Handleplan Kobberhage med kystarealer.pdf - Syddjurs Kommune
Handleplan Kobberhage med kystarealer.pdf - Syddjurs Kommune
Handleplan Kobberhage med kystarealer.pdf - Syddjurs Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Natura 2000-handleplan<br />
<strong>Kobberhage</strong> <strong>kystarealer</strong><br />
Natura 2000-område nr. 231<br />
Habitatområde H231<br />
7. december 2012
Kolofon<br />
Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for Natura2000-område 231,<br />
<strong>Kobberhage</strong> Kystarealer<br />
Udgiver: <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Hovedgaden 77<br />
8410 Rønde<br />
www.syddjurs.dk<br />
År: 2012<br />
Forsidefoto: Skov-vikke var. condensata, Boeslum Strand<br />
Må citeres <strong>med</strong> kildeangivelse
Indholdsfortegnelse<br />
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3<br />
Baggrund .............................................................................................................................................. 4<br />
Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan .................................................................................. 5<br />
Mål for planperioden ............................................................................................................................ 7<br />
Forventede metoder og forvaltningstiltag ............................................................................................ 8<br />
Prioritering af den forventede forvaltningsindsats ............................................................................... 9<br />
Forventet effekt .................................................................................................................................. 10<br />
Miljøvurdering og klagevejledning .................................................................................................... 11<br />
Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag ......................................................................... 12<br />
Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere ................... 13<br />
Bilag 3: Kort <strong>med</strong> kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur ...................... 13<br />
Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner ......................................................... 15<br />
Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. ........................................................................... 16
Baggrund<br />
Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her:<br />
Natura 2000-plan.<br />
Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område 231 <strong>Kobberhage</strong> <strong>kystarealer</strong>.<br />
<strong>Handleplan</strong>en er udarbejdet af <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område<br />
på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver<br />
kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år 2015.<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong> er offentlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planen direkte i sin lovpligtige<br />
drift af § 3-områder og øvrige ejendomme. Der udarbejdes dog ikke en separat driftsplan for de<br />
kommunalt ejede arealer, og de indgår derfor på lige fod <strong>med</strong> private arealer i denne plan.<br />
<strong>Handleplan</strong>en er udarbejdet <strong>med</strong> hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9<br />
2009) og bekendtgørelse nr. 1117 af 25/11 2011 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000handleplaner.<br />
Det fremgår af lovgivningen:<br />
• at en handleplan skal indeholde:<br />
- en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden<br />
- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter<br />
- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i<br />
brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus<br />
• at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000plan.<br />
• at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må<br />
handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes<br />
i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse <strong>med</strong> gennemførelse af handleplanen.<br />
Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i<br />
henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund.<br />
I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 5.
Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan<br />
Områdebeskrivelse<br />
Natura 2000-området har et areal på 792 ha og afgrænses som vist på bilag 3. På bilag 1 er der angivet<br />
hvilke naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Langt størstedelen af<br />
Natura 2000-området udgøres af hav.<br />
Havet ud for <strong>Kobberhage</strong> rummer 2 marine naturtyper: rev samt sandbanker <strong>med</strong> lavvandet vedvarende<br />
dække af havvand. Havområdet, der er op til 10 m dybt er eksponeret for vind, bølger og<br />
strøm, og har stor vandudskiftning. Specielt i den nordlige del af området forekommer der en del<br />
