Vildtarter og jagttider
Vildtarter og jagttider
Vildtarter og jagttider
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
28<br />
MILJØBIBLIOTEKET<br />
<strong>Vildtarter</strong> <strong>og</strong> <strong>jagttider</strong><br />
Boks 3-1<br />
Hvilke arter kan få en jagttid?<br />
I jagtloven er der skabt sikkerhed for, at sjældne eller truede arter ikke udsættes for jagt.<br />
Derudover skal man ifølge jagtloven beskytte de arter, der generelt eller lokalt har en<br />
utilfredsstillende lille bestand. Blandt de godt 50 pattedyrarter <strong>og</strong> mere end 300 fuglearter,<br />
som optræder i Danmark, er der i dag fastsat en jagttid for 10 pattedyrarter <strong>og</strong> 35 fuglearter.<br />
Herudover er der enkelte arter, som må reguleres – typisk fordi de er til gene for et erhverv<br />
(f.eks. må fi skehejrer nedlægges ved dambrug <strong>og</strong> skarver må nedlægges ved bundgarn). Alle<br />
øvrige arter er totalfredede.<br />
Det er miljøministeren, som afgør, om en art skal have en jagttid eller være fredet. Ministeren<br />
skal i sine beslutninger tage hensyn til EU’s regler om jagt på fuglevildt. I det såkaldte<br />
“EF-fuglebeskyttelsesdirektiv” kan man se, hvilke fuglearter medlemslandene må indføre en<br />
jagttid for. I EU’s liste over mulige jagtbare arter er kun medtaget dem, hvis bestandsstørrelse,<br />
ge<strong>og</strong>rafi ske udbredelse <strong>og</strong> evne til at formere sig er tilstrækkelig stor til, at jagt kan<br />
udøves uden at sætte bestandene i fare for at gå væsentligt tilbage.<br />
5.000<br />
4.000<br />
3.000<br />
2.000<br />
1.000<br />
0<br />
Nedlagte dyr<br />
(antal)<br />
Sep Okt Nov Dec Jan<br />
Lang jagttid<br />
Kort jagttid<br />
Figur 3-1<br />
I dette eksempel betød en<br />
lang jagttid, at der blev<br />
nedlagt 73.000 individer<br />
af arten, mens den korte<br />
jaggtid betød at kun 37.700<br />
individer blev nedlagt i det<br />
pågældende år.<br />
Regulering af arternes jagttid er et vigtigt redskab til sikring<br />
af bæredygtighed i jagten (se boks 3-1 <strong>og</strong> 3-2). Jagttidens start<br />
<strong>og</strong> sluttidspunkt har nemlig betydning for, hvor stor en del af<br />
bestanden, der bliver nedlagt (fi gur 3-1). Start- <strong>og</strong> sluttidspunktet<br />
har <strong>og</strong>så betydning for, om det overvejende er unge eller<br />
voksne, som nedlægges. For trækfuglene kan jagttidspunktet<br />
ydermere være afgørende for, om der især høstes af bestande<br />
fra sydlige eller nordlige yngleområder.<br />
I Danmark bliver <strong>jagttider</strong>ne taget op til revision hvert tredje<br />
år, <strong>og</strong> bliver <strong>jagttider</strong>ne for n<strong>og</strong>le arter ændret, sker det gennem<br />
bekendtgørelser <strong>og</strong> cirkulærer. Herved kan <strong>jagttider</strong>ne ændres,<br />
uden at selve jagtloven laves om. Når miljøministeren træffer<br />
beslutning om <strong>jagttider</strong>ne, sker det bl.a. på grundlag af anbefalinger<br />
fra Vildtforvaltningsrådet, der er et råd sammensat af<br />
repræsentanter fra relevante erhverv <strong>og</strong> en række organisationer<br />
med interesser i dansk natur. De <strong>jagttider</strong>, som har været<br />
gældende til <strong>og</strong> med jagtsæsonen 2003/04, er vist i tabel 3-1.<br />
Følsomme perioder<br />
Der kan være biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> etiske grunde til at forbyde jagt i<br />
bestemte perioder af året, hvor vildtet er særlig følsomt. Yngleperioden<br />
er selvsagt en sådan periode, men <strong>og</strong>så andre dele<br />
af “det biol<strong>og</strong>iske år” skal med, når man overvejer <strong>jagttider</strong>.<br />
De andre følsomme perioder fi ndes under svingfjersfældning<br />
(gælder kun vandfugle), i vinterperioden <strong>og</strong> i forårstræktiden.<br />
Se <strong>og</strong>så boks 3-3.
Change language