Handleplan Kobberhage med kystarealer.pdf - Syddjurs Kommune

syddjurs.dk

Handleplan Kobberhage med kystarealer.pdf - Syddjurs Kommune

Natura 2000-handleplan

Kobberhage kystarealer

Natura 2000-område nr. 231

Habitatområde H231

7. december 2012


Kolofon

Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for Natura2000-område 231,

Kobberhage Kystarealer

Udgiver: Syddjurs Kommune

Hovedgaden 77

8410 Rønde

www.syddjurs.dk

År: 2012

Forsidefoto: Skov-vikke var. condensata, Boeslum Strand

Må citeres med kildeangivelse


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3

Baggrund .............................................................................................................................................. 4

Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan .................................................................................. 5

Mål for planperioden ............................................................................................................................ 7

Forventede metoder og forvaltningstiltag ............................................................................................ 8

Prioritering af den forventede forvaltningsindsats ............................................................................... 9

Forventet effekt .................................................................................................................................. 10

Miljøvurdering og klagevejledning .................................................................................................... 11

Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag ......................................................................... 12

Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere ................... 13

Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur ...................... 13

Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner ......................................................... 15

Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. ........................................................................... 16


Baggrund

Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her:

Natura 2000-plan.

Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område 231 Kobberhage kystarealer.

Handleplanen er udarbejdet af Syddjurs Kommune.

Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område

på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver

kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år 2015.

Syddjurs Kommune er offentlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planen direkte i sin lovpligtige

drift af § 3-områder og øvrige ejendomme. Der udarbejdes dog ikke en separat driftsplan for de

kommunalt ejede arealer, og de indgår derfor på lige fod med private arealer i denne plan.

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9

2009) og bekendtgørelse nr. 1117 af 25/11 2011 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000handleplaner.

Det fremgår af lovgivningen:

• at en handleplan skal indeholde:

- en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden

- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter

- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i

brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus

• at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000plan.

• at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må

handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes

i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen.

Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i

henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund.

I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 5.


Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan

Områdebeskrivelse

Natura 2000-området har et areal på 792 ha og afgrænses som vist på bilag 3. På bilag 1 er der angivet

hvilke naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Langt størstedelen af

Natura 2000-området udgøres af hav.

Havet ud for Kobberhage rummer 2 marine naturtyper: rev samt sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand. Havområdet, der er op til 10 m dybt er eksponeret for vind, bølger og

strøm, og har stor vandudskiftning. Specielt i den nordlige del af området forekommer der en del

sten på havbunden, som er bevokset med en veludviklet og artsrig vegetation, som kun findes få

steder langs Østjyllands kyst. Ligeledes er bundfaunasamfundet et af de mest artsrige, der er fundet

i Østjylland.

På landsiden giver højtliggende kalk, som kun overlejres af en tynd moræne kombineret med en

ringe nedbørsmængde, gode muligheder for udvikling af steppeagtige, artsrige plantesamfund med

mange enårige arter. I den sydlige del af området er kysten en erosionskyst, hvor en høj, kalkholdig

skrænt holdes åben af havets påvirkning og skred. Nord for Kobberhage er havskrænten tilbagetrukket

som følge af landhævning og dermed ikke længere påvirket af erosion fra havet. Den kalkholdige

jordbund og langvarig græsning har her givet baggrund for udvikling af artsrige kalkoverdrev.

På den hævede havbund mellem stenalderhavskrænten og havet er der kalkoverdrev med flere

sjældne, karakteristiske arter som f.eks. aks-ærenpris og nikkende kobjælde. I den nordligste del

udgøres jordbunden af rent, udvasket havsand, og der er her udviklet hede og næringsfattige overdrev.

Stranden udgøres af en visse steder bred rullestensstrand med karakteristisk vegetation af én-

og flerårige planter heriblandt den sjældne varietet af skov-vikke, var. condensata, som kun vokser

ved Djurslands sydlige kyster.

Trusler mod områdets naturværdier

I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er

på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende

og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at

naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer

i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området,

men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i

anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men

vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram.

