Smag dyrevelfærden

Smag dyrevelfærden
Økologiske grise

Hæftet er udgivet med støttet af Leverandørforeningen Øko-kød
Arbejdet er koordineret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Eventuelle spørgsmål til projektet kan ske ved henvendelse til
Tove Serup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi, tlf. 8740 5364.
Tekst: Helle Husum, Kon-tekst
Foto: Jens Hasse, Chili Foto, s. 3-4: Dotts Foto, s. 13-14: Lars Kaslov
Layout og produktion: BRUHN Grafisk håndværk ApS

Økologiske grise
Dette hæfte er skabt af landmænd, der arbejder med økologisk svineproduktion. Initiativet
udspringer af vores ønske om at give forbrugeren et indblik i hverdagen på gården, set fra grisehøjde
og fortalt af landmanden og familien bag…
Vi vil gerne tage dig en tur med ud i folden og stalden og fortælle om vores og vore grises hverdag.
En hverdag som vi nyder i solskin, regn, sne og blæst, fordi vi her har muligheden for at få kvalitet
– dyre velfærd – miljø – udvikling - produktion – familieliv og forbrugerkontakt til at gå op i en
højere enhed.
Hæftet er skrevet til dig som forbruger. Vi vil gerne byde dig velkommen til den økologiske
svine produktion med portrætterne af seks økologiske svineproducenter og deres hverdag, ønsker
og drømme. Oven i får du landmændenes favoritopskrifter – sådan tilbereder du det økologiske
svinekød efter deres smag.
God fornøjelse med hæftet og
madoplevelser udover det sædvanlige!
Mikael Rindom
Formand for FØKS

Man skal behandle
en gris ordentligt
Tine og Jan Thybo driver et økologisk
landbrug på Johannesminde i Boes
ved Skanderborg med 110 søer og 1800
slagtesvin om året. Jan passer grisene,
mens Tine tager sig af Møllegården,
deres store økologiske gårdbutik og
holder åbent hus for skoleklasser og
andre gæster.
Her sker det meste på grisenes
præmisser – og det tager tid
Man skal opføre sig ordentligt over for
en gris, fortæller Jan og Tine. Du er
nødt til at være en rolig person og tage
det roligt i omgangen med grisene. Grise
er nemlig meget let påvirkelige. De kan
nemt blive stressede og forskrækkede
og har de én gang haft en dårlig oplevelse
med en person, så glemmer de det
ikke.
Når Tine og Jan skal flytte slagtesvinene,
så går de ud i folden og kalder på dem
og lokker dem med en godbid. Man skal
bare ikke have travlt, så går det galt, og
grisene vil ikke med.
Også søerne der har smågrise er rolige
og omgængelige – bare du ikke får smågrisene
til at skrige. Og det gør de altså
for et godt ord… Så er den kæmpestore
so på 250 kg. pludselig vældig let til
bens!
Hvis forbrugerne vidste, hvor dejligt
et dyr grisen er, så …
Ude på marken hos Tine og Jan er der et
enkelt trådhegn i cirka 40 cm højde. Det
holder søerne inde i hver deres fold,
hvor de har deres lille grisehytte med
halm. Men det holder på ingen måde på
en hel flok smågrise på 30 cm i højden.
De drøner rundt mellem hinanden og
danner større flokke på tværs af markerne,
og så skal verden udforskes! Lige
til mor kalder – så er det hjem og få
noget mælk.
Det er noget af det, som Tine og Jan
gerne vil vise frem til forbrugere og
kunder.
Hvis bare alle økologiske svineproducenter
åbnede dørene noget mere, så
ville det gøre det nemmere at sælge
økologisk svinekød, synes de.
- Folk ser så sjældent grise ude på
markerne. Forbrugerne skal kende en
gris og vide, hvor nuttet og intelligent,
den er. De skal ud og se, at grisen er
et sjovt dyr og meget nysgerrig, siger
Tine. Derfor er der næsten altid åbent
for besøgende på Johannesminde. Her
kommer skoleklasser, husmorforeninger,
lejrskoler og private for at besøge
grisene.
- Nogle grise kan vi jo næsten ikke gå i
fred for. De kommer hen og vil nusses
og kløes bag øret, fortæller Tine videre.

