02.09.2013 Views

Smag dyrevelfærden

Smag dyrevelfærden

Smag dyrevelfærden

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Smag dyrevelfærden

Økologiske grise

Hæftet er udgivet med støttet af Leverandørforeningen Øko-kød

Arbejdet er koordineret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Eventuelle spørgsmål til projektet kan ske ved henvendelse til

Tove Serup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi, tlf. 8740 5364.

Tekst: Helle Husum, Kon-tekst

Foto: Jens Hasse, Chili Foto, s. 3-4: Dotts Foto, s. 13-14: Lars Kaslov

Layout og produktion: BRUHN Grafisk håndværk ApS

Økologiske grise

Dette hæfte er skabt af landmænd, der arbejder med økologisk svineproduktion. Initiativet

udspringer af vores ønske om at give forbrugeren et indblik i hverdagen på gården, set fra grisehøjde

og fortalt af landmanden og familien bag…

Vi vil gerne tage dig en tur med ud i folden og stalden og fortælle om vores og vore grises hverdag.

En hverdag som vi nyder i solskin, regn, sne og blæst, fordi vi her har muligheden for at få kvalitet

– dyre velfærd – miljø – udvikling - produktion – familieliv og forbrugerkontakt til at gå op i en

højere enhed.

Hæftet er skrevet til dig som forbruger. Vi vil gerne byde dig velkommen til den økologiske

svine produktion med portrætterne af seks økologiske svineproducenter og deres hverdag, ønsker

og drømme. Oven i får du landmændenes favoritopskrifter – sådan tilbereder du det økologiske

svinekød efter deres smag.

God fornøjelse med hæftet og

madoplevelser udover det sædvanlige!

Mikael Rindom

Formand for FØKS

Man skal behandle

en gris ordentligt

Tine og Jan Thybo driver et økologisk

landbrug på Johannesminde i Boes

ved Skanderborg med 110 søer og 1800

slagtesvin om året. Jan passer grisene,

mens Tine tager sig af Møllegården,

deres store økologiske gårdbutik og

holder åbent hus for skoleklasser og

andre gæster.

Her sker det meste på grisenes

præmisser – og det tager tid

Man skal opføre sig ordentligt over for

en gris, fortæller Jan og Tine. Du er

nødt til at være en rolig person og tage

det roligt i omgangen med grisene. Grise

er nemlig meget let påvirkelige. De kan

nemt blive stressede og forskrækkede

og har de én gang haft en dårlig oplevelse

med en person, så glemmer de det

ikke.

Når Tine og Jan skal flytte slagtesvinene,

så går de ud i folden og kalder på dem

og lokker dem med en godbid. Man skal

bare ikke have travlt, så går det galt, og

grisene vil ikke med.

Også søerne der har smågrise er rolige

og omgængelige – bare du ikke får smågrisene

til at skrige. Og det gør de altså

for et godt ord… Så er den kæmpestore

so på 250 kg. pludselig vældig let til

bens!

Hvis forbrugerne vidste, hvor dejligt

et dyr grisen er, så …

Ude på marken hos Tine og Jan er der et

enkelt trådhegn i cirka 40 cm højde. Det

holder søerne inde i hver deres fold,

hvor de har deres lille grisehytte med

halm. Men det holder på ingen måde på

en hel flok smågrise på 30 cm i højden.

De drøner rundt mellem hinanden og

danner større flokke på tværs af markerne,

og så skal verden udforskes! Lige

til mor kalder – så er det hjem og få

noget mælk.

Det er noget af det, som Tine og Jan

gerne vil vise frem til forbrugere og

kunder.

Hvis bare alle økologiske svineproducenter

åbnede dørene noget mere, så

ville det gøre det nemmere at sælge

økologisk svinekød, synes de.

- Folk ser så sjældent grise ude på

markerne. Forbrugerne skal kende en

gris og vide, hvor nuttet og intelligent,

den er. De skal ud og se, at grisen er

et sjovt dyr og meget nysgerrig, siger

Tine. Derfor er der næsten altid åbent

for besøgende på Johannesminde. Her

kommer skoleklasser, husmorforeninger,

lejrskoler og private for at besøge

grisene.

- Nogle grise kan vi jo næsten ikke gå i

fred for. De kommer hen og vil nusses

og kløes bag øret, fortæller Tine videre.

