konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

Nye chefer for HOK og SOK

Brug Veterancentrets tilbud!

Officerernes Fagblad | 03 | Maj 2013

Forsvaret er afhængig af

konjunkturerne


2 • nr. 05/2012

Leder

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.

Denmark’s commitment to national and

global maritime security demands the most

reliable multi-role helicopter. One that’s

operationally proven at sea and around

the world. With advanced mission systems

for complete situational awareness. That

employs network-enabled data links for

information sharing and instant decision

making among allies. A helicopter that’s

in full production, globally supported and

whose costs are based on fact.

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com


Officerernes Fagblad

Nr. 03-2013, 22. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

Fax: +45 33 14 46 26.

www.hod.dk

m.hod.dk

Facebook: Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark

Leder nr. 03/2013 • 3

Prisen er mindre åbenhed om forsvaret

Vil en vedtagelse af lovforslaget om ændring

af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation

som påstået medføre en smartere og

mere effektiv øverste ledelse i forsvaret?

HOD mener nej, og vi er afgjort modstander

af en ændring af forsvarschefens ansvarsområde.

Først og fremmest er det uklart, hvorledes

forsvarschefembedet bliver organiseret

fremadrettet, og organisationen kan til enhver tid justeres af den

siddende minister. I regeringens foretrukne model vil forsvarschefen

alene få ansvaret for operationer, herunder opstilling af styrkerne.

Men han vil ikke få ansvaret for den personelfaglige eller

materielfaglige del af forsvaret. Hans militærfaglige vurdering vil

således være noget amputeret, og hvad værre er: hans muligheder

for at sikre bedst mulige vilkår for udsendte styrker vil bero på

koordination med sideordnede afdelingschefer i departementet.

Det kan sikkert fungere, men i disse New Public Managementtider

med fokus på resultatstyring er der en overhængende risiko

for, at fokus for de øvrige afdelingschefer ikke er sammenfaldende

med forsvarschefens. I værste fald kan det få sikkerhedsmæssig

betydning for udsendte soldater.

De regeringsbærende partier mener, at den øverste ledelse vil

blive smartere og mere effektiv. Under førstebehandlingen i Folketinget

kunne man konstatere, at oppositionen ikke bare en enkelt

gang, men gentagne gange ønskede en konkretisering af, hvad

der ville blive mere effektivt og smartere, hvis forsvarsministerens

lovforslag, som giver ham en administrativ bemyndigelse til at

indrette forsvarets øverste ledelse, bliver vedtaget.

En gennemgang af materialet fra førstebehandlingen er forstemmende.

Der fremføres mange argumenter for at give forsvarsministeren

adgang til administrativt at ændre i forsvarets

øverste ledelse. Ud over at tingene „bare“ bliver mere effektive,

og at det bliver smartere, nævnes de såkaldte „skandalesager“

samt forsvarets manglende evne til at styre økonomien.

Andre argumenter er, at fordi der skal afskediges smede og

HK’ere og andre civile, skal forsvarets øverste ledelse også rammes,

at andre nationer har ændret i deres øverste ledelse, og at

Forsvarskommandoen er en opfindelse fra Den Kolde Krigs epoke.

De saglige og velunderbyggede argumenter kom som perler på

en snor, vil nogen mene. Andre - herunder denne skribent - synes

godt nok, at argumentationen hviler på et tyndt - grænsende til et

usagligt - grundlag.

Til lovforslaget har HOD bemærket, at ændringen er uden

økonomiske konsekvenser – læs: ingen besparelser. Dernæst har

begge sider af Folketinget det dilemma, at ingen ved præcist,

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Henning Lahrmann, Djfb.

Mobil: +45 40 53 18 10

Privat tlf.: +45 33 31 04 41

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Mobil: +45 51 22 60 88

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

E-mail: bent@hod.dk

Grafisk design: Woer+Gregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

Annoncer:

Kontaktansvarlig:

Ocean Media

G.A. Hagemannsvej 29A

3070 Snekkersten

Telefon: 31540300

E-mail: cha@oceanmedia.dk

Annoncechef: Casper Aistrup

hvorledes nuværende eller fremtidige ministre vil bruge bemyndigelsen.

Den nuværende ministers holdning er ganske

klar på det overordnede plan, men desværre er redegørelsen,

hvor regeringens foretrukne løsning er beskrevet, ikke særlig

detaljeret. Fremadrettet kan man ændre forsvarets øverste

ledelse efter ministerens forgodtbefindende, alt imens en

lukning eller flytning af en kaserne, skole, flådestation eller

anden myndighed i forsvaret er et anliggende for et bredt

forlig blandt Folketingets partier. Den nuværende regering

sætter med lovforslaget tilsyneladende en lang tradition om

brede flertal bag forsvaret over styr. Noget af et vovestykke.

HOD har noteret sig, at der ikke blot under førstebehandlingen,

men også i medierne i øvrigt samt i høringssvarene

har været fokus på den demokratiske kontrol eller civile kontrol

med forsvaret. Der må ikke herske tvivl om, at forsvaret

er bedst tjent med såvel åbenhed som en demokratisk

kontrol. HOD mener, at der allerede er en bred demokratisk

kontrol med forsvaret: Ministeren er demokratisk udpeget.

Ministerens øverste rådgiver – departementschefen – er civilt

ansat. Folketinget har nedsat et forsvarsudvalg, der „overvåger“

forsvaret gennem samråd og § 20-spørgsmål til ministeren.

Mediernes jagt på den gode eller dårlige historie i forsvaret.

Auditørkorpsets rolle i at afdække sager i henhold til

militær straffelov. Brede politiske aftaler om forsvaret. Hvad

mangler i denne kæde af demokratisk kontrol med forsvaret?

Der er delte meninger om, hvorvidt forsvaret er åbent. I

det daglige arbejde bliver forsvarets militære ledelse oplevet

som uhyre åben, medens det tilsvarende ikke kan siges om

Forsvarsministeriet. Ved en sammenlægning af Forsvarsministeriet

og Forsvarskommandoen frygter jeg, at det bliver

Forsvarsministeriets kultur eller mangel på samme omkring

åbenhed, der bliver den fremherskende, og dermed vil forsvaret

i det mindste i forhold til medarbejdere blive uhyre tillukket.

Det vil næppe virke befordrende for den demokratiske

kontrol med forsvaret.

HOD skal opfordre ministeren til at finde en anden vej til

at opnå besparelser på forsvarets øverste ledelse end den

rene sammenlægning. Denne model vil måske give besparelser,

men prisen bliver de udsendte soldaters sikkerhed, mindre

åbenhed om forsvaret og derigennem en ringere demokratisk

kontrol.

Hilsen

Bent Fabricius

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 9.450

1/2 side: kr. 5.850

1/4 side: kr. 3.500

1/8 side: kr. 2.350

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Abonnement: 497,- kr. pr. år.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke,

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer,

som lever op til skrappe miljøkrav.

Deadline for indlæg og annoncer:

Blad nr. 4/2013: 29. juli

Som udkommer: 21. august

Blad nr. 5/2013: 23. september

Som udkommer: 16. oktober

Blad nr. 6/2013: 18. november

Som udkommer: 11. december

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 21. maj.

HOD yder ikke økonomisk støtte til

politiske partier eller partipolitiske

formål.


4 • nr. 03/2013

TR‘s pligter og rettigheder

Stor tilslutning til HOD‘s

tillidsrepræsentantuddannelse

Mit forsvar

I dagene 16. - og 17. april gennemførte HOD årets første

kursus for tillidsrepræsentanter. Det foregik på Hotel Koldingfjord,

hvor 14 lokale tillidsrepræsentanter deltog.

Der var lagt et tæt og omfattende program, der bød på indlæg

med såvel et reglementarisk som holdningsmæssigt indhold.

Altså, hvad må man, hvad skal man – og hvad bør man

– have fokus på som lokal tillidsrepræsentant.

HOD‘s formand, Bent Fabricius bød velkommen til kurset,

hvor underviserne var HOD‘s konsulenter Carl Henning

Johnsen, Steen Mikkelsen og Søren Wad Clausen samt sekretariatschef

Morten B. Nielsen.

Første dag blev fundamentet for tillidsrepræsentantvirket

lagt, idet kursisterne stiftede bekendtskab med såvel den

nuværende og den nye samarbejdsaftale som de forhold

HOD lægger vægt på i samarbejdsindsatsen lokalt, lige som

reglerne for tillidsrepræsentantvirket blev gennemgået. Kursisterne

fik desuden en kort introduktion til det meget vigtige

projekt „Social Kapital i forsvaret – et projekt om tillid,

retfærdighed og samarbejde“.

Eftermiddagens program indeholdt desuden et andet hovedemne,

nemlig „Særlige forhold for HOD“. Her blev der

gennemgået regler og aftaler i forbindelse med officerers

ansættelsesforhold, herunder bl.a. tjenestemandsansættelse

og –pensionsordning og alle de aftaler, der er specifikke for

officerer i relation til blandt andet arbejdstid og meget mere.

Inden kursisterne gik til aftenspisningen var der fokus på

processerne i et overenskomstforløb og det lokale arbejde i

relation hertil samt det lokale arbejde om arbejdsmiljø og arbejdsskader.

Tillidsrepræsentantens lokale opgaver

Onsdag morgen startede med en spørgetime med formanden,

hvor mange ting blev vendt, hvorefter blandt andet de

lokale opgaver i relation til arbejdsmiljø og arbejdsskader

blev gjort til genstand for drøftelser.

Resten af formiddagen handlede om tillidsrepræsentanten

som lokal rådgiver og bisidder, lige som „Chefernes HRopgaver“

blev drøftet, herunder bl.a. „Hvilke opgaver forventes

tillidsrepræsentanten at løse for medlemmerne i relation

til chefernes kompetencer på HR-området“.

Efter frokost var der gruppearbejder, som bl.a. gik på at

forberede en rådgivningsopgave.

Efter fremlæggelse af gruppearbejder og spørgetid sluttede

kurset midt på eftermiddagen.

Kursisternes evaluering af kurset var meget positiv. Der

er i tilbagemeldingerne mange highscores, men også enkelte

punkter til fortsat fokus – herunder blandt andet at sørge

for en kontinuerlig opdatering af TR’erne på aftaleområdet

og seneste erfaringer med policies og andre emner.

Sidstnævnte forventer HOD at kunne leve op til med et

særligt område på den planlagte nye webportal, der dedikeres

til TR’er.

For en kvadratmeterpris omkring 320 kroner har FBE solgt FE`s

bornholmske lyttepost. Foto: FBE

„Røverkøb“ og formue sparet

- En noget speciel bygning, forklarer sagsbehandler i

ejendomssektionen hos Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Stella Toftelund Larsen prisen for Forsvarets

Efterretningstjenestes tidligere lyttepost ved Dueodde. I

andre medier omtalt som en „spioncentral“. Den er der ikke

længere brug for, fordi FE har omprioriteret sine ressourcer

for at leve op til de udfordringer, en moderne efterretningstjeneste

står over for, og samtidig kunne imødekomme krav

om besparelser.

Smukt beliggende – en ejendom med mange muligheder,

ville ejendomsmægleren nok slå på. 1.254 kvadratmeter

bygninger plus det løse (læs nedenfor).

Højeste bud var 400.000 kroner, og det gik centralen

med lyttelapperne vendt mod øst så for. Det synes ikke af

meget, men det skal tages i betragtning, at køber også tager

det 69,9 meter høje overvågningstårn med i handelen.

Hvad køber vil bruge ejendommen til forbliver en hemmelighed

lidt endnu. FBE har lovet at holde tand for tunge. Bygningskomplekset,

som også omfatter et fyrtårn fra gammel

tid, det vil sige 1879, har gode bygninger med velholdte lokaler

med kontor-/møderumsfaciliteter. Eget køleanlæg, UPS,

nødstrømsgenerator, transformerstation og højhastighedsfibernetforbindelse

– plus „det løse“, cykelskur, udhuse og pplads.

Anvendelse? Datacenter, feriecenter eller noget helt

tredje? Kun fantasien sætter grænser.

HOD News i nyt design

Har du modtaget det nye digitale nyhedsbrev, HOD News?

Hvis ikke du modtager HOD‘s nye digitale nyhedsbrev, kan

det skyldes to ting: At du som medlem ikke har tilmeldt

dig, eller at den mailadresse, vi har registreret i vores medlemssystem,

er forkert.

Derfor vil vi meget gerne have din korrekte mailadresse,

således at du kan modtage HOD News, næste gang vi udsender

et.

Send en mail til Lonnie Henriksen eller ring +45 3315 0233.

Det nye digitale nyhedsbrev, HOD News, som normalt

vil blive udsendt en gang om ugen til alle HOD‘s medlemmer,

er et supplement til fagbladet „Danske Officerer“.

Fra 2013 er der blevet længere mellem udgivelserne af fagbladet,

som fremover udkommer seks gange årligt i modsætning

til tidligere, hvor det udkom ti gange årligt.

HOD News vil bringe faglige nyheder fra HOD, formandens

ledere og kommentarer, nyt inden for TR-, SU- og arbejdsmiljøområdet,

nyt om medlemstilbud og medlemsfordele,

analyser og rapporter samt tilmelding til uddannelse,

seminarer m.m.


Af journalist Leif O. Nørgaard

Berigtigelse

Siriuspatrulje ramt af lavine

Otte slædehunde blev dræbt, da Siriuspatrulje

var tæt på katastrofen

Et flag, en mand, en hund og en knust slæde er alt, hvad

der dukker frem af sne- og ismasserne på det billede af

ulykken, som den ene af slædepatruljens mænd, Christoffer

Jacobsen, havde åndsnærværelse til at tage.

Sammen med sin makker, Michael Kristensen, var han

på en 2.300 kilometer lang patrulje og forårstur med start fra

Station Nord den 6. marts, da de den 22. marts blev ramt af

et enormt skred af sne og isblokke. Patruljen, som hed „Hold

4“, var under særdeles vanskelige forhold nået 550 kilometer

fra Station Nord og 20 kilometer fra det depot, de skulle nå

på vestkysten af Wulff Land i det nordligste Grønland.

Christoffer Jacobsen, som var gået lidt i forvejen for at

undersøge det uvejsomme terræn, hørte lavinen ramme

slæden med kollegaen og hundene.

Han løb over sneskreddet, og hans råb på Michael Kristensen

blev gudskelov besvaret. Michael havde nået at

bjærge sig ved at springe tilbage i sidste øjeblik.

Otte hunde blev dræbt

Slæden står nærmest lodret med dannebrogsflaget ragende

lige i vejret. En stor del af slæden er begravet, og det sam-

AC får nyt navn og logo

For at understrege organisationens brede politiske sigte skif-

ter Akademikernes Centralorganisation (AC) navn til „Akade-

mikerne“.

AC‘s nye navn er valgt på et tidspunkt, hvor udviklingen i

den private sektor spiller en stadig større rolle for akademikergruppen.

Det private arbejdsmarked beskæftiger en voksende

del af den akademiske arbejdsstyrke, og realiseringen af jobog

vækstpotentialet i det private erhvervsliv har høj prioritet i

Akademikernes politiske arbejde.

Organisationsnavnet afspejler fremover uddannelsesbaggrunden

hos de medlemmer, som medlemsorganisationerne

organiserer i den offentlige og den private sektor. Navnet

Akademikerne er i den brede offentlighed en mere dækkende

beskrivelse af organisationen som interessevaretager og er en

tydelig fællesnævner, som de forskellige akademikergrupper

nemt kan identificere sig med.

Der opstod desværre to store fejl i researchen til artiklen

„Verdens mest magtfulde officerer“ i sidste nummer af Danske

Officerer, side 14-15. Både general Raymond Odierno

og general Sir Peter Anthony Wall fik titlen forsvarschef i

henholdsvis USA og Storbritannien. Det passer dog ikke.

De er begge øverstbefalende for landenes hære, men altså

ikke for det samlede forsvar. I USA tilfalder den titel general

Martin E. Dempsey, mens forsvarschefen i Storbritannien

hedder general Sir David Richards. Sidstnævnte bliver afløst

til juli af general Sir Nicholas Houghton.

Der var også to slåfejl i boksen „The Military Staff Committee“:

Oberst „Jevgenij V. Prokopenko“ hedder „Evgeny V.

Prokopenko“, mens generalmajor „Zhang Juanguo“ hedder

Mit forsvar

Christoffer Jacobsen tog

bl.a. dette billede efter

ulykken. Han står på

sneskreddet og fotograferer

ned over slæden og de

begravede hunde.

me er otte af slædehundene. De to mænd graver en halv

time og finder den første hund. Den og de øvrige er knust

under isblokke så store som biler. Risikoen for yderligere

skred er overhængende. De graver ikke mere!

De får via satellit-telefonen kontakt til Arktisk Kommando

i Nuuk, og 30 timer senere bliver Siriusfolkene evakueret

med et lille fly. Med de fire overlevende hunde var de kørt

ud på sikkert terræn og havde slået lejr. Først gik flyveturen

til Station Nord og dagen efter til Siriuspatruljens hovedkvarter,

Daneborg.

De fik mulighed for at låne friske hunde fra de andre patruljehold,

så de kunne fortsætte deres egen patrulje og forårstur i

Nordøstgrønland. Christoffer Jacobsen, Michael Kristensen og

deres slædehunde ventes tilbage på Daneborg 31. maj.

- Tabet af hundene, vore bedste venner, overskygger det

hele, fortæller Christoffer over satellit-telefonen. Han er

yngste mand på Hold 4, hvilket vil sige, at han er førsteårsfupper

på Sirius.

I en pressemeddelelse om navneskiftet skriver AC, at der

også vil følge et skift af organisationens logo, hvori det

gamle navn „AC“ stadig indgår. Akademikerne er dags dato

organisationens nye officielle navn, men forkortelsen AC vil

fortsat blive anvendt. Den store udbredelse af AC som term

og som identitetsmarkør gør, at organisationen har valgt at

bibeholde navnet i sin visuelle profil og som et kaldenavn.

HOD er tilsluttet Akademikerne gennem flere led: AC’s

bestyrelse, Tjenestemænds og Overenskomstansattes fællesrepræsentation

i AC (TOAC) samt Forsvarsgruppen i AC

(FAC).

HOD’s formand, Bent Fabricius, er formand for TOAC

og FAC. Ud over at være formand for HOD, FAC og TOAC

og medlem af AC’s bestyrelse, er Bent Fabricius ligeledes

medlem af AC’s forhandlingsudvalg for den offentlige sektor

(FHO), der gennem Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU) forhandler offentlige overenskomster.

„Zhang Jianguo“. Vi beklager fejlene, som flere venlige læsere

gjorde redaktionen opmærksom på. mt

USA‘s forsvarschef,

general Martin E.

Dempsey.

Storbritanniens nuværendeforsvarschef,

general Sir

David Richards.

nr. 03/2013 • 5

Storbritanniens kommende

forsvarschef,

general Sir Nicholas

Houghton.


Konsulent Steen Mikkelsen, HOD

6 • nr. 03/2013

OK 13

Forhandlingerne fik en

tilfredsstillende udgang

HOD og arbejdsgiveren havde hver sin køreplan for overenskomstfornyelsen

Den 17. december 2012 brød en mindre telefon- og

mailstorm ud på Østerbro i København. Vores progno-

se, der var baseret på lignende forudgående situationer,

ramte ikke helt i plet. Det var forventet, at der ville være

lidt blæst, men ikke en mindre storm.

Overenskomstfornyelsen her i 2013 er siden blevet yderst

stormfuld i form af konflikten på lærerområdet; selvom

blæsten har lagt sig på HOD’s lille del af den store overenskomstscene.

Tilbage til HOD’s egen overenskomstfornyelse.

Da HOD formulerede sine krav til den forestående overenskomstfornyelse

helt tilbage i april 2012, var det ud fra en

forventning om fortsat finanspolitisk krise, og der var tale

om „fokuseret administration“. Vi vidste altså godt, at der

næppe ville være ret mange penge at forhandle om. Grunden

til, at vores krav blev formuleret allerede i maj 2012, er

de interne procedurer i AC-familien.

Arbejdsgiverne, herunder forsvaret, havde en anden

tidshorisont og skulle først være klar noget senere på året.

Som en del at forberedelserne til forhandlingerne aftalte

finansministeren og CFU en køreplan, der bl.a. indeholdt

en dato for, hvornår de to parter skulle udveksle kravene til

overenskomstfornyelsen. Datoen 17. december var fastsat.

Kort forinden var der indgået et nyt og næsten revolutionerende

forsvarsforlig, så det var med nogen spænding,

at HOD imødeså kravene fra forsvaret. Vi var allerede klar

over, at finansministeren ville komme med et krav om justering

af ændringen af den pligtige afgangsalder. Vi havde

samtidig en forventning om, at der ville blive fremsat krav

om øget lokal og mere individuel løndannelse.

Som HOD havde gjort ved de sidste overenskomstfornyelser

lagde vi arbejdsgivernes krav ud på hjemmesiden, så

medlemmerne helt åbent kunne se, hvilke krav arbejdsgiverne

havde. Det var gået forholdsvis stille hen de tidligere

år; men i 2012 var der større brug af ord som „bortfald“. Det

var der en del medlemmer, der reagerede på. Dejligt, for

det vidnede om interesse.

Vi har dog lært, at vi skal være endnu bedre til at oplyse

især vores TR om processer, sprogbrug m.v. i forbindelse

med en overenskomstfornyelse. Det har HOD taget hul på

allerede på TR-kursus i april og lidt senere på Formandsseminaret

og senere igen på hjemmesiden.

Forhandlingerne og resultaterne

Det er normalt, og det var da også en del af den føromtalte

køreplan, at de centrale parter i form af finansministeren og

CFU skulle forhandle først, hvorefter de lokale forhandlinger

skulle finde sted.

