fra byggEplads til miNistErstol - Syddansk Erhvervsskole

s.2 miNistEr mEd
faglig UddaNNElsE
fra byggEplads
til miNistErstol
Hans faglige baggrund har klædt ham godt på som minister, og det samfundsmæssige
engagement har fulgt ham hele livet. Mød Carsten Hansen, minister med by,
bolig og landdistrikter i porteføljen, men stadig med et blødt punkt for erhvervsuddannelserne
efter mange år som ordfører på området.
Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk
Der kan være langt fra Christiansborgs
bonede gulve til livet i en
lille provinsflække i det såkaldte Udkantsdanmark.
Men ikke for Carsten
Hansen. I spidsen for ministeriet med det
mundrette navn Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter har det siden efteråret
2011 været hans opgave at sikre vækst
og udvikling i randområderne og bedre
sammenhæng mellem land og by. Et
arbejde, der kræver masser af timer på
landevejene fra Skagen i nord til Gedser
i syd — og som kun bliver nemmere, når
man selv har en faglig baggrund og er
vokset op i provinsen, mener Carsten
Hansen.
”Jeg er ganske almindelig arbejderknægt,
hvis far var jord- og betonarbejder,
og hvis mor var syerske. Min faglige
uddannelse har givet mig en ballast.
Som politiker skal man arbejde hårdere
end dem, der har lært makroøkonomi
på universitetet, det er klart. Men det
har aldrig været en begrænsning for
mig at have en faglig baggrund, tværtimod,”
siger Carsten Hansen bestemt.
Erhvervsuddannelse en selvfølge
For den unge Carsten Hansen lå det lige
for at vælge en uddannelse, hvor han
skulle bruge sine hænder, fortæller han.
”Jeg kommer fra en familie med tradition
for at tage en faglig uddannelse.
Mine karakterer var egentlig gode, så
jeg tror, min mor var lidt skuffet over, jeg
ikke tog en studentereksamen, men jeg
var aldrig i tvivl om, jeg ville have en
faglig uddannelse,” fastslår han.
”Vi boede i Christiansgade i Odense,
hvor vi fik lagt fjernvarme ind, og der
kom en rørsmed og gjorde det. Jeg var
nok en syv-otte år, og jeg hjalp ham
med at bære op og ned af trapperne.
Jeg syntes, det var så fascinerende, man
kunne lave sådan noget,” husker Carsten
Hansen.
altid engageret i samfundet
16-årige Carsten kom derfor i lære
som rørsmed hos C.M. Eriksen efter 9.
klasse, og han blev i kraft af sit faglige
engagement formand for lærlingene på
det daværende Odense Tekniske Skole.
”Jeg har altid været fagpolitisk involveret.
Jeg kan simpelthen ikke lade være
med at engagere mig. Da jeg spillede
fodbold, blev jeg også hurtigt formand
for fodboldafdelingens ungdomsafdeling
i Lumby Boldklub. Hele mit liv har jeg
kæmpet for en mere retfærdig tilværelse.
Jeg har altid arbejdet meget og altid
haft behovet for at være engageret i
samfundet,” fortæller Carsten Hansen.
Samfundsmæssigt
har vi et stort problem,
når så få kender den
virkelige verden.”
”Det lyder måske rørstrømsk, men jeg
synes selv, jeg havde en god læretid, og
jeg vil gerne give noget igen,” siger han
med et smil om baggrunden for at gå ind
i politik med hud og hår.
Carsten Hansen elskede sit job som
rørsmed, men efter 17 års arbejde inden
for faget faldt han ned at et stilads. Det
betød desværre et stop for arbejdet på
byggepladser, og han måtte se sig om
efter en ny karriere. Det blev jobbet som
varmemester, der blev hans levevej. Et
job, der er til stor gavn nu, hvor boligområdet
er en del af ministerpostens indhold,
fortæller han.
Sideløbende med jobbet som først
rørsmed og siden varmemester tog det
politiske liv mere og mere af Carsten
Hansens tid. Han blev kredsformand for
de fynske socialdemokrater og blev 11.
marts 1998 valgt ind i Folketinget.
politik er blevet en tilskuersport
Netop fordi han selv er så engageret og
altid har været det, er han rigtig ærgerlig
over, at så mange danskere har mistet
lysten til at følge med i politik og til at
involvere sig politisk.
”Alle mennesker burde beskæftige
sig med politik. Politik handler om det,
der kan reguleres – og det kan alt jo,”
pointerer han og fortsætter:
”Politik har udviklet sig fra deltagersport
til en tilskuersport. Folk ser
politik i tv, men deltager ikke. Mange
almindelige mennesker synes, politik er
for besværligt og indviklet, og det er en
kedelig tendens.”
Carsten Hansen ligger ikke inde med
en umiddelbar løsning på, hvordan man
får politik ned i øjenhøjde. Han peger
dog på, det er enormt vigtigt, at man
sørger for, at alle får en ballast med fra
deres grunduddannelse, der gør dem
i stand til at indgå i en diskussion med
politisk indhold. Og sådan forstået, at
man ikke er bange for at sige sin mening
og argumentere for den.
”Ingen meninger er jo mere rigtige end
andre, og nogle af de klogeste menne-