stabschef.

Lån & Spar Bank A/S, København K, CVR 13538530 

Ja tak 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Bankskifte er en af de ting, 

du ikke mærker 

Du mærker kun de lavere priser 

Telefon privat: mellem kl. og 

Telefon arbejde: mellem kl. og 

E-mail: 

Jeg vil gerne ringes op og høre mere om fordelene i Offi cersBanken. 

Jeg vil gerne ringes op og og aftale møde i et af Lån & Spar Banks 

Rådgivningscentre. 

Offi cersBanken 

fi lial af Lån & Spar Bank 

Det er en udbredt opfattelse, at det er besværligt at skifte bank, men den opfattelse deler vi ikke. Vi klarer alt det praktiske med 

overførsel af konti og fl ytning af dine PBS-aftaler. Til gengæld tror vi, du vil mærke de lavere priser, når du skifter til Offi cersBanken. 

Som medlem af Hovedorganisationen af Offi cerer i Danmark får du nemlig en række rabatter. Du sparer fx, når du skal låne penge, og 

det er også gratis for dig at få internetbank. 

Læs mere på www.hod.dk eller kontakt os og hør mere på telefon 3378 1976 eller hod@lsb.dk. Du kan også sende os nedenstående 

kupon, så hører du fra os. 

Offi cersBanken 

Højbro Plads 9-11 

+++2095+++ 

1045 København K

Frederiksberg Slot fejres med særfrimærker 

Af redaktør Henning Lahrmann 

Siden 1869 har Frederiksberg Slot huset Hærens 

Officersskole (HO). Gennem alle disse år 

har slottet dannet ramme om uddannelsen 

af hærens militære ledere. Enhver leder i hæren 

har gennemgået officersgrunduddannelsen 

(OGU) på Hærens Officersskole. 

Slottet er 300 år gammelt, idet Frederik 

den 6. flyttede ind i de prægtige sale og saloner 

i 1704. Han var blevet stærkt inspireret af 

den italienske arkitektur under en rejse til Italien. 

I tiden frem til 1739 blev der opført diverse 

tilbygninger, hvorved slottet kom til at 

fremstå med sit nuværende udseende. I årene 

1993-96 gennemgik slottet en omfattende renovering, 

og i dag fremstår det nyrenoverede 

slot og de historiske lokaler som en perfekt, 

moderne ramme om undervisningen og skolens 

mange andre aktiviteter. 

Hærens Officersskole fejrer slottets jubilæ 

um med musik, rundvisning og udgivelsen 

af en frimærkeserie. 

Torsdag aften den 23. september 2004, kl. 

19.30 giver Livgardens Musikkorps en time 

lang koncert. 

Næste dag begynder kl. 9.00 med udstilling 

og stande i Slotsgården. Slotscaféen har 

åben, og der er rundvisninger på Slottet med 

start hvert kvarter. Kadetkælderen vil også 

være åben. Hver time er der koncert i Slots- 

Den firestjernede amerikanske general B.B. 

Bell, som er chef for de amerikanske styrker i 

Europa, kom i sin Blackhawk-helikopter til 

Oksbøl for nylig, da DANCON IRAK’s Hold 4 

var på sin afsluttende missionsorienterede 

uddannelse, inden de skulle udsendes til Irak. 

Generalen – populært kaldet B.B. - havde 

ønsket at lære lidt om det lille NATO-land, 

Danmark, med den store internationale erfaring. 

– Da jeg blev chef for hovedkvarteret i 

Heidelberg, sagde folk til mig, at et af de første 

lande, jeg skulle besøge for at lære mere 

om NATO-samarbejdet, var Danmark. Landet 

har en lang historie med militære bidrag 

til NATO-missioner rundt om i verden og er 

et af de bedst integrerede i alliancen, sagde 

B.B. ifølge HOK Presse. 

– Jeg tror, at vi alle kan lære af at se hinandens 

træning. Den danske hær har formået 

at skabe et meget realistisk miljø, der ligner 

det irakiske meget, under øvelsen her i Oksbøl. 

Jeg tager en hel liste med nye gode ting, 

kirken. Det offentlige arrangement slutter 

kl. 14.00. 

En eksklusiv gave 

Post Danmark, som kun udgiver omkring 25 

særfrimærker om året, har besluttet at udgive 

tre særfrimærker og et miniark som markering 

af Slottes 300-års jubilæum. 

Gravuremappen er fremstillet i et meget 

begrænset oplag, og vil være en eksklusiv 

gave til alle frimærkesamlere med kærlighed 

til gravurehåndværket eller måske til tidligere 

og nuværende elever og officerer på HO. 

Det var daværende chef for HO, oberst 

K.K. Pallesen, som den 15. november 2000 

sendte et brev til Post Danmark med forslag 

om at markere jubilæet. 

Post Danmark valgte fotograf Bodil Hallstrøm 

Aasted, der siden 1976 har arbejdet 

som fotograf i Forsvarsstaben på Kastellet i 

København. Hos Forsvarsstaben udfører Bodil 

Hallstrøm Aasted mange forskellige fotografiske 

opgaver til blandt andet undervisningsmaterialer, 

dokumentationer og årsrapporter. 

De to billeder, til frimærkerne i værdien 

4,50 kr. og 6,50 kr., har Bodil Hallstrøm Aasted 

oprindeligt taget til en bog om Frederiksberg 

Slot og Hærens Officersskole. Til 

Fotograf Bodil 

Hallstrøm Aasted 

tog mange 

luftfotografier af 

Slottet fra en lille 

flyvemaskine. 

21 

den opgave blev der taget rigtig mange luftfotografier, 

hvor Bodil Hallstrøm Aasted sad 

for åben dør i den lille flyvemaskine og fotograferede. 

De tre frimærker er alle trykt i en kombination 

af stålstik og offset. Frimærkesamlere 

er særligt opmærksomme på frimærker med 

stålstik, da de er mere »rigtige« end andre. 

Den smukke gravure, som ligger til grund 

for miniarket med de tre frimærker udgivet i 

anledning af Slottes jubilæum, er i let forstørret 

gengivelse trykt på et kraftigt og eksklusivt 

stykke kunstpapir. 

Den store gravure er udført af en af Post 

Danmarks faste og meget dygtige gravører, 

Lars Sjööblom. 

Du kan benytte bestillingskuponen på 

side 25 og får gravuremappen leveret direkte 

på din adresse. 

Prisen er kun kr. 199. 

Danske soldater får ros af CH/USAREUR 

Forsiden af General B.B. Bell’s 2 medalje. General B.B. Bell overrækker en 

»Challenge Coin« til major A.B. Olesen, 

der er chef for spejdereskadronen. B.B. 

gav sin påskønnelse for den oriente- 

jeg har set her, med hjem for at se, om vi kan 

ring og demonstration, majoren havde 

bruge dem til uddannelsen af vore egne soldater, 

sagde general Bell, som uddelte 

givet chefen for USAREUR om eskadronens 

opgaver. Major Olesen fik et 

antal »Challenge Coins«, som han 

»Challenge Coins« (en slags belønningsme- 

kunne fordele blandt sine folk. (Fotos: 

dalje) til de danske soldater. 