Det blev hurtigt klart under de centrale forhandlinger, at arbejdsgivernes

hovedfokus var undervisningsområdet, hvilket

i AC-familien primært drejede sig om gymnasierne. Næsten

lige så hurtigt frafaldt finansministeren kravet vedrørende

vores pligtige afgangsalder og det centrale krav om bortfald

af reguleringsordningen. Det er den ordning, der langt hen

ad vejen sikrer de offentligt ansatte mere i lønningsposen,

når det går godt i det private.

Tilbage på det centrale niveau var der – set fra HOD’s

udkigspost – en justering af den aftale fra OK11, der justerer

den pligtige afgangsalder. Dengang blev det skrevet ind, at

den pligtige afgangsalder skulle justeres i takt med eventuelle

ændringer på efterlønsområdet. Dengang var efterlønsperioden,

altså tiden fra at man kunne gå på efterløn til folkepensionen,

5 år. Den blev siden ændret til 3 år, så det var

nødvendigt med en justering af aftalen om ændring af den

pligtige afgangsalder.

De lokale forhandlinger var meget præget af den betydelige

usikkerhed om forsvarets kommende struktur og de

mulige konsekvenser af de vedtagne besparelser. Det var lidt

som at sejle ind i klippefyldt farvand i tæt tåge og uden radar.

Usikkerheden var også stor på forsvarets side af forhandlingsbordet,

så der kunne HOD ikke hente svar på spørgsmålene.

Men det var klart, at der ikke var penge at forhandle

om, så skulle der ske forbedringer på nogle områder,

skulle pengene findes andre steder.

Uheldigt med en toårig overenskomstperiode

Hvis jeg tager udgangspunkt i bruttolisten over forsvarets

krav over for HOD, blev resultatet således:

• Ingen begrænsning i form af tid og opgave (kontraktan-

satte officerer)

Kravet blev afvist af HOD, idet det ville være det samme

som at indføre overenskomstansættelse „ad bagdøren“.

• Lokalaftaler om funktion i højere stilling

Forsvaret ønskede, at det personlige kvalifikationstillæg

skulle indgå i beregning af betaling for at fungere i en højere

stilling, ligesom det gør i den centrale aftale om funktion.

Forsvaret udsendte, kort efter at det nye forsvarsforlig var

indgået, et direktiv, hvor det blev beskrevet, at brugen af

funktion i højere stilling skulle reduceres betydeligt. Dermed

ville fordelene ved aftalen blive væsentligt reduceret set fra

et officerssynspunkt. Dertil kom, at ved en overgang til de

centrale regler skal der ske en forhandling med ledelsen om

betalingen for at fungere i en højere stilling, før man påbegynder

funktionen. Kan der ikke opnås enighed ved den

forhandling, anvender man forskelsberegningen. Samlet set

vurderede HOD det som opportunt at overgå til den centrale

aftale for kommende beordringer.

• Ophør af bestemmelser vedrørende antal M322

Kravet bortfaldt under forhandlingerne.

• Militærtillæggets dækningsgrad

Dette krav viste sig at være sammenfaldende med det se-


Deltagerne i HOD‘s formandsseminar i Svendborg fik en grundig orientering om OK 13.

Foto: Johnny Wichmann

nere krav om ændring af den økonomiske godtgørelse for

merarbejde til 1:1.

• Bortfald af officerstillægget

Forsvarets gennemgående ønske var færre centrale tillæg

og mere lokal løndannelse, men på grund af den store usikkerhed

om forsvarets fremtidige struktur bortfaldt kravet.

• Fast pulje til personlige kvalifikationstillæg

Forsvaret ønskede, at HOD’s særligt aftalte faste pulje til

personlige kvalifikationstillæg bortfaldt, så der alene skulle

være tale om råderummet. HOD fandt ikke tiden moden til

et sådant skridt, hvorfor kravet blev afvist.

• Bortfald af uddannelsestillæg

Samme princip som for officerstillægget.

• Bortfald af fast kvalifikationstillæg M332

Samme princip som for officerstillægget.

• Tilkaldevagttillæg i hjemmeværnet

Forsvaret havde erkendt, at der i en længere årrække var

sket en fejlfortolkning vedrørende godtgørelsen for tilkaldevagt

i Hjemmeværnskommandoens område. Inden for de

øvrige niveau I-myndigheder var der aftaler om højere sats

samt dobbelt sats i weekender og på helligdage. Denne kutyme

sagde forsvaret op her i forbindelse med OK13. HOD

fandt, at det ville være uheldigt med forskellige aftaler på

området, hvorfor HOD havde en interesse i en harmonisering.

Det lykkedes at finde en løsning, så der fortsat er ens

honorering.

• Opsigelse af nuværende aftale for sprogofficerer

Forsvaret ønskede en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkårene

for sprogofficerselever med vilkårene for reserveofficerselever,

og HOD valgte at imødekomme forsvarets

ønske for kommende sprogofficerselever.

• Bortfald af pilottillæg (ledere)

Samme princip som for officerstillægget.

• Honorering af arbejdstid i forbindelse med tjenesterejser

til INTOPS

Forsvaret ønskede en aftale om et fast tillæg for merarbej-

de, men HOD fandt ikke tiden moden til et sådant skridt,

hvorfor kravet blev afvist.

• Merarbejde udbetales 1:1

Forsvaret ønskede bortfald af bestemmelsen om, at den

økonomiske godtgørelse for merarbejde sker med 150 %,

men HOD fandt ikke tiden moden til et sådant skridt, hvorfor

kravet blev afvist.

OK 13

nr. 03/2013 • 7

Konsulent Steen Mikkelsen, HOD, orienterede

om HOD‘s overenskomstfornyelse.

• Opsigelse af aftalen vedrørende aflønning af chefpiloter

Samme princip som for officerstillægget.

• Færre forhåndsaftaler (BRS)

Samme princip som for officerstillægget.

• Forbehold for ændringer i Rammeaftale om nye lønsy-

stemer

Det var et såkaldt forbeholdskrav, så der kunne udtages

krav, såfremt rammeaftalen blev ændret ved de centrale

forhandlinger. Det skete imidlertid ikke.

• Forbehold, Arbejdstidsaftale

Det var et såkaldt forbeholdskrav, så der kunne udtages

krav, såfremt den centrale arbejdstidsaftale blev ændret ved

de centrale forhandlinger. Det skete imidlertid ikke.

Som et modkrav fra HOD side under forhandlingerne blev

det aftalt, at jægere og frømænd kommer ind på aftale om

tillægsdannelse, hvilket betyder, at de får officerstillæg og

mulighed for at forhandle personlige kvalifikationstillæg.

Samlet set finder HOD, at OK13 fik en tilfredsstillende udgang,

sådan som situationen var på tidspunktet. HOD finder

dog, at det er uheldigt med en toårig overenskomstperiode,

idet der ikke er meget, der tyder på, at den finansielle

situation er væsentligt forbedret i 2015. Derfor forventer

HOD endnu en smal overenskomst. Om arbejdsgiversidens

ønske om mere til lokal forhandling og færre centralt aftalte

tillæg også afspejles i kravene ved OK15, er det for tidligt at

spå om.


Fremtiden

HOD ser to væsentlige udfordringer i tiden op til OK15 - udfordringer,

som kan have afsmittende virkning på kravformuleringen

til OK15. Den ene udfordring udgøres af ønsket om

overgang til overenskomstansættelse, og den anden og måske

største udgøres af den samlede HR-strategi i forsvaret.

Når forandringens vinde blæser, bygger

nogle læhegn, andre vindmøller.

HOD’s opgave er nu at finde ud af, om der skal bygges læ-

hegn, og om de vindmøller, der allerede eksisterer, er gode

nok, eller om der skal udvikles nogle nye og mere tidssvarende.

|||||


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Johnny Wichmann

8 • nr. 03/2013 HR-strategi

Den 1. maj 2013 trådte forsvarets nye HR-model

i kraft. Det betyder, at den enkelte har fået et større

ansvar for sin karriere, og ens chef får flere beføjelser på

HR-området, oplyser Forsvarets Personeltjeneste (FPT) i en

række orienteringer.

For at støtte forsvarets nye HR-model har FPT oprettet

to indgange til HR-rådgivning:

• HR-portalen: På forsvarets nye intranet finder man HRportalen,

hvor både medarbejdere og chefer kan søge

information om HR.

• HR-rådgivning: Fra 13. maj fik chefer og ledere mulighed

for at kontakte HR-rådgivning med spørgsmål, som ikke

kan besvares via portalen.

HR-portal: Selvbetjening på nettet

HR-portalen er medarbejdernes primære indgang til informationer

om ens ansættelse i forsvaret. Portalen består af

en række korte og enkle artikler om alt lige fra løn og kompetenceudvikling

til barsel og arbejdsskade. Hver artikel

indeholder links til elektroniske værktøjer, f.eks. blanketter

eller ansøgningsskemaer og relaterede artikler.

Fra forsiden af HR-portalen er der flere indgange til

at finde den information, man leder efter. Har man som

medarbejder f.eks. brug for at vide mere om reglerne for

omsorgsdage, kan man vælge at bruge søgefeltet eller gå

via navigationsstrukturen og klikke på „Fravær“, hvor man

finder en artikel om emnet.

Leder man efter et elektronisk ansøgningsskema, en

blanket eller en formular, kan man enten vælge at skrive i

søgefeltet eller klikke på værktøjer i den øverste menu.

HR-portalen indeholder også nyttige informationer til chefer.

Skal man f.eks. holde en sygefraværssamtale med en

medarbejder, kan man gøre brug af værktøjerne på portalen

og finde gode råd til, hvordan man holder samtalen.

Vær med til at gøre portalen bedre

HR-portalen bliver udbygget i takt med, at de nye procedurer

på HR-området falder på plads. Det betyder bl.a., at

man i løbet af 2013 vil kunne finde information om forsvarets

nye bemandingssystem og se de seneste stillingsoversigter.

Hvis der er informationer, man mangler på HR-portalen,

kan man skrive til FPT via feedbackfunktionen, som man

finder på forsiden samt på samtlige artikler.

-rådgivning via nettet

HR-driften i forsvaret er ændret fra den 1.

maj. For chefer og medarbejdere er der sket en

række ændringer i HR-rådgivningen

Kommandør Henrik Ryberg, som

er chef for Personalestrategisk

Afdeling i Forsvarskommandoen

(FKO), fortalte HOD‘s Formandsseminar

i Svendborg den 14. maj

om, hvad det egentlig er FKO vil

med HR-strategien.

Sådan finder man HR-portalen

Fra forsiden af det nye intranet er der et link til HR-portalen

i boksen „HR“ nederst på siden. Man kan også benytte søgefeltet

eller klikke på „Viden om“ – „HR“.

Telefonkontakt til HR-rådgivningen

Hvis man som chef har spørgsmål, som man ikke kan få

besvaret via en søgning på portalen, kan man kontakte HRrådgivningen

på tlf. 3266 5566. HR-rådgivningen kan f.eks.

besvare spørgsmål om den nye bemandingsproces og rådgive

i forhold ens øgede ansvar på HR-området.

HR-rådgivningen kan kontaktes mandag til torsdag kl. 8-16

og fredag kl. 8-14.


Tillids- og lokalrepræsentanterne, som var samlet til Formandsseminar

i Svendborg, deltog med stort engagement

i debatten om forsvarets nye officersuddannelser. Foto:

Johnny Wichmann

AerospAce And defence

seMInAr 2013

Gratis heldags-seminar

Forsvarsteknologi

1. Metoder og optimerings teknikker

til at arbejde med Vektor Modulation

2. Digitizer based ”Phase Coherent” målinger på applika-

tioner som benytter Phase Array antenner, fx Radar

3. Lav nøjagtige målinger på kabler, komponenter

og antenner i marken

4. Signal-generering til brug ved EW Test

5. Teknikker til støj- og interferensfejlfinding i marken

6. Beskrivelse af ”Probability of Intercept” POI ved

sjældne signaler

Dato: 28. maj 2013

Tid: 08:30 til 16:00

Sted: Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18, Bygning 101, Indgang G

7000 fredericia

>> Yderligere info og tilmelding på kunde.service@altoo.dk

HR-strategi

nr. 03/2013 • 9

Oberst Eigil Schjønning,

chef for Hærens Officersskole,

lagde op til en debat

på Formandsseminaret om

emnet „Officersuddannelser

i helikopterperspektiv – med

forankring i HR-strategien“.

Kom og prøv

Agilent fieldfox

– vores populære

håndholdte

RF instrument


Af oberst Jakob Henius, Faculty Adviser, NATO Defense College, Rom

10 • nr. 03/2013

Ny forsvarsstruktur

Set udefra…

Artiklens forfatter peger på, at andre landes

forsvar er hårdere ramt efter den økonomiske

krise end dansk forsvar

Fra min sydlige post har jeg i snart fire år dels kun-

net iagttage det danske forsvar på afstand, dels kunnet

sammenligne og drøfte forsvars-strukturændringer med

kolleger fra mange andre lande. Omend jeg selv har siddet

i en slags osteklokke på NATO Defense College, har jeg

samtidig kunnet observere, hvad der udadtil er foregået i en

anden osteklokke – det danske forsvar. Som chef, der snart

skal hjem og virke igen i den nationale struktur, har jeg derfor

nogle objektive overvejelser om, hvad jeg skal hjem til,

vel vidende at jeg sikkert mangler en masse informationer.

Eller svæver jeg ligefrem i lykkelig uvidenhed…?

Som dansk forsvar kan vi ikke tillade os at indvende meget

imod at skulle gennem endnu en sparerunde, selv ikke

de 15 pct. som vi er pålagt. Det er en logisk konsekvens i

kølvandet på økonomisk krise og krigstræthed. Mange af

vores allierede er ramt endnu hårdere end vi, og hertil kommer,

at den danske tradition med at behandle personellet

rimeligt skånsomt betyder, at formentlig kun relativt få i

den militære gruppe vil opleve regulær afskedigelse eller

stor lønreduktion. Blandt vores allierede kolleger er der

mange, som ikke bliver skånet for dét. Jeg er fuldt opmærksom

på, at forsvarets civilt ansatte formentlig rammes be-

tydeligt hårdere end os militære, og det har jeg selvfølgelig

den største medfølelse for. Mit indlæg henvender sig til den

militære gruppe.

Penge fra støttestrukturen

Med udgangspunkt i de politiske sparekrav på 15 pct. har

man ønsket, at de operative kapaciteter i princippet skal fredes,

og at pengene så vidt muligt skal hentes i støttestrukturen.

Man kan stille spørgsmålet, hvad der præcis menes

med „operative kapaciteter“. Hvis man tænker på deployerbare

og indsatsparate enheder, vil jeg tro, at vi endnu har et

stykke vej at gå – ikke mindst i hæren. Men de nye kampgrupper,

der nok arver den rolle og prestigeværdi, som hærens

tidligere troppeenheder (brigaderne) havde, vil måske

medvirke til at gøre hæren endnu mere „lean and mean“.

Set udefra giver det i øvrigt rigtig god mening, at hærens


taktiske grund-enhed – ikke bare de facto men også formelt

– bliver bataljonskampgruppen. Dels er det utvivlsomt den

største formation, hæren vil være i stand til at mobilisere og

deployere. Dels forventer vores allierede ikke, at Danmark

sender større enheder ud i internationale „crisis management

operationer“. (Hvordan hæren står, hvis det nogen

sinde skulle blive nødvendigt at engagere sig i Artikel 5-baserede

selvforsvarsopgaver i nærområdet, er en anden sag).

Beslutningen om ikke at røre de operative kapaciteter betyder

formentlig, at det mest følelige for forsvarets militært

ansatte bliver de omfattende ændringer på områderne personel

og uddannelse. Hvor stor en del af sparemålene disse

omlægninger helt konkret vil bidrage med, kan jeg ikke vide.

Men foruden de rent økonomiske motiver ser der også ud til

at have ligget en god portion liberal idealisme bag strukturændringerne,

for de er præget af både decentralisering og

individualisering. Og det er jo bemærkelsesværdigt i betragtning

af, at vi har en centrum-venstre regering.

Decentraliseret personelforvaltning

Set udefra er den mest radikale omlægning på personelområdet

ikke, at ansøgningssystemet nu skal udbredes til alle

niveauer. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer med

stillinger, som ingen vil søge (eller søge væk fra), eller for

missionsudsendt personel, der måske hverken har mulighed

for at holde sig ajour om eller udarbejde ansøgninger til job

hjemme i Danmark. Men ansøgningssystemet har vi trods

alt kendt i en årrække, og de udfordringer, der er forbundet

med en fuldstændig udbredelse af det, kan man forhåbentlig

håndtere.

Den afgørende omlægning består snarere i, at personelforvaltning

– og med ansøgningssystemet vil det jo bl.a.

sige sagsbehandling og prioritering af ansøgningerne – ikke

længere skal ske centralt med Forsvarets Personeltjeneste

(FPT) som omdrejningspunkt. Det er en væsentlig strategisk

beslutning, ja et paradigmeskifte, som vores formand

også udtrykte det i sidste nummer af bladet. Så længe

man kan huske tilbage, har det været god latin i forsvaret

– både operativt og administrativt -, at decentralisering

var hensigtsmæssig, når der var ressourcer nok, mens man

centraliserede, når der var ressourceknaphed. Logikken bag

centralisering var, at forsvaret kunne sikre, at i det mindste

én instans bevarede overblik og kompetence til at beslutte,

præcis hvor hen vigtige og knappe ressourcer skulle sendes

for at give optimal effekt (princippet om tyngdedannelse).

Med den besluttede HR-strategi gør man tilsyneladende op

med dette princip og skaber øget decentralisering i en tid,

hvor ressourcerne er fortsat færre.

Problemet med den centraliserede personelforvaltning

var næppe, at den var centraliseret. Problemet var snarere,

at mange udstikkere havde for mange klienter. Det krævede

derfor tid – og flid – at lære klienterne ordentligt at kende.

Dette misforhold blev forstærket af, at for mange udstikkere

sad for kort tid i stillingerne, ofte fordi de selv var i kar-

Ny forsvarsstruktur

nr. 03/2013 • 11

rieren og derfor – meget forståeligt – havde travlt med også

at kvalificere sig til videreuddannelse eller udnævnelse. Min

påstand er derfor, at man nok kunne have beholdt en centraliseret

personelforvaltning med en beskeden lokal støtte,

hvis blot man havde sikret, at de enkelte udstikkere sad i en

længere årrække, end tilfældet ofte var.

Chefgruppen skal bruge

mere tid på personelområdet

Da FPT blev oprettet i 2005, var adskillige af forsvarets

chefer utilfredse. Det kunne man læse i både blade og bøger.

De fandt, at de enkelte myndigheders indflydelse på

personelområdet blev for lille, og en del chefer udtrykte ønske

om ikke kun en tilbagevenden til tidligere tiders grad af

decentralisering, men om en endnu højere indflydelse end

man faktisk havde haft. Nu kommer disse chefer til at få

det, som de ville have det. Man må ønske for chefgruppen

– men selvfølgelig især for vores medarbejdere –, at vi også

bliver glade for det.

Jeg kender ikke mange militære chefer, som synes, at

de har ubrugt arbejdstid til overs, når ugen er omme. Men

noget tyder på, at chefgruppen kommer til at bruge en del

mere tid på personelområdet, end den allerede gør. Som

jeg har opfattet det, bliver FPT’s forvaltningsmæssige rolle

reduceret til hovedsageligt at være en slags „teknisk hotline“,

og der må derfor blive behov for, at cheferne – som

konsekvens af de nye personelopgaver – koordinerer markant

mere på tværs af myndigheder og værn ud fra devisen:

Jo højere niveau, des større behov for koordination opad og

udad. I modsat fald kan man næppe opretholde det fornødne

beslutningsgrundlag, når man skal ansætte – eller skille

sig af med – personel. En af flere vigtige opgaver må blive

at sikre en ordentlig talentpleje på tværs af myndigheder og

værn, hvilket må kræve ganske megen koordination blandt

cheferne. En anden må blive at foretage konsekvent, objektiv

sagsbehandling og vurdering af jobansøgninger m.h.p. at

undgå vilkårlighed og „indavl“.

En tredje vigtig opgave er baseret på det faktum, at der

er ét forhold, som afgørende adskiller forsvarets militære

gruppe fra alle andre erhvervsgrupper i Danmark, nemlig at

vi kontinuerligt – og over lange perioder – skal kunne opretholde

enheder og enkeltpersoner udsendt i internationale

(krigs-)operationer. Det kræver en vis redundans i vores personelsystem,

da vi af gode grunde ikke ønsker at lade den

samme person blive ude i mere end højst seks måneder

ad gangen (for enkelte vitale stabsfunktioner 12 måneder).

Man må derfor antage, at chef-gruppen – for hvem ellers? –

også får ansvar for at sikre, at der bliver den fornødne gennemstrømning

i de rigtig mange hjemlige funktioner, hvor

forsvaret har behov for, at mere end kun nogle få individer

får opbygget erfaring. Det må ikke mindst gælde på det

operative område, for man må tage for givet, at det er en

hjertesag for forsvaret, at hele den militære gruppe fremdeles

skal være fagligt kvalificeret til – også med kort varsel –

fortsættes /////


12 • nr. 03/2013

Ny forsvarsstruktur

at kunne virke i den operative struktur. Er den ikke det, kan

det hurtigt blive „Tordenskjolds soldater“, som skal tørne

om fremtidens krigsmissioner. Det vil så formentlig medføre

udviklingen af et A- og et B-hold, hvor nogle militære

udelukkende virker i den operative søjle og andre kun i den

administrative. Det håber jeg ikke bliver tilfældet – om end

nogle måske vil hævde, at det i nogen grad allerede er det.