Arealreduktion/fragmentering. Ved gødskning, tilplantning og tilgroning er de oprindeligt mere

sammenhængende naturområder i Natura2000-området blevet splittet op i mindre arealer, der helt

eller delvist har mistet forbindelsen med hinanden.

Næringsstofbelastning fra luftbåret kvælstof vurderes at være en aktuel trussel for hedearealerne, og

overslagsberegninger viser, at den lave ende af tålegrænseintervallet for denne naturtype er overskredet.

En væsentlig del af kalkoverdrevene og de tørre kalksandsoverdrev samt dele af hedearealet

vurderes at være randpåvirkede med gødningsstoffer fra de ovenfor liggende, dyrkede marker.

Næringsstofbelastning i form af fosfor og kvælstof fra diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt

bebyggelse udgør en trussel mod naturtyperne sandbanker og rev.


Tilgroning med træer, buske og høje urter er på kalkoverdrevene så fremskredet, at det har negativ

indflydelse på naturtypens naturindhold. På kalksandsoverdrevet er der også spredning af krat.

Invasive arter. Rynket rose er en alvorlig trussel mod kystskræntens og strandvoldenes vegetation,

mens østrigsk fyr spreder sig på kalksandsoverdrevet, hvor den på sigt kan blive en trussel. Bjergfyr

har etableret sig på den tørre hede.

Utilstrækkelig beskyttelse. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse

af den marine naturtype rev, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels

ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod denne naturtype og kan være en trussel

mod den marine naturtype sandbanke i området. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke.

Igangværende pleje og genopretning

På et kommunalt ejet hedeareal ved Boeslum Strand har der været foretaget pleje i form af rydning

af opvækst. Senest har Syddjurs Kommune i 2008 lavet pleje på med henblik på foryngelse af hedelyng.

Kommunen har endvidere i 2009 opsat sten ved Boeslum Strand for at forhindre bilkørsel på

nogle strandvoldsarealer. Denne indsats blev fortaget for at sikre bestande af den sjældne variant af

skov-vikke, var. condensata.

En del af de privatejede arealer med kalkoverdrev bliver afgræsset, og der er indgået MVJ-aftaler

med naturplejeindhold på 4 ha (2006-tal).

Målsætning og indsats

Det overordnede mål for området er:

Havområderne opnår gunstig naturtilstand. Dette forudsætter god vandkvalitet og artsrige dyre- og

plantesamfund. De lysåbne, terrestriske naturtyper sikres god- høj naturtilstand. Områdets artrige

kalkoverdrev prioriteres højt. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne

hensigtsmæssig drift/pleje og en lav næringsstofbelastning.

Indsats Stort

omfang

Rydning, fjernelse af uønsket opvækst

Herunder bekæmpelse af invasive arter

Ekstensiv drift

Fx indførsel eller opretholdelse af græsning,

høslæt mm.

Sammenkædning af naturarealer

Fx ved udlæg af naturarealer til samdrift af

mindre og adskilte naturområder.

Mindre

omfang

X

X

Undersøges

nærmere

Figur 1: Oversigt over de væsentligste virkemidler til gennemførelse af denne plan.

X

Ikke relevant


Mål for planperioden

(Natura 2000-planens indsatsprogram)

Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode,

og anvendes derfor som handleplanens mål. Dette indsatsprogram skal være gennemført

med udgangen af år 2015. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-området, jf. bilag 1.

Indsatsprogrammet er på side 16-18 i Natura 2000-planen.

Her er et sammendrag:

Generelle retningslinjer

Indsatser efter sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter

må ikke gå tilbage eller forringes.

1.1 Reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration

af husdyrgodkendelsesloven, der med ændringen af 10. februar 2011har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau

af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura 2000-planlægningen. Den øvrige

tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb og fodring. For marine

naturtyper, søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen.

1.2 For de marine naturtyper skal det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten.

1.3 Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges så vidt muligt og vha. bedste kendte

metode.

1.4 De lysåbne, terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og

pleje. Anvendelse af gødnings- og sprøjtemidler på arealerne bringes til ophør.

Konkrete retningslinjer

Indsatser efter sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper

og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende

areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering

af spredningskorridorer.