Jørgen Kølle)

22 

KRÆNKENDE ADFÆRD 

Chefen for Forsvarskommandoens Personeludviklingssektion, kommandørkaptajn Christian Nørgaard, her 

sammen med den nyansatte chef for rådgivning i krænkende adfærd, ledende rådgiver Karen Dons Blædel. 

Nyt og stærkere 

fokus på krænkende adfærd 

Forsvarskommandoen opruster nu for alvor i kampen mod krænkende adfærd, det være 

sig sexchikane, mobning og anden krænkende adfærd i Forsvaret. Indsatsen på området 

øges markant, ikke blot centralt i ledelsen, men også på tjenestestederne ude i landet 

Af journalist Freddie Ottenheim Fotos: Poul Henrik Seifert, PF 

D 

Det, der nu sker i den 

kommende tid, er, at der 

blandt personellet på landets 

tjenestesteder skal 

findes knap 50 personer 

til opbygning af en rådgivningsenhed 

– en ny type rådgivere, som Forsvaret 

ikke før har kendt til: Personlige rådgivere 

i sager om krænkende adfærd. De nye 

rådgivere skal vejlede ikke blot ansatte, der 

oplever krænkelser, men også personer, der 

bliver beskyldt for at have krænket andre. 

Nyt bliver endvidere, at rådgiverne kommer 

til at arbejde uafhængigt af chef og ledelse 

- og på tværs af personelgrupper og 

gradssystemet. Fremover vil det således ikke 

være utænkeligt i disse sager at opleve, at 

f.eks. en officer får en befalingsmand som 

rådgiver. 

Kommandørkaptajn Christian Nørgaard - 

chef for Forsvarskommandoens Personeludviklingssektion 

– fortæller om baggrunden: 

– I Forsvaret har vi dels hensynet til det begreb, 

man kunne kalde »arbejdskraftforsyningssikkerhed«, 

altså ønsket om at vi har de 

medarbejdere, vi har brug for, og dels at disse 

udfører deres arbejde optimalt – og dette 

hænger jo uløseligt sammen med ønsket 

om, at Forsvaret er en god og tryg virksomhed, 

som de ansatte ønsker at arbejde i. Når 

krænkelser opstår, så ved vi, at produktionen 

og effektiviteten falder – og det samme 

gør i øvrigt sikkerheden på arbejdspladsen. 

Med den nye funktion vil vi sætte fokus på 

arbejdsmiljøet, så Forsvaret bliver en endnu 

bedre og mere effektiv arbejdsplads. Og han 

fortsætter: 

– Herhjemme vil vi nu forsøge at ramme 

en dansk model af det hollandske system, 

idet vi ved, at det hollandske Forsvar er langt 

fremme på banen, bl.a. når det drejer sig om 

psykisk arbejdsmiljø. I Holland har der således 

i flere år eksisteret en ordning med personlige 

rådgivere, som alle, mænd som 

kvinder, militære som civile, kan gå til, hvis 

de føler sig chikaneret, mobbet, diskrimineret 

eller lignende. Det er dette koncept, vi nu 

vil indføre - og vi har udviklet en model, der

passer til dansk Forsvar, hvor vi forventer, at 

ca. 50 lokale rådgivere vil kunne dække behovet 

herhjemme. 

Nyansat chef for rådgivningen 

Igennem længere tid har FKO arbejdet ihærdigt 

på at beskrive rammerne i en særlig vejledning 

for det nye koncept, og forleden 

præsenterede kommandørkaptajn Christian 

Nørgaard så det første praktiske skridt i 

opbygningen af den nye rådgivningsfunktion. 

Det skete med ansættelsen af ledende 

rådgiver Karen Dons Blædel, 51 år, som blev 

ansat i juni og nu har påbegyndt sit arbejde 

som koordinator for det nye funktionsområde. 

Hendes helt særlige placering understreges 

af, at hun refererer direkte til chefen for 

Forsvarskommandoens Personelstab (p.t. 

generalmajor Jens E. Frandsen). Karen Blædel 

siger: 

– Jeg vil understrege, at de ca. 50 mænd eller 

kvinder, der skal være nye rådgivere, bliver 

udpeget lokalt på tjenestestederne 

blandt allerede ansat personel. At rådgiverne 

udpeges lokalt er vigtigt, for det skal være 

folk, som tjenestestedets personel generelt 

har tillid til – og som alle kan gå til i sikker 

forvisning om, at sager om krænkende adfærd 

bliver behandlet fuldt fortroligt og loyalt. 

Vi håber, det bliver muligt for tjenestestederne 

at finde frem til folk, der har lyst til 

– Dansk Forsvar vil 

forsøge at ramme en 

model af det hollandske 

system, som er 

langt fremme på 

banen, bl.a. når det 

drejer sig om psykisk 

arbejdsmiljø, siger 

kommandørkaptajn 

Christian Nørgaard. 

at gå ind og rådgive og også har styrke til at 

gøre det på et anonymt plan. 

Jeg får til opgave at koordinere rådgivningsarbejdet 

på en måde, så håndteringen 

af sager om krænkende adfærd bliver så velfungerende 

som muligt. Jeg skal vejlede og 

hjælpe rådgiverne, skabe et internt samarbejde 

mellem rådgiverne samt arrangere 

kurser, foredrag og videreuddannelse m.m. 

Hvorfor ikke tillidsrepræsentanten? 

– Hen ad vejen ligner det tillidsrepræsentanternes 

arbejde. Kunne man ikke blot udvide disses 

arbejdsfelt og opnå de samme resultater? 

– Tillidsrepræsentanterne bliver valgt af faggrupper. 

De personlige rådgivere skal være 

personer, der kan kommunikere på tværs af 

faggrupper. Så det er ikke rollen som tillidsrepræsentant, 

vi går efter, men det kan sagtens 

være en person, der også er tillidsrepræsentant. 

Det centrale er, at vedkommende 

har lyst til at gå ind i disse meget personlige 

oplevelser, og det er vigtigt, at rådgiveren 

forstår vigtigheden af at rådgive på den 

krænkede persons præmisser. Hvis den 

krænkede kræver, at en sag ikke må blive 

kendt af f.eks. chefen på stedet, skal det respekteres, 

såvel som han eller hun modsat 

kan vælge frit, at problemet skal behandles 

af chefen og ikke rådgiveren, understreger 

Karen Blædel. 

23 

– Er det Forsvaret som en traditionelt mandsdomineret 

arbejdsplads, som i sig selv er et problem? 

