konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

36 • nr. 03/2013 Debat · følg debatten på facebook forekommer mig som oftest værende idéforladt. Måske hun „hænger ud“ med de forkerte mennesker i sin dagligdag? Nu har jeg jo tidligere skrevet, at jeg har haft flere mødre gennem årene. Nogle af dem har været sødere end andre, men ingen – absolut ingen – har efterladt så positive indtryk hos mig, som gør, at de vil blive savnet. Hvorfor har mine skiftende fædre så valgt at slå pjalterne sammen med disse kvinder? Jeg ved det ikke. Måske har „sexen“ været god? Onde rygter vil i hvert fald vide, at alle mine mødre har været villige til at gå i seng med hvem som helst, så længe det tjente deres interesser. Så nogen erfaring på området må de jo have oparbejdet gennem årene! „Magtbegær.dk“ Det, der har irriteret mig og mine søskende mest, er den kendsgerning, at vores fædre altid har valgt den samme type kone. Ingen store fornyelser fra gang til gang. I hvert fald ikke hvad angår de indre værdier. Personligheden, om I vil. Vores fædre er altid gået efter kvinder med et oplevet stort underskud på integritet. Til gengæld har de alle sammen haft et ambitionsniveau højere end Rundetårn. Som om det ikke har været fint nok bare at være mor for mig og mine søskende. Ærligt talt ... så har en del af os i søskendeflokken fået den opfattelse, at vores forskellige mødre kun har brugt os som staffage for at tage sig så godt ud som muligt i de forskellige selskabelige fora, som de færdes i. Af og til bliver vi hevet frem i vores stiveste puds, får vandkæmmet vores hår, alt sammen for at „mor“ kan vise, hvor glad og lykkelig en familie vi er. Når en sådan fotoseance – parodi, om I vil – er overstået, bliver vi igen gennet tilbage til vores sovesale, hvor tapetet hænger i laser på væggene. „Mor“ kommer aldrig her, og hendes gæster så afgjort heller ikke. Af og til ser vi „far“ herude på sovesalene, og vi synes sågar af og til at have set et glimt af dårlig samvittighed i hans øjne, når han ser de forhold, vi bydes. Men som tidligere omtalt, så er der langt mellem vilje og evne. Mor skal nok sørge for, at fars dårlige samvittighed over for os unger fortegner sig i tågen. Mine søskende og jeg har de senere år talt om, hvordan det kan være, at Prolog I påsken spurgte en af mine venner mig om, hvorfor jeg i grunden skriver i vores fagblad? Hvad målet med mine skriverier er? Svarene på disse spørgsmål er jo mange. „Fordi jeg kan“ er det ene af dem. „Fordi jeg vil vække mine kolleger af deres Tornerosesøvn“ kunne være et andet. „Fordi vores fagblad ville være for kedeligt og uinteressant, hvis ikke der af og til var en smule kant“ er ligeledes en mulighed. Jeg har også mange gange anført, at mine skriverier har til formål at få skrevet mine frustrationer ud af kroppen. Men behøver jeg partout at dele min „terapi“ med andre? Næ … men det har jeg nu en gang bare valgt at gøre. Dybest set er målet med mine indlæg og klummer jo at få rusket op i jer læsere af dette fagblad. Dette med henblik på at få jer til at engagere jer en smule i jeres arbejdsplads. Om det hjælper? Tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke i det åbne. Jeg mener, at så længe vi er på denne „galej“, så kan vi vel lige så godt få det bedste ud af det. For skibets kaptajn og alle hans styrmænd … dem har jeg opgivet! De er godt og grundigt ved at strande skuden. Men der er stadig håb for os galejslaver. Modtaget respons på mine tidligere indlæg synes klart at indikere, at jeg tilsyneladende bare sætter ord på, hvad andre af jer går og tænker og føler. Jeg spørger bare … hvorfor ikke træde frem fra anonymitetens skygger? Hvad er efterhånden det værste, som ledelsen kan gøre ved os? Mere end én gang har jeg tænkt, at det ville være at holde på os i stedet for at lade os gå. Hånden på hjertet … mon ikke mange af os går og tænker på enten pensionering eller jobskift? Jeg gør i hvert fald! Det ville overraske mig, hvis ikke et par af os i hvert fald ugentligt – eller oftere – er inde på f.eks. „StepStone“ eller „Jobindex“ for at se på stillingsopslag. Det gør man jo nok ikke, hvis man er glad for sin arbejdsplads. Men bare at forlade den synkende skude uden at have forsøgt at standse ulykken, det er i min verden for tyndt. Så