Vildtarter og jagttider

More documents

Recommendations

Info

20 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter og jagttider Boks 2-2 Hvor meget kan der “høstes” i bestande af standvildt? Standvildt er vildtarter, som forbliver i det samme område året rundt. Standvildt omfatter dermed arter som rådyr, ræv, hare, agerhøne og fasan. Har man retten til at drive jagt i et område, hvor standvildtarter forekommer hele året, kan man betragte vildtbestanden som en fornybar ressource, der kan høstes af, hvis vildtet har gode levevilkår. Jægeren vil typisk være interesseret i, at ungeproduktionen er god, så det sikres, at der er et stort antal individer, når jagten går ind. Jægeren vil ofte kunne påvirke ungeproduktionen ved at sikre et godt fødeudbud, få rovdyr og en ikke alt for stor vildtbestand (egentlig bestandstæthed, dvs. antal dyr i forhold til arealet). I praksis er det ofte vanskeligt at fi nde ud af, hvor stor bestanden og afskydningen skal være for at have maksimal ungeproduktion. Flere undersøgelser har påvist, at standvildt under gode forhold kan bære en høj årlig afskydning. Her følger to eksempler: 1. I en engelsk bestand af agerhøns kunne der skydes 30-45 % af fuglene hvert efterår. Denne høje afskydning var kun mulig, fordi a) fødeudbudet var højt, b) der var en intensiv regulering af ræve og rovfugle, og c) man sikrede, at antallet af agerhøns blev holdt på et niveau, så fuglene kun i beskeden udstrækning konkurrerede med hinanden. 2. I en bestand af vagtler i USA kunne jægerne nedlægge 55 % af fuglene om efteråret, uden at bestanden gik tilbage. Denne afskydning var mulig, hvis bestanden blev holdt på 72 % af det niveau, den ville have haft, hvis dens størrelse var bestemt af konkurrencen imellem individerne. I Danmark har man gennem en længere årrække bevæget sig væk fra at regulere rovdyr for at sikre en høj ungeproduktion og en høj overlevelse hos standvildtet. I stedet har man prioriteret tiltag, som giver vildtet adgang til gode leve- og skjulesteder. Ud over bedre fødeforhold kan forbedring af levestederne også medvirke til at mindske tabet af æg, unger og voksne til rovdyr. I England har man eksempelvis fundet, at agerhønernes overlevelse og ynglesucces blev forøget væsentligt efter plantning af læhegn. Den positive virkning opstod primært, fordi læhegnene gav en “overfl od” af skjulesteder, som gjorde det vanskeligt for rævene at fi nde de rugende hunner og rederne med æg. To hyppigt nedlagte landvildtarter – fasan og rådyr. Foto: Niels Søndergaard. Læhegn giver rugende agerhøns beskyttelse mod ræve. Foto: Niels Søndergaard.
gik markant frem efter fredning. Bestandene var altså bragt så langt ned, at blot et beskedent omfang af jagt var tilstrækkeligt til at forhindre en fremgang. Jagt og ynglebestandsstørrelse Hvert år vil en bestands størrelse være på sit højeste ved slutningen af ynglesæsonen, for derefter at falde til sit laveste niveau ved starten på den næste ynglesæson (fi gur 2-2). Spørgsmålet er nu, hvilken sammenhæng der er mellem antal individer ved starten af jagtsæsonen, og antal individer, der yngler i den efterfølgende sæson. Som det fremgår af fi gur 2-3 afhænger svaret af, hvor tæt bestanden er på at udnytte levestedernes ressourcer fuldt ud. Situationen kan bedst belyses med en art, der indfi nder sig i et nyt og godt område. Her vil bestanden nemlig som regel i begyndelsen vokse hurtigt, fordi der er rigeligt af ressourcer. Efterhånden vil væksten tage af, fordi mængden af ”frie” ressourcer tager af, og bestanden nærmer sig områdets bæreevne. I den fase, hvor bestanden er i hastig vækst, vil en stor andel af de producerede unger overleve og yngle – her er der direkte sammenhæng mellem bestandens størrelse om efteråret og antallet af individer, der yngler det efterfølgende forår (fi gur 2-3). I denne fase vil bestanden derfor være følsom over for jagt. MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter og jagttider 21 Figur 2-2 Umiddelbart efter ynglesæsonen, hvor nyt afkom er kommet til, vil bestanden være på sit højeste. På grund af jagt, rovdyr, fødeknaphed og måske sygdom vil antallet af individer i bestanden aftage inden det atter bliver forår. Forår Sommer Efterår Vinter Forår