– Der er jo nok noget om, at konflikter let 

opstår, når kvinderne trænger ind på et tidligere 

mandsdomineret område. Krænkende 

adfærd findes inden for alle erhverv, men 

har helt klart det største omfang i erhverv, 

der antalsmæssigt er domineret af ét køn, i 

dette tilfælde mænd. Det danske Forsvar har 

været opmærksom på denne problemstilling, 

og man besluttede også at gøre noget 

ved det, bl.a. ved den store undersøgelse i 

2003 om kønskrænkende adfærd. Resultatet 

af denne undersøgelse har været til debat i 

hele Forsvaret på alle enheder, og man har 

overalt forholdt sig meget seriøst til den og 

iværksat mange gode initiativer, herunder 

flere steder allerede udpeget lokale rådgivere. 

Man skal forstå beslutningen om etableringen 

af de personlige rådgivere som en generel 

ordning for alle ansatte og som en udløber 

af undersøgelsen. Nu er fokus udvidet 

til ikke blot at omhandle sexchikane og anden 

kønskrænkende adfærd, men krænkelser 

i det hele taget, herunder mobning på 

arbejdspladsen. Og det findes i alle brancher 

på rigtig mange arbejdspladser overalt i 

Danmark. 

Rådgiverens egenskaber 

– Hvordan finder man frem til folk med de egenskaber, 

der er brug for? 

– Først og fremmest er det vigtigt, at disse 

folk i forvejen er vellidte på den lokale arbejdsplads, 

at de er gode til at lytte til andre, 

og at de kan tale med alle niveauer i en enhed. 

Vi har lavet en beskrivelse, som man 

kan søge rådgivere ud efter. Men den vigtigste 

egenskab er en generel, medmenneskelig 

forståelse – og så naturligvis en interesse for 

området. Og Karen Blædel fortsætter: 

– Når rådgiverne er på plads ude på tjenestestederne, 

går vi i gang centralt. Forsvarskommandoens 

opgave bliver så sammen 

med Forsvarsakademiet at træne de nye rådgivere, 

så de er klædt bedst muligt på til at 

håndtere forskellige situationer, der måtte 

opstå inden for området med krænkelser. De 

skal ikke uddannes til at være terapeuter og 

den slags. Nej, vi skal først og fremmest lære 

rådgiverne at lytte til de personer, der føler 

sig krænkede, skabe klarhed over problemernes 

omfang – så de sluttelig kan yde den 

bedst tænkelige menneskelige støtte og pege 

på muligheder i det videre forløb. Herunder 

hører, at rådgiverne bliver en del af et stærkt, 

internt rådgivningsnetværk, som den enkelte 

rådgiver altid har i ryggen – og dermed 

f fortsættes

24 KRÆNKENDE ADFÆRD 

kontakt til alle ressourceområder, der er 

nødvendige at trække på, så sagerne løses 

bedst muligt på en afbalanceret og velovervejet 

måde. 

– Man skal tænke på, at rådgivningen 

også anvendes af dem, der oplever at blive 

beskyldt for at have begået krænkelser. Vi 

kender den opfattelse, at en synder skal have 

en hurtig afklapsning. Er der noget, Forsvaret 

ikke bryder sig om, så er det vel at fremstå 

som en institution, der mangler handlekraft. 

Men netop for hurtige afgørelser i sager 

om krænkelser og mobning kan ende 

fejlbehandlet, hvor implicerede i krænkelsessager 

risikerer forflyttelse eller afskedigelse 

på et for løst grundlag. Det er ikke fair, 

og det undgår vi ved den nye rådgivningsstruktur, 

der får eget arbejdstempo. Selvfølgelig 

bør man være hurtigt ude for at standse 

en aktuel krænkelse, men derefter be- 

Karen Dons Blædel (51) skal rådgive Forsvarets øverste ledelse, 

enheder, chefer og ledere i håndtering af krænkende adfærd. 

handles sagen ud fra menneskelige præmisser 

og grundighed og ikke på tid, slutter Karen 

Blædel. 

Rådgivningsstrukturen 

Det nye projekt med personlige rådgivere 

opbygges i nært samarbejde mellem den ledende 

rådgiver som Personelstabens og fra 

næste år Personeltjenestens aktør, Bedriftssundhedstjenesten 

og Forsvarsakademiet. 

De bliver en del af de lokale rådgiveres netværk. 

Forsvarsakademiet kan f.eks., om 

nødvendigt, henvise til psykologbistand, og 

fra bedriftsundhedscentrene kan psykologer 

rekvireres til opgaver, hvor mobning indgår. 

Til den nye rådgivningsfunktion på tjenestestederne 

hører også etablering af diverse 

faciliteter, der skal stilles til rådighed for 

rådgiverne. De skal kunne tale med ansatte i 

enrum, kunne telefonere uden andres på- 

hør, og der skal være mulighed for at opbevare 

eventuelle notater i aflåste skabe o.s.v. 

Endvidere vil der blive etableret en hjemmeside 

om personlig rådgivning. På hjemmesiden 

vil man finde navne på de personlige 

rådgivere, telefonnumre og evt. træffetider. 

Sluttelig er det Karen Blædels hensigt at 

specialdesigne kurser for rådgivere – med fag 

som: Aktiv lytning, konflikthåndtering og 

mediering, tiltag mod mobning, diskrimination 

og sexchikane. Rådgiverne skal kunne 

kommunikere direkte og adækvat med 

såvel medarbejdere som ledere, og de skal 

kunne se/aflæse de mest kendte former for 

forsvarsmekanismer, herunder kende til 

egne forsvarsmekanismer. De skal kunne 

være sammen med mennesker, der er følelsesmæssigt 

stærkt påvirkede. Og endelig skal 

de kunne sige fra i forhold til egne begrænsninger 

– og om nødvendigt henvise til 

psykologer. 

I den kommende tid sendes Forsvarskommandoens 

vejledning i håndtering af krænkende 

adfærd til høring bredt i Forsvaret og i 

samarbejdssystemet. 

Forsvarets chef for rådgivningen 

i krænkende adfærd 

Karen Dons Blædel kommer fra en 

stilling som uddannelses- og udviklingschef 

i den danske afdeling af 

et større internationalt firma. Her 

har hun bl.a. haft til opgave at rådgive 

chefer og ledere i at håndtere problemer 

med det psykiske arbejdsmiljø 

samt at støtte medarbejdere, 

der af forskellige årsager er kommet i 

klemme i organisationen. Hun har 

forskellige uddannelser inden for 

det psykologiske område og har senest 

taget en masteruddannelse 

inden for organisationspsykologi. 

Karen Blædel ser det som en 

spændende udfordring at sætte 

rammerne for det nye funktionsområde 

i Forsvaret og organisere dette 

fremadrettet til gavn for alle ansatte. 

Hun vil tillige rådgive Forsvarets 

øverste ledelse, enheder, chefer og 

ledere i håndtering af krænkende 

adfærd.

24 KRÆNKENDE ADFÆRD 

kontakt til alle ressourceområder, der er 

nødvendige at trække på, så sagerne løses 

bedst muligt på en afbalanceret og velovervejet 

måde. 

