konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Ingrid Pedersen
22 • nr. 03/2013 Min arbejdsuge
Vi sejler nogle ret udfordrende steder
Premierløjtnant Linda Henriksen er netop påmønstret inspektionsfartøjet
Knud Rasmussen. I ti uger skal hun være med til at
sikre suverænitetshåndhævelsen, holde øje med forurening og
olieudslip på havet, være parat til SAR-opgaver og føre skibet
og dets besætning sikkert mellem klippeskær og isbjerge
Onsdag
Det er store pakkedag. I morgen skal jeg rejse til mit
drømmejob som navigationsofficer på inspektionsfartøjet
Knud Rasmussen. Jeg har haft al min sejltid ved Færøerne og
Grønland, så det er ikke nyt for mig at skulle til Nordatlanten.
Jeg er væk i 10 uger, og der er meget, der skal pakkes,
selv om vi mest går i uniform. Men ud over de mange uniformsgenstande
skal jeg også medbringe træningstøj og
strikketøj.
Toiletgrej fylder også meget i min kuffert. Det ser ud
til, at jeg bliver eneste kvinde om bord. Det har jeg det fint
med, men det kræver, at jeg en gang imellem kan tage mig
en ’Linda-dag’, hvor jeg ordner negle, forkæler håret med
en maske, skrubber kroppen efter alle kunstens regler og
lægger lidt makeup. Ikke det helt store, men lidt mascara
og en neutral øjenskygge.
Det gør nemlig, at jeg ikke føler mig som intetkøn, når
jeg dag ud og dag ind render rundt i en uniform designet til
mænd. Uniformen gør bestemt ikke noget for kvinder med
hofter, og taljerede skjorter gør vi ikke så meget i.
Torsdag
For sent i seng og tidligt op. Sådan er det altid. Og så af
sted til Nuuk. Denne gang slipper jeg heldigvis for at betale
overvægt.
Da jeg ankommer til Nuuk, holder der en bil og venter
på mig og kører mig ned til skibet. Nu er jeg for alvor begyndt
at glæde mig. Det er et rigtig lækkert skib. Jeg har
set det flere gange, mens jeg var på Hvidbjørnen. Det er
bygget på Karstensens skibsværft i Skagen i 2006, og alt er
nyt og velholdt. Også vore lukafer er lækre, men de skal jo
også være vores hjem i 10 uger.
Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser meget
frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden endelig
inde, og den kommende periode står på masser af nye udfordringer,
både m.h.t. til sejlads og de ansvarsområder, der
er anderledes end dem, jeg havde, da jeg var på Hvidbjørnen
fra 2009 til 2011.
Her hedder stillingen navigationsofficer, hvilket indebærer
en række ansvarsområder ud over det, der ligger i stillingsbetegnelsen.
Mine opgaver er bl.a. at stå for skibets navigations- og
kommunikationstjeneste, at varetage og forelægge journaler,
være kommunikationsofficer, være ansvarlig for opdatering
og ajourføring af nautisk materiel, publikationer og
søkort – også de elektroniske.
Desuden skal jeg indgå i landlovsvagten, være formand for
velfærdsudvalget og være specialist i alt udstyr på broen.
Premierløjtnant Linda
Henriksen var lidt længe
undervejs, før hun fandt sin
rette karrierevej i søværnet.
Hendes „fjumreår“ tilbragte
hun bl.a. med at læse på
DTU og arbejde med Animal
Breeding i Australien.
Fredag
Vi har liggedag i Nuuk med besøg hos Arktisk Kommando.
Jeg er ved at kunne finde rundt på skibet, har fået pakket ud
og fundet mig til rette på lukafet. Nu er det næste at lære
en masse nye navne at kende og kunne sætte ansigt på besætningen.
Det er klart den bedste måde hurtigt at komme
ind i et nyt job på. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden al
den hjælp, jeg får af hele besætningen.
Lørdag
Turen går fra Nuuk gennem de indenskærs ruter SSW over
mod Grønnedal, hvor Grønlands Kommando tidligere havde
hovedsæde. Sammenlagt har jeg sejlet skibet i otte timer i
dag. Det går fint med at lære skibet at kende, og de gamle
rutiner med at føre logbog og den slags vender hurtigt tilbage.
Det er anderledes end at føre skib på det åbne hav, og
de første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg
helt klart „den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun
44 meter ind til klipperne. Kroppen er virkelig i alarmberedskab.
Musikken på broen er slukket, og jeg tænker på, at
det er første gang, jeg sejler gennem et så smalt farvand.
Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke bare har ansvaret for
mig selv, men for hele besætningen, og heldigvis er vores
talemåde „Hvis du er i tvivl – er du ikke i tvivl“ ikke bare en
talemåde. Når man føler, at man har brug for ekstra hjælp
og er i tvivl, om man kan løse opgaven selv, ringer man efter
chefen. Det er en stående ordre.
Meget af det, vi foretager os, er meget situationsbestemt.
Havet og vejret er ikke altid som forudset. Selv om vi
har satellitbilleder og kontakt med istjenesten i Narsarsuaq,
ligger der pludselig et isfjeld, dér hvor vi skal sejle. Så må vi
træffe en beslutning om, hvilken anden rute vi skal tage.
Søndag
Jeg har hundevagten (00-04), og den første er altid lidt hård
at komme igennem, så der skal masser af kaffe til. Heldigvis
er vejret fantastisk, og sejladsen går som smurt.
Efter vagten tager jeg en lille lur, og vi ankommer til
Grønnedal kl. 08.00. Jeg får lidt tid til at planlægge de
næste par dages sejlads, så jeg kan være så godt forbe-