Vildtarter og jagttider

More documents

Recommendations

Info

16 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter og jagttider Boks 2-1 Jagtloven og dens formål Hvad er bæredygtig jagt? Et af jagtlovens vigtige formål er at sikre, at vildtet udnyttes på en bæredygtig måde (se boks 2-1). Men hvad betyder bæredygtighed egentlig? Det fi ndes der ikke noget enkelt svar på, og det debateres internationalt, hvordan bæredygtighed overhovedet skal defi neres, når der er tale om jagt. Man har f.eks. forsøgt sig med følgende tre defi nitioner: 1. Den jagtlige udnyttelse må ikke i markant grad påvirke bestandene. 2. Den jagtlige udnyttelse må ikke overstige bestandens produktion af nye individer. 3. Den jagtlige udnyttelse må ikke overstige den “maksimale bæredygtige udnyttelse”. Den maksimale bæredygtige udnyttelse af en bestand vil kunne fi nde sted, når bestandens årlige produktion af nye individer er på sit højeste. Og denne højeste produktion vil som regel indtræffe, når bestandsstørrelsen er så lille i forhold til ressourcerne, at de enkelte dyr ikke i væsentlig grad konkurrerer med hinanden. I Danmark forvaltes jagten efter en jagtlov, der er vedtaget af Folketinget. Som et supplement til loven udstedes der med års mellemrum bekendtgørelser. Tilsammen betyder det, at reglerne for jagt i Danmark har været revideret med 10-15 års mellemrum inden for de sidste 50 år. De aktuelt gældende regler er fastsat i “Lov om jagt og vildtforvaltning”, som trådte i kraft i 1994, samt en række efterfølgende bekendtgørelser. Uddrag fra kapitel 1 i “Lov om jagt og vildtforvaltning”: Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved: 1. at beskytte vildtet, særligt i yngletiden, 2. at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og 3. at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet. Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.
Blandt de tre nævnte defi nitioner er det den første – at udnyttelsen ikke i markant grad må påvirke bestandene – som i praksis er mest anvendelig. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt at bestemme en bestands maksimale bæredygtige udnyttelse (defi nition 3). Det skyldes også, at det er nemmere at overvåge og forvalte efter en bestands størrelse end at overvåge og forvalte efter dens årlige produktion af afkom (defi nition 2). I Nordamerika bruger man dog svømmeændernes ynglesucces til at afgøre, hvor mange ænder der årligt må nedlægges, men denne fremgangsmåde kræver store ressourcer til overvågning. I praksis vil jagt på en bestand kunne siges at være bæredygtig, hvis bestandens størrelse er stabil eller voksende. Den jagtlige udnyttelse kan derfor godt være bæredygtig, selvom jagten medfører, at bestanden vokser langsommere – eller svinger omkring en lavere gennemsnitlig størrelse – end den ville uden jagt. Et vanskeligt spørgsmål er, om jagt også kan være bæredygtig, hvis en bestand er i tilbagegang. Under visse omstændigheder kan det faktisk godt være tilfældet. Blandt disse omstændigheder er, at bestanden bliver ved med at være stor, og at jagtens bidrag til tilbagegangen er lille i forhold MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter og jagttider 17 Tilbagegangen i ederfuglebestanden har ført til en indskrænkning i jagttiden på ederfuglehunner. Foto: John Frikke. Skarvbestanden gik frem, efter at arten blev fredet over det meste af Europa. Foto: Leif Ahlmann Olesen.
Page 1 and 2: 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og
Page 5 and 6: Vildtarter og jagttider Redigeret a
