Detailstatik

BETONELEMENTER, SEP. 2009 BETONELEMENTBYGGERIERS STATIK 

10 Detailstatik 

10 DETAILSTATIK 1 

10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 

10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 

10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 

10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring 15 

10.1.4 Andre forankringstyper 15 

10.1.4.1 Eksempel - Vederlagsforankring 16 

10.1.4.2 Eksempel - Bjælkehalvering 20 

10.1.4.3 Eksempel - Pladehjørne 25 

10.1.4.4 Taleksempel 29 

10.2 Udstøbningssamlinger 30 

10.2.1 Støbeskel 30 

10.2.2 Etagekryds 35 

10.1


Figur 10-1: Eksempler på gitterløsninger 

Detailstatikken omfatter lokale forhold i betonelementerne og ved sammenbygningsdetaljer. I beton- 

elementsammenhæng kan detailstatikken i det væsentligste opdeles i følgende områder: 

• Detailberegning ved gitteranalogien 

• Beregning af udstøbningssamlinger 

• Beregning af beslagsamlinger 

I det følgende tænkes ved beregningen af udstøbningssamlinger og beslagsamlinger kun på de dele 

der ligger udenfor betonelementerne. Den videre kraftindføring ind i betonelementerne omkring en 

samling behandles ved hjælp af gitteranalogien. 

Gitteranalogien benyttes desuden til analyse af de lokale forhold i betonelementer omkring udsparin- 

ger etc. 

10.2


Figur 10-2: Trykstænger i gittermodeller 

10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 

De sædvanlige dimensioneringsmetoder for moment og for skydningskraft er ikke tilstrækkelige til 

detaljering af armeringsføring mv. For eksempel kan nævnes detaljering af søjlekonsoller, bjælkehal- 

veringer og skivevederlag. 

I sådanne tilfælde er det en fremkommelig metode at indlægge et tænkt gitter i konstruktionen, hvor 

armeringen optager trækkræfterne, og hvor tænkte gitterstænger af beton optager trykkræfterne. 

I Figur 10-1 er der kun vist de armeringsjern, der direkte indgår i gittermodellerne. Yderligere rand- 

armering og minimums bøjlearmering vil almindeligvis komme på tale. 

De antydede forankringsplader skal i første omgang opfattes som symbolske. De skal blot ses som en 

understregning af at armeringen skal være effektivt forankret i gitterets knudepunkter. Dette vil nor- 

malt kunne opnås uden anvendelse af egentlige ankerplader via en af følgende tre forankringsformer: 

– bøjlers forankring ved hjørnejern 

– forankring med u-bøjle 

– forankring af retlinet, ribbestål-armering 

Disse forhold behandles nøjere senere i dette kapitel. 

I gittermodellerne er tryklamellerne af beton markeret med en skravering indenfor lamellens be- 

grænsningslinjer. Midt i lamellerne er der desuden indtegnet en punkteret linje der markerer trykre- 

sultantens angrebslinje. 

10.3


Mellem gitterets knudepunkter tegnes tryklamellens begrænsningslinjer parallelle med hinanden. Her- 

ved udgøres spændingstilstanden i lamellen af et enakset betontryk σ c, i lamellens retning: 

hvor b er lamellens bredde i planen, og hvor t er konstruktionstykkelsen. Indtil videre forudsættes 

konstruktionen at være plan. 

I en plan konstruktion må betontrykket i en tryklamel aldrig overstige betonens regningsmæssige 

trykstyrke, f cd. Brudmåden er illustreret nedenfor. 

Som antydet på Figur 10-3 c foregår brud i beton ved at betondelene omkring en brudlinje bevæger 

sig i forhold til hinanden. Denne bevægelse er sammensat af en glidning parallelt med brudlinjen, δ , 

og en samtidig tværbevægelse vinkelret på brudlinjen, δ . Bruddet kan kun opstå, hvis der er fri mu- 

lighed for en tværbevægelse så følgende opfyldes: 

hvor φ er den såkaldte friktionsvinkel, der for beton kan regnes til 37° 

I enhver plan konstruktion med spændingsforhold som vist på Figur 10-3 a og b, er der altid mulighed 

for tværbevægelse vinkelret på planen. 

