Vildtarter og jagttider

More documents

Recommendations

Info

126 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter og jagttider Skovsneppe. Foto: J. Skriver, Scanpix. Enkeltbekkasiner nedlægges i højere grad end dobbeltbekkasiner inde i landet, men hovedområderne er som for dobbeltbekkasinen de centrale og vestlige dele af Limfjorden og de vestjyske fjordområder (fi gur 11-2B). Enkeltbekkasinens hovedtræk om efteråret fi nder sted i oktober, hvorfra 60 % af udbyttet stammer. Efter udgangen af november nedlægges kun få en kelt bek ka siner. Jagtudbytte i andre lande: I Frankrig nedlægges der årligt 50.000 enkeltbekkasiner. Udbyttets størrelse i de øvrige lande kendes ikke. Jagtens indfl ydelse på bestanden: På grund af ufuldstændig viden om bestanden er det ikke muligt at vurdere jagtens indfl ydelse på bestanden. Skovsneppe Forekomst: Skovsneppe er en almindelig dansk ynglefugl. De danske fugle er en del af den europæiske bestand, som yngler fra de Britiske Øer i vest gennem Nord- og Mellemeuropa til langt ind i Rusland i øst. Store antal fra de skandinaviske, baltiske og nordvestrussiske yngleområder passerer Danmark på forårs- (marts-april) og efterårstræk (oktober-december) på vej mellem ynglepladserne og vinterkvartererne i Vest- og Sydvesteuropa. Skovsneppen overvintrer i vekslende antal i Danmark, afhængig af vinterens strenghed. Bestandsudvikling: Der foreligger ikke eksakte opgørelser over den europæiske bestands størrelse og udvikling, men den vurderes til at være på mere end 2 millioner par og til at være stabil. Den danske ynglebestand har været tiltagende i det meste af 1900-tallet. I 1940’erne blev den opgjort til 100- 200 par. Sidst i 1980’erne var der 1.500-2.000 par og i begyndelsen af 2000-tallet mindst 2.000 par. Jagttid: I Danmark må skovsneppen jages 1. oktober – 31. december. Fra og med jagtsæsonen 2004/05 er jagttiden 1. oktober – 15. januar. Skovsneppen må jages i hele sit europæiske udbredelsesområde undtagen Holland. Jagtudbytte i Danmark: I perioden 1973-2000 var det gennemsnitlige årlige udbytte godt 24.000 skovsnepper. Der har været en stigende tendens i de seneste 15-20 år (fi gur 11-3A). Skovsnepperne nedlægges over hele landet, men især i Jylland. Flest nedlægges i Ringkøbing, Ribe og Nordjyllands amter. En mere detaljeret opdeling af udbyttet viser, at skovsnepperne især nedlægges i de mere kystnære egne af Vestjylland (fi gur 11-3B), idet det er her, de store sneppefald forekommer.
Jagtudbyttets tidsmæssige fordeling og størrelse afhænger især af vejrforholdene, idet disse har afgørende betydning for såvel træktidspunktet som sneppernes opholdstid i Danmark. Trækket og jagtudbyttet kulminerer normalt mellem 20. oktober og 10. november. I milde efterår og vintre kan der være mange fugle frem til nytår. Omkring en fjerdedel af skovsnepperne nedlægges for “stående hund”, mens de øvrige tre fjerdedele nedlægges mere tilfældigt på klapjagter samt i forbindelse med skov- og fasanjagt. Jagtudbytte i andre lande: Det samlede europæiske udbytte blev sidst i 1970’erne anslået til 3,7 millioner fugle. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at udbyttet har ændret sig nævneværdigt. Jagtens indfl ydelse på bestanden: Til trods for et stort udbytte i Europa synes jagten ikke at have haft en begrænsende virkning på den samlede europæiske bestand. B 10 A 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Antal 0 72/73 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter og jagttider 127 Figur 11-3 (A) Det årlige jagtudbytte af skovsneppe, 1972/73- 2000/01. (B) Geografi sk fordeling af skovsneppe nedlagt baseret på oplysninger fra vinger indsendt i jagtsæsonerne 1982/83-2001/02. Symbolerne angiver hvor mange procent af det samlede udbytte, der er nedlagt inden for den pågældende kvadrat på 25 x 25 km. 86/87 00/01 Bestands- og jagtforhold Status Trækvejsbestand Stabil Ynglebestand Stigende Bevaringsstatus Gunstig Jagtudbytte Stigende Jagtens indfl ydelse Bæredygtig
