konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Nye chefer for HOK og SOK 

Brug Veterancentrets tilbud! 

Officerernes Fagblad | 03 | Maj 2013 

Forsvaret er afhængig af 

konjunkturerne

2 • nr. 05/2012 

Leder 

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS. 

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM. 

Denmark’s commitment to national and 

global maritime security demands the most 

reliable multi-role helicopter. One that’s 

operationally proven at sea and around 

the world. With advanced mission systems 

for complete situational awareness. That 

employs network-enabled data links for 

information sharing and instant decision 

making among allies. A helicopter that’s 

in full production, globally supported and 

whose costs are based on fact. 

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

Officerernes Fagblad 

Nr. 03-2013, 22. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

www.hod.dk 

m.hod.dk 

Facebook: Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark 

Leder nr. 03/2013 • 3 

Prisen er mindre åbenhed om forsvaret 

Vil en vedtagelse af lovforslaget om ændring 

af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation 

som påstået medføre en smartere og 

mere effektiv øverste ledelse i forsvaret? 

HOD mener nej, og vi er afgjort modstander 

af en ændring af forsvarschefens ansvarsområde. 

Først og fremmest er det uklart, hvorledes 

forsvarschefembedet bliver organiseret 

fremadrettet, og organisationen kan til enhver tid justeres af den 

siddende minister. I regeringens foretrukne model vil forsvarschefen 

alene få ansvaret for operationer, herunder opstilling af styrkerne. 

Men han vil ikke få ansvaret for den personelfaglige eller 

materielfaglige del af forsvaret. Hans militærfaglige vurdering vil 

således være noget amputeret, og hvad værre er: hans muligheder 

for at sikre bedst mulige vilkår for udsendte styrker vil bero på 

koordination med sideordnede afdelingschefer i departementet. 

Det kan sikkert fungere, men i disse New Public Managementtider 

med fokus på resultatstyring er der en overhængende risiko 

for, at fokus for de øvrige afdelingschefer ikke er sammenfaldende 

med forsvarschefens. I værste fald kan det få sikkerhedsmæssig 

betydning for udsendte soldater. 

De regeringsbærende partier mener, at den øverste ledelse vil 

blive smartere og mere effektiv. Under førstebehandlingen i Folketinget 

kunne man konstatere, at oppositionen ikke bare en enkelt 

gang, men gentagne gange ønskede en konkretisering af, hvad 

der ville blive mere effektivt og smartere, hvis forsvarsministerens 

lovforslag, som giver ham en administrativ bemyndigelse til at 

indrette forsvarets øverste ledelse, bliver vedtaget. 

En gennemgang af materialet fra førstebehandlingen er forstemmende. 

Der fremføres mange argumenter for at give forsvarsministeren 

adgang til administrativt at ændre i forsvarets 

øverste ledelse. Ud over at tingene „bare“ bliver mere effektive, 

og at det bliver smartere, nævnes de såkaldte „skandalesager“ 

samt forsvarets manglende evne til at styre økonomien. 

Andre argumenter er, at fordi der skal afskediges smede og 

HK’ere og andre civile, skal forsvarets øverste ledelse også rammes, 

at andre nationer har ændret i deres øverste ledelse, og at 

Forsvarskommandoen er en opfindelse fra Den Kolde Krigs epoke. 

De saglige og velunderbyggede argumenter kom som perler på 

en snor, vil nogen mene. Andre - herunder denne skribent - synes 

godt nok, at argumentationen hviler på et tyndt - grænsende til et 

usagligt - grundlag. 

Til lovforslaget har HOD bemærket, at ændringen er uden 

økonomiske konsekvenser – læs: ingen besparelser. Dernæst har 

begge sider af Folketinget det dilemma, at ingen ved præcist, 

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Henning Lahrmann, Djfb. 

Mobil: +45 40 53 18 10 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Mobil: +45 51 22 60 88 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

E-mail: bent@hod.dk 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Annoncer: 

Kontaktansvarlig: 

Ocean Media 

G.A. Hagemannsvej 29A 

3070 Snekkersten 

Telefon: 31540300 

E-mail: cha@oceanmedia.dk 

Annoncechef: Casper Aistrup 

hvorledes nuværende eller fremtidige ministre vil bruge bemyndigelsen. 

Den nuværende ministers holdning er ganske 

klar på det overordnede plan, men desværre er redegørelsen, 

hvor regeringens foretrukne løsning er beskrevet, ikke særlig 

detaljeret. Fremadrettet kan man ændre forsvarets øverste 

ledelse efter ministerens forgodtbefindende, alt imens en 

lukning eller flytning af en kaserne, skole, flådestation eller 

anden myndighed i forsvaret er et anliggende for et bredt 

forlig blandt Folketingets partier. Den nuværende regering 

sætter med lovforslaget tilsyneladende en lang tradition om 

brede flertal bag forsvaret over styr. Noget af et vovestykke. 

HOD har noteret sig, at der ikke blot under førstebehandlingen, 

men også i medierne i øvrigt samt i høringssvarene 

har været fokus på den demokratiske kontrol eller civile kontrol 

med forsvaret. Der må ikke herske tvivl om, at forsvaret 

er bedst tjent med såvel åbenhed som en demokratisk 

kontrol. HOD mener, at der allerede er en bred demokratisk 

kontrol med forsvaret: Ministeren er demokratisk udpeget. 

Ministerens øverste rådgiver – departementschefen – er civilt 

ansat. Folketinget har nedsat et forsvarsudvalg, der „overvåger“ 

forsvaret gennem samråd og § 20-spørgsmål til ministeren. 

Mediernes jagt på den gode eller dårlige historie i forsvaret. 

Auditørkorpsets rolle i at afdække sager i henhold til 

militær straffelov. Brede politiske aftaler om forsvaret. Hvad 

mangler i denne kæde af demokratisk kontrol med forsvaret? 

Der er delte meninger om, hvorvidt forsvaret er åbent. I 

det daglige arbejde bliver forsvarets militære ledelse oplevet 

som uhyre åben, medens det tilsvarende ikke kan siges om 

Forsvarsministeriet. Ved en sammenlægning af Forsvarsministeriet 

og Forsvarskommandoen frygter jeg, at det bliver 

Forsvarsministeriets kultur eller mangel på samme omkring 

åbenhed, der bliver den fremherskende, og dermed vil forsvaret 

i det mindste i forhold til medarbejdere blive uhyre tillukket. 

Det vil næppe virke befordrende for den demokratiske 

kontrol med forsvaret. 

HOD skal opfordre ministeren til at finde en anden vej til 

at opnå besparelser på forsvarets øverste ledelse end den 

rene sammenlægning. Denne model vil måske give besparelser, 

men prisen bliver de udsendte soldaters sikkerhed, mindre 

åbenhed om forsvaret og derigennem en ringere demokratisk 

kontrol. 

Hilsen 

Bent Fabricius 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 9.450 

1/2 side: kr. 5.850 

1/4 side: kr. 3.500 

1/8 side: kr. 2.350 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Abonnement: 497,- kr. pr. år. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, 

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er 

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, 

som lever op til skrappe miljøkrav. 

Deadline for indlæg og annoncer: 

Blad nr. 4/2013: 29. juli 

Som udkommer: 21. august 

Blad nr. 5/2013: 23. september 

Som udkommer: 16. oktober 

Blad nr. 6/2013: 18. november 

Som udkommer: 11. december 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 21. maj. 

HOD yder ikke økonomisk støtte til 

politiske partier eller partipolitiske 

formål.

4 • nr. 03/2013 

TR‘s pligter og rettigheder 

Stor tilslutning til HOD‘s 

tillidsrepræsentantuddannelse 

Mit forsvar 

I dagene 16. - og 17. april gennemførte HOD årets første 

kursus for tillidsrepræsentanter. Det foregik på Hotel Koldingfjord, 

hvor 14 lokale tillidsrepræsentanter deltog. 

Der var lagt et tæt og omfattende program, der bød på indlæg 

med såvel et reglementarisk som holdningsmæssigt indhold. 

Altså, hvad må man, hvad skal man – og hvad bør man 

– have fokus på som lokal tillidsrepræsentant. 

HOD‘s formand, Bent Fabricius bød velkommen til kurset, 

hvor underviserne var HOD‘s konsulenter Carl Henning 

Johnsen, Steen Mikkelsen og Søren Wad Clausen samt sekretariatschef 

Morten B. Nielsen. 

Første dag blev fundamentet for tillidsrepræsentantvirket 

lagt, idet kursisterne stiftede bekendtskab med såvel den 

nuværende og den nye samarbejdsaftale som de forhold 

HOD lægger vægt på i samarbejdsindsatsen lokalt, lige som 

reglerne for tillidsrepræsentantvirket blev gennemgået. Kursisterne 

fik desuden en kort introduktion til det meget vigtige 

projekt „Social Kapital i forsvaret – et projekt om tillid, 

retfærdighed og samarbejde“. 

Eftermiddagens program indeholdt desuden et andet hovedemne, 

nemlig „Særlige forhold for HOD“. Her blev der 

gennemgået regler og aftaler i forbindelse med officerers 

ansættelsesforhold, herunder bl.a. tjenestemandsansættelse 

og –pensionsordning og alle de aftaler, der er specifikke for 

officerer i relation til blandt andet arbejdstid og meget mere. 

Inden kursisterne gik til aftenspisningen var der fokus på 

processerne i et overenskomstforløb og det lokale arbejde i 

relation hertil samt det lokale arbejde om arbejdsmiljø og arbejdsskader. 

Tillidsrepræsentantens lokale opgaver 

Onsdag morgen startede med en spørgetime med formanden, 

hvor mange ting blev vendt, hvorefter blandt andet de 

lokale opgaver i relation til arbejdsmiljø og arbejdsskader 

blev gjort til genstand for drøftelser. 

Resten af formiddagen handlede om tillidsrepræsentanten 

som lokal rådgiver og bisidder, lige som „Chefernes HRopgaver“ 

blev drøftet, herunder bl.a. „Hvilke opgaver forventes 

tillidsrepræsentanten at løse for medlemmerne i relation 

til chefernes kompetencer på HR-området“. 

Efter frokost var der gruppearbejder, som bl.a. gik på at 

forberede en rådgivningsopgave. 

Efter fremlæggelse af gruppearbejder og spørgetid sluttede 

kurset midt på eftermiddagen. 

Kursisternes evaluering af kurset var meget positiv. Der 

er i tilbagemeldingerne mange highscores, men også enkelte 

punkter til fortsat fokus – herunder blandt andet at sørge 

for en kontinuerlig opdatering af TR’erne på aftaleområdet 

og seneste erfaringer med policies og andre emner. 

Sidstnævnte forventer HOD at kunne leve op til med et 

særligt område på den planlagte nye webportal, der dedikeres 

til TR’er. 

For en kvadratmeterpris omkring 320 kroner har FBE solgt FE`s 

bornholmske lyttepost. Foto: FBE 

„Røverkøb“ og formue sparet 

- En noget speciel bygning, forklarer sagsbehandler i 

ejendomssektionen hos Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

Stella Toftelund Larsen prisen for Forsvarets 

Efterretningstjenestes tidligere lyttepost ved Dueodde. I 

andre medier omtalt som en „spioncentral“. Den er der ikke 

længere brug for, fordi FE har omprioriteret sine ressourcer 

for at leve op til de udfordringer, en moderne efterretningstjeneste 

står over for, og samtidig kunne imødekomme krav 

om besparelser. 

Smukt beliggende – en ejendom med mange muligheder, 

ville ejendomsmægleren nok slå på. 1.254 kvadratmeter 

bygninger plus det løse (læs nedenfor). 

Højeste bud var 400.000 kroner, og det gik centralen 

med lyttelapperne vendt mod øst så for. Det synes ikke af 

meget, men det skal tages i betragtning, at køber også tager 

det 69,9 meter høje overvågningstårn med i handelen. 

Hvad køber vil bruge ejendommen til forbliver en hemmelighed 

lidt endnu. FBE har lovet at holde tand for tunge. Bygningskomplekset, 

som også omfatter et fyrtårn fra gammel 

tid, det vil sige 1879, har gode bygninger med velholdte lokaler 

med kontor-/møderumsfaciliteter. Eget køleanlæg, UPS, 

nødstrømsgenerator, transformerstation og højhastighedsfibernetforbindelse 

– plus „det løse“, cykelskur, udhuse og pplads. 

Anvendelse? Datacenter, feriecenter eller noget helt 

tredje? Kun fantasien sætter grænser. 

HOD News i nyt design 

Har du modtaget det nye digitale nyhedsbrev, HOD News? 

Hvis ikke du modtager HOD‘s nye digitale nyhedsbrev, kan 

det skyldes to ting: At du som medlem ikke har tilmeldt 

dig, eller at den mailadresse, vi har registreret i vores medlemssystem, 

er forkert. 

Derfor vil vi meget gerne have din korrekte mailadresse, 

således at du kan modtage HOD News, næste gang vi udsender 

et. 

Send en mail til Lonnie Henriksen eller ring +45 3315 0233. 

Det nye digitale nyhedsbrev, HOD News, som normalt 

vil blive udsendt en gang om ugen til alle HOD‘s medlemmer, 

er et supplement til fagbladet „Danske Officerer“. 

Fra 2013 er der blevet længere mellem udgivelserne af fagbladet, 

som fremover udkommer seks gange årligt i modsætning 

til tidligere, hvor det udkom ti gange årligt. 

HOD News vil bringe faglige nyheder fra HOD, formandens 

ledere og kommentarer, nyt inden for TR-, SU- og arbejdsmiljøområdet, 

nyt om medlemstilbud og medlemsfordele, 

analyser og rapporter samt tilmelding til uddannelse, 

seminarer m.m.

Af journalist Leif O. Nørgaard 

Berigtigelse 

Siriuspatrulje ramt af lavine 

Otte slædehunde blev dræbt, da Siriuspatrulje 

var tæt på katastrofen 

Et flag, en mand, en hund og en knust slæde er alt, hvad 

der dukker frem af sne- og ismasserne på det billede af 

ulykken, som den ene af slædepatruljens mænd, Christoffer 

Jacobsen, havde åndsnærværelse til at tage. 

Sammen med sin makker, Michael Kristensen, var han 

på en 2.300 kilometer lang patrulje og forårstur med start fra 

Station Nord den 6. marts, da de den 22. marts blev ramt af 

et enormt skred af sne og isblokke. Patruljen, som hed „Hold 

4“, var under særdeles vanskelige forhold nået 550 kilometer 

fra Station Nord og 20 kilometer fra det depot, de skulle nå 

på vestkysten af Wulff Land i det nordligste Grønland. 

Christoffer Jacobsen, som var gået lidt i forvejen for at 

undersøge det uvejsomme terræn, hørte lavinen ramme 

slæden med kollegaen og hundene. 

Han løb over sneskreddet, og hans råb på Michael Kristensen 

blev gudskelov besvaret. Michael havde nået at 

bjærge sig ved at springe tilbage i sidste øjeblik. 

Otte hunde blev dræbt 

Slæden står nærmest lodret med dannebrogsflaget ragende 

lige i vejret. En stor del af slæden er begravet, og det sam- 

AC får nyt navn og logo 

For at understrege organisationens brede politiske sigte skif- 

ter Akademikernes Centralorganisation (AC) navn til „Akade- 

mikerne“. 

AC‘s nye navn er valgt på et tidspunkt, hvor udviklingen i 

den private sektor spiller en stadig større rolle for akademikergruppen. 

Det private arbejdsmarked beskæftiger en voksende 

del af den akademiske arbejdsstyrke, og realiseringen af jobog 

vækstpotentialet i det private erhvervsliv har høj prioritet i 

Akademikernes politiske arbejde. 

Organisationsnavnet afspejler fremover uddannelsesbaggrunden 

hos de medlemmer, som medlemsorganisationerne 

organiserer i den offentlige og den private sektor. Navnet 

Akademikerne er i den brede offentlighed en mere dækkende 

beskrivelse af organisationen som interessevaretager og er en 

tydelig fællesnævner, som de forskellige akademikergrupper 

nemt kan identificere sig med. 

Der opstod desværre to store fejl i researchen til artiklen 

„Verdens mest magtfulde officerer“ i sidste nummer af Danske 

Officerer, side 14-15. Både general Raymond Odierno 

og general Sir Peter Anthony Wall fik titlen forsvarschef i 

henholdsvis USA og Storbritannien. Det passer dog ikke. 

De er begge øverstbefalende for landenes hære, men altså 

ikke for det samlede forsvar. I USA tilfalder den titel general 

Martin E. Dempsey, mens forsvarschefen i Storbritannien 

hedder general Sir David Richards. Sidstnævnte bliver afløst 

til juli af general Sir Nicholas Houghton. 

Der var også to slåfejl i boksen „The Military Staff Committee“: 

Oberst „Jevgenij V. Prokopenko“ hedder „Evgeny V. 

Prokopenko“, mens generalmajor „Zhang Juanguo“ hedder 

Mit forsvar 

Christoffer Jacobsen tog 

bl.a. dette billede efter 

ulykken. Han står på 

sneskreddet og fotograferer 

ned over slæden og de 

begravede hunde. 

me er otte af slædehundene. De to mænd graver en halv 

time og finder den første hund. Den og de øvrige er knust 

under isblokke så store som biler. Risikoen for yderligere 

skred er overhængende. De graver ikke mere! 

De får via satellit-telefonen kontakt til Arktisk Kommando 

i Nuuk, og 30 timer senere bliver Siriusfolkene evakueret 

med et lille fly. Med de fire overlevende hunde var de kørt 

ud på sikkert terræn og havde slået lejr. Først gik flyveturen 

til Station Nord og dagen efter til Siriuspatruljens hovedkvarter, 

Daneborg. 

De fik mulighed for at låne friske hunde fra de andre patruljehold, 

så de kunne fortsætte deres egen patrulje og forårstur i 

Nordøstgrønland. Christoffer Jacobsen, Michael Kristensen og 

deres slædehunde ventes tilbage på Daneborg 31. maj. 

- Tabet af hundene, vore bedste venner, overskygger det 

hele, fortæller Christoffer over satellit-telefonen. Han er 

yngste mand på Hold 4, hvilket vil sige, at han er førsteårsfupper 

på Sirius. 

I en pressemeddelelse om navneskiftet skriver AC, at der 

også vil følge et skift af organisationens logo, hvori det 

gamle navn „AC“ stadig indgår. Akademikerne er dags dato 

organisationens nye officielle navn, men forkortelsen AC vil 

fortsat blive anvendt. Den store udbredelse af AC som term 

og som identitetsmarkør gør, at organisationen har valgt at 

bibeholde navnet i sin visuelle profil og som et kaldenavn. 

HOD er tilsluttet Akademikerne gennem flere led: AC’s 

bestyrelse, Tjenestemænds og Overenskomstansattes fællesrepræsentation 

i AC (TOAC) samt Forsvarsgruppen i AC 

(FAC). 

HOD’s formand, Bent Fabricius, er formand for TOAC 

og FAC. Ud over at være formand for HOD, FAC og TOAC 

og medlem af AC’s bestyrelse, er Bent Fabricius ligeledes 

medlem af AC’s forhandlingsudvalg for den offentlige sektor 

(FHO), der gennem Centralorganisationernes Fællesudvalg 

(CFU) forhandler offentlige overenskomster. 

„Zhang Jianguo“. Vi beklager fejlene, som flere venlige læsere 

gjorde redaktionen opmærksom på. mt 

USA‘s forsvarschef, 

general Martin E. 

Dempsey. 

Storbritanniens nuværendeforsvarschef, 

general Sir 

David Richards. 

nr. 03/2013 • 5 

Storbritanniens kommende 

forsvarschef, 

general Sir Nicholas 

Houghton.

Konsulent Steen Mikkelsen, HOD 

6 • nr. 03/2013 

OK 13 

Forhandlingerne fik en 

tilfredsstillende udgang 

HOD og arbejdsgiveren havde hver sin køreplan for overenskomstfornyelsen 

Den 17. december 2012 brød en mindre telefon- og 

mailstorm ud på Østerbro i København. Vores progno- 

se, der var baseret på lignende forudgående situationer, 

ramte ikke helt i plet. Det var forventet, at der ville være 

lidt blæst, men ikke en mindre storm. 

Overenskomstfornyelsen her i 2013 er siden blevet yderst 

stormfuld i form af konflikten på lærerområdet; selvom 

blæsten har lagt sig på HOD’s lille del af den store overenskomstscene. 

Tilbage til HOD’s egen overenskomstfornyelse. 

Da HOD formulerede sine krav til den forestående overenskomstfornyelse 

helt tilbage i april 2012, var det ud fra en 

forventning om fortsat finanspolitisk krise, og der var tale 

om „fokuseret administration“. Vi vidste altså godt, at der 

næppe ville være ret mange penge at forhandle om. Grunden 

til, at vores krav blev formuleret allerede i maj 2012, er 

de interne procedurer i AC-familien. 

Arbejdsgiverne, herunder forsvaret, havde en anden 

tidshorisont og skulle først være klar noget senere på året. 

Som en del at forberedelserne til forhandlingerne aftalte 

finansministeren og CFU en køreplan, der bl.a. indeholdt 

en dato for, hvornår de to parter skulle udveksle kravene til 

overenskomstfornyelsen. Datoen 17. december var fastsat. 

Kort forinden var der indgået et nyt og næsten revolutionerende 

forsvarsforlig, så det var med nogen spænding, 

at HOD imødeså kravene fra forsvaret. Vi var allerede klar 

over, at finansministeren ville komme med et krav om justering 

af ændringen af den pligtige afgangsalder. Vi havde 

samtidig en forventning om, at der ville blive fremsat krav 

om øget lokal og mere individuel løndannelse. 

Som HOD havde gjort ved de sidste overenskomstfornyelser 

lagde vi arbejdsgivernes krav ud på hjemmesiden, så 

medlemmerne helt åbent kunne se, hvilke krav arbejdsgiverne 

havde. Det var gået forholdsvis stille hen de tidligere 

år; men i 2012 var der større brug af ord som „bortfald“. Det 

var der en del medlemmer, der reagerede på. Dejligt, for 

det vidnede om interesse. 

Vi har dog lært, at vi skal være endnu bedre til at oplyse 

især vores TR om processer, sprogbrug m.v. i forbindelse 

med en overenskomstfornyelse. Det har HOD taget hul på 

allerede på TR-kursus i april og lidt senere på Formandsseminaret 

og senere igen på hjemmesiden. 

Forhandlingerne og resultaterne 

Det er normalt, og det var da også en del af den føromtalte 

køreplan, at de centrale parter i form af finansministeren og 

CFU skulle forhandle først, hvorefter de lokale forhandlinger 

skulle finde sted. 