– Man skal tænke på, at rådgivningen 

også anvendes af dem, der oplever at blive 

beskyldt for at have begået krænkelser. Vi 

kender den opfattelse, at en synder skal have 

en hurtig afklapsning. Er der noget, Forsvaret 

ikke bryder sig om, så er det vel at fremstå 

som en institution, der mangler handlekraft. 

Men netop for hurtige afgørelser i sager 

om krænkelser og mobning kan ende 

fejlbehandlet, hvor implicerede i krænkelsessager 

risikerer forflyttelse eller afskedigelse 

på et for løst grundlag. Det er ikke fair, 

og det undgår vi ved den nye rådgivningsstruktur, 

der får eget arbejdstempo. Selvfølgelig 

bør man være hurtigt ude for at standse 

en aktuel krænkelse, men derefter be- 

Karen Dons Blædel (51) skal rådgive Forsvarets øverste ledelse, 

enheder, chefer og ledere i håndtering af krænkende adfærd. 

handles sagen ud fra menneskelige præmisser 

og grundighed og ikke på tid, slutter Karen 

Blædel. 

Rådgivningsstrukturen 

Det nye projekt med personlige rådgivere 

opbygges i nært samarbejde mellem den ledende 

rådgiver som Personelstabens og fra 

næste år Personeltjenestens aktør, Bedriftssundhedstjenesten 

og Forsvarsakademiet. 

De bliver en del af de lokale rådgiveres netværk. 

Forsvarsakademiet kan f.eks., om 

nødvendigt, henvise til psykologbistand, og 

fra bedriftsundhedscentrene kan psykologer 

rekvireres til opgaver, hvor mobning indgår. 

Til den nye rådgivningsfunktion på tjenestestederne 

hører også etablering af diverse 

faciliteter, der skal stilles til rådighed for 

rådgiverne. De skal kunne tale med ansatte i 

enrum, kunne telefonere uden andres på- 

hør, og der skal være mulighed for at opbevare 

eventuelle notater i aflåste skabe o.s.v. 

Endvidere vil der blive etableret en hjemmeside 

om personlig rådgivning. På hjemmesiden 

vil man finde navne på de personlige 

rådgivere, telefonnumre og evt. træffetider. 

Sluttelig er det Karen Blædels hensigt at 

specialdesigne kurser for rådgivere – med fag 

som: Aktiv lytning, konflikthåndtering og 

mediering, tiltag mod mobning, diskrimination 

og sexchikane. Rådgiverne skal kunne 

kommunikere direkte og adækvat med 

såvel medarbejdere som ledere, og de skal 

kunne se/aflæse de mest kendte former for 

forsvarsmekanismer, herunder kende til 

egne forsvarsmekanismer. De skal kunne 

være sammen med mennesker, der er følelsesmæssigt 

stærkt påvirkede. Og endelig skal 

de kunne sige fra i forhold til egne begrænsninger 

– og om nødvendigt henvise til 

psykologer. 

I den kommende tid sendes Forsvarskommandoens 

vejledning i håndtering af krænkende 

adfærd til høring bredt i Forsvaret og i 

samarbejdssystemet. 

Forsvarets chef for rådgivningen 

i krænkende adfærd 

Karen Dons Blædel kommer fra en 

stilling som uddannelses- og udviklingschef 

i den danske afdeling af 

et større internationalt firma. Her 

har hun bl.a. haft til opgave at rådgive 

chefer og ledere i at håndtere problemer 

med det psykiske arbejdsmiljø 

samt at støtte medarbejdere, 

der af forskellige årsager er kommet i 

klemme i organisationen. Hun har 

forskellige uddannelser inden for 

det psykologiske område og har senest 

taget en masteruddannelse 

inden for organisationspsykologi. 

Karen Blædel ser det som en 

spændende udfordring at sætte 

rammerne for det nye funktionsområde 

i Forsvaret og organisere dette 

fremadrettet til gavn for alle ansatte. 

Hun vil tillige rådgive Forsvarets 

øverste ledelse, enheder, chefer og 

ledere i håndtering af krænkende 

adfærd.

Er du og dit barn forsikret? 

2 ud af 3 børn har ikke en ulykkesforsikring. 

Er dit barn ét af dem? 

Hvem skal betale, hvis dit barn kommer 

til skade i børnehaven eller på vej til skole? 

Eller hvis dit barn forvolder skade på 

naboens bil eller skolens inventar? 

Ring 49 170 194 og hør om dit barn er rigtigt 

forsikret eller besøg www.gf-forsikring.dk/klub194 

–Ikke for alle og enhver 

Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Guldvej 7 · DK-3060 Espergærde · Tlf. 49 170 194 

Ulykkesforsikring 

Ansvarsforsikring

Tjenestemændenes Låneforening 

mærker større interesse for udlån 

Tjenestemændenes Låneforening udlåner 

flere og flere penge. Pr. 30. juni i år var foreningens 

samlede udlån på 722 mio. kr. fordelt 

på ca. 17.000 lån. Det fremgår af en 

halvårsrapport udsendt som pressemeddelelse 

fra foreningen. Der er tale om en stigning 

på ca. 13 mio. kr. i forhold til samme 

dato i 2003. 

I første halvår i år udgjorde udlånet 198,4 

mio. kr. mod 185,8 mio. kr. i forrige halvår. 

Men det samlede antal udlån er fortsat det 

samme, det synes at ligge konstant på ca. 

2.530 lån. Stigningen i udlånet skyldes derfor, 

at det gennemsnitlige lånebeløb er steget 

fra ca. 74.000 kr. til 78.500 kr. Siden den 

1. juli 2003 har udlånsrenten været uforandret 

på 5,5 pct. p.a. 

Låneforeningens omkostninger er faldet i 

forhold til første halvår 2003 med ca. 

300.000 kr. Den væsentligste grund er, at 

tax free biler 

- Udstationering 

- Militær 

- Eller anden form for afgiftsfrit bilkøb 

der i 2003 blev afholdt ekstraordinære 

udgifter til nyt finanssystem og andet 

EDB-udstyr. Stigningen i fjor udgjorde 

ca. 1,0 mio. kr., og når faldet så ikke bliver 

større, skyldes det beslutningen om 

at iværksætte et nyt lånesystem i 

2004/05, og foreningen har i foråret afholdt 

udgifter til analysearbejde m.v. 

Udgifterne til hensættelser og tab er 

faldet med 424.000 kr. i forhold til første 

halvår 2003. Bruttoafskrivningen svarer 

til 0,5 pct. af halvårets udlån, det svarer 

til samme niveau som for et år siden. 

Halvårsregnskabet kunne dermed gøres 

op til 1,6 mio. kr. mod 0,9 mio. kr. i sidste 

halvår. 

For foråret som helhed forventes et 

overskud på ca. 5 mio. kr. 

pot. 