Man må samlet set udlede, at hvis målet med den decentraliserede

personelforvaltning også skal være at varetage

forsvarets tarv, kan der i fremtiden næppe være mange

ansættelsesforhold, som får lov at være „tidsubestemte“.

Heller ikke selv om både chef og medarbejder måtte være

gensidigt tilfredse med samarbejdet.

Mangler netværksdannelse

Det er et faktum, at forsvaret ikke kan gå ud på det civile

jobmarked og hente f.eks. en krigsparat panserinfanterikompagnichef,

en jagerpilot eller en fregatchef. Forsvaret

har derfor til alle tider måttet uddanne sine egne militære

ledere. Da uddannelserne bl.a. sigtede på at gøre de militære

elever i stand til at fungere under kampens helt særlige

vilkår, havde forsvaret en interesse i at samle eleverne

på homogene hold og årgange. Dermed sikrede man dels,

at den enkelte lærte netop det, der var i overensstemmelse

med forsvarets kendte og forventede behov, dels sikrede

man – gennem fælles tilstedeværelse – en faglig og social

sammentømring af eleverne. Denne sammentømring, eller

lad os kalde det netværksdannelse, ville så komme eleverne

selv – og dermed også forsvaret – til gode i de efterfølgende

års karriere inden for koncernen. I krig såvel som i fred.

Begge disse forhold – altså dels princippet om homogene

kompetencer, dels princippet om netværksdannelse i

sammentømrede årgange – bliver tilsyneladende udfordret

med den nye uddannelsesstruktur, navnlig på officersuddannelserne.

Som jeg forstår det, vil kadetter på officersskolerne

fremover møde med ret forskelligartet uddannelses- og

erfaringsmæssig bagage; nogle fra forsvarets egne rækker,

andre som civile bachelorer. Jeg ved ikke, hvor mange

forskellige slags BA-uddannelser man vil finde relevante,

men der kan nok ikke være tvivl om, at de fremtidige officerers

kompetencer vil blive mere forskellige end i dag. Det

skete selvfølgelig også før i tiden, at kadetter mødte med

forskellige forudsætninger, dog med den forskel, at de inden

indtræden på en officersskole alle havde gjort tjeneste

i forsvaret i mindst 1 år (ofte væsentligt længere), samt at

de alle havde mellemleder- (nogle endda leder-)erfaring fra

geleddet.

Man må derfor gå ud fra, at det kommer til at blive en

vigtig opgave for chefer og ledere at erhverve sig ret detaljeret

indsigt i, hvad den enkelte nyudnævnte officer kan (og

ikke kan), og at man i sin anvendelse af de nye officerer tager

større individuelle hensyn end hidtil, hvis man skal kunne

nyttiggøre den enkeltes unikke kompetencer. Hvor vidt

en årgang nyudnævnte linjeofficerer fremover vil få mulig-

hed for at etablere et godt fagligt og socialt netværk under

uddannelsesforløbet – en af styrkerne ved den hidtidige homogene

officersgrunduddannelse -, kan jeg ikke vide. Men

jeg håber, at man sørger for, at det bliver tilfældet.

Vedrørende VUT II forstår jeg, at det er hensigten, at

Stabskursus fremover bliver modulopbygget og skal gennemføres

inden for en flerårig periode gennem en blanding

af tilstedeværelse og fjernundervisning. Også her bliver det

vigtigt, at den enkelte VUT II-elev kan skabe sig et netværk

til fremtidig brug. Nøjagtig som med officersgrunduddannelsen

var det en af de betydelige styrker ved det hidtidige

tilstedeværelsesbaserede VUT II. Jeg tror, at de fleste, der

har gennemført en sammenhængende, tilstedeværelsesbaseret

videreuddannelse – det være sig i Danmark eller udlandet

-, vil give mig ret i, at de netværk, man opbyggede,

har været uvurderlige. Eller mere specifikt: det var ikke kun

„nice“, men også „need“.

Forventninger

Med udgangspunkt i de informationer, jeg har haft adgang

til – og jeg erkender, at jeg p.t. er en „outsider“ –, må man

forvente, at chefgruppen vil få en del nye opgaver. Afledt

af de nye personel- og uddannelseskoncepter ser det ud til,

at vi skal forvalte besættelsen af i princippet alle stillinger

i egen organisation, herunder sikre objektiv sagsbehandling

og vurdering af alle jobansøgninger, tilvejebringe detaljeret

indsigt i nytilgåede officerers mere fragmenterede kompetencer

og nyttiggøre dem på en måde, der er tilfredsstillende

for begge parter, sikre talentpleje på tværs af

myndigheder og værn, sikre regelmæssig personelrotation i

de (mange) stillinger, hvor forsvaret har behov for, at mere

end nogle få individer opbygger erfaring på det pågældende

funktionsområde, sikre, at de, som optages på videreuddannelse,

får fornøden mulighed for at gennemføre den som

en del af/sideløbende med deres normale tjeneste samt arbejde

for, at elever på både grund- og videreuddannelser får

mulighed for at etablere varige netværk.

Med mindre min konklusion er helt forkert, er det et meget

betydeligt ekstra ansvar, man betror os. Lad os håbe, at vi

bliver i stand til at sikre, at det militære personel, som vi

fremover skal uddanne og forvalte, fortsat passer fuldt ud

til kampens vilkår, ikke bare i nuet, men også gennem et

længere karriereforløb. Og – ikke mindst – såvel nationalt

som internationalt.

Hvis de opgaver og udfordringer, jeg ser, allerede skulle

være gennemtænkt og løsninger fremlagt, undskylder jeg

selvfølgelig forstyrrelsen! |||||


Af journalist Rasmus Meldgaard, Forsvarsakademiet

Styrket samarbejde

mellem chefer og

efterretningspersonel

Forsvarsakademiet og Forsvarskommandoen

har etableret et nyt kursus, der skal klæde

forsvarets chefer på til at håndtere fremtidens

efterretningsudfordringer og øge effekten

af forsvarets operationer

Når danske efterretningsanalytikere i fremtiden skal

stykke informationsbrikker fra forskellige kilder sammen

til et dækkende billede af operationsmiljøet, bliver det i

stigende grad med data indhentet af alle tre værn. Opera-

tionsmiljøerne i både Afghanistan og Irak viste sig at være

mere komplekse end i tidligere konflikter, og derfor peger

pilen på, at efterretningsarbejdet i fremtiden ofte vil tage en

værnfælles karakter og spille en større rolle end i dag. Med

denne udvikling følger selvsagt en række nye krav til chefer

med ansvar for efterretningskapaciteter, og derfor har forsvaret

etableret et nyt efterretningskursus for chefer på C/

M400-niveau.

- De seneste gange, vi har været engageret i konflikter,

har vi oplevet meget komplekse operationsmiljøer. For at

forstå disse komplekse miljøer og deres indre dynamikker

er man nødt til at få flere perspektiver på, og derfor er det

vigtigt med en værnsfælles tilgang på området, siger major

Niels Ellehøj Petersen fra Forsvarsakademiet, som er kursusleder

på det nye efterretningskursus, og uddyber:

- De respektive værn har forskellige perspektiver og

spidskompetencer på efterretningsområdet, som komplementerer

hinanden, og det kan vi udnytte til at skabe mere

dækkende og præcise analyser. Men skal vi udnytte vores

efterretningsressourcer optimalt på tværs af værnene, kræver

det, at cheferne har et indgående kendskab til efterretningsområdet

generelt såvel som til efterretningskapaciteternes

individuelle styrker og begrænsninger. Den indsigt

giver vi dem på det nye chefkursus.

Kursus skal maksimere effekt og øge sikkerheden

Det nye kursus gennemføres af Forsvarsakademiets Institut

for Militære Operationer, som har fået stillet opgaven

af Forsvarskommandoen (FKO). Ifølge Søren Kirkbak, der

er leder af Efterretningselementet i FKO, og som har været

med til at udvikle kurset, er målet med chefkurset at klæde

deltagerne på til at optimere det operative samarbejde med

efterretningsorganisationerne:

- Forsvarets operationer skal på den korte bane være efterretningsbaserede,

men på den lange bane skal vi sikre,

at vores operationer bliver efterretningsdrevne. Kun på den

måde kan vi maksimere effekten af vores operationer og

samtidig styrke personelsikkerheden, siger Søren Kirkbak og

fortsætter:

- Det stiller store krav til efterretningskompetencerne på

chefniveau i forhold til både generering og anvendelse af

efterretninger. Det er derfor helt afgørende, at vi får styrket

chefgruppens evne til at optimere det operative samarbejde

Værnsfælles uddannelse

nr. 03/2013 • 13

med underlagte eller tilknyttede efterretningsorganisationer,

hvis vi skal øge forsvarets operative effekt.

Evnen til at drive efterretningsproces udvikles

Samtidig peger Søren Kirkbak på chefernes evne til at drive

efterretningsprocessen som et helt afgørende parameter for

en effektiv efterretningstjeneste:

- Efterretningsarbejde er i sagens natur en top downproces.

Kurset ruster derfor cheferne til i højere grad at tage

ansvar for og lede identificeringen af enhedens efterretningsbehov,

stille krav til efterretningsorganisationerne, som

støtter enheden, samt i det hele taget at tænke området ind

som en fuldt integreret del af den operative indsats og de

operative stabsprocesser.

Kursusleder Niels Ellehøj Pedersen påpeger samstemmende,

at lige så vel som forsvarets operationer bør være

efterretningsdrevne, er det helt afgørende, at efterretningstjenesten

er chefdrevet, fordi efterretningsarbejdet på den måde

fokuseres, og den operative effekt optimeres tilsvarende.

Målet med det nye efterretningskursus for forsvarets chefer

er derfor at give deltagerne mulighed for at blive opdateret

på efterretningstjeneste og interaktionen mellem chef

og efterretningssektion. En viden, der vil gøre deltagerne i

stand til at drive hele processen og forøge effekten af samarbejdet

mellem chef og efterretningspersonale. |||||

Efterretningsarbejdet i felten er stadig baseret på de værnsspecifikke

metoder, men det indsamlede materiale skal i højere grad

tænkes ind en værnsfælles sammenhæng. Et nyt kursus skal

styrke samarbejdet mellem de operative chefer og deres forskellige

efterretningskapaciteter. Foto: Forsvaret

FAKTA om Efterretningskursus for forsvarets chefer:

Kurset retter sig mod forsvarets chefer på C/M400niveau

med ansvar for efterretningskapaciteter.

Kurset er et tilbud til forsvarets C/M400-chefgruppe

om at blive opdateret på efterretningstjeneste og

få en større indsigt i den uddannelse, som deres efterretningspersonel

har gennemført.

Kurset gennemføres første gang den 26.-27. september

2013 som et 12-12 internat på Marinestation Holmen.

Kurset har en deltagerkapacitet på maks. 15 personer.

Tilmelding kan ske fra 1. juni 2013 ved at sende en

kort motiveret internetmail til kursussekretær Pia G.

Mølleskov på ASC-22@fak.dk.

Læs mere om kurset på www.fak.dk/uddannelse

under Militære operationer.


14 • nr. 03/2013 Baltikum

En stribe kors foran tv-tårnet mindes de 13 ofre, det i 1991

kostede at forsvare Litauens selvstændighed over for sovjethæren.

Den russiske bjørn kaster 22 år efter stadig sin skygge

over forsvarssamarbejdet med Danmark.

Fortiden på museum: Alle tre

baltiske hovedstæder, Vilnius,

Riga og Tallinn, har besættelsesmuseer.

Her er det fra

museet i Tallinn. Historien er

ikke en gang en generation

gammel, og den sætter derfor

stadig sit præg på den danske

forsvarsattaché Søren Frausigs

samarbejde med balterne.


Tekst og fotos: Journalist Keld Broksø, Vilnius

Der er formiddagskaffe i den gamle by i Vilnius, Li-

tauens hovedstad. Forårssolen kæmper for at komme

frem mellem de skæve huse og flotte spir, mens den danske

forsvarsattaché i Baltikum, oberst Søren Frausig, gør status

efter en snes års dansk forsvarssamarbejde med Baltikum:

- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central

rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser

stadig tættere sammen, fastslår Søren Frausig.

Med kun 22 års baltisk selvstændighed sker samarbejdet

med Danmark og andre NATO-allierede i den russiske

bjørns skygge. Historien er nærværende og nutidig: Lidt

herfra, foran det 326 meter høje tv-tårn, står mindekors for

de 13 ofre (samt 140 sårede), som forsvarede litauernes ret

til at sende ud på tv, hvad der virkelig skete under oprøret

i 1991. I Tallinn i Estland låste fire mænd sig fast i toppen

af deres tv-tårn og opnåede det samme – beskyttet af en

menneskemur, som jublende så sovjet-kampvogne køre

slukørede bort, inden selvstændigheden kom.

Få hundrede meter fra kaffebordet har rådhuset også en

mindeplade, som sætter rammen for denne samtale.

„Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har også gjort

USA til en fjende“, står der på mindepladen.

Udtalelsen er fra daværende præsident George Bush

på selvsamme rådhus i 2002. Baltikum kom med i NATO

i 2004 – med dansk støtte og forarbejde fra blandt andre

Søren Frausig. Han var nærmeste militærrådgiver for den

estiske forsvarschef angående NATO-medlemskabet. Rollen

havde paradokser.

Alle husker historien

Alle baltiske lande reagerede derfor kraftigt, da den russiske

invasion i Sydossetien i Georgien i 2008 mindede dem

om, hvad Rusland kan gøre mod små lande.

- Balterne viste solidaritet med Georgien. De følte, at de

skulle betale tilbage på noget af det, som de selv har opnået,

mener Søren Frausig.

De unge baltere får historien om selvstændighedskampene

af forældrene, som var førstehåndsvidner. Og mens

unge autonome i Danmark kan smide med sten mod et

NATO-møde, så kunne man i 2004 opleve baltiske unge,

som demonstrerede til fordel for NATO. „Vi vil have vores

frihed“, stod der på bannere i Vilnius dengang.

- Det er derfor stadig let at være dansk i Baltikum, konstaterer

Søren Frausig.

Baltikum

nr. 03/2013 • 15

Ligeværdigt baltisk samarbejde

vokser sig tættere

Danmarks forsvarsattaché i de tre baltiske lande,

oberst Søren Frausig, har været med næsten

hele vejen i forsvarssamarbejdet med Baltikum:

Det kulminerede i 2004 med NATO-medlemskab,

men partnerskabet vokser sig tættere og mere

ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger i

kulissen

Faste rammer

Det omfattende samarbejde

har nu faste rammer.

I april sluttede Danmark

eksempelvis endnu en turnus

med fire F16-fly, som markerede

baltisk suverænitet i

luften (air policing). Nu tager

Frankrig over, men turen

kommer tilbage til Danmark,

for NATO besluttede i februar

at fortsætte flyaktionen til

2018.

“Missionen fortsætter med

at demonstrere alliancens

vilje til kollektivt forsvar og

Forsvarsattaché i Baltikum,

Søren Frausig, påpeger, at

Danmark og danske officerer

fortsat spiller centrale roller i

Baltikums sikkerhedspolitik.

Danske og baltiske officerer

møder også jævnligt hinanden.

solidaritet“, fastslog NATO‘s generalsekretær Anders Fogh

Rasmussen.

Det er Baltikum lettet over.

De har endnu ikke råd til luftforsvar. Den lettiske forsvarsminister,

Artis Pabriks, sagde til nyhedsbureauet AFP,

at det vil koste Baltikum næsten 15 milliarder kroner at opbygge

luftforsvaret selv.

Og den danske aktion er ikke det rene pjat.

Piloten HØJ manglede 32 minutter i at have fløjet 1.000

timer i F16, da han lå på siden af et russisk efterretningsfly.

Det offentliggjorde Lars Bøgh Vinther, Forsvarskommandoen,

i en rapport.

Mindre meddelsom om enkeltepisoder er Søren Frausig.

Men han fortæller gerne om formålet.

- Vi skal have et højt beredskab for at hindre baltisk luftrum

i at blive krænket. Vi skal også være der, hvis fly kommer

på vildspor eller kidnappes, beretter han.

Udstationeringer

Mindre dyrt for Danmark er det, at enkelte baltiske officerer

er udstationerede i Danmark. Og at danske officerer er på

det baltiske forsvarsakademi i Estland. Danske officerer og

konstabler møder også baltiske kolleger på øvelser. Hvert

baltisk land har desuden en brigadestruktur, som er knyttet

sammen med Danske Division. Danmark har også arbejdet

sammen med baltere på Balkan og i Afghanistan.

- De udvekslingsprogrammer, vi har i Baltikum i dag, koster

næsten ingen penge. De er et spørgsmål om relationer.

Det er et intensivt samarbejde, understreger Søren Frausig.

Esterne er som danskerne tilknyttet briterne i Afghanistan,

hvor der også er et lille element litauere.

- Vi forventer også fremover at samarbejde om internationale

operationer, siger Søren Frausig.

fortsættes /////


16 • nr. 03/2013

Baltikum

Derfor var der også god grund til, at den danske forsvarschef,

Peter Bartram, i marts besøgte de baltiske lande. Det

var et synligt bevis på, at danske forbindelser og euforien

omkring balterne kun på overfladen er kølnet. Forsvarschef

Peter Bartram blev modtaget med pomp og pragt.

- Danmark har en stor stjerne herovre, konstaterede Peter

Bartram, som blev tæt fulgt af netop oberst Søren Frausig

under besøget. Søren Frausig kan også historikken om

samarbejdet udenad:

Først skulle Baltikum med dansk støtte opbygge institutioner

til selvforsvar og suverænitetshævdelse. Partnership

for Peace (PfP)-samarbejdet dannede de første rammer,

som blev til såkaldte Membership Action Plans, der skulle

opfylde betingelser for NATO-medlemskab. Danmark gav

materiel, uddannelse, træning og rådgivning.

- Næsten alt anvendeligt, som vi ikke selv kunne bruge,

blev sparket til Baltikum dengang. Samtidig skulle vi træne

mange baltere uden stor militær erfaring, husker Søren

Frausig.

Det første fælles baltiske projekt var Baltic Battalion,

BALTBAT, på 500 mand til fredsbevarende operationer. De fik

debut i eks-Jugoslavien med NATO-støtte og dansk ledelse i

1994-95. Den fælles baltiske flådeenhed (BALTRON) var næste

baltiske projekt med dansk støtte til bl.a. minestrygning

og redningstjeneste i Østersøen. Herefter fulgte BALTNET til

luftovervågning. Det seneste fælles baltiske projekt er Baltic

Defence College (BALTDEFCOL) i estiske Tartu, hvor danske

officerer bidrager til opbygningen af et kompetent baltisk of-

Får du nok ud af HOD’s

medlemsaftale?

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring.

På medlemmernes vegne har HOD

forhandlet sig til fordelagtige vilkår

for en lang række af forsikringer.

De handler om gode dækninger,

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere.

På rådhusmuren i Vilnius er en mindeplade fra

besøget af USA’s præsident, George Bush, i 2002:

„Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har

også gjort USA til en fjende“, udtalte han. NATOsolidariteten

har nutidig baggrund for forsvarsattaché

i Baltikum Søren Frausig.

ficerskorps – ofte i samarbejde med de nordiske lande. Danmark

havde formandskabet for det nordisk-baltiske forsvarssamarbejde

NORDEFCO i 2012. Samarbejdet omfatter i dag

også dansk støtte til brigadeenheder i hvert af de tre lande.

Ligeværd

Søren Frausig er i dag blandt andet udstationeret, fordi det

giver mening at få ligeværdige samarbejdspartnere i Baltikum

til de internationale aktioner. Hvor der før nærmest var

tale om militær nødhjælp, så ændrede NATO-medlemskabet

dette.

- Nu er vi kolleger på lige fod. Og vi kender deres vanskeligheder.

De troede, at vores økonomiske støtte bare fortsatte,

men i dag efter NATO medlemskabet er vi jo partnere

– og så er betingelserne anderledes, fastslår Søren Frausig. |||||

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet.

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind

på hod.dk under Forsikringer og læs mere.

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.


Tæt

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Poul Anker, PF

Premierløjtnant Mads Skafte Christensen i løbegangen mellem

de to „tårne“ eller observationsstader, som der er tale om.

afstand kunne det godt minde om et fort fra en

amerikansk western. Med skydetårn i hver ende med

løbegang imellem, men der er hverken cowboydere eller

indianere eller US-infanterister i uniformer fra 1800-tallet på

heden i det vestjyske.

Når der er brugere i Oksbøl, er det for det meste danske

Jenser i kampuniform på en uddannelsesplatform – i disse

år før missionen i Afghanistan.

Som her midt i et gammelt panserspor ved tyskernes

stærkt armerede Bunker Nord fra 2. Verdenskrig, der gennem

årtier er brugt til at sikre sig i, mens soldaten skulle

prøve, hvad det vil sige at blive overdænget med skyts af

stor kaliber.

I den militære terminologi kaldes „fortet“ et nærtmålsanlæg,

og det er det første af sin art herhjemme.

- Vi har lavet det på baggrund af erfaringer fra Afghanistan.

Her i Oksbøl kan vi trække granaterne forholdsvis tæt

på, det vil sige cirka 200 meter, hvilket vi ikke har haft mulighed

for at øve før. Det kan give folk en god oplevelse af, hvordan

det er at få et nedslag tæt på, sådan som infanteristen

kommer til at opleve det på missionen. Og observatører vil

kunne øve procedurer, uden at nogen risikerer at komme galt

af sted, fortæller premierløjtnant Mads Skafte Christensen,

som har været hovedkoordinerende på projektet, mens Ingeniørregimentets

Konstruktionsafdeling har været bygmester.

1. parket

Mads S. Christensen, fra stab Danske Artilleriregiment, var

med ISAF 8 i Afghanistan som artilleriobservatør og spekulerede

på, hvordan uddannelsestilbuddet kunne forbedres

– uden at han vil tage æren for idéen til anlægget i Oksbøl.