Hundene passer på grisene
Grisene følger dagens rytme. De står
op, når det bliver lyst og går til ro, når
det bliver mørkt. Om sommeren er der
altså god tid til at nå det hele på gården;
grisene drøner rundt i de lange sommeraftener
- mens det skal gå stærkt
om vinteren. Oven i det, så er der mere
arbejde om vinteren. Grisene skal have
mere halm og de skal have nyt vand
oftere, hvis det er frostvejr.
Når det så bliver mørkt, så kommer
ræven… Det problem tackler Jan og Tine
ved at have fire store pyrenæerhunde,
der går ude ved grisene. De passer på
hele natten – patruljerer rundt langs
hegnet og jager rævene væk. Og ræve er
der nok af omkring en økologisk
svinefarm. Det er jo et stort tag-selv
bord med alle de bittesmå smågrise.
Tab af smågrise er generelt et stort
problem for økologiske svineproducenter.
Smågrisene er lette ofre for ræve,
krager og råger. Ind i mellem kommer
soen desværre også til at lægge sig på
nogle smågrise.
Inden Tine og Jan fik hundene til at
passe på grisene, mistede de mange
smågrise til ræven. Udover det var synd,
så var det altså også dyrt. Løsningen
med hundene, der aldrig er blevet
oplært til at passe på, men selv har
taget opgaven på sig ,er en typisk måde
at løse et problem på hos Jan og Tine. -
- Det er det rene Georg Gearløs ind i
mellem, siger Jan. Vi prøver os frem
og opfinder selv løsninger, der sikrer
dyrene de bedste vilkår.
For det frie liv, det tager de altså ikke
fra grisene på Johannesminde.
FAKTA
Tine og Jan Thybo deltager i et
udviklingsprojekt, som skal udvikle
nye måder at indrette grisenes folde på.
Der skal som altid være græs i foldene, og
derudover planter Tine og Jan energipil.
Pileplanterne kan opsuge næringsstoffer
fra gødningen og give skygge til dyrene på
solrige dage. Grise er oprindeligt skovdyr,
så de nyder at kunne gå ind mellem pilen.
OPSKRIFT
Nakkekoteletter med æble-rødbedesalat
1 pakke nakkekoteletter
1 tsk oregano
Revet citronskal fra 1/4 økologisk citron
Olivenolie til stegning
Salt, peber
2-3 rødbeder
1 rødløg
2 æbler
1/4 dl hakket persille
2 spsk olie
1 spsk eddike fx æbleeddike
1 tsk honning
Salt, peber
100 g feta eller salatost
1/4 dl saltede nødder fx græskarkerner
1/4 dl soltørrede tranebær
Krydr koteletterne med oregano, citronskal,
salt og peber og dryp med lidt olivenolie.
Lad dem trække mens salaten laves.
Skær de skrællede rødbeder i tynde skiver,
skær rødløgene i tynde skiver og æblerne i
smalle både.
Drys med persille og hæld en marinade af
olie, eddike, honning, salt og peber over.
Bland og drys med feta brækket i mindre
stykker, nødder og tranebær.
Steg eller grill koteletterne 4-5 min. på hver
side.