Hundene passer på grisene

Grisene følger dagens rytme. De står

op, når det bliver lyst og går til ro, når

det bliver mørkt. Om sommeren er der

altså god tid til at nå det hele på gården;

grisene drøner rundt i de lange sommeraftener

- mens det skal gå stærkt

om vinteren. Oven i det, så er der mere

arbejde om vinteren. Grisene skal have

mere halm og de skal have nyt vand

oftere, hvis det er frostvejr.

Når det så bliver mørkt, så kommer

ræven… Det problem tackler Jan og Tine

ved at have fire store pyrenæerhunde,

der går ude ved grisene. De passer på

hele natten – patruljerer rundt langs

hegnet og jager rævene væk. Og ræve er

der nok af omkring en økologisk

svinefarm. Det er jo et stort tag-selv

bord med alle de bittesmå smågrise.

Tab af smågrise er generelt et stort

problem for økologiske svineproducenter.

Smågrisene er lette ofre for ræve,

krager og råger. Ind i mellem kommer

soen desværre også til at lægge sig på

nogle smågrise.

Inden Tine og Jan fik hundene til at

passe på grisene, mistede de mange

smågrise til ræven. Udover det var synd,

så var det altså også dyrt. Løsningen

med hundene, der aldrig er blevet

oplært til at passe på, men selv har

taget opgaven på sig ,er en typisk måde

at løse et problem på hos Jan og Tine. -

- Det er det rene Georg Gearløs ind i

mellem, siger Jan. Vi prøver os frem

og opfinder selv løsninger, der sikrer

dyrene de bedste vilkår.

For det frie liv, det tager de altså ikke

fra grisene på Johannesminde.

FAKTA

Tine og Jan Thybo deltager i et

udviklingsprojekt, som skal udvikle

nye måder at indrette grisenes folde på.

Der skal som altid være græs i foldene, og

derudover planter Tine og Jan energipil.

Pileplanterne kan opsuge næringsstoffer

fra gødningen og give skygge til dyrene på

solrige dage. Grise er oprindeligt skovdyr,

så de nyder at kunne gå ind mellem pilen.

OPSKRIFT

Nakkekoteletter med æble-rødbedesalat

1 pakke nakkekoteletter

1 tsk oregano

Revet citronskal fra 1/4 økologisk citron

Olivenolie til stegning

Salt, peber

2-3 rødbeder

1 rødløg

2 æbler

1/4 dl hakket persille

2 spsk olie

1 spsk eddike fx æbleeddike

1 tsk honning

Salt, peber

100 g feta eller salatost

1/4 dl saltede nødder fx græskarkerner

1/4 dl soltørrede tranebær

Krydr koteletterne med oregano, citronskal,

salt og peber og dryp med lidt olivenolie.

Lad dem trække mens salaten laves.

Skær de skrællede rødbeder i tynde skiver,

skær rødløgene i tynde skiver og æblerne i

smalle både.

Drys med persille og hæld en marinade af

olie, eddike, honning, salt og peber over.

Bland og drys med feta brækket i mindre

stykker, nødder og tranebær.

Steg eller grill koteletterne 4-5 min. på hver

side.

Jeg kan høre, om alt er,

som det skal være

Økologisk svineproduktion for familien

Holm handler om helhed og sammenhæng.

Familien udlever deres værdier

og holdninger ved at kombinere økologi

og dyrevelfærd med et tæt familieliv på

gården Ulvehøjgaard mellem Kolding og

Esbjerg. Ulvehøjgaard er indrettet med

moderne økologisk svineproduktion

– 160 søer og 3000 slagtesvin - 7500

æglæggende høns, lidt planteavl og

så er der lige 7 børn, hunden, katten,

fårene, kaninerne og kælehønen oven i.

- Vores gård er en børnevenlig og

miljøvenlig tumle- og arbejdsplads,

hvor vi har legen med i arbejdet. Ved at

bo og arbejde det samme sted, kan vi

dække børnenes behov samtidig med, at

vi arbejder med noget, der giver værdi

for os. Vi har valgt dyrene – ikke kun

for grisenes skyld - men også for vores

egen, fortæller Brian Holm.

Økologi handler om

at eksperimentere

Brian har en fortid i foderstofbranchen

og elsker at eksperimentere med foderblandingerne.