Dog var han blandt de mange, der tilsluttede sig idéen med

projektet, som var i sin vorden i teknikerafdelingen hos ST/

DAR og siden blev overtaget og behandlet af uddannelsesafdelingen

samme sted.

- Der er lige præcis det, vi kan – forbedre uddannelsestilbuddet

– med nærtmålsanlægget, som der i øvrigt var

rigtig mange problemer at komme igennem med; byggetilladelser,

miljøgodkendelser, bevilling af midler og konstruk-

Nærtmålsanlæg

på...!

I Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn er der etableret et helt specielt „fort“, hvor

soldaterne kan opleve at få stort skyts helt ind på livet

nr. 03/2013 • 17

Nærtmålsanlægget er en del af et nyt samlet kombinationsanlæg,

hvori indgår en ny dækket stilling til let morter samt den

gamle Bunker Nord (i baggrunden).

tionsvanskeligheder, hvilket forsinkede det en del. Men

da Konstruktionskompagniet tog fat, gik det hurtigt, og en

efterårsdag i 2012 blev det taget i officiel anvendelse i forbindelse

med det Internationale Artilleri Symposium med

deltagelse af artillerirepræsentanter fra hele 17 nationer.


„Fortets“ to observationsstader er opført ved hjælp af det

velkendte Hesco Bastion-system, mens løbegangen er bygget

af materialet Defence Cell. Det er et britisk system opbygget

af celler, ligesom i en bikube. Begge „hylstre“ fyldes

med stabilgrus. Enkelt og funktionelt – og ret så sårbart for

vind og vejr, som Oksbøl har til overflod. For at det hele

ikke skal flyve for vinden og piskes i stykker af flyvesand,

bliver anlægget dozet til og beplantet. Og så falder det heller

ikke så meget i øjnene i de fredede omgivelser.

- Der er plads til 40 i løbegangene, hvorfra der kan gennemføres

skarpskydning med håndvåben, samtidig med at

personellet hurtigt kan søge dækning i de overdækkede anlæg

og få tilkaldt ild fra morterer og artilleri som nærtmålsskydninger.

Vi har aldrig i fredstid kunnet været så tæt på

nedslagsstederne, siger Mads Skafte Christensen. |||||

Faktuelt

Løbegangen i nærtmålsanlægget er bygget af en form

for tyk hærdet filt modelleret som cellerne i en bikube

og fyldt med sand. Der findes også en infanterimodel,

som kan ligge i oppakningen, klar til brug, såfremt der

skal bygges en lille base ude i felten.


Nærtmålsanlægget vil primært blive brugt til uddannelse

i nærtmålsprocedurer; demonstration af raketter og

artilleri samt overskydning med morterer.


Men det baner også vejen for en række kreative og

spændende samskydninger og enhedsskydninger.


Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund

18 • nr. 03/2013 To nye chefer

Paradoksernes holdeplads

Livet som officer er per definition fyldt med

paradokser og løbende forandringer, mener

den nytiltrådte chef for Hærens Operative

Kommando

- Selvfølgelig er man udsat for et pres, når budget-

tet skæres med 15 procent. Men besparelserne betyder

også, at der opstår nye muligheder, som man ellers ikke

havde set. Og de muligheder skal vi gribe i stedet for at

lade sortsynet få overtaget.

Generalmajor Per Ludvigsen er klar i mælet, da vi sætter

ham stævne i chefkontoret på øverste dæk i Hærens Operative

Kommandos hovedsæde i Karup, hvor han tiltrådte

som ny chef for HOK den 2. april.

- Som hærofficer skulle man være et skarn, hvis man

ikke syntes, at det er et ønskejob at blive chef for Hærens

Operative Kommando. At jeg er landet her midt i en tid

med store strukturændringer, ser jeg kun som en spændende

udfordring. Al den tid jeg har været ansat i forsvaret,

har det konstant været under forandring. Og sådan skal det

også være. For hvis vi ikke fornyer og udvikler os og som

minimum følger med udviklingen, ja så bliver man irrelevant.

Det gælder både som organisation og som individ,

siger Per Ludvigsen, der senest har været chef for Personelstaben

i Forsvarskommandoen.

Skarp reformator

Per Ludvigsen er uddannet jurist og kendt som en skarp

reformator. Han var blandt andet arkitekten, der stod bag

sammenlægningen af de funktionelle tjenester i 2006, og

han nåede også at få sat et stort fingeraftryk på det seneste

forlig.

Siden tiltrædelsen har han været på rundrejse til hærens

tjenestesteder for at præsentere sig selv og informere om

forligets konsekvenser.

- Jeg fornemmer ikke, at der ulmer den store utryghed

blandt officererne ude ved enhederne. Det er klart, at man

gerne vil have vished for den fysiske placering af eksempelvis

den brigade, man indgår i eller skal arbejde sammen

med. Men det er mit klare indtryk, at en eventuel usikkerhed

bunder mere i de ansattes professionelle og operative

overvejelser end i en personlig bekymring, siger Per Ludvigsen,

der ser tre store konkrete udfordringer for hæren.

Et liv i paradokser

- Vi skal have trukket hovedstyrken hjem fra Afghanistan på

en ordentlig måde. Samtidig skal vi i gang med at opbygge

et reaktionsstyrkekomponent, der bogstaveligt talt skal være

klar til hurtig indsættelse et hvilket som helst sted i verden.

De to opgaver skal vi gennemføre, mens vi skal tilpasse

os den nye struktur, som er skitseret i forliget, og hele tiden

mens vi løser hærens øvrige fredstidsopgaver. Så der bliver

nok at gøre for all hands. Men det skal nok lykkes. Det kræver

blot, at vi tænker utraditionelt, især på tværs af de traditionelle

værnsskel, er innovative og anstrenger os på ikke at

blive for styringsivrige, siger Per Ludvigsen, der er tilhænger

af, at officererne har stor frihed i opgaveløsningen.

- Samtidig skal vi have fokus

på sikkerheden i opgaveløsningen

og ikke mindst

for soldaten. Man skal både

kunne blæse og have mel

i munden, og når man stiller

sikkerhedskrav over for

kreativitet og frihed i opgaveløsningen,

skabes et af

de mange paradokser, som følger med, når man vælger at

blive officer. Det er et liv i paradokser. Men det er også det,

der gør det interessant at være ansat i forsvaret, siger Per

Ludvigsen, der forudser endnu et paradoks i forbindelse med

opbygningen af den nye reaktionsstyrkekapacitet.

- Den skal kunne plugges ind i noget større omfang og

multinationalt, ellers giver det ingen mening. Det vil kræve

mange øvelser med vores udenlandske samarbejdspartnere,

søværnet og flyvevåbnet, og der bliver igen brug for de røde

reglementer og massive øvelser i klassiske hærdiscipliner som

march, fremrykning og angreb. Samtidig skal vi være innovative

og på forkant med udviklingen. Det er endnu et paradoks,

men det bliver enormt spændende, siger Per Ludvigsen.

Mobilitet er en styrke

Han blev udnævnt til generalmajor i 2003. Tidligere i karrieren,

i 1985, tog han tjenestefri i et år, hvor han var tilknyttet

rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval som konsulent. Og netop

en opblødning af rammerne for ansættelser i forsvaret har

da også en stor plads hos Per Ludvigsen, som ikke ser tjenestemandsansættelsen

som et éntydigt gode.

- Jeg tror ikke, der længere er nogen, der søger ind i forsvaret

for at blive tjenestemand. Og jeg har altså svært ved

at se det negative i, at officerer søger ud nogle år og bruger

deres kompetencer civilt og derefter vender tilbage med

kompetencer, som de har fået i det civile. Alle har god gavn

af en stor mobilitet, siger Per Ludvigsen og tilføjer:

- Det må selvfølgelig ikke røre ved, at vores ansatte

fortsat skal have en dyb, professionel faglighed. Men der

vil uden tvivl komme flere officerer med baggrund i vidt forskellige

uddannelsesmiljøer, og det ser jeg som en styrke.

Chefens lod at lede og fordele

Det samme gælder den nye HR-strategi, hvor cheferne får

langt mere indflydelse på personellets karriereplanlægning,

når udstikkerordningen afskaffes.

- Det er jo enhver chefs lod at lede og fordele arbejdet.

Og jeg ser det kun som noget positivt, at man fjerner en

ordning, der er en halv umyndiggørelse af chefens virke, siger

Per Ludvigsen og tilføjer:

- Den nye ordning giver mere frihed til den enkelte, når

det handler om karriereplanlægning. Det gælder både selve

karriereforløbet, valg af uddannelse og geografisk placering.

Men man skal selv gøre en indsats og være med til at skabe

forudsætningerne for sit karriereforløb. Med mulighederne

følger ansvar. Sådan er det jo, og hvis du ikke selv sørger for

at udvikle dine kompetencer, ja så bliver du kørt agterud. |||||


Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund

Et multi-tool i værktøjskassen

Ny chef for Søværnets Operative Kommando

sætter fokus på søværnets klassiske kampdiscipliner

for at ruste værnet til nye, endnu

ukendte opgaver

Nøjagtig som hæren vil søværnet også vende tilbage til

de klassiske dyder, når det handler om fremtidens øvelser.

- Siden 2008 har vores fokus klart været rettet mod Counter

Piracy-indsatsen, hvor vi jo har haft stor succés. Ingen ved,

hvornår piratjagten er overstået, men i slipstrømmen på den

indsats skal vi være klar til hele paletten – som et multi-tool

i politikernes værktøjskasse, siger Frank Trojahn.

Den 49-årige kontreadmiral tiltrådte som ny chef for

Søværnets Operative Kommando, SOK, den 15. april og

har kun haft sin nye titel et par dage, da Danske Officerer

sætter ham stævne i SOK’s glasindpakkede hovedsæde i

udkanten af Århus.

- Ingen ved, hvilke opgaver fremtiden byder os. Det kan

sagtens være indsættelse i et scenarium à la Golfkrigen, og

derfor vil vi under kommende øvelser også fokusere mere

på klassiske maritime kampdiscipliner. Det er discipliner,

som vi altid har øvet, men som har været trukket i baggrunden

på grund af indsatsen mod pirater. Så træning i de

klassiske dyder intensiveres nu, siger Frank Trojahn.

Første mand til Afrika

I 2007-2008 var han chef for støtteskibet Absalon og blev

i 2008 den første danske skibschef, som blev indsat i

Counter Piracy-operationerne ved Afrikas Horn. Året efter

blev han som blot 45-årig udnævnt til kommandør og chef

for 2. Eskadre. Derefter gik turen til Forsvarskommandoen,

hvor han blev chef for Planlægningsafdelingen.

- Qua mit seneste job har jeg haft fingrene dybt nede i

forberedelserne til det seneste forlig, som både byder på

nogle udfordringer og store strukturmæssige ændringer –

især på HR-området. Der skal skæres 15 procent af budgettet,

og det er en permanet besparelse. Det er helt ekstraordinært

og er besparelser i en størrelsesorden, vi aldrig har

set før. Og det kræver ekstraordinære løsninger. Men trods

det mener jeg faktisk, at det er et godt forlig, siger Frank

Trojahn og uddyber:

- Vi nedlægger ikke operative kapaciteter, men intensiverer

helhedssynet og samarbejdet på tværs af værnene. I

forligsperioden får vi tilført ni nye maritime helikoptere, vi

har fået fremrykket levering af det sidste inspektionsfartøj

af Knud Rasmussen-klassen, ligesom vi med tiden får tilført

mere personel til fregatterne. Det er vi super glade for,

for dér havde vi skåret for meget ind til benet.

Alle bidrager

Men selv om søværnet isoleret set er sluppet for nedlæggelser

af etablissementer eller store selvstændige enheder,

afviser Frank Trojahn, at søværnet er sluppet billigt.

- Søværnet bliver mindre, og vi skal også afskedige folk,

så jeg er ikke enig i, at vi er sluppet billigt. I øvrigt synes

jeg, at man skal væk fra at suboptimere og fremhæve

det ene værn frem for det andet. Der bliver flere værns-

To nye chefer nr. 03/2013 • 19

fælles kapaciteter. Blandt

andet inden for militærpoliti,

ammunitionsrydning,

specialoperationsstyrker og

visse uddannelser. Og den

tid er også forbi, hvor vi ser

et enkelt værn indsat i en

international operation uden

støtte fra det øvrige forsvar,

siger Frank Trojahn og understreger, at søværnet også har

bidraget til ISAF-styrken i Afghanistan, mens personel fra

hæren og flyvevåbnet har været en del af søværnets antipirat-operationer

ved Afrikas Horn.

Efter fem års indsats mod piraterne er Frank Trojahn opsat

på, at personellet i den hjemlige struktur skal have et

skulderklap og mere fokus.

- Vores indsats mod pirater har været yderst effektiv og

fået fortjent fokus i medierne. Men vi må blot ikke overse

betydningen af de mange ansatte, der løser fredstidsopgaver

herhjemme. I søredningstjenesten, i miljøberedskabet

eller på vagt 24-7 nede i hullet ude i Marselisskoven (SOK’s

bunkeranlæg, red.). Der reddes menneskeliv hver dag, og

det er mit håb, at der også kommer fokus på de ansatte, der

løser opgaver i den hjemlige struktur, siger Frank Trojahn.

Værnsidentitet må ikke gå tabt

På det store lyse chefkontor med udsigt til Brabrandsøen

er det marineblå gulvtæppe prydet med snesevis af det karakteristiske

våbenskjold med anker og krone. Og til trods

for, at såvel forliget som Frank Trojahn selv ser en opblødning

af værnskellene i fremtiden, har søværnets nye chef

stor opmærksomhed på, at de unikke traditioner i forsvarets

ældste værn ikke hældes ud med badevandet.

- Den nye HR-strategi lægger op til, at vi rekrutterer

flere, som har en anden uddannelse i forvejen. Samtidig er

det sikkert få af fremtidens officerer, som ser officersjobbet

som en livsstilling. Men søværnet er 500 år gammelt,

og selvfølgelig har vi – og de andre værn – en værnsidentitet,

som vi skal værne om. Det er jeg meget opmærksom

på. Men jeg er overbevist om, at der kan vokse noget godt

ud af den fællesmængde, som flere værnsfælles kapaciteter

og opgaver fører med sig. Og så længe jeg fortsat kan

trække på MP’erne, frømænd og ammunitionsrydderne, når

jeg har brug for dem, ja så betyder det mindre, hvor de organisatorisk

hører til, siger Frank Trojahn.

Frank Trojahn har indledt en rundrejse til søværnets tjenestesteder

for at præsentere sig selv og informere om forliget.

- Hvis vi mødes om nogle år, er jeg sikker på, at vi vil

sige, at det var et markant forlig, som bestemt havde sine

udfordringer, men at vi kom i mål med langt det meste.

Og i min egen nye butik vil jeg gøre alt, hvad der står i min

magt, for at informere personellet og de forskellige samarbejdsudvalg

så langt og dybt om forløbet, som det overhovedet

kan lade sig gøre. Nøglen til at nå i mål er et højt

informationsniveau. Og en tæt dialog med mine chefer,

hvilket jeg altid har bestræbt mig på, siger Frank Trojahn. |||||


Af journalist Alice Binns

Foto: Peter Eilertsen

20 • nr. 03/2013 Brug Veterancentrets tilbud!

Veteranområdet

I det gældende forsvarsforlig er der penge og

dermed politisk opbakning til, at arbejdet for

veteraner og pårørende kan fortsætte med

uformindsket styrke

Det kommer næppe bag på nogen, at implemente-

ringen af forsvarsforliget 2013-17 med besparelser for 2,7

milliarder kroner giver anledning til store frustrationer både

i og uden for forsvaret. Frustrationer, der fylder meget hos

hver enkelt medarbejder, hvilket blandt andet Facebook-opdateringer,

ledere, debat m.m. i HOD-regi vidner om. Ikke

mange går ram forbi på den ene eller den anden måde.

Imidlertid er der midt i alle frustrationerne også nogle

lyspunkter. Et af disse er, at veteranområdet i indeværende

forlig ikke bliver berørt af mærkbare nedskæringer, og det

gode budskab vil Veterancentret (VETC) gerne have udbredt.

I samme moment er det lige så vigtigt at huske på, at selv

om Danmarks engagement i Afghanistan får mindre og mindre

omtale i medierne, er der fortsat missioner ude i verden,

hvor det danske forsvar er repræsenteret. Og – ikke mindst –

der er fortsat veteraner og pårørende, og nye vil komme til.

- Der er stadig mange i forsvaret, inklusive officerer, som

tilsyneladende ikke kender til Veterancentrets eksistens eller

i bedste fald tror, at det fungerer som et veteranhjem,

hvor man kan få en kop kaffe og en snak, siger major Lars

Højbak. Derfor er han og hans nærmeste chef, major Morten

Petersen, kommet til orde i Danske Officerer.

De er begge en del af veteransekretariatet, hvor de koordinerer

opgaveløsninger mellem forsvaret, veteraner,

faglige og frivillige organisationer samt private initiativer og

fonde, der alt sammen går ud på at støtte og anerkende veteraner

og pårørende.

Anerkendelse og støtte

„Anerkendelse og støtte“ står der på forsiden af den officielle

veteranpolitik, som den daværende regering offentliggjorde

i oktober 2010. I forordet skrev forsvarsminister Gitte

Lillelund Bech (V) blandt andet: „Regeringen ønsker med

denne politik at sætte rammerne for, hvordan samfundet

bedst anerkender og om nødvendigt støtter veteranerne.

Opgaven kræver koordination mellem mange aktører, og vi

opfordrer til, at der løftes i fællesskab“.

Den nye veteranpolitik indeholdt også 19 nye initiativer,

hvoraf det første lyder:

„Der oprettes et veterancenter, der koordinerer indsatsen

for veteraner og pårørende“.

Et år efter, mere præcist den 3. oktober 2011, blev Veterancentret

på Ringsted Kaserne indviet, og lige siden har

veteransekretariatet været Morten Petersens og Lars Højbaks

tjenestested.

De har begge erfaring fra internationale missioner. Lars

Højbak har i to omgange været på Balkan og siden i Sudan,

Lars Højbak søgte i

sin tid selv stillingen

på Veterancentret. Før

det har han senest

gjort tjeneste ved

DANILOG i

Vordingborg.

er fredet

mens Morten Petersen har været FN-observatør ved UN-

MOGIP i Kashmir. Så de er veteraner og kender til veteraners

vilkår – selv om de ikke har været i Irak eller Afghanistan.

Uden for såvel som inden for forsvaret er det fortsat en

udbredt opfattelse, at kun hærsoldater, der har været involveret

i kamphandlinger et af disse steder, kan opleve psykiske

eftervirkninger. Den fejlagtige opfattelse er et problem

også i relation til VETC’s fortsatte arbejde for anerkendelse

af veteranerne og deres pårørende.

- Vi taler meget om hårde og bløde missioner, og det skal

vi passe på med. En mission er en mission, hvor man kan

blive udsat for hvad som helst. Der er en tilbøjelighed til at

overse de „små“ missioner som for eksempel i Sudan, hvor

man også kan opleve grimme ting, siger Morten Petersen.

Lars Højbak supplerer: - Vi skal smede nu, så 5. september

ikke bare bliver forsvarets, men hele Danmarks flagdag.

Interessen toppede for et års tid siden. Nu må vi jo bare

konstatere, at den er på vej ned. Det begynder at blive „kedeligt“

i og med, at der ikke sker noget i Afghanistan, og så

er vi ikke længere på forsiderne.

Underforstået, at når der ikke er faldne og hårdt sårede,

vil arbejdet for større anerkendelse af Danmarks udsendte

blive op ad bakke, og i yderste konsekvens kan det på længere

sigt få betydning for politikernes vilje til at afsætte de

nødvendige midler til dette arbejde.


Fra 8 til 10 millioner

For nuværende er der imidlertid fuld økonomisk opbakning

til veteranarbejdet fra politikerne på Christiansborg. I forbindelse

med indgåelsen af forsvarsforliget blev det besluttet

at forlænge 8 millioner kroner-puljen, som støtter initiativer

på veteranområdet, så der nu er 10 millioner kroner til rådighed

i indeværende forligsperiode. Forlængelsen ser VETC

som et klart udtryk for en politisk opbakning i form af økonomisk

støtte til de mange tiltag og projekter, som hvert år

finder sted blandt de frivillige foreninger, faglige organisationer

og øvrige aktører, der yder en stor indsats for veteranerne

og deres pårørende.

Blandt dem, der i 2012 fik tildelt midler, er eksempelvis

De Blå Baretter, FN Museet i Frøslev, Center for Mental

Robusthed, de tre veteranhjem i henholdsvis København,

Trekantsområdet og Aalborg samt Allerød og Slagelse Kommuner.

Officerer er en særlig støbning

Veterancentrets tilbud til veteraner og pårørende indbefatter

blandt andet støtte af psykolog og socialrådgiver. Denne

støtte kan man få ved at ringe til døgntelefonen på 7216

3400. Der er også mulighed for at få rådgivning via nettet,

hvor man anonymt kan skrive med en psykolog om sine bekymringer.

Denne mulighed er givet i erkendelse af, at der

fortsat er nogle fordomme forbundet med at søge hjælp.

- Fordommene om, at en samtale med en psykolog vil

koste næste forfremmelse, vil vi gerne være med til at

bryde ned, siger Lars Højbak med særlig adresse til sine officerskolleger.

For selv om sekretariatet takket være tavshedspligt

ikke får oplysninger om, hvem der søger rådgivning, så ved

medarbejderne, at officerer udgør en forholdsmæssig lille

del af brugerne.

- Måske har officerer ikke de store personlige kvaler,

men det kan deres soldater jo få, og så er det godt at vide,

hvordan man skal forholde sig, konstaterer Morten Petersen.