Jeg kan høre, om alt er,
som det skal være
Økologisk svineproduktion for familien
Holm handler om helhed og sammenhæng.
Familien udlever deres værdier
og holdninger ved at kombinere økologi
og dyrevelfærd med et tæt familieliv på
gården Ulvehøjgaard mellem Kolding og
Esbjerg. Ulvehøjgaard er indrettet med
moderne økologisk svineproduktion
– 160 søer og 3000 slagtesvin - 7500
æglæggende høns, lidt planteavl og
så er der lige 7 børn, hunden, katten,
fårene, kaninerne og kælehønen oven i.
- Vores gård er en børnevenlig og
miljøvenlig tumle- og arbejdsplads,
hvor vi har legen med i arbejdet. Ved at
bo og arbejde det samme sted, kan vi
dække børnenes behov samtidig med, at
vi arbejder med noget, der giver værdi
for os. Vi har valgt dyrene – ikke kun
for grisenes skyld - men også for vores
egen, fortæller Brian Holm.
Økologi handler om
at eksperimentere
Brian har en fortid i foderstofbranchen
og elsker at eksperimentere med foderblandingerne.
- Vores eget foder er sundere, fordi
det ikke er så fintmalet, og så kan jeg
eksperimentere med det. Jeg kommer
problemerne i forkøbet ved at holde
øje med grisene og tilpasse foderet til
eventuelle dårligdomme, inden de spreder
sig. Hvis nogle grise har dårlig mave,
så blander jeg mere havre i. Vokser de
for lidt i en periode, så giver jeg dem
mere hvede, og sådan er det hele vejen,
fortæller Brian.
Noget af det sjoveste ved at være
økologisk svineproducent er at afprøve
nye måder og se tingene fra nye vinkler.
På Ulvehøjgaard bliver der eksperimenteret
for at forbedre dyrevelfærden og
måden at have grise på.
Smågrisene skal afvænnes
på en ordentlig måde
I 2007 tegnede Brian selv en ny stald.
Stalden skal gøre det nemmere for
smågrisene at blive vænnet fra ved at
undgå at udsætte dem for flere store
forandringer samtidig.
Smågrisene bliver flyttet fra marken til
en stald sammen med deres mor, når de
er omkring 5 uger gamle. Her blandes
20-22 søer med deres smågrise, der
kender hinanden fra udflugterne
sammen ude på marken. Der er huler,
halm og udeareal i stalden, og smågrisene
kan gøre, som de har lyst til.
Når de er 10 uger gamle, flyttes søerne,
mens smågrisene bliver i vante omgivelser
med det sædvanlige foder og

den sædvanlige flok. Først når de er
12 uger, bliver de flyttet til en slagtesvinestald,
stadig hele flokken sammen.
Om vinteren har de adgang til udeareal
i stalden, og om sommeren kan de gå ud
på marken.
Stalden er ikke kun god for grisene –
men også for miljø og arbejdsforhold
Da familien Holm skulle bygge den
nye stald til grisene, tænkte de ikke
kun på grisene, men også på arbejdsforhold,
effektivitet og miljø. Resultatet
blev blandt andet, at de installerede
jordvarme under gyllekanalerne. Jordvarmeanlægget
afgiver noget kulde,
der køler gyllen lidt ned og opvarmer
stuehuset.
- Det betyder, at der fordamper mindre
ammoniak fra gyllen end ellers – og
det er da dejligt! udbryder Brian. Det
giver et bedre arbejdsmiljø, er bedre for
miljøet og så var det sjovt at planlægge
og indføre!
Jeg kan høre, om alt er
som det skal være
Hver morgen inden morgenmaden og
hver aften inden han går i seng, går
Brian en tur ud til grisene. Han lukker
dørene op og kigger til grisene
– hvordan har de det?
- Det er utroligt, hvad man kan se og
lytte sig til, fortæller han. Jeg kan straks
se og høre afvigelser i grisenes adfærd,
fordi jeg kender dem og deres normale
adfærd. Oftest er der jo ingenting at
bemærke, men det giver mig selv en
tryg hed at vide, at jeg har gjort mit
bedste.
FAKTA
Brian Holm har udviklet sin helt egen
velfærdsstald, hvor han eksperimenterer
med at lade smågrisene die hos soen i
længere tid, ekstra skånsom fravænning
og opsamling af næringsstoffer fra stalden.
OPSKRIFT
Ovnstegt medister med balsamico & cherry
tomater
1 pakke medister
Olivenolie
2-3 fed hvidløg
1 rødløg
1 bakke cherry tomater
1/2 dl balsamico
Salt, peber
1 potte basilikum
Læg medisterpølsen i et ovnfast fad og dryp
med olivenolie.
Skær hvidløgsfedene i tynde skiver og
rødløget i smalle både.
Kom løgene ved og sæt fadet i ovnen ved
200°C i 15 min.
Tilsæt cherry tomater, dryp med balsamico
og krydr med salt og peber.
Sæt fadet tilbage i ovnen i endnu 15 min.
Drys godt med basilikum og server med
ovnstegte kartofler.

