Kemiske stoffer i tatoveringfarver - Miljøstyrelsen

Kræftfremkaldende effekt er vurderet som den kritiske effekt i relation til
tatovering for PAH samt de 10 udvalgte PAA. For disse to stofgrupper (PAH
og PAA) er det vurderet, at der ikke er en nedre grænse (tærskel) for effekt,
hvorfor der ikke kan fastlægges DNEL. For en enkelt PAH (benz(a)pyren)
samt for to PAA (anilin og o-anisidin) er der angivet DMEL. For resten af
stofferne har det ikke været muligt at angive eller fastlægge DMEL på
baggrund af de tilgængelige data.
Sensibilisering er vurderet som en kritisk effekt i relation til tatovering for en
række af de udvalgte stoffer (aluminium, chrom, nikkel, anilin, p-chloranilin,
3,3’-dichlorbenzidin og 4-methyl-m-phenylendiamin). Disse stoffer er, med
undtagelse af aluminium, i EU klassificeret ’R43 – kan give overfølsomhed
ved kontakt med huden’. For de udvalgte stoffer er datagrundlaget ikke
tilstrækkeligt med henblik på vurdering af potens eller tærskelværdi, hvorfor
der ikke kan fastsættes en DNEL for sensibilisering.
For flere af de udvalgte stoffer er andre effekter end kræftfremkaldende effekt
og sensibilisering vurderet som den kritiske effekt i relation til tatovering:
Barium (effekter på hjerte-karsystemet), bly (effekter på nervesystemet hos
børn og det ufødte barn), cadmium (effekter på knogler og nyrer) og
phthalocyaniner (effekt på røde blodlegemer). For barium, cadmium og
phthalocyaner er der fastsat en DNEL. For bly kan der ikke fastsættes en
DNEL, da en nedre tærskel for den kritiske effekt af bly (effekterne på
nervesystemet hos børn og det ufødte barn) ikke er identificeret.
For enkelte stoffer (kobber, titanium (titandioxid) og carbon black) kunne
eventuelle kritiske effekt(er) i relation til tatovering ikke identificeres, hvorfor
der ikke kan fastsættes DNEL/DMEL for den eventuelle kritiske effekt.
Ved risikokarakteriseringen sammenholdes resultaterne af farevurderingen
(DNEL eller DMEL) med resultaterne af eksponeringsvurderingen, idet den
såkaldte risikokarakteriseringsratio (RCR) beregnes. RCR er således forholdet
mellem den beregnede eksponering og den fastsatte DNEL eller DMEL.
DNEL/DMEL fastsat for de kritiske (systemiske) effekter af de udvalgte
kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver er udtrykt i enheden ’mg/kg
legemsvægt per dag’. Den beregnede eksponering skal derfor udtrykkes i
samme enhed, for at RCR kan beregnes.
For at kunne udtrykke eksponeringen i form af en systemisk dosis udtrykt i
enheden ’mg/kg legemsvægt per dag’ er det nødvendigt at vide, hvor meget af
det stof, der deponeres i huden ved tatovering, som efterfølgende optages i
kroppen. Viden om optagelsen af et givent stof fra det tatoverede hudområde
er således en væsentlig del af den sundhedsmæssige vurdering af dette stof i
relation til tatovering.
Dette projekt har afdækket, at der mangler viden med henblik på at kunne
vurdere optagelse og transport af stoffer fra tatoverede hudområder til
kroppens væv og organer. Dette betyder, at det ikke er muligt med den
nuværende viden at foretage en regelret kvantitativ eksponeringsvurdering,
dvs. beregne en systemisk eksponering for de udvalgte kemiske stoffer i de
analyserede tatoveringsfarver. Hertil kommer, at der også mangler viden i
relation til farevurderingen for en række af de udvalgte kemiske stoffer.
Den manglende viden i relation til eksponeringsvurderingen for de udvalgte
kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver såvel som i relation til
farevurderingen for en række af de udvalgte stoffer betyder, at det ikke har
11