sten på havbunden, som er bevokset <strong>med</strong> en veludviklet og artsrig vegetation, som kun findes få<br />
steder langs Østjyllands kyst. Ligeledes er bundfaunasamfundet et af de mest artsrige, der er fundet<br />
i Østjylland.<br />
På landsiden giver højtliggende kalk, som kun overlejres af en tynd moræne kombineret <strong>med</strong> en<br />
ringe nedbørsmængde, gode muligheder for udvikling af steppeagtige, artsrige plantesamfund <strong>med</strong><br />
mange enårige arter. I den sydlige del af området er kysten en erosionskyst, hvor en høj, kalkholdig<br />
skrænt holdes åben af havets påvirkning og skred. Nord for <strong>Kobberhage</strong> er havskrænten tilbagetrukket<br />
som følge af landhævning og der<strong>med</strong> ikke længere påvirket af erosion fra havet. Den kalkholdige<br />
jordbund og langvarig græsning har her givet baggrund for udvikling af artsrige kalkoverdrev.<br />
På den hævede havbund mellem stenalderhavskrænten og havet er der kalkoverdrev <strong>med</strong> flere<br />
sjældne, karakteristiske arter som f.eks. aks-ærenpris og nikkende kobjælde. I den nordligste del<br />
udgøres jordbunden af rent, udvasket havsand, og der er her udviklet hede og næringsfattige overdrev.<br />
Stranden udgøres af en visse steder bred rullestensstrand <strong>med</strong> karakteristisk vegetation af én-<br />
og flerårige planter heriblandt den sjældne varietet af skov-vikke, var. condensata, som kun vokser<br />
ved Djurslands sydlige kyster.<br />
Trusler mod områdets naturværdier<br />
I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er<br />
på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende<br />
og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at<br />
naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer<br />
i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området,<br />
men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i<br />
anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men<br />
vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram.<br />
Arealreduktion/fragmentering. Ved gødskning, tilplantning og tilgroning er de oprindeligt mere<br />
sammenhængende naturområder i Natura2000-området blevet splittet op i mindre arealer, der helt<br />
eller delvist har mistet forbindelsen <strong>med</strong> hinanden.<br />
Næringsstofbelastning fra luftbåret kvælstof vurderes at være en aktuel trussel for hedearealerne, og<br />
overslagsberegninger viser, at den lave ende af tålegrænseintervallet for denne naturtype er overskredet.<br />
En væsentlig del af kalkoverdrevene og de tørre kalksandsoverdrev samt dele af hedearealet<br />
vurderes at være randpåvirkede <strong>med</strong> gødningsstoffer fra de ovenfor liggende, dyrkede marker.<br />
Næringsstofbelastning i form af fosfor og kvælstof fra diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt<br />
bebyggelse udgør en trussel mod naturtyperne sandbanker og rev.
Tilgroning <strong>med</strong> træer, buske og høje urter er på kalkoverdrevene så fremskredet, at det har negativ<br />
indflydelse på naturtypens naturindhold. På kalksandsoverdrevet er der også spredning af krat.<br />
Invasive arter. Rynket rose er en alvorlig trussel mod kystskræntens og strandvoldenes vegetation,<br />
mens østrigsk fyr spreder sig på kalksandsoverdrevet, hvor den på sigt kan blive en trussel. Bjergfyr<br />
har etableret sig på den tørre hede.<br />
Utilstrækkelig beskyttelse. Fiskeri <strong>med</strong> bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse<br />
af den marine naturtype rev, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels<br />
ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod denne naturtype og kan være en trussel<br />
mod den marine naturtype sandbanke i området. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke.<br />
Igangværende pleje og genopretning<br />
På et kommunalt ejet hedeareal ved Boeslum Strand har der været foretaget pleje i form af rydning<br />
af opvækst. Senest har <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong> i 2008 lavet pleje på <strong>med</strong> henblik på foryngelse af hedelyng.<br />
<strong>Kommune</strong>n har endvidere i 2009 opsat sten ved Boeslum Strand for at forhindre bilkørsel på<br />
nogle strandvoldsarealer. Denne indsats blev fortaget for at sikre bestande af den sjældne variant af<br />
skov-vikke, var. condensata.<br />
En del af de privatejede arealer <strong>med</strong> kalkoverdrev bliver afgræsset, og der er indgået MVJ-aftaler<br />
<strong>med</strong> naturplejeindhold på 4 ha (2006-tal).<br />
Målsætning og indsats<br />
Det overordnede mål for området er:<br />
Havområderne opnår gunstig naturtilstand. Dette forudsætter god vandkvalitet og artsrige dyre- og<br />
plantesamfund. De lysåbne, terrestriske naturtyper sikres god- høj naturtilstand. Områdets artrige<br />
kalkoverdrev prioriteres højt. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne<br />
hensigtsmæssig drift/pleje og en lav næringsstofbelastning.<br />