Da han var sektionschef i Totalforsvarsregion Sjælland

hentede han konstruktive råd hos forsvarets psykologer

i forbindelse med medarbejdere, der oplevede psykiske

problemer efter hjemkomst fra mission. Imidlertid erkender

han også, at han før i tiden nok havde lidt af de samme fordomme.

- Efter at jeg selv har været på mission og har fået kendskab

til det her, ville jeg ikke tøve med at bruge centret,

hvis jeg får det dårligt. Nu ved jeg, at en psykolog meget

hurtigt kan hjælpe mig til at få det bedre.

Lars Højbak: - Vi vil også gerne fremhæve vores socialrådgivere.

De ved en masse om reaktionsmønstre og den

slags. Mange af dem er meget erfarne og sidder ude på

kasernerne. Tidligere var det oftest dem, den værnepligtige

gik til, når han ikke kunne få pengene til at slå til eller

havde brug for at tale om ting, som han ikke turde eller ville

gå til chefen med.

Som nævnt indledningsvis er dette interview kommet i

stand på foranledning af de to majorer, der konstant er på

udkig efter muligheder for at synliggøre Veterancentrets

Brug Veterancentrets tilbud!

Om Veterancentret

nr. 03/2013 • 21

- Jeg syntes, at veteranområdet lød spændende, og

det nævnte jeg for min udstikker. To dage efter var jeg

beordret til Ringsted, siger Morten Petersen.

mangfoldige tilbud. Og til deres officerskolleger ønsker de

at sende en særlig opfordring:

- Vi er her. Brug Veterancentrets tilbud, og brug gerne os

som indgangsvinkel, hvis det er nemmere at tale med en

kollega. |||||

Definitionen på en veteran

En veteran er en person, der – som enkeltperson

eller i en enhed – har været

udsendt i mindst én international operation.

Personen kan fortsat være ansat i forsvaret

eller anden myndighed, men kan

også være overgået til det civile uddannelsessystem,

arbejdsmarked eller andet.

Fire af veteransekretariatets i alt seks uniformerede

medarbejdere samlet på chefens kontor. Fra venstre

er det oberst Kåre Byrnak, major Lars Højbak, major

Morten Petersen og kommandørkaptajn John Boye.

Veterancentret støtter veteraner og pårørende

før, under og efter en udsendelse

gennem en helhedsorienteret indsats.

Veterancentret sikrer en korrekt, hurtig

og effektiv indsats over for veteranen

og de pårørende.

Veterancentret vil sikre en fortsat udvikling

af indsatsen over for veteraner

gennem løbende videnindsamling og en

fortsat udvikling af området.

Veterancentrets tilbud til veteraner og

pårørende omfatter:

Støtte af psykolog

Støtte af socialrådgiver

Støtte af job- og uddannelsesrådgiver


Af journalist Ingrid Pedersen

22 • nr. 03/2013 Min arbejdsuge

Vi sejler nogle ret udfordrende steder

Premierløjtnant Linda Henriksen er netop påmønstret inspektionsfartøjet

Knud Rasmussen. I ti uger skal hun være med til at

sikre suverænitetshåndhævelsen, holde øje med forurening og

olieudslip på havet, være parat til SAR-opgaver og føre skibet

og dets besætning sikkert mellem klippeskær og isbjerge

Onsdag

Det er store pakkedag. I morgen skal jeg rejse til mit

drømmejob som navigationsofficer på inspektionsfartøjet

Knud Rasmussen. Jeg har haft al min sejltid ved Færøerne og

Grønland, så det er ikke nyt for mig at skulle til Nordatlanten.

Jeg er væk i 10 uger, og der er meget, der skal pakkes,

selv om vi mest går i uniform. Men ud over de mange uniformsgenstande

skal jeg også medbringe træningstøj og

strikketøj.

Toiletgrej fylder også meget i min kuffert. Det ser ud

til, at jeg bliver eneste kvinde om bord. Det har jeg det fint

med, men det kræver, at jeg en gang imellem kan tage mig

en ’Linda-dag’, hvor jeg ordner negle, forkæler håret med

en maske, skrubber kroppen efter alle kunstens regler og

lægger lidt makeup. Ikke det helt store, men lidt mascara

og en neutral øjenskygge.

Det gør nemlig, at jeg ikke føler mig som intetkøn, når

jeg dag ud og dag ind render rundt i en uniform designet til

mænd. Uniformen gør bestemt ikke noget for kvinder med

hofter, og taljerede skjorter gør vi ikke så meget i.

Torsdag

For sent i seng og tidligt op. Sådan er det altid. Og så af

sted til Nuuk. Denne gang slipper jeg heldigvis for at betale

overvægt.

Da jeg ankommer til Nuuk, holder der en bil og venter

på mig og kører mig ned til skibet. Nu er jeg for alvor begyndt

at glæde mig. Det er et rigtig lækkert skib. Jeg har

set det flere gange, mens jeg var på Hvidbjørnen. Det er

bygget på Karstensens skibsværft i Skagen i 2006, og alt er

nyt og velholdt. Også vore lukafer er lækre, men de skal jo

også være vores hjem i 10 uger.

Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser meget

frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden endelig

inde, og den kommende periode står på masser af nye udfordringer,

både m.h.t. til sejlads og de ansvarsområder, der

er anderledes end dem, jeg havde, da jeg var på Hvidbjørnen

fra 2009 til 2011.

Her hedder stillingen navigationsofficer, hvilket indebærer

en række ansvarsområder ud over det, der ligger i stillingsbetegnelsen.

Mine opgaver er bl.a. at stå for skibets navigations- og

kommunikationstjeneste, at varetage og forelægge journaler,

være kommunikationsofficer, være ansvarlig for opdatering

og ajourføring af nautisk materiel, publikationer og

søkort – også de elektroniske.

Desuden skal jeg indgå i landlovsvagten, være formand for

velfærdsudvalget og være specialist i alt udstyr på broen.

Premierløjtnant Linda

Henriksen var lidt længe

undervejs, før hun fandt sin

rette karrierevej i søværnet.

Hendes „fjumreår“ tilbragte

hun bl.a. med at læse på

DTU og arbejde med Animal

Breeding i Australien.

Fredag

Vi har liggedag i Nuuk med besøg hos Arktisk Kommando.

Jeg er ved at kunne finde rundt på skibet, har fået pakket ud

og fundet mig til rette på lukafet. Nu er det næste at lære

en masse nye navne at kende og kunne sætte ansigt på besætningen.

Det er klart den bedste måde hurtigt at komme

ind i et nyt job på. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden al

den hjælp, jeg får af hele besætningen.

Lørdag

Turen går fra Nuuk gennem de indenskærs ruter SSW over

mod Grønnedal, hvor Grønlands Kommando tidligere havde

hovedsæde. Sammenlagt har jeg sejlet skibet i otte timer i

dag. Det går fint med at lære skibet at kende, og de gamle

rutiner med at føre logbog og den slags vender hurtigt tilbage.

Det er anderledes end at føre skib på det åbne hav, og

de første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg

helt klart „den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun

44 meter ind til klipperne. Kroppen er virkelig i alarmberedskab.

Musikken på broen er slukket, og jeg tænker på, at

det er første gang, jeg sejler gennem et så smalt farvand.

Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke bare har ansvaret for

mig selv, men for hele besætningen, og heldigvis er vores

talemåde „Hvis du er i tvivl – er du ikke i tvivl“ ikke bare en

talemåde. Når man føler, at man har brug for ekstra hjælp

og er i tvivl, om man kan løse opgaven selv, ringer man efter

chefen. Det er en stående ordre.

Meget af det, vi foretager os, er meget situationsbestemt.

Havet og vejret er ikke altid som forudset. Selv om vi

har satellitbilleder og kontakt med istjenesten i Narsarsuaq,

ligger der pludselig et isfjeld, dér hvor vi skal sejle. Så må vi

træffe en beslutning om, hvilken anden rute vi skal tage.

Søndag

Jeg har hundevagten (00-04), og den første er altid lidt hård

at komme igennem, så der skal masser af kaffe til. Heldigvis

er vejret fantastisk, og sejladsen går som smurt.

Efter vagten tager jeg en lille lur, og vi ankommer til

Grønnedal kl. 08.00. Jeg får lidt tid til at planlægge de

næste par dages sejlads, så jeg kan være så godt forbe-


edt som muligt. Jeg synes selvfølgelig, det er spændende

at sejle nye steder, men må indrømme, at KNUD-klassen

sejler nogle ret udfordrende steder i forhold til dér, hvor vi

sejlede på inspektionsskibene.

Efter nogle timer og lidt sladder fra de resterende i Grønnedal

afgår vi først på eftermiddagen, og aftenens program

står på en masse navigationstræning, NAVEX, for undertegnede.

Krydstogtsæsonen er ikke begyndt heroppe endnu, men

en af de nye opgaver for os er Search-and-Rescue. Sidste

år var der en stor SAR-øvelse heroppe, for hvis et krydstogtskib

kommer i nød, kan der jo være tale om flere hundrede

mennesker, vi skal hjælpe. Jeg var i Danmark på det

tidspunkt, og det er ærgerligt. Jeg ville virkelig gerne have

været med på øvelsen, for vi er meget bevidste om, at det

er en opgave, vi skal kunne løse, og det er altid spændende

at lære noget nyt.

Skibene bliver opfordret til at sejle i konvoj, så de kan bistå

hinanden i nødsituationer – vi kan jo ikke være i nærheden

af dem alle sammen, men det tager vist lidt af spændingen

fra turisternes rejse, så de gør det ikke altid.

En anden ting, der bringer Grønland i fokus i disse år, er

planerne for minedrift og de mange kinesere, der måske

skal arbejde her. For at være så godt forberedt på den nye

situation som overhovedet muligt holder vi os opdateret på

udviklingen.

Som alle andre læser vi nyheder, men Arktisk Kommando

er også god til at briefe enhederne.

CV – Premierløjtnant Linda Henriksen, 31 år.

Aug 2006 – Optaget som kadet i søværnet

Jan 2007 – Sergentskole i FRH

Maj 2007 – Udnævnt til SG

Okt 2007 – Optaget på Søværnets Officersskole (GRO I)

Maj 2009 – Udnævnt til løjtnant

Dec 2009 – Kommunikationsofficer på HVMS Thetis

Jan 2010 – Kommunikationsofficer på HDMS Hvidbjørnen

Juni 2010 – Taktisk officer på HDMS Hvidbjørnen

Jan 2011 – Våbenofficer på HDMS Hvidbjørnen

Jan 2012 – Grunduddannelse officer på Søværnets

Officersskole(GRO II)

Dec 2012 – Udnævnt til premierløjtnant

Jan 2013 – Udlånt til HDMS Hvidbjørnen

April 2013 – Navigationsofficer på HDMS Knud Rasmussen

Mit uddannelsesforløb er lidt atypisk.

I maj 2009 fik jeg selv og fire andre kadetter mulighed

for at afprøve et nyt uddannelsesforløb. Kort fortalt så

bestod det af en GRO I-uddannelse (uddannelse til skibsfører),

en sejlperiode på 2 til 5 år og derefter et GRO IIforløb.

Det er det forløb, jeg netop afsluttede i december.

Min arbejdsuge

nr. 03/2013 • 23

- De første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg helt klart

„den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun 44 meter ind til klipperne.

Kroppen er virkelig i alarmberedskab, fortæller Linda Henriksen.

Søvejen er den eneste transportvej for så stort et set-up,

så det vil uden tvivl komme til at påvirke vores hverdag. Hvad

der præcis ligger i den udfordring er endnu uvist for mig.

Miljøspørgsmål er også blevet en del af vores arbejde. Vi holder

konstant øje med forurening til søs, når vi er på patrulje.

Hjemmestyret har selv ansvaret for oprydningen inden for tre

sømilegrænsen. Er en eventuel forurening længere til søs, har

søværnet opgaven. Det skal dog tilføjes, at stammer forureningen

fra prøveboringer eller blot boringer efter olie, er det

rederiet, der selv har ansvaret for, at der bliver ryddet op.

Opdager vi forurening, kontakter vi Arktisk Kommando,

som så behandler sagen.

Problematikken angående procedure ved forurening er

„det nye sort“ heroppe. Hvad der kommer til at ske i den

retning, venter vi spændt på her om bord.

Jeg har været lidt længe undervejs, før jeg har fundet

min rette karrierevej. Mine fjumreår er blandt andet tilbragt

med at læse på DTU og arbejde med Animal Breeding i

Australien. Nu har jeg fundet et sted, hvor hverdagen giver

mening, og hvor jeg kan glædes over mit arbejde hver dag.

Og hvem ellers står op til sådan en fantastisk udsigt?

Mandag

Puha, det var tiltrængt med en god nats søvn. Nu er det på

den igen, formiddagen gik med besøg fra inspektionsskibet

Triton. Deres Lynx-helikopter landede på KNUD halv ni om

morgenen. Om bord var selvfølgelig piloterne og et par tek-

Knud Rasmussen

Fartøjet er opkaldt efter den dansk-grønlandske po-

larforsker Knud Rasmussen, der deltog i Den Litterære

Grønlandsekspedition og de store Thuleekspeditioner

og kortlagde eskimoernes udvikling og kultur. Han blev

født i 1879 i Ilulissat og døde i 1933 i Danmark.

fortsættes /////


Af Esben Lind, journalist, Conexia PR

24 • nr. 03/2013

Linda Henriksen fortæller, at

der var en lille velfærdstur ind

til de varme kilder ved Igpik

(tæt på Godhavn). Vandet var

ca. 35 grader varmt og luften

minus 2 grader.

Min arbejdsuge

nikere, men også deres læge. Besætningen og jeg modtog

sanitetsundervisning om alt fra kuldeskader til grundlæggende

førstehjælp. Inden frokost var der også lige lidt tid til at få

opdateret nogle papirsøkort og ikke mindst vores elektroniske

søkort.

Efter skafning trænede vi en del dækslandinger, da helikopteren

nu var her alligevel. Under landing og take-off

til ankers eller i havn er mit job at tale med piloten på UHF

og give ham tilladelse til landing/take-off. Det gør vi for at

opnå så stor sikkerhed som overhovedet muligt.

Efter at helikopteren vendte tilbage til Triton, hev vi ankeret

hjem, og resten af dagen gik med NAVEX. Vi sejlede

indenskærs NW over mod nogle varme kilder. Kl. 22.30

Et forsvar i forandring fordrer

nye kompetencer

Med en Master in Management of Technology påregner kaptajnløjtnant Morten

Nielsen at stå godt rustet til de kommende forandringer i forsvaret

Det danske forsvar bliver udfordret i disse år. Dels

forandres verdens- og dermed fjendebilledet markant år

for år, og dels ønsker regering og Folketing at skære i forsvarsbudgetterne.

Det kræver massive forandringer i en organisation

med flere end 20.000 ansatte og et budget på godt

20 milliarder kroner om året. Af regeringens 2020-plan fremgår

det, at forsvaret skal skære 10 milliarder kroner over fem

år svarende til to milliarder om året, så overskriften for forsvaret

og dets ansatte de kommende år er slet og ret forandring:

- Vi står over for markante forandringer i de kommende

år. Dels er vi ved at ændre organisationen, så vi står bedre

rustet til de nye opgaver, som vi skal påtage os, og dels skal

vi finde besparelser på omkring 10 pct. inden for kort tid. Det

er klart, at det påvirker vores arbejde, siger Morten Nielsen,

der er kaptajnløjtnant på Flådestation Frederikshavn.

Morten Nielsen er chef for logistiksektionen i 2. eskadre

på Flådestation Frederikshavn, der blandt andet har til

opgave at klargøre, vedligeholde og opkøre de maritime

indsatsstyrker i Adenbugten i det Arabiske Hav mellem Yemens

sydkyst og Somalias nordkyst.

kunne jeg gå ned fra broen, og vores næstkommanderende

sejlede resten af vejen ind til ankerpladsen.

Tirsdag

Efter en rolig nat til ankers ved Igpik bød morgenen på en

lille velfærdstur ind til de varme kilder. Vandet var nok 35

grader varmt og luften minus 2 grader. En lille pause i mit

ellers pressede program. Nogle gange må man bare tage

sig tid til at koble lidt af.

Mine døgn til søs er meget præcist fastlagt.

Da vi atter var retur på skibet, lettede vi anker. Dagens

program står igen på NAVEX for undertegnede. |||||

- Hvis du for 15 år siden havde sagt, at et af Danmarks

væsentligste maritime interesseområder i fremtiden lå ud

for Somalias nordkyst, så havde jeg – og de fleste af mine

kolleger – formentlig set temmelig spørgende ud. Men som

en af verdens førende søfartsnationer giver det jo god mening

at beskytte handelsflådens interesser, og det er et meget

godt eksempel på, hvor hurtigt vores fokus forandres,

fortsætter han.

Uddannes til forandring

Morten Nielsen startede på Søværnets Grundskole i Auderød

i 1992 og uddannede sig siden til maskinmester på

Søværnets Officersskole på Holmen i København. Han har

fulgt den slagne karrierevej inden for forsvaret og er i dag

chef for logistiksektionen i 2. eskadre på Flådestation Frederikshavn.

Men de stigende udfordringer stiller ifølge Morten Nielsen

nye krav til ledelseskompetencerne, og derfor valgte

han i foråret 2012 at søge ind på en af Danmarks mest krævende

civile uddannelser.


Støtteskibet Esbern Snare.

- Forsvaret har et meget målrettet karrieresystem baseret

på et militært fundament med kort vej fra udfordring til løsning.

Jeg havde lyst til at prøve kræfter med en bredere civil

uddannelse, der kunne give mig nogle andre kompetencer,

forklarer Morten Nielsen videre.

Ambitionsniveauet var højt, og valget faldt derfor på

en af Danmarks mest krævende uddannelser. Det er en

såkaldt Executive MBA-uddannelse på Aalborg Universitet,

der normalt er forbeholdt nogle af erhvervslivets mest

lovende talenter. Uddannelsen hedder MMT – Master in

Management of Technology – , varer to år at gennemføre,

koster 300.000 kroner og ca. 2.000 studietimer. Der er kun

omkring 20 erhvervsfolk, der gennemfører uddannelsen

om året, og virksomheder som LEGO, Grundfos, Danfoss

og Vestas topper listen over flest gennemførte kandidater.

Morten Nielsen håber derfor, at han med en MMT i bagagen

bliver bedre til at imødegå de mange fremtidige udfordringer.

- MMT uddanner dig først og fremmest til forandring,

og dermed er udgangspunktet det samme som overskriften

for forsvaret i de kommende år. Derfor håber jeg, at jeg

står godt rustet, når jeg forventeligt kan afslutte min MMT i

sommeren 2014, slutter han. |||||

Forsvaret gennemgår i disse år markante forandringer.

Nye specialiserede indsatsområder kombineret med

massive besparelser stiller krav til medarbejdernes

kompetencer. Det mærker man på flådestationen i Frederikshavn,

og det er en af grundene til, at kaptajnløjtnant

og chef for logistiksektionen i 2. eskadre Morten

Nielsen nu har påbegyndt en af Danmarks mest krævende

civile uddannelser.

Kompetenceudvikling nr. 03/2013 • 25

Om MMT – Master in Management of Technology

(Executive MBA)

Uddannelsessted: Aalborg Universitet.

Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne

er fortrinsvis tilknyttet civilingeniør- og cand.

merc.-studierne. Derudover anvendes eksterne

undervisere fra ind- og udland samt fremtrædende

personer fra erhvervslivet.

Uddannelsestype: Deltid.

Primært undervisningssprog: Dansk.

Varighed: 2 år.

Studiestart: 1. september.

Ansøgningsfrist: 1. juni i optagelsesåret.

Pris: 236.000 kr. Herudover må der påregnes

15.000-17.000 kr. pr. semester til bøger og ophold i

forbindelse med seminarerne. Endelig vil der være

tilbud om studietur på 3. semester til udlandet, pris

ca. 20.000 til 25.000 kr.

Optagelseskrav: Udover et uddannelsesniveau svarende

til bachelorniveau lægges der vægt på ledelseserfaring.

Som typisk rettesnor kræves der mindst

3 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Forventet arbejdsbyrde: Hver måned i semestrene

afholdes et seminar, der strækker sig fra torsdag eftermiddag

til lørdag eftermiddag. Herudover projektskrivning,

selvstudium og forberedelse.

Andet: Det er muligt at tage MMT-uddannelsen i

flere trin, og der kan efter aftale udstedes diplom for

1. og 2. semester. Det er muligt at genoptage MMTuddannelsen

på et senere tidspunkt.

Læs mere på www.mmt.aau.dk

Kaptajnløjnant

Morten Nielsen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst

- Kaptajnløjtnant og chef for logistiksektionen i 2.

eskadre på Flådestation Frederikshavn Morten

Nielsen, tlf. dir. 9922 1483, mobil 3038 0736 og email

2esk-tek401@mil.dk

- Sekretariatsleder Jette Bruun, Aalborg Universitet

– Department of Business and Management, tlf.

dir. 9940 8953, mobil 2539 4970 og e-mail bruun@

business.aau.dk


Af journalist Alice Binns

Foto: Peter Eilertsen

26 • nr. 03/2013

Da kontreadmiral Nils Wang i september 2010 tiltråd-

te som chef for Forsvarsakademiet, blev han pr. tradition

Det Krigsvidenskabelige Selskab

En platform

for indsigt og

indflydelse

Med lanceringen af webportalen krigsvidenskab.dk

er der skabt et rum for debat, hvor

medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab

ifølge bestyrelsesformanden, kontreadmiral

Nils Wang, skal kunne kalde en spade for en

spade uden frygt for, at det kan få karrieremæssige

konsekvenser

også formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS).