Volvo tilbyder et omfattende modelprogram, der dels er tilpasset hver enkelt lands myndighedskrav, og dels giver Dem 

mulighed for at sammensætte bilens udstyr efter eget ønske. Bilia Personvogne A/S er officiel repræsentant for Volvo 

Turist- & Diplomatsalg i Danmark. Kontakt venligst Kurt Søderberg og hør om de attraktive militærpriser og spændende 

biler. Priseksempel: Volvo V70 Diesel fra kr. 167.000,-. 

Bilia Personvogne A/S 

Jagtvej 155, DK-2200 København N. Tel. +45 35 87 86 85. Fax. +45 35 87 86 00 

Kurt Søderberg direkte: Tel. +45 35 87 84 66. E-mail ks@bilia.dk 

27 

Mærkedage 

Følgende medlemmer 

af HOD fylder 50 år: 

7. september: 

Orlogskaptajn Erik Lauritz Dreyer-Andersen 

12. september: 

Orlogskaptajn Hans Christian Iversen 


Orlogskaptajn Frank Kiel Rasmussen 


Sektionsleder Jan Larsen 


Major Stig Madsen 


Oberstløjtnant Søren Michael Qvortrup 


Kommandør Per Frank Hansen 


Major John Redsø 


Major Kai Allan Vennike 


Orlogskaptajn Benny Åxman

28 UNGE KAPTAJNER TIL HÆREN 

Ud til ny og kortere værnepligtsordning 

Af redaktør Henning Lahrmann 

Efter 11 måneder på Hærens Officersskole 

med en krævende uddannelse og et stort arbejdspres 

blev 38 nye kaptajner fra VUT I/L, 

hold Schleppegrell, udnævnt ved en højtidelighed 

på Frederiksberg Slot den 25. juni 

2004. 

– I forlader Hærens Officersskole på et 

tidspunkt, hvor Forsvaret – og for os i det 

grønne tøj – Hæren og Hjemmeværnet ikke 

mindst – står overfor store udfordringer – 

udfordringer og opgaver I selv meget hurtigt 

vil stifte bekendtskab med, når I snart melder 

jeres ankomst på jeres fremtidige tjenestesteder, 

sagde chefen for Hærens Operative 

Kommando (HOK), generalmajor P. Kiærskou 

i sin tale til de nye kaptajner, og han 

fortsatte: 

– Der er indgået et bredt forsvarsforlig, der 

vil medføre den største omstilling af Forsvaret 

siden Murens fald. En omstilling, der skal 

tilsikre en optimal udnyttelse af ressourcerne 

i forhold til de opgaver, som politikerne 

ønsker, vi skal løse. 

For hærens vedkommende vil dette bl.a. 

betyde, at det traditionelle mobiliseringsforsvar 

forsvinder og erstattes af enheder, der 

opstilles målrettet mod bl.a. de mange internationale 

opgaver, man fra politisk hold ønsker, 

at hæren deltager i. Samtidig, og i konsekvens 

heraf, tilpasses også uddannelsesstrukturen 

både indenfor hæren og Hjemmeværnet. 

I hæren vil I som allerede nævnt blive 

konfronteret med en helt ny og kortere 

værnepligtsordning, der skal bidrage med 

personel, der kan anvendes i rammen af det 

hjemlige totalforsvar, og desuden bidrage til 

en efterfølgende produktion af egentlige 

militære enheder. 

Respekt om den danske indsats 

I sin afslutning vendte CH/HOK tilbage til 

den internationale indsats, som mange af 

kaptajnerne allerede har været en del af og 

derfor kender: 

Ikke mindst i lyset af et forventet tiltagende 

dansk engagement, der bl.a. giver sig udtryk 

i at antallet af soldater, der i den kommende 

forligsperiode skal kunne holdes udsendt, 

forøges væsentligt, er det er vigtigt for 

Danmark og for Forsvaret, at vi bidrager til 

løsning af disse opgaver med professionelt 

dygtigt håndværk og som gode ambassadører. 

Der står respekt om den danske indsats i 

udlandet. Denne respekt er blandt andet op- 

38 nye kaptajner fra VUT I/L, hold Schleppegrell, sammen med skolens ledelse og lærerstaben. 

nået gennem den uddannelse, som I netop 

har afsluttet. I står i dag som kaptajner med 

de kvalifikationer, de erfaringer, den grad og 

den kompetence, der samlet sætter jer i 

stand til at bære det ansvar og løse de opgaver, 

I snart vil blive stillet overfor, sagde generalmajor 

P. Kiærskou. 

– Holdet har været præget af et højt humør 

og et »gå-på-mod« i forhold til stillede 

opgaver, hvor de stillede opgaver er blevet 

løst i stedet for at »fighte settings«. Samtidig 

har holdet haft et godt sammenhold og har 

Send venligst en ansøgning vedlagt CV og foto til: 

Small Shops Danmark A/S, Vesterbrogade 15 A, 

1620 København V, Att: Ruben Passer 

eller mail den på: ruben.passer@7-eleven.dk 

Informationsmateriale kan rekvireres på tlf.: +45 33550677 

arrangeret mange sammenkomster, hvilket 

har dannet base for nogle gode venskaber og 

ikke mindst skabt et godt netværk på tværs 

af hæren, der senere hen i karrieren vil kunne 

bidrage til at få tingene gjort effektivt og 

hurtigt, sagde skolens chef, oberst F.H. Bertelsen. 

Også ved denne lejlighed uddelte HOD 

legatportioner fra Legatet for Videreuddannelse. 

De gik til kaptajnerne Thomas Fogh og 

Jimmi Bratved., som fik 2.500 kr. hver. 

STÆRKE LEDERE SØGES TIL 7-ELEVEN DANMARK 

(KØBENHAVN, ÅRHUS & AALBORG) 

• Har du lyst til at afprøve dine evner som selvstændig? 

• Er du klar til at gå i front for at lede dit personale? 

• Vil du gerne være den moderne købmand? 

Du bliver 100 % ansvarlig for din egen 7-Eleven med gode 

indtjeningsmuligheder. Du får løbende support til driften af 

butikken, men det er din egen indsats og dygtighed, der afgør, 

hvor meget du tjener. 

Den nødvendige startkapital er min. kr. 125.000,-. 

Det går stærkt i 7-ELEVEN i Danmark. Vi har idag 43 butikker og ekspansionen fortsætter. Det er derfor 

afgørende for os at have dygtige købmænd og medarbejdere, der kender konceptet og virksomheden. 

Og herigennem fastholde en stærk udvikling i både omsætning, resultater og menneskelig kompetence. 

R

Mindeord for major 

i Flyvevåbnet, Ridder 

af Dannebrog, Bjarne 

Ostermann Petersen 

Major Bjarne Ostermann Petersen var kendt 

i Flyvevåbnet under pilotnavnet BOP. 

BOP ankom til redningseskadrille 722 

den 1. jan. 2000, hvor han overtog posten 

som eskadrillechef. Dette efter en lang operativ 

karriere ved mange andre af flyvevåbnets 

forskellige tjenestesteder. 

