BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN 

Velkommen til 

Munkebjerg 

Beretning og forslag 

til årsmødevedtagelse 

Valg til bestyrelsen 

Tosprogsevalueringen 

Praktikken forbliver 

lønnet 

Samarbejde med andre 

uddannelser 

Oktober II/november 2004 – Blad 496 

Igen i år bliver vi rigtig mange til vores årsmøde på Munkebjerg. 

Over halvdelen af foreningens medlemmer samt en række gæster har 

valgt at deltage i vores årsmøde, der meget naturligt koncentrere sit 

indhold om nye strukturer og nye opgaver i anledning af 

kommunalreformen. 

Vedlagt årsmødeudsendelsen følger program for årsmødet. 

Den skriftlige beretning, dagsorden for generalforsamlingen, forslag 

til vedtægtsændringer samt forslag til generalforsamlingsvedtagelse 

på dagtilbudsområdet vedlægges også denne udsendelse. Det er bestyrelsens 

håb, at den suppleret med formandens mundtlige beretning 

vil give anledning til debat på generalforsamlingen. 

2 bestyrelsesmedlemmer stopper i forbindelse med generalforsamlingen. 

Det er Jens Vibe Michelsen fra Århus amt og Per Udesen fra 

Vest-Sjællands amt. Frederiksborg amt opstiller Jette Runchel fra 

Frederiksværk og Ringkøbing amt Gunnar Nordestgaard, Lemvig til 

bestyrelsen. 

Der kan også opstilles kandidater på generalforsamlingen. 

På www.bkchefer.dk kan du læse evalueringen af tosprogsundervisningen 

i folkeskolen. Evalueringen er ikke rar læsning og fordrer 

handling af bl.a. børne- og kulturcheferne. Det fremgår af evalueringen, 

at alt for mange lærere ikke er uddannet i dansk som andetsprog 

og at mange kommuner slet ikke skelner mellem basis- og ekstraundervisning. 

At tilbuddene til elever med særlige behov er fuldstændig 

afhængig af, hvor eleven bor. At tosprogsundervisningen nedprioriteres 

ved fagfordelingen og at kommuner og skoler ikke har overblik 

over danskundervisningens omfang og ressourceforbrug, herunder 

om ressourcerne kommer de tosprogede til gode. 

Meget tyder på, at de pædagogstuderendes praktik fortsat forbliver 

lønnet. Ministeren har tilsyneladende opgivet at komme igennem 

med en omlægning. 

I den forbindelse har BKF foreslået KL og Undervisningsministeriet, 

at der udarbejdes en guide for praktikken, der stiller præcise forventninger 

til praktikstederne og som præciserer, hvordan seminarierne 

skal forberede de studerende på praktikken. 

Og så glæder vi os blandt andet til en nærmere uddybning af forslagets 

§ 7: "Uddannelsen indeholder endvidere for den enkelte studerende 

et modul, der kan tilrettelægges i samarbejde med andre relevante 

uddannelser, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig 

kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner." 

Det må være en henvisning til pædagog-lærerredegørelsens opfor- 

E-mail. bkf@bkchefer.dk 496??


Høringssvar 

Pengene følger barnet 

Forbedrede vilkår 

for foreningerne 

Prøver og eksamener 

Skoleledernes årsmøde 

Høringssvar om frit 

valg på klubområdet 

mv. 

Frit valg og sammenhænge 

i kommunens 

børnepolitik 

Hvilke områder er 

omfattet af loven? 


dring til et samspil mellem uddannelserne, et samspil vi i BKF har 

talt varmt for, og som bl.a. kan ske ved at der er fælles elementer for 

de to uddannelser (i pædagog- og læreruddannelsen), ved samarbejde 

om fælles temaer, for eksempel indskoling og overgangsproblemer, 

fælles specialiseringer, for eksempel inden for områder som specialpædagogik, 

ungdomskultur og det tværkulturelle område m.v. 

Derudover har vi i BKF også nævnt fælles praktik eller måske fælles 

bachelorprojekt. 

Læs BKF´s høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov 

om social service (frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, 

minimumsgrænse for tilskud til privat pasning § 26) og høringssvar 

til forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende 

pasningsgaranti til børn i dagtilbud) på www.bkchefer.dk og 

på side 498. 