Selskabet, der blev grundlagt i 1871 og lige siden har udgivet

„Militært Tidsskrift“, har hidtil levet en relativt stille

tilværelse, hvor stort set kun officerer kunne blive optaget

som medlemmer.

Med et faldende antal medlemmer (1.577 i april 2013) til

at betale de stærkt stigende udgifter til produktion og distribution

af tidsskriftet ville selskabet med sikkerhed være en

saga blot inden for få år, hvis ikke der blev gjort noget. Så

det blev der. Som det ser ud i dag, er det vist kun de militærhistoriske

facts, der ikke har undergået modernisering.

- Min forgænger nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle

se på, hvordan man kan indrette sig, hvis man vil forsøge at

gøre sig relevant og moderne. Det arbejdede vi videre med,

da jeg kom ind i bestyrelsen, og vi fandt ud af, at det kunne

man kun ved at gå elektronisk. Altså ved at bruge internettet

som den platform, der er omdrejningspunkt for hele selskabets

virksomhed, forklarer Nils Wang.

Det gik dog snart op for arbejdsgruppen, at prisen for en

webportal, der skal kunne håndtere store mængder af videnskabelige

afhandlinger, kronikker og debat fra alle platforme,

løber op i en halv million kroner. Bare til en start.

- Så vi gik i gang med at søge ekstern finansiering og fik

275.000 kr. via fonde. Resten blev skaffet ved at indstille

udsendelsen af Militært Tidsskrift som „fysisk“ tidsskrift, og

så havde vi pengene til at alliere os med et af landets førende

webdesignfirmaer, Adapt, fortæller Nils Wang og tilføjer

med slet skjult stolthed: – Og nu er vi i luften med en

state-of-the-art hjemmeside, der har sin egen redaktør og

tre redaktionsassistenter i form af studentermedhjælpere.

Debatkulturen i forsvaret

Med etableringen af krigsvidenskab.dk har det hele vejen

været selskabets ønske at formidle militær viden på et videnskabeligt

niveau til medlemmerne for at give dem viden,

indsigt og mulighed for indflydelse via debat på hjemmesiden.

Og netop debatten ligger Nils Wang stærkt på sinde:

- Hvis man ønsker en konstruktiv debat om for eksempel,

hvordan forsvaret skal se ud, eller om HR-strategien er

god eller dårlig, nytter det ikke at diskutere det på Facebook,

for der er ingen i forsvarets ledelse inklusive mig selv,

der jævnligt moniterer siden. Det bliver lige som at stå og

brokke sig i messen, og når chefen kommer ind, taler man

om noget andet. Så vi lægger op til at skabe et rum, hvor

den debat kan finde sted mellem dem, der oplever vilkårene

dér, hvor beslutningerne rammer, og beslutningstagerne.

Nils Wang vil vedholdende opfordre cheferne på hans

niveau til at følge og anerkende debatten og se den som en

fin anledning til at forsvare og forklare deres beslutninger eller

måske omgøre dem, hvis der er gode argumenter for det.

Kontreadmiralen er fuldt ud bevidst om, at det er en udbredt

opfattelse blandt især yngre officerer, at man ikke kan

sige sin mening uden at risikere at blive straffet for det på

vej op ad karrierestigen, og det er i høj grad den opfattelse,

der igennem det seneste års tid har drevet hans engagement

i arbejdet med portalen.

- Uanset om det er virkelighed eller ej, så bare dét, at

det bliver oplevet som værende sådan, er et problem i sig

selv, og det kan jeg simpelthen ikke holde ud at tænke på,

for det er første skridt til, at en organisation sander til professionelt.

Så det har været en meget klar målsætning for

hele arbejdet med omlægningen af DKVS også at få skabt

en platform for debat, hvor deltagerne kan kalde en spade

for en spade uden at være bange for, at det får karrieremæssige

konsekvenser.

Mulighed for indflydelse

Fra sit eget karriereforløb har Nils Wang ingen dårlige erfaringer,

til trods for at han altid har ytret sin mening, til tider

endda særdeles højlydt. „K-Notatet“ er et eminent eksempel

på, hvordan det i 2003, hvor han havde rang af kommandør,

lykkedes ham og flere andre af nutidens øverste

militære chefer at få afgørende indflydelse på forsvarsforligsaftalen

for 2005-2009, som dengang indebar den mest

omfattende reform i nyere tid.

I dag tøver Nils Wang dog ikke med at sammenligne „K-

Notatet“ med en ren skovtur i forhold de omstruktureringer,

der finder sted nu.

- Der er formentlig tale om den største omkalfatring af

dansk forsvar nogensinde, og derfor tror jeg, at timingen for

at etablere hjemmesiden med de muligheder, den giver, er

fantastisk god. For lige præcis i en tid med så fundamentale

ændringer er der behov for, at man kan få luft for sine

frustrationer og få en forklaring på, hvorfor det nu er, som

det er. Et rum, hvor jeg for eksempel kan få lejlighed til at

forklare, hvilke fordele der er ved en masteruddannelse taget

som delvist hjemmestudium i forhold til den, vi er vant

til. Ligeledes kan andre chefer få mulighed for at besvare

spørgsmål inden for deres områder. Kontreadmiralen er

udmærket klar over, at indflydelse kræver en indsats, som

oftest vil ligge ud over en 37 timers arbejdsuge, men han er

overbevist om, at indsatsen vil give bonus.

Imidlertid anerkender han også, at implementeringen af

det seneste forsvarsforlig har givet og fortsat giver anledning

til mange spørgsmål, som endnu ikke kan besvares.

- Forsvarschefen har sammenlignet processen med at

køre i et tog mod en bestemt destination, hvor vi lægger


skinnerne foran, mens toget kører. Man kan sætte sig ned

og græde over, at ikke en gang ledelsen kender svarene.

Eller man kan vende den om og sige, at det giver nogle fantastiske

muligheder for indflydelse, fordi svarene endnu ikke

er mejslet i granit. Den påvirkningsmulighed håber jeg, at

Det Krigsvidenskabelige Selskabs nye portal kan understøtte,

så det ikke bare er et gammelt, støvet selskab for folk,

der interesserer sig for kystartilleri og moterild ved Dybbølslaget.

Selvfølgelig skal vi også behandle krigshistorien,

men det skal først og fremmest være med henblik på at

sætte nutiden og fremtiden i perspektiv.

Apropos krigshistorie så har Jyllands-Postens Fond doneret

50.000 kr. til, at de seneste 40 årgange af Militært Tidsskrift

kan blive scannet m.h.p, at skabe en unik database

på krigsvidenskab.dk, hvor medlemmerne kan finde viden

om specifikke emner i alle de artikler, der er publiceret i det

pågældende tidsrum. Når der er skaffet yderligere midler,

kommer turen til de resterende godt hundrede årgange. Så

Militært Tidsskrift kommer i høj grad til at leve videre, og

det bliver langt mere tilgængeligt, end det har været hidtil.

Alle er velkomne

Hvor medlemskredsen i DKVS hidtil har bestået af officerer,

er der nu åbnet for, at enhver kan klikke sig ind på krigsvidenskab.dk

og videre på „bliv medlem“. Det koster 240 kr.

om året, og melder man sig ind nu, er det oven i købet gratis

resten af 2013.

Tilbuddet er blot et af flere kreative tiltag for at gøre

opmærksom på den nye hjemmeside, som Nils Wang er

overbevist om vil kunne tiltrække mange medlemmer også

uden for forsvaret. Hans optimisme beror ikke mindst på, at

interessen for militære forhold er steget markant igennem

det seneste årti på grund af Danmarks engagement i Irak

og Afghanistan.

- Men også inden for forsvaret er der en stor gruppe af

folk, som grundlæggende aldrig før har været adresseret i

forbindelse med DKVS, og det er mellemledere, konstabler,

reservens folk, soldaterforeninger o.s.v., så der er et

kæmpestort potentiale for at øge medlemstallet, siger han

og nævner i samme moment muligheden for at tegne støttemedlemskab,

som 12 virksomheder og organisationer allerede

har gjort.

Alt sammen med henblik på at understøtte økonomien

til at få skabt så sund en forretning, at portalen løbende kan

vedligeholdes og opgraderes.

- Det er også vores håb, at vi får så god en forretningsmodel,

at vi en gang i mellem kan få foredragsholdere til

arrangementer, som virkelig betyder noget. Det er ligeledes

en mulighed for at markedsføre vores hjemmeside – også

ude i byen.

Kontreadmiralen har scrollet igennem alle siderne under

www.krigsvidenskab.dk, da han løfter blikket fra sin ipad og

afslutter talestrømmen med ordene:

- Det kommer til at sparke røv det her, det kan jeg godt

sige dig! |||||

Det Krigsvidenskabelige Selskab nr. 03/2013 • 27

Kontreadmiral Nils Wang forklarer,

at webportalen krigsvidenskab.dk

er resultatet af en

revolutionerende modernisering

af Det Krigsvidenskabelige

Selskab.


Af journalist Steen Cadan, DJ

Fotos: Niels Kondo

28 • nr. 03/2013 Internationalt

Påfaldende tavshed

Efter knap 60 års militær ledelse af Ægypten er

det i dag med en demokratisk valgt præsident

fra Det muslimske Broderskab påfaldende, hvor

tilbageholdende militæret egentlig er, skønt

man i sommeren 2012 forsøgte at kuppe præsident

Mohamed Mursi

Under generalmajor Mohamed Naguibs ledelse kom

det første ægyptiske kup i 1952, hvor man afsatte kong

Farouk I. En kort overgang var Naguib præsident, men blev

i 1954 afløst af oberst Gamal Abdul Nasser, der egentlig var

hovedmanden bag kuppet i 1952. Med i kuppet mod Farouk I

var også general Anwar Sadat, der afløste Nasser som præsident

i 1970. Efter at Sadat var blevet myrdet i 1981, trådte

general Hosni Mubarak til som præsident, indtil militæret

afsatte ham den 11. februar 2011 – altså efter næsten 30 år,

skønt han kun skulle have været præsident i to valgperioder.

Grunden til, at militæret afsatte Mubarak, var en kombination

af uduelige regeringsledere og et stigende krav fra

den ægyptiske befolkning, der samledes på Tahrir-pladsen i

Kairo igennem flere måneder i foråret 2010 og blandt andet

krævede frie demokratiske valg, bedre økonomi, bedre levevilkår

og afskaffelse af korruptionen, samt at Mubaraks søn

ikke skulle „arve“ præsidentembedet. Demonstrationerne på

Tahrir-pladsen (én af hovedstadens virkeligt store pladser,

hvor flere boulevarder og gader krydser hinanden – red.) var

i en periode ret fredelige, men det blev de ikke ved med at

være, da militæret pludselig fik ordre på at knuse „opstanden“.

Efter en rydning af Tahrir-pladsen og den centrale del

af Kairo trak militæret sig tilbage, hvorpå demonstranterne

igen rykkede ind og fortsatte med at stille krav til Ægyptens

ledelse – først til militæret og senere (og fortsat i dag) til

den i sommeren 2012 nyvalgte præsident, Mohamed Mursi.

Når man ved demonstrationerne start turde stille krav,

skyldtes det, at man havde et forbillede i den tunesiske revolution

i 2009. Der havde det vist sig, at det kunne nytte at

demonstrere for en bedre fremtid; samtidig slog militæret

i Tunis ikke ned på demonstranterne, og præsident Ben Ali

var flygtet ud af Tunis. Derfor kunne man jo også prøve at

demonstrere i Ægypten.

Et bestemt ikke uvæsentligt forhold i støtten til demonstrationerne

på Tahrir-pladsen var internettet, tv-stationerne

Al Jazeera og Al Arabiya samt de forskellige satellit-baserede

kanaler uden for Ægypten – medier, de hidtidige regeringer

ikke kunne kontrollere, selvom man meget gerne ville

gøre det. Derfor var de ægyptiske borgere velinformerede

om, hvad der skete uden for landets grænser, selv om landets

egne medier var statskontrollerede og censurerede.

De tre aktører i nyere ægyptisk historie

Demonstranterne fra foråret 2010 opnåede, at der blev afholdt

et todelt valg til et foreløbigt parlament henholdsvis

i december 2010 og januar 2011, hvorefter der blev afholdt

valg til et „overkammer“ til parlamentet i marts 2011. Herefter

skulle 100 medlemmer af de to „kamre“ udarbejde en

grundlovgivende forfatning, som skulle til folkeafstemning.

Denne forfatning blev vedtaget den 19. marts 2012.

Skønt demonstranterne havde vundet en sejr ved at få

fjernet præsident Mubarak samt havde fået frie valg, var de

dårligt organiserede og bestod for en væsentlig del af beboere

fra de større byer og i områder langs Suez-kanalen og Det

røde Hav. Det muslimske Broderskab og en stærk muslimsk

gruppering, Salafisterne, vandt langt over 65 procent af repræsentationen

i parlamentets to „kamre“. Dette skabte frygt

og uro hos de andre, mindre grupper, som frygtede, at det

med en fremtidig endelig forfatning ville komme til at berøve

dem rettidigheder i relation til landets rettroende muslimer.

Det muslimske Broderskab og deres indflydelse

Da ægypterne gik til præsidentvalg i maj 2012, var der flere

kandidater, men ingen opnåede mere end 26 procent af stemmerne,

og kun 300.000 stemmer skilte den senere valgte præsident

Mohamed Mursi fra den nærmeste modkandidat, Ahmed

Shafiq. I den følgende valgrunde var forskellen 900.000

ud af 25 millioner afgivne stemmer eller blot halvdelen af de

stemmeberettigede ægyptere. Den 30. juni 2012 blev Mursi

taget i ed som Ægyptens første demokratisk valgte præsident.

Den nye præsident var opstillet af Friheds- og Retfærdighedspartiet,

som har sit udspring i Det muslimske Broderskab,

der oprindeligt i 1928 var en græsrodsbevægelse – religiøst

lidt i stil med „Indre Mission“. Meningen var, at man

skulle bekæmpe sekulariseringen og sikre, at unge voksede

op i et troende miljø. I 1939 antog man slagordet, at „Islam

er både politik og religion“. Målet var, at man gerne ville opbygge

en islamisk stat med en form for islamisk politik.


Internationalt

fra militæret i Ægypten

1954 blev Det muslimske Broderskab forbudt, men da

Sadat kom til magten i 1970, lukkede han brødrene ud af

fængslerne – dog uden at anerkende og lovliggøre Broderskabet,

så man altid kunne fængsle dem, når det passede

ind i præsidentens plan. Især derfor vil de i dag meget gerne

sidde på domstolssektoren efter at være blevet valgt ind

i parlamentet som det største parti.

Men militæret havde ikke tænkt sig at overlade magten

så let til Mohamed Mursi, og inden resultatet fra præsidentvalget

var kendt, havde forfatningsdomstolen opløst

det valgte parlament, som kun havde til opgave at skrive

en ny forfatning, hvorefter der skulle foretages et endeligt

valg til parlamentet efter den nye forfatning. Efter kort tid

som nyvalgt præsident ophævede Mursi så loven om parlamentsopløsningen.

I løbet af sommeren 2012 pensionerede

han forsvarsministeren og lederen af hæren samt stabschefen,

og den 22. november udstedte han et dekret, der gav

ham langt videre beføjelser end dem, Hosni Mubarak nogensinde

havde haft.

Parlamentet arbejdede i efteråret 2012 videre med en

forfatning, og den stemte ægypterne så om ved to afstemninger,

en i 10 provinser og ugen senere i de resterende 17.

Med 71 procent JA ved den sidste afstemning blev det samlede

resultat 57 procent for den nye forfatning.

Et oppositionsmedlem, George Ishak, skulle ifølge nyhedsbureauet

Ritzau have sagt: „Intet land i verden vil acceptere

en forfatning, som kun halvdelen af befolkningen

er enig i“. Mange frygter, at Det muslimske Broderskab er

i færd med at sætte sig solidt på magten og udvikle et nyt

diktatur, blot med andre personer i toppen.

Men præsidenten ønskede at gennemføre et hurtigt

parlamentsvalg, som skulle finde sted i slutningen af april

2013. Atter en gang greb Forfatningsdomstolen ind den

6. marts og underkendte af administrative årsager parlamentsvalget,

som herefter blev udskudt til det kommende

efterår. Det har præsident Mohamed Mursi rettet sig efter.

Militærets indflydelse

Som beskrevet har militæret flere gange søgt at „stikke en

kæp i hjulet“ på Det muslimske Broderskabs indflydelse og

dermed også på valget af Mohamed Mursi til præsident.

Er det mon af militære eller pekuniære grunde, at militæret

er bekymret over situationen i Ægypten? Dette får os

til at se på, hvad mange arabiske ledere normalt har gjort

for at passivisere deres lands militær. Det er eksempelvis

beskrevet i Danske Officerer sidste forår i artiklen „Hæren

og Det arabiske Forår i Marokko“.

I Ægypten har militæret i fredsperioder fået tillagt sociale-

og arbejdsløshedsmæssige opgaver med at beskæftige

ægyptere i virksomheder, der igennem tiden er blevet så

nr. 03/2013 • 29

omfangsrige, at de siden 1979 i dag udgør en tredjedel af

hele den ægyptiske økonomi. Militæret driver således vejvæsen,

vandvæsen, kyllingefarme, – ja, alt muligt; således

også virksomheder inden for bygningsmaterialer, ejendomme

og benzinstationer samt olie- og benzinleverancer.

Hidtil har det været på vilkår, ingen andre private virksomhedsejere

har kunnet konkurrere med. Indtil videre har militærets

virksomheder ikke betalt moms, hvilket har gjort

dem yderste konkurrencedygtige. Derfor kan militæret kun

frygte en overgang til civilt styre.

Ægyptens forsvarsminister og øverste militære chef, Abdel

Fattah al-Sisi, har på militærets officielle Facebook-side

udtrykt bekymring for Ægyptens økonomiske, politiske og

sociale udfordringer, som udgør en reel trussel mod Ægyptens

sikkerhed og sammenhængskraft. Samtidig erklærer

han, at militæret fortsat vil være den solide blok, som staten

kan støtte sig til. Denne erklæring kan opfattes som,

at militæret er tilbage i rollen som en aktiv, politisk kraft i

Ægypten. Samtidig kan den også ses som en stærk advarsel

til præsidenten om ikke at træde væk fra den vej, militæret

ønsker at stå for.

Aktuelt har Ægypten kun valutareserver til tre måneder,

og med en stigende inflation og en arbejdsløshedsprocent,

der overstiger flere sydeuropæiske lande, gambler præsident

Mursi i sine forhandlinger med IMF om et lån på over

30 mia. kroner.

Gambler militæret på den anden side med, at det første

demokratiske system i Ægypten bryder sammen på grund

af ineffektivitet, så militæret igen kan overtage styret af

Ægypten i en modereret, centralistisk styring? Meget taler i

dag for, at Det muslimske Broderskab med præsident Mursi

ikke styrer Ægypten om 2-3 år.

Denne artikel bygger bl.a. på en meget lang og grundig

samtale med Ægypten-kenderen, tidligere direktør for Det

dansk-ægyptiske Dialogcenter i årene 2005-2008, nu professor

ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen,

samt på en udbytterig politisk dialog med historikeren

David Jano, der er ekspert i mellemøstlige politiske forhold.

|||||

Professor ved KøbenhavnsUniversitet

Jakob Skovgaard-

Petersen var i årene

2005-2008 direktør

for Det dansk-ægyptiske

Dialogcenter.


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Nils Rosenvold, PF

30 • nr. 03/2013 Oslo katastrofen

Førstehåndsberetning fra

180 danske redningsfolk hørte om

dagen og indsatsen, da terroren

rystede Norge

Et sindssygt højt brag, vinduer, der blæses ind, møb-

ler som kastes rundt.

Den mest realistiske øvelse når slet ikke på højde med det

scenarium, udrykningsleder Bjørn Arnesen og hans hold

blev kastet ud i midt i deres kaffepause på Oslos hovedbrandstation.

Klokken er 15:26. Datoen er den 22. juli 2011.

Anders Behring Breivik har slået til med bilbomben i

Oslos regeringskvarter. Det er blot en afledningsmanøvre,

hvad ingen aner på det tidspunkt. Selv er han undervejs til

Utøya i et morderisk togt. Går fra at være potentiel til at

være faktisk terrorist og massemorder. Inden aften har han

taget livet af 77 mennesker, heraf otte som ligger henslængt

i ruindyngerne i Oslo.

Bjørn Arnesen var inviteret af Brandkorpsforeningen,

Vejle Brandvæsen. Her på brandstationen på Norgesvej i

Vejle fortæller han om terrorhændelsen i Oslo.

Det virkede voldsomt, allerede da de første billeder

ramte fjernsynsskærmen for snart to år siden, og det virker

nærmest stærkere på storskærm og power point, mens udrykningsleder

Arnesen fortæller om det.

Et totalt uvirkeligt billede

Ikke så snart har mandskabet sundet sig og er kommet på

benene efter eksplosionen, inden alle uskadte tumler mod

udrykningsgaragen for at blive indsat mod det, de endnu

ikke aner hvad er – eller omfanget af. De frygter det værste.

Men eksplosionen har smadret samtlige porte i garagekomplekset

i låst stilling. Udrykningskøretøjerne kan ikke

komme ud.

Det lykkes for udrykningsleder Bjørn Arnesen at komme

gennem en sidedør og løbe de få hundrede meter til regeringskvarteret,

hvor han får et første indtryk af ødelæggelsernes

uhyre omfang.

Kaos hersker. Alle vinduer er blæst ud. Der er ild i flere

bygninger. Skår, murbrokker og træværk ligger strøet ud

over et større område sammen med bilvrag. Det gør de

døde og kvæstede også. Det er et totalt uvirkeligt billede,

som møder ham – og de øvrige indsatspersoner, som er

hidkaldt af braget eller tilkaldes på kort tid.