Ved lokale, koncentrerede påvirkninger inde i en konstruktion kan forholdene imidlertid stille sig helt 

anderledes. Her vil den omgivende beton hindre den frie tværudvidelse, så betonen lokalt kommer 

under treakset tryk. 

Af snittet på Figur 10-4 b fremgår at tværtrykket σ 1 yder modstand mod brudbevægelsen. Det kan 

vises at brud i denne situation først opstår når 

hvor k, der afhænger af friktionsvinklen, for beton kan regnes til ca. 4,0. 

10.4


Figur 10-3: Betonprisme med plan spændingstilstand 

10.5


Figur 10-4: Betonprisme med treakset spændingstilstand 

Størrelsen af det tværtryk der kan regnes til gunst, kan sædvanligvis ikke beregnes direkte. Men der 

er vid erfaring for at tage effekten i regning. I den danske betonnorm indregnes effekten især i to 

tilfælde, nemlig ved overførsel af kræfter til almindelige bøjler og ved koncentreret last. 

10.6


Figur 10-5: Forhold i overgang mellem bøjle og længdearmering 

10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 

Betragtes en sædvanlig bøjlearmeret bjælke, giver Figur 10-5 b tydeligt indtryk af at der må ske en 

overordentlig stor spændingskoncentration i betonen nede i bøjlens om bukning. Til almindelig brug 

for opstilling af gittermodeller kan betonnormens regler for forskydningsarmerede bjælker benyttes til 

en vurdering af, hvor store gitterkræfter der kan accepteres. I henhold til betonnormen kræves ved 

sædvanlig forskydningsdimensionering af bjælker, at bøjleafstanden a er mindre end 0,7 · h · cotθ, 

dog højst 0,7 h, hvor h er totalhøjden. 

10.7


Med den størst tilladte værdi af a fås da kraften i en bøjle: 

hvor τ er den jævnt fordelte forskydningsspænding over tværsnittet svarende til forskydningskraften i 

bjælken. Forskydningsspændingen har følgende relation til trykspændingen σ c i tryklamellerne: 

Da σ c højst må antage værdien v · f cd ses ved at indsætte udtrykket for t i udtrykket for N t, at der altid 

vil kunne optages en bøjlekraft af størrelsen: 

Den tilsvarende trykkraft i den skrå gitterstang bliver 

Dette giver med den maximale værdi af N t indsat at 

10.8


Figur 10-8: Analogi til bjælkekrop 

Figur 10-6: Kræfter i bøjle og tryklamel 

Figur 10-7: Enkelt tryklamel i gitterfelt 

Ved optegning af en gittermodel kan tryklamellerne således forudsættes at overføre et enakset beton- 

tryk af størrelsen f cd hvis den enkelte tryklamels bredde ikke regnes større end: 

10.9


hvor den indre momentarm er sat til h int = 0,875 h. Denne substitution er foretaget fordi bjælkens 

indre momentarm kan sidestilles med en tilsvarende systemlinjeafstand i en gittermodel. 

Betragtes nu et gitterfelt med systemlinjeafstandene k og l, må den skrå tryklamels bredde således 

ikke regnes større end 

Af hensyn til tolerancer på udførelsen bør der altid regnes med et »dæklag« på mindst 20 mm langs 

tryklameller der føres forbi huller, indadgående hjørner etc. Afhængig af konstruktionsudformningen 

kan større »dæklag« være nødvendige for at sikre at små skævheder ikke medfører et alvorligt bæ- 

reevnetab. 

Figur 10-9: Dæklag på tryklamel ved udsparing 

I gittermodeller optegnes knudepunkter med lukkede bøjler som vist nedenfor, hvor skæringspunktet 

mellem gitterstængernes systemlinjer er markeret med en stjerne. 