Page 7 and 8: 1 2 3 4 5 6 Indledning 7 Jagt 9 Bæ
Page 9 and 10: Indledning Jagt er populær. Det er
Page 11 and 12: Jagt er en udbredt fritidsaktivitet
Page 13 and 14: selv jagtmulighederne ved at udsæt
Page 15 and 16: egrænset andel af den samlede befo
Page 17: 2 Bæredygtig jagt Dette kapitel ha
Page 21 and 22: Igennem en længere årrække har m
Page 23 and 24: gik markant frem efter fredning. Be
Page 25 and 26: Men i den fase, hvor bestandsstørr
Page 27 and 28: Et relevant spørgsmål er, hvornå
Page 29 and 30: Kun dyr, der har en jagttid, må ja
Page 31 and 32: Boks 3-2 Hvornår bruges korte jagt
Page 33 and 34: I modsætning til fuglene er der fo
Page 35 and 36: og energi, hvis de kan undgå forst
Page 37 and 38: Det har vist sig, at nogle former f
Page 39 and 40: Vildt- og naturreservater Oprettet
Page 41 and 42: krikænder (fi gur 4-4). Det kunne
Page 43 and 44: Procent med hagl i kroppen Art Vand
Page 45 and 46: Jagtform Jagtformen er også af bet
Page 47 and 48: Kapitlet viser, at det ikke altid e
Page 49 and 50: Oplysning om arter fra artsgrupper
Page 51 and 52: og disse bestandes mulighed for at
Page 53 and 54: Jagtens indfl ydelse på bestanden
Page 55 and 56: Pattedyrene udgør kun ca. 10 % af
Page 57 and 58: Bestandsudvikling: Det nøjagtige a
Page 59 and 60: Sika Forekomst: Sika er indført i
Page 61 and 62: land samt Københavns Amt. De geogr
Page 63 and 64: Jagtudbytte i Danmark: I sidste hal
Page 65 and 66: faldt fra 57 % først i 1950’erne
Page 67 and 68: Jagtudbytte i Danmark: Det årlige
Page 69 and 70:
I Danmark har vi syv gåsearter, og
Page 71 and 72:
Grågås Forekomst: Grågås er en
Page 73 and 74:
Jagtudbytte i Danmark: I 1990’ern
Page 75 and 76:
Mærket i Norge (sommer, vild gås)
Page 77 and 78:
øst for Storebælt, men stigende a
Page 79 and 80:
Blandt svømmeænderne er gråanden
Page 81 and 82:
30 25 20 15 10 5 0 35 30 25 20 15 1
Page 83 and 84:
Da de udsatte gråænder i væsentl
Page 85 and 86:
det, og siden anden halvdel af 1970
Page 87 and 88:
B 10 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter o
Page 89 and 90:
Skeand Forekomst: Skeand er en fåt
Page 91 and 92:
Jagttid: I Danmark har knarand side
Page 93 and 94:
De danske farvande er et eldorado f
Page 95 and 96:
af “Andre dykænder” har omfatt
Page 97 and 98:
hunner 1. oktober - 15. januar, og
Page 99 and 100:
Troldand Forekomst: Troldand yngler
Page 101 and 102:
vinterbestand reduceret fra 100.000
Page 103 and 104:
25.000-30.000 fugle. Siden har udby
Page 105 and 106:
hanner udgør 66 % af udbyttet, de
Page 107 and 108:
B 10 MILJØBIBLIOTEKET Vildtarter o
Page 109 and 110:
B 10 Bestands- og jagtforhold Statu
Page 111 and 112:
De fl este toppede skalleslugere ne
Page 113 and 114:
Mens udbyttet af agerhøns er styrt
Page 115 and 116:
fra 1995 fi k de to arter igen en j
Page 117 and 118:
Jagtens indfl ydelse på bestanden:
Page 119 and 120:
Krage Forekomst: Der fi ndes to und
Page 121 and 122:
et i vildtudbyttestatistikken. Tilb
Page 123 and 124:
Efter jagtlovsrevisionen i 1967 må
Page 125 and 126:
else af den samlede europæiske bes
Page 127 and 128:
A 4.000 3.000 2.000 1.000 MILJØBIB
Page 129 and 130:
Jagtudbyttets tidsmæssige fordelin
Page 131 and 132:
Jagttid: I Danmark må sildemågen
Page 133 and 134:
Jagtudbytte i Danmark: Jagtudbyttet
Page 135 and 136:
Anbefalet videre læsning MILJØBIB
Page 137 and 138:
Stikordsregister A Aftagende bestan
Page 140:
Vildtarter og jagttider Red. Thomas
show all

Vildtarter og jagttider

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?