Det blev hurtigt klart under de centrale forhandlinger, at arbejdsgivernes 

hovedfokus var undervisningsområdet, hvilket 

i AC-familien primært drejede sig om gymnasierne. Næsten 

lige så hurtigt frafaldt finansministeren kravet vedrørende 

vores pligtige afgangsalder og det centrale krav om bortfald 

af reguleringsordningen. Det er den ordning, der langt hen 

ad vejen sikrer de offentligt ansatte mere i lønningsposen, 

når det går godt i det private. 

Tilbage på det centrale niveau var der – set fra HOD’s 

udkigspost – en justering af den aftale fra OK11, der justerer 

den pligtige afgangsalder. Dengang blev det skrevet ind, at 

den pligtige afgangsalder skulle justeres i takt med eventuelle 

ændringer på efterlønsområdet. Dengang var efterlønsperioden, 

altså tiden fra at man kunne gå på efterløn til folkepensionen, 

5 år. Den blev siden ændret til 3 år, så det var 

nødvendigt med en justering af aftalen om ændring af den 

pligtige afgangsalder. 

De lokale forhandlinger var meget præget af den betydelige 

usikkerhed om forsvarets kommende struktur og de 

mulige konsekvenser af de vedtagne besparelser. Det var lidt 

som at sejle ind i klippefyldt farvand i tæt tåge og uden radar. 

Usikkerheden var også stor på forsvarets side af forhandlingsbordet, 

så der kunne HOD ikke hente svar på spørgsmålene. 

Men det var klart, at der ikke var penge at forhandle 

om, så skulle der ske forbedringer på nogle områder, 

skulle pengene findes andre steder. 

Uheldigt med en toårig overenskomstperiode 

Hvis jeg tager udgangspunkt i bruttolisten over forsvarets 

krav over for HOD, blev resultatet således: 

• Ingen begrænsning i form af tid og opgave (kontraktan- 

satte officerer) 

Kravet blev afvist af HOD, idet det ville være det samme 

som at indføre overenskomstansættelse „ad bagdøren“. 

• Lokalaftaler om funktion i højere stilling 

Forsvaret ønskede, at det personlige kvalifikationstillæg 

skulle indgå i beregning af betaling for at fungere i en højere 

stilling, ligesom det gør i den centrale aftale om funktion. 

Forsvaret udsendte, kort efter at det nye forsvarsforlig var 

indgået, et direktiv, hvor det blev beskrevet, at brugen af 

funktion i højere stilling skulle reduceres betydeligt. Dermed 

ville fordelene ved aftalen blive væsentligt reduceret set fra 

et officerssynspunkt. Dertil kom, at ved en overgang til de 

centrale regler skal der ske en forhandling med ledelsen om 

betalingen for at fungere i en højere stilling, før man påbegynder 

funktionen. Kan der ikke opnås enighed ved den 

forhandling, anvender man forskelsberegningen. Samlet set 

vurderede HOD det som opportunt at overgå til den centrale 

aftale for kommende beordringer. 

• Ophør af bestemmelser vedrørende antal M322 

Kravet bortfaldt under forhandlingerne. 

• Militærtillæggets dækningsgrad 

Dette krav viste sig at være sammenfaldende med det se-

Deltagerne i HOD‘s formandsseminar i Svendborg fik en grundig orientering om OK 13. 

Foto: Johnny Wichmann 

nere krav om ændring af den økonomiske godtgørelse for 

merarbejde til 1:1. 

• Bortfald af officerstillægget 

Forsvarets gennemgående ønske var færre centrale tillæg 

og mere lokal løndannelse, men på grund af den store usikkerhed 

om forsvarets fremtidige struktur bortfaldt kravet. 

• Fast pulje til personlige kvalifikationstillæg 

Forsvaret ønskede, at HOD’s særligt aftalte faste pulje til 

personlige kvalifikationstillæg bortfaldt, så der alene skulle 

være tale om råderummet. HOD fandt ikke tiden moden til 

et sådant skridt, hvorfor kravet blev afvist. 

• Bortfald af uddannelsestillæg 

Samme princip som for officerstillægget. 

• Bortfald af fast kvalifikationstillæg M332 


• Tilkaldevagttillæg i hjemmeværnet 

Forsvaret havde erkendt, at der i en længere årrække var 

sket en fejlfortolkning vedrørende godtgørelsen for tilkaldevagt 

i Hjemmeværnskommandoens område. Inden for de 

øvrige niveau I-myndigheder var der aftaler om højere sats 

samt dobbelt sats i weekender og på helligdage. Denne kutyme 

sagde forsvaret op her i forbindelse med OK13. HOD 

fandt, at det ville være uheldigt med forskellige aftaler på 

området, hvorfor HOD havde en interesse i en harmonisering. 

Det lykkedes at finde en løsning, så der fortsat er ens 

honorering. 

• Opsigelse af nuværende aftale for sprogofficerer 

Forsvaret ønskede en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkårene 

for sprogofficerselever med vilkårene for reserveofficerselever, 

og HOD valgte at imødekomme forsvarets 

ønske for kommende sprogofficerselever. 

• Bortfald af pilottillæg (ledere) 


• Honorering af arbejdstid i forbindelse med tjenesterejser 

til INTOPS 

Forsvaret ønskede en aftale om et fast tillæg for merarbej- 

de, men HOD fandt ikke tiden moden til et sådant skridt, 

hvorfor kravet blev afvist. 

• Merarbejde udbetales 1:1 

Forsvaret ønskede bortfald af bestemmelsen om, at den 

økonomiske godtgørelse for merarbejde sker med 150 %, 

men HOD fandt ikke tiden moden til et sådant skridt, hvorfor 

kravet blev afvist. 

OK 13 

nr. 03/2013 • 7 

Konsulent Steen Mikkelsen, HOD, orienterede 

om HOD‘s overenskomstfornyelse. 

• Opsigelse af aftalen vedrørende aflønning af chefpiloter 


• Færre forhåndsaftaler (BRS) 


• Forbehold for ændringer i Rammeaftale om nye lønsy- 

stemer 

Det var et såkaldt forbeholdskrav, så der kunne udtages 

krav, såfremt rammeaftalen blev ændret ved de centrale 

forhandlinger. Det skete imidlertid ikke. 

• Forbehold, Arbejdstidsaftale 

Det var et såkaldt forbeholdskrav, så der kunne udtages 

krav, såfremt den centrale arbejdstidsaftale blev ændret ved 

de centrale forhandlinger. Det skete imidlertid ikke. 

Som et modkrav fra HOD side under forhandlingerne blev 

det aftalt, at jægere og frømænd kommer ind på aftale om 

tillægsdannelse, hvilket betyder, at de får officerstillæg og 

mulighed for at forhandle personlige kvalifikationstillæg. 

Samlet set finder HOD, at OK13 fik en tilfredsstillende udgang, 

sådan som situationen var på tidspunktet. HOD finder 

dog, at det er uheldigt med en toårig overenskomstperiode, 

idet der ikke er meget, der tyder på, at den finansielle 

situation er væsentligt forbedret i 2015. Derfor forventer 

HOD endnu en smal overenskomst. Om arbejdsgiversidens 

ønske om mere til lokal forhandling og færre centralt aftalte 

tillæg også afspejles i kravene ved OK15, er det for tidligt at 

spå om. 

„ 

Fremtiden 

HOD ser to væsentlige udfordringer i tiden op til OK15 - udfordringer, 

som kan have afsmittende virkning på kravformuleringen 

til OK15. Den ene udfordring udgøres af ønsket om 

overgang til overenskomstansættelse, og den anden og måske 

største udgøres af den samlede HR-strategi i forsvaret. 

Når forandringens vinde blæser, bygger 

nogle læhegn, andre vindmøller. 

HOD’s opgave er nu at finde ud af, om der skal bygges læ- 

hegn, og om de vindmøller, der allerede eksisterer, er gode 

nok, eller om der skal udvikles nogle nye og mere tidssvarende. 

|||||

Af redaktør Henning Lahrmann 

Fotos: Johnny Wichmann 

8 • nr. 03/2013 HR-strategi 

Den 1. maj 2013 trådte forsvarets nye HR-model 

i kraft. Det betyder, at den enkelte har fået et større 

ansvar for sin karriere, og ens chef får flere beføjelser på 

HR-området, oplyser Forsvarets Personeltjeneste (FPT) i en 

række orienteringer. 

For at støtte forsvarets nye HR-model har FPT oprettet 

to indgange til HR-rådgivning: 

• HR-portalen: På forsvarets nye intranet finder man HRportalen, 

hvor både medarbejdere og chefer kan søge 

information om HR. 

• HR-rådgivning: Fra 13. maj fik chefer og ledere mulighed 

for at kontakte HR-rådgivning med spørgsmål, som ikke 

kan besvares via portalen. 

HR-portal: Selvbetjening på nettet 

HR-portalen er medarbejdernes primære indgang til informationer 

om ens ansættelse i forsvaret. Portalen består af 

en række korte og enkle artikler om alt lige fra løn og kompetenceudvikling 

til barsel og arbejdsskade. Hver artikel 

indeholder links til elektroniske værktøjer, f.eks. blanketter 

eller ansøgningsskemaer og relaterede artikler. 

Fra forsiden af HR-portalen er der flere indgange til 

at finde den information, man leder efter. Har man som 

medarbejder f.eks. brug for at vide mere om reglerne for 

omsorgsdage, kan man vælge at bruge søgefeltet eller gå 

via navigationsstrukturen og klikke på „Fravær“, hvor man 

finder en artikel om emnet. 

Leder man efter et elektronisk ansøgningsskema, en 

blanket eller en formular, kan man enten vælge at skrive i 

søgefeltet eller klikke på værktøjer i den øverste menu. 

HR-portalen indeholder også nyttige informationer til chefer. 

Skal man f.eks. holde en sygefraværssamtale med en 

medarbejder, kan man gøre brug af værktøjerne på portalen 

og finde gode råd til, hvordan man holder samtalen. 

Vær med til at gøre portalen bedre 

HR-portalen bliver udbygget i takt med, at de nye procedurer 

på HR-området falder på plads. Det betyder bl.a., at 

man i løbet af 2013 vil kunne finde information om forsvarets 

nye bemandingssystem og se de seneste stillingsoversigter. 

Hvis der er informationer, man mangler på HR-portalen, 

kan man skrive til FPT via feedbackfunktionen, som man 

finder på forsiden samt på samtlige artikler. 

-rådgivning via nettet 

HR-driften i forsvaret er ændret fra den 1. 

maj. For chefer og medarbejdere er der sket en 

række ændringer i HR-rådgivningen 

Kommandør Henrik Ryberg, som 

er chef for Personalestrategisk 

Afdeling i Forsvarskommandoen 

(FKO), fortalte HOD‘s Formandsseminar 

i Svendborg den 14. maj 

om, hvad det egentlig er FKO vil 

med HR-strategien. 

Sådan finder man HR-portalen 

Fra forsiden af det nye intranet er der et link til HR-portalen 

i boksen „HR“ nederst på siden. Man kan også benytte søgefeltet 

eller klikke på „Viden om“ – „HR“. 

Telefonkontakt til HR-rådgivningen 

Hvis man som chef har spørgsmål, som man ikke kan få 

besvaret via en søgning på portalen, kan man kontakte HRrådgivningen 

på tlf. 3266 5566. HR-rådgivningen kan f.eks. 

besvare spørgsmål om den nye bemandingsproces og rådgive 

i forhold ens øgede ansvar på HR-området. 

HR-rådgivningen kan kontaktes mandag til torsdag kl. 8-16 

og fredag kl. 8-14.

Tillids- og lokalrepræsentanterne, som var samlet til Formandsseminar 

i Svendborg, deltog med stort engagement 

i debatten om forsvarets nye officersuddannelser. Foto: 

Johnny Wichmann 

AerospAce And defence 

seMInAr 2013 

Gratis heldags-seminar 

Forsvarsteknologi 

1. Metoder og optimerings teknikker 

til at arbejde med Vektor Modulation 

2. Digitizer based ”Phase Coherent” målinger på applika- 

tioner som benytter Phase Array antenner, fx Radar 

3. Lav nøjagtige målinger på kabler, komponenter 

og antenner i marken 

4. Signal-generering til brug ved EW Test 

5. Teknikker til støj- og interferensfejlfinding i marken 

6. Beskrivelse af ”Probability of Intercept” POI ved 

sjældne signaler 

Dato: 28. maj 2013 

Tid: 08:30 til 16:00 

Sted: Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18, Bygning 101, Indgang G 

7000 fredericia 

>> Yderligere info og tilmelding på kunde.service@altoo.dk 

HR-strategi 

nr. 03/2013 • 9 

Oberst Eigil Schjønning, 

chef for Hærens Officersskole, 

lagde op til en debat 

på Formandsseminaret om 

emnet „Officersuddannelser 

i helikopterperspektiv – med 

forankring i HR-strategien“. 

Kom og prøv 

Agilent fieldfox 

– vores populære 

håndholdte 

RF instrument

Af oberst Jakob Henius, Faculty Adviser, NATO Defense College, Rom 

10 • nr. 03/2013 

Ny forsvarsstruktur 

Set udefra… 

Artiklens forfatter peger på, at andre landes 

forsvar er hårdere ramt efter den økonomiske 

krise end dansk forsvar 

Fra min sydlige post har jeg i snart fire år dels kun- 

net iagttage det danske forsvar på afstand, dels kunnet 

sammenligne og drøfte forsvars-strukturændringer med 

kolleger fra mange andre lande. Omend jeg selv har siddet 

i en slags osteklokke på NATO Defense College, har jeg 

samtidig kunnet observere, hvad der udadtil er foregået i en 

anden osteklokke – det danske forsvar. Som chef, der snart 

skal hjem og virke igen i den nationale struktur, har jeg derfor 

nogle objektive overvejelser om, hvad jeg skal hjem til, 

vel vidende at jeg sikkert mangler en masse informationer. 

Eller svæver jeg ligefrem i lykkelig uvidenhed…? 

Som dansk forsvar kan vi ikke tillade os at indvende meget 

imod at skulle gennem endnu en sparerunde, selv ikke 

de 15 pct. som vi er pålagt. Det er en logisk konsekvens i 

kølvandet på økonomisk krise og krigstræthed. Mange af 

vores allierede er ramt endnu hårdere end vi, og hertil kommer, 

at den danske tradition med at behandle personellet 

rimeligt skånsomt betyder, at formentlig kun relativt få i 

den militære gruppe vil opleve regulær afskedigelse eller 

stor lønreduktion. Blandt vores allierede kolleger er der 

mange, som ikke bliver skånet for dét. Jeg er fuldt opmærksom 

på, at forsvarets civilt ansatte formentlig rammes be- 

tydeligt hårdere end os militære, og det har jeg selvfølgelig 

den største medfølelse for. Mit indlæg henvender sig til den 

militære gruppe. 

Penge fra støttestrukturen 

Med udgangspunkt i de politiske sparekrav på 15 pct. har 

man ønsket, at de operative kapaciteter i princippet skal fredes, 

og at pengene så vidt muligt skal hentes i støttestrukturen. 

Man kan stille spørgsmålet, hvad der præcis menes 

med „operative kapaciteter“. Hvis man tænker på deployerbare 

og indsatsparate enheder, vil jeg tro, at vi endnu har et 

stykke vej at gå – ikke mindst i hæren. Men de nye kampgrupper, 

der nok arver den rolle og prestigeværdi, som hærens 

tidligere troppeenheder (brigaderne) havde, vil måske 

medvirke til at gøre hæren endnu mere „lean and mean“. 

Set udefra giver det i øvrigt rigtig god mening, at hærens

taktiske grund-enhed – ikke bare de facto men også formelt 

– bliver bataljonskampgruppen. Dels er det utvivlsomt den 

største formation, hæren vil være i stand til at mobilisere og 

deployere. Dels forventer vores allierede ikke, at Danmark 

sender større enheder ud i internationale „crisis management 

operationer“. (Hvordan hæren står, hvis det nogen 

sinde skulle blive nødvendigt at engagere sig i Artikel 5-baserede 

selvforsvarsopgaver i nærområdet, er en anden sag). 

Beslutningen om ikke at røre de operative kapaciteter betyder 

formentlig, at det mest følelige for forsvarets militært 

ansatte bliver de omfattende ændringer på områderne personel 

og uddannelse. Hvor stor en del af sparemålene disse 

omlægninger helt konkret vil bidrage med, kan jeg ikke vide. 

Men foruden de rent økonomiske motiver ser der også ud til 

at have ligget en god portion liberal idealisme bag strukturændringerne, 

for de er præget af både decentralisering og 

individualisering. Og det er jo bemærkelsesværdigt i betragtning 

af, at vi har en centrum-venstre regering. 

Decentraliseret personelforvaltning 

Set udefra er den mest radikale omlægning på personelområdet 

ikke, at ansøgningssystemet nu skal udbredes til alle 

niveauer. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer med 

stillinger, som ingen vil søge (eller søge væk fra), eller for 

missionsudsendt personel, der måske hverken har mulighed 

for at holde sig ajour om eller udarbejde ansøgninger til job 

hjemme i Danmark. Men ansøgningssystemet har vi trods 

alt kendt i en årrække, og de udfordringer, der er forbundet 

med en fuldstændig udbredelse af det, kan man forhåbentlig 

håndtere. 

Den afgørende omlægning består snarere i, at personelforvaltning 

– og med ansøgningssystemet vil det jo bl.a. 

sige sagsbehandling og prioritering af ansøgningerne – ikke 

længere skal ske centralt med Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) som omdrejningspunkt. Det er en væsentlig strategisk 

beslutning, ja et paradigmeskifte, som vores formand 

også udtrykte det i sidste nummer af bladet. Så længe 

man kan huske tilbage, har det været god latin i forsvaret 

– både operativt og administrativt -, at decentralisering 

var hensigtsmæssig, når der var ressourcer nok, mens man 

centraliserede, når der var ressourceknaphed. Logikken bag 

centralisering var, at forsvaret kunne sikre, at i det mindste 

én instans bevarede overblik og kompetence til at beslutte, 

præcis hvor hen vigtige og knappe ressourcer skulle sendes 

for at give optimal effekt (princippet om tyngdedannelse). 

Med den besluttede HR-strategi gør man tilsyneladende op 

med dette princip og skaber øget decentralisering i en tid, 

hvor ressourcerne er fortsat færre. 

Problemet med den centraliserede personelforvaltning 

var næppe, at den var centraliseret. Problemet var snarere, 

at mange udstikkere havde for mange klienter. Det krævede 

derfor tid – og flid – at lære klienterne ordentligt at kende. 

Dette misforhold blev forstærket af, at for mange udstikkere 

sad for kort tid i stillingerne, ofte fordi de selv var i kar- 


nr. 03/2013 • 11 

rieren og derfor – meget forståeligt – havde travlt med også 

at kvalificere sig til videreuddannelse eller udnævnelse. Min 

påstand er derfor, at man nok kunne have beholdt en centraliseret 

personelforvaltning med en beskeden lokal støtte, 

hvis blot man havde sikret, at de enkelte udstikkere sad i en 

længere årrække, end tilfældet ofte var. 

Chefgruppen skal bruge 

mere tid på personelområdet 

Da FPT blev oprettet i 2005, var adskillige af forsvarets 

chefer utilfredse. Det kunne man læse i både blade og bøger. 

De fandt, at de enkelte myndigheders indflydelse på 

personelområdet blev for lille, og en del chefer udtrykte ønske 

om ikke kun en tilbagevenden til tidligere tiders grad af 

decentralisering, men om en endnu højere indflydelse end 

man faktisk havde haft. Nu kommer disse chefer til at få 

det, som de ville have det. Man må ønske for chefgruppen 

– men selvfølgelig især for vores medarbejdere –, at vi også 

bliver glade for det. 

Jeg kender ikke mange militære chefer, som synes, at 

de har ubrugt arbejdstid til overs, når ugen er omme. Men 

noget tyder på, at chefgruppen kommer til at bruge en del 

mere tid på personelområdet, end den allerede gør. Som 

jeg har opfattet det, bliver FPT’s forvaltningsmæssige rolle 

reduceret til hovedsageligt at være en slags „teknisk hotline“, 

og der må derfor blive behov for, at cheferne – som 

konsekvens af de nye personelopgaver – koordinerer markant 

mere på tværs af myndigheder og værn ud fra devisen: 

Jo højere niveau, des større behov for koordination opad og 

udad. I modsat fald kan man næppe opretholde det fornødne 

beslutningsgrundlag, når man skal ansætte – eller skille 

sig af med – personel. En af flere vigtige opgaver må blive 

at sikre en ordentlig talentpleje på tværs af myndigheder og 

værn, hvilket må kræve ganske megen koordination blandt 

cheferne. En anden må blive at foretage konsekvent, objektiv 

sagsbehandling og vurdering af jobansøgninger m.h.p. at 

undgå vilkårlighed og „indavl“. 

En tredje vigtig opgave er baseret på det faktum, at der 

er ét forhold, som afgørende adskiller forsvarets militære 

gruppe fra alle andre erhvervsgrupper i Danmark, nemlig at 

vi kontinuerligt – og over lange perioder – skal kunne opretholde 

enheder og enkeltpersoner udsendt i internationale 

(krigs-)operationer. Det kræver en vis redundans i vores personelsystem, 

da vi af gode grunde ikke ønsker at lade den 

samme person blive ude i mere end højst seks måneder 

ad gangen (for enkelte vitale stabsfunktioner 12 måneder). 

Man må derfor antage, at chef-gruppen – for hvem ellers? – 

også får ansvar for at sikre, at der bliver den fornødne gennemstrømning 

i de rigtig mange hjemlige funktioner, hvor 

forsvaret har behov for, at mere end kun nogle få individer 

får opbygget erfaring. Det må ikke mindst gælde på det 

operative område, for man må tage for givet, at det er en 

hjertesag for forsvaret, at hele den militære gruppe fremdeles 

skal være fagligt kvalificeret til – også med kort varsel – 

fortsættes /////

12 • nr. 03/2013 


at kunne virke i den operative struktur. Er den ikke det, kan 

det hurtigt blive „Tordenskjolds soldater“, som skal tørne 

om fremtidens krigsmissioner. Det vil så formentlig medføre 

udviklingen af et A- og et B-hold, hvor nogle militære 

udelukkende virker i den operative søjle og andre kun i den 

administrative. Det håber jeg ikke bliver tilfældet – om end 

nogle måske vil hævde, at det i nogen grad allerede er det. 

Man må samlet set udlede, at hvis målet med den decentraliserede 

personelforvaltning også skal være at varetage 

forsvarets tarv, kan der i fremtiden næppe være mange 

ansættelsesforhold, som får lov at være „tidsubestemte“. 

