Vildtarter og jagttider

Procent med hagl i kroppen
Art
Vandfugle
1988-1996 1997-2003
Kortnæbbet gås (voksne)
36
21-29
Kortnæbbet gås (unge)
25
10-11
Grågås (voksne)
32
Grågås (unge)
7
Gråand 13-20
Hvinand (voksne) 14
Ederfugl (voksne)
Landvildt
34 26
Råbuk 6
Hare 8
Ræv 18-25
Fasan 6
Ringdue 3
Opfølgende undersøgelser viser da også færre anskydninger
af kortnæbbet gås: I marts 2002 var andelen af gamle fugle
med hagl således faldet fra de oprindelige 35 % til omkring
20 % (fi gur 4-7). Da gæs lever længe, vil procenten falde gradvist
over en årrække, og det kan beregnes, at selv om den
kortnæbbede gås blev fredet i både Danmark og Norge, ville
andelen af gamle gæs med hagl i kroppen efter 5 år stadig
være næsten 10 % (se fi gur 4-7). For ræv er der fortsat et behov
for en ekstra indsats, for her er der ikke sket nogen nedgang i
andelen med hagl (tabel 4-1).
De vigtigste årsager til anskydninger er:
1. for stor skudafstand
2. for dårlig træfsikkerhed
3. jagtform
4. den benyttede type våben og ammunition.
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Andel af gamle fugle med hagl
0
2
4 6 8 10 12 14 16
År efter start på Handlingsplan
18
1
2
3
4
5
20
MILJØBIBLIOTEKET
Vildtarter og jagttider 41
Tabel 4-1
Forekomst af anskydninger
blandt 10 vildtarter i
Danmark. Nogle arter blev
undersøgt både før og
efter, der blev indført en
handlingsplan rettet mod
at nedbringe omfanget af
anskydninger, mens der
for andre arter kun haves
oplysninger fra perioden før
eller efter, der blev sat fokus
på anskydninger.
Figur 4-7
Cirklerne viser andelen af
voksne kortnæbbede gæs
med hagl i kroppen ved
de fem undersøgelser, der
foreløbig er lavet. De indlagte
kurver viser den teoretiske
udvikling i andelen af gæs
med hagl i kroppen efter
at Handlingsplanen trådte
i kraft. 1) Ingen reduktion i
antallet af anskydninger. 2)
25% reduktion. 3) 50% reduktion.
4) 75% reduktion. 5)
100% reduktion (ingen jagt).