2.1 Forekomsterne af tør hede, tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev, søges udvidet og sammenkædet,

hvor de naturgivne forhold gør det muligt, se pkt. 4.1.

Indsatser efter sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen

skal sikres.

3.1 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev.

3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres

mod ødelæggelse.

Indsatser efter sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis

biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode.

4.1 Arealet med tør hede søges øget med i størrelsesordenen ca. 2 ha, arealet med kalkoverdrev søges

øget med i størrelsesordenen ca. 2 ha. Arealudvidelsen foretages om muligt således, at eksisterende,

udpegede habitatnaturtyper sammenbindes.


Indsatser, som forventes gennemført via anden planlægning m.m. end handleplanen:

Husdyrgodkendelsesloven: Tiltag til reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets naturtyper

sker ved administration af denne lov.

Vandplanen: Regulerer tilførslen af næringsstoffer til søer og vandløb. Tiltag til at sikre vandløb

gode fysiske forhold og kontinuitet sker via vandplanen. Tiltag til at søerne i området sikres god

vandkvalitet med et varieret dyre- og planteliv sker ligeledes via vandplanen.

Forventede metoder og forvaltningstiltag

Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura

2000-planens indsatsprogram).

Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud

fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information

henvises til NaturErhvervsstyrelsen.

Naturtyper

I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget,

jf. bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper:

• Lysåbne naturtyper, inkl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 5)

• Skovnaturtyper (se bilag 5)

• Ny habitatnatur (dvs. forventede udvidelser af naturtyperne)

Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR.

I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte

naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem ”Igangværende

indsats” og ”Behov for ny indsats”, da der allerede er igangværende indsatser i Natura

2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål.

Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne

Forventede metoder og forvalt-

Skøn over omfanget af:

ningstiltag

Igangværende Behov for ny Samlet ind-

Lysåbne naturtyper:

indsats indsats sats

Rydning af uønsket opvækst Ca. 2 ha Ca. 9 ha Ca. 11 ha

Græsning eller høslæt Ca. 10 ha Ca. 4 ha Ca. 14 ha

Ny habitatnatur

Udvidelser af naturtyper 0 ha Ca. 4 ha Ca. 4 ha


Prioritering af den forventede forvaltningsindsats

Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i 3 sigtelinjer:

1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter

2. Sikring af de små naturarealer

3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede

De 3 sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre,

og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.

Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre

med særligt fokus og tidligt i planperioden:

• De lysåbne naturtyper sikres en ekstensiv drift og pleje

• Fragmenterede naturtyper søges sammenkædet.

Forventet effekt

Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte aktiviteter.

Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram,

NOVANA.

Lysåbne naturtyper:

- Rydning af uønsket opvækst

Tilgroning med vedplanter som bjergfyr, slåen, bævreasp og andre buske og træer skygger den

lave græs- og urtevegetation væk. På smalle naturarealer som den tilbagetrukne kystskrænt nord

for Kobberhage kan selv en begrænset tilgroning med slåenkrat desuden blokere for de græssende

dyrs passage, så en stor del af overdrevet forbliver ugræsset. Rydning af uønsket opvækst

vil derfor medvirke tilgroning og muliggøre, at skrænten kan græsses effektivt.

- Græsning eller høslæt

Græsning eller høslæt er i de fleste tilfælde en forudsætning for de lysåbne naturtyper, herunder

overdrev. Dyrenes tramp slider, især på skrænter, hul på vegetationen, så små urter kan spire

frem. Græsningen holder vegetationen lav, så små, lyskrævende arter kan trives. Med en udvidelse

af græsningen vil tilgroning i græsser og senere vedplanter, blive standset, og vegetationen

vil blive mere artsrig.

Ny habitatnatur:

- Udvidelser af naturtyper

Små områder har en stor kontaktflade med andre arealer, og der er derfor en større randeffekt i

form af påvirkning fra marker og indvandring af nåletræer. For dyr og planter fra naturarealet

gælder desuden, at de i spredningsstadiet (f.eks. vindspredte plantefrø eller voksne sommerfugle)

har større risiko for at gå til grunde, hvis naturarealet er småt og kontaktfladen med det omgivende

land er stor, så risikoen for at havne i et uegnet miljø er forøget. Opsplitning og randeffekt

vil derfor kunne gøre, at de enkelte arters bestand kan ”forbløde”. Ved en sammenkædning

og udvidelse vil randeffekter og opsplitning få mindre betydning.


