Kemiske stoffer i tatoveringfarver - Miljøstyrelsen

aromatiske aminer, der kunne være carcinogene eller mutagene, samt en liste
over tilladte metaller og sporstoffer med angiven maksimal tilladt
koncentrationer.
Af kapitel 3 fremgår eksponeringsscenarier, herunder hvorledes
tatoveringsfarven indføres i huden.
Tatoveringerne dækker i gennemsnit 2,5 % af hudoverfladen svarende til
arealet af 2½ håndflade for en person.
Ved tatovering føres tatoveringsfarven med et elektrisk vibrerende apparat fra
hudoverfladen ind i huden, hvor pigmentet langvarigt deponeres. Efter
installation i læderhuden fordeler pigmentet sig, idet det dels søger ud af
huden, men fanges under overhuden, dels søger ind i karrene og særligt
lymfekarrene, der dræner til lymfeknuderne. I lymfeknuderne findes ofte
tatoveringspigment, og tatovering af huden er indirekte en tatovering af
lymfeknuden, der dræner det tatoverede hudområde. I initialfasen efter
tatovering antages det ud fra studie i mus, at en større del af tatoveringsfarven
forsvinder ud af huden og bliver deponeret i lymfeknuden eller kommer i
systemisk cirkulation og sluttelig deponeres i andre væv, nedbrudt eller udskilt
af kroppen. Initialfasen følges af en årelang fase med langsom siven af
pigment ud af huden parallelt med, at tatoveringen evt. bleges synligt.
Fordeling og elimination af tatoveringspigment vil være forskellig for de
forskellige tatoveringsfarver. Forsøg i rotte har vist, at små partikler af typen
nanopartikler går direkte over i blodstrømmen, mens større partikler fanges i
lymfeknuder. Ud fra dette er den systemiske fordeling af pigment og
eksponering af andre organer, og dermed risikoprofil og elimination, afhængig
af partikelstørrelse af pigmentet ud over at være afhængig af de kemiske
egenskaber af farvestoffet. Mange tatoveringsfarver er nanopartikulære.
Hyppigheden af gener ved tatovering og egentlig hud komplikationer er ikke
opgjort. Ud fra den medicinske litteratur er raporter om dermatologiske
komplikationer dog ret sjældne. Der er rapporteret overførsel af infektioner
herunder HIV og hepatitis og specielle komplikcationer i form af lichenoide
reaktioner, pseudolymfomer og granulomatøse og sarkoidale reaktioner. Der
er rapporter hudcancer i form af basalcellecarcinomer og ondartet
modermærke, men set i forhold til den høje hyppighed af hudcancer i
baggrundsbefolkningen kan cancer i tatovering være et simplet statistisk
sammenfald, uden at tatoveringspigmentet har forårsaget udvikling af klinisk
hudcancer. Betydningen af pigment lejret i lymfekirtler i tæt kontakt med
immunsystemet og det bloddannende væv er ikke undersøgt.
Af kapitel 4 fremgår kemiske analyser, herunder metodebeskrivelser og
resultater.
Der er påvist en lang række forskellige metaller og andre grundstoffer i 61
tatoveringsfarver. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem tatoveringsfarve
(kulør) og indhold af bestemte grundstoffer. Der er foretaget en
sammenligning af resultaterne med Europarådets ResAP(2008)1 2
anbefalinger for maksimale indhold af As, Ba, Cd, Co, Hg, Ni, Pb, Se, Sb, Sn
og Zn. Otte farver overskrider grænsen for barium, en farve overskrider
grænsen for cadmium, fire farver overskrider grænsen for bly, og en farve
overskrider grænsen for zink. Alle farver indeholder nikkel.
2
Resolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria for the safety of tattoos and
permanent make-up
9