DANSEN OM GULDKALVEN - SFI

FRA FORSKNING TIL TEATERFORESTILLING
I det følgende er de arbejdsredskaber der er anvendt i forbindelse med forestillingen optegnet.
DANSEN OM GULDKALVEN: Et formidlingsstykke. Dansen om guldkalven: ”Den rigtige
uddannelse” der udløser den nødvendige billet til ”det gode liv” men ikke den tilstrækkelige fordi..
LIVSBANENS TRE OVERORDNEDE FASER:
1. Hvad skal du være når du bliver stor?
Historien om arv og miljø. Socialt, kulturelt og genetisk.
2. Hvad er din profession?
Historien om uddannelse, identitet, segmentering og screening.
3. Hvad er din position?
Historien om karriere, hierarki, netværk og succeskriterier.
LIVSBANENS TRE OVERORDNEDE FORHINDRINGER:
1. Æblet falder sjældent langt fra stammen, og hvis det gør er det ikke uden omkostninger
Historien om countermobilitet (socialt tilbagefald).
Historien om den personlige succes, som allerede træder i karakter i livshistoriens første fase (arv
og miljø), og som ved analyse af karrierens højdepunkt (typisk omkring 45 år), ofte viser sig at give
det samme resultat – altså en direkte tilbagevisning.
2. Konstant forandring/Globalisering
Historien om samfundsstrukturen i en global verden, som bevæger sig hurtigere og hurtigere, og
dermed er i konstant forandring. Hvilket betyder at ”den rigtige uddannelse” ikke nødvendigvis er
”den rigtige”, når den uddannede skal udøve sine specialiserede kompetancer.
3. Hvor langt vil du gå for at nå dit mål?
Historien om den personlige strategi, ideologi, politik og moral.
Koncept
Dansen om guldkalven – et sofastykke om det virkelige liv
Scenen er bygget op som et slags tv-show. Vi har nogle lænestole, som er placeret i forskellige
niveauer på podier. I forestillingen møder vi tre forskellige mennesker, som fortæller om deres
livsbaner (sorger og glæder). Historierne er flettet ind i hinanden, således at de tre personer skiftes
til at være i fokus. En er vært, og interviewer de andre, sideløbende med at fortælle lige så meget
om sig selv.
Samtalerne/historierne er bygget op omkring livsbanens tre overordnede faser og de tre
”forhindringer”. Det vil sige fakta omkring countermobilitet (før og nu), forandringsparathed
(optikskift), og personlig strategi (ideologisk fleksibilitet). Gennem forestillingen kortlægges deres
personlige kompetencer/talenter og publikum involveres naturligt i at aflæse deres mønstre og deres
chance for at opnå adgangsbilletten til ”det gode liv”.
2