Læs om BKF´s høringssvar til lovforslag om private leverandører af 

dagtilbud – pengene følger barnet på blad 500. 

Læs om de forbedrede vilkår for frivilligt arbejde i foreningerne på 

blad 500. 

Læs BKF´s høringssvar om prøver og eksamener i 

uddannelsessystemet på blad 502. 

Læs om skoleledernes årsmøde på blad 503. 

BKF har udarbejdet høringssvar om frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen 

samt minimumsgrænse for tilskud til privat pasning jf. 

§26. 

I høringssvaret angiver vi, at BKF kan tilslutte sig at klubområdet 

sidestilles med dagområdet og skoleområdet mht. frit valg. 

BKF gør dog opmærksom på, at lovforslaget rummer en række latente 

risici eller uhensigtsmæssige sideeffekter. Helt grundlæggende 

drejer det sig om vægtningen af det enkelte individs frie valg i forhold 

til samfundets interesser som helhed. BKF er således generelt 

betænkelig ved frit valg, idet det – ud over fordele rummer en risiko 

for ghettoficering, at kommuner kan spekulere i målrettet ”eksport” 

af sociale problemer, samt at arbejdet med indsatsen for 

sammenhæng i børns skole og fritidsliv kan blive slået i stykker. 

BKF tilslutter sig, at ændringen ikke omhandler klubtilbud i henhold 

til ungdomsskoleloven og folkeskoleloven (SFO II og III), idet disse 

klubtilbud er knyttet op omkring skolegangen på den enkelte skole. 

BKF er dog uforstående over for, at der ikke også er fremsendt lov- 



Betalings/afregningsforhold 

Offentlig administration 

af private ordninger 

Høringssvar om 

landsdækkende pasningsgaranti 

til børn 

i dagtilbud 


forslag om ændring af folkeoplysningsloven, hvorunder en lang række 

kommuner driver deres kommunale klubtilbud. 

Det er således BKFs opfattelse, at frit valg må gælde såvel klubtilbud 

i forhold til serviceloven, som folkeoplysningsloven, da det ofte er 

”tilfældet” der historisk har afgjort, om klubtilbuddet tilbydes i henhold 

til den ene eller anden lovgivning. 

Som bekendt, driver en række kommuner klubtilbud af meget forskellig 

karakter. Dels de mere traditionelle FK og UK-tilbud, dels en 

række særlige tilbud med udspring i de unges særlige interesser, for 

eksempel motorklubber, gokart-klubber, rideklubber, byggelegepladser 

mv., som har et højere omkostningsniveau end traditionelle klubber. 

Endvidere er det karakteristisk for disse klubber, at antallet af 

medlemmer er særligt stort om sommeren, og mindre om vinteren. 

BKF kan derfor ikke tilslutte sig, at tilskudsprocenten beregnes ud fra 

den gennemsnitlige pris, men derimod ud fra enten det enkelte klubtilbuds 

pris eller en gennemsnitspris. 

BKF tager endvidere for givet, at de samme procedurer for lukning 

af tilgangen for medlemmer uden for kommunen følger de 

retningslini-er, der er gældende for dagområdet (lukning af tilgang 

ved mere end 1 % af pladserne mv.), jf. bemærkningerne, nederst 

side 1. Kommunerne må således for eksempel også have mulighed 

for - på baggrund af en forventet tilgang i løbet af sommermånederne 

- at lukke for unge fra andre kommuner. 

BKF kan ikke tilslutte sig, forslaget om at kommunerne fremover 

skal tilbyde forældre at varetage administrationen af en pasningsordning 

mod betaling for forældre, der selv arrangerer pasning af 

deres børn. 

BKF anser ikke dette for en offentlig opgave, og endvidere forholder 

lovgivningsteksten eller bemærkningerne sig ikke til de juridiske 

følgevirkninger, der kan være af denne opgaveløsning. 

BKF tilslutter sig hovedintentionen i ændringsforslaget om landsdækkende 

pasningsgaranti. 

BKF kan tilslutte sig: 

- At pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise 

plads i et dagtilbud, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og 

indtil barnets skolestart 

- At hvis kommunen ikke kan anvise en plads efter reglerne, skal 

kommunen yde forældrene et økonomisk tilskud. 