- Vores eget foder er sundere, fordi

det ikke er så fintmalet, og så kan jeg

eksperimentere med det. Jeg kommer

problemerne i forkøbet ved at holde

øje med grisene og tilpasse foderet til

eventuelle dårligdomme, inden de spreder

sig. Hvis nogle grise har dårlig mave,

så blander jeg mere havre i. Vokser de

for lidt i en periode, så giver jeg dem

mere hvede, og sådan er det hele vejen,

fortæller Brian.

Noget af det sjoveste ved at være

økologisk svineproducent er at afprøve

nye måder og se tingene fra nye vinkler.

På Ulvehøjgaard bliver der eksperimenteret

for at forbedre dyrevelfærden og

måden at have grise på.

Smågrisene skal afvænnes

på en ordentlig måde

I 2007 tegnede Brian selv en ny stald.

Stalden skal gøre det nemmere for

smågrisene at blive vænnet fra ved at

undgå at udsætte dem for flere store

forandringer samtidig.

Smågrisene bliver flyttet fra marken til

en stald sammen med deres mor, når de

er omkring 5 uger gamle. Her blandes

20-22 søer med deres smågrise, der

kender hinanden fra udflugterne

sammen ude på marken. Der er huler,

halm og udeareal i stalden, og smågrisene

kan gøre, som de har lyst til.

Når de er 10 uger gamle, flyttes søerne,

mens smågrisene bliver i vante omgivelser

med det sædvanlige foder og

den sædvanlige flok. Først når de er

12 uger, bliver de flyttet til en slagtesvinestald,

stadig hele flokken sammen.

Om vinteren har de adgang til udeareal

i stalden, og om sommeren kan de gå ud

på marken.

Stalden er ikke kun god for grisene –

men også for miljø og arbejdsforhold

Da familien Holm skulle bygge den

nye stald til grisene, tænkte de ikke

kun på grisene, men også på arbejdsforhold,

effektivitet og miljø. Resultatet

blev blandt andet, at de installerede

jordvarme under gyllekanalerne. Jordvarmeanlægget

afgiver noget kulde,

der køler gyllen lidt ned og opvarmer

stuehuset.

- Det betyder, at der fordamper mindre

ammoniak fra gyllen end ellers – og

det er da dejligt! udbryder Brian. Det

giver et bedre arbejdsmiljø, er bedre for

miljøet og så var det sjovt at planlægge

og indføre!

Jeg kan høre, om alt er

som det skal være

Hver morgen inden morgenmaden og

hver aften inden han går i seng, går

Brian en tur ud til grisene. Han lukker

dørene op og kigger til grisene

– hvordan har de det?

- Det er utroligt, hvad man kan se og

lytte sig til, fortæller han. Jeg kan straks

se og høre afvigelser i grisenes adfærd,

fordi jeg kender dem og deres normale

adfærd. Oftest er der jo ingenting at

bemærke, men det giver mig selv en

tryg hed at vide, at jeg har gjort mit

bedste.

FAKTA

Brian Holm har udviklet sin helt egen

velfærdsstald, hvor han eksperimenterer

med at lade smågrisene die hos soen i

længere tid, ekstra skånsom fravænning

og opsamling af næringsstoffer fra stalden.

OPSKRIFT

Ovnstegt medister med balsamico & cherry

tomater

1 pakke medister

Olivenolie

2-3 fed hvidløg

1 rødløg

1 bakke cherry tomater

1/2 dl balsamico

Salt, peber

1 potte basilikum

Læg medisterpølsen i et ovnfast fad og dryp

med olivenolie.

Skær hvidløgsfedene i tynde skiver og

rødløget i smalle både.

Kom løgene ved og sæt fadet i ovnen ved

200°C i 15 min.

Tilsæt cherry tomater, dryp med balsamico

og krydr med salt og peber.

Sæt fadet tilbage i ovnen i endnu 15 min.

Drys godt med basilikum og server med

ovnstegte kartofler.

Vi skal se alle grisene i

øjnene hver dag

Dyrevelfærd er filosofien bag Bertel

Hestbjergs svineproduktion. Det lyder

måske som den rene Morten Korch,

men det er det ikke, forsikrer Bertel,

storproducent af økologiske svin på

gården St. Hestbjerg i Idom, i Råsted,

Vind, Brønderslev, Tylstrup og Iowa,

USA. På de fem gårde i Danmark med

i alt 1200 søer opfeder han 15-20.000

grise om året.

