Missions-Nyt nr. 4 - Missionsfonden

Mnyt0504.pmd 1 

02-12-2005, 13:04 

Missions-Nyt 

47. årgang, nr. 4 - Vinter 2005


47. 47. år årgang år ang ang, ang , nr nr. nr . 4 4 - - vinter vinter 2005 

2005 

Ansv Ansvar Ansv ar arsha ar sha shavende sha ende udgiv udgiver udgiv er er: er 

Missionsfonden af 4/5 1964 

Harpevej 14 

DK-3650 Ølstykke 

Telefon 47174040 - Fax 47174018 

mfond@mail.dk 

www.missionsfonden.dk 

Giro 613-9450 

Bank 3433-3332142437 

ISSN: 0903 2312 

Redaktion og layout: 

Svend Lohse 

Tryk: 

Trykkeriet Friheden ApS, Thisted 

Missions-Nyt Missions-Nyt udkommer 4 gange om året 

og sendes gratis til fondens brugere og alle, 

som måtte ønske det. 

Missionsfonden foretager en overordnet vurdering 

af det indkomne materiale til hvert enkelt 

blad, men artiklernes indhold, udtrykte 

holdninger og formuleringer er på skribenternes 

eget ansvar. 

Forsidebillede: 

Side 2 

Klar til udflugt i Peru 

Missionsfonden af 4/5 1964 

Missionsfondens bestyrelse: 

Elly Lohse Bruun 

Fagotvej 13 A, 2730 Herlev, telefon 44917009 

e.bruun@mail.dk 

Karl Kühn 

Strandvej 21, 6280 Højer, telefon 74782015 

skkuhn@mail.dk 

Kenneth Kühn 

Bendstrupvej 5, 2650 Hvidovre, telefon 36770798 

alken@tiscali.dk 

Erna Nielsen 

Bråderhøj 5, 3500 Værløse, telefon 44480581 

Annelise Matina Larsen 

Gultentorpvej 81, 9230 Svenstrup J 

telefon 98314643 

Christian Petersen 

Sandholtvej 4, 2650 Hvidovre, telefon 36770688 

ec@paradis.dk 

Gardar Ragnarsson 

Lemkær 4, Kirke-Hørup, 6470 Sydals 

telefon 74416092, gardar@adr.dk 

Administration og regnskab: 

Svend Lohse, Harpevej 14, 3650 Ølstykke 

Indhold 


02-12-2005, 13:04 

3 

4 

7 

8 

10 

13 

14 

15 

16 

18 

21 

26 

27 

Leder 

Irland 

Peru 

Thailand 

Paraguay 

Ny Guinea 

Indien 

Kenya 

Tanzania 

Tanzania, NLO 

Argentina 

Missionshjørnet 

Missionsadresser 

Vinter 2005

Leder: af Elly Bruun 

Det glade budskab 

I 1993 skulle jeg holde juletalen til børnenes 

julefest i vores kirke. 

Jeg forsøgte naturligvis, at fortælle juleevangeliet 

så spændende jeg kunne for 

at fange børnenes opmærksomhed, 

blandt andet brugte jeg forskellige hovedbeklædninger, 

som kunne illustrere, hvem 

jeg nu skulle forestille. 

F.eks. var jeg en engel, som kiggede ned 

fra himlen og talte, hvor mange km Maria 

og Josef havde tilbage at gå for at komme 

til Betlehem; og englen bekymrede sig 

om, at den højgravide Maria ville nå til Betlehem, 

for det var jo der, at Guds søn 

skulle fødes. 

Jeg var også en soldat, som stod ved 

indfaldsvejen til Betlehem og standsede 

alle de tilrejsende. Han skrev ned, hvem 

der kom. Her var det Josef, Davids søn 

og Maria, og de var nummer 497 og nummer 

498, der kom til byen. 

Senere var jeg en hyrde, som først var 

lidt søvnig, fordi det var nat, og fårene var 

stille og rolige; men som pludselig blev 

meget, meget forskrækket, fordi der stod 

en engel foran ham og de andre hyrder 

på marken. Men englen sagde til dem, at 

de ikke skulle være bange, og fortalte 

dem, at der i dag inde i Betlehem var født 

en frelser for alle mennesker på jorden. 

Hyrderne skyndte sig ind til Betlehem, og 

jeg kunne forestille mig, at de på vejen 

snakkede om, hvor fantastisk smukt det 

lød, da en masse engle sang og lovpriste 

Gud. Måske sagde denne hyrde: „Tror I 

ikke, der var 200 engle?“ Hyrderne havde 

ikke fået talt englene, men de var enige 

om, at der var mange. 

Til sidst i talen var jeg mig selv, og fortalte, 

at der sikkert også i år havde været 

en engel ved indgangen til himlen, som 

havde haft travlt med at tælle. I begyndelsen 

af dette år sagde englen velkommen 

til min mand Otto Lohse og krydsede ham 

af i ‘Livets Bog’, og måske talte englen, 

at han var nummer 5.045.002.151.544. 

Senere på året sagde englen igen velkommen 

til himlen, og det var til min mor, og 

så viste englen hende den dejlige bolig, 

som Jesus havde gjort klar til hende. 

Alt dette ved jeg, fordi Jesus selv har sagt 

det. En dag skal vi være en skare så stor 

i himlen, som ingen kan tælle. 

Er det ikke et vidunderligt budskab vi har 

til mennesker i alle aldre, at når vi tror på 

Jesus som vores frelser, skal vi mødes 

hos Ham, hvor der ikke skal være sorg 

og pine men kun glæde og evig fryd. 

Det er dette glade budskab, vi ønsker at 

være med til at bringe ud til alle folkeslag 

i hele verden. 

Vinter 2005 Side 3 


02-12-2005, 13:04

Ir Irland Ir land 

Side 4 

af Agnete og Tony Simpson 

Irland er enestående blandt europæiske 

lande hvad angår, at grundloven giver os 

frihed til at forkynde Evangeliet på gaden 

hvor som helst. Vi har haft friluftsmøder i 

centrum af Cork så at sige hver lørdag i 

mange år. Flere af vores venner hørte først 

Evangeliet på gaden eller læste det i en af 

de mange traktater, der uddeles. 

George er en af vores trofaste arbejdere på 

gaden. Han forkynder Guds Ord med stor 

varme og overbevisning, og hvis ingen kan 

komme med højtaleren, så er George der 

som regel alligevel og deler traktater ud og 

taler med folk, både unge og ældre. 

Georges datter Brenda har været missionær 

i Cambodia i en del år sammen med 

sin mand Ming, som er af kinesisk afstamning. 

De arbejder på et børnehjem for børn 

fra AIDS-ramte familier. Brenda er sundhedsplejerske 

dér, og Ming har en del af 

Brenda og Ming med deres 2 børn 

flankeret af George 

ansvaret for børnenes opdragelse, både 

åndeligt og praktisk. Desuden tager Ming 

ud og evangeliserer og holder bibelstudium 

i flere landsbyer, hvor han har startet små 

grupper. Hvert år kommer Ming og Brenda 

hjem på nogle ugers ferie. De bringer altid 

en særlig velsignelse med sig, skønt de som 

regel er for udmattede til at sige noget i de 

første par uger. Mings forkyndelse af Guds 

Ord støtter sig ikke på menneskemetoder 

og nye ideer, men hviler på de evige værdier, 

som altid er lige aktuelle. Efter forkyndelsen 

er der vist ingen, der kan være i tvivl 

om, at vi har hørt fra Gud, eller i tvivl om at 

de lever det ord, han forkynder. Det har 

været vores privilegium at kunne støtte dem 

fra menigheden her i Cork. 

I Guds Ord står der: „Kast dit brød på vandet, 

og du skal få det igen efter lange tider.“ 

(Præd. 11,1) En dag for et par uger siden fil 

vi pludselig besøg af 3 unge mennesker. 

Den unge mand præsenterede sig som 

Bernadettes ældste søn Christoffer, nu 24 

år. Skønt han genkendte os og huset vældig 

godt, kneb det for os at kende ham, vi 

har nemlig ikke set Christoffer og hans søskende, 

siden han var 10 år gammel. Dengang 

for 14 år siden flyttede Bernadette og 

hendes 6 børn til England - eller rettere hun 

flygtede af frygt for sit liv på grund af en 

forfærdelig familietragedie og nogle meget 

hævngerrige slægtninge, som bor hér. Nu 

var de unge kommet for at få sat en gravsten 

på deres fars grav, og Bernadette 

havde indprentet dem, at de endelig måtte 

sørge for at hilse på os. 