Indsats Stort<br />
omfang<br />
Rydning, fjernelse af uønsket opvækst<br />
Herunder bekæmpelse af invasive arter<br />
Ekstensiv drift<br />
Fx indførsel eller opretholdelse af græsning,<br />
høslæt mm.<br />
Sammenkædning af naturarealer<br />
Fx ved udlæg af naturarealer til samdrift af<br />
mindre og adskilte naturområder.<br />
Mindre<br />
omfang<br />
X<br />
X<br />
Undersøges<br />
nærmere<br />
Figur 1: Oversigt over de væsentligste virkemidler til gennemførelse af denne plan.<br />
X<br />
Ikke relevant
Mål for planperioden<br />
(Natura 2000-planens indsatsprogram)<br />
Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode,<br />
og anvendes derfor som handleplanens mål. Dette indsatsprogram skal være gennemført<br />
<strong>med</strong> udgangen af år 2015. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget<br />
for Natura 2000-området, jf. bilag 1.<br />
Indsatsprogrammet er på side 16-18 i Natura 2000-planen.<br />
Her er et sammendrag:<br />
Generelle retningslinjer<br />
Indsatser efter sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter<br />
må ikke gå tilbage eller forringes.<br />
1.1 Reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration<br />
af husdyrgodkendelsesloven, der <strong>med</strong> ændringen af 10. februar 2011har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau<br />
af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura 2000-planlægningen. Den øvrige<br />
tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb og fodring. For marine<br />
naturtyper, søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen.<br />
1.2 For de marine naturtyper skal det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten.<br />
1.3 Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges så vidt muligt og vha. bedste kendte<br />
metode.<br />
1.4 De lysåbne, terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og<br />
pleje. Anvendelse af gødnings- og sprøjtemidler på arealerne bringes til ophør.<br />
Konkrete retningslinjer<br />
Indsatser efter sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper<br />
og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende<br />
areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering<br />
af spredningskorridorer.<br />
2.1 Forekomsterne af tør hede, tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev, søges udvidet og sammenkædet,<br />
hvor de naturgivne forhold gør det muligt, se pkt. 4.1.<br />
Indsatser efter sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen<br />
skal sikres.<br />
3.1 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev.<br />
3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres<br />
mod ødelæggelse.<br />
Indsatser efter sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis<br />
biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode.<br />
4.1 Arealet <strong>med</strong> tør hede søges øget <strong>med</strong> i størrelsesordenen ca. 2 ha, arealet <strong>med</strong> kalkoverdrev søges<br />
øget <strong>med</strong> i størrelsesordenen ca. 2 ha. Arealudvidelsen foretages om muligt således, at eksisterende,<br />
udpegede habitatnaturtyper sammenbindes.
Indsatser, som forventes gennemført via anden planlægning m.m. end handleplanen:<br />
Husdyrgodkendelsesloven: Tiltag til reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets naturtyper<br />
sker ved administration af denne lov.<br />
Vandplanen: Regulerer tilførslen af næringsstoffer til søer og vandløb. Tiltag til at sikre vandløb<br />
gode fysiske forhold og kontinuitet sker via vandplanen. Tiltag til at søerne i området sikres god<br />
vandkvalitet <strong>med</strong> et varieret dyre- og planteliv sker ligeledes via vandplanen.<br />
Forventede metoder og forvaltningstiltag<br />
Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura<br />
2000-planens indsatsprogram).<br />
Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud<br />
fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information<br />
henvises til NaturErhvervsstyrelsen.<br />
Naturtyper<br />
I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget,<br />
jf. bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper:<br />
• Lysåbne naturtyper, inkl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 5)<br />
• Skovnaturtyper (se bilag 5)<br />
• Ny habitatnatur (dvs. forventede udvidelser af naturtyperne)<br />
Hovedparten af arealet <strong>med</strong> naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR.<br />
I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte<br />
naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem ”Igangværende<br />
indsats” og ”Behov for ny indsats”, da der allerede er igangværende indsatser i Natura<br />
2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål.<br />
Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne<br />
Forventede metoder og forvalt-<br />
Skøn over omfanget af:<br />
ningstiltag<br />
Igangværende Behov for ny Samlet ind-<br />
Lysåbne naturtyper:<br />
indsats indsats sats<br />