- Vi skal se alle grisene i øjnene hver

dag, for at se om de ser glade ud. Det

fortæller jeg alle mine medarbejdere,

fortæller Bertel. Tag grisen ud, giv den

noget mere plads, en anden gruppe at

være i eller noget andet, hvis den ser

ked ud af det. Det kan være svært at

være den mindste i en griseflok. Måske

bliver den tromlet af de andre. Lad

den komme ind i en anden flok med

andre ”taber-grise” og se hvordan den

blomstrer op!

Grisevelfærd afhænger ikke

af størrelsen

Hos Bertel bliver søerne fodret med

håndkraft. Bertel og hans medarbejdere

går rundt til grisene med en spand, - 10

dage før og 10 dage efter, de har født.

Så har medarbejderne kontakt med

grisene, og de bliver vant til mennesker.

Det gør dem meget nemmere at arbejde

med, og medarbejderne kan komme

til smågrisene, hvis der opstår nogle

problemer.

- Det handler om den måde, vi passer

grisene på, ikke om størrelsen. Den

enkelte gris er nok ret ligeglad med,

om der står en gruppe af grise på den

anden side af hegnet eller ej. Bare den

har et godt liv, siger Bertel.

Økologisk landbrug kan sagtens

drives om en virksomhed

Oprindelig er Bertel uddannet agronom,

havde et godt forskerjob – og skulle i

hvert fald ikke tilbage til slægtsgården.

Men der var alligevel noget, der trak.

Forskerjobbet var simpelthen for

kedeligt.

Det kan man ikke kalde hverdagen som

økologisk svineproducent i Bertels størrelsesorden;

det omfatter finansiering,

markedsøkonomi, medarbejderpleje,

tømrerarbejde, reparationer, og en hel

masse samarbejde. Bertel er vild med

alsidigheden, udfordringerne og så den

tætte kontakt til naturen.

– Jeg har verdens bedste job, det er

fantastisk spændende, udbryder han.

Jeg ser det som en virksomhed, hvor jeg

er leder for 13 medarbejdere. At være

en god leder for mine medarbejdere, få

dem med i et fællesskab omkring

projektet og få dem til at tage noget

ansvar - dét er rigtig sjovt.

Det, der driver Bertel, er at sikre trivsel

for dyr og mennesker. Dyrenes ve og vel

er i centrum, når man driver økologisk

svineproduktion, men det er menneskenes

også. Arbejdsforholdene skal

være i orden.

Arbejdsvilkårene for Bertel selv og de

ansatte er meget bedre nu, hvor han har

en stor produktion. De første 3-4 år var

han alene om besætningen og havde én

eneste fridag. I dag kan han sikre sig

selv og sine medarbejdere almindelige

lønmodtagervilkår, fridage og ferie.

Udvikling af specialgrise

- Det er en fremragende gris, vi producerer

i Danmark nu. Men vi har ikke

udviklet på vores grise i over 15 år. I

Danmark er vi bedst til flest muligt, billigst

muligt. Sådan behøver det jo ikke

være! fortæller Bertel om noget af det,

han virkelig brænder for.

I USA producerer de kun det halve antal

grise, men de har så til gengæld fokus

på differentiering og på at få grisene

solgt bedst muligt. Det kan være grise,

der får en masse agern, eller hvad med

æble-grise eller skov-grise eller rodfrugt-grise?

De danske svineproducenter

kan ikke konkurrere på prisen alligevel,

de skal konkurrere på know-how og på

nyudvikling af det økologiske marked.

Og det trænger vi til i Danmark, mener

Bertel.

Lige for tiden eksperimenterer han selv

i det små. Familien spiser for eksempel

ryg af pattegrise, der kun har fået

modermælk.

– Sådan en hel ryg i ovnen med rosmarin

og lagt ovenpå rodfrugter,

Uhm… det er godt!

FAKTA

Bertel Hestbjerg har afprøvet nyt foder i

sin besætning. Foderet indeholder hestebønner,

som er interessante, fordi de

indeholder meget protein og kan dyrkes i

Danmark. Det er vigtigt med en god proteinkilde,

når grisene skal vokse.