Det er derfor med stor sorg at eskadrille 

722, om aftenen den 4. maj, modtog den 

sørgelige besked, at BOP var omkommet 

under tragiske omstændigheder. 

BOP virkede i hele sin periode ved Eskadrille 

722 som pilot på en af eskadrillens redningshelikoptere, 

og deltog, ved siden af 

funktionen som chef, på lige fod i eskadrillens 

operative vagttjeneste indtil hans tragiske 

død. 

BOP havde en stor interesse for det operative 

miljø i flyvevåbnet, hvilket tydeligt blev 

reflekteret i hans lange og meget varierede 

operative tjenesteforløb. Med sit professionelle 

engagement var BOP indbegrebet af en 

»rigtig« pilot. 

BOP havde et meget venligt væsen, var altid 

glad og positiv, uanset hvilke udfordringer 

han blev stillet over for. Han havde en stor 

menneskelig forståelse, og mestrede, ved sin 

egen rolige og diplomatiske facon, at få tingene 

til at fungere for alle parter. 

BOP’s periode som chef gav anledning til 

mange udfordring, bl.a. da han, så sent som 

i januar dette år, stod for flytningen af eskadrillen 

fra Flyvestation Værløse til Flyvestation 

Karup. Denne opgave tog BOP som en 

stor personlig udfordring. 

BOP var en meget loyal medarbejder, 

hvor han i sit virke som chef var et forbillede 

for alle andre. Han udviste stor tillid til kollegaerne 

og sine medarbejdere. BOP var personellets 

mand. 

I vort operative eskadrillemiljø, hvor piloten 

BOP følte sig hjemme, vil hans rolige, 

velafbalancerede og venlige væsen blive savnet. 

Æret være hans minde. 

ESK 722 

Legatportioner 

Af »Den af hærens faste officerer og ligestillede oprettede Understøttelsesforening« 

vil der kunne uddeles et antal portioner af op til kr. 2.500 

pr. halvår i 2005. 

Portionerne, der udelukkende uddeles efter trang, kan søges af såvel 

tjenstgørende som pensionerede officerer i hæren, deres efterladte ægtefælle 

og børn. Medlemskab af foreningen giver fortrinsret. 

Ansøgningsskema kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til sekretæren, 

major Jørgen Larsen, Digterparken 76, 2750 Ballerup, senest 15. september 

2004. 

Oplysninger om foreningens formål og virke samt medlemskab kan ligeledes 

indhentes hos sekretæren. 

Søger du/I en bolig 

i Hovedstadsområdet? 

(Overtagelse omkring 1. maj 2005) 

Vi kan tilbyde en 165 m2 ejerbolig (rækkehus) i landlige omgivelser. 

Huset ligger i Albertslund, 15 km. fra København og Roskilde centrum 

og 35 min. fra Vedbæk. 

Vestskoven ligger 500 m. fra boligen, og stranden (Køge Bugt Strandpark) 

er kun 5 km. væk. Børneinstitutioner (vuggestue/børnehave og 

fritidshjem/SFO) 100 m. fra boligen og skolen 500 m. 

Pris (Kontantpris): kr. 1.750.000. 

Stueplan indeholder: 

• Gæstetoilet (nyt - fra 2001) 

• Stor stue 

• Køkken (nyere køkken (etableret 1998) i kirsebær) 

• Samt adgang til overdækket terrasse og kælder 

Første sal består af 

• To værelser (med mulighed for etablering af et 3. værelse), 

• mange indbyggede skabe 

• Fra det største værelse direkte udgang til 14 m2 altan (døre og vinduer 

er nye, fra 2003) 

• Stort badeværelse (nyere - fra 1994) 

Kælderetage: 

• Indeholder stort værelse (/gildestue) 

• Opbevaringsrum 

• Vaskerum & tørrerum (gl. sauna) 

RING: 58 30 86 30 eller 43 64 47 17 (eft. kl. 18.00) 

29

30 HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 3. JUNI 2004 

Konstituerende 

hovedbestyrelsesmøde 

HOD ønsker at blive repræsenteret i de 

funktionelle tjenesters samarbejdsudvalg 

Steen Martinussen 

Der vil blive holdt et ekstraordinærtrepræsentantskabsmøde 

i forb.m. formandskonferencen 

Formanden, Steen Martinussen, bød velkommen 

til de nye hovedbestyrelsesmedlemmer, 

herunder en særlig velkomst til Jan 

Werenberg, der efter beslutningen i Hovedorganisationen 

af Beredskabsofficerer i Danmark 

(HBD) om at fusionere med HOD nu 

er konstitueret som medlem af HOD’s 

hovedbestyrelse. 

Jan Werenberg orienterede herefter om 

HBD’s tidligere situation og årsagen til ønsket 

om at fusionere med HOD, som HBD i 

mange år har haft et tæt samarbejde med. 

Formanden oplyste i forbindelse med fusioneringen, 

at der vil blive holdt et ekstraordinært 

repræsentantskabsmøde i forb.m. 

formandskonferencen til november, hvor fusioneringen 

formelt falder på plads, samtidig 

med at der vælges næstformand og hovedbestyrelsesmedlem 

for Beredskabskorpset. Indtil 

da er Jan Werenberg og Steffen Schmidt 

konstitueret som hhv. næstformand/BRKPS 

og hovedbestyrelsesmedlem/BRKPS. 

Formanden fortsatte med at orientere om: 

A) Status i det kommende forsvarsforlig. 

– Der er stadig ikke afgørende nyt, men 

der holdes møder flere gange ugentligt. 

Der pågår stadig drøftelser om problemområderne, 

som stadig er Hjemmeværnet, 

ubådene og værnepligt. Det forventes, 

at Forsvarskommandoen har færdiggjort 

implementeringsplanen ultimo 

september/primo oktober, og det er tvivlsomt, 

hvorvidt personelorganisationerne 

får indflydelse herpå. 

– Et bredt forsvarsforlig er efterfølgende 

indgået. 

B) USAM vil udarbejde forslag til ny samarbejdsstruktur, 

og det er HOD’s ønske at 

blive repræsenteret i de funktionelle tjenesters 

samarbejdsudvalg. 

C) Der har 27. maj 2004 været holdt møde 

med Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen 

om de kommende OK-forhandlinger 

05, hvor de overordnede krav 

blev gennemgået. Der var enighed om, at 

der søges indgået en NyLønaftale for 

BRKPS efter nogenlunde samme model 

som HOD’s. Forhandlingerne vil komme 

til at foregå med Forsvarsministeriet /Forsvarets 

Personeltjeneste /Forsvarskommandoen, 

inden der skal føres forhandlinger 

med Finansministeriet. 

Indgåede aftaler 

A) Aftaler med Forsvarskommandoen: 

– Aftaler om éngangsvederlag (lokalløn) 

til otte officerer af ledergruppen hold 2 

DeMars: 2 x 6.000 kr., 3 x 12.000 kr. og 

3 x 18.000 kr. 