Vi skal se alle grisene i
øjnene hver dag
Dyrevelfærd er filosofien bag Bertel
Hestbjergs svineproduktion. Det lyder
måske som den rene Morten Korch,
men det er det ikke, forsikrer Bertel,
storproducent af økologiske svin på
gården St. Hestbjerg i Idom, i Råsted,
Vind, Brønderslev, Tylstrup og Iowa,
USA. På de fem gårde i Danmark med
i alt 1200 søer opfeder han 15-20.000
grise om året.
- Vi skal se alle grisene i øjnene hver
dag, for at se om de ser glade ud. Det
fortæller jeg alle mine medarbejdere,
fortæller Bertel. Tag grisen ud, giv den
noget mere plads, en anden gruppe at
være i eller noget andet, hvis den ser
ked ud af det. Det kan være svært at
være den mindste i en griseflok. Måske
bliver den tromlet af de andre. Lad
den komme ind i en anden flok med
andre ”taber-grise” og se hvordan den
blomstrer op!
Grisevelfærd afhænger ikke
af størrelsen
Hos Bertel bliver søerne fodret med
håndkraft. Bertel og hans medarbejdere
går rundt til grisene med en spand, - 10
dage før og 10 dage efter, de har født.
Så har medarbejderne kontakt med
grisene, og de bliver vant til mennesker.
Det gør dem meget nemmere at arbejde
med, og medarbejderne kan komme
til smågrisene, hvis der opstår nogle
problemer.
- Det handler om den måde, vi passer
grisene på, ikke om størrelsen. Den
enkelte gris er nok ret ligeglad med,
om der står en gruppe af grise på den
anden side af hegnet eller ej. Bare den
har et godt liv, siger Bertel.
Økologisk landbrug kan sagtens
drives om en virksomhed
Oprindelig er Bertel uddannet agronom,
havde et godt forskerjob – og skulle i
hvert fald ikke tilbage til slægtsgården.
Men der var alligevel noget, der trak.
Forskerjobbet var simpelthen for
kedeligt.
Det kan man ikke kalde hverdagen som
økologisk svineproducent i Bertels størrelsesorden;
det omfatter finansiering,
markedsøkonomi, medarbejderpleje,
tømrerarbejde, reparationer, og en hel
masse samarbejde. Bertel er vild med
alsidigheden, udfordringerne og så den
tætte kontakt til naturen.
– Jeg har verdens bedste job, det er
fantastisk spændende, udbryder han.
Jeg ser det som en virksomhed, hvor jeg
er leder for 13 medarbejdere. At være
en god leder for mine medarbejdere, få
dem med i et fællesskab omkring
projektet og få dem til at tage noget
ansvar - dét er rigtig sjovt.

Det, der driver Bertel, er at sikre trivsel
for dyr og mennesker. Dyrenes ve og vel
er i centrum, når man driver økologisk
svineproduktion, men det er menneskenes
også. Arbejdsforholdene skal
være i orden.
Arbejdsvilkårene for Bertel selv og de
ansatte er meget bedre nu, hvor han har
en stor produktion. De første 3-4 år var
han alene om besætningen og havde én
eneste fridag. I dag kan han sikre sig
selv og sine medarbejdere almindelige
lønmodtagervilkår, fridage og ferie.
Udvikling af specialgrise
- Det er en fremragende gris, vi producerer
i Danmark nu. Men vi har ikke
udviklet på vores grise i over 15 år. I
Danmark er vi bedst til flest muligt, billigst
muligt. Sådan behøver det jo ikke
være! fortæller Bertel om noget af det,
han virkelig brænder for.
I USA producerer de kun det halve antal
grise, men de har så til gengæld fokus
på differentiering og på at få grisene
solgt bedst muligt. Det kan være grise,
der får en masse agern, eller hvad med
æble-grise eller skov-grise eller rodfrugt-grise?
De danske svineproducenter
kan ikke konkurrere på prisen alligevel,
de skal konkurrere på know-how og på
nyudvikling af det økologiske marked.
Og det trænger vi til i Danmark, mener
Bertel.
Lige for tiden eksperimenterer han selv
i det små. Familien spiser for eksempel
ryg af pattegrise, der kun har fået
modermælk.
– Sådan en hel ryg i ovnen med rosmarin
og lagt ovenpå rodfrugter,
Uhm… det er godt!
FAKTA
Bertel Hestbjerg har afprøvet nyt foder i
sin besætning. Foderet indeholder hestebønner,
som er interessante, fordi de
indeholder meget protein og kan dyrkes i
Danmark. Det er vigtigt med en god proteinkilde,
når grisene skal vokse.
OPSKRIFT
Sennepsmørbrad med pærer & ahornsirup
(3-4 personer)
1 svinemørbrad
1 spsk grovkornet sennep
Salt, peber
Olie eller smør til bruning
3-4 pærer
2 spsk ahornsirup
25 g grofthakkede valnødder
1 pose baby spinat
Tilbehør: kartofler
Smør mørbraden med sennep, krydr med salt
og peber og brun den hurtigt på en pande.
Skær pærerne i skiver og læg dem taglagt i
bunden af en bradepande.
Læg mørbraden oven på pærerne, dryp med
ahornsirup og sæt fadet i en kold ovn.
Stil temperaturen på 160 C og steg den 35
min.
Kom valnøddekernerne over de sidste 10 min.
Skær kødet i tykke skiver og anret med
pærer på en bund af frisk spinat.