Page 1 and 2: 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og
Page 5 and 6: Vildtarter og jagttider Redigeret a
Page 7 and 8: 1 2 3 4 5 6 Indledning 7 Jagt 9 Bæ
Page 9 and 10: Indledning Jagt er populær. Det er
Page 11 and 12: Jagt er en udbredt fritidsaktivitet
Page 13 and 14: selv jagtmulighederne ved at udsæt
Page 15 and 16: egrænset andel af den samlede befo
Page 17 and 18: 2 Bæredygtig jagt Dette kapitel ha
Page 19 and 20: Blandt de tre nævnte defi nitioner
Page 21: Igennem en længere årrække har m
Page 25 and 26: Men i den fase, hvor bestandsstørr
Page 27 and 28: Et relevant spørgsmål er, hvornå
Page 29 and 30: Kun dyr, der har en jagttid, må ja
Page 31 and 32: Boks 3-2 Hvornår bruges korte jagt
Page 33 and 34: I modsætning til fuglene er der fo
Page 35 and 36: og energi, hvis de kan undgå forst
Page 37 and 38: Det har vist sig, at nogle former f
Page 39 and 40: Vildt- og naturreservater Oprettet
Page 41 and 42: krikænder (fi gur 4-4). Det kunne
Page 43 and 44: Procent med hagl i kroppen Art Vand
Page 45 and 46: Jagtform Jagtformen er også af bet
Page 47 and 48: Kapitlet viser, at det ikke altid e
Page 49 and 50: Oplysning om arter fra artsgrupper
Page 51 and 52: og disse bestandes mulighed for at
Page 53 and 54: Jagtens indfl ydelse på bestanden
Page 55 and 56: Pattedyrene udgør kun ca. 10 % af
Page 57 and 58: Bestandsudvikling: Det nøjagtige a
Page 59 and 60: Sika Forekomst: Sika er indført i
Page 61 and 62: land samt Københavns Amt. De geogr
Page 63 and 64: Jagtudbytte i Danmark: I sidste hal
Page 65 and 66: faldt fra 57 % først i 1950’erne
Page 67 and 68: Jagtudbytte i Danmark: Det årlige
Page 69 and 70: I Danmark har vi syv gåsearter, og
Page 71 and 72: Grågås Forekomst: Grågås er en
Page 73 and 74:
Jagtudbytte i Danmark: I 1990’ern
Page 75 and 76:
Mærket i Norge (sommer, vild gås)
Page 77 and 78:
øst for Storebælt, men stigende a
Page 79 and 80:
Blandt svømmeænderne er gråanden
Page 81 and 82:
30 25 20 15 10 5 0 35 30 25 20 15 1
Page 83 and 84:
Da de udsatte gråænder i væsentl
Page 85 and 86:
det, og siden anden halvdel af 1970
Page 87 and 88:
B 10 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter o
Page 89 and 90:
Skeand Forekomst: Skeand er en fåt
Page 91 and 92:
Jagttid: I Danmark har knarand side
Page 93 and 94:
De danske farvande er et eldorado f
Page 95 and 96:
af “Andre dykænder” har omfatt
Page 97 and 98:
hunner 1. oktober - 15. januar, og
Page 99 and 100:
Troldand Forekomst: Troldand yngler
Page 101 and 102:
vinterbestand reduceret fra 100.000
Page 103 and 104:
25.000-30.000 fugle. Siden har udby
Page 105 and 106:
hanner udgør 66 % af udbyttet, de
Page 107 and 108:
B 10 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter o
Page 109 and 110:
B 10 Bestands- og jagtforhold Statu
Page 111 and 112:
De fl este toppede skalleslugere ne
Page 113 and 114:
Mens udbyttet af agerhøns er styrt
Page 115 and 116:
fra 1995 fi k de to arter igen en j
Page 117 and 118:
Jagtens indfl ydelse på bestanden:
Page 119 and 120:
Krage Forekomst: Der fi ndes to und
Page 121 and 122:
et i vildtudbyttestatistikken. Tilb
Page 123 and 124:
Efter jagtlovsrevisionen i 1967 må
Page 125 and 126:
else af den samlede europæiske bes
Page 127 and 128:
A 4.000 3.000 2.000 1.000 MILJØBIB
Page 129 and 130:
Jagtudbyttets tidsmæssige fordelin
Page 131 and 132:
Jagttid: I Danmark må sildemågen
Page 133 and 134:
Jagtudbytte i Danmark: Jagtudbyttet
Page 135 and 136:
Anbefalet videre læsning MILJØBIB
Page 137 and 138:
Stikordsregister A Aftagende bestan
Page 140:
Vildtarter og jagttider Red. Thomas
show all

Vildtarter og jagttider

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?