- Indfasningsordningen frem til juli 2006, som den er beskrevet i 

bemærkningerne. 

BKF kan ikke tilslutte sig: 



Forbedrede vilkår 

for frivilligt arbejde i 

foreninger (Tæskeholdet) 

Frivilligt arbejde ved 

efterlønnere og dagpengemodtagere 


- At det økonomiske tilskud, som kommunen skal yde til forældrene, 

skal svare til de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud 

i kommunen til den pågældende aldersgruppe. BKF ser ingen 

rimelig begrundelse i, at forældrene får et tilbud der også indeholder, 

hvad der svarer til forældrenes egenbetaling. BKF anbefaler, at beløbet 

sættes til 67% af bruttoudgiften. 

- At det økonomiske tilskud skal ydes, hvis forældrene ikke får passet 

deres barn. 

- Formuleringen i § 1 Stk. 5. ”Familie- og forbrugerministeren fastsætter 

nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister 

for anvisning af plads, økonomisk kompensation til forældrene og 

forhø-jelse af tilskuddet.” 

Denne formulering kunne give mulighed for en uhensigtsmæssig 

central styring af procedurer og specifikke regler for kommunernes 

forvaltning af lovgivningen. BKF anbefaler således, at §1 stk. 5 

slettes 

- Det er vanskeligt at se ud af lovteksten og bemærkningerne, om 

muligheden for at beregne ”tilskud for brug af dagtilbud” i opholdskommunen 

”på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution” 

eller om det fremover alene kan beregnes på grundlag af 

en gennemsnitspris. 

Hvis, tilskuddet alene fremover kan beregnes af en gennemsnitspris, 

vil det have store økonomiske konsekvenser for kommuner med tilbud 

med forskelligt omkostningsniveau inden for samme alderskategori 

– for eksempel vuggestuer og dagpleje. BKF anmoder i høringssvaret 

om, at det præciseres, at der ikke foretages ændringer på 

dette område. 

Kort efter sin tiltræden som kulturminister nedsatte Brian Mikkelsen 

en arbejdsgruppe, der fik til opgave at finde uhensigtsmæssige, 

bureaukratiske hindringer for det frivillige foreningsliv. For at signalisere 

handlekraft fik arbejdsgruppen navnet ”tæskeholdet”. Blandt 

resultater af arbejdsgruppens arbejde kan nævnes ophævelse af 

kravet om kursus for alle, der står i kiosk og sælger pølser ude i vore 

mange idrætshaller. 

Et andet initiativ, som er blevet hilst velkommen af foreningsdanmark 

er mere lempelige reger for, på hvilke vilkår dagpenge- og 

efterløns-modtagere kan deltage i ulønnet, frivilligt arbejde uden at 

blive trukket i dagpenge eller efterløn. 

De nye regler, som jo ligger i beskæftigelsesministeriets ressort, 

betyder blandt andet, at det nu er muligt at en revisor på efterløn kan 

føre regnskabet i en idrætsklub, eller at en maler på dagpenge kan 

deltage i malerarbejde af spejderhuset. Det afgørende er, om reparationsarbejdet 

kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse i hjemmet. 

Tidligere gav det problemer, hvis et givet arbejde forudsatte en be- 



Begrænsninger 

Mere information 

Lovforslag om priva- 

te leverandører af 

dagtilbud – pengene 

følger barnet 

Ikke en kommunal 

afgørelse 

Optagebestemmelser 

Økonomi 

Tilsyn 

Konkurrence på pris 


stemt uddannelse. 

Der er dog stadig begrænsninger, hvis f.eks. et stykke arbejde kræver 

en autoriseret håndværker. Og det er ikke muligt at have noget nær et 

almindeligt arbejde i en forening. Som beskæftigelsesministeren 

siger (man fornemmer den løftede pegefinger); ”Vi har jo ikke 

borgerløn i Danmark.” 

De nye regler træder i kraft her i efteråret. Yderligere detaljer på Beskæftigelsesministeriets 

hjemmeside: Gå ind under Pressemeddelelser, 

d. 29. april 2004. Her finder man også en mere detaljeret 

gennemgang af reglerne. 