Økologiske grise – man
bliver grebet af det
I begyndelsen handlede det om
økonomi, da Hans Erik Jørgensen og
Kirsten Rasmussen, fra Risbjerg
Landbrug i Hårby på Fyn, lagde om til
økologisk svineproduktion efter at have
haft frilandsgrise i nogle år. De sadlede
om, da priserne på økologisk kød
begyndte at stige. I dag har Kirsten og
Hans Erik 300 økologiske søer og 6000
økologiske slagtesvin.
- Det skal kunne betale sig. Det er ikke
nok, at det er hyggeligt, siger Kirsten.
Men hyggeligt, dét er det, og nu handler
det ligeså meget om velfærd som om
økonomi for både dyr og mennesker på
Strandbyvej.
Der skal flyttes meget halm
Der er meget manuelt arbejde med
økologiske grise. Grisene skal have
grovfoder, for eksempel ensilage hver
dag. Ude på markerne skal søerne have
rigeligt med halm i hytterne, så de kan
bygge rede til deres smågrise. I stalden
skal slagtesvinene have så meget halm,
at de både kan rode i det og ligge i det.
Kirsten og Hans Erik beregner omkring 1
kg. halm pr. pattegris om dagen.
Kirsten og Hans Erik flytter smågrisene
over i en stald for sig selv, når de bliver
fravænnet. Når smågrisene er fravænnet,
kommer søerne kommer på stald i
nogle dage for at blive insemineret og
derefter ud på en mark sammen med
de andre søer. De drægtige grise går
sammen på marken, indtil et par uger
før de skal fare, så bliver de flyttet til
hver deres farefold, hvor de går med
smågrisene, til de er 7 uger gamle.
Der må ikke gå grise på den samme mark
to år i træk. Det er for at forebygge ned-
sivning af kvælstof fra grisenes gødning.
Grise roder gerne alt græsset op, og
hvad der ellers vokser på marken - de
elsker at rode i jorden. Der skal være en
afgrøde på marken året efter, der kan
opfange kvælstoffet, ellers bliver det
udvasket. Året efter grisene har gået på
marken, sår Kirsten og Hans Erik typisk
byg med udlæg på marken. Byggen
bruger af det kvælstof, der er i overskud
og bliver derfor ikke gødet overhovedet.
Da de lagde om til økologi for to
år siden, sagde Kirsten sit job som
planteavlskonsulent op. Med omlægningen
til økologiske grise, blev der to