OPSKRIFT

Sennepsmørbrad med pærer & ahornsirup

(3-4 personer)

1 svinemørbrad

1 spsk grovkornet sennep

Salt, peber

Olie eller smør til bruning

3-4 pærer

2 spsk ahornsirup

25 g grofthakkede valnødder

1 pose baby spinat

Tilbehør: kartofler

Smør mørbraden med sennep, krydr med salt

og peber og brun den hurtigt på en pande.

Skær pærerne i skiver og læg dem taglagt i

bunden af en bradepande.

Læg mørbraden oven på pærerne, dryp med

ahornsirup og sæt fadet i en kold ovn.

Stil temperaturen på 160 C og steg den 35

min.

Kom valnøddekernerne over de sidste 10 min.

Skær kødet i tykke skiver og anret med

pærer på en bund af frisk spinat.

Økologiske grise – man

bliver grebet af det

I begyndelsen handlede det om

økonomi, da Hans Erik Jørgensen og

Kirsten Rasmussen, fra Risbjerg

Landbrug i Hårby på Fyn, lagde om til

økologisk svineproduktion efter at have

haft frilandsgrise i nogle år. De sadlede

om, da priserne på økologisk kød

begyndte at stige. I dag har Kirsten og

Hans Erik 300 økologiske søer og 6000

økologiske slagtesvin.

- Det skal kunne betale sig. Det er ikke

nok, at det er hyggeligt, siger Kirsten.

Men hyggeligt, dét er det, og nu handler

det ligeså meget om velfærd som om

økonomi for både dyr og mennesker på

Strandbyvej.

Der skal flyttes meget halm

Der er meget manuelt arbejde med

økologiske grise. Grisene skal have

grovfoder, for eksempel ensilage hver

dag. Ude på markerne skal søerne have

rigeligt med halm i hytterne, så de kan

bygge rede til deres smågrise. I stalden

skal slagtesvinene have så meget halm,

at de både kan rode i det og ligge i det.

Kirsten og Hans Erik beregner omkring 1

kg. halm pr. pattegris om dagen.

Kirsten og Hans Erik flytter smågrisene

over i en stald for sig selv, når de bliver

fravænnet. Når smågrisene er fravænnet,

kommer søerne kommer på stald i

nogle dage for at blive insemineret og

derefter ud på en mark sammen med

de andre søer. De drægtige grise går

sammen på marken, indtil et par uger

før de skal fare, så bliver de flyttet til

hver deres farefold, hvor de går med

smågrisene, til de er 7 uger gamle.

Der må ikke gå grise på den samme mark

to år i træk. Det er for at forebygge ned-

sivning af kvælstof fra grisenes gødning.

Grise roder gerne alt græsset op, og

hvad der ellers vokser på marken - de

elsker at rode i jorden. Der skal være en

afgrøde på marken året efter, der kan

opfange kvælstoffet, ellers bliver det

udvasket. Året efter grisene har gået på

marken, sår Kirsten og Hans Erik typisk

byg med udlæg på marken. Byggen

bruger af det kvælstof, der er i overskud

og bliver derfor ikke gødet overhovedet.

Da de lagde om til økologi for to

år siden, sagde Kirsten sit job som

planteavlskonsulent op. Med omlægningen

til økologiske grise, blev der to

arbejdspladser på gården. Hun tager

sig primært af arbejdet med markerne,

og så hjælper hun til med grisene, når

der er brug for det. Markerne dyrker de

også økologisk.

Vi kunne aldrig lukke søerne ind igen

I dag handler det meget om grisenes

velfærd for Kirsten og Hans Erik.

- Man bliver grebet af denne måde at

producere på, fortæller Kirsten. Dyrene

er tilfredse, rolige og tillidsfulde at

arbejde med.

– Det er sjovt at give grisene ensilage og

se, at det virker på deres mave i stedet

for at give dem forebyggende medicin.

Hvis en økologisk gris får medicin mere

end én gang, så kan den ikke sælges

som økologisk længere. Men grisene

ude på marken bliver heller ikke syge.

Det er meget sjældent.

- Det er også sjovt at se dem boltre sig

og have ordentlig plads. Det er dejligt at

vide, at grisene er mætte hver dag, fordi

de får grovfoder til at spise sig mætte i

udover kraftfoderet, som de skal vokse

af. Vi kunne aldrig lukke søerne ind

igen. Det er så meget mod deres natur,

fortsætter Kirsten.