Heller ikke selv om både chef og medarbejder måtte være 

gensidigt tilfredse med samarbejdet. 

Mangler netværksdannelse 

Det er et faktum, at forsvaret ikke kan gå ud på det civile 

jobmarked og hente f.eks. en krigsparat panserinfanterikompagnichef, 

en jagerpilot eller en fregatchef. Forsvaret 

har derfor til alle tider måttet uddanne sine egne militære 

ledere. Da uddannelserne bl.a. sigtede på at gøre de militære 

elever i stand til at fungere under kampens helt særlige 

vilkår, havde forsvaret en interesse i at samle eleverne 

på homogene hold og årgange. Dermed sikrede man dels, 

at den enkelte lærte netop det, der var i overensstemmelse 

med forsvarets kendte og forventede behov, dels sikrede 

man – gennem fælles tilstedeværelse – en faglig og social 

sammentømring af eleverne. Denne sammentømring, eller 

lad os kalde det netværksdannelse, ville så komme eleverne 

selv – og dermed også forsvaret – til gode i de efterfølgende 

års karriere inden for koncernen. I krig såvel som i fred. 

Begge disse forhold – altså dels princippet om homogene 

kompetencer, dels princippet om netværksdannelse i 

sammentømrede årgange – bliver tilsyneladende udfordret 

med den nye uddannelsesstruktur, navnlig på officersuddannelserne. 

Som jeg forstår det, vil kadetter på officersskolerne 

fremover møde med ret forskelligartet uddannelses- og 

erfaringsmæssig bagage; nogle fra forsvarets egne rækker, 

andre som civile bachelorer. Jeg ved ikke, hvor mange 

forskellige slags BA-uddannelser man vil finde relevante, 

men der kan nok ikke være tvivl om, at de fremtidige officerers 

kompetencer vil blive mere forskellige end i dag. Det 

skete selvfølgelig også før i tiden, at kadetter mødte med 

forskellige forudsætninger, dog med den forskel, at de inden 

indtræden på en officersskole alle havde gjort tjeneste 

i forsvaret i mindst 1 år (ofte væsentligt længere), samt at 

de alle havde mellemleder- (nogle endda leder-)erfaring fra 

geleddet. 

Man må derfor gå ud fra, at det kommer til at blive en 

vigtig opgave for chefer og ledere at erhverve sig ret detaljeret 

indsigt i, hvad den enkelte nyudnævnte officer kan (og 

ikke kan), og at man i sin anvendelse af de nye officerer tager 

større individuelle hensyn end hidtil, hvis man skal kunne 

nyttiggøre den enkeltes unikke kompetencer. Hvor vidt 

en årgang nyudnævnte linjeofficerer fremover vil få mulig- 

hed for at etablere et godt fagligt og socialt netværk under 

uddannelsesforløbet – en af styrkerne ved den hidtidige homogene 

officersgrunduddannelse -, kan jeg ikke vide. Men 

jeg håber, at man sørger for, at det bliver tilfældet. 

Vedrørende VUT II forstår jeg, at det er hensigten, at 

Stabskursus fremover bliver modulopbygget og skal gennemføres 

inden for en flerårig periode gennem en blanding 

af tilstedeværelse og fjernundervisning. Også her bliver det 

vigtigt, at den enkelte VUT II-elev kan skabe sig et netværk 

til fremtidig brug. Nøjagtig som med officersgrunduddannelsen 

var det en af de betydelige styrker ved det hidtidige 

tilstedeværelsesbaserede VUT II. Jeg tror, at de fleste, der 

har gennemført en sammenhængende, tilstedeværelsesbaseret 

videreuddannelse – det være sig i Danmark eller udlandet 

-, vil give mig ret i, at de netværk, man opbyggede, 

har været uvurderlige. Eller mere specifikt: det var ikke kun 

„nice“, men også „need“. 

Forventninger 

Med udgangspunkt i de informationer, jeg har haft adgang 

til – og jeg erkender, at jeg p.t. er en „outsider“ –, må man 

forvente, at chefgruppen vil få en del nye opgaver. Afledt 

af de nye personel- og uddannelseskoncepter ser det ud til, 

at vi skal forvalte besættelsen af i princippet alle stillinger 

i egen organisation, herunder sikre objektiv sagsbehandling 

og vurdering af alle jobansøgninger, tilvejebringe detaljeret 

indsigt i nytilgåede officerers mere fragmenterede kompetencer 

og nyttiggøre dem på en måde, der er tilfredsstillende 

for begge parter, sikre talentpleje på tværs af 

myndigheder og værn, sikre regelmæssig personelrotation i 

de (mange) stillinger, hvor forsvaret har behov for, at mere 

end nogle få individer opbygger erfaring på det pågældende 

funktionsområde, sikre, at de, som optages på videreuddannelse, 

får fornøden mulighed for at gennemføre den som 

en del af/sideløbende med deres normale tjeneste samt arbejde 

for, at elever på både grund- og videreuddannelser får 

mulighed for at etablere varige netværk. 

Med mindre min konklusion er helt forkert, er det et meget 

betydeligt ekstra ansvar, man betror os. Lad os håbe, at vi 

bliver i stand til at sikre, at det militære personel, som vi 

fremover skal uddanne og forvalte, fortsat passer fuldt ud 

til kampens vilkår, ikke bare i nuet, men også gennem et 

længere karriereforløb. Og – ikke mindst – såvel nationalt 

som internationalt. 

Hvis de opgaver og udfordringer, jeg ser, allerede skulle 

være gennemtænkt og løsninger fremlagt, undskylder jeg 

selvfølgelig forstyrrelsen! |||||

Af journalist Rasmus Meldgaard, Forsvarsakademiet 

Styrket samarbejde 

mellem chefer og 

efterretningspersonel 

Forsvarsakademiet og Forsvarskommandoen 

har etableret et nyt kursus, der skal klæde 

forsvarets chefer på til at håndtere fremtidens 

efterretningsudfordringer og øge effekten 

af forsvarets operationer 

Når danske efterretningsanalytikere i fremtiden skal 

stykke informationsbrikker fra forskellige kilder sammen 

til et dækkende billede af operationsmiljøet, bliver det i 

stigende grad med data indhentet af alle tre værn. Opera- 

tionsmiljøerne i både Afghanistan og Irak viste sig at være 

mere komplekse end i tidligere konflikter, og derfor peger 

pilen på, at efterretningsarbejdet i fremtiden ofte vil tage en 

værnfælles karakter og spille en større rolle end i dag. Med 

denne udvikling følger selvsagt en række nye krav til chefer 

med ansvar for efterretningskapaciteter, og derfor har forsvaret 

etableret et nyt efterretningskursus for chefer på C/ 

M400-niveau. 

- De seneste gange, vi har været engageret i konflikter, 

har vi oplevet meget komplekse operationsmiljøer. For at 

forstå disse komplekse miljøer og deres indre dynamikker 

er man nødt til at få flere perspektiver på, og derfor er det 

vigtigt med en værnsfælles tilgang på området, siger major 

Niels Ellehøj Petersen fra Forsvarsakademiet, som er kursusleder 

på det nye efterretningskursus, og uddyber: 

- De respektive værn har forskellige perspektiver og 

spidskompetencer på efterretningsområdet, som komplementerer 

hinanden, og det kan vi udnytte til at skabe mere 

dækkende og præcise analyser. Men skal vi udnytte vores 

efterretningsressourcer optimalt på tværs af værnene, kræver 

det, at cheferne har et indgående kendskab til efterretningsområdet 

generelt såvel som til efterretningskapaciteternes 

individuelle styrker og begrænsninger. Den indsigt 

giver vi dem på det nye chefkursus. 

Kursus skal maksimere effekt og øge sikkerheden 

Det nye kursus gennemføres af Forsvarsakademiets Institut 

for Militære Operationer, som har fået stillet opgaven 

af Forsvarskommandoen (FKO). Ifølge Søren Kirkbak, der 

er leder af Efterretningselementet i FKO, og som har været 

med til at udvikle kurset, er målet med chefkurset at klæde 

deltagerne på til at optimere det operative samarbejde med 

efterretningsorganisationerne: 

- Forsvarets operationer skal på den korte bane være efterretningsbaserede, 

men på den lange bane skal vi sikre, 

at vores operationer bliver efterretningsdrevne. Kun på den 

måde kan vi maksimere effekten af vores operationer og 

samtidig styrke personelsikkerheden, siger Søren Kirkbak og 

fortsætter: 

- Det stiller store krav til efterretningskompetencerne på 

chefniveau i forhold til både generering og anvendelse af 

efterretninger. Det er derfor helt afgørende, at vi får styrket 

chefgruppens evne til at optimere det operative samarbejde 

Værnsfælles uddannelse 

nr. 03/2013 • 13 

med underlagte eller tilknyttede efterretningsorganisationer, 

hvis vi skal øge forsvarets operative effekt. 

Evnen til at drive efterretningsproces udvikles 

Samtidig peger Søren Kirkbak på chefernes evne til at drive 

efterretningsprocessen som et helt afgørende parameter for 

en effektiv efterretningstjeneste: 

- Efterretningsarbejde er i sagens natur en top downproces. 

Kurset ruster derfor cheferne til i højere grad at tage 

ansvar for og lede identificeringen af enhedens efterretningsbehov, 

stille krav til efterretningsorganisationerne, som 

støtter enheden, samt i det hele taget at tænke området ind 

som en fuldt integreret del af den operative indsats og de 

operative stabsprocesser. 

Kursusleder Niels Ellehøj Pedersen påpeger samstemmende, 

at lige så vel som forsvarets operationer bør være 

efterretningsdrevne, er det helt afgørende, at efterretningstjenesten 

er chefdrevet, fordi efterretningsarbejdet på den måde 

fokuseres, og den operative effekt optimeres tilsvarende. 

Målet med det nye efterretningskursus for forsvarets chefer 

er derfor at give deltagerne mulighed for at blive opdateret 

på efterretningstjeneste og interaktionen mellem chef 

og efterretningssektion. En viden, der vil gøre deltagerne i 

stand til at drive hele processen og forøge effekten af samarbejdet 

mellem chef og efterretningspersonale. ||||| 

Efterretningsarbejdet i felten er stadig baseret på de værnsspecifikke 

metoder, men det indsamlede materiale skal i højere grad 

tænkes ind en værnsfælles sammenhæng. Et nyt kursus skal 

styrke samarbejdet mellem de operative chefer og deres forskellige 

efterretningskapaciteter. Foto: Forsvaret 

FAKTA om Efterretningskursus for forsvarets chefer: 

Kurset retter sig mod forsvarets chefer på C/M400niveau 

med ansvar for efterretningskapaciteter. 

Kurset er et tilbud til forsvarets C/M400-chefgruppe 

om at blive opdateret på efterretningstjeneste og 

få en større indsigt i den uddannelse, som deres efterretningspersonel 

har gennemført. 

Kurset gennemføres første gang den 26.-27. september 

2013 som et 12-12 internat på Marinestation Holmen. 

Kurset har en deltagerkapacitet på maks. 15 personer. 

Tilmelding kan ske fra 1. juni 2013 ved at sende en 

kort motiveret internetmail til kursussekretær Pia G. 

Mølleskov på ASC-22@fak.dk. 

Læs mere om kurset på www.fak.dk/uddannelse 

under Militære operationer.

14 • nr. 03/2013 Baltikum 

En stribe kors foran tv-tårnet mindes de 13 ofre, det i 1991 

kostede at forsvare Litauens selvstændighed over for sovjethæren. 

Den russiske bjørn kaster 22 år efter stadig sin skygge 

over forsvarssamarbejdet med Danmark. 

Fortiden på museum: Alle tre 

baltiske hovedstæder, Vilnius, 

Riga og Tallinn, har besættelsesmuseer. 

Her er det fra 

museet i Tallinn. Historien er 

ikke en gang en generation 

gammel, og den sætter derfor 

stadig sit præg på den danske 

forsvarsattaché Søren Frausigs 

samarbejde med balterne.

Tekst og fotos: Journalist Keld Broksø, Vilnius 

Der er formiddagskaffe i den gamle by i Vilnius, Li- 

tauens hovedstad. Forårssolen kæmper for at komme 

frem mellem de skæve huse og flotte spir, mens den danske 

forsvarsattaché i Baltikum, oberst Søren Frausig, gør status 

efter en snes års dansk forsvarssamarbejde med Baltikum: 

- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central 

rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser 

stadig tættere sammen, fastslår Søren Frausig. 

Med kun 22 års baltisk selvstændighed sker samarbejdet 

med Danmark og andre NATO-allierede i den russiske 

bjørns skygge. Historien er nærværende og nutidig: Lidt 

herfra, foran det 326 meter høje tv-tårn, står mindekors for 

de 13 ofre (samt 140 sårede), som forsvarede litauernes ret 

til at sende ud på tv, hvad der virkelig skete under oprøret 

i 1991. I Tallinn i Estland låste fire mænd sig fast i toppen 

af deres tv-tårn og opnåede det samme – beskyttet af en 

menneskemur, som jublende så sovjet-kampvogne køre 

slukørede bort, inden selvstændigheden kom. 

Få hundrede meter fra kaffebordet har rådhuset også en 

mindeplade, som sætter rammen for denne samtale. 

„Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har også gjort 

USA til en fjende“, står der på mindepladen. 

Udtalelsen er fra daværende præsident George Bush 

på selvsamme rådhus i 2002. Baltikum kom med i NATO 

i 2004 – med dansk støtte og forarbejde fra blandt andre 

Søren Frausig. Han var nærmeste militærrådgiver for den 

estiske forsvarschef angående NATO-medlemskabet. Rollen 

havde paradokser. 

Alle husker historien 

Alle baltiske lande reagerede derfor kraftigt, da den russiske 

invasion i Sydossetien i Georgien i 2008 mindede dem 

om, hvad Rusland kan gøre mod små lande. 

- Balterne viste solidaritet med Georgien. De følte, at de 

skulle betale tilbage på noget af det, som de selv har opnået, 

mener Søren Frausig. 

De unge baltere får historien om selvstændighedskampene 

af forældrene, som var førstehåndsvidner. Og mens 

unge autonome i Danmark kan smide med sten mod et 

NATO-møde, så kunne man i 2004 opleve baltiske unge, 

som demonstrerede til fordel for NATO. „Vi vil have vores 

frihed“, stod der på bannere i Vilnius dengang. 

- Det er derfor stadig let at være dansk i Baltikum, konstaterer 

Søren Frausig. 

Baltikum 

nr. 03/2013 • 15 

Ligeværdigt baltisk samarbejde 

vokser sig tættere 

Danmarks forsvarsattaché i de tre baltiske lande, 

oberst Søren Frausig, har været med næsten 

hele vejen i forsvarssamarbejdet med Baltikum: 

Det kulminerede i 2004 med NATO-medlemskab, 

men partnerskabet vokser sig tættere og mere 

ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger i 

kulissen 

Faste rammer 

Det omfattende samarbejde 

har nu faste rammer. 

I april sluttede Danmark 

eksempelvis endnu en turnus 

med fire F16-fly, som markerede 

baltisk suverænitet i 

luften (air policing). Nu tager 

Frankrig over, men turen 

kommer tilbage til Danmark, 

for NATO besluttede i februar 

at fortsætte flyaktionen til 

2018. 

“Missionen fortsætter med 

at demonstrere alliancens 

vilje til kollektivt forsvar og 

Forsvarsattaché i Baltikum, 

Søren Frausig, påpeger, at 

Danmark og danske officerer 

fortsat spiller centrale roller i 

Baltikums sikkerhedspolitik. 

Danske og baltiske officerer 

møder også jævnligt hinanden. 

solidaritet“, fastslog NATO‘s generalsekretær Anders Fogh 

Rasmussen. 

Det er Baltikum lettet over. 

De har endnu ikke råd til luftforsvar. Den lettiske forsvarsminister, 

Artis Pabriks, sagde til nyhedsbureauet AFP, 

at det vil koste Baltikum næsten 15 milliarder kroner at opbygge 

luftforsvaret selv. 

Og den danske aktion er ikke det rene pjat. 

Piloten HØJ manglede 32 minutter i at have fløjet 1.000 

timer i F16, da han lå på siden af et russisk efterretningsfly. 

Det offentliggjorde Lars Bøgh Vinther, Forsvarskommandoen, 

i en rapport. 

Mindre meddelsom om enkeltepisoder er Søren Frausig. 

Men han fortæller gerne om formålet. 

- Vi skal have et højt beredskab for at hindre baltisk luftrum 

i at blive krænket. Vi skal også være der, hvis fly kommer 

på vildspor eller kidnappes, beretter han. 

Udstationeringer 

Mindre dyrt for Danmark er det, at enkelte baltiske officerer 

er udstationerede i Danmark. Og at danske officerer er på 

det baltiske forsvarsakademi i Estland. Danske officerer og 

konstabler møder også baltiske kolleger på øvelser. Hvert 

baltisk land har desuden en brigadestruktur, som er knyttet 

sammen med Danske Division. Danmark har også arbejdet 

sammen med baltere på Balkan og i Afghanistan. 

- De udvekslingsprogrammer, vi har i Baltikum i dag, koster 

næsten ingen penge. De er et spørgsmål om relationer. 

Det er et intensivt samarbejde, understreger Søren Frausig. 

Esterne er som danskerne tilknyttet briterne i Afghanistan, 

hvor der også er et lille element litauere. 

- Vi forventer også fremover at samarbejde om internationale 

operationer, siger Søren Frausig. 

fortsættes /////

16 • nr. 03/2013 

Baltikum 

Derfor var der også god grund til, at den danske forsvarschef, 

Peter Bartram, i marts besøgte de baltiske lande. Det 

var et synligt bevis på, at danske forbindelser og euforien 

omkring balterne kun på overfladen er kølnet. Forsvarschef 

Peter Bartram blev modtaget med pomp og pragt. 

- Danmark har en stor stjerne herovre, konstaterede Peter 

Bartram, som blev tæt fulgt af netop oberst Søren Frausig 

under besøget. Søren Frausig kan også historikken om 

samarbejdet udenad: 

Først skulle Baltikum med dansk støtte opbygge institutioner 

til selvforsvar og suverænitetshævdelse. Partnership 

for Peace (PfP)-samarbejdet dannede de første rammer, 

som blev til såkaldte Membership Action Plans, der skulle 

opfylde betingelser for NATO-medlemskab. Danmark gav 

materiel, uddannelse, træning og rådgivning. 

- Næsten alt anvendeligt, som vi ikke selv kunne bruge, 

blev sparket til Baltikum dengang. Samtidig skulle vi træne 

mange baltere uden stor militær erfaring, husker Søren 

Frausig. 

Det første fælles baltiske projekt var Baltic Battalion, 

BALTBAT, på 500 mand til fredsbevarende operationer. De fik 

debut i eks-Jugoslavien med NATO-støtte og dansk ledelse i 

1994-95. Den fælles baltiske flådeenhed (BALTRON) var næste 

baltiske projekt med dansk støtte til bl.a. minestrygning 

og redningstjeneste i Østersøen. Herefter fulgte BALTNET til 

luftovervågning. Det seneste fælles baltiske projekt er Baltic 

Defence College (BALTDEFCOL) i estiske Tartu, hvor danske 

officerer bidrager til opbygningen af et kompetent baltisk of- 

Får du nok ud af HOD’s 

medlemsaftale? 

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring. 

På medlemmernes vegne har HOD 

forhandlet sig til fordelagtige vilkår 

for en lang række af forsikringer. 

De handler om gode dækninger, 

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg 

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere. 

På rådhusmuren i Vilnius er en mindeplade fra 

besøget af USA’s præsident, George Bush, i 2002: 

„Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har 

også gjort USA til en fjende“, udtalte han. NATOsolidariteten 

har nutidig baggrund for forsvarsattaché 

i Baltikum Søren Frausig. 

ficerskorps – ofte i samarbejde med de nordiske lande. Danmark 

havde formandskabet for det nordisk-baltiske forsvarssamarbejde 

NORDEFCO i 2012. Samarbejdet omfatter i dag 

også dansk støtte til brigadeenheder i hvert af de tre lande. 

Ligeværd 

Søren Frausig er i dag blandt andet udstationeret, fordi det 

giver mening at få ligeværdige samarbejdspartnere i Baltikum 

til de internationale aktioner. Hvor der før nærmest var 

tale om militær nødhjælp, så ændrede NATO-medlemskabet 

dette. 

- Nu er vi kolleger på lige fod. Og vi kender deres vanskeligheder. 

De troede, at vores økonomiske støtte bare fortsatte, 

men i dag efter NATO medlemskabet er vi jo partnere 

– og så er betingelserne anderledes, fastslår Søren Frausig. ||||| 

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet. 

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind 

på hod.dk under Forsikringer og læs mere. 

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på 

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.

Tæt 

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Poul Anker, PF 

Premierløjtnant Mads Skafte Christensen i løbegangen mellem 

de to „tårne“ eller observationsstader, som der er tale om. 

På afstand kunne det godt minde om et fort fra en 

amerikansk western. Med skydetårn i hver ende med 

løbegang imellem, men der er hverken cowboydere eller 

indianere eller US-infanterister i uniformer fra 1800-tallet på 

heden i det vestjyske. 

Når der er brugere i Oksbøl, er det for det meste danske 

Jenser i kampuniform på en uddannelsesplatform – i disse 

år før missionen i Afghanistan. 

Som her midt i et gammelt panserspor ved tyskernes 

stærkt armerede Bunker Nord fra 2. Verdenskrig, der gennem 

årtier er brugt til at sikre sig i, mens soldaten skulle 

prøve, hvad det vil sige at blive overdænget med skyts af 

stor kaliber. 

I den militære terminologi kaldes „fortet“ et nærtmålsanlæg, 

og det er det første af sin art herhjemme. 

- Vi har lavet det på baggrund af erfaringer fra Afghanistan. 

Her i Oksbøl kan vi trække granaterne forholdsvis tæt 

på, det vil sige cirka 200 meter, hvilket vi ikke har haft mulighed 

for at øve før. Det kan give folk en god oplevelse af, hvordan 

det er at få et nedslag tæt på, sådan som infanteristen 

kommer til at opleve det på missionen. Og observatører vil 

kunne øve procedurer, uden at nogen risikerer at komme galt 

af sted, fortæller premierløjtnant Mads Skafte Christensen, 

som har været hovedkoordinerende på projektet, mens Ingeniørregimentets 

Konstruktionsafdeling har været bygmester. 

1. parket 

Mads S. Christensen, fra stab Danske Artilleriregiment, var 

med ISAF 8 i Afghanistan som artilleriobservatør og spekulerede 

på, hvordan uddannelsestilbuddet kunne forbedres 

– uden at han vil tage æren for idéen til anlægget i Oksbøl. 