arbejdspladser på gården. Hun tager
sig primært af arbejdet med markerne,
og så hjælper hun til med grisene, når
der er brug for det. Markerne dyrker de
også økologisk.
Vi kunne aldrig lukke søerne ind igen
I dag handler det meget om grisenes
velfærd for Kirsten og Hans Erik.
- Man bliver grebet af denne måde at
producere på, fortæller Kirsten. Dyrene
er tilfredse, rolige og tillidsfulde at
arbejde med.
– Det er sjovt at give grisene ensilage og
se, at det virker på deres mave i stedet
for at give dem forebyggende medicin.
Hvis en økologisk gris får medicin mere
end én gang, så kan den ikke sælges
som økologisk længere. Men grisene
ude på marken bliver heller ikke syge.
Det er meget sjældent.
- Det er også sjovt at se dem boltre sig
og have ordentlig plads. Det er dejligt at
vide, at grisene er mætte hver dag, fordi
de får grovfoder til at spise sig mætte i
udover kraftfoderet, som de skal vokse
af. Vi kunne aldrig lukke søerne ind
igen. Det er så meget mod deres natur,
fortsætter Kirsten.
Produktionen er hele tiden under
forandring
Som økologisk svineproducent er man
hele tiden i gang med at rationalisere
og tilpasse produktionen for at gøre det
bedre for grise, mennesker og miljø.
Lige nu er det stalden med
slagtesvin, der står for tur hos Hans Erik
og Kirsten. De vil gerne have grisene til
at besørge indenfor i stedet for ude. Og
hvordan får man så lige grisene til det?
Det arbejder de med på Risbjerg landbrug
lige nu. Men det vigtigste er – det
sker på grisenes præmisser.
FAKTA
Kirsten og Hans Erik Jørgensen er med i et
udviklingsprojekt, hvor de afprøver hytter
med nyt design. I det nye design er der
taget hensyn til både grisenes naturlige
adfærd og arbejdsmiljø for den, der passer
grisene.
OPSKRIFT
Pasta med chilistegte skinkestrimler &
champignon
400 g pasta
1 pakke skinkeschnitzler
1/2 tsk knust chili
Revet citronskal fra 1/2 citron
Olivenolie til stegning
250 g champignon
1 lille bakke cherry tomater
Salt, peber
Persille
Revet parmesan
Kog pastaen aldente som anvist på emballagen.
Skær schnitzlerne i tynde strimler og dup
dem tørre.
Vend dem i chili samt citronskal og lynsteg
dem i olivenolie 2 min.
Skær champignonerne i tykke skiver og steg
dem 3-4 min. ved god varme, kom tomaterne
ved og steg endnu et par minutter til skindet
er lige ved at briste.
Bland med friskkogt pasta samt skinkestrimler
og smag til med salt og peber.
Drys godt med persille samt groftrevet
parmesan.

Nu kan du lege “svinedrengen”
i din sommerferie
Hvorfor ikke gøre det til en oplevelse
– det med grisene. Mange forbrugere
kender alt for lidt til økologisk svineproduktion,
mener Mikael Rindom,
nystartet økologisk svineproducent på
gården Nygård i Sønderjylland med 60
søer og 1000 smågrise om året.
Oplev livet på landet på
allernærmeste hold i din ferie
Mikael har en drøm om at åbne sin
gård for besøgende. Kom på bon-
degårdsferie og vær med til at passe
grisene. Kør med i marken og giv
grisene deres grovfoder, vær med til
at flytte grisene fra mark til mark og
oplev en faring – hvor søen føder sine
smågrise - på nært hold.
- Hvorfor ikke! Du kan komme til
Frankrig og plukke druer i din ferie,
hvorfor så ikke passe grise? Vi kan
spille på mange tangenter; der er
mange oplevelser herude, fortæller
Mikael begejstret.
Fremtiden er oplevelser og anderledes
ferie. Folk vil gerne være aktive, og
så må det gerne handle om naturen,
miljøet, dyr og velfærd. Det skal ikke
bare være et besøgslandbrug, hvor der
er åbent, men en aktivitet, som folk
kan deltage i. Det kan både være noget
for børnefamilierne – ungerne vil elske
det, men da også for ældre mennesker
– og så er der jo lejrskoler og ekskursioner
af forskellig slags.
Forbrugerne skal forpligte sig
over for økologien
I det hele taget vil Mkael gerne opbygge
et forhold til sine forbrugere,
hvor forbrugerne forpligter sig.
Økologerne kan ikke leve af, at folk
siger, at de gerne vil købe økologiske
varer, men så alligevel vælger det
billigste svinekød nede i
supermarkedet.
- Vi skal have fat i dem, som vi har
tabt, siger Mikael. Alle dem, der nu
vælger svinekødet fra, fordi de kun
forbinder grise med dårlige ting:
Gylle, dårlig lugt, irriterende traktorer
med gyllevogne, der sinker trafikken,
skuldersår, lange problematiske transporter.
Sådan behøver det jo slet ikke
være! Jeg er stolt af min produktion
og mine grise.
Økologiske svineproducenter skal tage
forbrugerne i hånden og vise dem,
hvad de laver. Og Mikael har mange
ideer til at komme tættere på for-