Produktionen er hele tiden under

forandring

Som økologisk svineproducent er man

hele tiden i gang med at rationalisere

og tilpasse produktionen for at gøre det

bedre for grise, mennesker og miljø.

Lige nu er det stalden med

slagtesvin, der står for tur hos Hans Erik

og Kirsten. De vil gerne have grisene til

at besørge indenfor i stedet for ude. Og

hvordan får man så lige grisene til det?

Det arbejder de med på Risbjerg landbrug

lige nu. Men det vigtigste er – det

sker på grisenes præmisser.

FAKTA

Kirsten og Hans Erik Jørgensen er med i et

udviklingsprojekt, hvor de afprøver hytter

med nyt design. I det nye design er der

taget hensyn til både grisenes naturlige

adfærd og arbejdsmiljø for den, der passer

grisene.

OPSKRIFT

Pasta med chilistegte skinkestrimler &

champignon

400 g pasta

1 pakke skinkeschnitzler

1/2 tsk knust chili

Revet citronskal fra 1/2 citron

Olivenolie til stegning

250 g champignon

1 lille bakke cherry tomater

Salt, peber

Persille

Revet parmesan

Kog pastaen aldente som anvist på emballagen.

Skær schnitzlerne i tynde strimler og dup

dem tørre.

Vend dem i chili samt citronskal og lynsteg

dem i olivenolie 2 min.

Skær champignonerne i tykke skiver og steg

dem 3-4 min. ved god varme, kom tomaterne

ved og steg endnu et par minutter til skindet

er lige ved at briste.

Bland med friskkogt pasta samt skinkestrimler

og smag til med salt og peber.

Drys godt med persille samt groftrevet

parmesan.

Nu kan du lege “svinedrengen”

i din sommerferie

Hvorfor ikke gøre det til en oplevelse

– det med grisene. Mange forbrugere

kender alt for lidt til økologisk svineproduktion,

mener Mikael Rindom,

nystartet økologisk svineproducent på

gården Nygård i Sønderjylland med 60

søer og 1000 smågrise om året.

Oplev livet på landet på

allernærmeste hold i din ferie

Mikael har en drøm om at åbne sin

gård for besøgende. Kom på bon-

degårdsferie og vær med til at passe

grisene. Kør med i marken og giv

grisene deres grovfoder, vær med til

at flytte grisene fra mark til mark og

oplev en faring – hvor søen føder sine

smågrise - på nært hold.

- Hvorfor ikke! Du kan komme til

Frankrig og plukke druer i din ferie,

hvorfor så ikke passe grise? Vi kan

spille på mange tangenter; der er

mange oplevelser herude, fortæller

Mikael begejstret.

Fremtiden er oplevelser og anderledes

ferie. Folk vil gerne være aktive, og

så må det gerne handle om naturen,

miljøet, dyr og velfærd. Det skal ikke

bare være et besøgslandbrug, hvor der

er åbent, men en aktivitet, som folk

kan deltage i. Det kan både være noget

for børnefamilierne – ungerne vil elske

det, men da også for ældre mennesker

– og så er der jo lejrskoler og ekskursioner

af forskellig slags.

Forbrugerne skal forpligte sig

over for økologien

I det hele taget vil Mkael gerne opbygge

et forhold til sine forbrugere,

hvor forbrugerne forpligter sig.

Økologerne kan ikke leve af, at folk

siger, at de gerne vil købe økologiske

varer, men så alligevel vælger det

billigste svinekød nede i

supermarkedet.

- Vi skal have fat i dem, som vi har

tabt, siger Mikael. Alle dem, der nu

vælger svinekødet fra, fordi de kun

forbinder grise med dårlige ting:

Gylle, dårlig lugt, irriterende traktorer

med gyllevogne, der sinker trafikken,

skuldersår, lange problematiske transporter.

Sådan behøver det jo slet ikke

være! Jeg er stolt af min produktion

og mine grise.

Økologiske svineproducenter skal tage

forbrugerne i hånden og vise dem,

hvad de laver. Og Mikael har mange

ideer til at komme tættere på for-

ugerne og for forbrugerne at komme

tættere på grisene.