Ved knudepunktet med den vandrette tryklamel bør skæringspunktet mindst holdes i afstanden y un- 

der bøjlens vandrette gren, hvor 

10.10 

10.1-1


Ifald den vandrette tryklamel skal optage vandrette kræfter hobet op fra flere knudepunkter, for ek- 

sempel i en bjælkeoverside, gælder reglen kun fikseringen af den enkelte skrå tryklamel. Optagelsen 

af den resulterende vandrette trykkraft i bjælkeoversiden sikres da ved den sædvanlige momentun- 

dersøgelse. 

Figur 10-11: Knudepunkt mellem bøjle og vandret tryklamel 

Figur 10-10: Knudepunkt mellem bøjle og længdearmering 

Ved knudepunkter mellem bøjler og hovedarmering henføres skæringspunktet til krydset mellem bøj- 

lens og hovedarmeringens centerakser. Det er her vigtigt altid at sikre effektiv forankring af hovedar- 

meringen bag bøjlen. 

10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 

Der betragtes en U-bøjle der skal forankre en trækkraft af størrelsen N a. Forankringen opnås ved at 

der langs U-bøjlens runding overføres en spænding af størrelsen σ c til betonen. Denne trykspænding 

bliver 

hvor d a er armeringsdiameteren, og D er diameteren på den dorn som U-bøjlen er bukket om. 

10.11


Spændingen σ c vurderes ud fra betonnormens regler vedrørende lokalt brud. Forudsættes U-bøjlen 

forankret i et betonlegeme med tværsnit som vist skraveret på Figur 10-14 med 

kan der i U-bøjlen optages en spænding af størrelsen 

Dette betyder at U-bøjlens forankringskapacitet kan bestemmes ved 

Trækspændingen i U-bøjlen er 

som dermed skal overholde: 

10.12 

10.1-2


Figur 10-13: 

U-bøjle 

Figur 10-14: 

Referencetværsnit 

Figur 10-12: 

Placering af U-bøjle 

Ved konstruktionsudformningen må D ikke vælges mindre end svarende til betonnormens mindstekrav 

til bukkediameteren. 

10.13


Figur 10-16: 

Knudepunkt med 

én U-bøjle 

Figur 10-15: 


to U-bøjler 

I de fleste tilfælde vil arrangementet ved et elementhjørne foruden U-bøjle også omfatte hovedarme- 

ring og omsluttende bøjler som vist på Figur 10-12. 

Ved forankringen kan eventuelt anvendes flere parallelle U-bøjler hvis forankringsevne kan adderes, 

såfremt der holdes en afstand mellem U-bøjlerne på 2a. I gittermodeller optegnes knudepunkter med 

lukkede U-bøjler, som vist, idet tryklamellerne skal holdes helt indenfor U-bøjlen, således at c ≥ D. 

Figur 10-17 


sædvanlig forankring 

10.14


10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring 

Ribbestål besidder i sig selv en forankringsevne, som anført i DS 411. For fuld udnyttelse af armerin- 

gen kræves en for ankringslængde af størrelsen: 

Denne forankringslængde forudsætter tværarmering med bøjler eller lignende, og at ζ ≥ 0,6. Ved 

forøgelse af tværarmeringen kan forankringslængden nedsættes i henhold til betonnormen 

Ved forankring over vederlag etc. kan den anførte forankringslængde nedsættes proportionalt med 

forholdet σ s /f yd. hvor σ s er armeringsspændingen svarende til den kraft der skal forankres for over 

strækningen l. For en given forankringslængde l findes da: 

Armeringsspændingen skal dermed overholde: 

For dansk kamstål og tentorstål kan regnes med forankringsfaktoren ζ = 0,8. 

I gittermodeller optegnes knudepunkter med retlinet forankring således at tryklamellernes kontaktfla- 

de med armeringen holdes indenfor forankringslængden. 

10.1.4 Andre forankringstyper 

Der findes andre forankringsmuligheder end de foran gennemgåede. For eksempel kan der svejses 

tværplade for enden af armeringsjernene, eller der kan svejses armerings jern til en indstøbt lejepla- 

de. I det sidste tilfælde er det vigtigt at lejepladen forsynes med modhold, så forankringsbrud i form 

af glidning mellem beton og lejeplade ikke kan opstå. 