ugerne og for forbrugerne at komme
tættere på grisene.
Køb en grise-aktie!
Mikael vil gerne have folk til at investere
i en gris på forhånd. De kan betale
halvdelen af beløbet, når den bliver
født og så den anden halvdel, når den
bliver slagtet. Så er det deres gris lige
fra fødslen – de kan endda komme og
besøge den, eller følge den på webcam.
Grisen kunne måske også sende et
postkort engang i mellem og fortælle
lidt om sit liv. Hvad sker der helt konkret
i en økologisk gris´ liv – fra den
vover sig ud af grisehytten, hvor den
er født, til den løber ud over markerne
med sine søskende og de andre griseflokke,
frem til den bliver afvænnet
og går og roder jorden fuldstændig op
sammen med de andre slagtesvin på
marken. Der er masser at fortælle og
vise!
Dyrevelfærd giver merværdi
- Der er så meget værdi i det, vi laver.
Det er ikke kun svinekødet, vi sælger
men også dyrevelfærd og hele
historien bag grisen. Vi skal altid
stræbe efter den bedste dyrevelfærd
for vores grise – altid, understreger
Mikael. Som økologer tager vi udgangspunkt
i dyret, dets behov og
præmisser - og så skal vi tænke på
miljøet, også selvom det ikke er nemt.
Forbrugerne skal kende den historie,
så forstår de også, hvorfor økologisk
svinekød er dyrere.
FAKTA
Mikael Rindom er med i et udviklingsarbejde,
hvor han eksperimenterer med
alternative racer, så som gammel dansk
landrace. Grisene bliver ikke kastreret, og
so- og hangrise bliver slagtet ved vidt forskellig
slagtevægt. Ved at slagte hangrisene
før de bliver kønsmodne, undgår Mikael at
kastrere dem.
OPSKRIFT
Spaghetti med sicilianske kødboller
Spaghetti med sicilianske kødboller
1 pakket hakket svine/oksekød
2 spsk rasp
2 fed knust hvidløg
2 spsk rosiner
Salt, peber
Revet citronskal fra 1 økologisk citron
2-3 røde chilier uden kerner
1 bdt. persille
400 g spaghetti
1/2 glas økologisk pastasauce
Revet ost, gerne parmesan
Rør kødet sammen med rasp, hvidløg,
rosiner, salt og peber.
Tilsæt halvdelen af citronskallen,
1 finthakket chili samt 1 spsk hakket persille.
Form farsen til 28-32 små kødboller og steg
dem i olivenolie ca. 5 min. ved god varme.
Ryst jævnligt panden så de forbliver runde
og læg dem til side.
Kog spaghettien aldente som anvist.
Bring pastasaucen i kog med kødboller,
citronskal og chili i tynde strimler og smag
til.
Bland med spaghetti og drys med hakket
persille samt ost.

Økologi handler om
kvalitet og holdninger
Randi og Jesper Adler producerer
økologisk svinekød på deres gård
Gelstrupgård, ved Nykøbing Sjælland.
De har 200 søer og producerer 3600
slagtesvin om året. Tidligere var det
sådan, at når grisene blev slagtet, så de
ikke mere til kødet.
- Det føltes nogle gange lidt mærkeligt,
når vi var så glade for det produkt, vi
lavede, at vi så slet ikke kunne købe
det i lokalområdet. Især når folk faktisk
efterspurgte det og gerne ville købe det,
fortæller Randi.
Randi og Jesper har nu lavet en aftale
med Friland, så deres kød bliver solgt i
nogle butikker i lokalområdet.
Butikkerne får leveret halve grise, som
de så selv skærer ud til kunderne. Før
solgte den lokale butik måske 10 kg.
økologisk svinekød om ugen. Efter butikkerne
har fået Randi og Jespers kød
og sat en mærkat på, der fortæller, hvor
kødet kommer fra – jamen så sælger de
200-250 kg. om ugen!
På mærkatet er der et billede af Randi
og Jesper og deres gård, og så kan slagteren
fortælle lidt mere, hvis kunderne
spørger.
- Det gør en forskel, at varen kan sættes
i forbindelse med landmanden. Nu er
kødet ikke noget industriprodukt, siger
Randi.
Randi mener, at der er et stort uudnyttet
marked for økologisk svinekød i
Danmark. Hun har et idealistisk håb om,
at folk vil bekymre sig mere om, hvad
de putter i munden i fremtiden. Der
er et potentiale og et marked for det.
Det ser man jo, når salget af kødet fra
Gelstrupgård, stiger så meget, bare ved
at fortælle historien bag.
- Det økologiske svinekød skal skille sig
mere ud fra det konventionelle kød. Det
hele er så standardiseret. Ikke engang
indpakningen skiller sig ud. Det er kun
det røde ø-mærke og så prisen, der
adskiller det økologiske fra det konventionelle,
forklarer Randi.
Nu kan kunderne købe alle
udskæringer fra grisen
- Det handler nok også om, at forretningerne
nu laver alle udskæringer, der
kan være på en gris. Det tror jeg gør
hele forskellen. De sælger alle mulige
udskæringer – meget kød til hurtige
retter og her er svinekød jo rigtig godt,
fortæller Randi.
Der er nogle udskæringer, som butikken
lige skal vænne kunderne til
at købe. Derfor så Randi gerne, at der
lå en opskrift sammen med kødet, så