Socialministeren fremsætter forslag om, at det skal være muligt at 

tjene penge på at etablere privatinstitutioner til børnepasning. Hermed 

indføres en ny institutionstype – privatinstitutionen. Den stedlige 

kommune skal godkende privatinstitutionen, hvis den lever op til 

de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud på centralt og på kommunalt 

plan. 

Bemærkningerne til lovforslaget fastslår, at det ikke længere alene er 

op til kommunen om en privatinstitution skal have mulighed for at 

blive oprettet. Hvis en privatinstitution lever op til kravene skal den 

godkendes, og det er op til forældrene om institutionen skal overleve. 

Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse, men er forpligtet 

til at optage børn, hvis der er ledig kapacitet i institutionen. 

Der kræves samme rummelighed som i kommunale institutioner og 

efter konkret vurdering skal der være mulighed for, at privatinstitutionen 

tildeles støtteressourcer. 

Der ydes et kommunalt driftstilskud, bygningstilskud og administrationsbidrag. 

Driftstilskuddet svarer til en kommunale nettodriftsudgift 

(eks. støtteudgifter), bygningstilskuddet og administrationsbidraget 

svarer til kommunens gennemsnitlige udgifter hertil i de 

selvejen-de institutioner i kommunen. For kommuner uden 

selvejende institu-tioner vil ministeren fastsætte niveauet for 

bygningstilskud og admi-nistrationsbidrag. 

Kommunen varetager tilsyn med privatinstitutionen på samme måde 

som over for kommunens egne institutioner. Tilsynet skal sikre at 

institutionen lever op til de kriterier der ligger til grund for godkendelsen. 

Endvidere skal kommunen sikre, at tilskuddet går til 

formålet. 

Lovforslaget medfører, at privatinstitutioner ikke er omfattet af de 

nuværende regler for forældrebetaling. Det er hensigten at privatin- 



BKF´s synspunkter og 

spørgsmål 


stitutionerne således får mulighed for bedre at afspejle forældrenes 

ønsker og behov. Desuden vil der kunne skabes konkurrence på prisen. 

Der gives søskende- og fripladstilskud svarende til det beløb 

forældre med børn i kommunale dagtilbud maksimalt får i et 

alderssvarende kommunalt tilbud. 

Hvis et barn opsiges eller privatinstitutionen lukker er det kommunens 

forpligtelse at stille en plads til rådighed inden for de gældende 

optagelsesregler i kommunen. 

Forudsat at privatinstitutionen lever op til de opstillede centrale og 

kommunale krav åbner lovforslaget mulighed for at ejeren af institutionen 

vil kunne bruge pengene til hvilket som helst formål. 

Der sikres forældrene samme indflydelse som i andre 

daginstitutioner og det antages at forældrene vil undersøge 

grundlaget for institutio-nerne inden de foretager deres 

institutionsvalg. 

BKF har fået lovforslaget til høring, og i skrivende stund indgår 

nedenstående punkter i foreningens overvejelser: 

- Uklarhed om hvilken funktion det kommunale tilsyn egentlig har i 

privatinstitutionen. Vil kommunen - såfremt betingelserne for godkendelsen 

ikke længere opfyldes - kunne trække godkendelse tilbage 

og dermed lukke en privatinstitution, som forældrene gennem deres 

opbakning til institutionen ellers mener burde overleve? 

- Hvor kan en forældre henvende sig, hvis vedkommende mener at 

optagelseskriterierne i institutionen ikke lever op til den rummelighed 

der kræves? 

- Hvad betyder privatinstitutionernes opgave overfor børn med særlige 

behov for den kommunale støtteindsats? 

- Vil den kommunale forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti samtidig 

med betaling af bygningstilskud til privatinstitutionerne betyde 

en øget udgift for den kommunale børnepasning? 

- Konkurrencen mellem private og offentlige udbydere på børnepasningsområdet 

vil ikke ske på lige vilkår, da der ikke gives kommunale 

institutioner mulighed for at tilgodese forældrebehov mod opkrævning 

af fuld egenbetaling. 

- Entydighed i lovgivningen mellem hvilke forventninger er stilles 

til det kommunale tilsyn og de muligheder (omfang og økonomi) der 

tilbydes den private udbyder. 

Høringssvaret vil i sin endelige udformning kunne ses på foreningens 

hjemmeside. 