Page 1 and 2:
3 MiljøBiblioteket Vildt arter og
Page 5 and 6:
Vildtarter og jagttider Redigeret a
Page 7 and 8:
1 2 3 4 5 6 Indledning 7 Jagt 9 Bæ
Page 9 and 10:
Indledning Jagt er populær. Det er
Page 11 and 12:
Jagt er en udbredt fritidsaktivitet
Page 13 and 14:
selv jagtmulighederne ved at udsæt
Page 15 and 16:
egrænset andel af den samlede befo
Page 17 and 18:
2 Bæredygtig jagt Dette kapitel ha
Page 19 and 20:
Blandt de tre nævnte defi nitioner
Page 21 and 22:
Igennem en længere årrække har m
Page 23 and 24:
gik markant frem efter fredning. Be
Page 25 and 26:
Men i den fase, hvor bestandsstørr
Page 27 and 28:
Et relevant spørgsmål er, hvornå
Page 29 and 30:
Kun dyr, der har en jagttid, må ja
Page 31 and 32:
Boks 3-2 Hvornår bruges korte jagt
Page 33 and 34:
I modsætning til fuglene er der fo
Page 35 and 36:
og energi, hvis de kan undgå forst
Page 37 and 38:
Det har vist sig, at nogle former f
Page 39 and 40:
Vildt- og naturreservater Oprettet
Page 41 and 42:
krikænder (fi gur 4-4). Det kunne
Page 43 and 44:
Procent med hagl i kroppen Art Vand
Page 45 and 46:
Jagtform Jagtformen er også af bet
Page 47 and 48:
Kapitlet viser, at det ikke altid e
Page 49 and 50:
Oplysning om arter fra artsgrupper
Page 51 and 52:
og disse bestandes mulighed for at
Page 53 and 54:
Jagtens indfl ydelse på bestanden
Page 55 and 56:
Pattedyrene udgør kun ca. 10 % af
Page 57 and 58:
Bestandsudvikling: Det nøjagtige a
Page 59 and 60:
Sika Forekomst: Sika er indført i
Page 61 and 62:
land samt Københavns Amt. De geogr
Page 63 and 64:
Jagtudbytte i Danmark: I sidste hal
Page 65 and 66:
faldt fra 57 % først i 1950’erne
Page 67 and 68:
Jagtudbytte i Danmark: Det årlige
Page 69 and 70:
I Danmark har vi syv gåsearter, og
Page 71 and 72:
Grågås Forekomst: Grågås er en
Page 73 and 74:
Jagtudbytte i Danmark: I 1990’ern
Page 75 and 76:
Mærket i Norge (sommer, vild gås)
Page 77 and 78: øst for Storebælt, men stigende a
Page 79 and 80: Blandt svømmeænderne er gråanden
Page 81 and 82: 30 25 20 15 10 5 0 35 30 25 20 15 1
Page 83 and 84: Da de udsatte gråænder i væsentl
Page 85 and 86: det, og siden anden halvdel af 1970
Page 87 and 88: B 10 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter o
Page 89 and 90: Skeand Forekomst: Skeand er en fåt
Page 91 and 92: Jagttid: I Danmark har knarand side
Page 93 and 94: De danske farvande er et eldorado f
Page 95 and 96: af “Andre dykænder” har omfatt
Page 97 and 98: hunner 1. oktober - 15. januar, og
Page 99 and 100: Troldand Forekomst: Troldand yngler
Page 101 and 102: vinterbestand reduceret fra 100.000
Page 103 and 104: 25.000-30.000 fugle. Siden har udby
Page 105 and 106: hanner udgør 66 % af udbyttet, de
Page 107 and 108: B 10 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter o
Page 109 and 110: B 10 Bestands- og jagtforhold Statu
Page 111 and 112: De fl este toppede skalleslugere ne
Page 113 and 114: Mens udbyttet af agerhøns er styrt
Page 115 and 116: fra 1995 fi k de to arter igen en j
Page 117 and 118: Jagtens indfl ydelse på bestanden:
Page 119 and 120: Krage Forekomst: Der fi ndes to und
Page 121 and 122: et i vildtudbyttestatistikken. Tilb
Page 123 and 124: Efter jagtlovsrevisionen i 1967 må
Page 125 and 126: else af den samlede europæiske bes
Page 127: A 4.000 3.000 2.000 1.000 MILJØBIB
Page 131 and 132: Jagttid: I Danmark må sildemågen
Page 133 and 134: Jagtudbytte i Danmark: Jagtudbyttet
Page 135 and 136: Anbefalet videre læsning MILJØBIB
Page 137 and 138: Stikordsregister A Aftagende bestan
Page 140: Vildtarter og jagttider Red. Thomas
show all

Vildtarter og jagttider

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?