kunderne kunne se, at det var nemt at
gå til hjemme i køkkenet. Slagterierne
har nogle rigtig gode opskrifter, de skal
bare kædes sammen med kødet. Det er
ikke prisen, der afholder forbrugerne
fra at købe det, men fordi de tror, det
er besværligt, og fordi der er for lidt at
vælge i mellem.
- Det ville være en god idé, hvis vi nu
som producenter kom ud i butikkerne
og serverede smagsprøver på vores kød.
Så kan kunderne se, hvor nemt det er
at lave, og hvor lækkert det smager,
foreslår Randi.
Økologi handler om
at have sjælen med
- Forbrugerne kan have god samvittighed,
når de spiser økologisk
svinekød. Og dem, der besøger os, siger,
at de kan smage forskel. Vi har flere
kunder, der ikke spiser andet, efter de
har købt vores kød første gang, siger
Randi.
Hun kunne ikke selv drømme om at
købe ikke-økologisk kød - men det skal
gøres nemmere for de travle forbrugere
på indkøb, ellers køber de bare det, de
kan få.
Samtidig skal økologerne sørge for at
fastholde kvaliteten. Økologi skal stå for
kvalitet og gode råvarer – så selvom det
skal gøres nemt for forbrugerne, så er
Randi ikke meget for færdigprodukter
og alt for usunde varer. Det er jo ikke
alt, der er økologisk, der er godt!
- Vi skal have sjælen med, hele vejen
rundt! som hun formulerer det.
FAKTA
Kastration er et stort samtaleemne, hvor
økologer mødes. Alle vil gerne holde op
med at kastrere, men der er risiko for
lugt og afsmag i kødet, som kan betyde en
dårlig oplevelse for forbrugeren. Derfor
er der mange eksperimenter i gang over
hele landet for at finde en måde at undgå
kastration på: Sortering af kødet efter
slagtning, slagtning af hangrise før de
bliver kønsmodne, specialfoder, f.eks.
med cikorie, osv.
OPSKRIFT
Indisk karrygryde
1 pakke skinkekød i tern
Olie til bruning
2 tsk hot karry
2 løg i både
2-3 stilke snittet bladselleri
1 dåse hakket tomat
1/2 dåse kokosmælk
1-2 æbler i tern
1 dl tropic fruit eller rosiner
Tilbehør: ris
Brun hurtigt kødet i lidt olie ved kraftig
varme og krydr med salt og peber.
Tilsæt karry, løg og bladselleri og svits det et
par minutter.
Kom tomat, kokosmælk samt æble i tern ved
og lad det simre 15-20 min.
Smag til med ekstra karry, drys med tørret
frugt og server med ris.

St. Hestbjerg •
Ulvehøjsgaard •
Nygård •
Johannesminde •
Risbjerg landbrug •
Gelstrupgård •
Mikael Rindom
– Nygård, Rødding
Bertel Hestbjerg
– St. Hestbjerg, Idom , Holstebro
Brian Holm
– Ulvehøjgaard, Brørup
Randi Adler
– Gelstrupgård, Nykøbing Sj.
Tine og Jan Thybo
– Johannesminde, Boes, Skanderborg
Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen
– Risbjerg landbrug, Hårby
FØKS – producentforening:
Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød
info@sofari.dk