Handleplan ikke omfattet af Lov om miljøvurderinger

Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold

til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september

2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Naturhandleplanen

har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede

naturplaner. Da naturhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser

eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt,

er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Klagevejledning

Syddjurs Kommunes naturhandleplaner er vedtaget af Byrådet den 25. oktober

2012. I henhold til miljømålslovens § 53 pkt. 3 kan de endelige kommunale handleplaner påklages

til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår indhold og tilvejebringelse.

Følgende er klageberettigede (jf. miljømålslovens § 55):

1) Miljøministeren

2) Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

3) Offentlige myndigheder.

4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur

og miljø.

6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et

gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet vil sende den klageberettigede en opkrævning

på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet

vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen

kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen.

En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Syddjurs Kommune. Klagen skal være kommunen

i hænde senest den 4. januar 2013 inden kl . 12.00. Vi videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.

En klage har ikke opsættende virkning (jf. miljømålslovens § 57)

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af

dette brev.


Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 231:

Naturtypenr. Naturtype Areal, ha

1110 Sandbanker ej kortlagt

1170 Rev

Enårig vegetation på

ej kortlagt

1210 strandvolde

Flerårig vegetation på

ej kortlagt

1220 strandvolde

Klinter og klipper ved

ej kortlagt

1230 kysten ej kortlagt

4030 Tør hede 7,8

6120 Tørt kalksandsoverdrev 3,0

6210 Kalkoverdrev 18,6

I alt 29,4


Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere

For visse Natura 2000-områder kan der i Natura 2000-planens indsatsprogram være retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring

af, hvilke handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer.

For denne plans vedkommende gælder dog for alle offentlige arealer, at de er kommunale og at Syddjurs Kommune derfor er handleplanmyndighed

for alle arealer i Natura2000-området.


Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper

Natur og miljø Hovedgaden 77

8410 Rønde

Fysisk besøgsadresse 87 53 50 00

Lundbergsvej 2 syddjurs@syddjurs.dk

8400 Ebeltoft syddjurs.dk


Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner

Der er ikke udarbejdet drifts- eller plejeplan for de offentligt ejede

arealer i området.


Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.

Begreb Forklaring

Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur.

Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.

I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder,

som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt

udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal.

Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens

hjemmeside

Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper,

som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet

af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som

forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag

her: Udpegningsgrundlag.

Naturtyper

Lysåbne terrestriske naturtyper

Naturtyperne er defineret nærmere i ”Habitatbeskrivelser, årgang 2010”.

Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside.

I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation

på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230

(Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre

enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge),

1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide

klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation),

2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter

med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger),

2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse),

2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med

åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund

med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130

(Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation

på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller

mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde

enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120

(Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion),

7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og

væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper

af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter),

8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund).

Kortlægning Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt

ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset

og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold

på arealerne.

De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR.

Tilstandsklasse

Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte

naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer

og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne

beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud

fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de

aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en


sammenvejning af de to indeks.

Der er 5 tilstandsklasser:

I. Høj tilstand

II. God tilstand

III. Moderat tilstand

IV. Ringe tilstand

V. Dårlig tilstand

De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig

bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der

siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode

tilstand.

Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype

kan ses på PRIOR.

Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:

- arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt

eller øges

- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for

naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.

- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er

gunstig.

En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:

- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv

- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil

blive mindsket

- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested

til på lang sigt at bevare artens bestande

Natura 2000-plan Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246

Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og

arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse

af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et

indsatsprogram.

Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Natura 2000-handleplan Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således

udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret

inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder.

Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På

tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre

handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Offentlige lodsejeres drifts- og

plejeplaner

Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan

som opfølgning på en Natura 2000-plan.

I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres

drifts- og plejeplaner.

Invasive arter Invasive arter er arter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden

til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt

brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra

Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer

hjemmehørende arter.

More magazines by this user
Similar magazines