Kemiske stoffer i tatoveringfarver - Miljøstyrelsen

5.3.5.1 Anilin
Anilin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 3; R40 –
mulighed for kræftfremkaldende effekt’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for
varig skade på helbred’, ’T; R23/24/25 – giftig ved indånding, ved hudkontakt
og ved indtagelse’, ’T; R48/23/24/25 – giftig: alvorlig sundhedsfare ved
længere tids påvirkning ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse’, ’Xi;
R41 – risiko for alvorlig øjenskade’ og ‘R43 – kan give overfølsomhed ved
kontakt med huden’.
IARC (IARC 1987 101
) har klassificeret anilin i gruppe 3 ’kan ikke klassificeres
for kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens
i forsøgsdyr: begrænset).
Anilin er vurderet i EU’s risikovurderingsprogram for eksisterende stoffer
(EU-RAR 2004 102 ).
Det er konkluderet, at anilin forårsager kontaktallergi hos mennesker, og at der
er set krydsreaktion med strukturlignende aromatiske aminer (aromatiske
aminer med grupper i para-stilling).
Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet
at være alvorlige effekter som følge af påvirkning af de røde blodlegemer
(hæmolytisk anæmi og dannelse af methæmoglobin samt følgevirkninger
heraf) observeret hos forsøgsdyr, og der er fastsat LOAEL på 7 mg/kg
legemsvægt per dag (2-års undersøgelse i rotter). Ved risikokarakteriseringen
for arbejdere er der angivet flere ekstrapolationsfaktorer: En faktor 10 for
ekstrapolation af LOAEL for rotter til LOAEL for mennesker, en faktor 5 for
biologisk variation mellem mennesker (faktor 5 er ’default’ for arbejdere), en
faktor 3 da LOAEL anvendes i stedet for NOAEL. Den samlede faktor på
150 svarer i princippet til en samlet usikkerhedsfaktor. Ved
risikokarakteriseringen for forbrugere er der ikke fastsat en reference MOS
(Margin of Safety) for oral eksponering.
Det er konkluderet, at anilin sandsynligvis er kræftfremkaldende hos
mennesker (tumorer primært i milten), og at der ikke er en tærskel for denne
effekt. T25 (for rotter) er beregnet til 46 mg/kg legemsvægt per dag. HT25
(T25 for mennesker) for oral eksponering er beregnet til 4,6 mg/kg
legemsvægt per dag (faktor 10 for ekstrapolation af T25 for rotter til HT25
for mennesker).
Med udgangspunkt i LOAEL på 7 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse
af en samlet usikkerhedsfaktor på 300 (10 for ekstrapolation af LOAEL for
rotter til LOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellem mennesker,
3 da et LOAEL anvendes i stedet for et NOAEL), kan DNEL beregnes til ca.
0,02 mg/kg legemsvægt per dag.
Med udgangspunkt i HT25 på 4,6 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse
af en HtLF (High to low dose risk extrapolation factor) på 250.000 (’default’
for 10 -6 livstidsrisiko når T25 anvendes som PoD), kan DMEL beregnes til ca.
2 x 10 -5 mg/kg legemsvægt per dag (ca. 20 nanogram/kg legemsvægt per dag).
Konklusion:
På baggrund af ovenstående vurderes de kritiske effekter af anilin i relation til
tatovering at være sensibilisering samt den kræftfremkaldende effekt. Der kan
101
IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, Supplement
7, Aniline. IARC, Lyon, France, 1987, p. 99.
102
European Union Risk Assessment Report. Aniline. CAS No.: 62-53-3, EINECS
No.: 200-539-3. European Communities, 2004.
94