Hele historien begyndte såmænd for ca. 29 

år siden, da en hjemløs 17 årig pige fra de 

omrejsende folk kom til os fra forfærdelige 

forhold. Vi havde haft hendes ældste søster 

boende hos os i flere måneder for nogle 

år siden, så hvor skulle hun ellers søge hen! 


02-12-2005, 13:04 

Vinter 2005

Bernadette blev hos os og var vores ‘plejedatter’ 

i 2 år. Hun var med på møderne, og 

læste Det Nye Testamente igennem mindst 

én gang, dog overgav hun sig aldrig helt til 

Gud. Hun voldte os aldrig det mindste besvær 

i de 2 år, hun boede hos os, tværtimod. 

Men efter at hun havde forladt os, var 

der en drastisk forandring i den retning! 

Bernadette fandt sammen med en ung 

mand fra en meget stor familie af de rejsende 

folk. Hun ventede hans barn, men 

hans familie var stærkt imod Bernadette og 

ville ikke have hende i deres familie; „For vi 

er respektable, og det er hendes familie 

ikke!“ Så den unge mands søstre overfaldt 

Bernadette for at få ‘det’ sparket ud af 

hende. Da det ikke lykkedes, forsøgte de 

igen, og med endnu værre hensigter. Denne 

gang fik Bernadette en dyb flænge i baghovedet, 

efter at de ‘respektable’ søstre havde 

angrebet hende med et sværd! Vi gav hende 

husly nogen gange ved sådanne anledninger. 

På trods af alt dette blev Christoffer født. 

De to unge holdt sammen og fik flere børn, 

giftede sig endelig, og fik i alt 6 børn. De 

tog sig faktisk godt af børnene og holdt godt 

sammen, selv om det til tider gik op og ned, 

særligt når der var drikkeri med i spillet. 

Men så havde de et skænderi, efter at nogen 

af hans familie igen havde overfaldet 

Bernadette, og hun var bange og ville melde 

det til politiet. Det ville manden ikke tillade, 

fordi det var hans familie. I skænderiet tog 

Bernadette en køkkenkniv for at forsvare 

sig og slippe væk. Det gik så tragisk til, at 

hendes mand døde af et knivstik i hjertet. 

Bernadette var dybt ulykkelig, hun sad i 

fængsel i 6 måneder, men da sagen endelig 

kom for retten, blev hun frikendt for mordanklagen, 

fordi hun havde handlet i selvforsvar. 

Agnete sammen med Bernadette og 

hendes 4 yngste børn et par måneder før 

tragedien skete 

Mandens hævngerrige familie ventede 

længe på, at Bernadette skulle komme ud 

efter retssagen. En sagfører havde allerede 

hvisket til os, at hun var ført ud af en bagdør 

og var blevet kørt til Dublin. Så det varede 

et godt stykke tid, før familien blev klar 

over, at ‘fuglen var fløjet’! Alt dette skete for 

14 år siden. 

Siden den tid har Bernadette boet i England, 

og hun har opdraget sine børn efter 

bedste evne - ja, meget bedre end man 

havde kunne have ventet. I de år har vi 

været i kontakt med hende fra tid til anden 

pr. brev eller telefon. Men hvis hun sætter 

sin fod i Irland igen, vil hun sandsynligvis 

blive dræbt. Men nu for nyligt fik vi altså 

besøg af ‘vores børnebørn’! De var så flinke, 

og det var tydeligt, at de satte deres mor 

vældig højt. 

Men for et par måneder siden skrev Bernadette 

til os, at hun havde fået en temmelig 

alvorlig kræftsygdom, og hun bad om forbøn. 

Vi regner med at tage til London om et 

par uger for at besøge hende. Christoffer 

sagde, at han gerne ville hente os ved lufthavnen 

og køre os hen til sin mor. Vi har 



02-12-2005, 13:04

også andre planer, når vi skal gøre besøg, 

der er nemlig en sigøjnermenighed, som vi 

kender, inden for rækkevidde. Vi håber og 

beder om, at vi må kunne få dem i kontakt 

med hinanden, for de vil kunne tage sig af 

Bernadette og familien, bedre end nogen 

andre kan. Vi beder om, at situationen efter 

alle de mange år nu vil være moden til en 

indhøstning for Gud. 

I oktober i år fik vi en glædelig anledning til 

at forny fællesskabet med en bror, som har 

været en meget kær ven gennem mange 

år. Henry fra Syd-Indien var manges specielle 

ven, da vi gik på bibelskole i England. 

Han var betydelig ældre end os andre, og 

for at følge det kald, Gud havde givet ham, 

havde han efterladt sin familie hjemme i Indien 

uden andet underhold end troen på 

Guds løfter. 

Dette kald har gennem årene udviklet sig 

fra 6 bibelskoleelever i en lejlighed, til det 

der nu er 6 bibelskoler på 3 forskellige 

sprog. Derfra har de uddannet over 2000 

elever næsten gratis! Mange af dem tager 

tilbage til de kirker, de kom fra, og arbejder 

med dem. „Derfor har vi kun(!!) 400 menigheder, 

som vi skal passe,“ siger Henry. En 

stor del af de menigheder er opstået ved 

poinérarbejde i de vanskelige nordindiske 

stater, som ofte er utilgængelige for udlændinge. 

Henrys arbejde omfatter blandt andet 

også 2 børnehjem samt radiostationer 

på 2 forskellige sprog. Siden Tsunami-katastrofen 

har de også haft et stort hjælpeprogram 

i gang. 

Gennem årene har vi haft en stærk forbindelse 

med vor gode ven Henry, som for resten 

har besøgt Irland 3 gange. Vi har også 

haft den glæde at kunne støtte ham lidt, som 

vi bedst kunne, gennem årene. Men ved 

Tsunami-katastrofen var vi i stand til først 

Side 6 

Agnete og Tony sammen med Henry 

på året at sende hjælp fra menigheden i 

Cork på over 60.000 kr. 

For nogle uger siden telefonerede Henry til 

os fra Indien, at han ville besøge Europa 

endnu en gang for at forny fællesskabet 

med nære venner. Da han ikke havde visum 

til Den Irske Republik, tog vi en hurtig 

flyrejse til Nord-Irland for at være sammen 

med han i et par dage hos fælles venner 

dér. Henry er 82 år, og selv om det er hans 

sønner, der leder den praktiske del af arbejdet, 

så er Henry stadig i fuldt arbejde 

med forkyndelse og rådgivning og med vejledning 

af yngre pastorer og arbejdere. Ikke 

desto mindre lod Henrys ordforråd tilat være 

helt blottet for udtryk som målsætninger og 

lederstile, strategier og visioner o.s.v. Når 

vi spurgte, svarede han helt enkelt, at han 

frem for alt underviser i, at vi som arbejdere 

for Herren behøver at holde den daglige 

forbindelse med Jesus fornyet og frisk. 

Det var et stort privilegium for os at være 

sammen med Henry. Efterhånden er der jo 

ikke mange tilbage, som er ældre og har 


02-12-2005, 13:04 

Vinter 2005

mere erfaring i Guds rige, og som vi kan 

spørge om råd og vejledning. Og hvad var 

så hans råd til os i vores situation? „Lad 

forbindelsen med Jesus blive fornyet hver 

dag og tage første prioritet!“ 

Vor ven Henry ønsker kun at være en enkel 

tjener for Herren. Han lader til at være 

uberørt af sin egen eller andres ‘succes’, 

og han har intet til overs for menneskeære 

og gunst. En virkelig apostel har slet ikke 

Per er eru er 

af Helmi Castro 

Her fra Peru vil vi sende jer en varm og solrig 

julehilsen! Hvert år må vores hjerter berøres 

over, at Jesus var villig til at give afkald 

- og blive menneskelig. Må det samtidig 

være et kald også til os, at være villige 

til at give afkald og gå ind i menneskers behov 

ved at identificere os med dem, deres 

situation og behov. 

Dåb i floden 

brug for titlen! Så med denne inspiration fra 

en velprøvet Herrens tjener fortsætter vi 

med at forkynde det gamle og altid aktueller 

Evangelium her i Irland. 

Tak for forbøn, også for den specielle situation 

vi står i for tiden, og som vi har nævnt 

i flere tidligere breve. 

Kærlig hilsen 

Tony og Agnete 

Når jeg tænker tilbage på det forløbne år, 

så glæder jeg mig over Guds trofasthed 

mod det enkelte menneske. Gud er aldrig 

for stor til at sætte alt i bevægelse for bare 

et menneskes skyld! Jeg glæder mig over 

at Margarita, som Missionsfonden er med 

til at støtte, nu afslutter sit andet år på bibelseminaret. 