10.15 

10.1-3


Figur 10-18: Forankring med ankerplader eller modhold 

Som regel kræver specielle forankringer at der udføres prøvning. På elementfabrikker udføres denne 

prøvning stikprøvevis som led i den løbende kvalitetskontrol. 

10.1.4.1 Eksempel - Vederlagsforankring 

Figur 10-19: Bjælkeende 

10.16


I en bjælke der er forskydningsdimensioneret efter diagonal. trykmetoden, kan endesektionen som 

regel tegnes som vist på Figur 10-19. Af ligevægtsligningerne findes: 

Figur 10-20: Forhold i vederlagszone, hovedarmering ikke vist 

10.17


Det vælges at anordne hovedarmeringens forankring med 2 stk. U-bøjler, S10, som vist på Figur 10- 

20. 

Af plansnittet ses at U-bøjlerne kan udformes med en bukkediameter på 

hvor der er fratrukket ekstra 5 mm for at sikre U-bøjlernes indbygning mellem de øvrige bøjler. Mindst 

tilladte bukkediameter for den valgte armeringskvalitet og -dimension er 

Af 10.1-2 findes forankringsevnen 

Dermed kan U-bøjlerne forankre en kraft af størrelsen: 

Bredden af den skrå tryklamel findes af Figur 10-20 ved: 

hvor knudepunktsligevægt kræver 

10.18


Dermed bliver: 

Lokalt i den skrå trykstang bliver spændingen således: 

Endelig kontrolleres den lodrette spænding over lejet: 

Da bjælken i øvrigt er forudsat dimensioneret efter diagonaltrykmetoden, er yderligere undersøgelser 

af forholdene i vederlagszonen ikke nødvendige. 

Bemærk at kraftforløbet over vederlaget kræver at de yderste ca. 25 mm af bjælkeenden ikke overfø- 

rer last til vederlaget. 

10.19


10.1.4.2 Eksempel - Bjælkehalvering 

Figur 10-21: Bjælkeende 

Som i det foregående eksempel forudsættes bjælken forskydningsdimensioneret efter diagonaltrykme- 

toden. Denne dimensionering føres ud til en passende afstand, a, fra søjle konsollen. Denne afstand 

vælges så der bliver rimelig plads til at arrangere bøjler til ophængning af lasten V samt til at forankre 

hovedarmeringen. Eksempelvis kan der prøves med 1/2h int cotθ, 

For den aktuelle bjælke forudsættes: 

Den anførte friktionskoefficient µ, der i en del tilfælde kan være mindre end 0,5, medfører at tvangs- 

deformationer af bjælken pga. svind, krybning og temperaturbevægelser giver en vandret kraft µ · R 

på bjælkeenden. Denne vandrette kraft kan i den aktuelle bjælke med god tilnærmelse regnes at virke 

i afstanden z = 160 mm fra trykzonen. Endvidere regnes med: 

10.20


Ligevægtsligningerne giver da for den udskårne sektion af bjælken: 

Gittermodellen der anvendes er tegnet op på Figur 10-22. 

Figur 10-22: 

Gittermodel 

10.21


Afstanden mellem trykzone og vandret ankerjern fastlægges i det aktuelle tilfælde til z = 160 mm. 

Trykstangen mrk. c 1 skal da optage kraften 

Af 10.1-1 findes lamelbredden: 

Dette giver en trykspænding i lamellen på 

Det vandrette ankerjern der er svejset til lejepladen skal optage kraften 

Som ankerjern anvendes 4 S16: 

Kraften N 1 - µR skal forankres til betonen. Elementleverandørerne råder over forskellige standardløs- 

ninger der sikrer denne forankring i normale tilfælde. 

I specialtilfælde kan det være aktuelt at udforme lejepladen med modhold der kan overføre den vand- 

rette kraft N 1 - µR til betonen, se Figur 10-23. 