Dog var han blandt de mange, der tilsluttede sig idéen med 

projektet, som var i sin vorden i teknikerafdelingen hos ST/ 

DAR og siden blev overtaget og behandlet af uddannelsesafdelingen 

samme sted. 

- Der er lige præcis det, vi kan – forbedre uddannelsestilbuddet 

– med nærtmålsanlægget, som der i øvrigt var 

rigtig mange problemer at komme igennem med; byggetilladelser, 

miljøgodkendelser, bevilling af midler og konstruk- 

Nærtmålsanlæg 

på...! 

I Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn er der etableret et helt specielt „fort“, hvor 

soldaterne kan opleve at få stort skyts helt ind på livet 

nr. 03/2013 • 17 

Nærtmålsanlægget er en del af et nyt samlet kombinationsanlæg, 

hvori indgår en ny dækket stilling til let morter samt den 

gamle Bunker Nord (i baggrunden). 

tionsvanskeligheder, hvilket forsinkede det en del. Men 

da Konstruktionskompagniet tog fat, gik det hurtigt, og en 

efterårsdag i 2012 blev det taget i officiel anvendelse i forbindelse 

med det Internationale Artilleri Symposium med 

deltagelse af artillerirepræsentanter fra hele 17 nationer. 

• 

„Fortets“ to observationsstader er opført ved hjælp af det 

velkendte Hesco Bastion-system, mens løbegangen er bygget 

af materialet Defence Cell. Det er et britisk system opbygget 

af celler, ligesom i en bikube. Begge „hylstre“ fyldes 

med stabilgrus. Enkelt og funktionelt – og ret så sårbart for 

vind og vejr, som Oksbøl har til overflod. For at det hele 

ikke skal flyve for vinden og piskes i stykker af flyvesand, 

bliver anlægget dozet til og beplantet. Og så falder det heller 

ikke så meget i øjnene i de fredede omgivelser. 

- Der er plads til 40 i løbegangene, hvorfra der kan gennemføres 

skarpskydning med håndvåben, samtidig med at 

personellet hurtigt kan søge dækning i de overdækkede anlæg 

og få tilkaldt ild fra morterer og artilleri som nærtmålsskydninger. 

Vi har aldrig i fredstid kunnet været så tæt på 

nedslagsstederne, siger Mads Skafte Christensen. ||||| 

Faktuelt 

Løbegangen i nærtmålsanlægget er bygget af en form 

for tyk hærdet filt modelleret som cellerne i en bikube 

og fyldt med sand. Der findes også en infanterimodel, 

som kan ligge i oppakningen, klar til brug, såfremt der 

skal bygges en lille base ude i felten. 

• 

Nærtmålsanlægget vil primært blive brugt til uddannelse 

i nærtmålsprocedurer; demonstration af raketter og 

artilleri samt overskydning med morterer. 

• 

Men det baner også vejen for en række kreative og 

spændende samskydninger og enhedsskydninger.

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund 

18 • nr. 03/2013 To nye chefer 

Paradoksernes holdeplads 

Livet som officer er per definition fyldt med 

paradokser og løbende forandringer, mener 

den nytiltrådte chef for Hærens Operative 

Kommando 

- Selvfølgelig er man udsat for et pres, når budget- 

tet skæres med 15 procent. Men besparelserne betyder 

også, at der opstår nye muligheder, som man ellers ikke 

havde set. Og de muligheder skal vi gribe i stedet for at 

lade sortsynet få overtaget. 

Generalmajor Per Ludvigsen er klar i mælet, da vi sætter 

ham stævne i chefkontoret på øverste dæk i Hærens Operative 

Kommandos hovedsæde i Karup, hvor han tiltrådte 

som ny chef for HOK den 2. april. 

- Som hærofficer skulle man være et skarn, hvis man 

ikke syntes, at det er et ønskejob at blive chef for Hærens 

Operative Kommando. At jeg er landet her midt i en tid 

med store strukturændringer, ser jeg kun som en spændende 

udfordring. Al den tid jeg har været ansat i forsvaret, 

har det konstant været under forandring. Og sådan skal det 

også være. For hvis vi ikke fornyer og udvikler os og som 

minimum følger med udviklingen, ja så bliver man irrelevant. 

Det gælder både som organisation og som individ, 

siger Per Ludvigsen, der senest har været chef for Personelstaben 

i Forsvarskommandoen. 

Skarp reformator 

Per Ludvigsen er uddannet jurist og kendt som en skarp 

reformator. Han var blandt andet arkitekten, der stod bag 

sammenlægningen af de funktionelle tjenester i 2006, og 

han nåede også at få sat et stort fingeraftryk på det seneste 

forlig. 

Siden tiltrædelsen har han været på rundrejse til hærens 

tjenestesteder for at præsentere sig selv og informere om 

forligets konsekvenser. 

- Jeg fornemmer ikke, at der ulmer den store utryghed 

blandt officererne ude ved enhederne. Det er klart, at man 

gerne vil have vished for den fysiske placering af eksempelvis 

den brigade, man indgår i eller skal arbejde sammen 

med. Men det er mit klare indtryk, at en eventuel usikkerhed 

bunder mere i de ansattes professionelle og operative 

overvejelser end i en personlig bekymring, siger Per Ludvigsen, 

der ser tre store konkrete udfordringer for hæren. 

Et liv i paradokser 

- Vi skal have trukket hovedstyrken hjem fra Afghanistan på 

en ordentlig måde. Samtidig skal vi i gang med at opbygge 

et reaktionsstyrkekomponent, der bogstaveligt talt skal være 

klar til hurtig indsættelse et hvilket som helst sted i verden. 

De to opgaver skal vi gennemføre, mens vi skal tilpasse 

os den nye struktur, som er skitseret i forliget, og hele tiden 

mens vi løser hærens øvrige fredstidsopgaver. Så der bliver 

nok at gøre for all hands. Men det skal nok lykkes. Det kræver 

blot, at vi tænker utraditionelt, især på tværs af de traditionelle 

værnsskel, er innovative og anstrenger os på ikke at 

blive for styringsivrige, siger Per Ludvigsen, der er tilhænger 

af, at officererne har stor frihed i opgaveløsningen. 

- Samtidig skal vi have fokus 

på sikkerheden i opgaveløsningen 

og ikke mindst 

for soldaten. Man skal både 

kunne blæse og have mel 

i munden, og når man stiller 

sikkerhedskrav over for 

kreativitet og frihed i opgaveløsningen, 

skabes et af 

de mange paradokser, som følger med, når man vælger at 

blive officer. Det er et liv i paradokser. Men det er også det, 

der gør det interessant at være ansat i forsvaret, siger Per 

Ludvigsen, der forudser endnu et paradoks i forbindelse med 

opbygningen af den nye reaktionsstyrkekapacitet. 

- Den skal kunne plugges ind i noget større omfang og 

multinationalt, ellers giver det ingen mening. Det vil kræve 

mange øvelser med vores udenlandske samarbejdspartnere, 

søværnet og flyvevåbnet, og der bliver igen brug for de røde 

reglementer og massive øvelser i klassiske hærdiscipliner som 

march, fremrykning og angreb. Samtidig skal vi være innovative 

og på forkant med udviklingen. Det er endnu et paradoks, 

men det bliver enormt spændende, siger Per Ludvigsen. 

Mobilitet er en styrke 

Han blev udnævnt til generalmajor i 2003. Tidligere i karrieren, 

i 1985, tog han tjenestefri i et år, hvor han var tilknyttet 

rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval som konsulent. Og netop 

en opblødning af rammerne for ansættelser i forsvaret har 

da også en stor plads hos Per Ludvigsen, som ikke ser tjenestemandsansættelsen 

som et éntydigt gode. 

- Jeg tror ikke, der længere er nogen, der søger ind i forsvaret 

for at blive tjenestemand. Og jeg har altså svært ved 

at se det negative i, at officerer søger ud nogle år og bruger 

deres kompetencer civilt og derefter vender tilbage med 

kompetencer, som de har fået i det civile. Alle har god gavn 

af en stor mobilitet, siger Per Ludvigsen og tilføjer: 

- Det må selvfølgelig ikke røre ved, at vores ansatte 

fortsat skal have en dyb, professionel faglighed. Men der 

vil uden tvivl komme flere officerer med baggrund i vidt forskellige 

uddannelsesmiljøer, og det ser jeg som en styrke. 

Chefens lod at lede og fordele 

Det samme gælder den nye HR-strategi, hvor cheferne får 

langt mere indflydelse på personellets karriereplanlægning, 

når udstikkerordningen afskaffes. 

- Det er jo enhver chefs lod at lede og fordele arbejdet. 

Og jeg ser det kun som noget positivt, at man fjerner en 

ordning, der er en halv umyndiggørelse af chefens virke, siger 

Per Ludvigsen og tilføjer: 

- Den nye ordning giver mere frihed til den enkelte, når 

det handler om karriereplanlægning. Det gælder både selve 

karriereforløbet, valg af uddannelse og geografisk placering. 

Men man skal selv gøre en indsats og være med til at skabe 

forudsætningerne for sit karriereforløb. Med mulighederne 

følger ansvar. Sådan er det jo, og hvis du ikke selv sørger for 

at udvikle dine kompetencer, ja så bliver du kørt agterud. |||||

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund 

Et multi-tool i værktøjskassen 

Ny chef for Søværnets Operative Kommando 

sætter fokus på søværnets klassiske kampdiscipliner 

for at ruste værnet til nye, endnu 

ukendte opgaver 

Nøjagtig som hæren vil søværnet også vende tilbage til 

de klassiske dyder, når det handler om fremtidens øvelser. 

- Siden 2008 har vores fokus klart været rettet mod Counter 

Piracy-indsatsen, hvor vi jo har haft stor succés. Ingen ved, 

hvornår piratjagten er overstået, men i slipstrømmen på den 

indsats skal vi være klar til hele paletten – som et multi-tool 

i politikernes værktøjskasse, siger Frank Trojahn. 

Den 49-årige kontreadmiral tiltrådte som ny chef for 

Søværnets Operative Kommando, SOK, den 15. april og 

har kun haft sin nye titel et par dage, da Danske Officerer 

sætter ham stævne i SOK’s glasindpakkede hovedsæde i 

udkanten af Århus. 

- Ingen ved, hvilke opgaver fremtiden byder os. Det kan 

sagtens være indsættelse i et scenarium à la Golfkrigen, og 

derfor vil vi under kommende øvelser også fokusere mere 

på klassiske maritime kampdiscipliner. Det er discipliner, 

som vi altid har øvet, men som har været trukket i baggrunden 

på grund af indsatsen mod pirater. Så træning i de 

klassiske dyder intensiveres nu, siger Frank Trojahn. 

Første mand til Afrika 

I 2007-2008 var han chef for støtteskibet Absalon og blev 

i 2008 den første danske skibschef, som blev indsat i 

Counter Piracy-operationerne ved Afrikas Horn. Året efter 

blev han som blot 45-årig udnævnt til kommandør og chef 

for 2. Eskadre. Derefter gik turen til Forsvarskommandoen, 

hvor han blev chef for Planlægningsafdelingen. 

- Qua mit seneste job har jeg haft fingrene dybt nede i 

forberedelserne til det seneste forlig, som både byder på 

nogle udfordringer og store strukturmæssige ændringer – 

især på HR-området. Der skal skæres 15 procent af budgettet, 

og det er en permanet besparelse. Det er helt ekstraordinært 

og er besparelser i en størrelsesorden, vi aldrig har 

set før. Og det kræver ekstraordinære løsninger. Men trods 

det mener jeg faktisk, at det er et godt forlig, siger Frank 

Trojahn og uddyber: 

- Vi nedlægger ikke operative kapaciteter, men intensiverer 

helhedssynet og samarbejdet på tværs af værnene. I 

forligsperioden får vi tilført ni nye maritime helikoptere, vi 

har fået fremrykket levering af det sidste inspektionsfartøj 

af Knud Rasmussen-klassen, ligesom vi med tiden får tilført 

mere personel til fregatterne. Det er vi super glade for, 

for dér havde vi skåret for meget ind til benet. 

Alle bidrager 

Men selv om søværnet isoleret set er sluppet for nedlæggelser 

af etablissementer eller store selvstændige enheder, 

afviser Frank Trojahn, at søværnet er sluppet billigt. 

- Søværnet bliver mindre, og vi skal også afskedige folk, 

så jeg er ikke enig i, at vi er sluppet billigt. I øvrigt synes 

jeg, at man skal væk fra at suboptimere og fremhæve 

det ene værn frem for det andet. Der bliver flere værns- 

To nye chefer nr. 03/2013 • 19 

fælles kapaciteter. Blandt 

andet inden for militærpoliti, 

ammunitionsrydning, 

specialoperationsstyrker og 

visse uddannelser. Og den 

tid er også forbi, hvor vi ser 

et enkelt værn indsat i en 

international operation uden 

støtte fra det øvrige forsvar, 

siger Frank Trojahn og understreger, at søværnet også har 

bidraget til ISAF-styrken i Afghanistan, mens personel fra 

hæren og flyvevåbnet har været en del af søværnets antipirat-operationer 

ved Afrikas Horn. 

Efter fem års indsats mod piraterne er Frank Trojahn opsat 

på, at personellet i den hjemlige struktur skal have et 

skulderklap og mere fokus. 

- Vores indsats mod pirater har været yderst effektiv og 

fået fortjent fokus i medierne. Men vi må blot ikke overse 

betydningen af de mange ansatte, der løser fredstidsopgaver 

herhjemme. I søredningstjenesten, i miljøberedskabet 

eller på vagt 24-7 nede i hullet ude i Marselisskoven (SOK’s 

bunkeranlæg, red.). Der reddes menneskeliv hver dag, og 

det er mit håb, at der også kommer fokus på de ansatte, der 

løser opgaver i den hjemlige struktur, siger Frank Trojahn. 

Værnsidentitet må ikke gå tabt 

På det store lyse chefkontor med udsigt til Brabrandsøen 

er det marineblå gulvtæppe prydet med snesevis af det karakteristiske 

våbenskjold med anker og krone. Og til trods 

for, at såvel forliget som Frank Trojahn selv ser en opblødning 

af værnskellene i fremtiden, har søværnets nye chef 

stor opmærksomhed på, at de unikke traditioner i forsvarets 

ældste værn ikke hældes ud med badevandet. 

- Den nye HR-strategi lægger op til, at vi rekrutterer 

flere, som har en anden uddannelse i forvejen. Samtidig er 

det sikkert få af fremtidens officerer, som ser officersjobbet 

som en livsstilling. Men søværnet er 500 år gammelt, 

og selvfølgelig har vi – og de andre værn – en værnsidentitet, 

som vi skal værne om. Det er jeg meget opmærksom 

på. Men jeg er overbevist om, at der kan vokse noget godt 

ud af den fællesmængde, som flere værnsfælles kapaciteter 

og opgaver fører med sig. Og så længe jeg fortsat kan 

trække på MP’erne, frømænd og ammunitionsrydderne, når 

jeg har brug for dem, ja så betyder det mindre, hvor de organisatorisk 

hører til, siger Frank Trojahn. 

Frank Trojahn har indledt en rundrejse til søværnets tjenestesteder 

for at præsentere sig selv og informere om forliget. 

- Hvis vi mødes om nogle år, er jeg sikker på, at vi vil 

sige, at det var et markant forlig, som bestemt havde sine 

udfordringer, men at vi kom i mål med langt det meste. 

Og i min egen nye butik vil jeg gøre alt, hvad der står i min 

magt, for at informere personellet og de forskellige samarbejdsudvalg 

så langt og dybt om forløbet, som det overhovedet 

kan lade sig gøre. Nøglen til at nå i mål er et højt 

informationsniveau. Og en tæt dialog med mine chefer, 

hvilket jeg altid har bestræbt mig på, siger Frank Trojahn. |||||

Af journalist Alice Binns 

Foto: Peter Eilertsen 

20 • nr. 03/2013 Brug Veterancentrets tilbud! 

Veteranområdet 

I det gældende forsvarsforlig er der penge og 

dermed politisk opbakning til, at arbejdet for 

veteraner og pårørende kan fortsætte med 

uformindsket styrke 

Det kommer næppe bag på nogen, at implemente- 

ringen af forsvarsforliget 2013-17 med besparelser for 2,7 

milliarder kroner giver anledning til store frustrationer både 

i og uden for forsvaret. Frustrationer, der fylder meget hos 

hver enkelt medarbejder, hvilket blandt andet Facebook-opdateringer, 

ledere, debat m.m. i HOD-regi vidner om. Ikke 

mange går ram forbi på den ene eller den anden måde. 

Imidlertid er der midt i alle frustrationerne også nogle 

lyspunkter. Et af disse er, at veteranområdet i indeværende 

forlig ikke bliver berørt af mærkbare nedskæringer, og det 

gode budskab vil Veterancentret (VETC) gerne have udbredt. 

I samme moment er det lige så vigtigt at huske på, at selv 

om Danmarks engagement i Afghanistan får mindre og mindre 

omtale i medierne, er der fortsat missioner ude i verden, 

hvor det danske forsvar er repræsenteret. Og – ikke mindst – 

der er fortsat veteraner og pårørende, og nye vil komme til. 

- Der er stadig mange i forsvaret, inklusive officerer, som 

tilsyneladende ikke kender til Veterancentrets eksistens eller 

i bedste fald tror, at det fungerer som et veteranhjem, 

hvor man kan få en kop kaffe og en snak, siger major Lars 

Højbak. Derfor er han og hans nærmeste chef, major Morten 

Petersen, kommet til orde i Danske Officerer. 

De er begge en del af veteransekretariatet, hvor de koordinerer 

opgaveløsninger mellem forsvaret, veteraner, 

faglige og frivillige organisationer samt private initiativer og 

fonde, der alt sammen går ud på at støtte og anerkende veteraner 

og pårørende. 

Anerkendelse og støtte 

„Anerkendelse og støtte“ står der på forsiden af den officielle 

veteranpolitik, som den daværende regering offentliggjorde 

i oktober 2010. I forordet skrev forsvarsminister Gitte 

Lillelund Bech (V) blandt andet: „Regeringen ønsker med 

denne politik at sætte rammerne for, hvordan samfundet 

bedst anerkender og om nødvendigt støtter veteranerne. 

Opgaven kræver koordination mellem mange aktører, og vi 

opfordrer til, at der løftes i fællesskab“. 

Den nye veteranpolitik indeholdt også 19 nye initiativer, 

hvoraf det første lyder: 

„Der oprettes et veterancenter, der koordinerer indsatsen 

for veteraner og pårørende“. 

Et år efter, mere præcist den 3. oktober 2011, blev Veterancentret 

på Ringsted Kaserne indviet, og lige siden har 

veteransekretariatet været Morten Petersens og Lars Højbaks 

tjenestested. 

De har begge erfaring fra internationale missioner. Lars 

Højbak har i to omgange været på Balkan og siden i Sudan, 

Lars Højbak søgte i 

sin tid selv stillingen 

på Veterancentret. Før 

det har han senest 

gjort tjeneste ved 

DANILOG i 

Vordingborg. 

er fredet 

mens Morten Petersen har været FN-observatør ved UN- 

MOGIP i Kashmir. Så de er veteraner og kender til veteraners 

vilkår – selv om de ikke har været i Irak eller Afghanistan. 

Uden for såvel som inden for forsvaret er det fortsat en 

udbredt opfattelse, at kun hærsoldater, der har været involveret 

i kamphandlinger et af disse steder, kan opleve psykiske 

eftervirkninger. Den fejlagtige opfattelse er et problem 

også i relation til VETC’s fortsatte arbejde for anerkendelse 

af veteranerne og deres pårørende. 

- Vi taler meget om hårde og bløde missioner, og det skal 

vi passe på med. En mission er en mission, hvor man kan 

blive udsat for hvad som helst. Der er en tilbøjelighed til at 

overse de „små“ missioner som for eksempel i Sudan, hvor 

man også kan opleve grimme ting, siger Morten Petersen. 

Lars Højbak supplerer: - Vi skal smede nu, så 5. september 

ikke bare bliver forsvarets, men hele Danmarks flagdag. 

Interessen toppede for et års tid siden. Nu må vi jo bare 

konstatere, at den er på vej ned. Det begynder at blive „kedeligt“ 

i og med, at der ikke sker noget i Afghanistan, og så 

er vi ikke længere på forsiderne. 

Underforstået, at når der ikke er faldne og hårdt sårede, 

vil arbejdet for større anerkendelse af Danmarks udsendte 

blive op ad bakke, og i yderste konsekvens kan det på længere 

sigt få betydning for politikernes vilje til at afsætte de 

nødvendige midler til dette arbejde.

Fra 8 til 10 millioner 

For nuværende er der imidlertid fuld økonomisk opbakning 

til veteranarbejdet fra politikerne på Christiansborg. I forbindelse 

med indgåelsen af forsvarsforliget blev det besluttet 

at forlænge 8 millioner kroner-puljen, som støtter initiativer 

på veteranområdet, så der nu er 10 millioner kroner til rådighed 

i indeværende forligsperiode. Forlængelsen ser VETC 

som et klart udtryk for en politisk opbakning i form af økonomisk 

støtte til de mange tiltag og projekter, som hvert år 

finder sted blandt de frivillige foreninger, faglige organisationer 

og øvrige aktører, der yder en stor indsats for veteranerne 

og deres pårørende. 

Blandt dem, der i 2012 fik tildelt midler, er eksempelvis 

De Blå Baretter, FN Museet i Frøslev, Center for Mental 

Robusthed, de tre veteranhjem i henholdsvis København, 

Trekantsområdet og Aalborg samt Allerød og Slagelse Kommuner. 

Officerer er en særlig støbning 

Veterancentrets tilbud til veteraner og pårørende indbefatter 

blandt andet støtte af psykolog og socialrådgiver. Denne 

støtte kan man få ved at ringe til døgntelefonen på 7216 

3400. Der er også mulighed for at få rådgivning via nettet, 

hvor man anonymt kan skrive med en psykolog om sine bekymringer. 

Denne mulighed er givet i erkendelse af, at der 

fortsat er nogle fordomme forbundet med at søge hjælp. 

- Fordommene om, at en samtale med en psykolog vil 

koste næste forfremmelse, vil vi gerne være med til at 

bryde ned, siger Lars Højbak med særlig adresse til sine officerskolleger. 

For selv om sekretariatet takket være tavshedspligt 

ikke får oplysninger om, hvem der søger rådgivning, så ved 

medarbejderne, at officerer udgør en forholdsmæssig lille 

del af brugerne. 

- Måske har officerer ikke de store personlige kvaler, 

men det kan deres soldater jo få, og så er det godt at vide, 

hvordan man skal forholde sig, konstaterer Morten Petersen. 