Tak for hjælpen! Samtidig røres 

jeg, når jeg tænker på en lille dreng på 3 år, 

som i sin børnehave var blevet slemt misbrugt, 

og sammen med det at hans forældre 

har forladt ham, er det meget at have 

med i bagagen for sådan en lille fyr. Han 

var blevet en lille, frustreret dreng, som slog 

og kastede ting omkring sig, og han ville 

bestemt ikke høre ordet børnehave! Vi har 

siden da kunnet støtte ham, så han er kommet 

i en kristen børnehave, og han er nu 

så glad for det! Bedsteforældrene, som han 

bor hos, har ikke økonomisk mulighed for 

at betale børnehaven, så vi håber, at vi kan 

fortsætte med at støtte også til næste år. 

Det generelt største problem for alle her i 

Peru er den økonomiske situation. Mange 

flytter fra byen og menigheden, fordi der 

ikke er arbejde, og det er altid en udfordring 

at nå ud til nye med evangeliet. I fire måneder 

har vi holdt et familiekursus med rele- 



02-12-2005, 13:05

vante temaer, som har med folks daglige 

liv at gøre, og det gav en stor berøringsflade 

til nye mennesker. Mange vil ikke 

komme på møde, men de vil gerne på kursus! 

Vi har netop afsluttet kurset, og begynder 

nu et nyt med temaet: ‘Min identitet 

- hvem er jeg?’. 

I arbejdet med pastorerne og deres koner, 

oplever vi, at der kommer flere og flere til 

Side 8 

Samling for pastorer og deres koner 

Thailand hailand 

af Birthe Steffensen 

Jeg har lige fået brev fra familien Maprang 

i Nakhonthai i Thailand. Familien har det 

godt, og både Barinyaa og Banithaan trives 

i skolen. Phloy går selv nu, og hun snakker 

i et væk, så der er nok at se til. 

Elevcentret i Gaeng Thung: 

Der er stor glæde over, at 3 forældrepar er 

kommet til tro, siden Prayoon og Sathiyaa 

kom tilbage fra Danmark. Det er forældre 

til børn i projektet. Det er så dejligt, når hele 

os med deres problemer. Mange bærer 

tunge byrder, og det er derfor godt at have 

et sted, hvor Gud skaber en lille oase! Vi 

ved aldrig, hvor mange der kommer, så der 

må nogle store gryder i gang, for vi slutter 

altid af med et måltid mad, hvor der også er 

mulighed til at kunne tale lidt sammen. Og 

så mindes jeg den eftermiddag, hvor der 

kom 20 flere, end jeg havde beregnet, men 

med lidt opfindsomhed og hurtig reaktion, 

så var der ingen, som gik sultne fra bordet 

eller opdagede, at jeg havde haft mit at se 

til! Folk har en utrolig tillid til, at vi kan løse 

alle deres problemer. Det kan vi selvfølgelig 

ikke, men Herren viser som oftest, at han 

kan! Jeg tror, at min største tjeneste er, at 

tørre tårer væk, give lidt kærlighed og opmuntring 

til vejen frem! 

Tak for jeres forbøn og støtte! Den som sår 

meget, høster også meget! 

Guds rige velsignelse ønskes fra 

Helmi og Felipe, André og Mike 

familier kommer til tro, så de nye kristne 

ikke isoleres i en buddhistisk familie. Vær 

med til at bede om, at disse familier må 

vokse i troen og blive til velsignelse i menigheden. 

For 4 år siden var der flere kristne, 

som forlod menigheden i Gaeng Thung i 

vrede, men de har nu omvendt sig og er 

kommet tilbage til menigheden. Derudover 

er en del vendt tilbage til menigheden fra 

andre provinser, hvor de har haft arbejde. 

Det går altså rigtig godt i menigheden, og 

der er grund til at takke for denne gode udvikling. 

Prayoon og Sathiyaa fortæller også, 

at de to bibelskoleelever fra menigheden 

nu er færdig på bibelskolen. De har været 

til stor velsignelse for menigheden i Gaeng 

Thung i deres praktikperioder, og Gud har 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

ugt dem begge. Nu søger de Guds ledelse 

for deres fremtidige tjeneste. 

Jobtræningscentret i Nakhonthai: 

I april måned, mens familien Maprang opholdt 

sig i Danmark, blev Nakhonthai ramt 

af et kraftigt uvejr, og det ramte Jobtræningscentret 

så voldsomt, at det faldt sammen, 

og en del af maskinerne blev skadet. 

Arbejdet i Jobtræningscentret har været 

ramt af en del problemer, men ødelæggelserne 

på grund af uvejret satte en stopper 

for al kursusvirksomhed. Der har ikke 

været penge til at genopbygge centret. Bestyrelsen 

har mødtes, men det lykkedes 

ikke at finde sponsorer til at hjælpe med 

genopbygningen, så der er intet sket i de 

forløbne måneder udover, at Prayoon hver 

uge har været ude at slå græs på den store 

grund. Det har været utrolig nedslående for 

ham. Mennesker i lokalområdet har spurgt, 

hvorfor stedet bare fik lov til at ligge hen 

som en ruin, hvorfor de ikke byggede nyt 

og kom i gang igen. Prayoon og Sathiyaa 

har oplevet det som et dårligt vidnesbyrd, 

Kvinder fra landsbyen opøves i 

kurvefletning på jobtræningscentret 

Familien Maprang under deres 

besøg i Danmark i foråret. 

Barithaan, Barinyaa, 

Prayoon med Phloy og Sathiyaa 

og både de og bestyrelsen har søgt Gud 

for hans ledelse. Prayoon og Sathiyaa har 

ikke kunnet glemme deres ønsker og visioner 

og brænder stadig for centret. 

Nu ser det ud som om der måske er lys 

forude. Provinsregeringen har besluttet at 

bevilge 20.000 kr. til hjælp til genopbygning 

af syværkstedet og 10.000 kr. til reparation 

af maskinerne. Nu er der virkelig glæde og 

håb for fremtiden for Jobtræningscentret. 

Der er behov for 60.000 kr. udover det bevilgede 

beløb for at kunne indrette flere 

værksteder og bringe centret op til en standard, 

som er nødvendig, for at det kan fungere 

som kursuscenter på længere sigt. 

Jobcentret i Nakhonthai har tilbudt kortvarige 

erhvervskurser, som har gjort det muligt 

for fattige og marginaliserede mennesker 

at finde arbejde, så de kunne forsørge 

deres familie. Samtidig er evangeliet dagligt 

blevet forkyndt, og mennesker er kommet 

til tro igennem dette arbejde. Vær med 

til at bede om, at arbejdet på Jobtræningscentret 

igen må komme i gang og blive til 

frelse og velsignelse for mange. 



02-12-2005, 13:05

Par ar aragua ar gua guay gua 

Side 10 

Af Bengt og Laura Axell 

Det er med glæde og taknemlighed, jeg skriver 

dette til jer direkte fra landsbyen Pejupá, 

hvor vi er i fuld gang med en evangelisationskampagne. 

Byen ligger 5½ times kørsel 

fra Asunción, så vi var tidligt oppe den 

dag, kampagnen begyndte. Det er bedst at 

være fremme fra morgenstunden, så vi kan 

nå alle forberedelserne. Lastvognen kom 

dog først frem nogle timer senere, fordi de 

sidste 75 km af jordvejen var vanskelige at 

passere. 

Da alle formaliteterne var i orden, strømmen 

sat til, udrustningen monteret og stolene 

sat på plads, tog vi et brusebad i brusekabinen 

på lastvognen, og så var vi klar 

til det første møde. 

Nyfrelste fra kampagnen i Pejupa 

På dette sted findes der ingen form for evangelisk 

arbejde, så vores mål var at plante 

en evangelisk menighed. Alt gik som det 

skulle på nær nogle småproblemer, som at 

gassen slap op, køleskabet, hvor vi opbevarer 

vores madvarer, ville ikke starte, og 

der var 36 graders varme i skyggen. 

Den første aften kom der 65 personer til 

kampagnen. Broder Julio Ovelar prædikede 

Guds ord på ‘guarani’ (det lokale indianersprog) 

og da indbydelsen til frelse gik ud, 

røg alle 65 hænder i vejret. Det har vi aldrig 

oplevet før, så Julio forklarede igen, hvad 

det gik ud på, og alle rejste sig for at tage 

imod Jesus som deres frelser. Det var som 

om, at hele landsbyen var blevet enige om, 

at de ville overgive deres liv til Herren. 

Aftenen efter talte evangelisten Nelson 

Chamorro også på ‘guarani’, og budskabet 

gik lige til hjertet. Nu var der 30 personer, 

der ville tage imod Jesus som deres frelser, 

og glem ikke, at der ikke tidligere havde 

været nogen form for evangelisk arbejde på 

dette sted. Den tredje aften talte menighedstjeneren 

Carmelo Diaz om kvinden, der 

rørte ved Jesus kappe, og yderlige 39 personer 

tog imod Jesus som deres frelser. Alt 

i alt fik vi mulighed for at bede med 180 personer 

på denne kampagne. Dyrebare sjæle 

vindes for evigheden, og det gør os meget 

glade. 