hvis I går og overvejer at forlade forsvaret – hvilket jeg bestemt ikke kan fortænke jer i –, så er det nu, I har jeres besøgelsestid! Nå, ovenstående „bandbulle“ har jo slet ingen bæring på overskriften! Så hvis ikke jeg ønsker at ændre på den, så må jeg hellere fortælle jer en lille historie. Denne lille klumme har udelukkende til formål over for jer læsere at beskrive den lille samspilsramte familie, som jeg kommer fra. vores fædre altid falder for den samme type kvinder. Vi er små og uvidende og når selvfølgelig hverken far eller mor til sokke- eller strømpeholderne. Men af og til finder selv blind høne korn. Og det har vi børn også. En af mine brødre faldt forleden over en kontoudskrift, hvoraf fremgik, at far har abonneret på et datingsite, indtil han fandt mor. Min bror „gravede“ en smule i sagen og fandt ud af, at alle vores fædre igennem årene har abonneret på akkurat den samme datingsite. Et datingsite, som hedder „Magtbegær.dk“. Mor sidder på pengene „Magtbegær.dk“ er meget, meget elitær. Kun de mest hensynsløse, mest magtbegærlige, mest egoistiske og mest selvcen-
trerede individer kan blive medlem af dette datingsite. 179 individer, for at være helt præcis. 179 individer, som er villige til at sælge deres sjæl for egen vindings skyld, selv om de måtte påstå noget andet. Og det er blandt disse, at vores fædre altid har søgt deres koner! Så tror da pokker, at vi naive børn aldrig har brudt os så meget om vores mødre. At vi faktisk nærmere betragter dem som stedmødre i stedet for som plejemødre. Hvorvidt de er onde, overlader jeg til jer læsere at afgøre. Søde og rare forekommer de mig i hvert fald ikke at være. Aaaah ... jeg bliver nok nødt til at moderere mig en smule her. Størstedelen – men ikke alle – af os børn betragter nok moderfiguren som en stedmor. Enkelte i børneflokken synes nemlig at være gået over til den „mørke“ side. Årsagerne hertil kan jeg kun gisne om. Måske nogle af disse hverken er smukke eller kloge nok til at kunne stå på egne ben, hvorfor de påtager sig medløberens rolle. Andre af disse overløbere mener måske oprigtigt, at mor har set lyset. Og så er der dem, der – helt i mors ånd – vil sælge deres sjæl for et eneværelse med fladskærm og PS3. Men er der slet ikke noget håb for os børn? Jeg ved det ikke. Mit gæt er lige så godt som jeres. Men jeg tror det ikke! De stedmødre, som vi har haft hidtil, har haft vores fædre i deres hule hånd. Og skulle enkelte af vores fædre eventuelt vælge at træde i karakter, så har vi jo tidligere set, at mor er klar til at lade sig skille. Og desværre er det hende, som sidder på pengene. Så fars integritet er som regel også til at overskue! De nyder deres speltboller og cafe latte Men er vores stedmødre virkelig så onde, som jeg oplever dem? Kan man ikke trænge ind til dem? Igen er jeg ikke alt for optimistisk, men man kan jo have lov til at håbe! Problemet er, at den til enhver tid siddende stedmor færdes i de samme cirkler med de samme mennesker fra „Magtbegær.dk“ hele tiden. Der er måske en lille smule udskiftning med års mellemrum, men grundlæggende går den til enhver tid siddende stedmor stedse rundt med ligesindede, hvorved hun idelig føler sig bekræftet i sin ufejlbarlighed. Okay Debat · følg debatten på facebook ... nu skal jeg også være fair. Selvfølgelig hænger vores stedmødre da også ud med andre mere almindelige mennesker for at få en føling med, hvordan andre i det danske samfund går og har det. Vi kan bare tage den stedmor, som vil kendes ved os unger lige for øjeblikket. Nicole hedder hun. Nicole hænger skam ud med andre fra sin mødregruppe. Her bør jeg måske lige for en god ordens skyld anføre, at jeg for ikke så lang tid siden kom til at overhøre en samtale mellem min far og hans lillebror. Min far sagde noget om, at Nicole så afgjort var alfahannen i sin mødregruppe. Og jeg husker det ganske tydeligt, fordi jeg studsede over, at far omtalte stedmor som en „han“. Der er jo ikke så mange i søskendeflokken, som synes, at der er synderlig meget mand over hende. Nicole har sågar selv sagt, at hun ikke har noget imod ikke at have hår på brystet. Det sagde hun vist nok i forbindelse med en eller anden fotoseance, hvor hun hyklede interesse for mine søskendes ve og vel. Det var lige før, at jeg troede