Da han var sektionschef i Totalforsvarsregion Sjælland 

hentede han konstruktive råd hos forsvarets psykologer 

i forbindelse med medarbejdere, der oplevede psykiske 

problemer efter hjemkomst fra mission. Imidlertid erkender 

han også, at han før i tiden nok havde lidt af de samme fordomme. 

- Efter at jeg selv har været på mission og har fået kendskab 

til det her, ville jeg ikke tøve med at bruge centret, 

hvis jeg får det dårligt. Nu ved jeg, at en psykolog meget 

hurtigt kan hjælpe mig til at få det bedre. 

Lars Højbak: - Vi vil også gerne fremhæve vores socialrådgivere. 

De ved en masse om reaktionsmønstre og den 

slags. Mange af dem er meget erfarne og sidder ude på 

kasernerne. Tidligere var det oftest dem, den værnepligtige 

gik til, når han ikke kunne få pengene til at slå til eller 

havde brug for at tale om ting, som han ikke turde eller ville 

gå til chefen med. 

Som nævnt indledningsvis er dette interview kommet i 

stand på foranledning af de to majorer, der konstant er på 

udkig efter muligheder for at synliggøre Veterancentrets 

Brug Veterancentrets tilbud! 

Om Veterancentret 

nr. 03/2013 • 21 

- Jeg syntes, at veteranområdet lød spændende, og 

det nævnte jeg for min udstikker. To dage efter var jeg 

beordret til Ringsted, siger Morten Petersen. 

mangfoldige tilbud. Og til deres officerskolleger ønsker de 

at sende en særlig opfordring: 

- Vi er her. Brug Veterancentrets tilbud, og brug gerne os 

som indgangsvinkel, hvis det er nemmere at tale med en 

kollega. ||||| 

Definitionen på en veteran 

En veteran er en person, der – som enkeltperson 

eller i en enhed – har været 

udsendt i mindst én international operation. 

Personen kan fortsat være ansat i forsvaret 

eller anden myndighed, men kan 

også være overgået til det civile uddannelsessystem, 

arbejdsmarked eller andet. 

Fire af veteransekretariatets i alt seks uniformerede 

medarbejdere samlet på chefens kontor. Fra venstre 

er det oberst Kåre Byrnak, major Lars Højbak, major 

Morten Petersen og kommandørkaptajn John Boye. 

Veterancentret støtter veteraner og pårørende 

før, under og efter en udsendelse 

gennem en helhedsorienteret indsats. 

Veterancentret sikrer en korrekt, hurtig 

og effektiv indsats over for veteranen 

og de pårørende. 

Veterancentret vil sikre en fortsat udvikling 

af indsatsen over for veteraner 

gennem løbende videnindsamling og en 

fortsat udvikling af området. 

Veterancentrets tilbud til veteraner og 

pårørende omfatter: 

Støtte af psykolog 

Støtte af socialrådgiver 

Støtte af jobog uddannelsesrådgiver

Af journalist Ingrid Pedersen 

22 • nr. 03/2013 Min arbejdsuge 

Vi sejler nogle ret udfordrende steder 

Premierløjtnant Linda Henriksen er netop påmønstret inspektionsfartøjet 

Knud Rasmussen. I ti uger skal hun være med til at 

sikre suverænitetshåndhævelsen, holde øje med forurening og 

olieudslip på havet, være parat til SAR-opgaver og føre skibet 

og dets besætning sikkert mellem klippeskær og isbjerge 

Onsdag 

Det er store pakkedag. I morgen skal jeg rejse til mit 

drømmejob som navigationsofficer på inspektionsfartøjet 

Knud Rasmussen. Jeg har haft al min sejltid ved Færøerne og 

Grønland, så det er ikke nyt for mig at skulle til Nordatlanten. 

Jeg er væk i 10 uger, og der er meget, der skal pakkes, 

selv om vi mest går i uniform. Men ud over de mange uniformsgenstande 

skal jeg også medbringe træningstøj og 

strikketøj. 

Toiletgrej fylder også meget i min kuffert. Det ser ud 

til, at jeg bliver eneste kvinde om bord. Det har jeg det fint 

med, men det kræver, at jeg en gang imellem kan tage mig 

en ’Linda-dag’, hvor jeg ordner negle, forkæler håret med 

en maske, skrubber kroppen efter alle kunstens regler og 

lægger lidt makeup. Ikke det helt store, men lidt mascara 

og en neutral øjenskygge. 

Det gør nemlig, at jeg ikke føler mig som intetkøn, når 

jeg dag ud og dag ind render rundt i en uniform designet til 

mænd. Uniformen gør bestemt ikke noget for kvinder med 

hofter, og taljerede skjorter gør vi ikke så meget i. 

Torsdag 

For sent i seng og tidligt op. Sådan er det altid. Og så af 

sted til Nuuk. Denne gang slipper jeg heldigvis for at betale 

overvægt. 

Da jeg ankommer til Nuuk, holder der en bil og venter 

på mig og kører mig ned til skibet. Nu er jeg for alvor begyndt 

at glæde mig. Det er et rigtig lækkert skib. Jeg har 

set det flere gange, mens jeg var på Hvidbjørnen. Det er 

bygget på Karstensens skibsværft i Skagen i 2006, og alt er 

nyt og velholdt. Også vore lukafer er lækre, men de skal jo 

også være vores hjem i 10 uger. 

Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser meget 

frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden endelig 

inde, og den kommende periode står på masser af nye udfordringer, 

både m.h.t. til sejlads og de ansvarsområder, der 

er anderledes end dem, jeg havde, da jeg var på Hvidbjørnen 

fra 2009 til 2011. 

Her hedder stillingen navigationsofficer, hvilket indebærer 

en række ansvarsområder ud over det, der ligger i stillingsbetegnelsen. 

Mine opgaver er bl.a. at stå for skibets navigations- og 

kommunikationstjeneste, at varetage og forelægge journaler, 

være kommunikationsofficer, være ansvarlig for opdatering 

og ajourføring af nautisk materiel, publikationer og 

søkort – også de elektroniske. 

Desuden skal jeg indgå i landlovsvagten, være formand for 

velfærdsudvalget og være specialist i alt udstyr på broen. 

Premierløjtnant Linda 

Henriksen var lidt længe 

undervejs, før hun fandt sin 

rette karrierevej i søværnet. 

Hendes „fjumreår“ tilbragte 

hun bl.a. med at læse på 

DTU og arbejde med Animal 

Breeding i Australien. 

Fredag 

Vi har liggedag i Nuuk med besøg hos Arktisk Kommando. 

Jeg er ved at kunne finde rundt på skibet, har fået pakket ud 

og fundet mig til rette på lukafet. Nu er det næste at lære 

en masse nye navne at kende og kunne sætte ansigt på besætningen. 

Det er klart den bedste måde hurtigt at komme 

ind i et nyt job på. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden al 

den hjælp, jeg får af hele besætningen. 

Lørdag 

Turen går fra Nuuk gennem de indenskærs ruter SSW over 

mod Grønnedal, hvor Grønlands Kommando tidligere havde 

hovedsæde. Sammenlagt har jeg sejlet skibet i otte timer i 

dag. Det går fint med at lære skibet at kende, og de gamle 

rutiner med at føre logbog og den slags vender hurtigt tilbage. 

Det er anderledes end at føre skib på det åbne hav, og 

de første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg 

helt klart „den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun 

44 meter ind til klipperne. Kroppen er virkelig i alarmberedskab. 

Musikken på broen er slukket, og jeg tænker på, at 

det er første gang, jeg sejler gennem et så smalt farvand. 

Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke bare har ansvaret for 

mig selv, men for hele besætningen, og heldigvis er vores 

talemåde „Hvis du er i tvivl – er du ikke i tvivl“ ikke bare en 

talemåde. Når man føler, at man har brug for ekstra hjælp 

og er i tvivl, om man kan løse opgaven selv, ringer man efter 

chefen. Det er en stående ordre. 

Meget af det, vi foretager os, er meget situationsbestemt. 

Havet og vejret er ikke altid som forudset. Selv om vi 

har satellitbilleder og kontakt med istjenesten i Narsarsuaq, 

ligger der pludselig et isfjeld, dér hvor vi skal sejle. Så må vi 

træffe en beslutning om, hvilken anden rute vi skal tage. 

Søndag 

Jeg har hundevagten (00-04), og den første er altid lidt hård 

at komme igennem, så der skal masser af kaffe til. Heldigvis 

er vejret fantastisk, og sejladsen går som smurt. 

Efter vagten tager jeg en lille lur, og vi ankommer til 

Grønnedal kl. 08.00. Jeg får lidt tid til at planlægge de 

næste par dages sejlads, så jeg kan være så godt forbe-

edt som muligt. Jeg synes selvfølgelig, det er spændende 

at sejle nye steder, men må indrømme, at KNUD-klassen 

sejler nogle ret udfordrende steder i forhold til dér, hvor vi 

sejlede på inspektionsskibene. 

Efter nogle timer og lidt sladder fra de resterende i Grønnedal 

afgår vi først på eftermiddagen, og aftenens program 

står på en masse navigationstræning, NAVEX, for undertegnede. 

Krydstogtsæsonen er ikke begyndt heroppe endnu, men 

en af de nye opgaver for os er Search-and-Rescue. Sidste 

år var der en stor SAR-øvelse heroppe, for hvis et krydstogtskib 

kommer i nød, kan der jo være tale om flere hundrede 

mennesker, vi skal hjælpe. Jeg var i Danmark på det 

tidspunkt, og det er ærgerligt. Jeg ville virkelig gerne have 

været med på øvelsen, for vi er meget bevidste om, at det 

er en opgave, vi skal kunne løse, og det er altid spændende 

at lære noget nyt. 

Skibene bliver opfordret til at sejle i konvoj, så de kan bistå 

hinanden i nødsituationer – vi kan jo ikke være i nærheden 

af dem alle sammen, men det tager vist lidt af spændingen 

fra turisternes rejse, så de gør det ikke altid. 

En anden ting, der bringer Grønland i fokus i disse år, er 

planerne for minedrift og de mange kinesere, der måske 

skal arbejde her. For at være så godt forberedt på den nye 

situation som overhovedet muligt holder vi os opdateret på 

udviklingen. 

Som alle andre læser vi nyheder, men Arktisk Kommando 

er også god til at briefe enhederne. 

CV – Premierløjtnant Linda Henriksen, 31 år. 

Aug 2006 – Optaget som kadet i søværnet 

Jan 2007 – Sergentskole i FRH 

Maj 2007 – Udnævnt til SG 

Okt 2007 – Optaget på Søværnets Officersskole (GRO I) 

Maj 2009 – Udnævnt til løjtnant 

Dec 2009 – Kommunikationsofficer på HVMS Thetis 

Jan 2010 – Kommunikationsofficer på HDMS Hvidbjørnen 

Juni 2010 – Taktisk officer på HDMS Hvidbjørnen 

Jan 2011 – Våbenofficer på HDMS Hvidbjørnen 

Jan 2012 – Grunduddannelse officer på Søværnets 

Officersskole(GRO II) 

Dec 2012 – Udnævnt til premierløjtnant 

Jan 2013 – Udlånt til HDMS Hvidbjørnen 

April 2013 – Navigationsofficer på HDMS Knud Rasmussen 

Mit uddannelsesforløb er lidt atypisk. 

I maj 2009 fik jeg selv og fire andre kadetter mulighed 

for at afprøve et nyt uddannelsesforløb. Kort fortalt så 

bestod det af en GRO I-uddannelse (uddannelse til skibsfører), 

en sejlperiode på 2 til 5 år og derefter et GRO IIforløb. 

Det er det forløb, jeg netop afsluttede i december. 

Min arbejdsuge 

nr. 03/2013 • 23 

- De første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg helt klart 

„den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun 44 meter ind til klipperne. 

Kroppen er virkelig i alarmberedskab, fortæller Linda Henriksen. 

Søvejen er den eneste transportvej for så stort et set-up, 

så det vil uden tvivl komme til at påvirke vores hverdag. Hvad 

der præcis ligger i den udfordring er endnu uvist for mig. 

Miljøspørgsmål er også blevet en del af vores arbejde. Vi holder 

konstant øje med forurening til søs, når vi er på patrulje. 

Hjemmestyret har selv ansvaret for oprydningen inden for tre 

sømilegrænsen. Er en eventuel forurening længere til søs, har 

søværnet opgaven. Det skal dog tilføjes, at stammer forureningen 

fra prøveboringer eller blot boringer efter olie, er det 

rederiet, der selv har ansvaret for, at der bliver ryddet op. 

Opdager vi forurening, kontakter vi Arktisk Kommando, 

som så behandler sagen. 

Problematikken angående procedure ved forurening er 

„det nye sort“ heroppe. Hvad der kommer til at ske i den 

retning, venter vi spændt på her om bord. 

Jeg har været lidt længe undervejs, før jeg har fundet 

min rette karrierevej. Mine fjumreår er blandt andet tilbragt 

med at læse på DTU og arbejde med Animal Breeding i 

Australien. Nu har jeg fundet et sted, hvor hverdagen giver 

mening, og hvor jeg kan glædes over mit arbejde hver dag. 

Og hvem ellers står op til sådan en fantastisk udsigt? 

Mandag 

Puha, det var tiltrængt med en god nats søvn. Nu er det på 

den igen, formiddagen gik med besøg fra inspektionsskibet 

Triton. Deres Lynx-helikopter landede på KNUD halv ni om 

morgenen. Om bord var selvfølgelig piloterne og et par tek- 

Knud Rasmussen 

Fartøjet er opkaldt efter den dansk-grønlandske po- 

larforsker Knud Rasmussen, der deltog i Den Litterære 

Grønlandsekspedition og de store Thuleekspeditioner 

og kortlagde eskimoernes udvikling og kultur. Han blev 

født i 1879 i Ilulissat og døde i 1933 i Danmark. 

fortsættes /////

Af Esben Lind, journalist, Conexia PR 

24 • nr. 03/2013 

Linda Henriksen fortæller, at 

der var en lille velfærdstur ind 

til de varme kilder ved Igpik 

(tæt på Godhavn). Vandet var 

ca. 35 grader varmt og luften 

minus 2 grader. 

Min arbejdsuge 

nikere, men også deres læge. Besætningen og jeg modtog 

sanitetsundervisning om alt fra kuldeskader til grundlæggende 

førstehjælp. Inden frokost var der også lige lidt tid til at få 

opdateret nogle papirsøkort og ikke mindst vores elektroniske 

søkort. 

Efter skafning trænede vi en del dækslandinger, da helikopteren 

nu var her alligevel. Under landing og take-off 

til ankers eller i havn er mit job at tale med piloten på UHF 

og give ham tilladelse til landing/take-off. Det gør vi for at 

opnå så stor sikkerhed som overhovedet muligt. 

Efter at helikopteren vendte tilbage til Triton, hev vi ankeret 

hjem, og resten af dagen gik med NAVEX. Vi sejlede 

indenskærs NW over mod nogle varme kilder. Kl. 22.30 

Et forsvar i forandring fordrer 

nye kompetencer 

Med en Master in Management of Technology påregner kaptajnløjtnant Morten 

Nielsen at stå godt rustet til de kommende forandringer i forsvaret 

Det danske forsvar bliver udfordret i disse år. Dels 

forandres verdens- og dermed fjendebilledet markant år 

for år, og dels ønsker regering og Folketing at skære i forsvarsbudgetterne. 

Det kræver massive forandringer i en organisation 

med flere end 20.000 ansatte og et budget på godt 

20 milliarder kroner om året. Af regeringens 2020-plan fremgår 

det, at forsvaret skal skære 10 milliarder kroner over fem 

år svarende til to milliarder om året, så overskriften for forsvaret 

og dets ansatte de kommende år er slet og ret forandring: 

- Vi står over for markante forandringer i de kommende 

år. Dels er vi ved at ændre organisationen, så vi står bedre 

rustet til de nye opgaver, som vi skal påtage os, og dels skal 

vi finde besparelser på omkring 10 pct. inden for kort tid. Det 

er klart, at det påvirker vores arbejde, siger Morten Nielsen, 

der er kaptajnløjtnant på Flådestation Frederikshavn. 

Morten Nielsen er chef for logistiksektionen i 2. eskadre 

på Flådestation Frederikshavn, der blandt andet har til 

opgave at klargøre, vedligeholde og opkøre de maritime 

indsatsstyrker i Adenbugten i det Arabiske Hav mellem Yemens 

sydkyst og Somalias nordkyst. 

kunne jeg gå ned fra broen, og vores næstkommanderende 

sejlede resten af vejen ind til ankerpladsen. 

Tirsdag 

Efter en rolig nat til ankers ved Igpik bød morgenen på en 

lille velfærdstur ind til de varme kilder. Vandet var nok 35 

grader varmt og luften minus 2 grader. En lille pause i mit 

ellers pressede program. Nogle gange må man bare tage 

sig tid til at koble lidt af. 

Mine døgn til søs er meget præcist fastlagt. 

Da vi atter var retur på skibet, lettede vi anker. Dagens 

program står igen på NAVEX for undertegnede. ||||| 

- Hvis du for 15 år siden havde sagt, at et af Danmarks 

væsentligste maritime interesseområder i fremtiden lå ud 

for Somalias nordkyst, så havde jeg – og de fleste af mine 

kolleger – formentlig set temmelig spørgende ud. Men som 

en af verdens førende søfartsnationer giver det jo god mening 

at beskytte handelsflådens interesser, og det er et meget 

godt eksempel på, hvor hurtigt vores fokus forandres, 

fortsætter han. 

Uddannes til forandring 

Morten Nielsen startede på Søværnets Grundskole i Auderød 

i 1992 og uddannede sig siden til maskinmester på 

Søværnets Officersskole på Holmen i København. Han har 

fulgt den slagne karrierevej inden for forsvaret og er i dag 

chef for logistiksektionen i 2. eskadre på Flådestation Frederikshavn. 

Men de stigende udfordringer stiller ifølge Morten Nielsen 

nye krav til ledelseskompetencerne, og derfor valgte 

han i foråret 2012 at søge ind på en af Danmarks mest krævende 

civile uddannelser.

Støtteskibet Esbern Snare. 

- Forsvaret har et meget målrettet karrieresystem baseret 

på et militært fundament med kort vej fra udfordring til løsning. 

Jeg havde lyst til at prøve kræfter med en bredere civil 

uddannelse, der kunne give mig nogle andre kompetencer, 

forklarer Morten Nielsen videre. 

Ambitionsniveauet var højt, og valget faldt derfor på 

en af Danmarks mest krævende uddannelser. Det er en 

såkaldt Executive MBA-uddannelse på Aalborg Universitet, 

der normalt er forbeholdt nogle af erhvervslivets mest 

lovende talenter. Uddannelsen hedder MMT – Master in 

Management of Technology – , varer to år at gennemføre, 

koster 300.000 kroner og ca. 2.000 studietimer. Der er kun 

omkring 20 erhvervsfolk, der gennemfører uddannelsen 

om året, og virksomheder som LEGO, Grundfos, Danfoss 

og Vestas topper listen over flest gennemførte kandidater. 

Morten Nielsen håber derfor, at han med en MMT i bagagen 

bliver bedre til at imødegå de mange fremtidige udfordringer. 

- MMT uddanner dig først og fremmest til forandring, 

og dermed er udgangspunktet det samme som overskriften 

for forsvaret i de kommende år. Derfor håber jeg, at jeg 

står godt rustet, når jeg forventeligt kan afslutte min MMT i 

sommeren 2014, slutter han. ||||| 

Forsvaret gennemgår i disse år markante forandringer. 

Nye specialiserede indsatsområder kombineret med 

massive besparelser stiller krav til medarbejdernes 

kompetencer. Det mærker man på flådestationen i Frederikshavn, 

og det er en af grundene til, at kaptajnløjtnant 

og chef for logistiksektionen i 2. eskadre Morten 

Nielsen nu har påbegyndt en af Danmarks mest krævende 

civile uddannelser. 

Kompetenceudvikling nr. 03/2013 • 25 

Om MMT – Master in Management of Technology 

(Executive MBA) 

Uddannelsessted: Aalborg Universitet. 

Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne 

er fortrinsvis tilknyttet civilingeniør- og cand. 

merc.-studierne. Derudover anvendes eksterne 

undervisere fra ind- og udland samt fremtrædende 

personer fra erhvervslivet. 

Uddannelsestype: Deltid. 

Primært undervisningssprog: Dansk. 

Varighed: 2 år. 

Studiestart: 1. september. 

Ansøgningsfrist: 1. juni i optagelsesåret. 

Pris: 236.000 kr. Herudover må der påregnes 

15.000-17.000 kr. pr. semester til bøger og ophold i 

forbindelse med seminarerne. Endelig vil der være 

tilbud om studietur på 3. semester til udlandet, pris 

ca. 20.000 til 25.000 kr. 

Optagelseskrav: Udover et uddannelsesniveau svarende 

til bachelorniveau lægges der vægt på ledelseserfaring. 

Som typisk rettesnor kræves der mindst 

3 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. 

Forventet arbejdsbyrde: Hver måned i semestrene 

afholdes et seminar, der strækker sig fra torsdag eftermiddag 

til lørdag eftermiddag. Herudover projektskrivning, 

selvstudium og forberedelse. 

Andet: Det er muligt at tage MMT-uddannelsen i 

flere trin, og der kan efter aftale udstedes diplom for 

1. og 2. semester. Det er muligt at genoptage MMTuddannelsen 

på et senere tidspunkt. 

Læs mere på www.mmt.aau.dk 

Kaptajnløjnant 

Morten Nielsen. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst 

- Kaptajnløjtnant og chef for logistiksektionen i 2. 

eskadre på Flådestation Frederikshavn Morten 

Nielsen, tlf. dir. 9922 1483, mobil 3038 0736 og email 

2esk-tek401@mil.dk 

- Sekretariatsleder Jette Bruun, Aalborg Universitet 

– Department of Business and Management, tlf. 

dir. 9940 8953, mobil 2539 4970 og e-mail bruun@ 

business.aau.dk

Af journalist Alice Binns 

Foto: Peter Eilertsen 

26 • nr. 03/2013 

Da kontreadmiral Nils Wang i september 2010 tiltråd- 

te som chef for Forsvarsakademiet, blev han pr. tradition 

Det Krigsvidenskabelige Selskab 

En platform 

for indsigt og 

indflydelse 

Med lanceringen af webportalen krigsvidenskab.dk 

er der skabt et rum for debat, hvor 

medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab 

ifølge bestyrelsesformanden, kontreadmiral 

Nils Wang, skal kunne kalde en spade for en 

spade uden frygt for, at det kan få karrieremæssige 

konsekvenser 

også formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS). 