Mens jeg sidder og skriver på den notebookcomputer, 

jeg fik på min 60 års dag af menighederne 

i Vejle og Blåhøj, og som nu altid 

følger med på kampagnerne, kom der 

en kvinde i 30-års alderen. Hun havde taget 

imod Jesus som sin frelser aftenen før 

og fortalte, at hun havde fået konstateret 

tyktarmskræft, men da hun rejste sig dér 

om aftenen, for at give til kende, at hun ville 

blive en kristen, var der nogen der skubbede 

til hen, så hun var ved at falde, men 

der var ingen i nærheden. Nu spurgte hun, 

om vi ville bede for hende, og tårerne strømmede 

ned over hendes ansigt. Hun går sikkert 

igennem en meget svær tid, og vi håber 

og beder til, at hun er blevet helbredt. 

Vi så taknemmelige til Herren for, at vi får 

lov at bringe Ordet til mennesker, og at men- 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Evangelisterne sover i lastvognens 6 

køjesenge, mens kampagnen står på 

nesker tager imod Jesus som deres frelser. 

Efter kampagnen i Pejupá forsatte vi til byen 

San Joaquin som er en lidt større by. Vi 

havde lånt byens torv til kampagnen og i 

løbet af de ni dage, vi var der, fik vi lov til at 

bede med ikke mindre 320 personer til 

frelse. Inden vi tog fra byen, havde vi købt 

en byggerund, støbt fundamentet til kirken 

og også bestilt stålkonstruktionen, der skal 

holde taget oppe, samt alle tagpladerne. 

Samme dag vi tog hjem, kunne vi lægge 

taget på kirken. Det var nogle trætte, men 

glade evangelister, der rejste hjem, lykke- 

Begyndelsen til kirken i San Joaquin 

lige over at se, hvad Gud havde gjort på 

disse steder og fulde af iver efter at forsætte 

med evangeliseringen. Også her i San 

Joaquin efterlod vi en erfaren broder, som 

nu er i fuld gang med at bjerge indhøstningen 

og undervise de nyfrelste. Tilbage er 

der så kun at bygge murerne på den nye 

kirke færdige, da midlerne her og nu kun 

rakte til vindueshøjde. 

Næste kampagne bliver i byen La Pastora. 

Vi beder Herren om et åndeligt gennembrud 

der, da der heller ikke i denne by findes nogen 

evangelisk kirke i forvejen. Vi besøgte 

byen nogle gange og fandt også et velegnet 

sted til kampagnen, men så viser det 

sig, at grunden tilhører nogle nonner. Byens 

borgmester gav os i stedet løfte om, at 

vi kunne bruge byen store kommunale hal 

til kampagnen. 

Prædikanterne var mødt talstærkt op til deres 

fem dage lange prædikantkonference i 

Asuncion. På afslutningsdagen blev der 

trangt i kirken med 300 personer klemt sammen 

på bænkene, på ekstra stole, og hvad 

man eller kunne finde at sidde på. Ugens 

tema var ‘menighedens organisation’. Menighederne 

her har to ledelser, den legale 

og den interne, som er ældsterådet. Det er 

nødvendigt at ‘vi taler samme sprog’ i al 

vores arbejde, speciel når det gælder de 

forskellige tjenester. Det er ligeså vigtigt, at 

alle medarbejdere har forstået alle de nye 

administrative regler, der er kommet her i 

landet. Vi har registreret mere en 160 arbejdssteder 

over hele landet, og det er et 

kolossalt arbejde at samle alle regnskaber 

og informationer, der skal ind til myndighederne 

hver måned, så det har været nødvendigt 

at ansætte en administrator. I vores 

tilfælde valgtes vores datter Tirsa, som 

har en fem-årig universitetsuddannelse bag 



02-12-2005, 13:05

sig i virksomhedsledelse, så nu arbejder 

hun på kirkens kontor hver dag fra 8 til 5, 

samtidig med at hun forsætter sin journalistiske 

virksomhed. 

På konferencens sidste aften indsattes nye 

21 i tjenesten. En ung broder, som læser på 

sit sidste og femte år på universitetet ingeniøruddannelse, 

præsenterede sin nye mu- 

Side 12 

Kirken i Vacaria er klar til brug 

Evangelisationsteamet poserer 

sik-CD. Han er en ganske habil musiker. 

For nogle år siden kom han fra Bolivia til 

Paraguay for at præsentere boliviansk musik, 

men så mødte han Herren, og siden 

har han været en virksom sjælevinder. 

Kirkebygningerne i byerne Vacaria, Juan 

Leon Mallorquin og O´leary er nu færdigbyggede, 

og der er allerede afholdt møder 

disse steder et stykke tid. I byen Itá Corá er 

konstruktionen sat op, taget er lagt på og 

væggene er nu ved at blive bygget op. 

Som tidligere nævnt begynder vi ofte at 

bygge kirkerne i løbet af kampagnerne. Det 

skaber interesse og omtale i byen, at se 

disse evangelister slide på byggepladsen 

om dagen for så om aftenen tale Guds ord 

til forsamlingen. Efterfølgende forsætter de 

nyfrelste, som nu er til grundstammen til den 

nye menighed, med at bygge kirken færdig. 

Nogen gange kommer der et hold fra 

teamet tilbage for at give en hånd med ved 

byggeriet, og det styrker fællesskabet. 

Med denne information om arbejdet i Paraguay, 

sender vi de varmeste hilsner og tak 

til alle venner af missionen med ønsket om 

en god Jul og et rigt velsignet Nytår. 

Jeres i Herren 

Laura og Bengt Axell. 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Ny Ny Guinea 

Guinea 

Af Sophia og Jacob Sode 

Philip(Isarel) Johan (Frankrig) Sophia, Jacob 

og David (Ny Guinea) 

Kære venner. 

„Nu er det jul igen, nu er det jul igen...“ Ja, 

det er lige om hjørnet ifølge kalenderen. 

Her hos os er det ikke festtid som hjemme 

i Danmark. Det er den varmeste tid på året 

for det første, og hvem har vel lyst til at fejre 

jul ved stranden? Eller holde julemøde med 

jakke og slips når det er 31 graders varme? 

Sophia og jeg har i mange år prøvet at 

glæde fangerne i fængslet lidt ved at sørge 

for lidt julemad til dem, det er nu ikke hverken 

gås eller flæskesteg, men stegte pølser 

og brød, for det kan de lide, og en Coca 

Cola, ja, så er det jul for dem. Til hverdag 

får de kun ris og dåsefisk. Det er ikke sikkert 

vi klarer at servere i år, men så prøver 

vi at få andre til at hjælpe til. 

Julebudskabet er selvfølgelig det vigtigste, 

og det er en stor velsignelse at opleve, at 

det virker. Netop i går var vi ude i fængslet 

med den sidste nye avis „Challenge“ (det 

er noget lignende „Udfordringen“). Vi får tilsendt 

400 eksemplarer fra Australien hver 

måned, og vi uddeler dem gratis naturligvis, 

alle elsker at få noget at læse både i 

fængslet, på sygehuset og rundt omkring. 

I fængslet traf vi vores ven Charlie. Vi satte 

os ned i græsset på et afsides sted og talte 

sammen. Charlie har været i fængslet næsten 

10 år. Vi talte om ‘gamle dage’, da han 

først kom til Bomana fængslet, og om hvordan 

han kom til at kende Jesus gennem de 

mange bibeltimer, vi havde sammen. 

Charlie er en af de mest åndelige kristne 

jeg kender. Han har en åndelig forståelse 

som få, og han elsker Herren af hele sit 

hjerte. Hans tro smitter af på alle omkring 

ham, og han har vundet tillid hos alle officererne, 

fra kommandanten ned til de yngste 

fængselsbetjente. Men hvad med fremtiden? 

Hans sag er naturligvis anket, men 

er blevet udsat igen og igen. Nu er der en 

ny dommer, som måske vil tage sagen op. 

Vi får se, men vi kan blot tage en dag ad 

gangen og takke Gud for, at Charlie har en 

vidunderlig gerning for Herren her mellem 

5–600 fanger. Lad os blot bede, Herren ved 

jo lige bestemt, hvad han gør. 

Charlie i fængselgården med sin guitar 

Rigtig glædelig jul og Gud velsigne jer. 

Varme hilsener fra Sophia og Jacob. 