Køb en grise-aktie!

Mikael vil gerne have folk til at investere

i en gris på forhånd. De kan betale

halvdelen af beløbet, når den bliver

født og så den anden halvdel, når den

bliver slagtet. Så er det deres gris lige

fra fødslen – de kan endda komme og

besøge den, eller følge den på webcam.

Grisen kunne måske også sende et

postkort engang i mellem og fortælle

lidt om sit liv. Hvad sker der helt konkret

i en økologisk gris´ liv – fra den

vover sig ud af grisehytten, hvor den

er født, til den løber ud over markerne

med sine søskende og de andre griseflokke,

frem til den bliver afvænnet

og går og roder jorden fuldstændig op

sammen med de andre slagtesvin på

marken. Der er masser at fortælle og

vise!

Dyrevelfærd giver merværdi

- Der er så meget værdi i det, vi laver.

Det er ikke kun svinekødet, vi sælger

men også dyrevelfærd og hele

historien bag grisen. Vi skal altid

stræbe efter den bedste dyrevelfærd

for vores grise – altid, understreger

Mikael. Som økologer tager vi udgangspunkt

i dyret, dets behov og

præmisser - og så skal vi tænke på

miljøet, også selvom det ikke er nemt.

Forbrugerne skal kende den historie,

så forstår de også, hvorfor økologisk

svinekød er dyrere.

FAKTA

Mikael Rindom er med i et udviklingsarbejde,

hvor han eksperimenterer med

alternative racer, så som gammel dansk

landrace. Grisene bliver ikke kastreret, og

so- og hangrise bliver slagtet ved vidt forskellig

slagtevægt. Ved at slagte hangrisene

før de bliver kønsmodne, undgår Mikael at

kastrere dem.

OPSKRIFT

Spaghetti med sicilianske kødboller

Spaghetti med sicilianske kødboller

1 pakket hakket svine/oksekød

2 spsk rasp

2 fed knust hvidløg

2 spsk rosiner

Salt, peber

Revet citronskal fra 1 økologisk citron

2-3 røde chilier uden kerner

1 bdt. persille

400 g spaghetti

1/2 glas økologisk pastasauce

Revet ost, gerne parmesan

Rør kødet sammen med rasp, hvidløg,

rosiner, salt og peber.

Tilsæt halvdelen af citronskallen,

1 finthakket chili samt 1 spsk hakket persille.

Form farsen til 28-32 små kødboller og steg

dem i olivenolie ca. 5 min. ved god varme.

Ryst jævnligt panden så de forbliver runde

og læg dem til side.

Kog spaghettien aldente som anvist.

Bring pastasaucen i kog med kødboller,

citronskal og chili i tynde strimler og smag

til.

Bland med spaghetti og drys med hakket

persille samt ost.

Økologi handler om

kvalitet og holdninger

Randi og Jesper Adler producerer

økologisk svinekød på deres gård

Gelstrupgård, ved Nykøbing Sjælland.

De har 200 søer og producerer 3600

slagtesvin om året. Tidligere var det

sådan, at når grisene blev slagtet, så de

ikke mere til kødet.

- Det føltes nogle gange lidt mærkeligt,

når vi var så glade for det produkt, vi

lavede, at vi så slet ikke kunne købe

det i lokalområdet. Især når folk faktisk

efterspurgte det og gerne ville købe det,

fortæller Randi.

Randi og Jesper har nu lavet en aftale

med Friland, så deres kød bliver solgt i

nogle butikker i lokalområdet.

Butikkerne får leveret halve grise, som

de så selv skærer ud til kunderne. Før

solgte den lokale butik måske 10 kg.

økologisk svinekød om ugen. Efter butikkerne

har fået Randi og Jespers kød

og sat en mærkat på, der fortæller, hvor

kødet kommer fra – jamen så sælger de

200-250 kg. om ugen!

På mærkatet er der et billede af Randi

og Jesper og deres gård, og så kan slagteren

fortælle lidt mere, hvis kunderne

spørger.

- Det gør en forskel, at varen kan sættes

i forbindelse med landmanden. Nu er

kødet ikke noget industriprodukt, siger

Randi.

Randi mener, at der er et stort uudnyttet

marked for økologisk svinekød i

Danmark. Hun har et idealistisk håb om,

at folk vil bekymre sig mere om, hvad

de putter i munden i fremtiden. Der

er et potentiale og et marked for det.