Høringssvar vedrørende 

udkast til bekendtgørelse 

om prøver 

og eksamen i folkeskolen 

og i de almene 

og studieforberedende 

ungdoms- og 

voksenuddannelser 

Elektroniske hjælpemidler 

Skoleledernes årsmøde 

Forsonlig minister 


BKF har afgivet høringssvar i forbindelse med udkast til ny bekendtgørelse 

på området. Se hjemmesiden www.bkchefer.dk 

BKF har i sit høringssvar følgende kommentarer: 

Godt initiativ 

BKF ser det som et godt initiativ, at erstatte de gældende prøver- og 

eksamensbekendtgørelser for folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, 

almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning 

med en sammenskrivning af gældende regler på prøve og eksamensområdet. 

BKF hilser det også velkomment, at der er foretaget en sanering og 

forenkling af reglerne, hvad angår de proceduremæssige rammer for 

prøver og eksamen. 

Til bekendtgørelsen vil der fortsat være brug en beskrivelse af det 

faglige indhold i de respektive områders 

uddannelsesbekendtgørelser. De gældende regler i folkeskolens 

prøvebekendtgørelse om karak-terskalaen vil blive indarbejdet i 

karakterskalabekendtgørelsen. 

BKF kan tilslutte sig den konkrete ændring, der omfatter øgede muligheder 

for at anvende elektroniske hjælpemidler ved prøver jf. § 13. 

Men har dog et spørgsmål om fortolkningen af § 13 stk. 2, hvor det 

fremgår, at institutionen kan fastsætte begrænsninger i adgangen til 

at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte hjælpemidler, 

hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. 

Hvad dækker kapacitetsmæssige grunde over? BKF finder, at der 

kunne være brug for en konkretisering af dette i bekendtgørelsen. 

Danmarks Skolelederforening holdt årsmøde på Frederiksberg d. 

30/9 og 1/10. 

Undervisningsministerens tale tog i år udgangspunkt OECD-rapporten 

om grundskolen. Tonen var mere forsonlig og bar ikke præg af 

sidste års opsang. Ministeren lagde vægt på skoleledelsens opgaver 

og store ansvar for at lede folkeskolen, så kvaliteten i undervisningen 

øges og, således at der er større opmærksomhed på anvendelsen af 

ressourcerne. Målet er, at folkeskolen skal blive mere resssourcebevidst 

både i forstand til mængden af ressourcer og i forhold til, 

hvordan de anvendes. Skolelederne har en central rolle i forbindelse 

med udviklingen af lokale evalueringstiltag og med gennemførelsen 

af systematiske evalueringer på den enkelte skole. Evalueringen skal 

ikke anvendes som middel til rangordning skoler imellem, men skal 

anvendes internt og i samarbejde med kommunen i forhold til at 

udvikle undervisningen, så elevernes faglige udbytte forøges. 

Afslutningsvis kom Ulla Tørnæs ind på en forventet indførelse af 



Evaluering og test 

Mere løn til skolelederne 

BKF’s sekretariatet: 

Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, 

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved 

Tlf. 55 78 49 13 Fax. 55 78 49 48 


tests i dansk – særligt en sproglig test og i matematik. Men Ulla 

Tørnæs påpegede, at Undervisningsministeriet var opmærksom på sit 

ansvar i forhold til at deltage i udviklingen af testmaterialer. Ulla 

Tørnæs påpegede, at UVM overvejede at udvikle en ”værktøjskasse” 

til arbejdet med tests. 

Formand Erik Lorentzens tale var præget af optimisme og gå-på-mod 

og lagde sig positivt op af undervisningsminister Ulla Tørnæs´ tale. 

Danmarks Skolelederforening forholdt sig positivt til OECDrapportens 

konklusioner og gav løfter om fortsat positiv deltagelse i 

det videre arbejde. 

Formanden sluttede sin tale af med en kraftig opfordring til at danske 

skoleledere i fremtiden modtager en bedre aflønning, således at der 

er større forskel mellem en lærer på slutløn og en skoleleder. Der 

skal være mere status i at være skoleleder, og skolelederne skal 

sikres en bedre og varig kompetenceudvikling såvel fagligt som 

ledelsesmæs-sigt.

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?