02-12-2005, 13:05

Indien 

Indien 

Af A. Sankar 

Oversat af Simon Vestergaard, Græsted 

Hilsener til Jer fra Esther og Sankar! 

Vi beder for Jer alle og takker Gud for, at I 

hjælper os med at løfte den opgave, Jesus 

har givet os. 

Siden starten at dette år har vi været chokeret 

over ødelæggelserne efter Tsunamien, 

der ikke bare ramte Indien, men mennesker 

fra hele verden blev revet væk. Det 

er et smerteligt minde. Men jeg tror, at alle 

af dem, der troede på Ham, nu glæder sig I 

Himlen. 

Naturkatastroferne var ikke forbi med Tsunamien. 

Jordskælv har ramt dele af Kashmir 

og skabt voldsomme ødelæggelser i Pakistan, 

orkanerne Katarina og Rita ramte 

USA i november, og vi havde mere end 10 

dages kraftig regn i Syd Tamil Nadu, hvor 

vi bor, og 50 landsbyer blev oversvømmet. 

I Chennai (Madras) løb der vand ind I husene, 

og veje og broer blev slemt beskadigede. 

El- og telefonledninger faldt ned, og 

mere end 100 mennesker døde, og mange 

mennesker blev berørt. 

Ønsker Gud gennem alt det her at sige noget 

til mennesker? Jeg tror, at det er en påmindelse 

fra Gud om, at vi skal være på 

vagt, være parate og samvittighedsfulde, for 

Herrens komme er nær. Vi brænder for, ikke 

bare at evangelisere, men for at gøre mennesker 

af alle nationer til Jesu disciple, som 

Han bød os at gøre det. 

Side 14 

Esther, Paul, Sankar og Princy 

Vær med os i bøn for vores kommende juleprogram 

for mere end 200 børn og unge, 

som vi regelmæssigt mødes med i Ooty. De 

skal alle sammen være sammen og fejre 

Jesu fødsel, og de vil også opføre et julespil. 

Også ikke-kristne har mulighed for at 

deltage, og alle børnene vil få en julegave. 

I januar 2006 vil vi som familie gøre et fremstød 

I kystområdet I Tamil Nadu, som er 10 

– 15 timers kørsel fra Ooty. Stedet hedder 

Nagappattinam, og er en af de Tsunami-berørte 

områder. Vi har uddelt tøj og anden 

humanitær hjælp dér efter Tsunamien. Vi 

vil besøge nogle af fiskerlandsbyerne og 

nogle af de hjem- og forældreløse børn. Bed 

om, at folk I Nagappattinam vil blive berørt 

at Guds kærlighed. 

Tak at I også vel bede for de økonomiske 

behov til den ejendom og grund, som vi har 

købt i Nilgiris. 

Venner, vi ønsker jer en vidunderlig Jul og 

et velsignet Nytår. 

Kærlig hilsen fra Sankar 

Esther, Paul and Princy 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Keny eny enya eny 

af Birgitte og Søren Pedersen 

Kære Missionsvenner. 

Først vil vi sige jer hjertelig tak for forbøn 

gennem året, som nu snart er gået. Det har 

for os været et år med mange kampe men 

også med store sejre. Vi føler os ofte meget 

magtesløse og ved, at det kun er Herren, 

som kan få vort arbejde til at lykkes. Vi 

er i sandhed afhængige af, at Gud selv fører 

sit værk igennem. 

De første godt 11 år, vi har været i Kenya, 

nåede vi op på 180 projekter, og de sidste 

3 år har vi nået 255, hvoraf de 85 er i 2005. 

Vi har fået flere og flere kontakter og henvendelser 

om ønske om hjælp til at bygge 

kirker. Behovet er enormt. Vi tror på, at når 

vi har fået et større værksted, kan vi, med 

Guds hjælp og nåde, nå op og hjælpe med 

200 kirker om året – eller mere. 

Hver kirke, som bliver bygget, bliver et sted, 

hvor Guds navn bliver prist, og hvor evangeliet 

bliver forkyndt, og mennesker tager 

imod Jesus som deres frelser. 

Vi købte, som mange af jer ved, en grund 

til at et større værksted for nu 2½ år siden. 

Vi oplevede mange stærke bekræftelser på, 

at det var Guds vilje for os at købe netop 

den grund. Bl.a. oplevede Søren, at Gud 

den 16. marts 2003 talte helt klart til ham 

om, at der ville ‘ske noget’ omkring købet 

af denne grund i løbet af 3 måneder – og 

altså inden 15. juni. Da han sidst i maj kontaktede 

den tidligere ejer af grunden for at 

forhandle, sagde denne, at han efter den 

15. juni ikke længere ville sælge grunden! 

Ejeren er hindu og havde ingen chance for 

at vide, at Gud havde talt til Søren om, at vi 

skulle købe inden 15. juni. Den 10. juni betalte 

vi det første beløb på grunden, og advokaten 

skulle så udarbejde papirerne. Da 

vi senere fik skødet på grunden, så vi, at 

det var udstedt den 13. juni – den sidste 

hverdag før 15. juni! 

Vi søgte så om tilladelse til at bruge grunden 

til værksted, da grunden ligger i udkanten 

af et beboelsesområde, og vi fik denne 

tilladelse på fuld lovlig vis. 

Men så kom der modstand fra en gruppe 

borgere i området. De tog os i retten og førte 

anklager imod os, som bestod af den ene 

usandhed efter den anden. Og nu er der så 

kørt retsag mod os i 17 måneder. Det har 

været måneder, hvor vi måtte sætte vores 

lid til, at Gud ville føre os igennem. Han 

havde bekræftet så stærkt på mange måder, 

at vi skulle have netop denne grund, 

og vi vidste dybt i vore hjerter, at Gud ville 

Søren og Birgitte Pedersen 



02-12-2005, 13:05

dette. Da Gud lovede sit folk Kanaan, var 

der også megen kamp, inden de kunne 

komme ind i det lovede land. Vi tror, at Gud 

nogle gange tillader, at vi udsættes for trosprøver, 

hvor vores tålmodighed og tillid til 

Gud kommer på prøve. Men hvor vi også 

bliver ydmyge ved at stå i total afhængighed 

af Herren. 

Den 16. november faldt dommerens hammer: 

Anklagen mod os blev afvist og dermed 

gælder den tilladelse, som vi fik fra 

kommunen til at bruge grunden til værksted. 

Det er en stor sejr for os, og vi priser naturligvis 

Herren. Gud er trofast, og når Han har 

startet et værk, vil Han fuldføre det. 

Siden vi købte grunden har vi brugt tid på 

at bygge en sikkerhedsmur omkring den, 

og det sidste års tid har vi bygget hus til os 

selv. Når vi rejser tilbage til Kenya i januar, 

begynder vi på byggeriet af værkstedet. 

Det har været fantastisk for os, hvordan Gud 

har sørget for os økonomisk, så vi er nået 

så langt, som vi er. Da vi begyndte at forhandle 

med den tidligere ejer af grunden, 

havde vi ingen penge til at købe for. Det var 

helt i tro og tillid til Herren, at vi ‘kastede os 

ud’ i så stort et projekt. Men midlerne kom 

de sidste par måneder før købet. Pengene 

til muren er også kommet ind, og vi har cirka 

100.000 kr. til at starte byggeriet af værkstedet 

for. Vi har brug for yderligere mindst 

350.000 kr. for at kunne færdiggøre værkstedet. 

Det er en stor mundfuld for os, og vi 

har aldrig stået i så stort behov før. Tak om 

I vil være med til at bede om, at disse midler 

også må komme ind. Det nye værksted 

vil blive et redskab til at bygge endnu flere 

kirker i fremtiden. Stedet, vi lejer nu, er så 

overfyldt, at det er umuligt at udvide produktionen. 

Desuden ligger mange materialer 

udenfor, så sikkerheden er et stort pro- 

Side 16 

blem. Især når vi ikke selv er på pladsen. 

Gud har dog holdt sin hånd over os, vore 

medarbejdere og værkstedet indtil denne 

dag, og det er virkelig til Guds ære. 

Vi beder også for vores modpart i retsagen. 

De er naturligvis ikke glade for udkommet 

af retsagen, men vi ved, at Gud kan røre 

menneskers hjerter. Vi tror også på, at de 

en dag skal se, at Gud er med os, og at de 

vil respektere det, som vi oplever, Gud gør. 

Til sidst vil vi ønske jer en rigtig glædelig og 

velsignet julehøjtid. Må Gud velsigne hver 

enkelt af jer. 

Kærlig hilsen Birgitte og Søren 

Tanzania anzania 

af Tabitha og Torkild Jensen 

Kære elskede venner 

Julen nærmer sig med raske skridt, hvilket 

minder os om, at endnu et år snart er gået. 

