Kemiske stoffer i tatoveringfarver - Miljøstyrelsen

vævsprotein eller en aminosyre, et hapten. Allergenet opfattes af
immunsystemet som artsfremmed og søges elimineret ved, at
immunsystemet danner lymfocyter, der er specifikt rettet mod
allergenet, og som koncentreres i tatoveringen med en kronisk reaktion
til følge, evt. i form af en lichenoid reaktion rent klinisk. Allergiske
reaktioner i tatoveringer kan også skyldes andre stoffer end pigmentet,
herunder forureninger fra produktion som fx nikkel og krom.
Tatoveringsfarver er ikke velegnede til allergitest i form af
epikutantest/laptest, idet farvestoffet i farverne er delvist ukendt,
partikulært og ikke i opløst form, og idet partiklerne kan være kemisk
coatede. For øvrigt er en del tatoveringsfarver blandingsfarver, der
indeholder flere forskellige pigmenter. Det vil derfor ikke være muligt
ved en laptest at konkludere, hvad der i tatoveringsfarven specifikt
udløser den allergiske reaktion og overføre det til andre
tatoveringsfarver. Komplekse allergiske reaktioner i kroppen udløst af
tatovering i form af udbredte reaktioner i karsystemet, vaskulitis, og i
form af regnbuehindebetændelse i øjet, ligeledes efter tatovering, kan
være udløst allergisk af et pigment-proteinkompleks, og allergiske
reaktioner mod tatoveringsfarver er ikke obligat begrænset til et
simpelt kemisk stof som udløser. Det anførte indikerer, at allergi mod
tatoveringsfarver kan omfatte flere typer af allergiske mekanismer og
ikke blot type IV-allergi (kontaktallergi).
Reaktion med dyb sårdannelse i huden, dvs. ulceration, og evt.
nekrotisering med sår ned i underhuden, der ikke vil hele.
Mekanismen i disse svære reaktioner kan være direkte vævspåvirkning
fra en farve, der udgør en meget kraftig basisk kemisk irritant, en
kraftig allergisk reaktion eller eksponering for et kemisk stof i farven,
som har en cytotoksisk virkning. Disse reaktioners sjældne forekomst
og deres langvarige og terapiresistente forløb taler for, at reaktionerne
typisk er allergiske, og at allergien er meget svær. Manifestationen kan
resultere i invaliditet, og der kan opstå behov for kirurgisk behandling
inkl. amputation. Der kan udvikles en generaliseret allergisk reaktion.
Specielle mekanismer og reaktioner på tatovering består af:
Virkning af pigment og/eller kemiske stoffer på hudens celler og væv
med udløsning af en abnorm biologisk reaktion i huden gennem en
påvirkning af hudens celler og væv som et veldefineret proliferativt
respons med øget deling af bestemte typer af celler – ved øget deling af
overhudsceller (en lichenoid reaktion - se ovenfor), ved stimulation af
hudens kollagendannende celler, fibroblasterne, abnormt øget
ardannelse i tatoveringen i form af et keloid, ved initiering af
koncentration af hvide blodlegemer i huden dannelse af et
pseudolymfom, en godartet variant af leukæmi.
Carcinogen virkning på hudens celler resulterende i uhæmmet
nydannelse af celler og aggressiv vækst med hudcancer, særlig
basalcellecancer og melanom, eller med videre udvikling af
pseudolymfom til en egentlig leukæmisk tilstand. Hyppigheden heraf
og årsagssammenhæng mellem tatoveringsfarve og cancer opstået i
tatovering er dog p.t. ikke konkluderet, da der kun foreligger spredte
observationer. En carcinogen virkning kunne manifesteres i
lymfekirtler, der dræner et tatoveret hudområde, særlig hvis
tatoveringen er stor i areal.
116