Modholdets højde afgøres af 

hvor α ≥ 1 fastlægges ud fra reglerne for koncentreret last på betonen. 

Modholdet skal dimensioneres så kræfterne vist på Figur 10-23 kan optages. Afstivning af modholdet 

kan være nødvendigt. 

10.22


Figur 10-23: 

Eventuelt modhold på 

indstøbt lejeplade 

Ophængningsbøjlerne foran vederlaget skal optage kraften 

Der indlægges ophængningsbøjler, 3 S10, som kan optage 

Nu fastlægges længden x ved at kræve vandret ligevægt i punktet hvor trykdiagonalerne mrk. c2 og 

c3 møder det vandrette ankerjern: 

Kraften i tryklamellen, mrk. c2, bliver 

10.23


Af 10.1-1, findes lamelbredden 

Dette giver en trykspænding i lamellen på: 

Hovedarmeringen skal bag 1. ophængningsbøjle forankres for en kraft af størrelsen 

hvilket svarer til den tidligere bestemte trækkraft fundet ved momentligevægt for bjælkesektionen. 

Der anordnes 2 stk. U-bøjler, S16, der kan få en bukkediameter af størrelsen 

Mindste bukkediameter for S16 er: 

Af 10.1-2 findes U-bøjlernes forankringsevne 

10.24


Dermed kan U-bøjlerne forankre en kraft af størrelsen 

Endelig sikres de vandrette ankerjerns forankring ifølge 10.1-3, idet ankerjernene føres en foran- 

kringslængde forbi knudepunktet med trykdiagonalerne mrk. c2 og c3: 

idet der indsættes σ s = f yd. Ankerjernene skal således have en længde på: 

Da bjælken i øvrigt er dimensioneret efter diagonaltrykmetoden er yderligere undersøgelser ikke nød- 

vendige. Kraften i tryklamellen, mrk. c3, føres uden videre ind i den sædvanlige bøjlearmering. 

10.1.4.3 Eksempel - Pladehjørne 

Gitteranalogien kan også anvendes til analyse af tredimensionale problemer, eksempelvis et plade- 

hjørnes bæreevne. 

Som det fremgår af gittermodellen forudsættes armeringen i pladehjørnet at bestå af et sæt krydsen- 

de, lodretstillede U bøjler samt en randarmering. Det er forudsat at bøjleafstanden er den samme som 

bøjlernes indvendige højde, z. 

C 1 er et sæt skråtstillede tryklameller i pladens randzoner: 

C o er en randarmering der sikrer vandret ligevægt i hjørneknuden: 

10.25


Figur 10-24: Pladehjørne 

Figur 10-25: Gittermodel 

N 1 er den lodrette forskydningsarmering i pladens randzoner: 

C 2 er et sæt skråtliggende tryklameller i pladens underside. Disse tryklameller sikrer vandret ligevægt 

parallelt med pladeranden i de nederste knudepunkter mellem C 1 og N 1, uden at der hobes kræfter op 

i randarmeringen ud over kraften N 0. 

10.26


I samme knudepunkt sikrer N 9 herefter ligevægt vinkelret på pladeranden: 

De skråtliggende tryklameller, C 3, i pladens overside sikrer vandret ligevægt parallelt med pladeran- 

den i de øverste knudepunkter mellem C 1 og N 1, uden at der hobes trykkræfter op i randzonens over- 

side. 

Endelig findes N 3 svarende N 2. 

Figur 10-26: Snit i plade 

10.27


Indlægges nu et lodret snit inde i pladen parallelt med en pladerand, ses resultanten af C 3 og N 3 over 

snitlængden z at være ækvivalent med en forskydningskraft 

idet normalkraftresultanten af C 3 og N 3 bliver 

Tilsvarende er C 2 og N 2 i pladeundersiden i snittet ækvivalent med en tilsvarende forskydningskraft Q, 

men modsat rettet den i oversiden. Inde i pladen er gitterkræfterne der med alt i alt ækvivalente med 

et vridende plademoment af størrelsen: 

I vridning tillader betonnormen at der formelt regnes med forskydningsspændinger i et tyndfliget 

tværsnit med en tykkelse på højst en sjettedel af diameteren i den største cirkel der kan indlægges i 

tværsnittet. 