Vi vil derfor gerne ønske jer kære læsere 

en rigtig glædelig jul, samt et velsignet nytår. 

Vi føler stor trang til at sige jer tusind tak for 

Børnekampagnerne samler mange børn 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Børnenes klatrestativ 

pengegaverne, som I har givet os i årets 

løb og en speciel tak for jeres trofaste forbøn. 

Gennem jeres hjælp har vi været i stand 

til at formidle hjælp til mennesker i nød og 

bringe lys og håb til en mørk verden. 

Når vi ser tilbage på året som er gået, har 

vi oplevet mange dejlige ting. Vi har haft 

nogle helt fantastiske børnekampagner 

hovedsagligt i muslimske områder, hvor 

både børn og voksne er kommet til tro på 

Jesus Kristus. Det bliver skønt, den dag vi 

skal være sammen i Himmelen og se frugten 

af det arbejde, som I har været en del 

af ved at ofre af jeres midler. 

Vores nye kopimaskine 

Vi har nu børnehaveklasser og en grundskole 

med knap 400 elever. Skolen er blevet 

forbedret på mange områder, bl.a. har 

vi fået bygget en flot klatrestativ til stor 

glæde for børnehaveklasserne. 

Efter en længere periode uden kopimaskine 

har vi nu fået en stor kopimaskine, som kan 

dække det store behov der er. Specielt i eksamenstiden 

er der brug for mange kopier, 

så vi havde brug for en rigtig god kopimaskine, 

og det har Gud givet os. 

Skolens lille bibliotek 

Skolens bibliotek har fået hjælp til køb af 

en masse gode undervisningsbøger som 

eleverne gør ivrigt brug af, hvilket har gjort, 

at skolen har fået en højere standard rent 

undervisningsmæssigt. 

Vores næste skridt er at starte en ‘Secondary 

School’, en slags gymnasial overbygning 

til grundskolen, som vi forhåbentlig kan 

starte op med et enkelt klasseværelse, der 

skal stå klar til at blive taget i brug senest til 

januar 2007. 

Gennem hjælp fra bl.a. Missionsfonden er 

det lykkedes os at købe grunden, og vi ved, 

at I sammen med os glæder jer over, at vejen 

nu er åbnet, så vi kan fortsætte med at 

undervise de elever, der ellers ikke ville 

have økonomisk mulighed for at læse vi- 



02-12-2005, 13:05

dere, bl.a. alle de forældreløse ‘hjertebørn’ 

som vi kalder dem. Dette er vi Herren meget 

taknemmelig for. 

Næste projekt bliver at bygge selve skolebygningerne, 

og vil vi gerne lægge det frem 

som et bønneemne, at Gud vil lægge det 

tilrette økonomisk. 

Skulle nogle føle for at hjælpe til med dette 

projekt, kan man sende pengene til Missionsfonden 

og øremærke dem til projekt: 

Tabitha og Torkild ‘Gymnasium’. 

Side 18 

Grundskolens bygninger 

Fra et børnemøde for skolens elever 

Må Herren Jesus Kristus rigt velsigne jer 

alle og tak for jeres kærlighed og omsorg. 


Tabitha og Torkild. 

Tanzania anzania 

af Hanne og Egon Falk 

NLO 

Singida var det sted vi begyndte vor tjeneste 

her i Tanzania i 1974, og derfor var det 

en stor glæde at blive modtaget den 9. november 

lige udenfor byen af Distriktskommissæren 

og tusinder af mennesker, 

der med politieskorte ledte os ind i byen til 

en fantastisk modtagelse, hvor vi fik tildelt 

en række gaver bl.a. 15 høns, 3 geder, 1 

ko, penge og tøj. Hvilken kærlighed og respekt 

til os og vor tjeneste, og hvilken opfordring 

er det ikke, at fra den højeste politiske 

myndighed blive bedt om offentligt, 

foran tusinder af mennesker, at forkynde 

evangeliet med en sådan kraft, at hele byen 

vil blive forvandlet. Et land som har sådanne 

ledere kan ikke undgå at blive velsignet og 

forvandlet. 

Allerede den første dag gjorde Gud noget 

meget stærkt. En yngre kvinde, bundet af 

narkotika siden hun var 15 år, lå i sengen 

på et gæstehus og hørte, at Egon forkyndte 

Distriktskommisæren tog godt imod os! 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Løst fra nakotikaens lænker 

på stadion. Hun blev så grebet og berørt, at 

hun stod op og løb til stadion for at få forbøn, 

og hun blev helt fri. 

En ung pige havde været indlagt flere gange 

på hospitalet og var blevet opereret 2 gange 

på det ene øre og 3 gange på det andet, 

uden at det havde hjulpet hende, i løbet af 

nogle sekunder helbredte Jesus hende, og 

hun kunne høre helt klart uden problemer. 

Hun fik hørelsen tilbage .... 

En ung mand udtrykker sin store glæde over 

at kunne høre igen på sit venstre øre, som 

havde været døvt i flere år. 

En ung mand var født med en defekt fod og 

... og han fik hørelsen tilbage 

har hele sit liv gået med stok. Men Jesus 

gjorde et mirakel i hans ben, og han hoppede 

og dansede rundt på platformen helt 

vild af glæde og havde absolut ikke brug 

for nogen stok længere. 

Stokken er ikke længere nødvendig! 

I 2002 havde vi et korstogsmøde i Singida 

og da bad vi for en barnløs kvinde. Hun var 

meget ulykkelig over ikke at kunne få børn, 

og det var da også et problem i forhold til 

hendes mand og påvirkede hendes ægteskab. 

Nu, 3 år efter fremviser hun stolt og 

lykkelig sin lille dreng som hedder: Samuel 

Egon den 6. (den 6. fordi der er 5 andre 

børn opkaldt efter Egon). 



02-12-2005, 13:05

Der kom 15.000 

mennesker til korstoget 

på stadion i 

Singida by og cirka 

7.745 mennesker 

blev frelst. Mange 

stærke helbredelser 

bekræftede evangeliets 

forkyndelse, 

og det bevirkede en 

voksende tro hver 

eneste dag. 

15.000 mennesker samlet foran platformen! 

Side 20 

Samuel Egon d. 6. 

Utroligt mange dæmonbesatte blev udfriede 

fra deres pinsler under høje råb og skrig. 

Men det største er altid at se de mange 

mennesker tage imod Jesus som deres 

Frelser og Herre. Hvilken glæde, både i 

Singida og i himlen hos englene. 

Sammen med den internationale leder for 

Jerry Savelle Ministries, USA, Joe McCrowsky 

afholdt vi et seminar for 1500 pastorer 

og prædikanter. Vore venner fra USA var til 

stor opmuntring og velsignelse, som sætter 

dybe spor i alle disse pastorer og prædikanter. 

I de sidste dage har vi haft et meget kraftigt 

dæmonisk angreb på nogle af vores New 

Life Academy skolebørn i alderen 4-7 år. 

Pludseligt og tilsyneladende ud af intet begyndte 

5-7 børn at falde omkuld på samme 

tid og skrige uhæmmet under grusom rædsel. 

Dette gentog sig flere gange og det var 

helt klart for vores lærere, at det var et dæmonisk 

angreb. 

Efter 2 dages bøn sammen med disse børn 

var lærerne totalt udkørte og sendte bud 

efter os og vore bibelskoleelever. Efter 

fællesbøn, såvel som bøn for det enkelte 

barn, blev alle dæmonerne kastet ud, og i 

dag er der fred på skolen, og børnene har 

det godt. 

I denne tid udfører Masai-stammen, som 

vi bor iblandt, ukulte ritualer og vi mener, at 

det er dette, der har medført disse angreb 

på ‘vores’ uskyldige børn. 

Det er så ondt og grusomt, og vi kan slet 

ikke forstå de mennesker, som siger, at der 

ikke findes dæmoner. Den åndelige verden 

er virkelig, og der er et helvede og en himmel. 

Evangeliets vej, som er Jesu budskab, 

befrier os fra alle dæmoner og fører os til 

himlen. 

Vort sidste korstog og prædikantseminar i 

2005 bliver i Arusha den 7-11 december. 

Det finder sted i et slumområde som hedder 

Mbauda, hvor mange menneskers nød 

og lidelse er helt ubeskriveligt. Ja, der er 

hele tiden nye opgaver at tage fat på, og vi 

er samtidig konstant presset på økonomien. 

Men vi giver ikke op, det gælder tusinder 

af menneskers evige liv, himmel eller helvede! 

Derfor behøver vi din støtte i dag – TAK! 

Hanne og Egon Falk, 

og NLO-teamet 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Argentina 

af Niels Ove og Monica Rasmussen 

Vi er en lille familie ved navn Rasmussen, 

Monica, Niels Ove samt vores lille datter Elisabeth. 