på hende! Og mor bliver skam inspireret af de „almindelige“ mennesker, som hun omgås i mødregruppen, når de sidder på deres yndlingscafé, „Departemång“, hvor de nyder deres speltboller og cafe latte. De „almindelige“ medlemmer af mødregruppen vil gøre alt for at behage og betjene gruppens alfahan. Så de bekræfter jo mor i hvad som helst, som mor gerne vil høre. De udveksler tanker om vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO‘er. De sidder f.eks. og udbreder sig om, at man da sagtens kan lukke en enkelt vuggestue eller tre. Disse sporadiske tanker er måske fremført på et lidt tyndt grundlag, nu hvor mødregruppens deltagere ikke længere selv er i den fødedygtige alder. Men fred være med det for mor er lydhør over for sådanne idéer. Mon hun taler med far om disse? Far har måske holdninger til lukning af vuggestuerne? Selvfølgelig taler de også i mødregruppen om emner, som kun kan have kvinders interesse. Det skal jo ikke alt sammen gå op i lortebleer! Jeg har hørt, at Nicoles mødregruppe skulle tale endog meget passioneret om fodtøj i enhver afskygning. Sandaler, støvler og sko. Sko, sko, sko. Så lidenskabeligt taler de om dette emne, at de endda – skælmske og spøgefulde, som de nr. 03/2013 • 37 er – har ladet emnet influere på mødregruppens „morsomme“ slogan: „Ingen sko er for små“! Væk fra de hjemlige kødgryder Jeg tror faktisk, at mor for nylig har diskuteret behovet for antal vuggestuer med andre af sine ligesindede fra „Magtbegær. dk“. Håber at børnenes tarv lå dem på sinde, og at deres eventuelle samtaler ikke blev styret af andre for børns opvækst, opdragelse og uddannelse irrelevante parametre. Tænk, hvis de i deres elfenbenstårn nåede frem til løsninger, som ville afstedkomme, at nogle af mine mindre søskende, som stadig går i vuggestue, kun ville kunne få en vuggestueplads i den modsatte ende af landet. Håber de monstro på, at nogle af ungerne så bliver taget ud af vuggestuen, så behovet for vuggestuepladser bliver endnu mindre? Næppe. Så perfide overvejelser tror jeg ikke en gang, at medlemmerne af mors mødregruppe vil kunne drømme op! Eller kunne de? Nu kommer jeg pludselig i tvivl! Jeg hader ikke mor, men jeg kan godt nok heller ikke lide hende! Eller for den sags skyld de 178 andre, som står listet på det famøse datingsite! Jeg går og tæller dagene til, at jeg bliver voksen. Det kan kun gå for langsomt. Så snart jeg kan få min SU, så kan far – men i særdeleshed mor – ikke se min bagdel for bare skosåler. Jeg skal bare væk fra de hjemlige kødgryder. Og lad det være sagt med det samme: Nicole, du skal ikke stå ved postkassen og vente på et julekort fra mig. Det kommer ikke! Jeg håber på, at du forstår det. Jeg har bestræbt mig på at være præcis, og det er beklageligt, hvis jeg har formuleret mig uklart. Jeg ved jo, at du har store problemer med (at) tolke! Nå, nu har jeg da vist nok også hængt mine familiære forhold godt og grundigt ud til offentligt skue. Håber ikke, at jeg får stuearrest eller bliver sendt på kostskole, fordi far og mor ikke kan styre mig. Jeg skal nok lade være med at tage mere af jeres tid. Jeg vil bare runde af med at konstatere, at jeg i øvrigt mener, at antallet af medlemmer i mødregruppen skal reduceres med minimum 70 pct.! |||||
Page 1 and 2: www.hod.dk Nye chefer for HOK og SO
Page 3 and 4: Officerernes Fagblad Nr. 03-2013, 2
Page 5 and 6: Af journalist Leif O. Nørgaard Ber
Page 7 and 8: Deltagerne i HOD‘s formandssemina
Page 9 and 10: Tillids- og lokalrepræsentanterne,
Page 11 and 12: taktiske grund-enhed - ikke bare de
Page 13 and 14: Af journalist Rasmus Meldgaard, For
Page 15 and 16: Tekst og fotos: Journalist Keld Bro
Page 17 and 18: Tæt Af Leif O. Nørgaard, DJ Foto:
Page 19 and 20: Tekst og fotos: Journalist Morten F
Page 21 and 22: Fra 8 til 10 millioner For nuværen
Page 23 and 24: edt som muligt. Jeg synes selvfølg
Page 25 and 26: Støtteskibet Esbern Snare. - Forsv
Page 27 and 28: skinnerne foran, mens toget kører.
Page 29 and 30: Internationalt fra militæret i Æg
Page 31 and 32: fra første færd. Selvom Arnesen v
Page 33 and 34: Udbredelsen af coaching kan i høj
Page 35: Af kaptajn Morten Gregersen Af majo
Page 39 and 40: Debat · følg debatten på faceboo

konjunkturerne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?