Ole Løgtved Nielsens fortælling - RCFM

moren og kigger, som vil hun huske alt, hen over sin far og ned på hans datters søn.
Hvem har taget billedet?
”Anne Marie.”
Ole fortsætter: ”Men det varmer ens sjæl.”
Ja.
”Man tænker på noget andet.”
Ja.
”Får tankerne væk.”
Jeg spørger, om de nogle gange passer Noah.
”Det har vi gjort én gang,” taster Ole og gør mig begribeligt, at vi må holde inde lidt. Der går et
minut, så skriver han: ”Når jeg tænker på det, er jeg nemmere til at blive berørt over det. Siden jeg
fik sygdommen. Gælder også andre ting.”
Ja?
”Når jeg ser andre lide i fjernsynet.”
Ja.
”Men om det er den negative side i mit sind, der dominerer, ved jeg ikke.”
Okay.
”Jeg ved det ikke.”
Er det et problem, synes du? For dig.
”Ikke umiddelbart,” skriver Ole og fortsætter: ”Jeg prøver at holde det i mig. For det er ikke
noget, drenge gør.”
Han sender et undskyldende smil, men ligner ikke en, der føler sig skyldig.
”Det har vel noget med stolthed at gøre,” tilføjer han.
Vi vender tilbage til hans rolle som bedstefar.
Hvad for en bedstefar vil du gerne være?
”Han skal give en masse kærlighed. Tryghed. Og må lidt mere end hjemme ved far og mor. Og
kan komme og få løst et problem.”
Var din bedstefar sådan?
”Der kan være øjeblikke, jeg nikker genkendende til. Han boede i et lille hus her i byen. Jeg kom
på ferie. Hans søn havde overtaget gården. Dér cyklede vi hver dag, når jeg var på ferie.”
Husker du ham som en rar mand?
Ole nikker et ja og har igen brug for en pause. Jeg spørger, om jeg skal skifte emne, men det
12