Otte døde, 280 sårede i Oslo. Materielle skader for rundt

regnet fem milliarder norske kroner. - Det er den største

katastrofe siden krigen, siger Bjørn Arnesen, som er i Danmark

for første gang for at fortælle om oplevelsen og indsatsen.

Og så var man endda heldig. Relativt få mennesker

færdedes i kvarteret, fordi det var fredag og sidst på eftermiddagen.

Bjørn Arnesen sidder så at sige i helvedes forgård på hovedbrandstationen,

da bilbomben detonerer. De næste man-

Ragnarok

En koncentreret norsk redningsmand, Bjørn Arnesen, fortalte på klingede

norsk om indsatsen, da Oslo blev terrorramt.

ge timer er han og hans mandskab på intensiv indsats. Der

reddes og behandles helt efter bogen, men også i konstant

frygt for en bombe nr. 2, som heldigvis er ikke-eksisterende.

Og så er der risiko for, at bygninger, der skal kontrolleres, eftersøges

og arbejdes i og evakueres fra, kollapser.

Spændende arrangement

Initiativet til møderne i Vejle er beredskabsinspektør Bo

Gøgsigs fra Forebyggelses- og Planafdelingen ved Vejle

Brandvæsen. Der er 180 deltagere til de to møder; ledere

og mellemledere, holdledere og brandfolk fra store dele af

Syd- og Sønderjylland.

- På de tilbagemeldinger, vi har fået, kan jeg høre, at de,

der deltog i møderne, synes, at det har været et spændende

og lærerigt arrangement. Og så håber vi vel alle aldrig at

komme i den situation, Bjørn Arnesen stod i, siger Bo Gøgsig.

Beredskabsinspektør ved Tønder kommune Thomas

Lund Sørensen: - Det har været utrolig spændende at høre

om hele indsatsen fra én, der selv i den grad var involveret


fra første færd. Selvom Arnesen var lidt svær at forstå, fik

vi alligevel et godt indtryk af problemstillingen og det fuldstændige

kaos, som herskede på katastrofestedet fra start.

For mig var det også overraskende at høre, at brandvæsenet

ikke havde været ramt af den kritik af indsatsen, som

efterfølgende blev rejst. Arnesens foredrag efterlader indtrykket

af, at man ikke skal vente, men trykke på den store

indsatsknap med det samme, når katastrofen rammer. Det

er også det, vi øver til daglig. |||||

Har du stået foran et kamera, talt i en mikrofon eller

medvirket ved indspilningen af en DR-udsendelse, har

du måske penge til gode fra rettighedshaverpuljen.

AC‘s Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

(UBVA) modtager løbende penge som kompensation for

DR‘s brug af udsendelser, hvor der medvirker eksperter eller

akademiske forfattere. Pengene indgår i „UBVA‘s rettighedshaverpulje“,

hvorfra der skal udloddes midler til de

akademiske rettighedshavere.

Rettighedshaverpuljen indeholder også midler, som brugerne

har indbetalt til Copy-Dan, som varetager ophavsrettighedshavernes

interesser. Efter ophavsretslovens regler

om „aftalelicens“ kan skoler, biblioteker og organisationer

m.fl. i et vist omfang bruge værker uden tilladelse fra rettighedshaverne,

hvis institutionerne i stedet får en aftale

med Copy-Dan. Brugerne skal betale for aftalerne, og Copy-Dan

sender så vidt muligt pengene videre til de enkelte

rettighedshavere eller deres faglige organisationer. I dette

tilfælde AC.

Læs mere i UBVA‘s informationsbog „Ophavsret for begyndere“,

der ligger gratis på www.ubva.dk, side 81 og frem.

Danmarks Radio har indgået nogle aftaler med Copy-

Dan Arkiv, som gør det muligt for dem at lægge radio- og

tv-udsendelser ud på www.dr.dk/bonanza eller genudsende

dem på „DR Kulturkanalen“ og „DR Børnekanalen“ uden at

betale de medvirkende genudsendelseshonorar. Til gengæld

kan de medvirkende, som led i ovennævnte aftale, få del i

de penge, som Copy-Dan har sendt til en række rettighedshaverorganisationer.

Har du penge til gode?

Du kan få penge fra UBVA‘s rettighedshaverpulje, hvis du

kan dokumentere, at:

Oslo katastrofen

Bombeangrebet på Boston Marathon

Penge til rettighedshavere

Find ud af, om du har penge til gode fra UBVA’s rettighedshaverpulje

Tjek, om du må tage en kopi

nr. 03/2013 • 31

Så skete det igen. Terrorhandlinger, der har til formål

at ramme så mange mennesker som muligt, er åbenbart

blevet forbrydernes foretrukne middel. Senest

med bombeangrebet på Boston Marathon.

USA‘s præsident, Barack Obama, holdt en tale kun tre

dage efter angrebene:

- Boston, du er mit hjem, sagde han ved en tværreligiøs

gudstjeneste i katedralen „Hellig Kors“ i Boston.

Han lovede, at de ansvarlige for bombeangrebet vil

blive stillet for retten.

hl.

- du i din egenskab af akademisk forfatter eller ekspert har

leveret ophavsretligt beskyttet indhold til DR-udsendelser,

der er lagt på www.dr.dk/bonanza eller udsendt på DR‘s

platforme, p.t. Kultur- eller Børnekanalen inden for de seneste

tre år,

- du ifølge de aftaler, der blev indgået ved indspilningen,

har krav på honorar fra DR, og

- retten til honorar fra DR er faldet væk p.gr.a. DR‘s aftaler

med Copy-Dan Arkiv.

Du kan se vedtægterne for UBVA‘s Rettighedshaverpulje på

www.ubva.dk under punktet „Legater“.

Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til

chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk

Der er ingen ansøgningsfrist – bortset fra nævnte 3-års

frist. |||||

Studerendes opgaver og specialer er værker, som de

har eneret på, og de er beskyttet af ophavsretsloven.

Forfatteren har også eneret til at trykke værket eller

kopiere det.

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

(UBVA) er et stående udvalg under AC (Akademikernes

Centralorganisation). Vi varetager på AC‘s vegne

de ophavsretlige interesser for AC-organisationerne og

deres medlemmer. Læs mere på www.ubva.dk.

Eventuelle spørgsmål vedr. ophavsret kan rettes til

HOD‘s repræsentant i UVBA, redaktør

Henning Lahrmann: E-mail: lahrmann@hod.dk eller

tlf.: 40 53 18 10.


Terapi eller coaching?

32 • nr. 03/2013 Officerens frikvarter

Et nærmere kig på coaching

I sluthalvfjerdsernes USA var det helt normalt, at den bedre

stillede del af befolkningen jævnligt frekventere en psykoterapeut.

Og det var ikke noget, man holdt skjult for omverdenen,

tværtimod. Det morede vi os meget over her i Danmark.

For ligesom jyske mænd ikke diskuterer sygdom og

kun går til lægen, når pulsen nærmer sig nul, var personlige

problemer og udfordringer ikke noget danskerne talte om, og

slet ikke noget man fik professionel hjælp til at løse.

Sådan er det ikke længere. I dag er det helt normalt, at

man konsulterer fagkundskaben og ligeså normalt, at man

stolt fortæller om det til Gud og hvermand. Det er ikke længere

et tegn på svaghed, men derimod på styrke, at man

gør noget aktivt for at overvinde de forhindringer, der står i

vejen for at udleve ens fulde potentiale. Nu er det som regel

ikke psykoterapeuter danskerne opsøger, men coaches.

Og der er nok at vælge mellem, for antallet af coaches

er i de seneste 10 år på det nærmeste eksploderet. Efterspørgslen

på coaching er stigende og et kortvarigt kursus er

i princippet nok til, at man begynder at arbejde som coach.

Det har specielt i de senere år skabt debat om kvaliteten af

den coaching, der bliver udbudt. Der har også været flere

historier fremme i medierne om specielt stressramte, der

Hvad er forskellen på psykoterapi og

coaching? Et klassisk svar – ikke mindst

blandt coaches - er, at psykoterapi er

bagudrettet og coaching er fremadrettet.

Man kan næsten se det for sig.

Den støvede psykoterapeut med „klienten”

der ligger på briksen og fortæller

om barndomstraumerne kontra

den moderne, dynamiske coach, der

giver „fokuspersonen” et helt smertefrit

quickfix. Nogle terapeuter fremhæver

deres lange akademiske uddannelse

som bevis på, at de tilbyder den ægte

vare og ryster på hovedet af de uautoriserede

amatørterapeuter. Sandheden

er nok, at der er forskelle på de traditionelle

behandlingsmetoder og coaching,

men der er også mange ligheder. Og

grænserne mellem de to verdener kan

være svære at tegne skarpt op. Mange

coachingteorier er stærkt inspireret af

generelle psykologiske teorier, behandlingsteorier

og teorier om læring. Hertil

kommer bl.a. antagelser om individets

frie vilje i form af en stor tiltro til, at

man kan, hvad man vil. De fleste coachingteorier

er forholdsvis simple og

illustreres ofte af fasemodeller. Et eksempel

på en fasemodel er den meget

udbredte GROW-model, hvor G står for goal, R

for reality, O for options og W for wrap up.

fik forværret deres tilstand hos en coach, der måske havde

forstand på at skabe læring, men ikke nødvendigvis indsigt

i fokuspersonens specifikke problemstilling. Det betyder

ikke, at man skal afholde sig fra at få coaching. Man skal

bare som med alt andet bruge sin sunde fornuft og sikre sig,

at coaching er det rette valg i forhold til det, man ønsker at

opnå og så selvfølgelig at vælge en coach, der kan sit kram.

Udtrykket „coaching“ har også været benyttet i f.m.

det karriereudviklingsforløb i form af et 2-dages kursus,

som i første omgang omfatter de HJV-officerer,

der skal overføres til HRN samt en gruppe officerer fra

CAOC. Herudover er kurset udviklet til at kunne gennemføres

for officerer i forbindelse med hjemkomst

fra INTOPS i sammenhæng med A & R forløbene.

HOD forventer, at de lokale chefer har en interesse i

at kompetenceudvikle deres medarbejdere. Derfor skal

kompetenceudviklingsmidlerne til betaling for disse

aktiviteter findes lokalt.

På baggrund af coachingteorierne er der udviklet coachingmetoder.

Metoderne lægger den altovervejende vægt på at stille spørgsmål -

herunder udfordrende spørgsmål - som får fokuspersonen til at gøre sig

nogle nye overvejelser. Gode råd og instruktion forekommer sjældent

og som hovedregel er coachingmetoderne karakteriseret ved at være

løsningsfokuserede og meget kontrolfikserede i sammenligning med

mange psykoterapeutiske metoder.

I coachingsamtaler er kunden - eller fokuspersonen - meget aktiv og

bliver for det meste inddraget i forhold til at definere, hvad der er problemet,

og hvad der skal være målet med samtalen. Udgangspunktet

for coachingsamtalen er fokuspersonens egen situation, behov, ressourcer,

forudsætninger, erfaringer, ønsker og forventninger. Coachingen

består hovedsagligt i, at fokuspersonen får støtte til at finde sine egne

svar og løsninger, træffe sine egne valg og føre dem ud i livet. Samtalen

vil ofte fokusere på ens situation her og nu eller på den nærmeste

fremtid. Derfor siger nogle psykoterapeuter, at coaching er overfladisk.

De fleste coaches går faktisk I dybden, bare i forhold til nogle andre

emner, end man normalt gør i psykoterapi. Hele processen er gennemskuelig

og varer som regel ikke mere end en time til halvanden og

i de fleste tilfælde er hele coachingforløbet kortvarigt.


Udbredelsen af coaching kan i høj grad tilskrives

amerikaneren, Anthony Robbins. Som 19-årig tog

han en NLP-uddannelse, og blev fascineret af,

hvordan man med NLP på kort tid kunne skabe

resultater. Han begyndte at udfordre psykologernes

og psykiaternes etablerede metoder, som

han mente måske nok gav klienterne en selvindsigt,

men ikke metoderne til at komme videre.

Det lykkedes for Robbins at gøre NLP til en

kæmpe succés og fuldstændigt stjæle billedet fra

de akademikere, der havde startet NLP. Han begyndte

at arrangere store stage-shows, hvor han

med enkle værktøjer hjalp deltagerne til at bryde

deres negative følelses- eller destruktive adfærdsmønstre

i løbet af 20-30 minutter. Mange

af deltagerne havde da gået i adskillige år hos

deres personlige „Shrink” uden at komme videre.

Med et superbrand som Motivational Speaker er

Anthony Robbins med årene blevet en stor forretning.

Det anslås, at han er nået ud til mere

end 100 millioner mennesker i over 100 lande, han

er blevet nævnt blandt de største amerikanske

forretningsguruer, og med en årsindkomst på 30

millioner dollar er der sikkert også sat lidt af til en

fornuftig pension.

Former for coaching Officerens frikvarter

nr. 03/2013 • 33

Coaching har stærke rødder i sportens verden, hvor man

har brugt coaches til at hjælpe sportsudøvere med at finde

frem til deres potentiale, realisere det og yde excellente

præstationer. Selve ordet coaching kommer fra engelsk,

hvor en coach betyder et hestetrukket køretøj, som bringer

passagerne fra, dér hvor de er og hen til dér, hvor de gerne

vil være.

Erhvervslivet så for mange år siden idéen med coaching

af ledere og nøglemedarbejdere og dermed opstod begrebet

businesscoaching. Så kom teamcoaching, hvor grupper

af medarbejdere bliver coachet, og i dag er der flere og flere

lifecoaches, hvor der coaches med henblik at fokuspersonen

udnytter sine potentialer i karrieremæssige sammenhænge,

men lige så høj grad på mere personlige forhold som

eksempelvis vægttab, motivation, selvtillid og fjernelse af

fobier.


34 • nr. 03/2013 Præsentation af HOD‘s medlemstilbud

GRIPEN NG

THE SMART FIGHTER FOR

A SMART DEFENCE

THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION multi-role

fi ghter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface

and reconnaissance missions employing the most

advanced modern weaponry.

It is designed to meet the high demands imposed by

current and future threats, while at the same time meeting

strict requirements for fl ight safety, reliability, training

effi ciency and low operating costs. Its Swedish origin also

means it is well prepared for missions in Arctic environments

READ MORE AT:

www.gripen.com

such as Greenland, and it can be operated from runways

shorter than 1500 metres.

This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO

compatible and allows the amount of fl ying hours and the

range of fi ghter capabilities your pilots want and need.

Top performance – in combat and on the bottom line.

www.saabgroup.com


Af kaptajn Morten Gregersen

Af major Preben Oehlers Christensen

Deltag i debatten på Facebook

HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et

særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din

FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark“.

Som HOD-repræsentant for en af de sjællandske

myndigheder er jeg blevet opmærksom

på, at en stor del af mine kolleger

er bekymret over hærens kommende

placering.

Konsekvenserne af det seneste forsvarsforlig

indebærer blandt andet, at en

række myndigheder skal sammenlægges

og/eller flyttes rundt i landet. En af de

konsekvenser, som jeg frygter af denne

omplacering, er, at karriereudvikling for

yngre officerer ved sjællandske enheder

vil kræve en permanent flytning til Jylland

i den fase af deres liv, hvor familien

er allermest sårbar.

Som billedet tegner sig efter læsning

af forsvarschefens militærfaglige indstilling,

så vil de fleste stillinger over bataljonsniveau

for hærens vedkommende

være placeret i Jylland. Her sigtes bl.a.

til, at man vælger at placere alle de fem

kommende centre, herunder de nuværen-

Jeg er bare én i en kæmpe søskendeflok.

Jeg er ikke den klogeste eller dummeste,

yngste eller ældste. Jeg er bare én af

mange blandt mine brødre og søstre. Vi

er selvfølgelig ikke alle sammen i familie

med hinanden gennem blodets bånd. Vi

er sammenbragte. Jeg blev forældreløs

for nogle år siden, men fik en ny plejefar

sidste år. Jeg kender ham ikke så godt,

men jeg tror, at han er go’ nok. Hvis bare

ikke det var for hans kone. Min „mor“,

om I vil. Hende giver jeg ikke meget for.

Vi børn er i vid udstrækning enige om, at

Debat · følg debatten på facebook

Hæren flytter vestpå. Flytter du med?

de brigadestabe, i Jylland, samt at tre ud

af de fem centre tænkes placeret i Varde-

Oksbøl området.

Det vil nødvendiggøre at de yngre

sjællandske officerer helt eller i længere

perioder af deres karriere vil være nødsaget

til at flytte til Jylland, da karrieremulighederne

på Sjælland er meget begrænsede.

Den gruppe, jeg sigter til, er typisk

officerer i alderen 30+, som har små børn

og en hustru/mand, som også er i et karriereforløb.

Dette er en periode af deres liv, hvor

det er min vurdering, at familien er sårbar

over for at skulle flytte. Og det er min bekymring,

at officerens kæreste/ægtefælle,

med en lang eller mellemlang uddannelse,

vil have en udfordring med at finde beskæftigelse

i Vestjylland.

I forbindelse med flytningen af myndigheder

og lukning af kaserner mener

jeg, at der bør tages hensyn til, at det

hun er en værre kælling. Gennem de seneste

10–20 år har vi haft en del mødre,

nogle af dem rarere og mere empatiske

end andre. Nogle af dem har været unge

med rødt hår, andre har været ældre med

farvet hår i blåviolette nuancer. De har

ikke haft meget til fælles. Og dog! For alle

som en har de – når de sociale myndigheder

har været på besøg – givet udtryk for

omsorg og kærlighed over for os børn. De

har sågar delt bolscher af „hold kæft-slagsen“

ud til nogle af os børn, således at de

heldige og mest samvittighedsløse af os

Brug QR-koden til at komme direkte til

HOD‘s mobilsite (m.hod.dk)

Debatindlægget har været slået op på HOD’s FB-profil. I løbet af den første dag havde 44

personer like‘et indlægget, og der blev skrevet 25 indlæg fra andre FB-brugere

nr. 03/2013 • 35

Min sammenbragte og samspilsramte familie anno 2013

Dette organs „politiske“ kandestøber, major Preben Oehlers Christensen, har endnu en

gang begået en holbergsk epistel om livet på Slotsholmen og nærmeste omegn.

Redaktionen har valgt at bringe hans klumme i en uforkortet og ucensureret version

fortsat skal være muligt for yngre officerer

at kunne udvikle sig i forskellige

stillinger ved myndigheder på forskellige

niveauer med en vis form for geografisk

stabilitet. Jeg anerkender, at en vis geografisk

mobilitet kan være nødvendig,

men det bør dog som minimum kunne

lade sig gøre inden for samme landsdel.

Mit formål med dette indlæg er at

bede hæren/forsvaret overveje denne

konsekvens ved beslutning om myndighedsplaceringer

i fremtiden.

over for myndighederne kunne bekræfte,

hvor god og elskelig den til enhver tid

havende mor er.

De fædre, som jeg har haft, har jeg i

bund og grund ikke haft så meget imod.

Jeg tror rent faktisk, at de har villet mig

og mine søskende det godt. Men som i

så mange andre situationer her i livet, så

er der desværre ret langt mellem viljen

og evnen. Mine fædres gode intentioner

er nemlig altid strandet, når „mor“ har

været inddraget. Intet kan lade sig gøre,

hvis ikke det er „mors“ egen idé. Og mor

fortsættes /////


36 • nr. 03/2013 Debat · følg debatten på facebook

forekommer mig som oftest værende idéforladt.

Måske hun „hænger ud“ med de

forkerte mennesker i sin dagligdag?

Nu har jeg jo tidligere skrevet, at jeg

har haft flere mødre gennem årene. Nogle

af dem har været sødere end andre, men

ingen – absolut ingen – har efterladt så

positive indtryk hos mig, som gør, at de

vil blive savnet. Hvorfor har mine skiftende

fædre så valgt at slå pjalterne sammen

med disse kvinder? Jeg ved det ikke. Måske

har „sexen“ været god? Onde rygter

vil i hvert fald vide, at alle mine mødre

har været villige til at gå i seng med

hvem som helst, så længe det tjente deres

interesser. Så nogen erfaring på området

må de jo have oparbejdet gennem årene!

„Magtbegær.dk“

Det, der har irriteret mig og mine søskende

mest, er den kendsgerning, at

vores fædre altid har valgt den samme

type kone. Ingen store fornyelser fra gang

til gang. I hvert fald ikke hvad angår de

indre værdier. Personligheden, om I vil.

Vores fædre er altid gået efter kvinder

med et oplevet stort underskud på integritet.

Til gengæld har de alle sammen haft

et ambitionsniveau højere end Rundetårn.

Som om det ikke har været fint nok bare

at være mor for mig og mine søskende.

Ærligt talt ... så har en del af os i søskendeflokken

fået den opfattelse, at vores

forskellige mødre kun har brugt os som

staffage for at tage sig så godt ud som

muligt i de forskellige selskabelige fora,

som de færdes i. Af og til bliver vi hevet

frem i vores stiveste puds, får vandkæmmet

vores hår, alt sammen for at „mor“

kan vise, hvor glad og lykkelig en familie

vi er. Når en sådan fotoseance – parodi,

om I vil – er overstået, bliver vi igen gennet

tilbage til vores sovesale, hvor tapetet

hænger i laser på væggene. „Mor“ kommer

aldrig her, og hendes gæster så afgjort

heller ikke. Af og til ser vi „far“ herude

på sovesalene, og vi synes sågar af og til

at have set et glimt af dårlig samvittighed

i hans øjne, når han ser de forhold, vi

bydes. Men som tidligere omtalt, så er der

langt mellem vilje og evne. Mor skal nok

sørge for, at fars dårlige samvittighed over

for os unger fortegner sig i tågen.