B) Søværnets Operative Kommando 

– Aftale om éngangsvederlag 10.000 kr. 

til officer af ledergruppen. 

C) Søværnets Taktiske Stab 

– Aftaler om éngangsvederlag 7.000 kr. 

til to officerer af ledergruppen 

D) 5. Eskadre 

– Aftaler om éngangsvederlag (lokalløn) 

10.000 kr. til fem officerer af ledergruppen. 

Nyt fra Sekretariatet 

Jesper E. Hansen orienterede om: 

– Status vedr. implementering af den reviderede 

tillægsstruktur for officerer af ledergruppen 

på NyLøn: 

Aftalen blev indgået mellem Forsvarskommandoen 

og HOD 26. april 2004 med 

virkning fra 1. august 2004. Aftalen kan ses 

på HOD’s hjemmeside. Forsvarskommandoen 

og HOD har aftalt en tids- og handleplan 

for aftalens implementering, som ligeledes 

kan ses på hjemmesiden. 

Aftalens baggrund og indhold er beskrevet 

i Danske Officerer nr. 03/04 maj 2004. 

Af tids- og handleplanen fremgår det, at 

alle NIV II MYN skulle modtage en instruktion 

om deres opgaver, hvilket fandt sted 1. 

juni 2004. HOD var inviteret til at deltage i 

dette heldagsmøde ved CFF i Høvelte. Forsvarskommandoen 

meddelte på mødet 

bl.a., at NIV II MYN kan indgå aftaler om 

kvalifikations- og funktionstillæg op til sats 

2 i IT-søjlen, samt at Forsvarskommandoen 

og HOD vil forhandle om en styrkelse af den 

operative søjle efter 1. august 2004. Det er 

HOD's intention, at aftaler på dette område 

bør indgås med virkning fra 1. august 2004. 

Efter denne information skal NIV II MYN 

rapportere om evt. tolkningsspørgsmål til 

Forsvarskommandoen senest 18. juni 2004. 

NIV II MYN forventes herefter indkaldt til 2. 

møde 21. juni 2004 vedr. afklaring af evt. 

tolkningsspørgsmål. 

Alle lønberegninger og rapporteringer 

skal være tilendebragt senest 5. juli 2004, 

hvorefter alle officerer af ledergruppen vil 

modtage en skrivelse med information om 

den reviderede tillægsstruktur vedlagt beregningsskema 

udvisende den enkeltes tillæg 

før og efter overgang. 

Til information for de lokale aktører 

bringer Danske Officerer 5. juni 2004 en artikel, 

der beskriver, hvad der sker efter overgang 

til ny tillægsstruktur. Artiklen henvender 

sig til de lokale aktører opdelt i tre målgrupper: 

Chefgruppen (som myndighed), 

den lokale HOD-formand og det enkelte 

medlem på NyLøn. 

Michael Bondegaard opfordrede til, at der 

holdes regionale møder/kurser, hvor 

FM/LKA kan blive orienteret om aftalen og 

konsekvenserne i forbindelse med indførelsen 

af denne. 

Hovedbestyrelsen drøftede de problemer, 

der må forventes i forb.m. indførelsen af den 

nye tillægsstruktur, hvorefter formanden 

konkluderede, at forhandlingsafdelingen 

udarbejder og beskriver den kursuspakke, 

der vil blive givet som tilbud til HOD’s lokalafdelingsformænd. 

HOD’s repræsentation 

Der fremkom enkelte forslag til ændringer i 

HOD’s repræsentation i enkelte udvalg, 

hvorefter HOD’s udvalgsstruktur blev drøftet. 

På baggrund af denne drøftelse vil 

hovedbestyrelsen primo september 2004 

gennemføre en debat om den nuværende 

udvalgsstruktur, hvilket formentlig vil medføre 

visse ændringer på længere sigt. PU-udvalget 

udarbejder oplæg. 

Sekretariatschef Allan Anholm oplyste, at 

hovedbestyrelsen suverænt tager beslutning 

om hhv. oprettelse og nedlæggelse af lokalafdelinger. 

I forb.m. HBD’s fusionering med 

HOD skal der oprettes lokalafdelinger til disse 

medlemmer, og Jan Werenberg oplyste, at 

der ønskes otte lokalafdelinger til Beredskabskorpsets 

medlemmer. Disse ønskes placeret 

i Birkerød, Gentofte, Næstved, Haderslev, 

Tinglev, Thisted, Herning og Allinge.

Sekretariatschefen orienterede om en ansøgning 

om særligt legat, og hovedbestyrelsen 

kunne tiltræde hans forslag om at imødekomme 

ansøgningen med et legat på 7.000 kr. 

Formanden for PU-udvalg (Personel- og 

uddannelsespolitisk udvalg), Jan Brinck, op- 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 3. JUNI 2004 

lyste, at HOD’s kursusvirksomhed blev drøftet 

på udvalgets sidste møde 24. maj 2004. 

PU vil fremkomme med forslag om ændret 

indhold i div. kurser, som nu har kørt uændret, 

siden HOD blev etableret i 1994. 

Formanden for TMB-udvalg (Teknologi- 

31 

og medbestemmelsesudvalg), Jan Wolff, oplyste, 

at næste møde afholdes i august 2004, 

hvor bl.a. hjemmesiden vil blive drøftet. 

MO/hl 

Nyt forsvarsforlig uden gæld 

Jan Wolff 

Der iværksættes en 

cancer-undersøgelse, hvor 

ca. 8.500 personer skal 

deltage. 

Under dagsordenpunktet »Udvalg vedr. 

samarbejdsområdet« orienterede HOD’s formand 

fra ekstraordinært møde 1. juni 2004 i 

FKO/HSU (Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg), 

hvor forsvarschefen oplyste, 

at HSU vil blive indkaldt til en orientering 

om hele regeringsoplægget den 7. juni 

2004 på Høveltegård. 

Formanden orienterede om de følgegrupper, 

der oprettes i forbindelse med etableringen 

af Forsvarets Personeltjeneste pr. 1. 

april 2005. 

Steen Martinussen fortalte endvidere, at 

det på sidste møde i UVØ (Udvalg vedr. økonomi) 

blev oplyst, at det nye forlig kan 

iværksættes uden gæld fra forrige periode, 

idet regnskabet forventes at balancere. 

Fra møde 26. maj 2004 i UVA (Underudvalg 

vedr. arbejdsmiljø), hvor Søren Nørgaard 

deltog, orienterede Jan Wolff: 

a) Statistik fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, 

arbejdsbetingede hørelidelser, 

anmeldte og anerkendte. 

– Svært at skaffe sammenlignelige tal, da 

det er forskellige styrelser. 

– Der arbejdes videre med sagen til næste 

møde. 

b) Forsikringsdækning ved transport i FSV’s 

køretøjer. 