Rydning af uønsket opvækst Ca. 2 ha Ca. 9 ha Ca. 11 ha<br />
Græsning eller høslæt Ca. 10 ha Ca. 4 ha Ca. 14 ha<br />
Ny habitatnatur<br />
Udvidelser af naturtyper 0 ha Ca. 4 ha Ca. 4 ha
Prioritering af den forventede forvaltningsindsats<br />
Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.<br />
I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i 3 sigtelinjer:<br />
1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter<br />
2. Sikring af de små naturarealer<br />
3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede<br />
De 3 sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre,<br />
og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.<br />
Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre<br />
<strong>med</strong> særligt fokus og tidligt i planperioden:<br />
• De lysåbne naturtyper sikres en ekstensiv drift og pleje<br />
• Fragmenterede naturtyper søges sammenkædet.<br />
Forventet effekt<br />
Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte aktiviteter.<br />
Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram,<br />
NOVANA.<br />
Lysåbne naturtyper:<br />
- Rydning af uønsket opvækst<br />
Tilgroning <strong>med</strong> vedplanter som bjergfyr, slåen, bævreasp og andre buske og træer skygger den<br />
lave græs- og urtevegetation væk. På smalle naturarealer som den tilbagetrukne kystskrænt nord<br />
for <strong>Kobberhage</strong> kan selv en begrænset tilgroning <strong>med</strong> slåenkrat desuden blokere for de græssende<br />
dyrs passage, så en stor del af overdrevet forbliver ugræsset. Rydning af uønsket opvækst<br />
vil derfor <strong>med</strong>virke tilgroning og muliggøre, at skrænten kan græsses effektivt.<br />
- Græsning eller høslæt<br />
Græsning eller høslæt er i de fleste tilfælde en forudsætning for de lysåbne naturtyper, herunder<br />
overdrev. Dyrenes tramp slider, især på skrænter, hul på vegetationen, så små urter kan spire<br />
frem. Græsningen holder vegetationen lav, så små, lyskrævende arter kan trives. Med en udvidelse<br />
af græsningen vil tilgroning i græsser og senere vedplanter, blive standset, og vegetationen<br />
vil blive mere artsrig.<br />
Ny habitatnatur:<br />
- Udvidelser af naturtyper<br />
Små områder har en stor kontaktflade <strong>med</strong> andre arealer, og der er derfor en større randeffekt i<br />
form af påvirkning fra marker og indvandring af nåletræer. For dyr og planter fra naturarealet<br />
gælder desuden, at de i spredningsstadiet (f.eks. vindspredte plantefrø eller voksne sommerfugle)<br />
har større risiko for at gå til grunde, hvis naturarealet er småt og kontaktfladen <strong>med</strong> det omgivende<br />
land er stor, så risikoen for at havne i et uegnet miljø er forøget. Opsplitning og randeffekt<br />
vil derfor kunne gøre, at de enkelte arters bestand kan ”forbløde”. Ved en sammenkædning<br />
og udvidelse vil randeffekter og opsplitning få mindre betydning.
<strong>Handleplan</strong> ikke omfattet af Lov om miljøvurderinger<br />
Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold<br />
til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september<br />
2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Naturhandleplanen<br />
har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede<br />
naturplaner. Da naturhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser<br />
eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt,<br />
er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.<br />
Klagevejledning<br />
<strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>s naturhandleplaner er vedtaget af Byrådet den 25. oktober<br />
2012. I henhold til miljømålslovens § 53 pkt. 3 kan de endelige kommunale handleplaner påklages<br />
til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår indhold og tilvejebringelse.<br />
Følgende er klageberettigede (jf. miljømålslovens § 55):<br />
1) Miljøministeren<br />
2) Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.<br />
3) Offentlige myndigheder.<br />
4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.<br />
5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur<br />
og miljø.<br />
6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige<br />
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.<br />
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et<br />
gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet vil sende den klageberettigede en opkrævning<br />
på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet<br />
vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen<br />
kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.<br />
Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis <strong>med</strong>hold i klagen.<br />
En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>. Klagen skal være kommunen<br />
i hænde senest den 4. januar 2013 inden kl . 12.00. Vi videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.<br />
En klage har ikke opsættende virkning (jf. miljømålslovens § 57)<br />
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af<br />
dette brev.
Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag<br />
Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 231:<br />
Naturtypenr. Naturtype Areal, ha<br />
1110 Sandbanker ej kortlagt<br />
1170 Rev<br />
Enårig vegetation på<br />
ej kortlagt<br />
1210 strandvolde<br />
Flerårig vegetation på<br />
ej kortlagt<br />
1220 strandvolde<br />
Klinter og klipper ved<br />
ej kortlagt<br />
1230 kysten ej kortlagt<br />
4030 Tør hede 7,8<br />
6120 Tørt kalksandsoverdrev 3,0<br />
6210 Kalkoverdrev 18,6<br />
I alt 29,4
Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere<br />
For visse Natura 2000-områder kan der i Natura 2000-planens indsatsprogram være retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring<br />
af, hvilke handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer.<br />
For denne plans vedkommende gælder dog for alle offentlige arealer, at de er kommunale og at <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong> derfor er handleplanmyndighed<br />
for alle arealer i Natura2000-området.
Bilag 3: Kort <strong>med</strong> kortlagte naturtyper<br />
Natur og miljø Hovedgaden 77<br />
8410 Rønde<br />
Fysisk besøgsadresse 87 53 50 00<br />
Lundbergsvej 2 syddjurs@syddjurs.dk<br />
8400 Ebeltoft syddjurs.dk
Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner<br />
Der er ikke udarbejdet drifts- eller plejeplan for de offentligt ejede<br />
arealer i området.
Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.<br />
Begreb Forklaring<br />
Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af områder i EU <strong>med</strong> særligt værdifuld natur.<br />
Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.<br />
I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder,<br />
som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt<br />
udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal.<br />
Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens<br />
hjemmeside<br />
Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper,<br />
som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet<br />
af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som<br />
forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag<br />
her: Udpegningsgrundlag.<br />
Naturtyper<br />
Lysåbne terrestriske naturtyper<br />
Naturtyperne er defineret nærmere i ”Habitatbeskrivelser, årgang 2010”.<br />
Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside.<br />
I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation<br />
på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230<br />
(Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre<br />
enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge),<br />
1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide<br />
klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter <strong>med</strong> urtevegetation),<br />
2140 (Stabile kalkfattige klitter <strong>med</strong> Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter<br />
<strong>med</strong> havtorn), 2170 (Kystklitter <strong>med</strong> gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger),<br />
2250 (Kystklitter <strong>med</strong> enebær), 2310 (Indlandsklitter <strong>med</strong> lyng og visse),<br />
2320 (Indlandsklitter <strong>med</strong> lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter <strong>med</strong><br />
åbne græsarealer <strong>med</strong> sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund<br />
<strong>med</strong> klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130<br />
(Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation<br />
på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller<br />
mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde<br />
enge), 6430 (Bræmmer <strong>med</strong> høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120<br />
(Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv <strong>med</strong> Rhynchosporion),<br />
7210 (Kalkrige moser og sumpe <strong>med</strong> hvas avneknippe), 7220 (Kilder og<br />
væld <strong>med</strong> kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper<br />
af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter),<br />
8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter <strong>med</strong> pionerplantesamfund).<br />
Kortlægning Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt<br />
ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset<br />
og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold<br />
på arealerne.<br />
De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR.<br />
Tilstandsklasse<br />
Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte<br />
naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer<br />
og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne<br />
beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud<br />
fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de<br />
aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en
sammenvejning af de to indeks.<br />
Der er 5 tilstandsklasser:<br />
I. Høj tilstand<br />
II. God tilstand<br />
III. Moderat tilstand<br />
IV. Ringe tilstand<br />
V. Dårlig tilstand<br />
De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig<br />
bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der<br />
siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode<br />
tilstand.<br />
Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype<br />
kan ses på PRIOR.<br />
Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:<br />
- arealet <strong>med</strong> naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt<br />
eller øges<br />
- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for<br />
naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.<br />
- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er<br />
gunstig.<br />
En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:<br />
- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv<br />
- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil<br />
blive mindsket<br />
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested<br />
til på lang sigt at bevare artens bestande<br />
Natura 2000-plan Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246<br />
Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og<br />
arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse<br />
af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et<br />
indsatsprogram.<br />
Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.<br />
Natura 2000-handleplan Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således<br />
udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret<br />
inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder.<br />
<strong>Kommune</strong>n skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På<br />
tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre<br />
handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.<br />
Offentlige lodsejeres drifts- og<br />
plejeplaner<br />
Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan<br />
som opfølgning på en Natura 2000-plan.<br />
I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres<br />
drifts- og plejeplaner.<br />
Invasive arter Invasive arter er arter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden<br />
til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt<br />
brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra<br />
Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer<br />
hjemmehørende arter.