Selskabet, der blev grundlagt i 1871 og lige siden har udgivet 

„Militært Tidsskrift“, har hidtil levet en relativt stille 

tilværelse, hvor stort set kun officerer kunne blive optaget 

som medlemmer. 

Med et faldende antal medlemmer (1.577 i april 2013) til 

at betale de stærkt stigende udgifter til produktion og distribution 

af tidsskriftet ville selskabet med sikkerhed være en 

saga blot inden for få år, hvis ikke der blev gjort noget. Så 

det blev der. Som det ser ud i dag, er det vist kun de militærhistoriske 

facts, der ikke har undergået modernisering. 

- Min forgænger nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle 

se på, hvordan man kan indrette sig, hvis man vil forsøge at 

gøre sig relevant og moderne. Det arbejdede vi videre med, 

da jeg kom ind i bestyrelsen, og vi fandt ud af, at det kunne 

man kun ved at gå elektronisk. Altså ved at bruge internettet 

som den platform, der er omdrejningspunkt for hele selskabets 

virksomhed, forklarer Nils Wang. 

Det gik dog snart op for arbejdsgruppen, at prisen for en 

webportal, der skal kunne håndtere store mængder af videnskabelige 

afhandlinger, kronikker og debat fra alle platforme, 

løber op i en halv million kroner. Bare til en start. 

- Så vi gik i gang med at søge ekstern finansiering og fik 

275.000 kr. via fonde. Resten blev skaffet ved at indstille 

udsendelsen af Militært Tidsskrift som „fysisk“ tidsskrift, og 

så havde vi pengene til at alliere os med et af landets førende 

webdesignfirmaer, Adapt, fortæller Nils Wang og tilføjer 

med slet skjult stolthed: – Og nu er vi i luften med en 

state-of-the-art hjemmeside, der har sin egen redaktør og 

tre redaktionsassistenter i form af studentermedhjælpere. 

Debatkulturen i forsvaret 

Med etableringen af krigsvidenskab.dk har det hele vejen 

været selskabets ønske at formidle militær viden på et videnskabeligt 

niveau til medlemmerne for at give dem viden, 

indsigt og mulighed for indflydelse via debat på hjemmesiden. 

Og netop debatten ligger Nils Wang stærkt på sinde: 

- Hvis man ønsker en konstruktiv debat om for eksempel, 

hvordan forsvaret skal se ud, eller om HR-strategien er 

god eller dårlig, nytter det ikke at diskutere det på Facebook, 

for der er ingen i forsvarets ledelse inklusive mig selv, 

der jævnligt moniterer siden. Det bliver lige som at stå og 

brokke sig i messen, og når chefen kommer ind, taler man 

om noget andet. Så vi lægger op til at skabe et rum, hvor 

den debat kan finde sted mellem dem, der oplever vilkårene 

dér, hvor beslutningerne rammer, og beslutningstagerne. 

Nils Wang vil vedholdende opfordre cheferne på hans 

niveau til at følge og anerkende debatten og se den som en 

fin anledning til at forsvare og forklare deres beslutninger eller 

måske omgøre dem, hvis der er gode argumenter for det. 

Kontreadmiralen er fuldt ud bevidst om, at det er en udbredt 

opfattelse blandt især yngre officerer, at man ikke kan 

sige sin mening uden at risikere at blive straffet for det på 

vej op ad karrierestigen, og det er i høj grad den opfattelse, 

der igennem det seneste års tid har drevet hans engagement 

i arbejdet med portalen. 

- Uanset om det er virkelighed eller ej, så bare dét, at 

det bliver oplevet som værende sådan, er et problem i sig 

selv, og det kan jeg simpelthen ikke holde ud at tænke på, 

for det er første skridt til, at en organisation sander til professionelt. 

Så det har været en meget klar målsætning for 

hele arbejdet med omlægningen af DKVS også at få skabt 

en platform for debat, hvor deltagerne kan kalde en spade 

for en spade uden at være bange for, at det får karrieremæssige 

konsekvenser. 

Mulighed for indflydelse 

Fra sit eget karriereforløb har Nils Wang ingen dårlige erfaringer, 

til trods for at han altid har ytret sin mening, til tider 

endda særdeles højlydt. „K-Notatet“ er et eminent eksempel 

på, hvordan det i 2003, hvor han havde rang af kommandør, 

lykkedes ham og flere andre af nutidens øverste 

militære chefer at få afgørende indflydelse på forsvarsforligsaftalen 

for 2005-2009, som dengang indebar den mest 

omfattende reform i nyere tid. 

I dag tøver Nils Wang dog ikke med at sammenligne „K- 

Notatet“ med en ren skovtur i forhold de omstruktureringer, 

der finder sted nu. 

- Der er formentlig tale om den største omkalfatring af 

dansk forsvar nogensinde, og derfor tror jeg, at timingen for 

at etablere hjemmesiden med de muligheder, den giver, er 

fantastisk god. For lige præcis i en tid med så fundamentale 

ændringer er der behov for, at man kan få luft for sine 

frustrationer og få en forklaring på, hvorfor det nu er, som 

det er. Et rum, hvor jeg for eksempel kan få lejlighed til at 

forklare, hvilke fordele der er ved en masteruddannelse taget 

som delvist hjemmestudium i forhold til den, vi er vant 

til. Ligeledes kan andre chefer få mulighed for at besvare 

spørgsmål inden for deres områder. Kontreadmiralen er 

udmærket klar over, at indflydelse kræver en indsats, som 

oftest vil ligge ud over en 37 timers arbejdsuge, men han er 

overbevist om, at indsatsen vil give bonus. 

Imidlertid anerkender han også, at implementeringen af 

det seneste forsvarsforlig har givet og fortsat giver anledning 

til mange spørgsmål, som endnu ikke kan besvares. 

- Forsvarschefen har sammenlignet processen med at 

køre i et tog mod en bestemt destination, hvor vi lægger

skinnerne foran, mens toget kører. Man kan sætte sig ned 

og græde over, at ikke en gang ledelsen kender svarene. 

Eller man kan vende den om og sige, at det giver nogle fantastiske 

muligheder for indflydelse, fordi svarene endnu ikke 

er mejslet i granit. Den påvirkningsmulighed håber jeg, at 

Det Krigsvidenskabelige Selskabs nye portal kan understøtte, 

så det ikke bare er et gammelt, støvet selskab for folk, 

der interesserer sig for kystartilleri og moterild ved Dybbølslaget. 

Selvfølgelig skal vi også behandle krigshistorien, 

men det skal først og fremmest være med henblik på at 

sætte nutiden og fremtiden i perspektiv. 

Apropos krigshistorie så har Jyllands-Postens Fond doneret 

50.000 kr. til, at de seneste 40 årgange af Militært Tidsskrift 

kan blive scannet m.h.p, at skabe en unik database 

på krigsvidenskab.dk, hvor medlemmerne kan finde viden 

om specifikke emner i alle de artikler, der er publiceret i det 

pågældende tidsrum. Når der er skaffet yderligere midler, 

kommer turen til de resterende godt hundrede årgange. Så 

Militært Tidsskrift kommer i høj grad til at leve videre, og 

det bliver langt mere tilgængeligt, end det har været hidtil. 

Alle er velkomne 

Hvor medlemskredsen i DKVS hidtil har bestået af officerer, 

er der nu åbnet for, at enhver kan klikke sig ind på krigsvidenskab.dk 

og videre på „bliv medlem“. Det koster 240 kr. 

om året, og melder man sig ind nu, er det oven i købet gratis 

resten af 2013. 

Tilbuddet er blot et af flere kreative tiltag for at gøre 

opmærksom på den nye hjemmeside, som Nils Wang er 

overbevist om vil kunne tiltrække mange medlemmer også 

uden for forsvaret. Hans optimisme beror ikke mindst på, at 

interessen for militære forhold er steget markant igennem 

det seneste årti på grund af Danmarks engagement i Irak 

og Afghanistan. 

- Men også inden for forsvaret er der en stor gruppe af 

folk, som grundlæggende aldrig før har været adresseret i 

forbindelse med DKVS, og det er mellemledere, konstabler, 

reservens folk, soldaterforeninger o.s.v., så der er et 

kæmpestort potentiale for at øge medlemstallet, siger han 

og nævner i samme moment muligheden for at tegne støttemedlemskab, 

som 12 virksomheder og organisationer allerede 

har gjort. 

Alt sammen med henblik på at understøtte økonomien 

til at få skabt så sund en forretning, at portalen løbende kan 

vedligeholdes og opgraderes. 

- Det er også vores håb, at vi får så god en forretningsmodel, 

at vi en gang i mellem kan få foredragsholdere til 

arrangementer, som virkelig betyder noget. Det er ligeledes 

en mulighed for at markedsføre vores hjemmeside – også 

ude i byen. 

Kontreadmiralen har scrollet igennem alle siderne under 

www.krigsvidenskab.dk, da han løfter blikket fra sin ipad og 

afslutter talestrømmen med ordene: 

- Det kommer til at sparke røv det her, det kan jeg godt 

sige dig! ||||| 

Det Krigsvidenskabelige Selskab nr. 03/2013 • 27 

Kontreadmiral Nils Wang forklarer, 

at webportalen krigsvidenskab.dk 

er resultatet af en 

revolutionerende modernisering 

af Det Krigsvidenskabelige 

Selskab.

Af journalist Steen Cadan, DJ 

Fotos: Niels Kondo 

28 • nr. 03/2013 Internationalt 

Påfaldende tavshed 

Efter knap 60 års militær ledelse af Ægypten er 

det i dag med en demokratisk valgt præsident 

fra Det muslimske Broderskab påfaldende, hvor 

tilbageholdende militæret egentlig er, skønt 

man i sommeren 2012 forsøgte at kuppe præsident 

Mohamed Mursi 

Under generalmajor Mohamed Naguibs ledelse kom 

det første ægyptiske kup i 1952, hvor man afsatte kong 

Farouk I. En kort overgang var Naguib præsident, men blev 

i 1954 afløst af oberst Gamal Abdul Nasser, der egentlig var 

hovedmanden bag kuppet i 1952. Med i kuppet mod Farouk I 

var også general Anwar Sadat, der afløste Nasser som præsident 

i 1970. Efter at Sadat var blevet myrdet i 1981, trådte 

general Hosni Mubarak til som præsident, indtil militæret 

afsatte ham den 11. februar 2011 – altså efter næsten 30 år, 

skønt han kun skulle have været præsident i to valgperioder. 

Grunden til, at militæret afsatte Mubarak, var en kombination 

af uduelige regeringsledere og et stigende krav fra 

den ægyptiske befolkning, der samledes på Tahrir-pladsen i 

Kairo igennem flere måneder i foråret 2010 og blandt andet 

krævede frie demokratiske valg, bedre økonomi, bedre levevilkår 

og afskaffelse af korruptionen, samt at Mubaraks søn 

ikke skulle „arve“ præsidentembedet. Demonstrationerne på 

Tahrir-pladsen (én af hovedstadens virkeligt store pladser, 

hvor flere boulevarder og gader krydser hinanden – red.) var 

i en periode ret fredelige, men det blev de ikke ved med at 

være, da militæret pludselig fik ordre på at knuse „opstanden“. 

Efter en rydning af Tahrir-pladsen og den centrale del 

af Kairo trak militæret sig tilbage, hvorpå demonstranterne 

igen rykkede ind og fortsatte med at stille krav til Ægyptens 

ledelse – først til militæret og senere (og fortsat i dag) til 

den i sommeren 2012 nyvalgte præsident, Mohamed Mursi. 

Når man ved demonstrationerne start turde stille krav, 

skyldtes det, at man havde et forbillede i den tunesiske revolution 

i 2009. Der havde det vist sig, at det kunne nytte at 

demonstrere for en bedre fremtid; samtidig slog militæret 

i Tunis ikke ned på demonstranterne, og præsident Ben Ali 

var flygtet ud af Tunis. Derfor kunne man jo også prøve at 

demonstrere i Ægypten. 

Et bestemt ikke uvæsentligt forhold i støtten til demonstrationerne 

på Tahrir-pladsen var internettet, tv-stationerne 

Al Jazeera og Al Arabiya samt de forskellige satellit-baserede 

kanaler uden for Ægypten – medier, de hidtidige regeringer 

ikke kunne kontrollere, selvom man meget gerne ville 

gøre det. Derfor var de ægyptiske borgere velinformerede 

om, hvad der skete uden for landets grænser, selv om landets 

egne medier var statskontrollerede og censurerede. 

De tre aktører i nyere ægyptisk historie 

Demonstranterne fra foråret 2010 opnåede, at der blev afholdt 

et todelt valg til et foreløbigt parlament henholdsvis 

i december 2010 og januar 2011, hvorefter der blev afholdt 

valg til et „overkammer“ til parlamentet i marts 2011. Herefter 

skulle 100 medlemmer af de to „kamre“ udarbejde en 

grundlovgivende forfatning, som skulle til folkeafstemning. 

Denne forfatning blev vedtaget den 19. marts 2012. 

Skønt demonstranterne havde vundet en sejr ved at få 

fjernet præsident Mubarak samt havde fået frie valg, var de 

dårligt organiserede og bestod for en væsentlig del af beboere 

fra de større byer og i områder langs Suez-kanalen og Det 

røde Hav. Det muslimske Broderskab og en stærk muslimsk 

gruppering, Salafisterne, vandt langt over 65 procent af repræsentationen 

i parlamentets to „kamre“. Dette skabte frygt 

og uro hos de andre, mindre grupper, som frygtede, at det 

med en fremtidig endelig forfatning ville komme til at berøve 

dem rettidigheder i relation til landets rettroende muslimer. 

Det muslimske Broderskab og deres indflydelse 

Da ægypterne gik til præsidentvalg i maj 2012, var der flere 

kandidater, men ingen opnåede mere end 26 procent af stemmerne, 

og kun 300.000 stemmer skilte den senere valgte præsident 

Mohamed Mursi fra den nærmeste modkandidat, Ahmed 

Shafiq. I den følgende valgrunde var forskellen 900.000 

ud af 25 millioner afgivne stemmer eller blot halvdelen af de 

stemmeberettigede ægyptere. Den 30. juni 2012 blev Mursi 

taget i ed som Ægyptens første demokratisk valgte præsident. 

Den nye præsident var opstillet af Friheds- og Retfærdighedspartiet, 

som har sit udspring i Det muslimske Broderskab, 

der oprindeligt i 1928 var en græsrodsbevægelse – religiøst 

lidt i stil med „Indre Mission“. Meningen var, at man 

skulle bekæmpe sekulariseringen og sikre, at unge voksede 

op i et troende miljø. I 1939 antog man slagordet, at „Islam 

er både politik og religion“. Målet var, at man gerne ville opbygge 

en islamisk stat med en form for islamisk politik.

Internationalt 

fra militæret i Ægypten 

1954 blev Det muslimske Broderskab forbudt, men da 

Sadat kom til magten i 1970, lukkede han brødrene ud af 

fængslerne – dog uden at anerkende og lovliggøre Broderskabet, 

så man altid kunne fængsle dem, når det passede 

ind i præsidentens plan. Især derfor vil de i dag meget gerne 

sidde på domstolssektoren efter at være blevet valgt ind 

i parlamentet som det største parti. 

Men militæret havde ikke tænkt sig at overlade magten 

så let til Mohamed Mursi, og inden resultatet fra præsidentvalget 

var kendt, havde forfatningsdomstolen opløst 

det valgte parlament, som kun havde til opgave at skrive 

en ny forfatning, hvorefter der skulle foretages et endeligt 

valg til parlamentet efter den nye forfatning. Efter kort tid 

som nyvalgt præsident ophævede Mursi så loven om parlamentsopløsningen. 

I løbet af sommeren 2012 pensionerede 

han forsvarsministeren og lederen af hæren samt stabschefen, 

og den 22. november udstedte han et dekret, der gav 

ham langt videre beføjelser end dem, Hosni Mubarak nogensinde 

havde haft. 

Parlamentet arbejdede i efteråret 2012 videre med en 

forfatning, og den stemte ægypterne så om ved to afstemninger, 

en i 10 provinser og ugen senere i de resterende 17. 

Med 71 procent JA ved den sidste afstemning blev det samlede 

resultat 57 procent for den nye forfatning. 

Et oppositionsmedlem, George Ishak, skulle ifølge nyhedsbureauet 

Ritzau have sagt: „Intet land i verden vil acceptere 

en forfatning, som kun halvdelen af befolkningen 

er enig i“. Mange frygter, at Det muslimske Broderskab er 

i færd med at sætte sig solidt på magten og udvikle et nyt 

diktatur, blot med andre personer i toppen. 

Men præsidenten ønskede at gennemføre et hurtigt 

parlamentsvalg, som skulle finde sted i slutningen af april 

2013. Atter en gang greb Forfatningsdomstolen ind den 

6. marts og underkendte af administrative årsager parlamentsvalget, 

som herefter blev udskudt til det kommende 

efterår. Det har præsident Mohamed Mursi rettet sig efter. 

Militærets indflydelse 

Som beskrevet har militæret flere gange søgt at „stikke en 

kæp i hjulet“ på Det muslimske Broderskabs indflydelse og 

dermed også på valget af Mohamed Mursi til præsident. 

Er det mon af militære eller pekuniære grunde, at militæret 

er bekymret over situationen i Ægypten? Dette får os 

til at se på, hvad mange arabiske ledere normalt har gjort 

for at passivisere deres lands militær. Det er eksempelvis 

beskrevet i Danske Officerer sidste forår i artiklen „Hæren 

og Det arabiske Forår i Marokko“. 

I Ægypten har militæret i fredsperioder fået tillagt sociale- 

og arbejdsløshedsmæssige opgaver med at beskæftige 

ægyptere i virksomheder, der igennem tiden er blevet så 

nr. 03/2013 • 29 

omfangsrige, at de siden 1979 i dag udgør en tredjedel af 

hele den ægyptiske økonomi. Militæret driver således vejvæsen, 

vandvæsen, kyllingefarme, – ja, alt muligt; således 

også virksomheder inden for bygningsmaterialer, ejendomme 

og benzinstationer samt olie- og benzinleverancer. 

Hidtil har det været på vilkår, ingen andre private virksomhedsejere 

har kunnet konkurrere med. Indtil videre har militærets 

virksomheder ikke betalt moms, hvilket har gjort 

dem yderste konkurrencedygtige. Derfor kan militæret kun 

frygte en overgang til civilt styre. 

Ægyptens forsvarsminister og øverste militære chef, Abdel 

Fattah al-Sisi, har på militærets officielle Facebook-side 

udtrykt bekymring for Ægyptens økonomiske, politiske og 

sociale udfordringer, som udgør en reel trussel mod Ægyptens 

sikkerhed og sammenhængskraft. Samtidig erklærer 

han, at militæret fortsat vil være den solide blok, som staten 

kan støtte sig til. Denne erklæring kan opfattes som, 

at militæret er tilbage i rollen som en aktiv, politisk kraft i 

Ægypten. Samtidig kan den også ses som en stærk advarsel 

til præsidenten om ikke at træde væk fra den vej, militæret 

ønsker at stå for. 

Aktuelt har Ægypten kun valutareserver til tre måneder, 

og med en stigende inflation og en arbejdsløshedsprocent, 

der overstiger flere sydeuropæiske lande, gambler præsident 

Mursi i sine forhandlinger med IMF om et lån på over 

30 mia. kroner. 

Gambler militæret på den anden side med, at det første 

demokratiske system i Ægypten bryder sammen på grund 

af ineffektivitet, så militæret igen kan overtage styret af 

Ægypten i en modereret, centralistisk styring? Meget taler i 

dag for, at Det muslimske Broderskab med præsident Mursi 

ikke styrer Ægypten om 2-3 år. 

Denne artikel bygger bl.a. på en meget lang og grundig 

samtale med Ægypten-kenderen, tidligere direktør for Det 

dansk-ægyptiske Dialogcenter i årene 2005-2008, nu professor 

ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen, 

samt på en udbytterig politisk dialog med historikeren 

David Jano, der er ekspert i mellemøstlige politiske forhold. 

||||| 

Professor ved KøbenhavnsUniversitet 

Jakob Skovgaard- 

Petersen var i årene 

2005-2008 direktør 

for Det dansk-ægyptiske 

Dialogcenter.

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Nils Rosenvold, PF 

30 • nr. 03/2013 Oslo katastrofen 

Førstehåndsberetning fra 

180 danske redningsfolk hørte om 

dagen og indsatsen, da terroren 

rystede Norge 

Et sindssygt højt brag, vinduer, der blæses ind, møb- 

ler som kastes rundt. 

Den mest realistiske øvelse når slet ikke på højde med det 

scenarium, udrykningsleder Bjørn Arnesen og hans hold 

blev kastet ud i midt i deres kaffepause på Oslos hovedbrandstation. 

Klokken er 15:26. Datoen er den 22. juli 2011. 

Anders Behring Breivik har slået til med bilbomben i 

Oslos regeringskvarter. Det er blot en afledningsmanøvre, 

hvad ingen aner på det tidspunkt. Selv er han undervejs til 

Utøya i et morderisk togt. Går fra at være potentiel til at 

være faktisk terrorist og massemorder. Inden aften har han 

taget livet af 77 mennesker, heraf otte som ligger henslængt 

i ruindyngerne i Oslo. 

Bjørn Arnesen var inviteret af Brandkorpsforeningen, 

Vejle Brandvæsen. Her på brandstationen på Norgesvej i 

Vejle fortæller han om terrorhændelsen i Oslo. 

Det virkede voldsomt, allerede da de første billeder 

ramte fjernsynsskærmen for snart to år siden, og det virker 

nærmest stærkere på storskærm og power point, mens udrykningsleder 

Arnesen fortæller om det. 

Et totalt uvirkeligt billede 

Ikke så snart har mandskabet sundet sig og er kommet på 

benene efter eksplosionen, inden alle uskadte tumler mod 

udrykningsgaragen for at blive indsat mod det, de endnu 

ikke aner hvad er – eller omfanget af. De frygter det værste. 

Men eksplosionen har smadret samtlige porte i garagekomplekset 

i låst stilling. Udrykningskøretøjerne kan ikke 

komme ud. 

Det lykkes for udrykningsleder Bjørn Arnesen at komme 

gennem en sidedør og løbe de få hundrede meter til regeringskvarteret, 

hvor han får et første indtryk af ødelæggelsernes 

uhyre omfang. 

Kaos hersker. Alle vinduer er blæst ud. Der er ild i flere 

bygninger. Skår, murbrokker og træværk ligger strøet ud 

over et større område sammen med bilvrag. Det gør de 

døde og kvæstede også. Det er et totalt uvirkeligt billede, 

som møder ham – og de øvrige indsatspersoner, som er 

hidkaldt af braget eller tilkaldes på kort tid. 