Mine søskende og jeg har de senere

år talt om, hvordan det kan være, at

Prolog

I påsken spurgte en af mine venner mig om, hvorfor jeg i grunden

skriver i vores fagblad? Hvad målet med mine skriverier er?

Svarene på disse spørgsmål er jo mange. „Fordi jeg kan“ er det

ene af dem. „Fordi jeg vil vække mine kolleger af deres Tornerosesøvn“

kunne være et andet. „Fordi vores fagblad ville være for

kedeligt og uinteressant, hvis ikke der af og til var en smule kant“

er ligeledes en mulighed. Jeg har også mange gange anført, at

mine skriverier har til formål at få skrevet mine frustrationer ud

af kroppen. Men behøver jeg partout at dele min „terapi“ med

andre? Næ … men det har jeg nu en gang bare valgt at gøre.

Dybest set er målet med mine indlæg og klummer jo at få rusket

op i jer læsere af dette fagblad. Dette med henblik på at få jer til

at engagere jer en smule i jeres arbejdsplads. Om det hjælper?

Tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke i det åbne. Jeg mener, at så

længe vi er på denne „galej“, så kan vi vel lige så godt få det bedste

ud af det. For skibets kaptajn og alle hans styrmænd … dem

har jeg opgivet! De er godt og grundigt ved at strande skuden.

Men der er stadig håb for os galejslaver. Modtaget respons på

mine tidligere indlæg synes klart at indikere, at jeg tilsyneladende

bare sætter ord på, hvad andre af jer går og tænker og føler.

Jeg spørger bare … hvorfor ikke træde frem fra anonymitetens

skygger? Hvad er efterhånden det værste, som ledelsen kan gøre

ved os? Mere end én gang har jeg tænkt, at det ville være at holde

på os i stedet for at lade os gå. Hånden på hjertet … mon ikke

mange af os går og tænker på enten pensionering eller jobskift?

Jeg gør i hvert fald! Det ville overraske mig, hvis ikke et par af os

i hvert fald ugentligt – eller oftere – er inde på f.eks. „StepStone“

eller „Jobindex“ for at se på stillingsopslag. Det gør man jo nok

ikke, hvis man er glad for sin arbejdsplads. Men bare at forlade

den synkende skude uden at have forsøgt at standse ulykken,

det er i min verden for tyndt. Så hvis I går og overvejer at forlade

forsvaret – hvilket jeg bestemt ikke kan fortænke jer i –, så er det

nu, I har jeres besøgelsestid!

Nå, ovenstående „bandbulle“ har jo slet ingen bæring på overskriften!

Så hvis ikke jeg ønsker at ændre på den, så må jeg

hellere fortælle jer en lille historie. Denne lille klumme har

udelukkende til formål over for jer læsere at beskrive den lille

samspilsramte familie, som jeg kommer fra.

vores fædre altid falder for den samme

type kvinder. Vi er små og uvidende og

når selvfølgelig hverken far eller mor til

sokke- eller strømpeholderne. Men af og

til finder selv blind høne korn. Og det har

vi børn også. En af mine brødre faldt forleden

over en kontoudskrift, hvoraf fremgik,

at far har abonneret på et datingsite,

indtil han fandt mor. Min bror „gravede“

en smule i sagen og fandt ud af, at alle

vores fædre igennem årene har abonneret

på akkurat den samme datingsite. Et datingsite,

som hedder „Magtbegær.dk“.

Mor sidder på pengene

„Magtbegær.dk“ er meget, meget elitær.

Kun de mest hensynsløse, mest magtbegærlige,

mest egoistiske og mest selvcen-


trerede individer kan blive medlem af dette

datingsite. 179 individer, for at være

helt præcis. 179 individer, som er villige

til at sælge deres sjæl for egen vindings

skyld, selv om de måtte påstå noget andet.

Og det er blandt disse, at vores fædre

altid har søgt deres koner! Så tror da pokker,

at vi naive børn aldrig har brudt os

så meget om vores mødre. At vi faktisk

nærmere betragter dem som stedmødre i

stedet for som plejemødre. Hvorvidt de er

onde, overlader jeg til jer læsere at afgøre.

Søde og rare forekommer de mig i hvert

fald ikke at være.

Aaaah ... jeg bliver nok nødt til at

moderere mig en smule her. Størstedelen

– men ikke alle – af os børn betragter nok

moderfiguren som en stedmor. Enkelte i

børneflokken synes nemlig at være gået

over til den „mørke“ side. Årsagerne hertil

kan jeg kun gisne om. Måske nogle af

disse hverken er smukke eller kloge nok

til at kunne stå på egne ben, hvorfor de

påtager sig medløberens rolle. Andre af

disse overløbere mener måske oprigtigt,

at mor har set lyset. Og så er der dem, der

– helt i mors ånd – vil sælge deres sjæl

for et eneværelse med fladskærm og PS3.

Men er der slet ikke noget håb for os

børn? Jeg ved det ikke. Mit gæt er lige

så godt som jeres. Men jeg tror det ikke!

De stedmødre, som vi har haft hidtil,

har haft vores fædre i deres hule hånd.

Og skulle enkelte af vores fædre eventuelt

vælge at træde i karakter, så har vi jo

tidligere set, at mor er klar til at lade sig

skille. Og desværre er det hende, som sidder

på pengene. Så fars integritet er som

regel også til at overskue!

De nyder deres

speltboller og cafe latte

Men er vores stedmødre virkelig så onde,

som jeg oplever dem? Kan man ikke trænge

ind til dem? Igen er jeg ikke alt for

optimistisk, men man kan jo have lov til

at håbe! Problemet er, at den til enhver

tid siddende stedmor færdes i de samme

cirkler med de samme mennesker fra

„Magtbegær.dk“ hele tiden. Der er måske

en lille smule udskiftning med års mellemrum,

men grundlæggende går den til

enhver tid siddende stedmor stedse rundt

med ligesindede, hvorved hun idelig føler

sig bekræftet i sin ufejlbarlighed. Okay

Debat · følg debatten på facebook

... nu skal jeg også være fair. Selvfølgelig

hænger vores stedmødre da også ud med

andre mere almindelige mennesker for

at få en føling med, hvordan andre i det

danske samfund går og har det. Vi kan

bare tage den stedmor, som vil kendes

ved os unger lige for øjeblikket. Nicole

hedder hun. Nicole hænger skam ud med

andre fra sin mødregruppe. Her bør jeg

måske lige for en god ordens skyld anføre,

at jeg for ikke så lang tid siden kom

til at overhøre en samtale mellem min far

og hans lillebror. Min far sagde noget om,

at Nicole så afgjort var alfahannen i sin

mødregruppe. Og jeg husker det ganske

tydeligt, fordi jeg studsede over, at far

omtalte stedmor som en „han“. Der er jo

ikke så mange i søskendeflokken, som synes,

at der er synderlig meget mand over

hende. Nicole har sågar selv sagt, at hun

ikke har noget imod ikke at have hår på

brystet. Det sagde hun vist nok i forbindelse

med en eller anden fotoseance, hvor

hun hyklede interesse for mine søskendes

ve og vel. Det var lige før, at jeg troede

på hende! Og mor bliver skam inspireret

af de „almindelige“ mennesker, som hun

omgås i mødregruppen, når de sidder på

deres yndlingscafé, „Departemång“, hvor

de nyder deres speltboller og cafe latte.

De „almindelige“ medlemmer af mødregruppen

vil gøre alt for at behage og betjene

gruppens alfahan. Så de bekræfter

jo mor i hvad som helst, som mor gerne

vil høre. De udveksler tanker om vuggestuer,

børnehaver, skoler og SFO‘er. De

sidder f.eks. og udbreder sig om, at man

da sagtens kan lukke en enkelt vuggestue

eller tre. Disse sporadiske tanker er måske

fremført på et lidt tyndt grundlag, nu

hvor mødregruppens deltagere ikke længere

selv er i den fødedygtige alder. Men

fred være med det for mor er lydhør over

for sådanne idéer. Mon hun taler med

far om disse? Far har måske holdninger

til lukning af vuggestuerne? Selvfølgelig

taler de også i mødregruppen om emner,

som kun kan have kvinders interesse. Det

skal jo ikke alt sammen gå op i lortebleer!

Jeg har hørt, at Nicoles mødregruppe

skulle tale endog meget passioneret om

fodtøj i enhver afskygning. Sandaler,

støvler og sko. Sko, sko, sko. Så lidenskabeligt

taler de om dette emne, at de

endda – skælmske og spøgefulde, som de

nr. 03/2013 • 37

er – har ladet emnet influere på mødregruppens

„morsomme“ slogan: „Ingen sko

er for små“!

Væk fra de hjemlige kødgryder

Jeg tror faktisk, at mor for nylig har diskuteret

behovet for antal vuggestuer med

andre af sine ligesindede fra „Magtbegær.

dk“. Håber at børnenes tarv lå dem på sinde,

og at deres eventuelle samtaler ikke

blev styret af andre for børns opvækst,

opdragelse og uddannelse irrelevante parametre.

Tænk, hvis de i deres elfenbenstårn

nåede frem til løsninger, som ville

afstedkomme, at nogle af mine mindre

søskende, som stadig går i vuggestue, kun

ville kunne få en vuggestueplads i den

modsatte ende af landet. Håber de monstro

på, at nogle af ungerne så bliver taget

ud af vuggestuen, så behovet for vuggestuepladser

bliver endnu mindre? Næppe.

Så perfide overvejelser tror jeg ikke en

gang, at medlemmerne af mors mødregruppe

vil kunne drømme op! Eller kunne

de? Nu kommer jeg pludselig i tvivl!

Jeg hader ikke mor, men jeg kan godt

nok heller ikke lide hende! Eller for den

sags skyld de 178 andre, som står listet

på det famøse datingsite! Jeg går og tæller

dagene til, at jeg bliver voksen. Det

kan kun gå for langsomt. Så snart jeg kan

få min SU, så kan far – men i særdeleshed

mor – ikke se min bagdel for bare skosåler.

Jeg skal bare væk fra de hjemlige

kødgryder. Og lad det være sagt med det

samme: Nicole, du skal ikke stå ved postkassen

og vente på et julekort fra mig.

Det kommer ikke! Jeg håber på, at du forstår

det. Jeg har bestræbt mig på at være

præcis, og det er beklageligt, hvis jeg har

formuleret mig uklart. Jeg ved jo, at du

har store problemer med (at) tolke!

Nå, nu har jeg da vist nok også hængt

mine familiære forhold godt og grundigt

ud til offentligt skue. Håber ikke, at jeg

får stuearrest eller bliver sendt på kostskole,

fordi far og mor ikke kan styre mig.

Jeg skal nok lade være med at tage mere

af jeres tid. Jeg vil bare runde af med at

konstatere, at jeg i øvrigt mener, at antallet

af medlemmer i mødregruppen skal

reduceres med minimum 70 pct.! |||||


38 • nr. 03/2013 Udnævnelser

udnævnelser

Major Charlotte Ployart Wetche er udnævnt til oberstløjt-

nant i hæren pr. 15. december 2012 og beordres fra samme

dato til varig tjeneste som MA for NATO’s generalsekretær

frem til 30. juni 2014.

Løjtnant Maja Mærkedahl Lilleør er udnævnt til premierløjtnant

af flyvevåbnets linje pr. 11. december 2012.

Løjtnant Bo de Ommen er udnævnt til premierløjtnant af

flyvevåbnets linje pr. 11. december 2012.

Major Bjørn Boesen er udnævnt til oberstløjtnant (flyvevåbnet)

pr. den 15. december 2012. Oberstløjtnanten beordres

fra samme dato til varig tjeneste ved Forsvarets Materieltjeneste

som chef for Forretningsområde Helikopter.

Oberstløjtnant Keld Robert Juul Christensen er udnævnt til

oberst i hæren pr. 1. marts 2013. Obersten beordres fra samme

dato til varig tjeneste som chef for Udviklingsdivisionen

ved Hærens Operative Kommando.

Oberstløjtnant Gunner Arpe Nielsen er udnævnt til oberst

(hæren) pr. 15. marts 2013. Obersten beordres fra samme

dato til varig tjeneste ved Hjemmeværnskommandoen som

chef for Planlægningsdivisionen og Virksomhedshjemmeværnet.

Oberst Michael Anker Lollesgaard er udnævnt til generalmajor

pr. 1. april 2013. Generalmajoren beordres fra samme

dato til varig tjeneste som chef for Danske Division.

Kommandør Frank Trojahn er pr. 15. april 2013 udnævnt til

kontreadmiral og er pr. samme dato beordret til tjeneste

som chef for Søværnets Operative Kommando.

Udnævnelse af VUT 1-hold

Under forudsætning af tilfredsstillende gennemgang af uddannelsen

til kaptajn samt opfyldelse af sundhedstriaden

udnævnes følgende elever på videreuddannelsestrin 1 for

ledere hold 2012-2013 ved Hærens Officersskole til kaptajn af

linjen i hæren med virkning fra den 5. juli 2013:

Troels Jonathan Kapler Rehl, JDR

Anders Gahner Krogsgaard, TRR

Hans Kroher Justesen, IGR

Jakob Kristensen, JDR

Karsten Wiedemann, LG

Steen Christensen, GHR

Christian Peder Rønsov, GHR

Palle Hougaard Hvirvelkær, TRR

Jesper Berggreen Lindholm, DAR

Nicolai Falk Lauritsen, IGR

Tobias Flint, GHR

Dennis Mark Grummesgaard, JDR

Mads Jakobsen, DAR

Adam Christian Kaas Buschard, LG

Lars Bossen, JDR

Tajs Sejrbo-Dekker, GHR

Thomas Preben Petersen, IGR

Jon Martin Winther Jensen, GHR

Anders Nygaard, LG

Jesper Risager Simonsen, GHR

Klaus Hjorth, TGR

Christian Dalum, JDR

Jesper Schultz, TRR

René Egelund Bøggild Larsen, JDR

Rasmus Lund, DAR

Martin Gøricke Sørensen, DAR

Thomas Nyholm Jørgensen, GHR

Martin Agerskov Trier, DAR

Kristian Kiil Clausen, LG

Thomas Gram Jensen, TGR

Martin Tamm Andersen, LG

Jakob Brostrøm, GHR

Bjarne Thomsen, DANILOG

Kim Elver Hansen, DAR

Lasse Thing, LG

Glen Spangenberg Rasmussen, DAR

Thomas Sigvardt, TGR

Nadia Christina Buhl, GHR

Kristian Hermind Johansen, TGR

Kenn Wercker Duus, JDR

Anders Michael Kjærsgaard,

DANILOG

Anders Bøstrup, JGK

Jan Holst, TRR

Michael Printzlau Vester, IGR

Thomas Bøgeholt Lund, JDR

Simon Orry Borghei, GHR

Mike Voss, GHR

Kristian Soelberg, LG

Marina Gade Islund, GHR

Simon Sandberg, IGR

Anders Steenberg Hansen, TGR

Marc Fraenkel Østergaard, GHR

Bo Hove Vanting Andersen, TRR

Ole Gretlund, TRR

Rune Thy Kayser, GHR

Karina Wøbbe, GHR

Mette Matthiesen, TGR

Stina Cederberg, TRR

Heidi Marianne Hviid, TRR

Rasmus Andersen, JDR

Simon Simoni Oest, DAR

Kasper Wildfang Hansen, TGR

Dan Thorsted, GHR

Torben Brandt Egaa Stenz, GHR

Mikael Aasborg Søgaard, IGR

Søren Vestergaard, TGR

Carsten Damsgaard Lambrecht, GHR

Janus Von Platen-Hallermund,

DANILOG

Claus Bjernemose Rahbek, LG

Nikolaj Birchmann Spanning,

DANILOG

Rasmus Christoffer Azir Gamborg

Sander, TRR

Theis Kokfelt, LG

Troels Graff, LG


Debat · følg debatten på facebook

Ambitiøs linjeofficer – er du

klar til et karriereskift?

nr. 03/2013 • 39

Mercuri Urval Danmark er et markedsledende konsulenthus, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred palet af

HR-løsninger. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling og målbare resultater.

Det gør vi ved at arbejde med nationale og internationale opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister,

individuelle lederudviklingsprogrammer, ledergruppeudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer vi, at der er overensstemmelse

mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer. Vi har de senere år intensiveret samarbejdet med danske virksomheder

både regionalt i Europa og globalt i USA, Østeuropa og Asien. Vi arbejder i den forbindelse sammen med vores søsterselskaber

med over 70 kontorer i 24 lande og har løst opgaver for vores kunder i over 60 lande på fem kontinenter. Globalt er vi ca. 800

dedikerede kolleger, og i Danmark er vi 130 ansatte på fire kontorer. Vi søger nu en ny kollega til vores kontor i Kolding.

Managementkonsulent til rekruttering / lederudvikling

Bliv en del af vores succes

Vi har travlt og søger dygtige og højt motiverede kolleger

til at bidrage til den yderligere vækst. Du bliver en del af

et team af konsulenter, som arbejder med en bred vifte af

opgaver inden for alle dele af vores konsulentydelser. Du vil

efter en grundig introduktion og oplæring i vores testværktøjer

og koncepter indgå i samarbejdet i teamet om levering

af opgaver til vores eksisterende kunder, sideløbende med at

du opsøger og udvikler dine egne kunder.

Linjeofficer med stærk lederprofil

Du er linjeofficer og har erhvervet stærke taktiske og organisatoriske

kompetencer samt opbygget en solid ledererfaring

fra tjeneste i ind- og udland. Du har formentlig afsluttet din

VUT-I, og ideelt set har du herefter haft en god periode som

underafdelingschef. Nu synes du, at tiden er kommet til

at sætte din egen udvikling i fokus med et jobskifte til det

private erhvervsliv.

Du har en analytisk og struktureret arbejdsform, er kontaktstærk

og besidder evnen til at udvikle langvarige relationer

på alle niveauer i en organisation. Du har mod på at udvikle

dig selv og sælge/levere konsulentydelser i form at rekruttering

af ledere og specialister samt leder- og ledergrup-

peudvikling til topledere og ledergrupper i dansk erhvervsliv.

Du taler og skriver ubesværet engelsk, og du har lysten og

viljen til at arbejde som managementkonsulent.

Fordi mennesker betyder alt

Mercuri Urval tilbyder et spændende og udfordrende

arbejdsliv, hvor du er tæt på erhvervslivets beslutningstagere

og medvirker til at skabe konkrete resultater og værdi

for kunderne og for de ledere og specialister, som du er med

til at ansætte og udvikle. Du vil opleve en markant udvikling

af dine kompetencer, og du vil få et sjældent indblik i dansk

erhvervsliv i takt med de opgaver, som du løser.

Du vil få en solid grunduddannelse i vores værktøjer og

koncepter via Mercuri Urval Business School samt løbende

træning og uddannelse i nye koncepter for at opretholde et

højt kompetenceniveau.

Vi tilbyder velordnende ansættelsesforhold i et moderne kontormiljø,

hvor vi i dagligdagen lægger vægt på en stor grad

af indflydelse og frihed i forhold til egne opgaver, udvikling

og trivsel. Du vil få en travl hverdag blandt højt motiverede

og stolte kolleger og mulighed for at arbejde med såvel

nationale som internationale kunder.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-499-49984).

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, kan du kontakte Casper Mejsen på tlf. 2279 9925.


FORSIDEN

14

Læs premierløjtnant Linda Henriksen beretning i sin

„dagbog“ til Danske Officerer. Hun er netop påmønstret

inspektionsfartøjet Knud Rasmussen.

- Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser

meget frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden

endelige inde og den kommende periode står på

masser af nye udfordringer, både mht. til sejlads og

de ansvarsområder, der er anderledes end dem, jeg

havde, da jeg var på Hvidbjørnen fra 2009 til 2011,

skriver Linda.

Læs side 22-24

Foto: privat.

Den norske udrykningsleder, Bjørn Arnesen, fortalte 180

danske deltagere til de to møder; ledere og mellemledere,

holdledere og brandfolk fra store dele af Syd- og Sønderjylland

- om den 22. juli 2011, da han og hans hold midt i deres

kaffepause på Oslos hovedbrandstation blev kastet ud i

redningsaktionen efter Anders Behring Breiviks bilbombe i

Oslos regeringskvarter.

Kaos hersker. Alle vinduer var blæst ud. Der var ild i flere

bygninger. Døde, kvæstede, glasskår, murbrokker og træværk

lå strøet ud over et større område sammen med bilvrag,

fortæller Bjørn Arnesen.

Læs side 30-31

Foto: Nils Rosenvold, PF

30

- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central

rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser

stadig tættere sammen, siger Danmarks forsvarsattaché i

de tre baltiske lande, oberst Søren Frausig, som har været

med næsten hele vejen. I et interview med journalist Keld

Broksø gør han status efter en snes års dansk forsvarssamarbejde

med Baltikum. Det kulminerede i 2004 med

NATO-medlemskab, men partnerskabet vokser sig tættere

og mere ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger

i kulissen.

Læs side 14-16

Foto: Keld Broksø

22

- Forsvaret er gennem de senere år blevet meget afhængigt af konjunkturudviklingen

i samfundet, fastslog chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Bisserup, på

HOD‘s Formandsseminar i Svendborg. - Det er en af grundende til, at det er umuligt

at forudse, hvordan situationen omkring forsvarets uddannelser af officerer vil

komme til at udvikle sig, sagde generalen, som mener, at den største udfordring for

forsvaret bliver at kunne rekruttere og fastholde.

Han mente, at de mange missioner i udlandet har svækket hærens evne til at gennemføre

hjemlig øvelsesvirksomhed på større troppeniveau.

Læs side 6-9

Foto: Johnny Wichmann

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

MASKINEL MAGASINPOST

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

ID. NR.: 42280

More magazines by this user
Similar magazines