Vi arbejder som missionærer i Argentinas 

hovedstad Buenos Aires. 

Tidligere har vi arbejdet 4 år på børnehjemmet 

i provinshovedstaden Corrientes, men 

modtog et kald til Buenos Aires i december 

2004, hvilket vi oplevede som Guds ledelse. 

Arbejdet er primært koncentreret omkring 

to mindre menigheder i bydelene Martin 

Coronado og Loma Hermosa. Karakteren 

af vort arbejde har også ændret sig efter at 

vi rejste fra Corrientes. Arbejdet på børnehjemmet 

var meget socialt orienteret, for nu 

at være meget mere åndeligt fokuseret. Jeg 

arbejder hovedsageligt med søndagskolearbejde 

og med forkyndelse af ordet. 

Jeg har bl.a. haft ansvaret for aldersgruppen 

9-12 år i vores søndagsskoler. Vi har i 

dette år haft nogle lidt svingene elevtal, men 

vi oplever nu, at grupperne er stabiliseret. 

Klasserne karakteriserer sig ved at bestå 

af en ret høj procentdel af kirkefremmede 

Niels Ove i en undervisningssituation 

Monica underviser i lovsang 

børn. De har lige skullet falde til, og de er 

faktisk ret ivrige for at lære om Bibelen, men 

som lærer er man selvfølgelig nød til at tage 

højde for deres manglende bibelkendskab. 

I den forbindelse er det vigtigt, at vi også 

stimulerer de børn, som er vokset op i menigheden, 

så de vokser optimalt i forhold til 

deres situation. Derfor blev der afholdt en 

lejr for dem, med henblik på tjeneste og 

evangelisation, i en mindre by Baso Vilvaso. 

Her fik de daglig undervisning og blev kastet 

ud i forskellige opgaver, så som medvirken 

på møder, besøgstjeneste og hospitalsevangelisation. 

Vi har også besøgt nogle søstermenigheder. 

Torsdag d. 6. okt. rejste vores lille familie 

nord på til familien Palma oppe i provinsen 

Tucuman. Det var meningen, at vi 

skulle hjælpe i tjenesten dér på forskellig 

vis. Det var dejligt at se familien igen. Vi 

har et særligt tæt forhold til dem efter at have 



02-12-2005, 13:05

tjent så lang tid sammen med dem i Corrientes. 

Fredag aften medvirkede Monica og jeg på 

et ungdomsmøde, hvor vi erfarede, at der 

også kom unge ude fra. Jeg prædikede to 

gange både lørdag og søndag, så det var 

noget af en udfordring, da man jo altid er 

bekymret for, om man nu siger det rette. Vi 

synes, at Guds Ånd virkede specielt stærkt 

på det sidste møde lørdag aften, hvor flere 

søskende gik frem til forbøn. 

Mandag underviste Monica og jeg så i henholdsvis 

lovsang og søndagskolearbejde. 

Dagen efter var vi på historisk visit, idet vi 

så et meget berømt hus fra revulotionens 

tid „La Casa de Tucuman“. Vi blev lidt skuffede, 

for vi troede det så anderledes ud. 

Man har tit set huset afbildet som tegning i 

flere bøger, men så viser det sig, at det ikke 

stemmer overens med virkeligheden. Vi 

kunne dog rejse glade hjem til Buenos Aires 

med en god oplevelse i bagagen, ikke 

mindst det, at vi havde oplevet at blive brugt 

af Gud. 

Side 22 

Næste Næste n nnummer 

n ummer af 

af 



udk udkommer udk udkommer 

ommer mar marts mar ts 2006 

2006 

Ar Artik Ar tik tikler tik ler her hertil her til bedes 

bedes 

indsendt indsendt senest 

senest 

15. 15. f ffebr 

f br bruar br uar 2006 

2006 

På å f fforhånd 

f orhånd tak 

tak 

Missionskonference i fri luft 

Lørdag d. 22 okt. afholdt vores modermenighed 

en missionskonference med specielt 

indbudte missionærer fra Sverige. Måske 

har I hørt om vores svenske brødre Samuel 

Fosberg og Uwe Lindskaar. Det var en 

meget stærk dag, hvor vi blev mindet om 

de store behov for forkyndelse, der er rundt 

omkring i verden. Konferencen afsluttedes 

med et vækkelsesmøde. Ved mødets afslutning 

gik en hel del søskende frem, da der 

blev spurgt, hvem der den aften havde oplevet 

en kaldelse til missionær. Det var dejligt 

at se hvordan Gud rørte ved folks hjerter. 

Som menighed står vi lige nu midt i forberedelserne 

til Billy Grahams kampange i 

november. Det er en landsdækkende kampagne 

som transmitteres i tv. Det er tanken, 

at vi som søskende skal invitere folk 

med hjem for at se programmet. Hver bror 

og søster er altså ansvarlig for sin næste 

og, når programmet slutter, for at bede til 

frelse med dem, der måtte ønske det. Herefter 

er det også broderens/søsterens opgave 

at tage hånd om disse nyfrelste og 

lede dem til menigheden. 


Niels Ove Sloth Rasmussen 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Nyt! Nyt! 

Med begyndelsen af 

det nye år åbner Missionsfonden 

en hjemmeside på internettet 

www.missionsfonden.dk vil fra starten indeholde 

information om og fra Missionsfonden, og bladet 

Missions-Nyt vil kunne læses fra hjemmesiden 

Med tiden vil hjemmesiden også 

indeholde oplysninger om vore aktuelle projekter 



02-12-2005, 13:05

Missionshjørnet af Solveig Kühn 

undervisning-inspiration-aktuelt 

Side 24 

På jorden fred? 

Kalenderen viser os, at vi igen er nået 

frem til årets sidste måned, og snart 

skal vi atter lytte til det gamle juleevangelium 

om barnet i krybben i Bethlehem. 

Vi har læst og hørt det så mange 

gange, at storheden i budskabet kan 

have en tilbøjelighed til at fortone sig 

og blive selvfølgeligt for os. Derfor har 

vi brug for, at Guds Ånd hvert eneste 

år gør budskabet nyt og levende. 

Centralt i julens evangelium står ordene: 

„På jorden fred“ (Luk. 2:14 

gl.ovs.). Juleevangeliet er frem for alt 

budskabet om, at Jesus kom til jorden 

for at bringe fred. Hvad englene sang 

julenat, gentager Jesus ved en senere 

lejlighed, da han siger til sine diciple: 

„Fred efterlader jeg jer, min fred giver 

jeg jer, jeg giver ikke som verden giver“ 

(Joh. 14:17). 

Når ordene om fred på jorden er taget 

ud af evangeliets sammenhæng, kan 

man med stor ret sætte spørgsmålstegn 

ved ordenes sandhed. Vi lever i 

en verden, som altid, helt til i dag, har 

været tynget af krig og terror, som aldrig 

synes at få ende men snarere at 

tiltage. 

Jeg gik i skole i årene under og lige 

efter 2. verdenskrig og husker, at min 

historielærer en dag viste klassen for 

en artikel som fortalte, at nu var ‘De Forenede 

Nationer’ dannet, og at denne 

organisation var en garanti for, at vi ikke 

mere skulle opleve 

en krig. Jeg 

husker frk. Matzens bedrøvede ansigt, 

da hun sagde: „Jeg er ikke sikker på, 

at artiklen har ret. Jeg husker vores optimisme, 

da ‘Folkenes Forbund’ blev 

dannet efter 1. verdenskrig, men det 

forhindrede ikke, at vi igen fik krig. Historien 

har lært mig, at selv de bedste 

menneskelige bestræbelser ikke slår 

til, når det gælder om at skabe fred i 

verden.“ I den forbindelse er det relevant 

at huske de profetiske ord af Jesu 

mund, da han talte til sine diciple om 

fremtiden og de sidste tider: „Folk skal 

rejse sig mod folk og rige mod rige“ 

(Luk. 21:10). 

Derfor må vi læse juleevangeliets ord 

om fred i deres rette sammenhæng, 

hvis de skal give mening: „På jorden 

fred i mennesker, som har Guds velbehag“, 

eller i en ældre oversættelse: 

„ i mennesker Gud har kær“. Evangeliets 

vidunderlige budskab er, at det er 

muligt for dig og mig, det enkelte menneske, 

at opleve fred midt i en verden 

fuld af krig og terror, når vi i tro modtager 

Jesus, Guds gave. Paulus udtrykker 

sig sådan i Rom. 5:1 „Da vi nu er 

gjort retfærdige af tro, har vi fred med 

Gud.“ Overalt hvor evangeliets budskab 

er blevet forkyndt og modtaget i 

tro, lyder vidnesbyrd om oplevelse af 

Guds fred og nærhed midt i krigens 

rædsler, terror og forfølgelse. 

