Kemiske stoffer i tatoveringfarver - Miljøstyrelsen

gennemsnit 423 cm 2
for kvinder og 485 cm 2
for mænd, i gennemsnit for begge
køn 454 cm 2
– hvilket svarer til et kvadratisk område på 21,3 x 21,3 cm.
9 personer havde større tatoveringer dækkende 3-12 % af hudoverfladen, i
gennemsnit 6,4 % af hudoverfladen. Der var således en undergruppe af
særligt eksponerede, hvor det tatoverede gennemsnitsareal var 1.090 cm 2
for
en person, svarende til et kvadratisk område på 33,0 x 33,0 cm.
De tatoverede kropsregioner var for de 171 tatoveringer som følger: på arme
inklusive håndledsregion 59 (35 %), ben inklusive fodledsregion og
genitalregion 15 (9 %), kroppen 71 (42 %), hænder 7 (4 %), fødder 10 (6 %)
og ansigt og hals 10 (6 %).
I alt 17 (10 %) af tatoveringerne var udført på ansigt, hals eller hænder, selv
om ”tatoveringsloven” forbyder det.
3.3 Eksponering af kroppen
Huden består af overhuden, læderhuden og det underliggende fedt, se Figur
1.
Overhuden (epidermis) består af et tyndt hornlag yderst og af et cellerigt lag
ned mod læderhuden (dermis), som er rig på kollagene fibre.
Tatoveringspigment samler sig i den yderste 1/3 af læderhuden og
koncentreres lige under overhuden, hvor den såkaldte basalmembran ikke
tillader pigmenters videre passage ud i overhuden og dermed ud af huden.
Overhuden fornys på få uger og indeholder i den indhelede tatovering ikke
pigment. Læderhuden indeholder kar og karslynger, særlig op mod
overhuden. Blodkarrene dræner sig til venesystemet og kroppens store kar.
Lymfekarrene dræner sig via større kar i underhudsfedtet til de regionale
lymfeknuder, der har en filterfunktion, hvorefter lymfen går videre til de
centrale kar og over i blodstrømmen. De regionale lymfeknuder findes i
knæhaser og albuebøjninger, i lysker og armhuler, på halsen og inde i kroppen
langs rygsøjlen og sammen med karforsyningen til de store organer. Der er
således to drænveje fra en tatovering, dels direkte over i venesystemet, dels via
lymfebaner og lymfeknuder og over i blodbanen. Det er ikke klart, hvad der
bestemmer vævelementers vej væk fra huden – formentlig er det et spørgsmål
om molekylestørrelse, formentlig således at makromolekyler og partikler
overvejende går via lymfen og filtreringen i lymfeknuderne.
I huden findes specielle strukturer som hår (A), talgkirtler (B), muskelfibre
knyttet til hårsække (C), svedkirtler (D), føleorganer knyttet il nervefibre (E)
og frie nerveender (F). Under dermis findes den tykkere underhud (subcutis),
der udgør et fedtpolster mod underliggende strukturer.
I de hudområder, som normalt tatoveres (arme, krop, ben), er overhuden 0,1-
0,2 mm tyk og hudens totaltykkelse 0,6-1,5 mm, på kroppen op til 2,5 mm 34
.
Kvinders hud er ca. 0,2 mm tyndere end mænds, men med tættere
ekkostruktur (ekkostrukturen er udtryk for tætheden af kollagenfibre i huden,
34
Olsen L, Takiwaki H, Serup J. High-frequency ultrasound characterization of
normal skin. Skin thickness and echographic density of 22 anatomical sites. Skin Res
Technol 1995;1:74-84
41