– Der afventes stadig svar fra FMN. 

c) Status i Radar-sagerne. 

– Arbejdet opdeles i fire områder: arbejdssted, 

Ioniserende, Non-ioniserende, STA- 

NAG kontra AT-vejledning. Arbejdet er i 

god gænge. 

– Det overvejes at nedlægge følgegruppen. 

– Der iværksættes en cancer-undersøgelse, 

hvor ca. 8.500 personer i FSV skal deltage. 

Når den skal igangsættes, anmodes organisationerne 

om at være behjælpelige 

med at orientere om undersøgelsen via 

fagblade m.v. 

d) Psykisk arbejdsmiljø. 

– Spørgeskemaundersøgelse iværksættes 

efter sommerferien. 

– Drøftelse af notat ang. arbejdsskader. 

– Notatet viser en stigning i arbejdsskader 

på 1,2 pct. fra 2001 til 2002. 

– Det blev besluttet at prøve at fremskaffe 

flere oplysninger til næste møde. 

Udlicitering af Forsvarets IT-drift 

Jørn A. Nielsen orienterede om møde 10. 

maj 2004 i URT (Underudvalg vedr. rationalisering 

og teknologi), hvor Søren Nørgaard 

havde deltaget: 

Meddelelser fra URT’s formand: 

a) Orientering fra URAT 

– Tre stk. færdigbehandlet, to stk. indstillet 

til præmiering, et stk. præmieres ikke. 

– Et forslag er under vurdering ved Forsvarskommandoen 

– Et forslag har været indstillet til præmiering; 

forslagsstilleren ønskede imidlertid 

ikke at modtage præmien, men at beholde 

ejendomsretten til forslaget. 

– Gennemgang af statistik for rationaliseringsforslag 

2002/2003 viste et fald i antallet 

af indsendte og i antallet af præmierede 

forslag. 

– Status vedrørende rationaliseringsvirksomheden: 

b) Forsvarets ordning 2000-2004 ved 

PLA304 

– Forløber i det store hele planmæssigt. 

c) Udlicitering. 

– Referat af 11. møde i FG/UDLIC 19. april 

2004 er endnu ikke udsendt. 

d) Orientering vedrørende teknologiområdet: 

– Generel udvikling inden for informatikområdet 

ved CHIS3. 

– Alle statslige myndigheder skal udarbejde 

IT-strategi efter en fælles skabelon. 

– POKDM er oprettet med 142 stillinger. 2 

af 4 CH-stillinger afventer klassificering. 

– Centralisering af koncernfælles IT-drift 

udskudt til 8. oktober 2004. 

– Udlicitering af Forsvarets IT-drift; der er 

nedsat implementeringsorgasnisation bestående 

af en Styregruppe, en Følgegruppe 

Personelorganisationer, en Funktionel 

Følgegruppe og en Arbejdsgruppe. Kommissorier 

i h.t. FKOBEF 13/2004. 

e) DeMars 

– DeMarsløn og SLS taget i brug 23. februar 

2004. 

– Opgradering til version 4.7 skete 7.-8.-9. 

maj 2004. 

– Version 3b forventes ibrugtaget 11. maj 

2004. 

– Implementering af FOKUS afventer forsvarsforliget. 

– FE/DeMars forventes opgraderet ultimo 

juni 2004. 

– DeMars til Udsendte Styrker (DUS) forventes 

ibrugtaget august 2004. 

– DeMars ETAB blev ibrugtaget 1. marts 

2004. 

f) Orientering vedrørende materielområdet. 

Følgende projekter udestår i perioden: 

– M1/30 Pansrede køretøjer til Let Opklaringseskadron, 

34 stk. køretøjer til ca. 496 

mio. kr. 

– M3/33 Ammunition til F16 til ca. 100 

mio. kr. 

– M3/26 FLV jord-til-luft missiler til ca. 

450 mio. kr. Afventer forligsafklaring (DE- 

HAWK). 

– M3/28 FLV udskiftning af radar til ca. 

450 mio. kr. Er under revidering. 

1) I AG05-sammenhæng er der fremsendt 

indstillingsskrivelser om: 

– Anskaffelse af pansrede køretøjer for ca. 

415 mio. kr. Ca. 35 PIRANHA IIIC 

– Anskaffelse af 6 stk. Leopard 2A4/5kampvogne 

således at FSV herefter råder 

over 57 helt ens kampvogne. 

1) C-130J-30 transportfly er modtaget 1. 

april 2004. Forventes operative oktober 

2004. 

Status vedrørende modernisering, decentralisering 

m.v.

Afsender: 

HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

S 

Solen bagte over Kastellets 

røde bygninger. Alligevel 

beholdt Chris både jakke og 

slips på under den to timer 

lange afskedsreception torsdag 

den 12. august. 

En stribe repræsentanter fra Forsvarets myndigheder, 

HOD's lokalafdelinger, personelorganisationerne, 

venner og familie deltog i arrangementet 

for at tage afsked med næstformand/søværnet 

og stedfortrædende formand, 

kommandørkaptajn Chris T. Sørensen. 

Han afgik fra hovedbestyrelsen på repræsentantskabsmøde 

i maj, da han pensioneres 

fra Forsvaret med udgangen af november. 

- Gennem din høje grad af loyalitet og kritiske 

sans har du været med til at gøre Forsvaret 

til en attraktiv arbejdsplads for såvel 

dine kolleger som de fremtidige officerer, 

sagde formanden for HOD, Steen Martinussen 

i sin tale til Chris. 

Chris, som startede sin faglige karriere i 

1974 som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen 

af Søofficerer af Reserven (FSR), 

mente, at de seneste år har været »et langt, 

sejt træk op ad bakke og i modvind« for 

HOD. 

Chris T. Sørensen blev valgt som formand 

for FSR i 1981, og i 1987 blev han observatør i 

HOA's hovedbestyrelse for året efter at blive 

indvalgt. Chris har været valgt som næstformand/søværnet 

siden 1991, først i HOA og 

siden i HOD 

Maskinel Magasinpost 

Returneres ved varig adresseændring 

Varm afsked med 

Chris 

Forsvarets Personelorganisationer 

og myndigheder mødte 

talrigt op til afsked med Chris 

hl. 

Formanden for HOD, Steen Martinussen (tv) 

talte til Chris T. Sørensen, som ses her med sin 

hustru Kirsten.. 

Chris forklarer chefen for Søværnets 

Officersskole, kommandør Niels Erik Sørensen, 

at jobbet som organisationsleder er svært i 

disse tider. 

Formanden for Centralforeningen for 

Stampersonel, Finn Busse Jensen, bydes velkommen 

til receptionen for Chris T. Sørensen. 

Chris i samtale med den fungerende chef for 

Kontrolstaben, kommandør Jess Bønkel 

Jensen. 

Fotos: Peter Eilertsen 

PP 

DANMARK

Chefer fortæller om forsvarsforligets konsekvenser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?