Fortsættes side 26 


02-12-2005, 13:05 

Vinter 2005

Benyt skattefradragsreglen - når du støtter mission! 

Alle former for gaveindbetalinger til Missionsfonden af 4/5 1964 er fradragsberettigede 

inden for 6.900 kr.’s reglen, dog ikke de første 500 kr. Det betyder i praksis, 

at du ved indbetaling af ialt 6.900 kr. kan fratrække de maksimale 6.400 kr. 

Der skal altså som minimum være indbetalt 500 kr. i løbet af året. 

Gem kvitteringerne, de skal bruges til selvangivelsen. 

Større fradrag kan opnås ved tegning af 10-årigt gavebrev. Kontakt os for flere oplysninger. 

Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller. 


afrives inden betaling 


02-12-2005, 13:05

Gaver givet til Missionsfonden af 4/5 1964 kan fradrages på 

selvangivelsen efter Ligningslovens § 8a. og efter § 12 stk.3. 

Den kvitterede girotalon anerkendes af SKAT som gyldig 

dokumentation for gavebidraget, når indbetalers fulde navn og 

adresse er påført: 

Eventuel meddelelse til Missionsfonden vedrørende omstående beløb: 

For 10-årige gavebreve fra 1.1.2006 op til 15% af skattepligtig indkomst, 

dog altid op til 15.000 kr. (Ligningslovens § 12, stk. 3) og 

fra 1.1.2005 efter 6.900 kr.’s reglen (Ligningslovens § 8a) 

med op til 6.400 kr. ud over de første 500 kr. 

Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller. 


02-12-2005, 13:05 

Sk Skattefrihed Sk ttefrihed f ffor 

f or g ggaver 

g er y yydet 

y det til til Missionsf Missionsfonden Missionsf onden af af 4/5 4/5 1964 

1964 

Missionshjørnet 

fortsat..... 

Men vi ved også, at evangeliets 

endemål er fred på 

hele jorden. Man bliver bevæget, 

hvis man har en anledning 

til at besøge det 

nordlige Israel og ser den 

berømte grænseovergang 

til Libanon kaldet: ‘The good 

fence’ (det gode hegn). Ved 

denne grænseovergang finder 

man ordene fra profeten 

Es. 2:4 „Deres sværd skal 

de smede til plovjern, deres 

spyd til vingårdsknive, folk 

skal ej løfte sværd mod folk, 

ej øve sig i våbenfærd mere“. 

Guds Ord har lovet os fred 

på jorden. Når Jesus kommer 

igen som Herrernes 

Herre og Kongernes Konge, 

så vil evangeliets endemål 

være nået. Men indtil Han 

kommer, lyder missionskaldet 

stadigt til Guds folk: 

„Gå ud i alverden og forkynd 

evangeliet“ - bringe budskabet 

om fred på jorden i mennesker, 

som har Guds velbehag. 

Side 26 Vinter 2005

Laura & Bengt Axell 

Casilla de Correo 2710 

Asuncion, Paraguay 

axell@conexion.com.py 

Pinsekirken, Vejle 

Helmi & Felipe Castro 

Casilla 199 

Trujillo, Peru 

helmicastro@speedy.com.pe 

Pinsekirkens Ydremission, Århus 

Kimmie & Peter Christensen 

Good News Global Outreach 

Hammersholt Byvej 26 

3400 Hillerød 

kpc@ofir.dk 

Stella Christtreu 

AEP-Box 33 

K.P.119 

Tirana, Albanien 

stella@abissnet.com.al 

Fælleskirken, Ølstykke 

Hanne & Egon Falk 

New Life Outreach 

P.O. Box 6073 

Arusha, Tanzania 

nlo@yako.habari.co.tz 

NLO Danmark 

Pilkmosevej 12, 7330 Brande 

Tabitha & Torkild Jensen 

P.O. Box 2398 

Arusha, Tanzania 

torkild@bol.co.tz 

Betania's Ydremission, Blåhøj 

Ruth & Henry Knudsen 

P.O. Box 428 

Germiston 1400, South Africa 

gam@telkomsa.net 

Lena & Lars Kristensen 

‘Mercyships’ 

c/o Bente og Nathanael Kristensen 

Nordlundvej 136 

7330 Brande 

Lakdk@mail.tele.dk 

Betania’s Ydremission, Blåhøj 

Missionsadr 

Missionsadresser 

Missionsadr esser esser: esser 

Lise-Lotte & Esteban Laniec 

Avda. Mcal. Estigarribia 697 

San Ignacio de las Misiones 

Paraguay 

elaniec@itacom.com.py 

Pinsekirken, Roskilde 

Kirsten Solveig Larsen 

JOCUM 

Caixa Postal 210 

CEP. 68 906 970 Macapa, AP 

Brasilien 

kisola@ig.com.br 

Fælleskirken, Ølstykke 

Anne-Lise & Peter Madsen 

‘Mission hjemme og ude’ 

Nygade 16, Blåhøj 

7330 Brande 

alpema@mail.dk 


Dorrit & Torben Madsen 

'Mission til unåede' 

Postboks 117 

7330 Brande 


Margaret & Verner Madsen 

P.O. Box 4 

Itigi 

Tanzania 

margaret_madsen2yahoo.com 

Pinsekirken i Herning 

Susanne & Leif Madsen 

P.O. Box 9734 

Nakuru, Kenya 

leifmadsen@africaonline.co.ke 


Ingrid & Jørgen Markussen 

Moravian Mission 

P.O.Box 607, 

Mwanza. Tanzania. 

markussen@africaonline.co.tz 

Brødremenighedens 

Danske Mission 

Prayoon & Sathiyaa Maprang 

155 M. 1 Nakhonthai Church 

T. Nakhonthai, A. Nakhonthai 

Province Phitsanulok 65120 

Thailand 

Støttekreds i Danmark: 

v/ Birthe Steffensen 

Fortunavej 82, 8900 Randers 

Jette Læbro Nielsen 

‘Udrust Nationerne’ 

c/o Ulla Nielsen 

Ringparken 18, 2. th. 

4000 Roskilde 

jette35@tiscali.dk 


Anita & Marino Paserini 

José Hernandez 170 

3105 Diamante 

Entre Rios, Argentina 

anitahardt@yahoo.com.ar 

Birgitte & Søren Pedersen 

P.O. Box 4614 

Eldoret, Kenya 

soren-fp@multitechweb.com 

Pinsekirkens Ydremission, 

Esbjerg 

Esther & A. Sankar 

No. 21 ‘A’ Arani House Road 

Ooty-643002, 

The Nilgiris 

South India 

seppgf@yahoo.com 

Græsted Frikirke 

Bente & Bent Ole Sørensen 

Rumænien 

Blåhøjvej 49, Karstoft 

6933 Kibæk 

b.o.s@email.dk 


Agnete & Tony Simpson 

15 Brian Dillon Park 

Dillon’s Cross 

Cork, Irland 

Elimkirken, Ålborg 



02-12-2005, 13:05

eller Karl Kühn på telefon 74782015 

Denne service kan med fordel benyttes af 

givere der ønsker at indbetale faste 

månedlige beløb 

Missionsfonden er tilmeldt BS 

Pengeinstitutternes BetalingsService 

Betalingsservice 

VOLONTØRER TIL THAILAND! 

Både børn og voksne på elevcentrene i 

Nakhonthai-distriktet i Thailand har et stort 

ønske om at lære at forstå og tale engelsk 

Derfor efterlyser de kristne volontører fra 

Danmark - gerne unge mellem 20-30 år 

med masser af gå-på-mod og lyst til at 

undervise børn og voksne i engelsk på 

samtale-niveau 

De ønsker 2 volontører ad gangen for en 

3-måneders periode. Voluntørerne bor 

hos en thailandsk familie, og der er ingen 

udgifter til kost og logi under opholdet. 

Rejseudgifter og lommepenge betaler 

Kontakt os voluntørerne selv, men fonde kan søges. 

for tilsendelse Det er en fordel, hvis en af voluntørerne 

af tilmeldingskupon 

kan køre motorcykel 

Missionsf Missionsfonden Missionsf onden af af 4/5 4/5 1964 

1964 

For nærmere oplysninger kontakt: 

tlf. 47174040 - Fax 47174018 Birthe Steffensen på telefon 86217385 

e-mail: mfond@mail.dk Mnyt0504.pmd02-12-2005, 13:06 

28 



Missionsfonden 

Harpevej 14 

DK-3650 Ølstykke 

Returneres ved varig adresseændring 

B

Missions-Nyt nr. 4 - Missionsfonden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?