Figur 10-27: Tyndfliget tværsnit 

10.28


Med en trykhældning på 45°, dvs. cotθ = 1, tillader beton normen i det tyndfligede tværsnit højst en 

forskydningsspænding af størrelsen 

Dermed kræves at 

Med dette opfyldt kan pladehjørnet altså optage hjørnekraften P, hvis hver af de viste armeringsstæn- 

ger kan optage en trækkraft af størrelsen 1/2 P. Bøjleafstanden, z, må dog ikke overstige 0,7 h. 

Desuden bør afstanden mellem bøjlerne ikke være større end bøjlernes middelhøjde svarende til det 

aktuelle dæklag: 

hvor d o er det foreskrevne dæklag og d a er armeringsdiameteren. 

Af hensyn til bøjlernes forankring skal der også indlægges randarmering i oversiden. 

10.1.4.4 Taleksempel 

Betragtes et hjørne i en plade med flg. specifikationer: 

10.29


kan der maximalt optages en hjørnelast af størrelsen 

Armeringsjern S8 kan optage en trækkraft på 

Bøjlerne anbringes med en afstand på højst 

10.2 Udstøbningssamlinger 

Væg- og dækfuger udstøbes sædvanligvis med en særlig fugebeton, hvor den maximale stenstørrelse 

vælges ud fra hensynet til de trange støbeforhold. Alligevel må der ved vurderingen af disse samlin- 

gers styrke tages hensyn til risikoen for støbefejl. Jævnfør eksempelvis afsnit 5.1, hvor det anbefales 

at øge stød- og forankringslængden for fugearmeringen i forhold til minimumskravene i DS 411. 

10.2.1 Støbeskel 

Støbeskels forskydningsstyrke har ofte afgørende betydning for bygningens overordnede stabilitet. 

Bæreevnen iht. DS 411 er illustreret på Figur 10-28 svarende til armeringen liggende vinkelret på 

støbeskellet. Ved glatte støbeskel bør der normalt ikke medregnes bidrag fra A s · f yd på grund af de- 

formationsforholdene. 

På figuren er anvendt følgende betegnelser: 

V d: Forskydningskraften i støbeskellet. 

N: Den samtidigt virkende tryknormalkraft vinkelret på støbeskellet. 

A s: Tværsnitsarealet af den armering gennem støbeskellet, som deltager i forskydningsoptagelsen. 

A c: Støbeskellets effektive areal. For fortandede støbeskel beregnes dette areal som tandarealet. 

10.30


Ved fastlæggelsen af A c skal der tages hensyn til hvorledes kræft ru forløber hen over støbeskellet. 

Betragtes figur 5-25 se s. 5.26 kan udstrækningen af de vandrette støbeskels effektive areal ved ele- 

mentets underside ikke regnes større end 2x. 

Ved udnyttelse af bidraget fra armeringen A s · f yd skal der tages hensyn til tyrken af konstruktionen 

omkring støbeskellet, se Figur 10-29, hvor et støbeskel skal overføre en ren forskydningskraft V d, idet 

der indlægges tværarmering for hver ende af støbeskellet. 

Figur 10-28: Støbeskels forskydningsstyrke 

Figur 10-29: Kræfter i fuge 

10.31


Spændingerne i støbeskellet bliver med skivetykkelsen t og for et glat eller ru støbeskel, hvor A c = l · t 

Indlægges nu et vandret snit midt gennem element II ses at element II her skal kunne optage et 

moment af størrelsen 

Optagelse heraf kræver lodret armering modsat støbeskellet, som for rimelige forhold mellem c og 1 

kan udformes som sædvanlig randarmering: 

For meget hårdt påvirkede støbeskel kan det være nødvendigt at forskydningsarmere skiverne. 