Otte døde, 280 sårede i Oslo. Materielle skader for rundt 

regnet fem milliarder norske kroner. - Det er den største 

katastrofe siden krigen, siger Bjørn Arnesen, som er i Danmark 

for første gang for at fortælle om oplevelsen og indsatsen. 

Og så var man endda heldig. Relativt få mennesker 

færdedes i kvarteret, fordi det var fredag og sidst på eftermiddagen. 

Bjørn Arnesen sidder så at sige i helvedes forgård på hovedbrandstationen, 

da bilbomben detonerer. De næste man- 

Ragnarok 

En koncentreret norsk redningsmand, Bjørn Arnesen, fortalte på klingede 

norsk om indsatsen, da Oslo blev terrorramt. 

ge timer er han og hans mandskab på intensiv indsats. Der 

reddes og behandles helt efter bogen, men også i konstant 

frygt for en bombe nr. 2, som heldigvis er ikke-eksisterende. 

Og så er der risiko for, at bygninger, der skal kontrolleres, eftersøges 

og arbejdes i og evakueres fra, kollapser. 

Spændende arrangement 

Initiativet til møderne i Vejle er beredskabsinspektør Bo 

Gøgsigs fra Forebyggelses- og Planafdelingen ved Vejle 

Brandvæsen. Der er 180 deltagere til de to møder; ledere 

og mellemledere, holdledere og brandfolk fra store dele af 

Syd- og Sønderjylland. 

- På de tilbagemeldinger, vi har fået, kan jeg høre, at de, 

der deltog i møderne, synes, at det har været et spændende 

og lærerigt arrangement. Og så håber vi vel alle aldrig at 

komme i den situation, Bjørn Arnesen stod i, siger Bo Gøgsig. 

Beredskabsinspektør ved Tønder kommune Thomas 

Lund Sørensen: - Det har været utrolig spændende at høre 

om hele indsatsen fra én, der selv i den grad var involveret

fra første færd. Selvom Arnesen var lidt svær at forstå, fik 

vi alligevel et godt indtryk af problemstillingen og det fuldstændige 

kaos, som herskede på katastrofestedet fra start. 

For mig var det også overraskende at høre, at brandvæsenet 

ikke havde været ramt af den kritik af indsatsen, som 

efterfølgende blev rejst. Arnesens foredrag efterlader indtrykket 

af, at man ikke skal vente, men trykke på den store 

indsatsknap med det samme, når katastrofen rammer. Det 

er også det, vi øver til daglig. ||||| 

Har du stået foran et kamera, talt i en mikrofon eller 

medvirket ved indspilningen af en DR-udsendelse, har 

du måske penge til gode fra rettighedshaverpuljen. 

AC‘s Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde 

(UBVA) modtager løbende penge som kompensation for 

DR‘s brug af udsendelser, hvor der medvirker eksperter eller 

akademiske forfattere. Pengene indgår i „UBVA‘s rettighedshaverpulje“, 

hvorfra der skal udloddes midler til de 

akademiske rettighedshavere. 

Rettighedshaverpuljen indeholder også midler, som brugerne 

har indbetalt til Copy-Dan, som varetager ophavsrettighedshavernes 

interesser. Efter ophavsretslovens regler 

om „aftalelicens“ kan skoler, biblioteker og organisationer 

m.fl. i et vist omfang bruge værker uden tilladelse fra rettighedshaverne, 

hvis institutionerne i stedet får en aftale 

med Copy-Dan. Brugerne skal betale for aftalerne, og Copy-Dan 

sender så vidt muligt pengene videre til de enkelte 

rettighedshavere eller deres faglige organisationer. I dette 

tilfælde AC. 

Læs mere i UBVA‘s informationsbog „Ophavsret for begyndere“, 

der ligger gratis på www.ubva.dk, side 81 og frem. 

Danmarks Radio har indgået nogle aftaler med Copy- 

Dan Arkiv, som gør det muligt for dem at lægge radio- og 

tv-udsendelser ud på www.dr.dk/bonanza eller genudsende 

dem på „DR Kulturkanalen“ og „DR Børnekanalen“ uden at 

betale de medvirkende genudsendelseshonorar. Til gengæld 

kan de medvirkende, som led i ovennævnte aftale, få del i 

de penge, som Copy-Dan har sendt til en række rettighedshaverorganisationer. 

Har du penge til gode? 

Du kan få penge fra UBVA‘s rettighedshaverpulje, hvis du 

kan dokumentere, at: 

Oslo katastrofen 

Bombeangrebet på Boston Marathon 

Penge til rettighedshavere 

Find ud af, om du har penge til gode fra UBVA’s rettighedshaverpulje 

Tjek, om du må tage en kopi 

nr. 03/2013 • 31 

Så skete det igen. Terrorhandlinger, der har til formål 

at ramme så mange mennesker som muligt, er åbenbart 

blevet forbrydernes foretrukne middel. Senest 

med bombeangrebet på Boston Marathon. 

USA‘s præsident, Barack Obama, holdt en tale kun tre 

dage efter angrebene: 

- Boston, du er mit hjem, sagde han ved en tværreligiøs 

gudstjeneste i katedralen „Hellig Kors“ i Boston. 

Han lovede, at de ansvarlige for bombeangrebet vil 

blive stillet for retten. 

hl. 

- du i din egenskab af akademisk forfatter eller ekspert har 

leveret ophavsretligt beskyttet indhold til DR-udsendelser, 

der er lagt på www.dr.dk/bonanza eller udsendt på DR‘s 

platforme, p.t. Kultur- eller Børnekanalen inden for de seneste 

tre år, 

- du ifølge de aftaler, der blev indgået ved indspilningen, 

har krav på honorar fra DR, og 

- retten til honorar fra DR er faldet væk p.gr.a. DR‘s aftaler 

med Copy-Dan Arkiv. 

Du kan se vedtægterne for UBVA‘s Rettighedshaverpulje på 

www.ubva.dk under punktet „Legater“. 

Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til 

chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk 

Der er ingen ansøgningsfrist – bortset fra nævnte 3-års 

frist. ||||| 

Studerendes opgaver og specialer er værker, som de 

har eneret på, og de er beskyttet af ophavsretsloven. 

Forfatteren har også eneret til at trykke værket eller 

kopiere det. 

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde 

(UBVA) er et stående udvalg under AC (Akademikernes 

Centralorganisation). Vi varetager på AC‘s vegne 

de ophavsretlige interesser for AC-organisationerne og 

deres medlemmer. Læs mere på www.ubva.dk. 

Eventuelle spørgsmål vedr. ophavsret kan rettes til 

HOD‘s repræsentant i UVBA, redaktør 

Henning Lahrmann: E-mail: lahrmann@hod.dk eller 

tlf.: 40 53 18 10.

Terapi eller coaching? 

32 • nr. 03/2013 Officerens frikvarter 

Et nærmere kig på coaching 

I sluthalvfjerdsernes USA var det helt normalt, at den bedre 

stillede del af befolkningen jævnligt frekventere en psykoterapeut. 

Og det var ikke noget, man holdt skjult for omverdenen, 

tværtimod. Det morede vi os meget over her i Danmark. 

For ligesom jyske mænd ikke diskuterer sygdom og 

kun går til lægen, når pulsen nærmer sig nul, var personlige 

problemer og udfordringer ikke noget danskerne talte om, og 

slet ikke noget man fik professionel hjælp til at løse. 

Sådan er det ikke længere. I dag er det helt normalt, at 

man konsulterer fagkundskaben og ligeså normalt, at man 

stolt fortæller om det til Gud og hvermand. Det er ikke længere 

et tegn på svaghed, men derimod på styrke, at man 

gør noget aktivt for at overvinde de forhindringer, der står i 

vejen for at udleve ens fulde potentiale. Nu er det som regel 

ikke psykoterapeuter danskerne opsøger, men coaches. 

Og der er nok at vælge mellem, for antallet af coaches 

er i de seneste 10 år på det nærmeste eksploderet. Efterspørgslen 

på coaching er stigende og et kortvarigt kursus er 

i princippet nok til, at man begynder at arbejde som coach. 

Det har specielt i de senere år skabt debat om kvaliteten af 

den coaching, der bliver udbudt. Der har også været flere 

historier fremme i medierne om specielt stressramte, der 

Hvad er forskellen på psykoterapi og 

coaching? Et klassisk svar – ikke mindst 

blandt coaches - er, at psykoterapi er 

bagudrettet og coaching er fremadrettet. 

Man kan næsten se det for sig. 

Den støvede psykoterapeut med „klienten” 

der ligger på briksen og fortæller 

om barndomstraumerne kontra 

den moderne, dynamiske coach, der 

giver „fokuspersonen” et helt smertefrit 

quickfix. Nogle terapeuter fremhæver 

deres lange akademiske uddannelse 

som bevis på, at de tilbyder den ægte 

vare og ryster på hovedet af de uautoriserede 

amatørterapeuter. Sandheden 

er nok, at der er forskelle på de traditionelle 

behandlingsmetoder og coaching, 

men der er også mange ligheder. Og 

grænserne mellem de to verdener kan 

være svære at tegne skarpt op. Mange 

coachingteorier er stærkt inspireret af 

generelle psykologiske teorier, behandlingsteorier 

og teorier om læring. Hertil 

kommer bl.a. antagelser om individets 

frie vilje i form af en stor tiltro til, at 

man kan, hvad man vil. De fleste coachingteorier 

er forholdsvis simple og 

illustreres ofte af fasemodeller. Et eksempel 

på en fasemodel er den meget 

udbredte GROW-model, hvor G står for goal, R 

for reality, O for options og W for wrap up. 

fik forværret deres tilstand hos en coach, der måske havde 

forstand på at skabe læring, men ikke nødvendigvis indsigt 

i fokuspersonens specifikke problemstilling. Det betyder 

ikke, at man skal afholde sig fra at få coaching. Man skal 

bare som med alt andet bruge sin sunde fornuft og sikre sig, 

at coaching er det rette valg i forhold til det, man ønsker at 

opnå og så selvfølgelig at vælge en coach, der kan sit kram. 

Udtrykket „coaching“ har også været benyttet i f.m. 

det karriereudviklingsforløb i form af et 2-dages kursus, 

som i første omgang omfatter de HJV-officerer, 

der skal overføres til HRN samt en gruppe officerer fra 

CAOC. Herudover er kurset udviklet til at kunne gennemføres 

for officerer i forbindelse med hjemkomst 

fra INTOPS i sammenhæng med A & R forløbene. 

HOD forventer, at de lokale chefer har en interesse i 

at kompetenceudvikle deres medarbejdere. Derfor skal 

kompetenceudviklingsmidlerne til betaling for disse 

aktiviteter findes lokalt. 

På baggrund af coachingteorierne er der udviklet coachingmetoder. 

Metoderne lægger den altovervejende vægt på at stille spørgsmål - 

herunder udfordrende spørgsmål - som får fokuspersonen til at gøre sig 

nogle nye overvejelser. Gode råd og instruktion forekommer sjældent 

og som hovedregel er coachingmetoderne karakteriseret ved at være 

løsningsfokuserede og meget kontrolfikserede i sammenligning med 

mange psykoterapeutiske metoder. 

I coachingsamtaler er kunden - eller fokuspersonen - meget aktiv og 

bliver for det meste inddraget i forhold til at definere, hvad der er problemet, 

og hvad der skal være målet med samtalen. Udgangspunktet 

for coachingsamtalen er fokuspersonens egen situation, behov, ressourcer, 

forudsætninger, erfaringer, ønsker og forventninger. Coachingen 

består hovedsagligt i, at fokuspersonen får støtte til at finde sine egne 

svar og løsninger, træffe sine egne valg og føre dem ud i livet. Samtalen 

vil ofte fokusere på ens situation her og nu eller på den nærmeste 

fremtid. Derfor siger nogle psykoterapeuter, at coaching er overfladisk. 

De fleste coaches går faktisk I dybden, bare i forhold til nogle andre 

emner, end man normalt gør i psykoterapi. Hele processen er gennemskuelig 

og varer som regel ikke mere end en time til halvanden og 

i de fleste tilfælde er hele coachingforløbet kortvarigt.

Udbredelsen af coaching kan i høj grad tilskrives 

amerikaneren, Anthony Robbins. Som 19-årig tog 

han en NLP-uddannelse, og blev fascineret af, 

hvordan man med NLP på kort tid kunne skabe 

resultater. Han begyndte at udfordre psykologernes 

og psykiaternes etablerede metoder, som 

han mente måske nok gav klienterne en selvindsigt, 

men ikke metoderne til at komme videre. 

Det lykkedes for Robbins at gøre NLP til en 

kæmpe succés og fuldstændigt stjæle billedet fra 

de akademikere, der havde startet NLP. Han begyndte 

at arrangere store stage-shows, hvor han 

med enkle værktøjer hjalp deltagerne til at bryde 

deres negative følelses- eller destruktive adfærdsmønstre 

i løbet af 20-30 minutter. Mange 

af deltagerne havde da gået i adskillige år hos 

deres personlige „Shrink” uden at komme videre. 

Med et superbrand som Motivational Speaker er 

Anthony Robbins med årene blevet en stor forretning. 

Det anslås, at han er nået ud til mere 

end 100 millioner mennesker i over 100 lande, han 

er blevet nævnt blandt de største amerikanske 

forretningsguruer, og med en årsindkomst på 30 

millioner dollar er der sikkert også sat lidt af til en 

fornuftig pension. 

Former for coaching Officerens frikvarter 

nr. 03/2013 • 33 

Coaching har stærke rødder i sportens verden, hvor man 

har brugt coaches til at hjælpe sportsudøvere med at finde 

frem til deres potentiale, realisere det og yde excellente 

præstationer. Selve ordet coaching kommer fra engelsk, 

hvor en coach betyder et hestetrukket køretøj, som bringer 

passagerne fra, dér hvor de er og hen til dér, hvor de gerne 

vil være. 

Erhvervslivet så for mange år siden idéen med coaching 

af ledere og nøglemedarbejdere og dermed opstod begrebet 

businesscoaching. Så kom teamcoaching, hvor grupper 

af medarbejdere bliver coachet, og i dag er der flere og flere 

lifecoaches, hvor der coaches med henblik at fokuspersonen 

udnytter sine potentialer i karrieremæssige sammenhænge, 

men lige så høj grad på mere personlige forhold som 

eksempelvis vægttab, motivation, selvtillid og fjernelse af 

fobier.

34 • nr. 03/2013 Præsentation af HOD‘s medlemstilbud 

GRIPEN NG 

THE SMART FIGHTER FOR 

A SMART DEFENCE 

THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION multi-role 

fi ghter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface 

and reconnaissance missions employing the most 

advanced modern weaponry. 

It is designed to meet the high demands imposed by 

current and future threats, while at the same time meeting 

strict requirements for fl ight safety, reliability, training 

effi ciency and low operating costs. Its Swedish origin also 

means it is well prepared for missions in Arctic environments 

READ MORE AT: 

www.gripen.com 

such as Greenland, and it can be operated from runways 

shorter than 1500 metres. 

This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO 

compatible and allows the amount of fl ying hours and the 

range of fi ghter capabilities your pilots want and need. 

Top performance – in combat and on the bottom line. 

www.saabgroup.com

Af kaptajn Morten Gregersen 

Af major Preben Oehlers Christensen 

Deltag i debatten på Facebook 

HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et 

særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din 

FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark“. 

Som HOD-repræsentant for en af de sjællandske 

myndigheder er jeg blevet opmærksom 

på, at en stor del af mine kolleger 

er bekymret over hærens kommende 

placering. 

Konsekvenserne af det seneste forsvarsforlig 

indebærer blandt andet, at en 

række myndigheder skal sammenlægges 

og/eller flyttes rundt i landet. En af de 

konsekvenser, som jeg frygter af denne 

omplacering, er, at karriereudvikling for 

yngre officerer ved sjællandske enheder 

vil kræve en permanent flytning til Jylland 

i den fase af deres liv, hvor familien 

er allermest sårbar. 

Som billedet tegner sig efter læsning 

af forsvarschefens militærfaglige indstilling, 

så vil de fleste stillinger over bataljonsniveau 

for hærens vedkommende 

være placeret i Jylland. Her sigtes bl.a. 

til, at man vælger at placere alle de fem 

kommende centre, herunder de nuværen- 

Jeg er bare én i en kæmpe søskendeflok. 

Jeg er ikke den klogeste eller dummeste, 

yngste eller ældste. Jeg er bare én af 

mange blandt mine brødre og søstre. Vi 

er selvfølgelig ikke alle sammen i familie 

med hinanden gennem blodets bånd. Vi 

er sammenbragte. Jeg blev forældreløs 

for nogle år siden, men fik en ny plejefar 

sidste år. Jeg kender ham ikke så godt, 

men jeg tror, at han er go’ nok. Hvis bare 

ikke det var for hans kone. Min „mor“, 

om I vil. Hende giver jeg ikke meget for. 

Vi børn er i vid udstrækning enige om, at 

Debat · følg debatten på facebook 

Hæren flytter vestpå. Flytter du med? 

de brigadestabe, i Jylland, samt at tre ud 

af de fem centre tænkes placeret i Varde- 

Oksbøl området. 

Det vil nødvendiggøre at de yngre 

sjællandske officerer helt eller i længere 

perioder af deres karriere vil være nødsaget 

til at flytte til Jylland, da karrieremulighederne 

på Sjælland er meget begrænsede. 

Den gruppe, jeg sigter til, er typisk 

officerer i alderen 30+, som har små børn 

og en hustru/mand, som også er i et karriereforløb. 

Dette er en periode af deres liv, hvor 

det er min vurdering, at familien er sårbar 

over for at skulle flytte. Og det er min bekymring, 

at officerens kæreste/ægtefælle, 

med en lang eller mellemlang uddannelse, 

vil have en udfordring med at finde beskæftigelse 

i Vestjylland. 

I forbindelse med flytningen af myndigheder 

og lukning af kaserner mener 

jeg, at der bør tages hensyn til, at det 

hun er en værre kælling. Gennem de seneste 

10–20 år har vi haft en del mødre, 

nogle af dem rarere og mere empatiske 

end andre. Nogle af dem har været unge 

med rødt hår, andre har været ældre med 

farvet hår i blåviolette nuancer. De har 

ikke haft meget til fælles. Og dog! For alle 

som en har de – når de sociale myndigheder 

har været på besøg – givet udtryk for 

omsorg og kærlighed over for os børn. De 

har sågar delt bolscher af „hold kæft-slagsen“ 

ud til nogle af os børn, således at de 

heldige og mest samvittighedsløse af os 

Brug QR-koden til at komme direkte til 

HOD‘s mobilsite (m.hod.dk) 

Debatindlægget har været slået op på HOD’s FB-profil. I løbet af den første dag havde 44 

personer like‘et indlægget, og der blev skrevet 25 indlæg fra andre FB-brugere 

nr. 03/2013 • 35 

Min sammenbragte og samspilsramte familie anno 2013 

Dette organs „politiske“ kandestøber, major Preben Oehlers Christensen, har endnu en 

gang begået en holbergsk epistel om livet på Slotsholmen og nærmeste omegn. 

Redaktionen har valgt at bringe hans klumme i en uforkortet og ucensureret version 

fortsat skal være muligt for yngre officerer 

at kunne udvikle sig i forskellige 

stillinger ved myndigheder på forskellige 

niveauer med en vis form for geografisk 

stabilitet. Jeg anerkender, at en vis geografisk 

mobilitet kan være nødvendig, 

men det bør dog som minimum kunne 

lade sig gøre inden for samme landsdel. 

Mit formål med dette indlæg er at 

bede hæren/forsvaret overveje denne 

konsekvens ved beslutning om myndighedsplaceringer 

i fremtiden. 

over for myndighederne kunne bekræfte, 

hvor god og elskelig den til enhver tid 

havende mor er. 

De fædre, som jeg har haft, har jeg i 

bund og grund ikke haft så meget imod. 

Jeg tror rent faktisk, at de har villet mig 

og mine søskende det godt. Men som i 

så mange andre situationer her i livet, så 

er der desværre ret langt mellem viljen 

og evnen. Mine fædres gode intentioner 

er nemlig altid strandet, når „mor“ har 

været inddraget. Intet kan lade sig gøre, 

hvis ikke det er „mors“ egen idé. Og mor 

fortsættes /////

36 • nr. 03/2013 Debat · følg debatten på facebook 

forekommer mig som oftest værende idéforladt. 

Måske hun „hænger ud“ med de 

forkerte mennesker i sin dagligdag? 

Nu har jeg jo tidligere skrevet, at jeg 

har haft flere mødre gennem årene. Nogle 

af dem har været sødere end andre, men 

ingen – absolut ingen – har efterladt så 

positive indtryk hos mig, som gør, at de 

vil blive savnet. Hvorfor har mine skiftende 

fædre så valgt at slå pjalterne sammen 

med disse kvinder? Jeg ved det ikke. Måske 

har „sexen“ været god? Onde rygter 

vil i hvert fald vide, at alle mine mødre 

har været villige til at gå i seng med 

hvem som helst, så længe det tjente deres 

interesser. Så nogen erfaring på området 

må de jo have oparbejdet gennem årene! 

„Magtbegær.dk“ 

Det, der har irriteret mig og mine søskende 

mest, er den kendsgerning, at 

vores fædre altid har valgt den samme 

type kone. Ingen store fornyelser fra gang 

til gang. I hvert fald ikke hvad angår de 

indre værdier. Personligheden, om I vil. 

Vores fædre er altid gået efter kvinder 

med et oplevet stort underskud på integritet. 

Til gengæld har de alle sammen haft 

et ambitionsniveau højere end Rundetårn. 

Som om det ikke har været fint nok bare 

at være mor for mig og mine søskende. 

Ærligt talt ... så har en del af os i søskendeflokken 

fået den opfattelse, at vores 

forskellige mødre kun har brugt os som 

staffage for at tage sig så godt ud som 

muligt i de forskellige selskabelige fora, 

som de færdes i. Af og til bliver vi hevet 

frem i vores stiveste puds, får vandkæmmet 

vores hår, alt sammen for at „mor“ 

kan vise, hvor glad og lykkelig en familie 

vi er. Når en sådan fotoseance – parodi, 

om I vil – er overstået, bliver vi igen gennet 

tilbage til vores sovesale, hvor tapetet 

hænger i laser på væggene. „Mor“ kommer 

aldrig her, og hendes gæster så afgjort 

heller ikke. Af og til ser vi „far“ herude 

på sovesalene, og vi synes sågar af og til 

at have set et glimt af dårlig samvittighed 

i hans øjne, når han ser de forhold, vi 

bydes. Men som tidligere omtalt, så er der 

langt mellem vilje og evne. Mor skal nok 

sørge for, at fars dårlige samvittighed over 

for os unger fortegner sig i tågen. 