Det ser man jo, når salget af kødet fra

Gelstrupgård, stiger så meget, bare ved

at fortælle historien bag.

- Det økologiske svinekød skal skille sig

mere ud fra det konventionelle kød. Det

hele er så standardiseret. Ikke engang

indpakningen skiller sig ud. Det er kun

det røde ø-mærke og så prisen, der

adskiller det økologiske fra det konventionelle,

forklarer Randi.

Nu kan kunderne købe alle

udskæringer fra grisen

- Det handler nok også om, at forretningerne

nu laver alle udskæringer, der

kan være på en gris. Det tror jeg gør

hele forskellen. De sælger alle mulige

udskæringer – meget kød til hurtige

retter og her er svinekød jo rigtig godt,

fortæller Randi.

Der er nogle udskæringer, som butikken

lige skal vænne kunderne til

at købe. Derfor så Randi gerne, at der

lå en opskrift sammen med kødet, så

kunderne kunne se, at det var nemt at

gå til hjemme i køkkenet. Slagterierne

har nogle rigtig gode opskrifter, de skal

bare kædes sammen med kødet. Det er

ikke prisen, der afholder forbrugerne

fra at købe det, men fordi de tror, det

er besværligt, og fordi der er for lidt at

vælge i mellem.

- Det ville være en god idé, hvis vi nu

som producenter kom ud i butikkerne

og serverede smagsprøver på vores kød.

Så kan kunderne se, hvor nemt det er

at lave, og hvor lækkert det smager,

foreslår Randi.

Økologi handler om

at have sjælen med

- Forbrugerne kan have god samvittighed,

når de spiser økologisk

svinekød. Og dem, der besøger os, siger,

at de kan smage forskel. Vi har flere

kunder, der ikke spiser andet, efter de

har købt vores kød første gang, siger

Randi.

Hun kunne ikke selv drømme om at

købe ikke-økologisk kød - men det skal

gøres nemmere for de travle forbrugere

på indkøb, ellers køber de bare det, de

kan få.

Samtidig skal økologerne sørge for at

fastholde kvaliteten. Økologi skal stå for

kvalitet og gode råvarer – så selvom det

skal gøres nemt for forbrugerne, så er

Randi ikke meget for færdigprodukter

og alt for usunde varer. Det er jo ikke

alt, der er økologisk, der er godt!

- Vi skal have sjælen med, hele vejen

rundt! som hun formulerer det.

FAKTA

Kastration er et stort samtaleemne, hvor

økologer mødes. Alle vil gerne holde op

med at kastrere, men der er risiko for

lugt og afsmag i kødet, som kan betyde en

dårlig oplevelse for forbrugeren. Derfor

er der mange eksperimenter i gang over

hele landet for at finde en måde at undgå

kastration på: Sortering af kødet efter

slagtning, slagtning af hangrise før de

bliver kønsmodne, specialfoder, f.eks.

med cikorie, osv.

OPSKRIFT

Indisk karrygryde

1 pakke skinkekød i tern

Olie til bruning

2 tsk hot karry

2 løg i både

2-3 stilke snittet bladselleri

1 dåse hakket tomat

1/2 dåse kokosmælk

1-2 æbler i tern

1 dl tropic fruit eller rosiner

Tilbehør: ris

Brun hurtigt kødet i lidt olie ved kraftig

varme og krydr med salt og peber.

Tilsæt karry, løg og bladselleri og svits det et

par minutter.

Kom tomat, kokosmælk samt æble i tern ved

og lad det simre 15-20 min.

Smag til med ekstra karry, drys med tørret

frugt og server med ris.

St. Hestbjerg •

Ulvehøjsgaard •

Nygård •

Johannesminde •

Risbjerg landbrug •

Gelstrupgård •

Mikael Rindom

– Nygård, Rødding

Bertel Hestbjerg

– St. Hestbjerg, Idom , Holstebro

Brian Holm

– Ulvehøjgaard, Brørup

Randi Adler

– Gelstrupgård, Nykøbing Sj.

Tine og Jan Thybo

– Johannesminde, Boes, Skanderborg

Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen

– Risbjerg landbrug, Hårby

FØKS – producentforening:

Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød

info@sofari.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!