Denne analyse viser at der ved dimensioneringen af de enkelte elementer omkring en fuge, skal tages 

samme hensyn til spændingerne i støbeskellet som til enhver anden ydre last på elementerne, 

Hvis forholdet mellem c og 1 bliver meget lille kan konstruktionen omkring støbeskellet ikke sikre fuld 

udnyttelse af støbeskellets forskydningsstyrke mellem to tværforbindelser. Dette kan for eksempel 

være tilfældet hvor der etableres punktforbindelser mellem dækelementers langside og stringerarme- 

ringen i etagekryds, eller ved boltsamlinger i væghjørner. Her kan forholdene omkring støbeskellet 

illustreres som på Figur 10-30. 

Figur 10-30: 

Punktforbindelse 

over støbeskel 

10.32


Der er i denne situation ingen normgivne regler for, hvor stor en længde l der kan regnes med ved 

bestemmelse af støbeskellets effektive areal. Støbeskelsformlerne er imidlertid baseret på forsøg med 

ren forskydning i støbeskellet, hvilket svarer til forholdene i et vandret snit i en bjælke midt mellem 

træk- og trykzone. Man vil her acceptere en afstand på 0,7 h mellem bøjlerne ved en sædvanlig for- 

skydningsdimensionering. 

Figur 10-31: Bjælkeanalogi 

På den baggrund skønnes at hver tværforbindelse kan aktivere støbeskellet over en strækning på 

højst 

hvor c er afstanden mellem støbeskellet og punktforbindelsens forankring. 

Forskydningsstyrken af et støbeskel ved en punktforbindelse kan dermed beregnes til det på Figur 10- 

32, viste for henholdsvis ru og fortandede støbeskel. 

På figurerne betegner A c således det effektive areal af støbe- skellet målt over strækningen l = 1,5 c. 

Størrelsen N t er tværforbindelsens trækkapacitet med fradrag af eventuelle ydre trækkræfter, der 

samtidig skal optages af tværforbindelsen. 

10.33


Figur 10-32: Ru støbeskels styrke ved punktforbindelser 

Figur 10-34: Fortandet støbeskels styrke ved punktforbindelse. 

A c er tandarealet 

Figur 10-33: 

Trykspredning på tværs af 

skiveplan ved punktforbindelse 

Hvor tværforbindelsen udgøres af en bolt eller en smal hårnålebøjle bør støbeskellets effektive areal 

ikke regnes at have en udstrækning på mere end t' = c på tværs af skivens plan, se Figur 10-33. 

10.34


10.2.2 Etagekryds 

I etagekryds kræves lasten fra ovenliggende væg normalt ført ned gennem fugebetonen. For extrude- 

rede dæk, der er skåret lodret af i enderne, kan dækelementenden dog også regnes at overføre en del 

af lasten, hvis vederlaget underløbes svarende til tilfælde 2 på Figur 10-35. 

Lodret bæreevne for sædvanlige etagekryds kan beregnes ved 

hvor f cd er den mindste af væggenes og fugebetonens regningsmæssige trykstyrker, og hvor b er 

længden af det aktuelle etagekryds. Størrelsen a ef betegner den effektive bredde af fugebetonen i 

etagekrydset, jævnfør Figur 10-35. 

Figur 10-35: Etagekryds, standardudformninger 

10.35


Med en fugebeton med karakteristisk betonstyrke på f ck = 20 MPa vil der normalt kunne regnes med 

bæreevne som vist på 

Figur 10-36, hvor fugen i etagekrydset er opfattet som en uarmeret konstruktion. 

Figur 10-36: Bæreevner for sædvanlige etagekryds jf. Figur 10-35 

Hvis der lokalt under f.eks. dørsøjler er behov for større styrke af etagekrydset, kan det vælges at 

udføre dækelementerne med udsparinger. Dermed kan den effektive bredde af etagekrydset lokalt 

øges op til 

hvor t er væggens tykkelse og T er tolerancen på placeringen af væggens midterplan. Løsningen kræ- 

ver at dækelementernes dimension er valgt så der kan tolereres en bæreevnereduktion svarende til 

udsparingerne. 

10.36

Detailstatik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?