Mine søskende og jeg har de senere 

år talt om, hvordan det kan være, at 

Prolog 

I påsken spurgte en af mine venner mig om, hvorfor jeg i grunden 

skriver i vores fagblad? Hvad målet med mine skriverier er? 

Svarene på disse spørgsmål er jo mange. „Fordi jeg kan“ er det 

ene af dem. „Fordi jeg vil vække mine kolleger af deres Tornerosesøvn“ 

kunne være et andet. „Fordi vores fagblad ville være for 

kedeligt og uinteressant, hvis ikke der af og til var en smule kant“ 

er ligeledes en mulighed. Jeg har også mange gange anført, at 

mine skriverier har til formål at få skrevet mine frustrationer ud 

af kroppen. Men behøver jeg partout at dele min „terapi“ med 

andre? Næ … men det har jeg nu en gang bare valgt at gøre. 

Dybest set er målet med mine indlæg og klummer jo at få rusket 

op i jer læsere af dette fagblad. Dette med henblik på at få jer til 

at engagere jer en smule i jeres arbejdsplads. Om det hjælper? 

Tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke i det åbne. Jeg mener, at så 

længe vi er på denne „galej“, så kan vi vel lige så godt få det bedste 

ud af det. For skibets kaptajn og alle hans styrmænd … dem 

har jeg opgivet! De er godt og grundigt ved at strande skuden. 

Men der er stadig håb for os galejslaver. Modtaget respons på 

mine tidligere indlæg synes klart at indikere, at jeg tilsyneladende 

bare sætter ord på, hvad andre af jer går og tænker og føler. 

Jeg spørger bare … hvorfor ikke træde frem fra anonymitetens 

skygger? Hvad er efterhånden det værste, som ledelsen kan gøre 

ved os? Mere end én gang har jeg tænkt, at det ville være at holde 

på os i stedet for at lade os gå. Hånden på hjertet … mon ikke 

mange af os går og tænker på enten pensionering eller jobskift? 

Jeg gør i hvert fald! Det ville overraske mig, hvis ikke et par af os 

i hvert fald ugentligt – eller oftere – er inde på f.eks. „StepStone“ 

eller „Jobindex“ for at se på stillingsopslag. Det gør man jo nok 

ikke, hvis man er glad for sin arbejdsplads. Men bare at forlade 

den synkende skude uden at have forsøgt at standse ulykken, 

det er i min verden for tyndt. Så hvis I går og overvejer at forlade 

forsvaret – hvilket jeg bestemt ikke kan fortænke jer i –, så er det 

nu, I har jeres besøgelsestid! 

Nå, ovenstående „bandbulle“ har jo slet ingen bæring på overskriften! 

Så hvis ikke jeg ønsker at ændre på den, så må jeg 

hellere fortælle jer en lille historie. Denne lille klumme har 

udelukkende til formål over for jer læsere at beskrive den lille 

samspilsramte familie, som jeg kommer fra. 

vores fædre altid falder for den samme 

type kvinder. Vi er små og uvidende og 

når selvfølgelig hverken far eller mor til 

sokke- eller strømpeholderne. Men af og 

til finder selv blind høne korn. Og det har 

vi børn også. En af mine brødre faldt forleden 

over en kontoudskrift, hvoraf fremgik, 

at far har abonneret på et datingsite, 

indtil han fandt mor. Min bror „gravede“ 

en smule i sagen og fandt ud af, at alle 

vores fædre igennem årene har abonneret 

på akkurat den samme datingsite. Et datingsite, 

som hedder „Magtbegær.dk“. 

Mor sidder på pengene 

„Magtbegær.dk“ er meget, meget elitær. 

Kun de mest hensynsløse, mest magtbegærlige, 

mest egoistiske og mest selvcen-

trerede individer kan blive medlem af dette 

datingsite. 179 individer, for at være 

helt præcis. 179 individer, som er villige 

til at sælge deres sjæl for egen vindings 

skyld, selv om de måtte påstå noget andet. 

Og det er blandt disse, at vores fædre 

altid har søgt deres koner! Så tror da pokker, 

at vi naive børn aldrig har brudt os 

så meget om vores mødre. At vi faktisk 

nærmere betragter dem som stedmødre i 

stedet for som plejemødre. Hvorvidt de er 

onde, overlader jeg til jer læsere at afgøre. 

Søde og rare forekommer de mig i hvert 

fald ikke at være. 

Aaaah ... jeg bliver nok nødt til at 

moderere mig en smule her. Størstedelen 

– men ikke alle – af os børn betragter nok 

moderfiguren som en stedmor. Enkelte i 

børneflokken synes nemlig at være gået 

over til den „mørke“ side. Årsagerne hertil 

kan jeg kun gisne om. Måske nogle af 

disse hverken er smukke eller kloge nok 

til at kunne stå på egne ben, hvorfor de 

påtager sig medløberens rolle. Andre af 

disse overløbere mener måske oprigtigt, 

at mor har set lyset. Og så er der dem, der 

– helt i mors ånd – vil sælge deres sjæl 

for et eneværelse med fladskærm og PS3. 

Men er der slet ikke noget håb for os 

børn? Jeg ved det ikke. Mit gæt er lige 

så godt som jeres. Men jeg tror det ikke! 

De stedmødre, som vi har haft hidtil, 

har haft vores fædre i deres hule hånd. 

Og skulle enkelte af vores fædre eventuelt 

vælge at træde i karakter, så har vi jo 

tidligere set, at mor er klar til at lade sig 

skille. Og desværre er det hende, som sidder 

på pengene. Så fars integritet er som 

regel også til at overskue! 

De nyder deres 

speltboller og cafe latte 

Men er vores stedmødre virkelig så onde, 

som jeg oplever dem? Kan man ikke trænge 

ind til dem? Igen er jeg ikke alt for 

optimistisk, men man kan jo have lov til 

at håbe! Problemet er, at den til enhver 

tid siddende stedmor færdes i de samme 

cirkler med de samme mennesker fra 

„Magtbegær.dk“ hele tiden. Der er måske 

en lille smule udskiftning med års mellemrum, 

men grundlæggende går den til 

enhver tid siddende stedmor stedse rundt 

med ligesindede, hvorved hun idelig føler 

sig bekræftet i sin ufejlbarlighed. Okay 


... nu skal jeg også være fair. Selvfølgelig 

hænger vores stedmødre da også ud med 

andre mere almindelige mennesker for 

at få en føling med, hvordan andre i det 

danske samfund går og har det. Vi kan 

bare tage den stedmor, som vil kendes 

ved os unger lige for øjeblikket. Nicole 

hedder hun. Nicole hænger skam ud med 

andre fra sin mødregruppe. Her bør jeg 

måske lige for en god ordens skyld anføre, 

at jeg for ikke så lang tid siden kom 

til at overhøre en samtale mellem min far 

og hans lillebror. Min far sagde noget om, 

at Nicole så afgjort var alfahannen i sin 

mødregruppe. Og jeg husker det ganske 

tydeligt, fordi jeg studsede over, at far 

omtalte stedmor som en „han“. Der er jo 

ikke så mange i søskendeflokken, som synes, 

at der er synderlig meget mand over 

hende. Nicole har sågar selv sagt, at hun 

ikke har noget imod ikke at have hår på 

brystet. Det sagde hun vist nok i forbindelse 

med en eller anden fotoseance, hvor 

hun hyklede interesse for mine søskendes 

ve og vel. Det var lige før, at jeg troede 

på hende! Og mor bliver skam inspireret 

af de „almindelige“ mennesker, som hun 

omgås i mødregruppen, når de sidder på 

deres yndlingscafé, „Departemång“, hvor 

de nyder deres speltboller og cafe latte. 

De „almindelige“ medlemmer af mødregruppen 

vil gøre alt for at behage og betjene 

gruppens alfahan. Så de bekræfter 

jo mor i hvad som helst, som mor gerne 

vil høre. De udveksler tanker om vuggestuer, 

børnehaver, skoler og SFO‘er. De 

sidder f.eks. og udbreder sig om, at man 

da sagtens kan lukke en enkelt vuggestue 

eller tre. Disse sporadiske tanker er måske 

fremført på et lidt tyndt grundlag, nu 

hvor mødregruppens deltagere ikke længere 

selv er i den fødedygtige alder. Men 

fred være med det for mor er lydhør over 

for sådanne idéer. Mon hun taler med 

far om disse? Far har måske holdninger 

til lukning af vuggestuerne? Selvfølgelig 

taler de også i mødregruppen om emner, 

som kun kan have kvinders interesse. Det 

skal jo ikke alt sammen gå op i lortebleer! 

Jeg har hørt, at Nicoles mødregruppe 

skulle tale endog meget passioneret om 

fodtøj i enhver afskygning. Sandaler, 

støvler og sko. Sko, sko, sko. Så lidenskabeligt 

taler de om dette emne, at de 

endda – skælmske og spøgefulde, som de 

nr. 03/2013 • 37 

er – har ladet emnet influere på mødregruppens 

„morsomme“ slogan: „Ingen sko 

er for små“! 

Væk fra de hjemlige kødgryder 

Jeg tror faktisk, at mor for nylig har diskuteret 

behovet for antal vuggestuer med 

andre af sine ligesindede fra „Magtbegær. 

dk“. Håber at børnenes tarv lå dem på sinde, 

og at deres eventuelle samtaler ikke 

blev styret af andre for børns opvækst, 

opdragelse og uddannelse irrelevante parametre. 

Tænk, hvis de i deres elfenbenstårn 

nåede frem til løsninger, som ville 

afstedkomme, at nogle af mine mindre 

søskende, som stadig går i vuggestue, kun 

ville kunne få en vuggestueplads i den 

modsatte ende af landet. Håber de monstro 

på, at nogle af ungerne så bliver taget 

ud af vuggestuen, så behovet for vuggestuepladser 

bliver endnu mindre? Næppe. 

Så perfide overvejelser tror jeg ikke en 

gang, at medlemmerne af mors mødregruppe 

vil kunne drømme op! Eller kunne 

de? Nu kommer jeg pludselig i tvivl! 

Jeg hader ikke mor, men jeg kan godt 

nok heller ikke lide hende! Eller for den 

sags skyld de 178 andre, som står listet 

på det famøse datingsite! Jeg går og tæller 

dagene til, at jeg bliver voksen. Det 

kan kun gå for langsomt. Så snart jeg kan 

få min SU, så kan far – men i særdeleshed 

mor – ikke se min bagdel for bare skosåler. 

Jeg skal bare væk fra de hjemlige 

kødgryder. Og lad det være sagt med det 

samme: Nicole, du skal ikke stå ved postkassen 

og vente på et julekort fra mig. 

Det kommer ikke! Jeg håber på, at du forstår 

det. Jeg har bestræbt mig på at være 

præcis, og det er beklageligt, hvis jeg har 

formuleret mig uklart. Jeg ved jo, at du 

har store problemer med (at) tolke! 

Nå, nu har jeg da vist nok også hængt 

mine familiære forhold godt og grundigt 

ud til offentligt skue. Håber ikke, at jeg 

får stuearrest eller bliver sendt på kostskole, 

fordi far og mor ikke kan styre mig. 

Jeg skal nok lade være med at tage mere 

af jeres tid. Jeg vil bare runde af med at 

konstatere, at jeg i øvrigt mener, at antallet 

af medlemmer i mødregruppen skal 

reduceres med minimum 70 pct.! |||||

38 • nr. 03/2013 Udnævnelser 

udnævnelser 

Major Charlotte Ployart Wetche er udnævnt til oberstløjt- 

nant i hæren pr. 15. december 2012 og beordres fra samme 

dato til varig tjeneste som MA for NATO’s generalsekretær 

frem til 30. juni 2014. 

Løjtnant Maja Mærkedahl Lilleør er udnævnt til premierløjtnant 

af flyvevåbnets linje pr. 11. december 2012. 

Løjtnant Bo de Ommen er udnævnt til premierløjtnant af 

flyvevåbnets linje pr. 11. december 2012. 

Major Bjørn Boesen er udnævnt til oberstløjtnant (flyvevåbnet) 

pr. den 15. december 2012. Oberstløjtnanten beordres 

fra samme dato til varig tjeneste ved Forsvarets Materieltjeneste 

som chef for Forretningsområde Helikopter. 

Oberstløjtnant Keld Robert Juul Christensen er udnævnt til 

oberst i hæren pr. 1. marts 2013. Obersten beordres fra samme 

dato til varig tjeneste som chef for Udviklingsdivisionen 

ved Hærens Operative Kommando. 

Oberstløjtnant Gunner Arpe Nielsen er udnævnt til oberst 

(hæren) pr. 15. marts 2013. Obersten beordres fra samme 

dato til varig tjeneste ved Hjemmeværnskommandoen som 

chef for Planlægningsdivisionen og Virksomhedshjemmeværnet. 

Oberst Michael Anker Lollesgaard er udnævnt til generalmajor 

pr. 1. april 2013. Generalmajoren beordres fra samme 

dato til varig tjeneste som chef for Danske Division. 

Kommandør Frank Trojahn er pr. 15. april 2013 udnævnt til 

kontreadmiral og er pr. samme dato beordret til tjeneste 

som chef for Søværnets Operative Kommando. 

Udnævnelse af VUT 1-hold 

Under forudsætning af tilfredsstillende gennemgang af uddannelsen 

til kaptajn samt opfyldelse af sundhedstriaden 

udnævnes følgende elever på videreuddannelsestrin 1 for 

ledere hold 2012-2013 ved Hærens Officersskole til kaptajn af 

linjen i hæren med virkning fra den 5. juli 2013: 

Troels Jonathan Kapler Rehl, JDR 

Anders Gahner Krogsgaard, TRR 

Hans Kroher Justesen, IGR 

Jakob Kristensen, JDR 

Karsten Wiedemann, LG 

Steen Christensen, GHR 

Christian Peder Rønsov, GHR 

Palle Hougaard Hvirvelkær, TRR 

Jesper Berggreen Lindholm, DAR 

Nicolai Falk Lauritsen, IGR 

Tobias Flint, GHR 

Dennis Mark Grummesgaard, JDR 

Mads Jakobsen, DAR 

Adam Christian Kaas Buschard, LG 

Lars Bossen, JDR 

Tajs Sejrbo-Dekker, GHR 

Thomas Preben Petersen, IGR 

Jon Martin Winther Jensen, GHR 

Anders Nygaard, LG 

Jesper Risager Simonsen, GHR 

Klaus Hjorth, TGR 

Christian Dalum, JDR 

Jesper Schultz, TRR 

René Egelund Bøggild Larsen, JDR 

Rasmus Lund, DAR 

Martin Gøricke Sørensen, DAR 

Thomas Nyholm Jørgensen, GHR 

Martin Agerskov Trier, DAR 

Kristian Kiil Clausen, LG 

Thomas Gram Jensen, TGR 

Martin Tamm Andersen, LG 

Jakob Brostrøm, GHR 

Bjarne Thomsen, DANILOG 

Kim Elver Hansen, DAR 

Lasse Thing, LG 

Glen Spangenberg Rasmussen, DAR 

Thomas Sigvardt, TGR 

Nadia Christina Buhl, GHR 

Kristian Hermind Johansen, TGR 

Kenn Wercker Duus, JDR 

Anders Michael Kjærsgaard, 

DANILOG 

Anders Bøstrup, JGK 

Jan Holst, TRR 

Michael Printzlau Vester, IGR 

Thomas Bøgeholt Lund, JDR 

Simon Orry Borghei, GHR 

Mike Voss, GHR 

Kristian Soelberg, LG 

Marina Gade Islund, GHR 

Simon Sandberg, IGR 

Anders Steenberg Hansen, TGR 

Marc Fraenkel Østergaard, GHR 

Bo Hove Vanting Andersen, TRR 

Ole Gretlund, TRR 

Rune Thy Kayser, GHR 

Karina Wøbbe, GHR 

Mette Matthiesen, TGR 

Stina Cederberg, TRR 

Heidi Marianne Hviid, TRR 

Rasmus Andersen, JDR 

Simon Simoni Oest, DAR 

Kasper Wildfang Hansen, TGR 

Dan Thorsted, GHR 

Torben Brandt Egaa Stenz, GHR 

Mikael Aasborg Søgaard, IGR 

Søren Vestergaard, TGR 

Carsten Damsgaard Lambrecht, GHR 

Janus Von Platen-Hallermund, 

DANILOG 

Claus Bjernemose Rahbek, LG 

Nikolaj Birchmann Spanning, 

DANILOG 

Rasmus Christoffer Azir Gamborg 

Sander, TRR 

Theis Kokfelt, LG 

Troels Graff, LG


Ambitiøs linjeofficer – er du 

klar til et karriereskift? 

nr. 03/2013 • 39 

Mercuri Urval Danmark er et markedsledende konsulenthus, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred palet af 

HR-løsninger. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling og målbare resultater. 

Det gør vi ved at arbejde med nationale og internationale opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister, 

individuelle lederudviklingsprogrammer, ledergruppeudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer vi, at der er overensstemmelse 

mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer. Vi har de senere år intensiveret samarbejdet med danske virksomheder 

både regionalt i Europa og globalt i USA, Østeuropa og Asien. Vi arbejder i den forbindelse sammen med vores søsterselskaber 

med over 70 kontorer i 24 lande og har løst opgaver for vores kunder i over 60 lande på fem kontinenter. Globalt er vi ca. 800 

dedikerede kolleger, og i Danmark er vi 130 ansatte på fire kontorer. Vi søger nu en ny kollega til vores kontor i Kolding. 

Managementkonsulent til rekruttering / lederudvikling 

Bliv en del af vores succes 

Vi har travlt og søger dygtige og højt motiverede kolleger 

til at bidrage til den yderligere vækst. Du bliver en del af 

et team af konsulenter, som arbejder med en bred vifte af 

opgaver inden for alle dele af vores konsulentydelser. Du vil 

efter en grundig introduktion og oplæring i vores testværktøjer 

og koncepter indgå i samarbejdet i teamet om levering 

af opgaver til vores eksisterende kunder, sideløbende med at 

du opsøger og udvikler dine egne kunder. 

Linjeofficer med stærk lederprofil 

Du er linjeofficer og har erhvervet stærke taktiske og organisatoriske 

kompetencer samt opbygget en solid ledererfaring 

fra tjeneste i ind- og udland. Du har formentlig afsluttet din 

VUT-I, og ideelt set har du herefter haft en god periode som 

underafdelingschef. Nu synes du, at tiden er kommet til 

at sætte din egen udvikling i fokus med et jobskifte til det 

private erhvervsliv. 

Du har en analytisk og struktureret arbejdsform, er kontaktstærk 

og besidder evnen til at udvikle langvarige relationer 

på alle niveauer i en organisation. Du har mod på at udvikle 

dig selv og sælge/levere konsulentydelser i form at rekruttering 

af ledere og specialister samt leder- og ledergrup- 

peudvikling til topledere og ledergrupper i dansk erhvervsliv. 

Du taler og skriver ubesværet engelsk, og du har lysten og 

viljen til at arbejde som managementkonsulent. 

Fordi mennesker betyder alt 

Mercuri Urval tilbyder et spændende og udfordrende 

arbejdsliv, hvor du er tæt på erhvervslivets beslutningstagere 

og medvirker til at skabe konkrete resultater og værdi 

for kunderne og for de ledere og specialister, som du er med 

til at ansætte og udvikle. Du vil opleve en markant udvikling 

af dine kompetencer, og du vil få et sjældent indblik i dansk 

erhvervsliv i takt med de opgaver, som du løser. 

Du vil få en solid grunduddannelse i vores værktøjer og 

koncepter via Mercuri Urval Business School samt løbende 

træning og uddannelse i nye koncepter for at opretholde et 

højt kompetenceniveau. 

Vi tilbyder velordnende ansættelsesforhold i et moderne kontormiljø, 

hvor vi i dagligdagen lægger vægt på en stor grad 

af indflydelse og frihed i forhold til egne opgaver, udvikling 

og trivsel. Du vil få en travl hverdag blandt højt motiverede 

og stolte kolleger og mulighed for at arbejde med såvel 

nationale som internationale kunder. 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-499-49984). 

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, kan du kontakte Casper Mejsen på tlf. 2279 9925.

FORSIDEN 

14 

Læs premierløjtnant Linda Henriksen beretning i sin 

„dagbog“ til Danske Officerer. Hun er netop påmønstret 

inspektionsfartøjet Knud Rasmussen. 

- Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser 

meget frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden 

endelige inde og den kommende periode står på 

masser af nye udfordringer, både mht. til sejlads og 

de ansvarsområder, der er anderledes end dem, jeg 

havde, da jeg var på Hvidbjørnen fra 2009 til 2011, 

skriver Linda. 

Læs side 22-24 

Foto: privat. 

Den norske udrykningsleder, Bjørn Arnesen, fortalte 180 

danske deltagere til de to møder; ledere og mellemledere, 

holdledere og brandfolk fra store dele af Syd- og Sønderjylland 

- om den 22. juli 2011, da han og hans hold midt i deres 

kaffepause på Oslos hovedbrandstation blev kastet ud i 

redningsaktionen efter Anders Behring Breiviks bilbombe i 

Oslos regeringskvarter. 

Kaos hersker. Alle vinduer var blæst ud. Der var ild i flere 

bygninger. Døde, kvæstede, glasskår, murbrokker og træværk 

lå strøet ud over et større område sammen med bilvrag, 

fortæller Bjørn Arnesen. 


Foto: Nils Rosenvold, PF 

30 

- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central 

rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser 

stadig tættere sammen, siger Danmarks forsvarsattaché i 

de tre baltiske lande, oberst Søren Frausig, som har været 

med næsten hele vejen. I et interview med journalist Keld 

Broksø gør han status efter en snes års dansk forsvarssamarbejde 

med Baltikum. Det kulminerede i 2004 med 

NATO-medlemskab, men partnerskabet vokser sig tættere 

og mere ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger 

i kulissen. 


Foto: Keld Broksø 

22 

- Forsvaret er gennem de senere år blevet meget afhængigt af konjunkturudviklingen 

i samfundet, fastslog chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Bisserup, på 

HOD‘s Formandsseminar i Svendborg. - Det er en af grundende til, at det er umuligt 

at forudse, hvordan situationen omkring forsvarets uddannelser af officerer vil 

komme til at udvikle sig, sagde generalen, som mener, at den største udfordring for 

forsvaret bliver at kunne rekruttere og fastholde. 

Han mente, at de mange missioner i udlandet har svækket hærens evne til at gennemføre 

hjemlig øvelsesvirksomhed på større troppeniveau. 

Læs side 6-9 

Foto: Johnny Wichmann 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

MASKINEL MAGASINPOST 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk 

ID. NR.: 42280

konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?